Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.no 4122

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.no 4122"

Transkript

1 Skrás.nr. / Reg.no 4122 Ársfrásøgn fyri 2013 Årsrapport for 2013 Avrit / Kopi Ársfrásøgnin er góðkend á aðalfundi tann Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den Fundarstjóri / Dirigent: /

2 Innihaldsyvirlit / Indholdsfortegnelse Upplýsingar um felagið / Oplysninger om selskabet 2 Bræv frá stjórn / Brev fra direktion 3-8 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning 9-18 Váðastýring / Risikostyring Leiðslustørv / Ledelseshverv 23 Leiðsluátekning / Ledelsespåtegning 24 Átekning frá óheftum grannskoðara / Uafhængig revisors påtegning Rakstrarroknskapur / Resultatopgørelse 27 Fíggjarstøða / Balance Frágreiðing um eginogn / Egenkapitalopgørelse 30 Solvensur og kapitalkrav / Solvens og kapitalkrav 31 Notur / Noter

3 Upplýsingar um felagið / Oplysninger om selskabet Felagið / Selskabet P/F Suðuroyar Sparikassi Vágsvegur 60 FO-900 Vágur Skrásetingar nr. / Selskabsregistrerings nr V-tal / Skatteregistrerings nr Heimstaðarkommuna / Hjemstedskommune: Vágur Telefon / Telefon Heimasíða / Hjemmeside 8. roknskaparár / 8. regnskabsår Høvuðsdeild og deildir / Hovedkontor og filialer Høvuðsdeild / Hovedkontor Vágsvegur 60 Postboks 2 FO-910 Vágur Deildir / Filialer Niels Finsensgøta 31 Postboks 374 FO-110 Tórshavn Tvørávegur 21 FO-800 Tvøroyri Nevnd / Bestyrelsen Hans Petur Joensen, nevndarformaður / bestyrelsesformand Gudfinn Olsen, næstformaður / næstformand Óli Holm Mannbjørn Tausen Malfriður Danberg Stjórn / Direktion Søren L. Bruhn, stjóri / direktør Móðurvirki / Modervirksomhed Suðuroyargrunnurin, FO-900 Vágur Grannskoðan / Revision NUMO, Løggilt grannskoðanarvirki Sp/f / Statsautoriseret revisionsvirksomhed Sp/f 2

4 Bræv frá stjórn / Brev fra direktionen Søren L. Bruhn, stjóri / direktør Bræv frá stjórnini Ódnarveðrið er av, men enn er alda í sjónum. Fíggjarliga ódnarveðrið í Føroyum er um at hæsa av, men enn er alda í sjónum. Ljósagrá skýggj eru á luftini, men sólin hevur hug at kaga undan. Niðurskrivingar Sparikassans eru minkaðar úr søguliga høga støðinum, sum var 6,1 mió. kr. í 2012 til 2,6 mió. kr. í Støðið í 2013 er 0,5% av útlánunum. 0,5% av útlánunum er tað, vit kunnu rokna við sum eitt varandi trygt støði. Sparikassin kann ikki heilt sleppa undan niðurskrivingum, tí vit virka í einum heimi við ótryggleika. Ódnarveðrið er av, men síðani hava vit av og á havt almikið avfall. Orsøkin til tess er, at teir stóru bankarnir í Føroyum hava lækkað rentuna meira enn tað, sum í longdini er samfelagsliga haldgott. Fíggjargeirin stendur fyri broytingum við nýggju lóggávuni (CRD 4 fyriskipanini og SIFI krøvunum) sum t.d. leggur dent á størri mótstøðuføri. Eitt av lyklaorðunum fyri bankarnar í komandi tíðum er tryggur og góður vinningur. Føroyska rentustríðið tykist í hesum sera løgið. Brev fra direktionen Stormen har lagt sig, men søen er stadig urolig. Den finansielle storm på Færøerne er ved at være drevet over. Dønningerne gør dog stadigvæk søen urolig. Himlen er overskyet i lysegrå nuancer, men solstrålerne skimtes ofte igennem skydækket. Sparekassens nedskrivninger er faldet fra det historiske høje niveau på 6,1 mio. kr. i 2012 til 2,6 mio. kr. i Niveauet i 2013 svarer til 0,5 % af udlånene. Niveauet for nedskrivninger på 0,5 % af udlånene er på et forventeligt fremtidigt stabilt niveau. Sparekassen kan ikke undgå nedskrivninger, idet sparekassen agerer i en verden med usikkerhed. Stormen har lagt sig, men der har i de efterfølgende perioder været voldsom nedbør. Nedbøren skyldes, at de store banker på Færøerne har sænket renten til et ikke - samfundsmæssig holdbart langsigtet niveau. Den finansielle sektor står over for forandringer med den kommende nye lovgivning (CRD 4 direktivet og SIFI kravene), hvor fokus blandet andet er på øget polstring. Et nøgleord for bankerne i de kommende år er en solid og god indtjening. Den færøske rentekrig virker i dette lys yderst besynderlig. Fíggjargeirin í Føroyum Møguleikarnir fyri vinningi í føroyska fíggjargeiranum eru ógvuliga avmarkaðir. Ein fyritreyt fyri vøkstri er, at fíggjarligi geirin er sterkur og vinnur pening. Peningastovnarnir bjóða øðrum pørtum av samfelagnum fígging. Ein veikur fíggjargeiri avmarkar: Den finansielle sektor på Færøerne Indtjeningen i den finansielle sektor på Færøerne er presset. En forudsætning for vækst er, at den finansielle sektor er stærk og tjener penge. Sektoren stiller finansiering til rådighed for andre sektorer. En svag finansiel sektor begrænser: 3

5 Bræv frá stjórn / Brev fra direktionen Øðrum pørtum av samfelagnum at gera íløgur Øðrum pørtum av samfelagnum atgongd til tøkan pening at reka teirra virksemi. Brúkarunum møguleikar at fremja størri fíggjarkrevjandi átøk. Ein sterkari fíggjargeiri kann stuðla og menna spírandi vøkstri og fremja enn størri virksemi í samfelagnum. CRD4 fyriskipanin økir um kapitalkravið til fíggjarliga geiran, har kapitalurin verður hin ráðandi. Útlánsvirksemið hjá peningastovnunum er ikki serliga stórt í løtuni, tí eftirspurningurin til fígging er avmarkaður. Ein onnur orsøk er, at tey komandi krøvini til øktan solvens fara at virka tálmandi fyri peningastovnarnar at økja um útlánini. Tú kanst ikki blása og samstundis hava mjøl í munninum, verður sagt. Øking av útláninum er treytað av størri kapitali, annars minkar solvensurin. Krøvini fara at seta stødd og dygd av kapitali undir trýst. Vinnur fíggjargeirin ikki pening, er trupult at økja um solvensin við egnari megi, um bankarnir samstundis hava stóran útlánsvøkstur, sum krevur uppaftur størri kapital. Kapitalur verður avmarkað tilfeingi í fíggjargeiranum fyri nógvar bankar, og tí verður lyklaorðið framyvir at fáa mest møguligt burturúr tøka kapitalinum. Kravið eftir kapitali økist til 13% í uppgongutíðum mótvegis 8% í dag. SIFI bankarnir fáa harafturat enn størri kapitalkrøv. SIFI bankarnir eru bankar, sum hava ein so týðandi lut í landsbúskapinum, at tað hevði fingið álvarsamar samfelagsligar avleiðingar, fóru teir á húsagang, um teir ikki hava eina nóg góða endurreisingarætlan. Suðuroyar Sparikassi er hin einasti føroyski bankin, sum ikki er tilnevndur SIFI banki. Tað er tó sera týdningarmikið at geva sær gætur, tá talan er um SIFI bankar, at SIFI spjaldrið ikki er ein ríkistrygd fyri, at peningastovnurin ikki kann fara á húsagang. Tað er ein trygd, sum ger sítt til at avmarka tapið hjá teimum, sum eiga innistandandi. Tað kemst av: at SIFI-stovnar fáa oftari eftirlitsvitjan at SIFI-stovnar fáa størri krøv at standa ímóti við at SIFI-stovnar skulu hava eina ætlanartilgongd í sambandi við, at stovnurin møguliga gevst, soleiðis, at hetta kann gerast undir eftirliti og við avmarkaðum tapi fyri tey, sum eiga innistandandi. Suðuroyar Sparikassi er framvegis eins tryggur, sum hann hevur verið. Tað, viðskiftafólk eiga innistandandi, er full trygd veitt fyri upp til kr. (Tað vil siga, at møgulig útlán / skuld til peningastovnin verða drigin frá). Fyri eftirlønarkonti er trygdin tó óavmarkað. Suðuroyar Sparikassi var sambært donskum reglum, skikkaður at gerast SIFI-banki, men sparikassin var av teirri Andre sektorers mulighed for at investere. Andre sektorers adgang til likviditet for at drive deres forretninger. Forbrugernes muligheder for at foretage større økonomiske dispositioner. En stærk finansiel sektor kan støtte op om den spirende vækst og skabe endnu mere aktivitet i samfundet. CRD4 Direktivet øger kapitalkravet til den finansielle sektor, hvorved kapital bliver konge. Pengeinstitutterne låner ikke voldsomt ud i øjeblikket, idet efterspørgslen efter finansiering er lav, og fordi kommende regulering stiller øgede krav til solvens, som virker dæmpende på pengeinstitutternes mulighed for en kraftig vækst i udlån. Man kan ikke blæse og have mel i munden samtidig siger det gamle ordsprog. Øget udlån kræver øget kapital, ellers falder solvensen. Reguleringen sætter krav til størrelsen og kvaliteten af kapital. Tjener sektoren ikke penge, er det svært ved egen kraft at hæve solvensen, hvis bankerne samtidig har en kraftig udlånsvækst, som kræver yderligere kapital. Kapital bliver en begrænset ressource i den finansielle sektor for mange banker, og en optimal anvendelse af kapital bliver i stigende grad nøgleordet fremover. Kapitalkravet stiger til 13 % i en højkonjunktur mod 8 % i dag. SIFI bankerne får desuden yderligere kapitalkrav. SIFI bankerne er banker, som er så centrale for økonomien, at det får alvorlige samfundsmæssige konsekvenser, hvis de går fallit uden en troværdig rekonstruktionsplan. Suðuroyar Sparikassi er den eneste af de færøske banker, som ikke er udpeget til at være SIFI. Det er dog yderst vigtigt i omtalen af SIFI banker at erindre, at SIFI stemplet ikke er en statsgaranti mod, at et pengeinstitut kan gå fallit. Det er en sikring, som medvirker til, at indskyderne mister færre penge. Dette skyldes; at SIFI instituttet oftere får tilsynsbesøg, at SIFI instituttet får øgede krav om polsting. at SIFI instituttet skal have en afviklingsplan, så instituttet kan afvikles kontrolleret med begrænset tabsrisiko for indskyderne. Suðuroyar Sparikassi er lige så sikker stadigvæk - som tidligere. Kundernes indskud er stadigvæk fuld dækket op til netto kr. (Det vil sige, at indlån eventuel gæld er fratrukken til pengeinstituttet) og for pensionskonti. Suðuroyar Sparikassi kvalificerede sig til at være SIFI efter de danske regler, men sparekassen vurderede, at de 4

6 Bræv frá stjórn / Brev fra direktionen áskoðan, at umsitingarligu útreiðslurnar, í mun til, hvussu lítil sparikassin er, talaði ikki fyri tí. Sparikassin hevur í dag sera fá viðskiftafólk, sum hava meira enn kr. netto innistandandi. Tað er týdningarmikið, at krøvini til føroysku peningastovnarnar ikki eru lagaligari enn samsvarandi krøv til danskar peningastovnar, tí føroyska samfelagið fleiri ferðir hevur upplivað, at bankar eru farnir á húsagang, og sum hevur havt stórar samfelagsligar avleiðingar. Hugsa vit um kappingarførið, er týdningarmikið, at SIFIspjaldrið ikki virkar kappingaravlagandi á føroyska marknaðinum, tí væntað verður, at tær útreiðslur, ið standast av, tá lænast skal til tøkan pening fara at lækka. Sparingar, sum stovnarnir gera, skulu vera við til at fíggja nakað av tí kostnaði, sum økt kapitalkrøv, fleiri eftirlitsvitjanir og serligar skipanir annars, bera í sær. administrative omkostninger set i forhold til sparekassens størrelse ikke kan retfærdiggøre det. Sparekassen har i dag meget få kunder, som har indlån over netto kr. Det er vigtigt, at kravene til de færøske institutter ikke bliver mere lempelige end de tilsvarende krav til danske institutter, idet det færøske samfund igennem flere omgange har oplevet bankkrak, som har haft stor samfundsmæssig betydning. Ud fra et konkurrencemæssigt hensyn er det vigtigt, at SIFI stemplet ikke forvrider konkurrencen på det færøske marked, idet den forventede fundningsomkostning bør falde med stemplet i ryggen. Besparelsen, som institutterne opnår, skal være med til at finansiere nogle af de ekstra omkostninger, som øgede kapitalkrav, oftere tilsynsbesøg og særlig regulering medfører. SIFI-spjaldrið skal í minstan mun ávirka kappingarstøðuna millum peningastovnarnar, og tí skulu krøvini setast soleiðis, at tey samfelagsliga tæna endamálinum best, verður støðan tann, at ein peningastovnur gevst. SIFI-fyriskipanin verður sett í verk í Føroyum við danskari serlóg í 2014, og verður bert galdandi í Føroyum og Grønlandi. Stemplet skal mindst mulig påvirke konkurrencesituationen mellem pengeinstitutterne, hvorved kravene bør være en fornuftig afvejning af de samfundsmæssige positive effekter af kontrollerede afviklinger af SIFI bankerne og påvirkningen af den konkurrencemæssige situation mellem bankerne. Direktivet forventes at blive indført på Færøerne via en dansk særlov kun gældende for Færøerne og Grønland i løbet af Føroyski búskapurin Flestu segmentir í Føroyum hava verið fyri stórum rentufalli. Rentulækkingarnar hava enntá gjørt sítt til, at brúkaraprístalið er fallið við 1% frá 2012 til Neyðugt er við avfalli, skulu plantur spíra og grasið grógva. Rentulækkingarnar hava havt við sær effektiviseringar og kostnaðarniðurskurðir í fíggjargeiranum. Tænastur eru broyttar ella skornar heilt burtur. Deildir eru afturlatnar. Føroyski fíggjargeirin er um at vera til reiðar til nýggjar avbjóðingar og vøkstur í føroyska samfelagnum. Grundarlag er fyri vøkstri. Arbeiðsloysið er fallið úr 5,1 % í 2012 til 3,7% í Íbúgvaratalið er økt við 174 fólkum til Tó eru framvegis landafrøðiligar avbjóðingar. Innflutningurin er framvegis óbroyttur í mun til 2012, meðan útflutningurin er øktur við 10%. Hetta kann benda á, at fólk ikki rættiliga enn eru vorðin bjartskygd um framtíðina. Suðuroyingar eru framvegis ógvuliga bjartskygdir: Den færøske økonomi De fleste segmenter på Færøerne har oplevet kraftig faldende renter. Rentesænkningerne har endda medvirket til at sænke det generelle forbrugerprisindeks, så indekset er faldet med 1 % fra 2012 til Nedbør er nødvendig, hvis planter skal spire, og græsset gro. Rentesænkningen har medført effektiviseringer og omkostningsreduktioner i den finansielle sektor. Forretningsprocesser er skæret ind til benet, eller lukkede. Filialer er nedlagte. Den finansielle sektor er ved at være klar til et nyt regelstormvejr og til en vækst i det færøske samfund. Grundlaget for væksten er til stede. Arbejdsløsheden er faldet fra 5,1 % i 2012 til 3,7 % i Det færøske befolkningstal er steget med 174 personer til Der er dog stadigvæk demografiske udfordringer i samfundet på sigt. Importen er stadig uændret i forhold til 2012, mens eksporten er steget med 10 %. Dette kunne tyde på, at forbrugerne ikke helt har gendannet en optimistisk tro på fremtiden. En kraftig optimisme florerer fortsat på Suderø: 5

7 Bræv frá stjórn / Brev fra direktionen við útbyggingini av uppsjóvarvirkinum á Tvøroyri og møguliga eini nýggjari fiskamjølsverksmiðju á Tvøroyri og einari í Vági við at djúphavn verður gjørd á Tvøroyri av vónunum um mentanarhúsið SALT av bygging av leiguíbúðum í Vági og á Tvøroyri av langhylinum og vælverumiðstøðini í Vági. Fólkaflytingin av oynni er um at steðgað. Staðbundna arbeiðsloysið er minkað úr 127 fólkum til 95 fólk hetta seinasta árið, og eftirspurningurin eftir arbeiðsmegi økist. ES hevur sett í verk revsitiltøk í sambandi við sild og makreli úr Føroyum. Partvíst hevur eydnast at finna aðrar marknaðir. Tað eru tó tekin um at partarnir nærkast hvørjum øðrum at finna eina loysn á makrel- og sildastríðnum við ES. Verri er við stóra eftirspurninginum úr Noregi eftir arbeiðsmegi, og sum hevur tikið til sín ein part av føroysku arbeiðsmegini. Føroyska vinnulívið hevur trupulleikar við at kappast um arbeiðsmegina við norskar arbeiðsgevarar, soleiðis at vit í løtuni flyta ein part av okkara arbeiðsorku til Noregs. med udbygningen af den pelagiske fiskefabrik på Tvøroyri og muligvis en ny fiskemelsfabrik på Tvøroyri og en i Våg. udbygningen af dybvandshavn på Tvøroyri udsigterne til ombygningen af kulturhuset Salt byggeriet af lejelejligheder i Våg og på Tvøroyri langbanen/wellnesscenteret i Våg. Befolkningsfraflytningen fra øen er bremset kraftigt op. Den lokale arbejdsløshed er faldet fra 127 personer til 95 personer i løbet af det seneste år, og efterspøgslen efter arbejdskraft er stigende. EU har indført sanktioner på sild og makrel fra Færøerne. Det er delvist lykkedes at få afsat fisken til andre markeder. Det virker dog til, at der er en positiv proces mellem parterne, så en løsning er rykket nærmere på makrel- og silde striden med EU. På den negative side er dog, at den store efterspørgsel efter arbejdskraft fra Norge har støvsuget en del af den færøske arbejdsstyrke for arbejdskraft. Det færøske erhvervsliv har svært ved at konkurrere med de norske arbejdsgivere omkring arbejdskraften, hvorved Færøerne i øjeblikket eksporterer en del af sine arbejdsressourcer til Norge. Sparikassin ár 2013 Sparikassin rundaði í fjør tey 70 árini. Dagin hátíðarhildu vit við kaffi, køkum og góðgæti til børnini. Vit í Sparikassanum síggja ein øktan áhuga frá viðskiftafólki fyri størri fíggjarligum átøkum. Sparikassin hevur hetta seinasta árið økt útlánini við 2%, hóast avleiðingarnar av fíggjarkreppuni ikki heilt hava lagt seg enn. Báðir næmingarnir hjá okkum gjørdust lidnir í fjør við sína útbúgving. Teir hava fingið fast starv, og eru farnir undir framhaldandi útbúgving til fíggjarligan ráðgeva. Sparikassin fór, sum fyrsti føroyski peningastovnurin, í fjør at bjóða yngru viðskiftafólkunum eina Konfirmantakonto. Sparikassin bjóðaði konfirmantunum 14% í rentu av í mesta lagi kr í eitt seks mánaðar tíðarskeið. Tilboðið hevur sett Sparikassan í gott ljós, og harafturat hava tey ungu tikið væl ímóti tilboðnum. Sparikassin hevur í 2013 eisini havt kunningarátøk um Lívstrygging og serligu Kjarnutryggingina, sum er eitt frálíkt lívstryggingartilboð til flestu føroyingar. Sparikassin fekk eisini í fjør í lag eitt samstarv við Tryggingarfelagið Føroyar. Vit bjóða nú okkara viðskiftafólkum teirra tilboð. Sparekassen i året 2013 Sparekassen fyldte 70 år i Dette blev markeret med kaffe, kage og slik til børnene. Sparekassen oplever generelt en voksende interesse fra kunderne til større økonomiske dispositioner sammenlignet med tidligere. Sparekassen har gennem det seneste år haft en vækst i udlån på 2 %, selvom dønningerne efter den finansielle storm stadigvæk gør søen urolig. Sparekassens to bankelever fuldførte deres elevuddannelse i De er begge efterfølgende blevet fastansat, og de har påbegyndt videreuddannelse til finansielle rådgivere. Sparekassen har i 2013 lavet endnu en nyskabelse på det færøske marked med et tilbud til sine yngre kunder, som hedder Konfirmationskonto. Sparekassen tilbød konfirmanderne 14 % i rente af max kr. i en seks måneder periode. Produktet har haft en positiv eksponering af sparekassen og en god modtagelse blandt de unge. Sparekassen har yderligere i 2013 haft informationsaftener om Livsforsikring og særligt Kjarnutrygging, som er et enestående livsforsikringsprodukt til de fleste færinger. Sparekassen indgik også i 2013 i et samarbejde med Tryggingarfelagið Føroya om at forhandle deres produkter til sparekassen kunder. 6

8 Bræv frá stjórn / Brev fra direktionen Somuleiðis gjørdi Sparikassin í 2013 ein tvey-ára sáttmála við hondbóltsfelagið H71, sum er eitt felag í menning. Hetta ger, at Sparikassin rættiliga fær gjørt vart við seg í Hoyvíksøkinum. Sparikassin fór í 2013 undir at hava talgildar nevndarfundir, soleiðis at nevndarlimir fáa tað tilfar, sum teir hava fyri neyðini, sent á teirra teldil gjøgnum skipanina Directors Desk. Møguleiki er hjá nevndarlimum at gera sínar viðmerkingar talgilt til tilfarið. Hetta er til stóran bata, tí nú hava nevndarlimir altíð alt tilfar- nýtt og gamalt tøkt. Sparikassin fór í desember undir eitt nýtt tiltak við einum stórum jólabýi, sum vit hava gjørt í samstarvi við Varda verkstaðin á Bakka. Jólabýurin var væl vitjaður, bæði av ungum og gomlum. Í sambandi við at tiltakið fór av bakkastokki, varð bjóðað gløgg, holukøkur, góðgæti og sunkist til børn og vaksin. Eitt gott tiltak, sum Sparikassin hevur í hyggju at halda framm við. Í 2013 hevði Sparikassin tkr. í avlopi fyri skatt samanborið við 233 tkr. í Orsøkin til framgongdina eru munandi færri niðurskrivingar. Í 2013 tók Sparikassin yvir alt tað praktiska arbeiði hjá Girostovuni, og soleiðis er tænastuveitari fyri viðskiftafólkini hjá Posta, við manuellum avgreiðslum, telefonavgreiðslum og øðrum tænastum hjá føroysku posthúsunum. Tíverri var í desember neyðugt hjá Sparikassanum at siga tveimum fólkum úr starvi. Uppsagnarútreiðslurnar hava ávirkað ársúrslitið negativt. Verandi rentustríð hevur havt negativt árin á grundraksturin í 2. hálvári Sparikassin svaraði aftur við at lækka rentuna á 1. veðrætti úr 5,60% til 4,19% og 2.veðhald úr 8,00-9,00% til 7,50%. Aðrar rentur eru eisini lækkaðar, nú rentustríðið hevur herjað. Sparikassin hevur lækkað innlánsrenturnar, hækkað ávís gjøld, økt sítt virksemi og minkað um útreiðslur. Hetta fer at bøta um vinningin í longdini. Grundraksturin hjá Sparikassanum (úrslit fyri skatt, kursvinningar + niðurskrivingar) var tkr. í 2013 í mun til tkr. í Orsøkirnar til, at úrslitið gjørdist slakari í 2013, vóru rentustríðið og útreiðslubókingin av uppsagnunum í desember. Ársúrslitið var í 2012 mett til 3 mió. Úrslitið gjørdist 1,6 mió. kr. Sostatt er munurin 1,4 mió. kr. Beinleiðis orsøkin til úrslitið er ógvusliga rentustríðið, sum hevur havt negativa ávirkan í 2. hálvári av eins og uppsagnirnar. Sparekassen indgik også i 2013 en to års kontrakt med håndboldklubben H71. H71 er en klub i udvikling. Sparekassen bliver gennem H71 eksponeret kraftigere i Hoyvík området. Sparekassen overgik i 2013 til digitale bestyrelsesmøder, hvor bestyrelsen får alt bestyrelsesmaterialet tilsendt til deres ipad via Directors Desk. Medlemmerne kan digitalt kommentere på materialet. Dette er en stor forbedring, idet bestyrelsesmedlemmerne dermed altid har alt materiale og tidligere materiale ved hånden. Sparekassen grundlagde i december en ny tradition med en stor nisseby, som er lavet i samarbejde med det beskyttede værksted á Bakka. Nissebyen blev velbesøgt af såvel unge, som gamle. Byen blev indviet med gløgg, æbleskiver, slik og sunkist til børn og voksne. Indvielsen var en dejlig begivenhed, som sparekassen forventer at gentage i de kommende år. Sparekassen er samlet kommet gennem 2013 med et overskud på tkr. før skat sammenlignet med 233 tkr. i Fremgangen skyldes primært, at sparekassen har haft et kraftigt fald i nedskrivningerne. Sparekassen overtog i 2013 alt praktisk arbejde med Girostovan, hvorved sparekassen servicerer Postas kunder og de færøske posthuse med manuelle transaktioner, telefontransaktioner og andre services. Sparekassen måtte desværre i december måned opsige to medarbejdere. Omkostningerne i forbindelse med opsigelserne har også haft en negativ indvirkning på årets resultat Den nuværende rentekrig har haft en kraftig negativ indvirkning på sparekassens basisindtjening i 2. halvdel af Sparekassen sænkede i et modsvar sin 1. prioritet fra 5,60 % til 4,19 %, samt sine 2. prioriteter fra 8,00-9,00 % til 7,50 %. Andre rentesatser er også blevet sænket i løbet af rentekrigen. Sparekassen har sænket sine indlånsrenter, øget sine gebyrsatser samt øget sit forretningsflow og reduceret sine omkostninger. Dette kommer til positivt at forbedre sparekassens indtjening på sigt. Sparekassens basis drift (resultat før skat, - kursgevinster + nedskrivninger) gav et resultat på tkr. i 2013 mod mio. kr. i Forværringen skyldes primært rentekrigen og udgiftsførelsen af opsigelserne i december måned. Årets resultat var i 2012 budgettet til 3 mio. kr. Årets resultat blev 1,6 mio. kr. Resultatet afviger med 1,4 mio. kr. fra det budgetterede. Afvigelsen er en direkte konsekvens af den hårde rentekrig, som har påvirket regnskabet negativt i 2. halvdel af 2013 samt af opsigelserne. 7

9 Bræv frá stjórn / Brev fra direktionen Sparikassin væntar 2,5 3,5 mió. kr. í avlopi í 2014 fyri skatt orsøkin til tess er ógvusliga rentustríðið. Sparikassin miðar í løtuni eftir at afturrinda allan sín hybridkjarnukapital í 2014, sum er 10,3 mió. kr. frá danska statinum. Sparikassin er bjartskygdur um búskaparligu gongdina í 2014 hjá sparikassanum og í samfelagnum sum heild. Takk fyri eitt jaligt samstarv í Við vón um framhaldandi gott samstarv í Søren l. Bruhn Sparekassen forventer et overskud før skat i 2014 på 2,5 3,5 mio. kr., som følge af den hårde rentekrig. Sparekassen arbejder i øjeblikket på at indfri sin hybridkernekapital på 10,3 mio. kr. fra den danske stat i Sparekassen er positiv over for den økonomiske udvikling og for sin egen udvikling for Tak for et positivt samarbejde i Med håbet om et fortsat godt samarbejde i Søren l. Bruhn 8

10 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Leiðslufrágeiðing / Ledelsesberetning Høvuðsvirksemi Høvuðsvirksemið hjá Suðuroyar Sparikassa er at bjóða fíggjarligar tænastur serliga til privatkundar. Føroyar eru Sparikassans kjarnuøki. Suðuroyar Sparikassi bjóðar sínum kundum eitt breitt úrval av fíggjarligum tænastum saman við fíggjarligari ráðgeving. Gongdin í búskaparligu viðurskiftunum Ársúrslitið er ein vinningur á t.kr í mun til ein vinning á 108 t.kr. í Framgongdin stendst fyrst og fremst av, at niðurskrivingarnar í sparikassanum eru minkaðar munandi eftir einum ári. Niðurskrivingarnar lækkaðu 3,5 mió. kr úr 6,1 mió. kr. í 2012 til 2,6 mió. kr. í Umroknað til ársverk eru 17 starvsfólk í Suðuroyar Sparikassa eins og í Hovedaktivitet Suðuroyar Sparikassis hovedaktivitet er at udbyde finansielle produkter primært til privatkunder. Sparekassens fokusområde er Færøerne. Suðuroyar Sparikassi tilbyder sine kunder et bredt sortiment af finansielle ydelser kombineret med finansiel rådgivning. Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat er et overskud på t.kr. mod et overskud på 108 t.kr. i Fremgangen stammer primært fra, at nedskrivningerne er faldet kraftigt det seneste år. Nedskrivningerne er reduceret med 3,5 mio. kr. fra 6,1 mio. kr. i 2012 til 2,6 mio. kr. i Omregnet til årsværk er antallet af ansatte i Suðuroyar Sparikassi 17 ligesom det var i Útlán og innlán Mynd 1: Út- og innlán í mió. kr. Udlån og indlån Figur 1: Ud- og indlån i mio. kr. Mynd 2: Gongdin í út- og innlánum, index. 2009=100 Figur 2: Udvikling i ud- og indlån, index. 2009=100 Innlánini hækkaði 5 prosent úr 643 mió. kr. í 2012 upp í 674 mió. kr. í Indlånene steg med 5 % fra 643 mio. kr. i 2012 til 674 mio. kr. i

11 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Útlánini eru økt við 2% frá 486 mió. kr. í 2012 til 496 mió. kr. í Tann avmarkaði vøksturin í útlánunum er mest lántur til verandi kundar í Sparikassanum. Solvensur og eginogn Mynd 3: Solvensur í prosentum Sparekassens udlån er steget fra 486 mio. kr. i 2012 til 496 mio. kr. i Dette svarer til en stigning på 2%. Den begrænsede vækst i udlånene er primært sket til eksisterende kunder. Solvens og egenkapital Figur 3: Solvens i procent Mynd 4: Eginognin í mió. kr. Figur 4: Egenkapital i mio. kr. Solvensurin við ársenda 2013 var 15,3 %. Lógarmarkið er 8 %, so Sparikassin hevur ein sterkan solvens. Eftir ársúrslitið á t.kr. er eginognin nú t.kr. Lovens krav til pengeinstitutternes solvens er 8 %. Suðuroyar Spairkassi har en solvens på 15,3 %, hvorved Sparekassen har en solid solvens. Efter årets resultat på t.kr. udgør Sparekassens egenkapital nu t.kr. Vinningsbýti Sparikassin er avmarkaður at gjalda vinningsbýti orsakað av, at framflutt úrslit er negativt við ársenda Udbytte Sparekassen er begrænset i at udbetale udbytte på grund af, at de frie reserver er negative ved årets udgang i

12 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Corporate Governance Nevndin í Suðuroyar Sparikassa ynskir eitt neyvt samstarv við partaeigararnar, har teir kunnu hava sína ávirkan á sína íløgu. Hetta verður m.a. tryggjað við beinleiðis vali í nevndina á aðalfundinum. Á aðalfundinum hava partaeigararnir eisini møguleika at seta fram spurningar og fáa ymisk uppskot til viðgerðar. Góð upplýsing er eisini tryggjað við, at Sparikassin hevur eina dagførda heimasíðu við viðkomandi upplýsingum og tíðindum. Sparikassin strembar eisini eftir at hava partaeigarafundir, so partaeigararnir altíð verða kunnaðir um fíggjarstøðuna og gongdina hjá Sparikassanum. Suðuroyar Sparikassi hevur í tráð við tilráðing frá Fíggjarráðnum valt at almannakunngera ymiskar Corporate Governance-upplýsingar, sum eru knýttar at tilráðing um punktini IV, V, VI sambært Corporate Governance Sparekassens bestyrelse ønsker en tæt dialog med sine aktionærer, hvor aktionærerne kan yde indflydelse på sin investering. Dette sikres f.eks. ved direkte valg på generalforsamlingen til bestyrelsen. På generalforsamlingen har aktionærerne også mulighed for at stille spørgsmål og få forslag med til behandling. Tæt information sikres også ved, at Sparekassen har en opdateret hjemmeside med relevante informationer og nyheder. Sparekassen tilstræber desuden at afholde aktionærmøder, så aktionærerne løbende bliver informeret omkring status og udvikling i Sparekassen. Suðuroyar Sparikassi har i tråd med Finansrådets anbefalinger valgt at offentliggøre forskellige Corporate Governance oplysninger, som er knyttet til anbefalingerne om punkterne IV, V, VI, jf. Punktini snúgva seg um nevndarinnar uppgávu og ábyrgd, hvussu nevndin er samansett og samsýning hjá nevnd og stjórn, og harumframt ein sjálvstøðug tilráðing frá Fíggjarráðnum um uttanhýsis grannskoðan. Í samsvar við tilráðingina skal Suðuroyar Sparikassi, í sambandi við fráboðan til aðalfund, halda seg til tilráðingarnar frá Finansráðnum um góða felagsleiðslu og uttanhýsis grannskoðan. Okkara støða til báðar tilráðingarnar er í høvuðsheitum jalig fyri peningastovnin og okkara lutaeigarar í felagnum (samskiftisfólk, viðskiftafólk, veitarar og nærsamfelagið), og samanspælið millum hesi er ein treyt fyri eini framhaldandi jaligari menning av peningastovninum. Sum lokalur peningastovnur gera vit okkum ómak at hava eitt gott persónligt samband við viðskiftafólkið, og tá vit jú liva av at veita viðskiftafólkunum álit og trygd, er neyðugt, at vit, umframt ábyrgd og fyrilit til partaeigararnar, eisini taka fyrilit til ynskir frá øðrum áhugaðum. Punkterne handler om bestyrelsens opgaver og ansvar, bestyrelsens sammensætning og bestyrelsens og direktionens vederlag, og indeholder endvidere en selvstændig anbefaling fra Finansrådet om ekstern revision. I henhold til anbefalingerne skal Suðuroyar Sparikassi i forbindelse med indkaldelsen til generalforsamling forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Vores holdning til begge sæt anbefalinger er generelt positiv, for pengeinstituttet og vores interessenter (medarbejdere, kunder, leverandører og lokalsamfund) og samspillet disse imellem er en forudsætning for pengeinstituttets fortsatte positive udvikling. Som lokalt pengeinstitut satser vi særligt på den personlige kundekontakt, og da vi lever af at leve op til kundernes tillid og tryghed, er det vigtigt, at der udover skyldig hensyntagen til aktionærerne også tages hensyn til ønsker hos vores øvrige interessenter. Partaeigarar og onnur áhugað kunnu lesa meira um støðu peningastovnsins til tilmælini. Vit liva upp til so at siga øll tilmælini. Í sambandi við tey tilmæli, sum vit ikki fylgja, er nærri frágreiðing um, hví vit ikki gera tað. Hetta eftir meginregluni: Fylgið ella greiðið frá -meginregluni. Vit fylgja tilmælunum hjá Fíggjarráðnum um fylgið ella greiðið frá-meginregluni, tí vit niðanfyri greiða frá teimum ymisku punktunum, har íð vit hava valt at víkja frá tilmælunum. Aktionærer og andre interessenter kan i det følgende læse mere om pengeinstituttets holdning til anbefalingerne. Vi lever op til langt de fleste af anbefalingerne, og for de anbefalinger, som vi ikke lever op til, er der redegjort nærmere om baggrunden herfor i overensstemmelse med et følg eller forklar princip. Finansrådets anbefalinger lever vi op til efter et følg eller forklar princip, idet vi neden for redegør for de enkelte punkter, hvor vi har valgt at fravige anbefalingerne. 11

13 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Corporate Governance tilmælini eru býtt upp í 8 fylgjandi høvuðspartar: I Partaeigaranna leiklutur og viðspæl við leiðslu felagsins II Íognarleiklutur og týdningur fyri felagið III Opinleiki og gjøgnumskygni IV Nevndarinnar uppgávur og ábyrgd V Samanseting av nevndini VI Samsýning til nevnd og stjórn VII Váðastýring VIII Grannskoðan Tilmælini frá Finansráðnum útgreina nøkur viðurskifti í sambandi við Corporate Governance. Tilmælini pkt. IV, V og VI um nevndarinnar uppgávur og ábyrgd, samanseting av nevndini og samsýning til nevnd og stjórn. Harumframt er sjálvstøðugt tilmæli um uttanhýsis grannskoðan. Corporate Governance-tilmælini og tilmælini frá Fíggjarráðnum koma afturat teimum reglum, sum eru í lóggávuni fyri felagið um leiðsluna, umframt fíggjarligu lóggávuna hjá peningastovninum. Tilmælini frá Corporate Governance kunnu lesast á og tilráðingin frá Finansráðnum kann lesast á Um tilmælini, sum peningastovnurin ikki fylgir, skal serliga gevast gætur: Tilrátt verður, at nevndin á hvørjum ári samtykkir yvirskipaðar almennar karmar fyri tað, ið grannskoðarin letur av ikkigrannskoðaraveitingum, við tí fyri eyga at tryggja grannskoðarans gegni v.m. Corporate Governance anbefalingerne er opdelt i følgende 8 hovedafsnit: I Aktionærernes rolle og samspil med selskabsledelsen II Interessenternes rolle og betydning for selskabet III Åbenhed og gennemsigtighed IV Bestyrelsens opgaver og ansvar V Bestyrelsens sammensætning VI Bestyrelsens og direktionens vederlag VII Risikostyring VIII Revision Finansrådets anbefalinger uddyber en række forhold i relation til Corporate Governance anbefalingernes punkt IV, V og VI om bestyrelsens opgaver og ansvar, bestyrelsens sammensætning og bestyrelsens og direktionens vederlag og indeholder endvidere en selvstændig anbefaling om ekstern revision. Corporate Governance anbefalingerne og Finansrådets supplerende anbefalinger supplerer de regler, der findes i selskabslovgivningen om ledelsen, samt for pengeinstitutterne den finansielle lovgivning. Corporate Governance anbefalingerne kan ses på og Finansrådets anbefalinger kan ses på Om anbefalingerne som pengeinstituttet ikke følger skal særligt bemærkes: Det anbefales, at bestyrelsen årligt vedtager overordnede, generelle rammer for revisors levering af ikkerevisionsydelser med henblik på at sikre revisors uafhængighed mv. Peningastovnurin fylgir ikki tilmælinum, tí uttanhýsis grannskoðarans veitingar í fyrsta lagi viðvíkja rakstrar-, skattaog roknskaparviðurskiftum. Tilrátt verður, at upplýsingar um høvuðsinnihaldið í fráfaringarskipanini verða alment fráboðaðar í ársfrásøgnini. Peningastovnurin fylgir tilmælinum. Tilrátt verður, at leiðslan og nevndin áseta eina mannagongd at eftirmeta samstarvið millum nevnd og leiðslu eina ferð um árið. Tað verður gjørt við formligari samrøðu millum stjóran og nevndarformannin. Úrslitið av samrøðuni verður lagt fyri samlaðu nevndina. Tilráðingin verður ikki fylgd. Nevndin heldur, at hon, við teimum mongu fundum og neyva samstarvi millum nevnd og stjóra, hevur neyðuga samskiftið um náddu úrslitini. Pengeinstituttet følger ikke anbefalingen, idet ekstern revisors ydelser primært relaterer sig til drifts-, skatte- og regnskabsmæssige forhold. Det anbefales, at oplysninger om fratrædelsesordningers væsentligste indhold offentliggøres i selskabets årsrapport. Pengeinstituttet følger anbefalingen. Det anbefales, at direktionen og bestyrelsen fastlægger en procedure, hvorved samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen én gang årligt evalueres ved en formaliseret dialog mellem den administrerende direktør og bestyrelsesformanden. Resultatet af evalueringen forelægges for den samlede bestyrelse. Anbefalingen følges ikke. Bestyrelsen finder, at den med hyppige møder og det tætte samarbejde mellem bestyrelse og direktionen har den nødvendige dialog omkring de opnåede resultater. 12

14 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Tilrátt verður, at nevndin ásetir eina tilgongd í sambandi við eftirmeting av úrslitum av arbeiðinum hjá formanni og hinum nevndarlimunum. Eftirmetingin verður regluliga og miðvíst skipað við tí fyri eyga, at bøta um nevndararbeiðið og at áseta greið krøv fyri eftirmetingina. Tilrátt verður, at eftirmetingin av nevndini verður gjørd eina ferð um árið, at nevndarformaðurin stendur fyri eftirmetingini við møguligari hjálp uttanifrá, at øll nevndin umrøður úrslitið, og at mannagongdin fyri eftirmetingina verður lýst í ársfrásøgnini. Tilráðingin verður ikki fylgd. Sum er, heldur nevndin ikki, at tað í høvuðsheitum er neyðugt formliga at eftirmeta arbeiðið hjá nevndini, leiðsluni og samstarv teirra millum. Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsens og de individuelle medlemmers, herunder bestyrelsesformandens arbejde, resultater og sammensætning løbende og systematisk evalueres med henblik på at forberede bestyrelsesarbejdet og at der fastsættes klare kriterier for evalueringen. Det anbefales, at evalueringen af bestyrelsen foretages en gang årligt, at den forestås af bestyrelsesformanden eventuelt med inddragelse af ekstern bistand, at resultatet drøftes i den samlede bestyrelse, og at der i årsrapporten oplyses om fremgangsmåde ved bestyrelsens selvevaluering. Anbefalingen følges ikke. Bestyrelsen finder ikke pt. behov for skematiske evalueringer af bestyrelse, direktion og samarbejdet imellem disse. Tilrátt verður, at nevndin, eina ferð um árið, eftirmetir arbeiðið og úrslitið hjá leiðsluni eftir frammanundan gjørdum mannagongdum. Tilráðingin verður ikki fylgd. Nevndin eftirmetir javnan úrslit og arbeiðið hjá leiðsluni, men ikki eftir føstum mannagongdum. Tilrátt verður, at nevndarlimur, sum eisini er limur í leiðsluni í øðrum vinnufelag, ikki er vanligur limur í fleiri enn trimum nevndum ella í einum føri formaður og hevur einstakan vanligan nevndarsess í feløgum, sum ikki eru ein partur av konsernini, uttan so, at serlig viðurskifti gera seg galdandi. Peningastovnurin fylgir ikki tilráðingini. Nevndin heldur tað vera týdningarmikið, at allir nevndarlimir hava alla ta orku, sum neyðug er, fyri at gera sítt besta í nevndararbeiðinum. Nevndin heldur kortini ikki, at tað er talið á nevndarsessum, men heldur arbeiðsbyrðan, sum fylgir við teimum, sum er viðkomandi. Javnan verður mett um onnur leiðslustørv og tíðarnýtslu hjá nevndarlimum. Det anbefales, at bestyrelsen én gang årligt evaluerer direktionens arbejde og resultater efter i forvejen fastsatte klare kriterier. Anbefalingen følges ikke. Bestyrelsen evaluerer løbende direktionens resultater og arbejde, men ikke efter klare fastsatte kriterier. Det anbefales, at et bestyrelsesmedlem, der samtidig indgår i en direktion i et aktivt selskab, ikke beklæder mere end tre menige bestyrelsesposter eller én formandspost og én menig bestyrelsespost i selskaber, der ikke er en del af koncernen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Pengeinstituttet følger ikke anbefalingen. Bestyrelsen finder det vigtigt, at alle bestyrelsesmedlemmer har de nødvendige ressourcer til at kunne yde en aktiv indsats i bestyrelsen. Bestyrelsen finder imidlertid ikke, at det er antallet af poster, men derimod den dermed forbundne arbejdsmængde, der er relevant. Medlemmernes øvrige ledelseshverv og tidsforbruget hertil vurderes løbende. Suðuroyar Sparikassi hevur tann vanliga ársaðalfundin 31. mars Á aðalfundinum í 2014 stendur Óli Holm fyri vali. Nevndin mælir til, at hann verður afturvaldir. Tá nevndin viðmælir eitt valevni til nevndina, byggir tilmælið á fakligan førleika og áhuga, ið viðkomandi leggur í arbeiðið. Suðuroyar Sparikassi afholder ordinær generalforsamling den 31. marts På generalforsamlingen 2014 er Óli Holm på valg. Bestyrelsen anbefaler genvalg til bestyrelsen. Når bestyrelsen indstiller en kandidat til bestyrelsen, er kandidaten udpeget ud fra vedkommendes faglige kvalifikationer og ud fra en stor interesse i Sparekassen. 13

15 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Førleikin hjá nevndarlimunum: Hans Petur Joensen er fíggjarstjóri hjá Strandfaraskipum Landsins. Gudfinn Olsen er studentaskúlalærari og hevur áður verið stjóri í einum byggifelagi. Bestyrelsens kvalifikationer: Hans Peter Joensen er økonomichef hos Strandfaraskip Landsins. Gudfinn Olsen er gymnasielærer og tidligere direktør i en entreprenørvirksomhed. Malfriður Danberg er bókhaldari og hevur áður arbeitt sum bankakvinna. Óli Holm er eftirløntur varaskúlastjóri og fyrrverandi landsstýrismaður. Hann hevur eisini havt mong álitisstørv. Malfriður Danberg er bogholder og tidligere bankansat. Óli Holm er pensioneret skoleinspektør, tidligere minister, og har bestridt et utal af forskellige tillidsposter. Mannbjørn Tausen er fyrisitingarleiðari í Sparikassanum, og fyrrverandi borgarstjóri í Vági. Hann hevur eisini havt fleiri álitisstørv. Nevndin hevur havt 14 nevndarfundir í Hon hevur sett sær sum mál at hava í minsta lagi ein fund hvørt fjórðingsár. Nevndarlimir kunnu sita í nevnd Sparikassans til komandi aðalfund eftir at teir hava fylt 70 ár. Nevndarlimir fáa eina árliga løn fyri at sita í nevnd Sparikassans. Formaðurin fær dupulta løn, og næstformaðurin fær 1½ løn samanborið við lønina hjá einum vanligum nevndarlimi. Nevndin fær kr um árið at býta. Sparikassin hevur onga bonusskipan við stjórnina, men lønin er grundløn umframt eftirløn. Í nevndini í Suðuroyar Sparikassa eru flestu limir heftir. Einastu óheftu limirnir eru Gudfinn Olsen og Hans Petur Joensen. Hans Petur Joensen hevur roknskaparligar førleikar. Hvør nevndarlimur eigur hesi partabrøv í Sparikassanum í krónum: Hans Petur Joensen, formaður kr Gudfinn Olsen, næstformaður kr Malfriður Danberg kr Óli Holm kr Mannbjørn Tausen kr Hvør nevndarlimur stendur fyri vali triðja hvørt ár upp á skift. Mannbjørn Tausen er administrationschef i Sparekassen og tidligere borgmester i Våg, samt har haft flere tillidsposter. Bestyrelsen har gennem 2013 afholdt 14 bestyrelsesmøder. Bestyrelsen tilstræber at afholde mindst et møde i hvert kvartal. Bestyrelsesmedlemmer kan sidde i Sparekassens bestyrelse til kommende generalforsamling efter de er fyldt 70 år. Bestyrelsesmedlemmerne får en årlig aflønning for at sidde i Sparekassens bestyrelse. Formanden får dobbelt aflønning, mens næstformanden får 1½ aflønning sammenlignet med et ordinært bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen får årligt kr til deling for deres arbejde. Sparekassen har ingen bonusaflønning af sin direktion, hvis løn består af grundløn + pension. Suðuroyar Sparikassis bestyrelse består overvejende af afhængige medlemmer. De eneste to uafhængige medlemmer er Gudfinn Olsen og Hans Petur Joensen. Hans Petur Joensen har kvalifikationer indenfor regnskabsvæsen. Hvert bestyrelsesmedlem ejer følgende aktier i Sparekassen i kroner: Hans Petur Joensen, formand kr Gudfinn Olsen, næstformand kr Malfríð Danberg kr Óli Holm kr Mannbjørn Tausen kr Hvert bestyrelsesmedlem er på valg hvert tredje år på skift. 14

16 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Tænastualdurin hjá verandi nevnd er: Hans Petur Joensen, formaður Gudfinn Olsen, næstformaður Malfriður Danberg Óli Holm Mannbjørn Tausen 4 ár 11 ár 10 ár 18 ár 7 ár Den nuværende bestyrelses anciennitet er: Hans Petur Joensen, formand Gudfinn Olsen, næstformand Malfriður Danberg Óli Holm Mannbjørn Tausen 4 år 11 år 10 år 18 år 7 år Upplýsingar um leiðsustørv hjá stjórn og nevndarlimum eru at finna á aftastu síðuni í ársfrásøgnini. Oplysninger om direktionens og bestyrelsesmedlemmernes ledelseserhverv findes i årsrapportens bagerste side. Grannskoðanarbólkur Í samsvar við lóggávu hevur Sparikassin stovnsett ein grannskoðanarbólk. Grannskoðanarbólkurin er mannaður av nevndarformanninum Hans Petur Joensen og nevndarliminum Malfriður Danberg. Formaður er Hans Petur Joensen. Er HD í roknskapi og fyriskipan og hevur drúgvar royndir, sum fíggjarleiðari á almennum stovni. Grannskoðanarbólkurin fyrireikar viðgerðina hjá nevndini av grannskoðanar- og roknskaparviðurskiftum. Revisionsudvalg I henhold til lovgivning har Sparekassen etableret et revisionsudvalg. Revisionsudvalget er bemandet af bestyrelsesformanden Hans Petur Joensen og bestyrelsesmedlemmet Malfriður Danberg. Formand for udvalget er Hans Petur Joensen. Han er HD i regnskab og organisation oghan har bred erfaring som leder af økonomiafdelingen i et offentligt institut. Revisionsudvalget forbereder bestyrelses behandling af revisions- og regnskabsmæssige forhold. Vitanar tilfeingi Týðandi vitanar tilfeingi av serligum týdningi fyri framtíðar inntøkum stendst einamest av okkara dugnaligu starvsfólkum og teimum tænastum, sum nýttar verða í samband við ráðgevingina. Vidensressourcer Væsentlige vidensressourcer af særlig betydning for den fremtidige indtjening består hovedsageligt af vores engagerede medarbejdere samt de produkter, der anvendes i forbindelse med rådgivning. Solvensur og solvenstørvur Sparikassans solvensprosent er 15,3 % í mun til eitt lógarkrav á 8 %. Sparikassin skal gera sín individuella solvenstørv upp. Solvenstørvurin vísir metingina hjá leiðsluni av Sparikassans váðum. Sparikassans individuelli solvenstørvur er gjørdur upp eftir útrokningarmyndlinum hjá Lokale Pengeinstitutter og vegleiðingina hjá Finanstilsynet viðv. 8+ myndilin. Sparikassans individuelli solvenstørvur er gjørdur upp til 10,1 prosent av váðavektaðu ognunum. Solvensmálið hjá Sparikassanum liggur í intervallinum 13,5-16,5 %. Tað kann vera torført at samanbera individuella solvenstørvin við aðrar peningastovnar, tí hann er grundaður á tann váða, sum leiðslan í hvørjum peningastovni sær metir um við atliti til, hvar peningastovnurin virkar, kreditt- og marknaðarváða, umdømi og KT-skipanartrygd. Solvens og solvensbehov Sparekassens solvensprocent er opgjort til 15,3 % i forhold til et lovkrav på 8 %. Sparekassen skal opgøre sit individuelle solvensbehov. Solvensbehovet udtrykker ledelsens vurdering af Sparekassens risiko. Sparekassens individuelle solvensbehov er opgjort ud fra Lokale Pengeinstitutters beregningsmodel og Finanstilsynets vejledning for 8+ modellen. Sparekassens individuelle solvensbehov er opgjort til 10,1 % af Sparekassens risikovægtede aktiver. Sparekassens solvensmål ligger i intervallet på 13,5-16,5 %. De individuelle solvensbehov kan være svære at sammenligne på tværs af pengeinstitutter, idet de afspejler den risiko, som hver ledelse i et pengeinstut vurderer, at pengeinstituttet er udsat for mht. fx geografisk koncentration, kreditrisiko, markedsrisiko, operationelle risici som risiko forbundet til omdømme, IT systemnedbrud. CSR (Tann sosiala ábygdin hjá feløgum) Samfelagsábyrgd Politikkurin hjá Suðuroyar Sparikassa tekur, tá hugsað verður um samfelagsábyrgd, útgangsstøði í okkara lokalsamfelagi og í virðum okkara: Vit vilja vera kend fyri at vera dugnalig, CSR (Virksomhedernes sosiale ansvar) Samfundsansvar Suðuroyar Sparikassi s politik for samfundsansvar tager udgangspunkt i vores forankring i lokalsamfundet og i vores værdier: Vi vil være kendte for at være dygtige, 15

17 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning virkisfús og reiðilig og í okkara vísión: Hin tryggi, dugnaligi og hugnaligasti føroyski privatkundabanki. Vit vilja vera ein ábyrgdarfullur og virðisskapandi peningastovnur. Vit virka tilvitað fyri at fáa tey bestu úrslitini, bæði fyri okkara viðskiftafólk, lokalsamfelagið og peningastovnin. Sparikassin ásannar týdningin av, at okkara virksemi ikki einans verður rikið við tí fyri eygað, at hava eina roknskaparliga jaliga botnlinju. Okkara virksemi snýr seg eisini um sínámillum gott samstarv við aðrar virkandi viðleikarar, at sýna ábyrgd og at vera reiðilig í øllum sambondum, sum sparikassin er partur av. Sparikassin arbeiðir í løtuni við at orða leiðreglur, sum skulu stuðla undir, hvussu vit reka okkara virksemi. Hesar leiðreglur rokna vit við at almannakunngera á heimasíðu okkara einaferð í Vit eru sannførd um týdningin av, at allir okkara samstarvspartar, tað verið seg, borgarar, myndugleikar og vinnulív her á staðnum luttaka, og eru virknir og taka ábyrgd fyri at økja um trivnaðin og soleiðis stuðla lokalsamfelagnum. Hetta er ein felagsábyrgd, at vit øll trívast og kunnu virka her, bæði nú og í framtíðini. Sparikassin ásannar týdningin av, at Sparikassin er ein virkin viðspælari í hesum verki, sum ein lokalur peningastovnur. Viðskiftafólk Vit leggja stóran dent á persónligt samband og samskifti, tá vit hitta viðskiftafólk okkara. Vit gera alt fyri at nøkta tørvin, sum viðskiftafólk okkara hava fyri bankatænastum, veita eina eftirfarandi, greiða og reiðiliga ráðgeving soleiðis, at viðskiftafólk altíð hava álit á okkum. Eitt neyvt samband við okkara viðskiftafólk er avgerandi fyri okkara góða umdømi og tilverurætt yvirhøvur. Vit hava miðvíst í fleiri ár førleikament starvsfólk okkara í sambandi við at ráðgeva okkara viðskiftafólki. Vit hava ætlanir um at gera eina nøgdsemiskanning millum viðskiftafólk okkara í Málið hjá okkum er, at 80 % eru nøgd ella sera væl nøgd við ráðgevingina, tey fáa frá okkum. Sparikassin miðar eftir at gera eina tílíka nøgdsemiskanning regluliga og í minsta lagi 3. hvørt ár. Lokalsamfelagið Suðuroyar Sparikassi varð settur á stovn í Vági í Hóast vit eru vorðin størri í dag, soleiðis at Sparikassin eisini hevur eitt rættiliga stórt virksemi í Havn, eru vit enn ein lokalur peningastovnur, sum hevur sínar sterku røtur í lokalsamfelagnum í Suðuroy. Við okkara sterka festi í lokaløkinum, hava vit eitt natúrligt ynski um at stuðla gongdina í økinum. Tí vilja vit eisini brúka arbejdssomme og redelige og i vores vision: Færøernes trygge, kompetente og hyggeligste privatkundebank. Vi ønsker at være et ansvarligt og værdiskabende pengeinstitut. Vi arbejder bevidst på at skabe de bedste resultater for såvel vores kunder, lokalsamfund og os selv som pengeinstitut. Sparekassen anerkender vigtigheden af, at vores forretning ikke kun er drevet ud fra et rent fokus på en positiv regnskabsmæssig bundlinje. Forretning for os drejer sig også om en positiv interaktion med andre aktører, at udvise ansvarlighed og redelighed i de relationer, hvori sparekassen indgår. Sparekassen arbejder i øjeblikket med at udarbejde et sæt guidelines, som skal understøtte vores måde at drive forretning på. Guidelineserne forventes offentliggjort på vores hjemmeside i løbet af Vi tror på vigtigheden af, at vi alle aktører (fx borgere, myndigheder og erhvervsliv) i lokalsamfundet deltager aktivt i og tager ansvar for at øge trivslen og støtter op om lokalområdet. Det er et fællesansvar, at vi alle trives og kan virke her på kort- og langsigt. Sparekassen anerkender vigtigheden af, at sparekassen er en aktiv medspiller i disse bestræbelser, som et lokalt pengeinstitut. Kunder Vi lægger stor vægt på den personlige kontakt og dialogen i mødet med vores kunder. Vi bestræber os på at imødekomme kundernes behov for bankydelser, at yde en troværdig, forståelig og redelig rådgivning og i øvrigt at gøre os fortjent til kundernes tillid. En stærk, tæt og god kunderelation er afgørende for vores succes og eksistensberettigelse i det hele taget. Vi har gennem flere år systematisk arbejdet med at opkvalificere medarbejdernes kompetencer og uddannelsesniveau i forbindelse med rådgivningssituationen. Vi har planlagt at gennemføre en tilfredshedsmåling blandt vores kunder i løbet af Målet er, at 80 procent er enten tilfredse eller meget tilfredse med den rådgivning, de modtager fra os. Sparekassen vil bestræbe sig på at gennemføre en kundetilfredshedsundersøgelse regelmæssigt og mindst hvert 3. år. Lokalsamfundet Suðuroyar Sparikassi blev grundlagt i 1943 i Våg. Selvom vi er vokset siden, så sparekassen i dag også er udbredt i Thorshavn, er vi stadig et lokalt pengeinstitut med stærke rødder i lokalsamfundet på Suðuroy. Med baggrund i vores forankring i lokalområdet har vi et naturligt ønske om at understøtte udviklingen i området. Vi søger derfor at udnytte vores indgående kendskab til 16

18 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning okkara neyva kunnleika til lokaløkið, tess íbúgvar og vinnulívsfólk, at sameina ábyrgdarfulla fígging og reiðiliga ráðgeving til gagns fyri bæði lokaløkið, viðskiftafólkini og okkum sjálvi sum peningastovn. Harafturat vilja vit vera virkin viðleikari í felagslívinum, sum her er. Vit stuðla sostatt lokalan ítrótt og lokala mentan, tí vit eru sannførd um, at jalig sambond løna seg, og tí ítróttar- og mentanarupplivingar geva samanhald og virka fyri einum heilsugóðum og ríkum lívi. Sparikassin skipaði eitt serstakt Pál-lán, soleiðis at viðskiftafólk fáa møguleika til at stuðla byggingini av 50 m. svimjihyli og vælverumiðstøð við einum kontantgjaldi, sum er fíggjað við góðum treytum í Sparikassanum. Í Suðuroyar Sparikassa stuðla vit eisini royndirnar at seta mannarættindi og spurningin um veðurlagsbroytingarnar frammaliga á altjóða dagsskránna, men sum ein lokalur peningastovnur seta vit serliga okkum lokal mál, og tí hava vit ikki orða politisk sjónarmið í altjóða høpi. Sparikassin hevur ment eitt serligt lán í sambandi við orkusparandi ábøtur av bústøðum CO2 lánið -, har viðskiftafólkini kunnu fáa orkukannað sín bústað, og soleiðis fáa greiðu á, hvat best er at gera fyri at spara mest møguligt. Hetta hevur eisini í longdini við sær batar á umhvørvið og peningaútreiðslurnar minka samstundis eru í longdini eisini pengar at spara. Eftirlitsdiamanturin Fíggjareftirlitið gjørdi í 2010 ein eftirlitsdiamant við 5 ýtum, sum mælt varð peningastovnunum at halda seg innanfyri áðrenn árslok Hesi ýti knýta seg at markvirðum viðvíkjandi markvirði fyri stórar kundar, fíggjarútfalli, gjaldføri, útlánsvøkstur og útlán til fastognir. Sparikassin liggur innanfyri øll hesi 5 ýti við árslok lokalområdet, dets beboere og de erhvervsdrivende ved at forene ansvarlig kreditgivning og en redelig rådgivning til gavn for såvel lokalområdet, kunderne og os selv som pengeinstitut. Vi ønsker desuden at være en aktiv medspiller i forhold til det lokale foreningsliv. Vi støtter således den lokale sport og kultur, fordi vi tror på, at positive relationer lønner sig, og fordi sports- og kulturoplevelser skaber sammenhold og bidrager til et sundt og rigt liv. Sparekassen har udviklet et særligt lån Pál-lán, hvorved kunderne får mulighed for at støtte byggeriet af 50 m svømmebassinet og wellness med et kontantindskud, som er lånet på favorable vilkår i sparekassen. I Suðuroyar Sparikassi bakker vi desuden op om bestræbelserne på at sætte menneskerettigheder og klimapåvirkninger højt på den internationale dagsorden, men som lokalt pengeinstitut har vi et udpræget lokalt sigte, og vi har derfor ikke specifikke politikker på disse to områder. Sparekassen har udviklet et særligt lån til energibesparende forbedringer af boliger - CO2 lånet -, hvor kunderne får energitestet deres boliger, så de kan foretage de bedste energirigtige forbedringer på deres boliger, og dermed hjælpe miljøet og spare penge på sigt. Tilsynsdiamanten Finanstilsynet lavede i 2010 en tilsynsdiamant med fem peglemærker, som pengeinstitutter skal overholde inden udgangen af De fem peglemærker knytter sig til summen af støre engagementer, funding-ratio, likviditetsdækning, udlånsvækst og ejendomseksponering. Ved udgangen af 2013 opfylder Sparekassen diamantens grænser. 17

19 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Mynd 5: Eftirlitsdiamanturin Figur 5: Tilsynsdiamanten Óvissa við innrokning og máting Tann mest týðandi óvissan við innrokning og máting knýtir seg til útlánini. Suðuroyar Sparikassi arbeiðir alla tíðina við at betra háttin at meta um váðan og metir at óvissan er á einum støði, sum ikki hevur serligan týdning fyri ársfrásøgnina. Hendingar eftir roknskaparlok Frá degnum fyri fíggjarstøðuni til í dag er einki hent, sum hevur týðandi ávirkan á ársfrásøgnina. Usikkerheder ved indregning og måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til udlån. Suðuroyar Sparikassi arbejder løbende med at forbedre metoder til indregning og måling heraf, men vurderer at usikkerheden er på et niveau, der er af uvæsentlig betydning i forhold til årsrapporten. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. Váðar og váðastýring Váðar og at stýra undan váðum er ein sera týdningarmikil partur av virkisætlan Sparikassans. Í visiónini hjá Sparikassanum verður beinleiðis sagt, at Sparikassin skal vera Føroya tryggi, dugnaligi og hugnaligasti privatkundabanki. Orðið tryggur er nevnt í visiónini fyri at leggja dent á, at Sparikassin altíð leggur seg eftir góðari og tryggari váðastýring. Nevnd Sparikassans ásannar, at ein góð og trygg stýring av váða minkar um tapsvanda, og sleppur Sparikassanum undan at nýta óneyðuga orku um vandi veruliga skuldi verið á ferð. Ein vánalig og ófullfíggja váðastýring kann seta Sparikassans grundarlag undir trýst. Nevndin í Suðuroyar Sparikassa ásetur við jøvnum millumbilum yvirskipaðar karmar og meginreglur fyri váða- og kapitalstýring. Nevndin fær javnan frágreiðingar um møguligar vandar, og hvussu leiðslan virkar eftir ásettu kørmunum í sambandi við váðar. Leiðslan letur partar av sínum heimildum víðari til starvsfólkini, sum taka sær av dagligu uppgávunum. Tummas Djurhuus hevur ábyrgdina av váðanum í sambandi við tann dagliga raksturin av Sparikassanum, meðan compliance ábyrgdarin í Sparikassanum hevur eftirlitið við MiFID, Góðum- Siði, og at innanhýsis reglur og mannagongdir verða fylgdar. Risiko og risikostyring Risiko og styring af risici er en utrolig central del af Suðuroyar Sparikassis forretningsplan. I Sparekassens vision er det direkte nævnt, at Sparekassen skal være Færøernes trygge, kompetente og hyggeligste privatkundebank. Ordet tryg er med i visionen for at sikre, at Sparekassen altid har fokus på en god og tryg risikostyring. Sparekassens bestyrelse anerkender, at en god og sikker styring af risici reducerer tab og sparer Sparekassen for en unødvendig ressourceanvendelse på brandslukning. En dårlig og mangelfuld risikostyring kan sætte Sparekassens eksistens under pres. Suðuroyar Sparikassis bestyrelse fastlægger løbende de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring. Bestyrelsen modtager jævnlig rapporteringer om udviklingen i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer fra direktionen. Direktionen delegerer dele af sine beføjelser videre til medarbejdere, som varetager den daglige aktivitet. Tummas Djurhuus er den risikoansvarlige i forhold til den daglige styring af Sparekassen, mens Sparekassens compliance ansvarlige internt følger op på MiFID, God- Skik og overholdelse af interne regler og politikker. 18

20 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Sparikassin nýtir dúgliga sínar dátukeldur at útvega sær kunning um fíggjarligu gongdina. Tað er av alstórum týdningi fyri avgerðir og menning Sparikassans, at væl verður fylgt við øllum viðkomandi upplýsingum, leiðbeiningum og forsøgnum, og at allar størri avgerðir byggja á eitt væl grundað dátugrundarlag og skikkaðar greiningar. Leiðararnir av deildum Sparikassans hava ofta innanhýsis fundir við ráðgevararnar og fylgja gongdini saman við teimum. Eitt neyvt eftirlit við, at Sparikassin fylgir mannagongdum og reglum, er av alstórum týdningi. Á heimasíðu Sparikassans ber til at lesa meira um Sparikassans váðastýring í frágreiðingunum: Risikorapport. Sparekassen bruger aktivt sine datakilder til at skaffe sig information omkring udviklingen. Styring og beslutninger grundet på analyser af valide data og løbende overvågning er en vigtig parameter i Sparekassens udvikling, idet alle større beslutninger bør bygge på et velfunderet datagrundlag og kvalificerede analyser. Lederne af filialerne har ofte interne møder med rådgiverne for at sparre og for at følge op på udviklingen. Det er utrolig vigtigt med en stærk og effektiv kontrol af, at Sparekassen arbejder efter sine politikker og regler. På Sparekassens hjemmeside er det muligt at læse nærmere om Sparekassens risikostyring i rapporten: Risikorapport. Kredittváði Nevndin hevur yvirskipaðu ábyrgdina av størsta handilsøki Sparikassans, sum er at lata kredittir. Nevndin hevur latið leiðsluni ein part av heimildini. Leiðslan hevur so aftur latið deildarleiðarunum og starvsfólkum ein part av hesum heimildum. Sparikassans váðapolitikkur er skipaður fyri at tryggja, at viðskiftini við kundar og kredittfeløg alla tíðina halda seg innanfyri karmar og trygdir, sum nevndin hevur samtykt. Harafturat eftirkannar nevnd Sparikassans eina ferð um árið Sparikassans virksemi við serligum atliti til størstu kundaavtalurnar fyri at meta um møguligan váða. Ein peningastovnur er altíð í vanda fyri at missa í sambandi við sítt virksemi, av tí at ein peningastovnur virkar undir teimum viðurskiftum, at stovnurin, í besta føri, fær sítt útlán aftur uttan tap, og í ringasta føri við tapi. Nevndin í Suðuroyar Sparikassa hevur við sínum kredittpolitikki gjørt av, at kredittváðin skal vera lutfalsliga lítil, og at í øllum útlánsviðurskiftum skal tapsváði roknast við, men kortini ikki óneyðuga stórur. Høvuðsevnini í kredittpolitikki Sparikassans eru: Vilji og møguleiki hjá viðskiftafólkunum at rinda lán aftur, eins og møguligar trygdir fyri handlinum. Viðskiftafólk skulu vera fíggjarliga væl fyri og góðan tiltakspening. Lánsavtalan skal í rímiligan mun standa til kundans viðkomandi dygd og kapital- ella ognarfæ. Har møguleiki er fyri at fáa trygd, skal hon eisini fáast til vega. Kreditrisiko Bestyrelsen har det overordnede ansvar inden for Sparekassens største forretningsområde, som er kreditformidling. Bestyrelsen har delegeret en del af sin hjemmel til direktionen. Direktionen har igen videredelegeret en del af sin hjemmel til filialdirektørerne og de ansatte. Sparekassens risikostyringspolitik er tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Endvidere foretager Sparekassens bestyrelse en gang årligt en gennemgang af Sparekassens engagementer med særlig fokus på de største engagementer med henblik på vurdering af eventuelle risici. Et pengeinstitut vil altid være udsat for en kreditrisiko, idet et pengeinstitut lever under det forhold, at det i bedste fald får sit udlån tilbage uden tab og i værste fald med tab. Suðuroyar Sparikassis bestyrelse har gennem Sparekassens kreditpolitik fastsat, at Sparekassens kreditrisiko skal være relativ lav, at i et hvert kreditengagement skal tabsrisikoen være kalkuleret og ikke unødvendig stor. Hovedelementerne i Sparekassens kreditpolitik er: Kundernes vilje og evne til at tilbagebetale lån, samt mulige sikkerheder for engagementet. Kunder skal have en sund økonomi og et solidt rådighedsbeløb. Engagementet skal stå i et rimeligt forhold til kundens bonitet og kapital- eller formue-forhold. Hvor der er mulighed for at tage sikkerhed, skal dette ske. 19

Suðuroyar Sparikassi P/F

Suðuroyar Sparikassi P/F Fundarstjóri / Dirigent: / Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den Ársfrásøgnin er góðkend á aðalfundi tann Skrás.nr. / Reg.no 4122 Ársfrásøgn fyri 2014 Innihaldsyvirlit / Indholdsfortegnelse

Læs mere

Suðuroyar Sparikassi P/F

Suðuroyar Sparikassi P/F il Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.no 4122 Ársfrásøgn fyri 2011 / Årsrapport for 2011 Ársfrásøgnn er góðkend á aðalfundi tann / Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den / - 2012 Fundarstjóri

Læs mere

Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr./Reg.no 4122

Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr./Reg.no 4122 Skrás.nr./Reg.no 4122 Ársfrásøgn fyri 2012 Årsrapport for 2012 Avrit / Kopi Ársfrásøgnin er góðkend á aðalfundi tann Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den Fundarstjóri / Dirigent: / Innihaldsyvirlit

Læs mere

forbindelse med både ansættelse, ændring i ansættelsesforhold og ved afslutning af ansættelsen.

forbindelse med både ansættelse, ændring i ansættelsesforhold og ved afslutning af ansættelsen. Retningslinie Uppgávu- og ábyrgdarbýtið ímillum og eindir/leiðarar á LS, tá ið byrjar í starvi, broytir starv innanhýsis ella fer úr starvi / Opgave og ansvarsfordeling mellem medarbejdere og afdelinger

Læs mere

Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr./Reg.no 4122

Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr./Reg.no 4122 Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr./Reg.no 4122 Ársfrásøgn fyri 2010 Årsrapport for 2010 Avrit / Kopi Ársfrásøgnin er góðkend á aðalfundi tann Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den / Fundarstjóri

Læs mere

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 Side 1 af 7 God selskabsledelse God selskabsledelse i Frøs Herreds Sparekasse handler om de mål, som sparekassen

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Corporate Governance god selskabsledelse

Corporate Governance god selskabsledelse Corporate Governance god selskabsledelse Indledning Danske, børsnoterede selskaber skal i deres årsrapport for 2006 og fremefter give en redegørelse for, hvordan de forholder sig til Komiteen for god selskabsledelses

Læs mere

Sagsøgeren har påstået sagsøgte dømt til at betale 42.400 kr. med procesrente fra den 26. juni 2003, subsidiært procesrente fra den 22. april 2008.

Sagsøgeren har påstået sagsøgte dømt til at betale 42.400 kr. med procesrente fra den 26. juni 2003, subsidiært procesrente fra den 22. april 2008. DOM Afsagt af retten på Færøeme den 22. december 2009 IBS-sagnr. 619/2008 Skatteyderi mod TAKS Samandráttur: Málið snýr seg partvís um saksøkjarin, skattagjaldari, skal rinda mvg av skrásetingaravgjaldinum

Læs mere

Tryggingartreytir fyri Bólkalívstrygging

Tryggingartreytir fyri Bólkalívstrygging Tryggingartreytir fyri Bólkalívstrygging Galdandi frá 1. januar 2016 1. Tryggingaravtalan Stk. 1. Tryggingaravtalan fevnir um bólkalívsavtaluna og niðanfyristandandi tryggingartreytir. Stk. 2. Frávik til

Læs mere

Færøerne for så vidt angår danskerne Kanning um hvat danir vita og halda um Føroyar og føroyingar

Færøerne for så vidt angår danskerne Kanning um hvat danir vita og halda um Føroyar og føroyingar Færøerne for så vidt angår danskerne Kanning um hvat danir vita og halda um Føroyar og føroyingar OLE WICH 2013 Javnaðarflokkurin á Fólkatingi Færøerne for så vidt angår danskerne Kanning um hvat danir

Læs mere

- Webundersøgelse, Fólkaskúlaráðið, oktober 2013. Fólkaskúlaráðið. Undersøgelse om læreres og skolelederes syn på

- Webundersøgelse, Fólkaskúlaráðið, oktober 2013. Fólkaskúlaráðið. Undersøgelse om læreres og skolelederes syn på Fólkaskúlaráðið Undersøgelse om læreres og skolelederes syn på og erfaringer med ressourcentre på skolerne 2013 Udarbejdet af Scharling Research for bestyrelsen i Fólkaskúlaráðið, oktober 2013 Scharling.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv.m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland

Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv.m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv.m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 6, 53, stk. 8, og 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Corporate Governance god selskabsledelse

Corporate Governance god selskabsledelse Corporate Governance god selskabsledelse Indledning Danske, børsnoterede selskaber skal i deres årsrapport for 2006 og fremefter give en redegørelse for, hvordan de forholder sig til Komiteen for god selskabsledelses

Læs mere

Mikudagin TANN 15. apríl verður ráðstevna á Hotel Føroyum um multiresistentar bakteriur og antibiotikaresistens

Mikudagin TANN 15. apríl verður ráðstevna á Hotel Føroyum um multiresistentar bakteriur og antibiotikaresistens Mikudagin TANN 15. apríl verður ráðstevna á Hotel Føroyum um multiresistentar bakteriur og antibiotikaresistens Átøkini, ið verða framd til tess at fyribyrgja spjaðing av MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus

Læs mere

Kanning av Eik Grunninum og grunnaeftirlitinum

Kanning av Eik Grunninum og grunnaeftirlitinum Kanning av Eik Grunninum og grunnaeftirlitinum LØGTINGIÐ 19 nevndin Kanning av Eik Grunninum og grunnaeftirlitinum 19 nevndin: Joen Magnus Rasmussen, formaður Kristina Háfoss, næstforkvinna Helgi Abrahamsen

Læs mere

OVERENSKOMST 2011 til 2015

OVERENSKOMST 2011 til 2015 OVERENSKOMST 2011 til 2015 MELLEM FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ og FARMAKONOMFORENINGEN 1 Ansættelse... 3 2 Løn... 3 Farmakonomer og defektricer... 3 Mellemledere... 3 Ledende farmakonom/souschef... 3 Systemansvarlige

Læs mere

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Indledning Vores garanter, kunder og andre interesserede kan i det følgende læse mere om, hvorledes Dronninglund Sparekasse forholder

Læs mere

SÁTTMÁLI MILLUM FARMAKONOMFORENINGEN OG FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ

SÁTTMÁLI MILLUM FARMAKONOMFORENINGEN OG FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ SÁTTMÁLI MILLUM FARMAKONOMFORENINGEN OG FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ 1 Ansættelse Stk. 1. Denne overenskomst omfatter farmakonomer og defektricer ansat i det færøske apotekervæsen. Stk. 2. Apoteket er forpligtet til

Læs mere

OVERENSKOMST FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ FARMAKONOMFORENINGEN MELLEM

OVERENSKOMST FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ FARMAKONOMFORENINGEN MELLEM 2010 OVERENSKOMST MELLEM FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ og FARMAKONOMFORENINGEN 1 Ansættelse... 3 2 Løn... 3 Farmakonomer og defektricer... 3 Mellemledere... 3 Ledende farmakonom/souschef... 3 Systemansvarlige og undervisere...

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Inklusión, Relatiónir og Felagsskapurin. Rógvi Thomsen, cand.ped., pedagogiskur ráðgevi Hósdagur 16. januar 2014

Inklusión, Relatiónir og Felagsskapurin. Rógvi Thomsen, cand.ped., pedagogiskur ráðgevi Hósdagur 16. januar 2014 Inklusión, Relatiónir og Felagsskapurin Rógvi Thomsen, cand.ped., pedagogiskur ráðgevi Hósdagur 16. januar 2014 Integration og eksklusión versus inklusión Integratión merkir at vera so normalur, sum gjørligt,

Læs mere

Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision

Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision Indledning Sparekassen Bredebro skal forholde sig til Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse,

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

VIRKISÆTLAN. Frágreiðing og tilmæli um framtíðar elorkuskipanina í Føroyum

VIRKISÆTLAN. Frágreiðing og tilmæli um framtíðar elorkuskipanina í Føroyum VIRKISÆTLAN Frágreiðing og tilmæli um framtíðar elorkuskipanina í Føroyum Vinnumálaráðið januar 2015 Arbeiðssetningur og arbeiðsbólkur Vinnumálaráðið setti í 2012 ein arbeiðsbólk at gera virkisætlan og

Læs mere

Ledelseskodeks for god selskabsledelse

Ledelseskodeks for god selskabsledelse Ledelseskodeks for god selskabsledelse Denne redegørelse er udarbejdet med udgangspunkt i Finansrådets anbefalinger, som anført i direktionsskrivelse af 22. november 2013. Denne redegørelse er en bestanddel

Læs mere

11. december (Indsendelsesbekendtgørelsen) Kapitel 1 Anvendelsesområde

11. december (Indsendelsesbekendtgørelsen) Kapitel 1 Anvendelsesområde Nr. 1385 11. december 2007 Bekendtgørelse for Færøerne om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporter m.v. hos den færøske registreringsmyndighed, sum broytt við kunngerð nr. 32 frá 22. apríl 2014

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Ársfundur hjá Landsneti

Ársfundur hjá Landsneti Fundarfrásøgn frá ársfundi hjá Landsneti á Hotel Føroyum, fríggjadagin 14. februar 2014 kl. 12.55 15.45 Ársfundur hjá Landsneti 1 ÁRSFUNDUR 2014 Hilmar Høgenni, formaður: Eg skal sum formaður í brúkararáðnum

Læs mere

Gamlar myndir úr Norðuroyggjum

Gamlar myndir úr Norðuroyggjum Nr. 289 Hósdagur 20. mars 2003 10,- Síða 20 Símun Johan Wolles 70 ár Løgtingsmál viðvíkjandi fiskivinnu og -monnum Vit greiða frá teimum framløgdu tingmálunum, sum viðvíkja fiskimonnum. Síða 6-9 FF hevur

Læs mere

Klagan til TV2. Hvat kann gerast. Upplivdi illveðrið í 1932, ið beindi fyri formanni í FF. Livravirkið á Eiði. Frásøgn hjá Andrew Godtfred:

Klagan til TV2. Hvat kann gerast. Upplivdi illveðrið í 1932, ið beindi fyri formanni í FF. Livravirkið á Eiði. Frásøgn hjá Andrew Godtfred: Nr. 323 Hósdagur 5. august 2004 12,- Síða 13 Livravirkið á Eiði Nýggj roynd at gagnnýta livrina og aðrar úrdráttir. Vit hava verið á Eiði og hitt virkisleiðaran Onnu Katrin Matras. Síða 9 Frásøgn hjá Andrew

Læs mere

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger Alm. Brand Bank A/S Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 1 Indledning: Redegørelsen vedrører regnskabsåret 2014 Alm. Brand Bank er landsdækkende med godt 50.000

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

Álit um stýrisskipanarviðurskifti Føroya

Álit um stýrisskipanarviðurskifti Føroya Álit um stýrisskipanarviðurskifti Føroya Álit um stýrisskipanarviðurskifti Føroya Álit frá nevndini, landsstýrið setti 1. apríl 1993, at kanna stýrisskipanarviðurskifti Føroya. Sjúrður Rasmussen, adv.

Læs mere

F Í G G J A R M Á L A R Á Ð I Ð M I N I S T R Y O F F I N A N C E. Løgtingið

F Í G G J A R M Á L A R Á Ð I Ð M I N I S T R Y O F F I N A N C E. Løgtingið Løgtingið Argir, 26. februar 2015 J.Nr.: 080507-003/13-17 (at tilskila í svari) Tygara skriv: Viðgjørt: JPP/KJ/nb Løgtingsmál nr. 117/2014: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar

Læs mere

Almannastovan. Almannastovan. Skjal 11. Dagur J. nr I. Almanna- & Heilsumálastýrið Fyrisitingardeildin Eirargarður Tórshavn

Almannastovan. Almannastovan. Skjal 11. Dagur J. nr I. Almanna- & Heilsumálastýrið Fyrisitingardeildin Eirargarður Tórshavn Skjal 11 Dagur 28-11-99 J. nr. 95.50.I Almanna- & Heilsumálastýrið Fyrisitingardeildin Eirargarður 2 100 Tórshavn Hjálagda tilfar verður við hesum sent til stýrið sum Almannastovunar viðmerkingar til ætlanirnar

Læs mere

Pressemeddelelse Årsrapport

Pressemeddelelse Årsrapport Pressemeddelelse Årsrapport 2009 Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Underskud på trods af fortsat flot fremgang for basisforretningen På trods af et flot

Læs mere

Givið út 30. mai 2017

Givið út 30. mai 2017 Givið út 30. mai 2017 Nr. 78 29. mai 2017 Løgtingslóg um broyting í ymiskum lógum á málsøkinum persóns-, húsfólka- og arvarætti (Myndugleikaflyting vegna yvirtøku av málsøkinum) Samsvarandi samtykt Løgtingsins

Læs mere

Skrá. Vælkomin Malan Johansen, orðstýrari. Talgildar Tænastur Durita Tausen, varastjóri á Gjaldstovuni

Skrá. Vælkomin Malan Johansen, orðstýrari. Talgildar Tænastur Durita Tausen, varastjóri á Gjaldstovuni Skrá Vælkomin Malan Johansen, orðstýrari Um talgilding í Føroyum higartil, tørvin á eini strategi og Talgildu Føroyar Leif Abrahamsen, stjóri á Gjaldstovuni Talgilding og e-governance í einum altjóða høpi

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 22. juni 2017 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Marius smíðar bát í Íslandi. ALS 10 ár. Stór frásøgn frá hátíðarhaldinum. Bjarni Djurholm má steðgast og fiskimonnum má vera tryggjað rættindi.

Marius smíðar bát í Íslandi. ALS 10 ár. Stór frásøgn frá hátíðarhaldinum. Bjarni Djurholm má steðgast og fiskimonnum má vera tryggjað rættindi. Síða 13 Nr. 282 Hósdagur 5. desember 2002 10,- Marius smíðar bát í Íslandi Sigurd Simonsen, seinasti partur. Síða 25 Fiskivunnuráðið: Noktað er fiskimanni sjúkraviðbót hóast lógarheimild Rættarstøðan hjá

Læs mere

Fylgiskjøl 2-11 til tilmælið

Fylgiskjøl 2-11 til tilmælið Fylgiskjøl 2-11 til tilmælið 31 Fylgiskjal 2: Listi yvir OCN-gongdir á praktiska / vinnuliga økinum. INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Catering 12 Catering Varm mad 12 Catering - Kold mad 13 Catering Maskiner og udstyr

Læs mere

Grannskoðaraeftirlitið. Grannskoðaraeftirlitið. Ársfrágreiðing. Almannakunngjørd 23. juni 2017

Grannskoðaraeftirlitið. Grannskoðaraeftirlitið. Ársfrágreiðing. Almannakunngjørd 23. juni 2017 Grannskoðaraeftirlitið Ársfrágreiðing 2016 Almannakunngjørd 23. juni 2017 Skrivstovuhald: Skráseting Føroya Sigmundargøta 13 Boks 264 110 Tórshavn Tlf.: +298356010 E-mail: skr@skraseting.fo Innihaldsyvirlit

Læs mere

Søgan um "Vesturhavið Blíða"

Søgan um Vesturhavið Blíða Síða 28 Nr. 284 Hósdagur 9. januar 2003 10,- Føroysk kirkjufólk á Filippinunum Grønlandstíðindi frá Kára við Stein Síða 23 Gamlar Havnarmyndir Carolina Heinesen greiðir m.a. frá, tá gamli Rubek, f. 1816,

Læs mere

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 Frørup Andelskasse Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frørup Andelskasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 1 Indledning: Denne redegørelse for Finansrådets ledelseskodeks vedrører regnskabsperioden 1. januar 2014-31. december 2014.

Læs mere

Sigurd fekk medalju fyri sigling í krígstíð í Íslandi

Sigurd fekk medalju fyri sigling í krígstíð í Íslandi Síða 4 Ættarliðsskifti í Realinum Nr. 344 Hósdagur 9. juni 2005 12,- Mynd: Kristian M. Petersen Síða 9 Sigurd fekk medalju fyri sigling í krígstíð í Íslandi Sigurd Joensen sum umboðar FF við Johannu, fekk

Læs mere

Uppskot. til. Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar soljóðandi lóg:

Uppskot. til. Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar soljóðandi lóg: FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ Argir, 26. apríl 2005 Løgtingið Løgtingsmál nr. 98/2004: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar Lov om personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders

Læs mere

Finansrådets ledelseskodeks 2014

Finansrådets ledelseskodeks 2014 Finansrådets ledelseskodeks 2014 1 Indledning: Nedenfor følger en oversigt over hvordan Sparekassen Balling forholder sig til Finansrådets Ledelseskodeks 2014. Ledelseskodekset blev udsendt den 22. november

Læs mere

Liðugfráboðan til eftirlits av Brunaávaringarskipan

Liðugfráboðan til eftirlits av Brunaávaringarskipan Síða 1 av 5 Til Brunaumsjón landsins, Tinghúsvegi 5, 100 Tórshavn Liðugfráboðan til eftirlits av Brunaávaringarskipan Anleggseigari Navn: Bústaður: Att.: Anlaggsadressa Navn: Bústaður: Kontaktpersónur:

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Bygnaðarbroytingar, tænastumenn og grundgevingar

Bygnaðarbroytingar, tænastumenn og grundgevingar Bjarni Mortensen Bygnaðarbroytingar, tænastumenn og grundgevingar Bjarni Mortensen 1 Úrtak. Greinin er skrivað sum partur av próvtøkuni á skeiði í føroyskum kollektivum arbeiðsrætti. Greinin viðger støðuna

Læs mere

Fonden for Sparekassen Himmerland

Fonden for Sparekassen Himmerland Fonden for Sparekassen Himmerland Redegørelse om god fondsledelse for 2016 1 Indledning Fonden for Sparekassen Himmerland er omfattet af Anbefalinger om god fondsledelse, der er udstedt af Komitéen for

Læs mere

Føroyskur saltfiskur væl umtóktur

Føroyskur saltfiskur væl umtóktur Nr. 294 Hósdagur 29. mai 2003 10,- Landsstýrið hevur sjálvt gjørt fakfeløg til mótpartar Síða 24 Søgan hjá Onnu Evensen Anna Evensen var dóttir tann fyrsta Lützen í Føroyum og mamma A. C. Evensen, sum

Læs mere

God selskabsledelse/corporate Governance Redegørelse for 2016

God selskabsledelse/corporate Governance Redegørelse for 2016 God selskabsledelse/corporate Governance Redegørelse for 2016 (offentliggjort 20. februar 2017) Indledning Danske pengeinstitutter skal i henhold til regnskabsreglerne i deres årsrapport give en redegørelse

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

DOM. Under denne sag, der er anlagt den 16. august 2010, har sagsøgerne, A, B, C, D, E, F, H, I, J og K, nedlagt påstand om:

DOM. Under denne sag, der er anlagt den 16. august 2010, har sagsøgerne, A, B, C, D, E, F, H, I, J og K, nedlagt påstand om: DOM Afsagt den 14. juni 2011 i sag nr. BS 1270/2010: A, B, C, D, E, F, G, H, I, J og K mod TAKS Under denne sag, der er anlagt den 16. august 2010, har sagsøgerne, A, B, C, D, E, F, H, I, J og K, nedlagt

Læs mere

4. Det øverste og det centrale ledelsesorgans opgaver og ansvar. 4.1. Overordnede opgaver og ansvar

4. Det øverste og det centrale ledelsesorgans opgaver og ansvar. 4.1. Overordnede opgaver og ansvar 4. Det øverste og det centrale ledelsesorgans opgaver og ansvar 4.1. Overordnede opgaver og ansvar 4.1.1. Det anbefales, at det centrale ledelsesorgan mindst en gang årligt fastlægger selskabets overordnede

Læs mere

Lov nr. 414 af 26. juni 1998 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love(* 1)

Lov nr. 414 af 26. juni 1998 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love(* 1) Page 1 of 5 Fondsmæglerselskaber 93 Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar "lov om fondsmæglerselskaber" Skjal 8 (Lóg nr. 414 frá 26. juni 1998 broytir eisini nógvar ymiskar danskar

Læs mere

Bakstøði Ynski var: - At lýsa teir møguleikar og tær treytir eldri fólk í Føroyum hava fyri einum góðum lívi í eldri árum - At lýsa hvørji átøk kunnu

Bakstøði Ynski var: - At lýsa teir møguleikar og tær treytir eldri fólk í Føroyum hava fyri einum góðum lívi í eldri árum - At lýsa hvørji átøk kunnu URININKONTINENS HJÁ KVINNUM MILLUM 60 OG 65 ÁR Í FØROYUM Títtleiki og ávirkan á gerandislivið Ása Róin, Sjúkrarøktarfrøðingur og Master í professiónsmenning Hildur við Høgadalsá, Sjúkrarøktarfrøðingur

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Fólkaheilsukanning Hvussu hevur tú tað 2015

Fólkaheilsukanning Hvussu hevur tú tað 2015 Fólkaheilsukanning 2015 - Hvussu hevur tú tað 2015 Fólkaheilsuráðið juni 2016 Sálarheilsa Sálarheilsa Perceived Stress Scale Í hesi kanningini verður PSS (Perceived Stress Scale) nýtt fyri at meta um sálarheilsuna

Læs mere

Løgtingsmál nr. 19/1998. Uppskot til ríkislógartilmæli um lov om videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter

Løgtingsmál nr. 19/1998. Uppskot til ríkislógartilmæli um lov om videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter Tórshavn, tann 29-10-98 J.Nr.: 687-3/98 (at tilskila í svari) Viðgjørt: BP/pm Føroya Løgting. Tygara skriv Løgtingsmál nr. 19/1998. Uppskot til ríkislógartilmæli um lov om videnskabsetisk komitésystem

Læs mere

Anbefalinger for god fondsledelse

Anbefalinger for god fondsledelse Anbefalinger for god fondsledelse Dette notat er en beskrivelse af, hvordan Fonden for Entreprenørskab imødekommer fondsloven og rammene for anbefalinger for god fondsledelse: 1. Åbenhed og kommunikation

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Grannskoðaraeftirlitið. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj. Ársfrágreiðing og 2010

Grannskoðaraeftirlitið. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj. Ársfrágreiðing og 2010 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Grannskoðaraeftirlitið fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

OVERSIGT OVER FORHOLD, SOM KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE ANBEFALER ADRESSERES I ÅRSRAPPORTEN OG/ELLER PÅ SELSKABETS HJEMMESIDE

OVERSIGT OVER FORHOLD, SOM KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE ANBEFALER ADRESSERES I ÅRSRAPPORTEN OG/ELLER PÅ SELSKABETS HJEMMESIDE OVERSIGT OVER FORHOLD, SOM KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE ANBEFALER ADRESSERES I ÅRSRAPPORTEN OG/ELLER PÅ SELSKABETS HJEMMESIDE Oversigt over forhold, som Komitéen for god Selskabsledelse anbefaler adresseres

Læs mere

Andersen & Martini A/S

Andersen & Martini A/S Udkast til kommissorium for revisionsudvalget 1. Formål Revisionsudvalget udpeges af bestyrelsen til at bistå denne i udførelsen af bestyrelsens tilsynsopgaver. Revisionsudvalget overvåger: Effektiviteten

Læs mere

Baggrund Danske Færøske skadesforsikringsselskaber stilles i disse år overfor en række udfordringer.

Baggrund Danske Færøske skadesforsikringsselskaber stilles i disse år overfor en række udfordringer. Tórshavn 19. desember 2013 Journalnr.: 13/00270-3 Vegleiðing um at eftirmeta vitan og royndir hjá nevndini í skaðatryggingarfeløgumvejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i skadesforsikringsselskaber

Læs mere

Løgtingsmál nr. xx/2008: Uppskot til løgtingslóg um broyting í løgtingslóg um tænastumenn landsins. Uppskot. til

Løgtingsmál nr. xx/2008: Uppskot til løgtingslóg um broyting í løgtingslóg um tænastumenn landsins. Uppskot. til Tórshavn, tann 19.februar 2008 J.Nr.: 8201-73-0003/2007 (at tilskila í svari) Viðgjørt: sn Løgtingið Løgtingsmál nr. xx/2008: Uppskot til løgtingslóg um broyting í løgtingslóg um tænastumenn landsins.

Læs mere

Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse

Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse Anbefaling 1. Åbenhed og kommunikation 1.1. Det anbefales, at bestyrelsen vedtager retningslinjer for ekstern kommunikation, herunder hvem, der kan, og skal

Læs mere

Maj Invest Equity A/S

Maj Invest Equity A/S Maj Invest Equity A/S 27. marts 2015 MS/MAS Lønpolitik med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og pensionspolitik 1. Baggrund Denne lønpolitik er udarbejdet

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

God selskabsledelse (Corporate Governance)

God selskabsledelse (Corporate Governance) God selskabsledelse (Corporate Governance) Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Østjydsk Bank A/S forholder sig til Komitéen for god selskabsledelses Anbefalinger for god selskabsledelse fra maj

Læs mere

Hoyringssvar til uppskot um broytingar í útlendingalógini

Hoyringssvar til uppskot um broytingar í útlendingalógini Tórshavn 22. august 2007 Innlendismálaráðið Postboks 159 FO-110 Tórshavn Hoyringssvar til uppskot um broytingar í útlendingalógini Samandráttur Fakfeløgini eru sera ivasom um ætlaðu broytingarnar í útlendingalógini,

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. + Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

FINANSRÅDETS LEDELSESKODEKS DEN JYSKE SPAREKASSE

FINANSRÅDETS LEDELSESKODEKS DEN JYSKE SPAREKASSE FINANSRÅDETS LEDELSESKODEKS DEN JYSKE SPAREKASSE 2015 www.djs.dk Finansrådets ledelseskodeks i Den Jyske Sparekasse Introduktion Denne redegørelse for Finansrådets ledelseskodeks vedrører regnskabsperioden

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Derudover skal pengeinstitutter forholde sig til Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Derudover skal pengeinstitutter forholde sig til Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Selskabsledelse i GrønlandsBANKEN God selskabsledelse er et naturligt og væsentligt element i GrønlandsBANKENs arbejde med bankens målsætninger. Vi mener at god selskabsledelse naturligt handler om hele

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: INDUSTRIENS FOND (CVR. 14536175) Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Læs mere

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov g Corporate Governance hvad er god selskabsledelse? Udvidet perspektiv Basis perspektiv Ledelsesniveauerne

Læs mere

ATLANTIC AIRWAYS KAPPINGIN H71 - NEISTIN. Sunnudagin 28. september kl. 16.00 Hoyvíkshøllin

ATLANTIC AIRWAYS KAPPINGIN H71 - NEISTIN. Sunnudagin 28. september kl. 16.00 Hoyvíkshøllin KAPPINGARÁRIÐ 2014-15 HEIMA Í HOYVÍK ATLANTIC AIRWAYS KAPPINGIN H71 - NEISTIN Sunnudagin 28. september kl. 16.00 Hoyvíkshøllin Pensjón Betri at hava gott í væntu 1. januar 2014 kemur nýggja pensjónslógin

Læs mere

Baggrund Danske Færøske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser stilles i disse år over for en række udfordringer.

Baggrund Danske Færøske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser stilles i disse år over for en række udfordringer. Tórshavn 19. desember 2013 Journalnr.: 13/00270-5 Vegleiðing um at eftirmeta vitan og royndir hjá nevndini í lívstryggingarfeløgum og tvørgangandi eftirlønargrunnumvejledning til evaluering af bestyrelsens

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE. Gisselfeld Kloster, CVR.NR

ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE. Gisselfeld Kloster, CVR.NR 321-185176 ALA/lbs 09.12.2015 ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE Gisselfeld Kloster, CVR.NR. 52407915 Afgivet i henhold til årsregnskabsloven og lov om erhvervsdrivende fonde

Læs mere

Skema til lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jfr. årsregnskabslovens 77a.

Skema til lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jfr. årsregnskabslovens 77a. Skema til lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jfr. årsregnskabslovens 77a. Bemærk, at redegørelsen for fondsledelse skal offentliggøres enten i ledelsesberetningen eller i noterne i årsrapporten,

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Anbefalinger for god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde

Anbefalinger for god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde 20. august 2015 Side 1 1 er for god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen for god Fondsledelse har i november 2014 udstedt de første anbefalinger til god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde.

Læs mere

Den Danske Maritime Fond

Den Danske Maritime Fond Den Danske Maritime Fond Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Dragsholm Sparekasse. Gældende for regnskabsåret 2015

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Dragsholm Sparekasse. Gældende for regnskabsåret 2015 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Dragsholm Sparekasse Gældende for regnskabsåret 2015 1 Indledning Det fremgår nedenfor, hvorledes Dragsholm Sparekasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 1 Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1 Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Halvårsrapport pr. 30.06.2015 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis 8 Resultat- og totalindkomstopgørelse

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2010 for alle selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2010 for alle selskaberne: Acadre 07 27813 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2010 for alle selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg Affald

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse

Anbefalinger for god Fondsledelse Anbefalinger for god Fondsledelse Poul Erik Bech Fonden er ikke omfattet af den lovpligtige redegørelse om god fondsledelse i erhvervsdrivende fonde, jf. årsregnskabslovens 77 a, men har valgt at forholde

Læs mere

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Principper for god selskabsledelse Redegørelsen vedrører perioden 2014 1 er fra ikke Forklaring på / ikke anbefalingen: 1. s kommunikation og samspil

Læs mere