Kendelse. 9. februar faglig voldgift: Dansk Metal. (advokat Stephan Agger) mod. DI Overenskomst II v/di. (Den Særlige Arbejdsgiverforening) for

Transkript

1 Kendelse af 9. februar 2009 i faglig voldgift: Dansk Metal (advokat Stephan Agger) mod DI Overenskomst II v/di (Den Særlige Arbejdsgiverforening) for Falck Danmark A/S (advokat Eva Skov Jensen)

2 Denne sag vedrører spørgsmålet, om en lokalaftale indgået mellem Falck Danmark A/S og 3F er i strid med overenskomstgrundlaget mellem Falck og Dansk Metal. Tvisten blev indbragt for Arbejdsretten, som den 26. april 2007 henviste den til faglig voldgift. Til at behandle sagen er herefter nedsat en faglig voldgiftsret med faglig sekretær Erik B. Wiberg og faglig sekretær John Jeppesen (valgt af forbundet) og personaledirektør Steen Hjorth-Larsen og underdirektør Peter Stenholm (valgt af arbejdsgiverforeningen) som medlemmer. Og med professor, dr.jur. Jens Kristiansen som opmand. Voldgiftsforhandlingen er afholdt den 6. januar Påstande Klager, Dansk Metal, har nedlagt følgende påstand: Indklagede tilpligtes at anerkende, at lokalaftale vedr. honorering af reddere der fungerer som stationsmekanikere på stationerne Holstebro, Viborg og Skive er i strid med protokollat af 2. februar 1998 og HTS-overenskomsten. Indklagede, DI Overenskomst II for Falck Danmark A/S, har påstået frifindelse. 2. Sagsfremstilling Falck har gennem en årrække haft særoverenskomster med henholdsvis Dansk Metal for Mekanikerarbejde og 3F (tidligere SID) for redderarbejde. I forbindelse med Falcks indmeldelse i det daværende AHTS i 1998 overgik mekanikerarbejdet med virkning fra 1. marts 1998 fra at være udført efter særoverenskomsten til at blive udført efter organisationsoverenskomsten mellem AHTS og Dansk Metalarbejderforbund henholdsvis Dansk El- Forbund. I et protokollat af 2. februar 1998 mellem Dansk Metal, AHTS og Falck blev de nærmere vilkår for det overenskomstmæssige skifte fastlagt for så vidt angår mekanikerarbejde. I 2

3 protokollatet er den hidtidige overenskomst faglige område videreført med følgende bestemmelse: Protokollatet omfatter løn- og arbejdsvilkår for medarbejdere, hvis primære beskæftigelse består i reparation, vedligeholdelse og opbygning af køretøjer og andet materiel på følgende centralværksteder: Århus, Odense, Aalborg, Randers, Greve, Nykøbing F., Kolding, Grindsted, Svendborg, Taastrup, Lyngby, Gladsaxe og Ballerup. Protokollatet omfatter endvidere stationsmekanikere på de stationer, hvor der i dag er a. værksted indrettet til autoreparation, b. en eller flere personer på dagvagt, og c. som udelukkende eller i overvejende grad udfører mekanikerarbejde Det bemærkes specielt, at disse medarbejdere udfører de funktioner, som de altid har udført. I den gældende HTS-organisationsoverenskomst for faglært arbejde ( ) er anført, at overenskomsten gælder for samtlige Dansk Metals og Dansk El-Forbunds medlemmer beskæftiget på HTS s medlemsvirksomheder, og at overenskomsten i faglig henseende omfatter alt arbejde, der efter praksis eller forholdets natur bestrides af forbundenes medlemmer. Afgrænsningen mellem mekanikerarbejde og redderarbejde har flere gange givet anledning til uoverensstemmelser mellem Dansk Metal og Falck. I et mødereferat af 29. marts 1996 er bl.a. anført følgende: Bjarne Hansen fremførte, at der på Falck Redningskorps arbejdssteder i Jylland fandtes medarbejdere, der udførte arbejde, som naturligt henhørte under Dansk Metals arbejdsområde, uden at disse medarbejdere var organiserede under den mellem parterne indgåede overenskomst. Sagen drøftedes og efter en konkret gennemgang konstaterede man, at der på alle andre stationer end Esbjerg var en hensigtsmæssig praksis. Det fremgår af et mødereferat af 21. juni 1996, at de konstaterede problemer med Esbjerg station blev løst således, at der med virkning fra afslutningen af overenskomstforhandlin- 3

4 gerne 1997 skulle overføres et antal medarbejdere fra redderoverenskomsten til mekanikeroverenskomsten. I et referat af et mæglingsmøde den 7. juni 2001 i anledning af 2 konkrete sager fra centralværkstedet i Aalborg understregede selskabets ledelse følgende: På stationer hvor der er ansat mekanikere og smede, kan andre personalegrupper kun udføre nødreparationer (eks. udskiftning af kileremme og pærer) på korpsets egne køretøjer. Egentlige mekaniske indgreb skal foretages af de ansatte på Dansk Metal overenskomsten. I et referat af et mæglingsmøde den 26. juni 2003 om en konkret episode på station Århus Nord var parterne enige om følgende tilkendegivelse: Efter en drøftelse af sagen blev der opnået enighed om, at der i overensstemmelse med hidtidig praksis kan foretages forskellige nødreparationer af andre faggrupper for at klargøre køretøjer til drift så hurtigt som muligt. På centralværksteder/stationer, hvortil der er knyttet mekanikere, skal dette arbejde fortsat udføres af denne faggruppe i overensstemmelse med den gældende overenskomst. Den aktuelle tvist er opstået i forbindelse med, at Dansk Metal har fået kendskab til en lokalaftale, som Falck har indgået med 3F for stationerne Holstebro, Viborg og Skive. Lokalaftalen er underskrevet af selskabet og en fællestillidsmand for 3F den 20. september 2002 og har følgende overskrift og indhold: Lokal aftale vedr. honorering af reddere der fungerer som stationsmekanikere på stationerne Holstebro, Viborg og Skive Mellem nedenstående parter er der indgået nærværende aftale om honorering og arbejdsvilkår for reddere, der fungerer som stationsmekanikere i Ringkøbing og Viborg amter. Aftalen omfatter følgende reddere: 7488 Jens Peter Jacobsen, station Holstebro 4

5 3634 Hans Pedersen, station Skive 0680 Jørgen Boller, station Viborg Honorering: De pågældende reddere er ansat på dagvagt, men aflønnes som døgnvagter (excl. minuttillæg). Med indførelse af ny løn per 1/ aflønnes med genetillægget for døgnvagter plus den del der er afsat til helligdagsbetaling. Aflønningen dækker og gives for de særlige opgaver, der er pålagt de pågældende i forbindelse med varetagelse af funktionen som stationsmekaniker. Deltagelse i kørsel: I mindst 50% af arbejdstid skal de pågældende være beskæftiget med assistancer omfattet af SiD-overenskomsten. Opsigelsen. Nærværende aftale træder i kraft den 1. januar 2002 og kan af begge parter opsiges med 3 mdr. varsel. Alle individuelle aftaler om særlig honorering betragtes med indgåelse af nærværende aftale som opsagt. Der blev afholdt lokalforhandling den 26. juli 2006, mæglingsmøde den 19. september 2006 samt organisationsmøde den 5. december 2006 uden enighed kunne opnås. Lønmodtagersiden begærede derefter fællesmøde, idet man stillede krav om, at Falck skulle opsige lokalaftalen af 2002 med 3F, efterleve overenskomsten med Dansk Metal samt betale en alvorlig bod. Fra arbejdsgiverside afviste man, at der var begået overenskomstbrud. Man henviste til, at der var tale om en mere end 40-årig praksis, som Mekanikernes Landsklub altid havde været bekendt med. Fællesmødereferatet af 18. januar 2007 indeholder følgende erklæring fra arbejdsgiversiden: Fra arbejdsgiversiden anerkendte man dog, at betegnelsen stationsmekanikere, der anvendes i lokalaftalen af 2002 kan give anledning til forvirring, idet betegnelsen ligeledes anvendes i protokollatet fra 1998 indgået med Dansk Metal. Det fastholdes imidlertid, at betegnelsen stationsmekanikere i henholdsvis protokollatet fra 1998 og lokalaftalen fra 2002 dækker to forskellige person- og faggrupper. Falck anerkender, at betegnelsen stationsmekanikere efter 1998 alene knytter sig til overenskomsten med Dansk Metal. Da parterne ikke kunne opnå enighed på fællesmødet, indbragte lønmodtagersiden tvisten for Arbejdsretten, der har henvist den til faglig voldgift. 5

6 3. Forklaringer Tillidsrepræsentant Martin Kylling har forklaret, at han har været ansat i Falck i næsten 23 år, og at han har fungeret som tillidsrepræsentant i 15 år. Han har forstået protokollatets ordning sådan, at det altid er mekanikere, der skal udføre mekanikerarbejde. Hvis der ikke er en mekaniker på værkstedet, må der ringes en ind. Denne fremgangsmåde blev også bekræftet af ledelsen ved mæglingsmøderet den 26. juni 2003 i anledning af en konkret episode ved station Århus Nord. Afdelingsrepræsentant Lasse Böttcher har forklaret, at han har været tillidsrepræsentant i Århus siden Efter hans opfattelse har praksis været sådan, at reddere alene har kunnet udføre nødreparationer på selskabets biler, hvis det ikke har været muligt at få mekanikere til at gøre det. Han opfattede mæglingsmødet den 26. juni 2003 sådan, at ledelsen anerkendte, at reddere alene skulle udføre nødprægede reparationer. Den konkrete uoverensstemmelse blev derfor også bilagt på mødet. Den aktuelle tvist er opstået som følge af, at selskabet i juni 2006 udpegede en faglig ansvarlig for stationsværkstederne i Holstebro, Skive og Viborg. Der var ikke mekanikere ansat på disse stationer, og der skulle derfor efter hans opfattelse ikke udføres mekanikerarbejde her. Han anså ledelsens udmelding som et brud med en hidtidig praksis. Han blev først bekendt med den indgåede lokalaftale af 20. september 2002 på mæglingsmødet den 19. september Tillidsrepræsentant Bjarne Hansen har forklaret, at han har været ansat i Falck siden 1957 og har fungeret som tillidsrepræsentant siden Siden 1987 har han været formand for Mekanikernes Landsklub. Det er hans opfattelse, at der var enighed mellem parterne om, at mekanikerarbejde hørte under Dansk Metals overenskomst, og at reddere alene kunne udføre nødreparationer, når der ikke var en mekaniker ved hånden. Ledelsen har også i konkrete situationer accepteret at overføre medarbejdere fra redderoverenskomsten til mekanikeroverenskomsten. I 1996 havde parterne en generel drøftelse af grænsedragningen på stationerne rundt om i landet. Man så generelt igennem fingre med, at reddere udførte 2, 3 eller 6 timers ugentlig småreparationsarbejde. Grænsen går ved de tilfælde, hvor redderne kommer i blåt tøj. Det anførte anvendelsesområde for tilpasningsprotokollatet svarer til det, der var gældende for særoverenskomsten. 6

7 Redningschef Lars Holm Sørensen har forklaret, at han har været ansat i Falck fra og på ny fra Det var et kendt fænomen, at man havde reddere, der udførte reparationsarbejde på selskabets egne biler. Det var også denne praksis, der var baggrunden for 2002-lokalaftalen med 3F. Hovedsigtet med aftalen var at få præciseret at reddernes hovedbeskæftigelse skulle være redderarbejde. Der er derfor heller ikke sket ændringer i reddernes hidtidige opgaver som følge af lokalaftalen. Med hensyn til ledelsens erklæringer på mæglingsmøderne den 7. juni 2001 og 26. juni 2003 er forholdet det, at der er tale om centralværksteder i henholdsvis Aalborg og Århus. På disse centralværksteder er der beskæftiget mekanikere, og derfor kan reddere kun udføre mekanikerarbejde på korpsets egne biler i nødprægede situationer. Stationerne Holstebro, Viborg og Skive, der er omfattet af lokalaftalen, adskiller sig herfra ved ikke at have beskæftiget mekanikere. Alternativet til at lade redderne udføre reparationer af korpsets egne biler i disse tilfælde vil være at lade arbejdet udføre på værksteder ude i byen. Afdelingsleder Michael Holck Andersen har forklaret, at han har været ansat i Falck siden 1982, nu i personaleafdelingen som afdelingsleder. Det er fast praksis, at reddere udfører arbejde på korpsets egne biler på stationer, hvor der ikke er ansat mekanikere. Redderne får et tillæg for dette arbejde svarende til lønforskellen mellem at have dagvagt og døgnvagt. På nogle stationer blev der udført for meget mekanikerarbejde, og her blev de pågældende medarbejdere overflyttet til Metal-overenskomsten, sådan som det skete i Esbjergsagen. Det er et begrænset og faldende antal stationer, hvor reddere fungerer som stationsmekanikere. På linje med den generelle udmelding over for Dansk Metal har Falck løbende nedbragt antallet af stationer, hvor reddere udfører stationsmekanikerarbejde. 4. Parternes argumenter Klager har anført, at mekanikerarbejde som udgangspunkt er omfattet af HTSoverenskomsten. Tiltrædelsesprotokollatet giver ikke nogen klar afgrænsning af mekanikerarbejde. Ved fortolkningen af protokollatet må der derfor lægges betydelig vægt på den praksis, som parterne har fulgt. Det fremgår af mæglingsmødereferaterne af 7. juni 2001 og 26. juni 2003 samt de afgivne forklaringer fra tillids- og afdelingsrepræsentanterne, at reddere alene har kunnet udføre nød- og småreparationer på Falck s egne biler. Der er derfor heller ikke i denne praksis belæg for at forstå punkt c i punktet om stationsmekanikere i 7

8 tiltrædelsesprotokollatet på den vidtgående måde, indklagede gør under denne sag. Dansk Metal har konsekvent påtalt indtrængen på sit faglige område, og forbundet har intet kendskab til den omtalte praksis på stationer, hvor der ikke er ansat mekanikere. Forbundet har derfor heller ikke på nogen måde accepteret denne praksis. Lokalaftalen fra 2002 anvender udtrykket stationsmekaniker og sådanne er omfattet af metaloverenskomsten. Derfor strider lokalaftalen mod metaloverenskomsten. En lokalaftale skal indgås inden for rammerne af den overenskomst, der regulerer det pågældende arbejde. Aftalen er derfor i strid med både HTS-overenskomsten for faglært arbejde og tiltrædelsesprotokollatet. Indklagede har anført, at tiltrædelsesprotokollatet knytter sig til HTS-overenskomsten for faglært arbejde. Tiltrædelsesprotokollatet fastlægger således mekanikerbegrebet i relation til arbejde hos Falck. En ren ordlydsfortolkning af tiltrædelsesprotokollatet viser, at der kun er 2 grupper af mekanikere omfattet af Metal-overenskomsten. Den ene gruppe er mekanikere ansat ved centralværksteder, hvilket der ikke er tale om i den foreliggende sag. Den anden gruppe er medarbejdere ansat på andre stationer, som opfylder punkt a c i punktet om stationsmekanikere. Stationerne Holstebro, Viborg og Skive hører til den sidstnævnte gruppe. Indklagede har ikke accepteret, at der for denne gruppes vedkommende alene må udføres nødreparationer af reddere. Tilkendegivelserne på mæglingsmøderne af 7. juni 2001 og 26. juni 2003 vedrører den første gruppe, d.v.s. centralværksteder, hvor der er ansat mekanikere. Som det også fremgår af Michael Holck Andersens forklaring er der tværtimod en praksis for, at reddere kan udføre reparationsarbejde på korpsets egne biler, når der ikke er ansat mekanikere på stationen. Lokalaftalen fra 2002 er udelukkende en præcisering af den gældende praksis. Der har på enkelte stationer været et problem med at reddere udførte for meget mekanikerarbejde, og i disse tilfælde er problemet blevet løst ved at de pågældende er overflyttet fra redderoverenskomsten til mekanikeroverenskomsten, sådan som det også skete med nogle medarbejdere ved Esbjerg station i Selskabets praksis har ikke taget sigte på at spare penge ved at benytte reddere til at udføre mekanikerarbejde. Der har således altid været ydet redderne et særligt tillæg svarende til forskellen mellem dag- og døgnvagt for at påtage sig denne særlige arbejdsfunktion. 8

9 5. Begrundelse og konklusion Da der efter votering ikke blandt de partsudpegede medlemmer af Voldgiftsretten har været flertal for en afgørelse, træffes denne af opmanden, der udtaler følgende: HTS-overenskomsten og tiltrædelsesprotokollatet af 2. februar 1998 fastlægger tilsammen det faglige anvendelsesområde for mekanikerarbejde i Falck. Der må lægges afgørende vægt på beskrivelsen af mekanikerarbejde i protokollatet, da det er indgået med Dansk Metal og viderefører det faglige område for den tidligere særoverenskomst for Falck. Tiltrædelsesprotokollatet omfatter 2 grupper af mekanikerarbejde, dels arbejde på centralværksteder, dels arbejde på andre stationer. På centralværksteder er alt mekanikerarbejde omfattet af protokollatet og dermed HTSoverenskomsten. Som det fremgår af mæglingsmødereferaterne af 7. juni 2001 og 23. juni 2003 og de afgivne forklaringer, er parterne enige om, at reddere kan udføre nødprægede reparationer som led i en nødvendig klargøring af korpsets egne biler. På andre stationer er der kun tale om mekanikerarbejde, hvis de tre konkrete punkter for en stationsmekaniker er opfyldt. Det indebærer bl.a., at den konkrete ansatte udelukkende eller i overvejende grad udfører mekanikerarbejde. Denne afgrænsning må naturligt forstås således, at protokollatet og dermed overenskomsten kun omfatter de reddere (og andre medarbejdere), der overvejende udfører mekanikerarbejde. Indklagede har ikke godtgjort, at bestemmelsen har været praktiseret på en mere snæver måde, end det der følger af den naturlige sproglige forståelse. De fremlagte mæglingsmødereferater vedrører centralværksteder i henholdsvis Aalborg og Århus, hvor der modsat de omhandlede stationer i denne sag er ansat mekanikere. Disse giver derfor alene støtte for den antagelse, at reddere kun kan udføre nødprægede reparationer, når der er ansat en mekaniker på en station. Som også erkendt af indklagede ved fællesmødet den 18. januar 2007 er anvendelsen af betegnelsen stationsmekanikere i lokalaftalen af 20. september 2002 med 3F egnet til at skabe forvirring om mekanikerbegrebet og dets overenskomstmæssige tilknytningsforhold. Lokalaftalen regulerer imidlertid ikke mekanikerarbejde som sådan, men alene funktionen 9

10 som stationsmekaniker i tilknytning til en ansættelse som redder. Lokalaftalen er indgået inden for rammerne af redderoverenskomsten og stiller som betingelse for, at en redder kan udføre mekanikerarbejde, at vedkommende i mindst 50 % af arbejdstiden er beskæftiget med arbejde omfattet af 3Fs overenskomst. Hovedformålet med aftalen er efter det oplyste at sikre, at reddere primært anvendes til redderarbejde, og at de modtager en økonomisk kompensation i de tilfælde, hvor de tillige udfører mekanikerarbejde i en del af arbejdstiden. På den anførte baggrund kan indklagedes indgåelse af lokalaftalen ikke i sig selv anses for at være i strid med HTS-overenskomsten og tiltrædelsesprotokollatet. Det er samtidigt klart, at lokalaftalen ikke har betydning for, hvornår et arbejde må anses for mekanikerarbejde i henhold til Metal-overenskomsten og tiltrædelsesprotokollatet. Der kan således godt forekomme arbejde, som vil være i overensstemmelse med lokalaftalen med 3F, men som alligevel må anses for at skulle henføres under Metal-overenskomsten og protokollatet. Det afgørende efter protokollatet er, at de pågældende medarbejdere ikke må have deres hovedbeskæftigelse ved mekanikerarbejde. Det mekanikerarbejde, som reddere udfører på stationer, hvor der ikke er ansat mekanikere, skal således alt i alt kunne betegnes som et led i deres hovedarbejde som reddere. Om det er tilfældet må bero på en samlet vurdering i det konkrete tilfælde. På baggrund af det anførte bestemmes: Indklagede frifindes for den nedlagte påstand. Hver part bærer egne sagsomkostninger og betaler halvdelen af udgifterne til opmanden. Jens Kristiansen 10