Miljøgodkendelse. af husdyrbruget. Toftlundvej 11, 7430 Ikast. - efter 12 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v.

Transkript

1 Miljøgodkendelse af husdyrbruget Toftlundvej 11, 7430 Ikast - efter 12 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelsesdato: 3. april

2 Slettet: Sideskift Martin Alstrup Jensen Toftlundvej Ikast Afgørelse af ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbruget, Toftlundvej 11, 7430 Ikast Historik Ikast-Brande kommune har den 21. december 2010 meddelt en særskilt miljøtilladelse til etablering af en minkfarm med årstæver på ejendommen Toftlundvej 11, 7430 Ikast. Miljøtilladelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening til Natur- og Miljøklagenævnet (dengang Miljøklagenævnet). Natur- og Miljøklagenævnet afgjorde sagen den 16. marts Nævnet ophæver miljøtilladelsen af 21. december 2010, med virkning fra 1 år efter nævnets afgørelse, og sagen hjemvises til fornyet behandling. Nævnet vurderede, at den ansøgte minkproduktion og den eksisterende svineproduktion ikke kan betragtes som uafhængige enheder, der ligger adskilt på ejendommen. Der er derfor ikke grundlag for at fravige husdyrbruglovens udgangspunkt, hvorefter en godkendelse efter lovens 12 skal omfatte den samlede produktion på ejendommen. Ansøger har i den mellemliggende periode opført den ansøgte minkfarm på Toftlundvej 11, 7430 Ikast. Ved den fornyede behandling er der i midlertidigt ansøgt om yderligere en forøgelse af dyreholdet af mink. Ansøgning Ikast-Brande Kommune har den 24. september 2012 modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbruget på Toftlundvej 11, 7430 Ikast, matrikel nr. 6ap m.fl. Ll. Nørlund, Ikast omhandlende følgende: Udvidelse samt ændring af dyrehold fra ca. 188 DE 1 i svin til ca. 284 DE i svin og mink, svarende til en ændring fra en årlig produktion på: slagtesvin ( kg) (producerede i delvis spaltegulv, % fast gulv) Til en årlig produktion på: slagtesvin ( kg) (producerede i delvis spaltegulv, % fast gulv) årstæver i mink (bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende over 28 cm, halm ad libitum, 2 x ugentlig tømning, jvf. IT-ansøgningen) 1 DE = dyreenhed. 1 DE svarer ca. til 100 kg kvælstof fra gødningsopbevaringslageret. 2

3 Ændring i anlæg: - etablering af 25 stk. 2-rækkede åbne minkhaller på i alt ca m 2 - etablering af maskinhus/værksted/mandsskabsrum på 336 m² lige syd for minkfarm - etablering af møddingsplads/vaskeplads på 25 m 2 ved det nordøstlige hjørne af minkfarmen - etablering af fodersilo ved gavl af maskinhus mod Toftlundvej - etablering af gyllebeholder på m 3 med fast overdækning - etablering af fast overdækning på en af de eksisterende gyllebeholdere. Ikast-Brande Kommune har kontrolleret, at der er overensstemmelse mellem ansøgningen og kommunens registreringer, se efterfølgende Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Toftlundvej 11, 7430 Ikast. Afgørelse om miljøgodkendelse Ikast-Brande Kommune godkender hermed udvidelse af dyrehold fra slagtesvin ( kg) til slagtesvin ( kg) og årstæver i mink, svarende til maksimalt 284 DE i svin og mink efter ændringen, på ejendommen beliggende Toftlundvej 11, 7430 Ikast, matr. nr. 6ap, m.fl., Lille Nørlund, Ikast. Ikast-Brande Kommune godkender ligeledes etableringen af 25 stk. 2-rækkede åbne minkhaller på i alt ca m 2, et maskinhus/værksted/mandsskabsrum på 336 m 2, en fodersilo, en møddingsplads/vaskeplads på 25 m 2, en ny gyllebeholder på m 2 med fast overdækning samt etablering af fast overdækning på en af de eksisterende gyllebeholdere. Der meddeles miljøgodkendelse omfattende bedriftens ansøgte produktionsanlæg samt besætning. Miljøgodkendelsen, med de tilknyttede vilkår og forudsætninger, erstatter vilkår og forudsætninger for husdyrbrugets drift, som har været stillet og forudsat i forbindelse med tidligere vurderinger af husdyrbrugets virkninger på miljøet. Udover miljøgodkendelse af bedriftens ansøgte produktionsanlæg samt besætning, meddeles der ved denne skrivelse: miljøgodkendelse til udbringning af husdyrgødningen fra produktionen på de arealer og i det omfang som fremgår af bilagene Afgørelsen om miljøgodkendelse er truffet på grundlag af ansøgningen herunder af de beregningsmodeller, der indgår i IT-ansøgningssystemet på Modellernes beregningsgrundlag og normtal er dem, som lå til grund for ansøgningssystemet den 2. april datoen for den sidste version af ansøgningen i IT-ansøgningssystemet. Derudover er afgørelsen truffet på baggrund af kommunens registreringer og vurderinger. Se i den forbindelse Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Toftlundvej 11, 7430 Ikast, med tilhørende bilag. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 12 i Husdyrgodkendelsesloven 2, samt reglerne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 3. 2 Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændring). 3 Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer). 3

4 De endelige Vand- og Natura 2000-planer, der blev vedtaget i december 2011 på baggrund af Miljømålsloven 4 for planperioden frem til 2015, giver ikke anledning til ændringer i administrationsgrundlaget for afgørelser efter husdyrlovgivningen. Ikast-Brande Kommune antager, at dette fortsat vil være tilfældet vedrørende Vandplanerne, selv om Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 har hjemvist disse til fornyet behandling hos Naturstyrelsen. Det aktuelle projekt er således, som udgangspunkt, vurderet ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Der gøres opmærksom på, at etablering af de nye anlæg ikke må igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Ikast-Brande Kommune. I øvrigt gøres opmærksom på, at miljøgodkendelsen ikke fritager fra krav om eventuel tilladelse, godkendelse, dispensation eller lignende efter anden lovgivning og for andre bestemmelser. Vilkår Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at de generelle regler i den til enhver tid gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse 5 og øvrige til enhver tid gældende generelle regler overholdes samt, at nedenstående supplerende vilkår overholdes: 1. Generelle vilkår 1.1. Husdyrbruget skal drives i overensstemmelse med det, der er beskrevet i ansøgningen og i miljøgodkendelsen med tilhørende bilag Eventuelle ændringer i ejerforhold og/eller i hvem der er ansvarlig for husdyrbrugets drift skal meddeles til Ikast-Brande Kommune Husdyrbruget skal aktiv arbejde for at blive en virksomhed, der er på forkant i miljøarbejdet 6. Husdyrbruget skal således som minimum have procedurer for korrigerende handlinger ved eventuel overskridelse af generelle miljøregler, og af miljøgodkendelsens vilkår. Disse procedurer kan helt eller delvist være formuleret i en beredskabsplan jævnfør vilkår 1.5. og/eller i en drifts-logbog jævnfør vilkår De vilkår for miljøgodkendelsen, som vedrører husdyrbrugets drift, skal være kendt af den eller de personer, der udfører den pågældende del af husdyrbrugets drift. En drifts-logbog svarende til den der fremgår af bilag 2 skal føres som dokumentation for, at de pågældende vilkår er indarbejdet i de daglige rutiner Der skal forefindes en til enhver tid opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det omgivende miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften (bilag 3). Beredskabsplanen skal være udarbejdet senest 3 måneder efter miljøgodkendelsens godkendelsesdato, og indeholde en målfast afløbsplan. 4 Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (med senere ændringer) 5 Bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 6 Se miljøstyrelsens vejledning nr. 6 fra 2004 om differentieret miljøtilsyn ( I denne vejledning beskrives det, hvordan en virksomhed kan bringe sig på forkant i miljøarbejdet. 4

5 1.6. Husdyrbruget skal på Ikast-Brande Kommunes forlangende fremvise dokumentation for størrelsen af den årlige husdyrproduktion, i form af f.eks. gødningsregnskaber, slagteriafregninger og/eller besætningslister. 2. Vilkår med hensyn til begrænsning af ammoniak- og lugtpåvirkning: Slagtesvin 2.1. Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end kg N pr. år. N ab dyr pr. slagtesvin beregnes ud fra følgende ligning: N ab dyr pr. slagtesvin = ((( afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram råprotein pr. FEsv/6250) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)), hvor afgangsvægt = slagtevægt x 1,31. = (((107-32) 2,76 148/6250) ((107-32) 0,0296)) 2.2. Der skal til enhver tid kunne fremvises dokumentation for følgende: - Antal producerede dyr - Gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs- og afgangsvægt/slagtevægt) - Foderforbrug pr. ko tilvækst - Det gennemsnitlige indhold af råprotein pr. FE i foderblandingerne. Mink 2.3. Gyllerenderne i minkhallerne skal etableres med en bredde på minimum 36 cm Gyllerenderne skal tømmes to gange om ugen, jævnt fordelt over ugen, dog ikke i perioder med længerevarende hård frost. Tømninger skal ske på hverdage inden for tidsrummet kl Minkfoderet må gennemsnitligt maksimalt indholde 31 % protein af OE i uge Procentsatsen skal dokumenteres med en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår Minkfarmen skal på Ikast-Brande Kommunes forlangende fremvise dokumentation for proteinindholdet i det anvendte foder opgivet i % af OE I minkhallerne skal der til opsamling af næringsstoffer i den urin, der afsættes uden for gødningsrenderne, altid være rigeligt, tilgængeligt halm ovenpå redekasserne (halm ad libitum). Ud over trådnettet må der ikke være foranstaltninger, der hindrer dyrenes adgang til halmen Halmen fra minkburene skal skiftes mindst én gang om måneden, og oplagres på møddingsplads. 5

6 Generelt 2.9. Husdyrbrugets interne færdselsarealer skal dagligt renholdes for eventuelt foder- og gødningsspild Den nye gyllebeholder samt den eksisterende gyllebeholder på 1408 m 3 skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækning. Efter endt omrøring og udbringning skal overdækningen lukkes/reetableres umiddelbart efter. Skader på fast overdækning skal udbedres hurtigst muligt Gyllebeholderen på 1213 m 3 må maksimalt være halvt fyldt med husdyrgødning Såfremt der efter Ikast-Brande Kommunes vurdering opstår væsentlige lugtgener, som vurderes at være væsentligt større end det, der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan Ikast-Brande Kommune meddele påbud om, at der skal udarbejdes og gennemføres et projekt med foranstaltninger, som minimerer generne. 3. Vilkår med hensyn til skadedyr: 3.1. Der skal på ejendommen foretages en effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse. Såfremt der efter Ikast-Brande Kommunes vurdering opstår væsentlige gener for omgivelserne fra opformering af fluer eller skadedyr på husdyrbruget, kan Ikast-Brande Kommune meddele påbud om, at der skal udarbejdes og gennemføres et projekt med foranstaltninger svarende til de til enhver tid gældende retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium Der skal benyttes hydratkalk under minkburene, samt foretages sprøjtning med larvicid for at undgå puppeudklækning. Desuden skal der opsættes fluesnore ved minkhallerne. 4. Vilkår med hensyn til begrænsning af støj: 4.1. Såfremt Ikast-Brande Kommune modtager klager over støj fra husdyrbruget med tilknyttede aktiviteter, og kommunen vurderer, at der er tale om væsentlige støjgener, skal der indsendes dokumentation for overholdelse af nedenstående støjkrav. Husdyrbrugets bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau må ikke overstige følgende værdier ved nabobeboelser: Dag Tidspunkt Støjniveau Mandag - fredag kl db(a) 7 Lørdag kl Mandag - fredag kl db(a) Lørdag Søndag kl kl Alle dage kl db(a) 7 db(a) = Decibel(A)-skalaen som internationalt bruges i forbindelse med måling af svag lyd. 6

7 De anførte grænseværdier for støjbidraget regnes for overholdt, hvis de ikke overskrides af en måling eller beregning, der er midlet over en periode, som afhænger af tidspunktet på døgnet således: For dagperioden, kl alle dage, er måleperioden det mest støjbelastede tidsrum på 8 timer, for aftenperioden, kl alle dage, er måleperioden den mest støjbelastede time, og for natperioden, kl alle dage, er måleperioden den mest støjbelastede halve time. 5. Vilkår med hensyn til udbringningsarealer: 5.1. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de udbringningsarealer, som fremgår af kortbilag D (omdøbes marker vil eventuelle vilkår tilknyttet driften af arealerne stadig være knyttet til netop disse arealer, uanset marknummer) Udbringningsarealerne må maksimalt tilføres husdyrgødning eller anden organisk gødning i en mængde svarende til et gennemsnitligt kvælstof- og fosforindhold på maksimalt 145 kg N pr. ha og 32 kg P pr. ha. 6. Vilkår med hensyn til begrænsning af kvælstofudvaskning: 6.1. Der skal årligt etableres efterafgrøder i 23 % af efterafgrødegrundarealet 8 ud over de til enhver tid gældende generelle regler med krav om lovpligtige efterafgrøder. 7. Vilkår med hensyn til begrænsning af fosfortab: 7.1. Der må ikke tilføres fosforholdig handelsgødning på udbringningsarealerne, beliggende i fosforklasse II 9, undtagen som startgødning til majs, dog maksimalt 15 kg P pr. ha. Hvis analyser fra de enkelte marker viser fosfortal under 2, må de pågældende marker gødes op til et fosfortal på 4. Udbringningsarealerne fremgår af kortbilag B. 8. Øvrige vilkår: 8.1. Jord, foder, gødning og lignende, som tabes på offentlig vej i forbindelse med husdyrbrugets drift, skal samles op senest ved arbejdets afslutning eller ved den enkelte arbejdsdags afslutning, når arbejdet strækker sig over flere dage Møddingspladsen/vaskepladsen skal etableres i henhold til landbrugets byggeblad Al vask af maskiner, redskaber og lignende, hvorfra der kan forekomme gødnings- og foderrester skal ske på et sted, hvor vaskevandet bortledes til gyllebeholder, eller på et areal med plantedække som græs eller lignende, hvor der ikke kan ske overfladeafstrømning til vandindvindingsanlæg, vandløb m.m. 8 Efterafgrødegrundarealet: Opgøres efter den til enhver tid gældende vejledning om gødsknings- og harmoniregler fra Plantedirektoratet. 9 Arealer beliggende i fosforklasse II er drænede eller grøftede arealer, som ligger på lavbundsjorde, der ikke har et højt indhold af jern. Der henvises i øvrigt til Faktaboks i afsnit Fosforoverskud. 7

8 9. Vilkår med hensyn til husdyrbrugets eventuelle ophør: 9.1. Ved eventuelt ophør af produktionen skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Beholdere til gylle etc., der er omfattet af kravet om beholderkontrol, skal gøres uanvendelige til opbevaring af gylle, m.m., hvis de afmeldes beholderkontrollen. Alt miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Egenkontrol Ansøger oplyser, at Der er tilknyttet en række fagkonsulenter, der gennemgår bedriften med ejer og medarbejdere efter behov (EFK, E-kontrol) Besætningen gennemgås sammen med en dyrlæge hver 4-6. uge, hvor besætningen behandlingsbehov konstateres Gyllebeholderne er omfattet af den lovpligtige beholderkontrol Fodersammensætning og fodringsstrategi evalueres og tilpasses løbende, således at nyeste viden anvendes Der føres medicinjournal Der føres logbog for gylletanken uden fast overdækning Der er lavet beredskabsplan, således at evt. uheld kan stoppes og konsekvensen for det omgivende miljø begrænses mest muligt. Drifts-logbog En drifts-logbog svarende til den der fremgår af bilag 2 medvirker til at sikre, at de pågældende vilkår er indarbejdet i den daglige drift. Ligeledes kan en drifts-logbog medvirke til at begrænse forurening og øvrige gener i forbindelse med et eventuelt uheld, hvis den er kendt af eventuelle medarbejdere. Drifts-logbogen føres som en almindelig logbog, der samtidig er dokumentation for, hvordan og hvorvidt de pågældende vilkår for miljøgodkendelsen efterleves. Driftsforstyrrelser og uheld Driftsforstyrrelser og/eller uheld kan primært ske i forbindelse med håndtering af flydende husdyrgødning, sprøjtemidler, olie m.m., samt ved brud på emballage eller beholdere, som anvendes til opbevaring af disse stoffer. Alle uheld og driftsforstyrrelser, herunder eventuelt spild på udendørs arealer, der kan medføre forøget forurening eller indebære fare herfor, skal straks meddeles ved større uheld, kontakt alarmcentralen (tlf.: 112), ved mindre uheld kontakt Ikast- Brande Kommune, Teknisk Område (tlf.: ). Udenfor normal arbejdstid kontaktes Teknisk Områdes Servicevagt (tlf.: ). Ansøger oplyser, at: - steder, hvor der håndteres sprøjtegifte m.m., er sikret således, at der ikke kan forekomme afledning til omgivelserne 8

9 - al påfyldning af gyllevogn sker ved sugning fra gyllevogn og foregår under opsyn - større uheld som f.eks. brud på gylletanke eller lignende søges imødegået ved overholdelse af gældende regler for kontrol af beholdere Grønt regnskab Såfremt der årligt udarbejdes et grønt regnskab for husdyrbruget, kan regnskabet danne baggrund for ændringer i husdyrbruget, der kan være med til at begrænse forbruget af energi, næringsstoffer, pesticider, vand m.m., samt til at minimere affaldsproduktionen. Energibesparelse Det kan anbefales, at husdyrbrugets ressourceforbrug med mellemrum vurderes af en energikonsulent, der kan synliggøre mulige besparelser på energiforbruget. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT 10 Et husdyrbrug bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener fra stalde, husdyrgødningsopbevaringsanlæg m.m. Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødning er i stadig udvikling. Husdyrbruget på Toftlundvej 11, 7430 Ikast er ikke omfattet af IPPC-direktivet, da antallet af svin på bedriften ikke overstiger grænsen herfor. I vedlagte Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Toftlundvej 11,7430 Ikast, er der redegjort for husdyrbrugets management (godt landmandskab) og teknikker m.v. inden for områderne foder, staldindretning, vand- og energiforbrug samt opbevaring, behandling og udbringning af husdyrgødning. Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at husdyrbruget samlet set ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen vil anvende den bedste tilgængelige teknik med hensyn til, hvad der er praktisk og økonomisk muligt i branchen og i forhold til den miljøgevinst, der kan dokumenteres opnået ved brug af den pågældende teknik. Miljøgodkendelsens gyldighed I henhold til 33 i Husdyrgodkendelsesloven skal der fastsættes en frist for udnyttelse af miljøgodkendelsen. Fristen bør normalt ikke fastsættes til senere end 2 år fra meddelelsens dato. Såfremt en godkendelse omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, bør fristen til at udnytte denne del af godkendelsen dog ikke overstige 5 år fra godkendelsens meddelelse. Ansøger ønsker en frist på 5 år til udnyttelse af godkendelsen. Da det drejer sig om en genbehandling, er størstedelen af udvidelsen på ejendommen allerede foretaget. Grunden til at ansøger ønsker en 10 BAT= Best Available Technique (bedste tilgængelige teknik), som skal anvendes jævnfør EU's IPPC-direktiv (IPPC = Integrated Pollution Prevention and Control). 9

10 fristforlængelse op til 5 år på godkendelsen, er at ansøger er meget i tvivl om fremtiden. Ansøger har på nuværende tidspunkt store overvejelser om, hvorvidt svineproduktionen på ejendommen skal ophøre eller ej. Såfremt at svineproduktionen bliver nedlagt, har ansøger ikke behov for at etablere en ny gyllebeholder (på nuværende tidspunkt lejes der kapacitet i gyllebeholder på anden ejendom). Det er derfor vurderet, at ansøger får en fristforlængelse til fem år, for bedre at kunne vurdere sit fremtidige behov. Den godkendte udvidelse af bedriften skal dermed være udnyttet inden fem år regnet fra den dato, hvor miljøgodkendelsen er meddelt. Godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder jævnfør 33 i Husdyrgodkendelsesloven. Hvis miljøgodkendelsen ikke udnyttes helt eller delvist i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af miljøgodkendelsen, som ikke har været udnyttet i de pågældende tre år. Det vil sige, at hvis dyreholdet ikke er oppe på fuld produktion inden fem år, regnet fra den dato hvor miljøgodkendelsen er meddelt, bortfalder den del af produktionstilladelsen, som ikke er udnyttet. Miljøgodkendelsen har en retsbeskyttelsesperiode på otte år, hvorefter den skal revurderes. Herefter revurderes miljøgodkendelsen hvert 10. år. Miljøgodkendelsens vilkår skal overholdes fra den dato hvor miljøgodkendelsen er meddelt, medmindre andet fremgår af de enkelte vilkår. Kommunens samlede miljøvurdering og begrundelse for afgørelsen Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste: at ansøger træffer de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbruget og til at modvirke eventuelle skadelige virkninger på miljøet at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne at de kort- og langsigtede miljøpåvirkninger og den samlede miljøpåvirkning fra husdyrbrugets produktion vil begrænses til et acceptabelt niveau, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes at udvidelsen af husdyrbrugets produktion overordnet betragtet ikke nødvendigvis medfører en øget husdyrproduktion og en øget miljøpåvirkning i regionen, idet strukturudviklingen går mod færre men større bedrifter. Den kumulerede, regionale effekt af husdyrbrugets udvidelse og andre bedrifters udvidelser og deres øgede miljøpåvirkning vil formentlig samlet set helt eller delvist blive modvirket af en nedgang i husdyrproduktionen på andre bedrifter at husdyrbruget - under overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen - vil anvende den bedste tilgængelige teknik 10

11 at produktionen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af: - nabobeboelser - Natura 2000-områder 11 og natur i øvrigt - overfladevand - grundvand - landskabelige og kulturhistoriske værdier. Ikast-Brande Kommunes afgørelse begrundes med ovenstående vurdering, og med at generelle afstandskrav samt de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen overholdes. Se endvidere vedlagte Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Toftlundvej 11,7430 Ikast med tilhørende bilag. Offentliggørelse Ansøgningen blev offentliggjort på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside den 14. december Offentliggørelsen gav anledning til en bemærkning fra nabo. Bemærkningen fra naboen går på, at der er utilfredshed med lugt fra minkfarmen samt gener med fluer. Ikast-Brande Kommune har forgæves forsøgt at få naboen i dialog med ansøger. Der har dog ikke været interesse herfor, da naboen ikke har ment, at der vil kunne opnås noget. Ikast-Brande Kommune har inddraget bemærkningerne i sagsbehandlingen. I forhold til lugt findes der ingen lugtmålinger, som kan belyse lugtemissionen fra minkfarme. I forhold til lugt er pelsdyrfarme derfor udelukkende reguleret ved pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav. Et husdyrbrug hvor der alene holdes mink, skal i forhold til lugt, kun vurderes ved at tjekke, hvorvidt afstandskravene angivet i pelsdyrbekendtgørelsen er overholdt. I vurderingen af et husdyrbrug med en blandet besætning, hvilket er tilfældet for Toftlundvej 11, 7430 Ikast, skal der foretages en lugtberegning. Lugtberegningen er ifølge husdyrgodkendelse.dk overholdt, og Ikast-Brande Kommune vurderer dermed, at forholdene vedrørende lugt er overholdt. I forhold til fluegener oplyser ansøger, at fluer i minkfarmen bekæmpes ved hjælp af fluesnore og behandling af jorden under burene med stampet kalk evt. ved sprøjtning af larvicid. Ikast-Brande Kommune stiller vilkår om, at der skal foretages en effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse på ejendommen, dette gøres ved at indskrive benyttelse af fluesnore, benyttelse af hydratkalk og sprøjtning med larvicid som vilkår. Såfremt der efter Ikast-Brande Kommunes vurdering opstår væsentlige gener for omgivelserne fra opformering af fluer eller skadedyr på husdyrbruget, kan Ikast-Brande Kommune meddele påbud om, at der skal udarbejdes og gennemføres et projekt med foranstaltninger svarende til de til enhver tid gældende retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. Et udkast til afgørelse blev den 8. februar 2013 sendt i høring hos ansøger og konsulent med seks ugers kommentarfrist. Derudover blev naboer og sagsparter ved brev af 8. februar 2013 orienteret om udkastet, ligesom de blev orienteret om, hvor de kunne rekvirere udkastet, og at de havde seks uger til at 11 Natura 2000-områder: Internationale naturbeskyttelsesområder udpeget på baggrund af EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. 11

12 indsende eventuelle kommentarer. I forbindelse med høringen, er der ligeledes indkommet en bemærkning fra den samme nabo som ved offentliggørelsen. Bemærkningen går ligeledes på lugt og fluer. Afgørelsen om miljøgodkendelse er truffet den 3. april 2013, og offentliggøres på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside den 3. april Klagevejledning Der kan efter kapitel 7 i Husdyrgodkendelsesloven klages over kommunens afgørelse. Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen - det vil sige senest onsdag den 1. maj 2013 kl Følgende kan klage: Ansøger, miljøministeren, Sundhedsstyrelsen samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i i Husdyrgodkendelsesloven. Eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Ikast-Brande Kommune, Bygge- og Miljøafdelingen, Centerparken 1, 7330 Brande, så vidt muligt elektronisk pr. til teknikogmiljoomraade@ikastbrande.dk. Klagen vil her fra blive sendt videre til Natur- og Miljøklagenævnet, der er klagemyndighed. Ansøger vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnet kan bestemme, at klagen har opsættende virkning på udnyttelsen. Udnyttelse af godkendelsen i klageperioden, og mens eventuel klage behandles, sker derfor på eget ansvar. For at få behandlet en klage hos Natur- og Miljøklagenævnet skal klager indbetale et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. (2012-niveau beløbet indeksreguleres den 1. januar hvert år). Klager modtager en opkrævning fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Ikast-Brande Kommune. Betales gebyret ikke på den anviste måde og indenfor den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside: Gebyret tilbagebetales, hvis: 1) Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves 2) Klageren får helt eller delvist medhold i klagen 3) Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi, klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for at efterkomme afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis klager har indledt forhandlinger med ansøger og/eller kommunen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at 12

13 klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret for eksempel hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Ifølge 90 i Husdyrgodkendelsesloven kan afgørelsen desuden prøves ved domstolene. Et eventuelt sagsanlæg skal anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Med venlig hilsen Jesper Hahn-Pedersen chef for Bygge- og Miljøafdelingen / Anne-Mette Norup miljømedarbejder Bilag: Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Toftlundvej 11,7430 Ikast, inkl. Bilag 13

14 Kopi af udkast til afgørelse inkl. Bilag sendt til nedenstående, med seks ugers frist til at kommentere udkastet: Ejere: Martin Alstrup Jensen, Toftlundvej 11, 7430 Ikast Dothe Nielsen, Frøkærvej 43, 6710 Esbjerg V Konsulent: Jens Elvstrøm, Agro Food Park 15, 8200 Århus N, jne@vfl.dk Orientering om, at udkast foreligger, og at der er seks ugers frist til at kommentere udkastet er sendt til: Bortforpagtere af udbringningsarealer, der indgår i miljøgodkendelsen Bjarne Birger Kjærsgaard, Møllestedvej 2, 7430 Ikast Arne Olsen, Sønderlandsvej 15, 7430 Ikast Mette Bjerre og Dennis Pedersen, Toftlundvej 9, 7430 Ikast Herdis Annelise Lillegård, Vester Isen Vej 17, 7430 Ikast Else Merete Poulsen og Jørgen Møller Poulsen, Toftlundvej 19, 7430 Ikast Didde Sofie Krog List og Lau Lucas Fowler Petersen, Brandevej 21, 7430 Ikast Niels Otto Søndertoft Hansen, Toftlundvej 13, 7430 Ikast Ejere af nabobeboelser Gerda Kristensen, Toftlundvej 8, 7430 Ikast Mette Bjerre og Dennis Pedersen, Toftlundvej 9, 7430 Ikast Jørn Peder Olesen, Toftlundvej 10, 7430 Ikast Niels Otto Søndertoft Hansen, Toftlundvej 13, 7430 Ikast Holger Arne Skov Olesen, Toftlundvej 15, 7430 Ikast Kopi af afgørelsen inkl. Bilag sendt til: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1, 1651 København V ae@aeraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø dnikast-brande-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Hovedkontor post@sportsfiskerforbundet.dk Den centrale miljøafdeling, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle lbt@sportsfiskerforbundet.dk Miljøkoordinator Leif H. Poulsen, Rosenhøj 16, 8670 Låsby lp@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdeling ikast-brande@dof.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark v./ Formand Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, 1017 København K fbr@fbr.dk 14

15 Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg Konsulent: Jens Elvstrøm, Agro Food Park 15, 8200 Århus N, Herning Kommune, Miljø og Natur, Torvet, 7400 Herning, 15

16 16

17 Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Toftlundvej 11, 7430 Ikast 17

18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Ikke-teknisk resumé Ansøger, ejerforhold og konsulentoplysning Lovgivningsmæssig baggrund Vurdering af miljøpåvirkning fra anlægget Anlæggets beliggenhed Anlæggets indretning Besætningssammensætning og staldtype Husdyrgødningsproduktion og opbevaringsanlæg Ammoniakfordampning fra stald og gødningsopbevaringslager Ammoniak og natur Lugtgener fra produktionsanlægget Ressourceforbrug og øvrige miljøpåvirkninger fra produktionsanlægget Vandforbrug Afledning af vand Sanitært spildevand Spildevand fra rengøring Tagvand Befæstede arealer Energiforbrug Foderstoffer Kemikalier m.v Affald Skadedyr Støv Støj Lys Transporter til og fra anlægget Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT i forhold til anlægget BAT i forhold til management BAT i forhold til foder BAT i forhold til staldindretning BAT i forhold til vand- og energiforbrug BAT i forhold til opbevaring og behandling af husdyrgødning Vurdering af miljøpåvirkning fra udbringningsarealer Udbringningsarealernes beliggenhed Harmonikrav, tildeling af husdyrgødning og udbringningsmetode Forbrug af handelsgødning, kemikalier m.m Lugt-, støv- og støjgener fra udbringningsarealer Grundvand Overfladevand Kvælstofudvaskning Fosforoverskud Gældende målsætninger Natur Beskyttede naturtyper Natura 2000-områder Plante- og dyrearter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV-arter) Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT i forhold til udbringningsarealer Landskabelige og kulturhistoriske værdier Landskabelige værdier Kulturhistoriske værdier Alternative muligheder, 0-alternativet og ophør af driften Bilagsfortegnelse

19 1. Indledning 1.1. Ikke-teknisk resumé Ansøger Martin Alstrup Jensen, Toftlundvej 11, 7430 Ikast søger om at udvide den eksisterende svinebesætning med en minkbesætning fra slagtesvin ( kg) til slagtesvin ( kg) og årstæver i mink, svarende til en ændring i dyreenheder (DE) fra ca. 188 DE til ca. 284 DE. Der søges om etablering af 25 stk. 2-rækkede åbne minkhaller på i alt m 2, et maskinhus/værksted/mandsskabsrum på 336 m 2, fodersilo, møddingsplads/vaskeplads på 25 m 2, en ny gyllebeholder på m 3 med fast overdækning samt fast overdækning på de eksisterende gyllebeholdere på Toftlundvej 11, 7430 Ikast. Udvidelsen af de 25 stk. 2-rækkede åbne minkhaller samt de årstæver i mink sker på lejet jord tilhørende Toftlundvej 11. Minkfarmen ejes af Dorthe Nielsen, Toftlundvej 11, 7430 Ikast, og svinebesætningen ejes af Martin Alstrup Jensen, Toftlundvej 11, 7430 Ikast. Dyreholdet på ejendommen får dermed forskelligt ejerskab. De to produktionsanlæg vurderes dog som et samlet anlæg, jf. Natur og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. marts Ikast-Brande Kommune skal i henhold til blandt andet Husdyrgodkendelsesloven vurdere om den ansøgte udvidelse og fremtidige drift kan gennemføres uden væsentlige virkninger på miljøet. Det er vurderet, at udvidelsen kan gennemføres, hvorfor denne miljøgodkendelse meddeles. Godkendelsen beskriver kommunens grundlag og vurderinger samt de vilkår, som kommunen har stillet til udvidelsen og den fremtidige drift. Bygninger med besætning samt anlæg til opbevaring af foder og husdyrgødning er vurderet i forhold til blandt andet: ammoniakfordampning, lugt, lys, støj og støv fra stalde og opbevaringsanlæg opbevaring og bortskaffelse af blandt andet affald og kemikalier forbrug af vand, energi og hjælpestoffer anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) landskab. Arealer til udbringning af husdyrgødning er vurderet i forhold til blandt andet: grundvand overfladevand naturområder. Miljøgodkendelsen af husdyrbruget, Toftlundvej 11, 7430 Ikast, regulerer driften i otte år, hvorefter godkendelsen skal revurderes på baggrund af de erfaringer, der har været med driften, og den udvikling, der har været i metoder til reduktion af miljøpåvirkningen. 19

20 1.2. Ansøger, ejerforhold og konsulentoplysning Anlægget: Adresse: Toftlundvej 11, 7430 Ikast Ejendomsnummer: Matrikelnummer: 6ap, Ll. Nørlund, Ikast m.fl. CVR-nummer: for slagtesvin for mink P-nummer: for slagtesvin for mink CHR-nummer: for begge produktioner Ejere: Navn: Martin Alstrup Jensen Adresse: Toftlundvej 11, 7430 Ikast Telefonnummer: Mobilnummer: Navn: Dorthe Nielsen Adresse: Toftlundvej 11, 7430 Ikast Mobilnummer: Konsulent: Navn: Jens Elvstrøm Adresse: Agro Food Park 15 Telefonnummer: Mobilnummer: Lovgivningsmæssig baggrund Når et husdyrbrug af den aktuelle type ønskes etableret, udvidet eller ændret til mere end 250 DE, skal anlægget med tilhørende udbringningsarealer til den producerede husdyrgødning vurderes i henhold til 12 i Husdyrgodkendelsesloven. Denne miljøgodkendelse er således udarbejdet efter Husdyrgodkendelseloven, hvori EU's VVM-direktiv 12 og IPPC-direktiv 13 er indarbejdet. I miljøgodkendelsen er der redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på bedriften, og for påvirkningen af miljøet i bred forstand. Bedriften har ikke biaktiviteter, der i sig selv er omfattet af IPPCdirektivet. 12 Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med senere ændringer (VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet). 13 Rådets direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC: Integrated Pollution Prevention and Control). 20

21 2. Vurdering af miljøpåvirkning fra anlægget 2.1. Anlæggets beliggenhed Ejendommens eksisterende og planlagte produktionsanlæg ligger samlet på adressen Toftlundvej 11, 7430 Ikast. Det samlede produktionsanlæg ligger ca. 4,6 km syd for byzonen til Ikast og ca. 9 km sydvest fra nærmeste sommerhusområde. Nærmeste samlede bebyggelse er Lyngshuse lige uden for Kølkær som er beliggende ca. 2,9 km sydvest for ejendommen Toftlundvej 11. Afstanden fra nærmeste minkhal til nærmeste nabobeboelse Toftlundvej 8 er ca. 150 meter i nordvestlig retning. Afstanden fra eksisterende gyllebeholder til nabobeboelsen, Toftlundvej 13, beliggende syd for det samlede produktionsanlæg, er ca. 111 meter. Begge ejendomme er med landbrugspligt. Faktaboks Jævnfør 20 i Husdyrgodkendelsesloven skal kommunen sikre sig, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses, hvis et anlæg ligger mindre end 300 meter fra: - en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse 14 i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren - et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde - et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Derudover gælder en række generelle afstandskrav - se tabel 1: 14 Ved en samlet bebyggelse forstås, at der inden for en afstand af 200 meter fra beboelsesbygningen ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter Landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke. 21

22 Tabel 1. Generelle afstandskrav - jævnfør 6 og 8 i Husdyrgodkendelsesloven samt aktuelle afstande fra husdyrproduktionsanlægget på Toftlundvej 11, 7430 Ikast Generelle afstandskrav, m Aktuel afstand, m Ikke-almene vandforsyningsanlæg Almene vandforsyningsanlæg 50 >50 Vandløb (herunder dræn) og søer 15 ( ) 170 Offentlig vej og privat fællesvej Levnedsmiddelvirksomhed 25 >25 Beboelse på samme ejendom Naboskel 5 20 Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign Nabobeboelse, Toftlundvej 8, 7430 Ikast Ikast-Brande Kommune konstaterer: at det samlede produktionsanlæg vil ligge mere end 200 meter fra: - en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren - et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde - et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende at de generelle afstandskrav, som nævnt i tabel, 1 er overholdt Ikast-Brande Kommune vurderer: at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne fra anlægget begrænses, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug samt de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes 15 Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning må i henhold til 8, stk. 2 i Husdyrgodkendelsesloven ikke etableres inden for en afstand af 100 meter til åbne vandløb og til søer med et areal, der er større end 100 m 2. 22

23 at overholdelsen af de generelle afstandskrav i kombination med overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de opstillede vilkår for miljøgodkendelsen vil sikre de pågældende vandforsyningsanlæg, vandløb m.m. samt boligområder m.v. tilstrækkeligt mod væsentlige gener eller forurening fra husdyrbrugets anlæg. Se desuden kommunens vurdering i afsnit 2.5. Ammoniakfordampning fra stald og gødningsopbevaringslager og 2.6. Lugtgener fra produktionsanlægget Anlæggets indretning Ansøgers oplysninger I nudrift er der en produktion af slagtesvin i to dertil indrettede stalde. Staldene er indrettet med delvis spaltegulv (25-49 % fast gulv). Arealet nord for ejendommen er lejet ud til den planlagte minkfarm. Der vil i alt blive opført 25 stk. 2- rækkede åbne minkhaller på i alt m 2 (de 21 minkhaller er allerede etableret), en møddingsplads/vaskeplads på 25 m 2, en gyllebeholder på m 3, fodersilo og et maskinhus/værksted/mandsskabsrum på 336 m 2. Der etableres fast overdækning på den nye gyllebeholder, samt den eksisterende gyllebeholder på m 3. Minkhallerne etableres med bagskyl, hvor der bliver en række propper ved midtvejen, og igen ved enden af hallerne tættest på gyllebeholderne. Gylle pumpes fra fortank til gyllebeholder. Det planlagte byggeri på husdyrbruget opføres, og indrettes i overensstemmelse med bestemmelserne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen og i den generelle byggelovgivning i øvrigt. En oversigt af anlæg m.m. fremgår af tabel 2 og 3. Tabel 2. Oversigt over bygninger, Toftlundvej 11, 7430 Ikast Bygning nr. jf. kortbilag A 1. Maskinhus/værksted/mandskabsrum 2. Privat 160 Størrelse Gulvprofil/indretning Stipladser i m 2 /m Fast gulv 3. Lade 300 Fast gulv 4. Garage 50 Fast gulv 5. Foder/udleveringsrum 150 Fast gulv 6. Slagtesvinestald 550 Delvis spalter, % fast gulv 7. Slagtesvinestald 484 Delvis spalter, % fast gulv 8. Maskinhus 728 Sandbund 9. Minkhaller Gyllerender 10. Møddingsplads 25 Beton 11. Fodersilo 12. Ny gyllebeholder Eksisterende gyllebeholder Eksisterende gyllebeholder Samlet i de to svinestalde Samlet i de to svinestalde 23

24 Tabel 3. Oversigt over opbevaringsanlæg og befæstede pladser der anvendes fremover, Toftlundvej 11, 7430 Ikast Anlæg Byggeår m 2 /m 3 Afløb til Seneste 10 års Overdækning beholderkontrol 16 Gyllebeholder Naturligt flydelag Gyllebeholder Etableres fast overdækning Gyllebeholder nyetablering Etableres fast overdækning Fortank 20 gyllebeholder - Gyllekanaler Møddingsplads/ vaskeplads nyetablering 25 gyllebeholder Besætningssammensætning og staldtype Ansøgers oplysninger Besætningssammensætningen, fordelt på staldtype samt husdyrbrugets årlige produktion ved den nuværende og den ansøgte drift, fremgår af tabel 4. Tabel 4. Besætningssammensætning, staldtype og årlig produktion i nudrift og ansøgt drift, Toftlundvej 11, 7430 Ikast Nudrift Ansøgt Husdyrtype, mdr./ vægtklasse Stald- og gulvtype* Antal DE Antal DE Slagtesvin ( kg/ kg) Mink, årstæver Delvis spaltegulv, % fast gulv , ,67 Bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende over 28 cm, ,65 halm ad libitum, ugentlig tømning I alt - 187,59-284,31 * jævnfør ansøgningssystemet på Kommunen vurderer For et husdyrbrug kan der være en vis variation i den årlige produktion og i fordelingen af de enkelte dyretyper hen over året. Miljøpåvirkningen er forskellig fra dyretype til dyretype og fra staldtype til staldtype, hvorfor miljøvurderingen afhænger af dyresammensætning og fordeling på staldtype. Ikast- Brande Kommunes vurdering er foretaget ud fra en besætning med en årlig produktion, som angivet i tabel 4, på maksimalt 284,31 DE med den aktuelle beregningsmetode. Det forudsættes, at den årlige produktion: ikke overstiger 166,67 DE i slagtesvin og 117,65 DE i mink sker jævnt fordelt over året 16 Jævnfør Bekendtgørelse nr. 723 af 12. september 1997 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand (med senere ændringer), skal åbne og lukkede beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand på mere end 100 m 3 kontrolleres mindst hver 10 år af en autoriseret kontrollør. 24

25 2.4. Husdyrgødningsproduktion og opbevaringsanlæg Ansøgers oplysninger Den projekterede husdyrproduktion med de pågældende staldtyper giver ifølge beregningen i ITansøgningssystemet på anledning til en samlet årlig husdyrgødningsproduktion med et indhold af kvælstof (N) og fosfor (P) på i alt ca.: kg N og kg P. Ejendommen afsætter årligt minkgylle med et indhold af kvælstof (N) og fosfor (P) på i alt ca.: kg N og kg P, svarende til ca. 56 DE i mink. Således har den tilbageværende husdyrgødningsproduktion til egne og forpagtede arealer, et indhold af kvælstof (N) og fosfor (P) på i alt ca.: kg N og kg P, svarende til ca. 228 DE i svin og mink. Husdyrbrugets opbevaringsanlæg og de enkelte anlægs kapacitet fremgår af tabel 3, og husdyrproduktionens tilførsel til anlæggene er opgjort i tabel 5: Tabel 5. Tilførsel til opbevaringsanlæg, Toftlundvej 11, 7430 Ikast Tilførsel m 3 /år Opbevaringskapacitet, mdr. Gylle Dybstrøelse/halm fra 27,2 11 minkbure Rengøring af stald 100 Vask af maskiner 50 Regnvand fra møddingsplads 10 Gødningsproduktionen fra den ansøgte besætning på ca. 284 DE i svin og mink er beregnet til ca m³ svinegylle årligt, og ca m 3 minkgylle. Heri indgår en normproduktion for drikkevandsspild og rengøringsvand. Derudover vil der yderligere blive ledt en mængde vaskevand fra vask af maskiner og lignende til gyllebeholderne svarende til 50 m 3. I alt tilledes der således gyllebeholderne ca m³ årligt. Der er i ansøgt drift i alt tre gyllebeholdere til rådighed på ejendommen på henholdsvs m 3, m 3 og m 3. Derudover er der 300 m 3 gyllekanaler i svinestalden samt en fortank på 20 m 3. Den samlede kapacitet er således m 3. Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning er på den baggrund beregnet til ca. 13 måneder. Der produceres i alt 27,2 m 3 dybstrøelse på ejendommen. Halm fra minkburene kommes på møddingsplads med afløb til gyllebeholder. Der er en opbevaringskapacitet på i alt 11 måneder på møddingspladsen. I ansøgningsskemaet er der noteret en lagerandel på 10 % i den eksisterende gyllebeholder på m 3 uden fast teltoverdækning. Det svarer til at der maksimalt må opbevares ca. 554 m 3 gylle i beholderen. Der vil derfor blive stillet vilkår om, at gyllebeholderen maksimalt på fyldes halvt op. Der er monteret et pumpesystem på den eksisterende gyllebeholder der benyttes til svinegylle. Pumpesystemet benyttes dog ikke. Overførelse af gylle fra gyllebeholdere til gyllevogn udføres med selvlæssende kran. 25

26 Kommunen vurderer Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen vil en opbevaringskapacitet svarende til mindst ni måneders produktion normalt være tilstrækkelig til, at udbringningen og gødningsanvendelsen kan ske i overensstemmelse med de generelle miljøregler. På den baggrund vurderes den opgivne 13 måneders opbevaringskapacitet at være tilstrækkelig. Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste: at opbevaring af husdyrbrugets husdyrgødning vil ske på en måde, som er i overensstemmelse med de generelle miljøregler at overholdelsen af de generelle miljøregler, og af de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen vil medvirke til at begrænse den mulige påvirkning af det omgivne miljø fra opbevaringsanlæggene Ammoniakemission fra stald og gødningsopbevaringslager Ansøgers oplysninger Husdyrbruget opfylder det generelle reduktionskrav på 30 % med hensyn til ammoniakemission (fordampning) i forhold til det pågældende referencestaldsystem - jævnfør bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Det generelle ammoniak-reduktionskrav opfyldes blandt andet ved: Proteinindholdet i minkfoderet vil maksimalt være på 31 % af OE i ugerne Der vil blive foretaget to gange ugentlig tømning af alle gyllerender, jævnt fordelt over ugedagene Alle mink vil blive tilført halm ad libitum på eller i burene Delvis spaltegulv, % fast gulv i slagtesvinestalden Reduceres mængde foder til svinene i forhold til normtal Der opbevares maksimalt 10 % gylle i gyllebeholderen uden teltoverdækning. Der vil blive stillet vilkår til de benyttede tiltag til at reducere ammoniakemissionen. Af tabel 6 fremgår størrelsen af den samlede ammoniakemission i nudrift og ansøgt drift fra stald og gødningsopbevaringslager, som den er beregnet med beregningsmodellen i IT-ansøgningssystemet på Tabel 6. Ammoniakemission fra stald og gødningsopbevaringslager, omregnet til kg kvælstof (N) pr. år, ansøgt drift, Toftlundvej 11, 7430 Ikast Ammoniakemission Kg kvælstof (N) pr. år Nudrift ca kg N/år Ansøgt drift ca kg N/år Mer-emission, som følge af udvidelsen ca kg N/år 26

27 Ammoniak og natur Faktaboks Hovedparten af ammoniakdepositionen (kvælstofnedfald) fra et husdyrbrug vil - afhængigt af flere forhold - på et tidspunkt blive afsat i landskabet i større eller mindre afstand fra kilden. Størstedelen af den ammoniakdeposition, som direkte kan henføres til et husdyrbrug, vil formentlig ske i terrænet inden for ca. 1 kilometers afstand fra produktionsanlægget. Ammoniakdeposition er som regel til ugunst for opretholdelse af de naturtyper, der kun har brug for en begrænset næringsstofmængde for at kunne trives. Kommunen er forpligtiget til, at vurdere ammoniakdepositionen i forhold til omkringliggende natur. I henhold til 7 i Husdyrgodkendelsesloven er etablering, udvidelse og ændring af anlæg på husdyrbrug, der er eller derved bliver større end 15 dyreenheder, ikke tilladt, hvis stald eller gødningsopbevaringsanlæg ligger i en afstand på mindre end ti meter til, eller helt eller delvis inden for, nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) eller nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende uden for internationale beskyttelsesområder. Jævnfør Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, inddeles naturtyperne, omfattet af Husdyrgodkendelseslovens 7, i tre kategorier: Kategori 1-natur. Naturområder beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, som indgår i udpegningsgrundlaget for området og er kortlagt af Naturstyrelsen. Kategori 2-natur. Naturområder beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om naturtyperne: højmoser, lobeliesøer, heder større end ti ha, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 17 3, og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Kategori 3-natur. Ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af kategori 1- og 2-natur: heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, og ammoniakfølsomme skove, der er beliggende uden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Der er fastsat forskellige beskyttelseskrav i forhold til de forskellige naturtyper. Den tilladte maksimale totaldeposition fra et husdyrbrug til kategori 1-natur er afhængig af antallet af husdyrbrug i nærheden (antallet af andre husdyrbrug i området er defineret efter nærmere regler om vurdering af kumulation). Hvis der ikke er andre husdyrbrug, må der fra husdyrbruget, der søger om en miljøgodkendelse, være en totaldeposition på 0,7 kg N pr. ha pr. år. Er der ét husdyrbrug udover husdyrbruget, der søger, falder den tilladte totaldeposition til 0,4 kg N pr. ha pr. år, og endelig, hvis der er mere end ét husdyrbrug udover husdyrbruget der søger, må totaldepositionen fra husdyrbruget, der søger om en miljøgodkendelse, maksimalt være 0,2 kg N pr. ha pr år. Den maksimale tilladte totaldeposition til kategori 2-natur er 1,0 kg N pr. ha pr. år, mens den maksimale tilladte merdeposition til kategori 3-natur, som udgangspunkt, er 1,0 kg N pr. ha pr. år. Kommunen kan i konkrete tilfælde tillade en merdeposition til kategori 3-natur, der er større end 1,0 kg N pr. ha pr. år, men kan ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N pr. ha pr. år. Kommunen skal efter nærmere kriterier foretage en konkret vurdering af, om der er tale om særlige regionale eller lokale naturinteresser og af, om der skal stilles krav til den maksimale kvælstof-merdeposition. 17 Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 af lov om naturbeskyttelse (med senere ændringer). 27

28 Nærmeste Habitatområde nr. 64, Harrild hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage ligger ca. 720 meter sydøst for anlægget. Habitatområdets udpegningsgrundlag er: 1096 Bæklampret (lampetra planeri) 1355 Odder (Lutra lutra) 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7110 Aktive højmoser 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv Inden for en radius af meter fra ejendommen Toftlundvej 11 forekommer der nogle 3 registreret søer mod syd, en potentiel kvælstoffølsom skov samt 3-områder/habitatnatur inden for Natura område nr. 75. Det nærmeste 3 registreret naturareal er en hede beliggende indenfor habitatområdet Harrild hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage. Heden ligger ca. 870 meter sydøst for anlægget Toftlundvej området 120 meter sydligere vurderes mere kvælstoffølsomt (tålegrænse vurderes at ligge på 10 kg N/ha/år pga. forekomst af bl.a. næbfrø). Der er beregnet ammoniakdeposition i det nærmeste punkt af heden fra ejendommen Toftlundvej 11, 7430 Ikast. Beregningen viser, at merdepositionen er 0,2 kg N pr. ha pr. år, og totaldepositionen er 0,3 kg N pr. ha pr. år. Der er ingen andre husdyrbrug indenfor meter fra ejendommen, eller husdyrbrug over 500 DE der tilfører mere end 0,3 kg N pr. ha pr. år. Det medvirker, at bedriften Toftlundvej 11, 7430 Ikast må tildele heden en maksimal totaldeposition på 0,7 kg N pr. ha pr. år. Baggrundsbelastningen for området lå i 2011 på 16,5 kg N pr. ha pr. år. Naturområderne fremgår af kortbilag D. Kommunens samlede vurdering i forhold til ammoniakemission fra anlægget Det generelle ammoniakreduktionskrav, som fremgår af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bilag 3), er ifølge ansøgningen med de tilhørende beregninger overholdt. Faktaboks Overholdelsen af det generelle ammoniakreduktionskrav og det generelle beskyttelsesniveau beskytter - ifølge intentionerne bag Husdyrgodkendelsesloven - som udgangspunkt de kvælstoffølsomme naturtyper tilstrækkeligt mod kvælstofpåvirkning fra husdyrbrugs produktionsanlæg. 28

29 Ikast-Brande Kommune vurderer, at en kvælstofberegning med angivelse af totaldeposition og merdeposition til ovennævnte hede er tilstrækkeligt til at vurdere, hvorvidt beskyttelseskriterierne for øvrige beskyttede naturtyper er overholdt. Ikast-Brande Kommune vurderer i det konkrete tilfælde, og på baggrund af den beregning, der er foretaget, at tålegrænserne ikke overskrides, og at de naturarealer, som ligger i nærområdet omkring produktionsanlægget, ikke er så kvælstoffølsomme, at der helt undtagelsesvist skal stilles yderligere vilkår for at beskytte de pågældende naturområder tilstrækkeligt mod kvælstofpåvirkning fra produktionsanlægget. Kravet til ammoniakdeposition fra stald og lager skal ikke, i det konkrete tilfælde, skærpes af hensyn til den kumulative effekt fra andre husdyrbrug. Den reelle ammoniakdeposition fra husdyrbrugets anlæg vil afhænge af flere forhold, men ammoniakdepositionen vil især kunne minimeres ved grundig og hyppig rengøring af de overflader, som husdyrgødningen afsættes på i staldene. Kommunen vurderer samlet set på baggrund af det oplyste: at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler, og af de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen drives således, at påvirkningen på omgivelserne med luftbåret kvælstof fra produktionsanlægget minimeres at ammoniakemissionen (fordampningen) fra produktionsanlægget i sig selv ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de omkringliggende naturområder Lugtgener fra produktionsanlægget Ansøgers oplysninger Den primære kilde til lugt fra husdyrbrugets anlæg er fra svinestalden og fra minkhallerne. Der er naturlig ventilation i minkhallerne, mens der er i svinestalden er installeret ventilation med multi-step funktion, hvilket vil sige, at venitlationen tilpasses behov. Afhængigt af vejrforholdene kan der forekomme lugtgener fra stalden samt hallerne. Der kan desuden forekomme lugtgener, når gyllen i gyllebeholderne omrøres i forbindelse med udbringningen - dette sker primært om foråret. Tabel 7 viser de beregnede geneafstande med hensyn til lugt fra staldene efter projektets gennemførelse, som er fremkommet ved brug af de beregningsmodeller, der indgår i IT-ansøgningssystemet på Nærmeste nabo er i henhold til lugtberegningerne nabobeboelse uden landbrugspligt. Tabel 7. Lugtgeneafstande fra staldene efter projektets gennemførelse, Toftlundvej 11, 7430 Ikast Områdetype Lugtgeneafstand, ansøgt drift, m Faktisk afstand fra staldanlægget Byzone 558 Ca. 4,6 km Samlet bebyggelse 415 Ca. 2,9 km Enkeltbolig Ca. 900 m 18 Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter Landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, indgår ikke. 29

30 Kommunen vurderer Faktaboks I Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bilag 3) er der fastsat en række lugtgenekriterier i forhold til de tre områdetyper: byzone, samlet bebyggelse og enkeltbolig på henholdsvis 5, 7 og 15 OU 19 E pr. m 3 luft. Lugtgenekriterierne kan betragtes som den maksimale, miljømæssigt acceptable lugtgenebelastning fra en given kilde ved den pågældende områdetype. Ved lugtgeneafstand forstås den beregnede mindste afstand fra staldanlægget til det pågældende område, hvor de i lovgivningen fastsatte lugtgenekriterier med hensyn til de tre forskellige områdetyper netop er opfyldt. Lugtgenekriterierne er overholdt, hvis de fastsatte lugtgenegrænser på henholdsvis 5, 7 og 15 OU E pr. m 3 luft ikke overskrides i mere end en procent af tiden svarende til ca. syv timer i alt om måneden. Lugtgeneafstandene forøges efter nærmere regler, hvis der inden for 300 meter fra den del af byzone og den pågældende beboelse i samlet bebyggelse, der ligger nærmest det pågældende staldanlæg, er andre husdyrbrug med mere end 75 dyreenheder. Tilsvarende forøges lugtgeneafstanden, hvis der er andre sådanne husdyrbrug inden for 100 meter fra enkeltbolig uden landbrugspligt. Dette sker for at indregne effekten (den kumulative effekt) af den mulige lugtpåvirkning som andre husdyrbrug i området måtte give anledning til. Lugtgeneafstandene formindskes efter nærmere regler, hvis staldanlægget ligger nord for den pågældende områdetype. Dette begrundes med, at den hyppigste vindretning i Danmark er vestlig og sydvestlig, og at nordenvind typisk forekommer i vinterhalvåret, hvor de relativt lave temperaturer, som regel medvirker til at dæmpe lugtafgivelsen. Der findes ingen lugtmålinger, som kan belyse lugtemissionen fra minkfarme. I forhold til lugt er pelsdyrfarme derfor udelukkende reguleret ved pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav. Et husdyrbrug hvor der alene holdes mink, skal i forhold til lugt, kun vurderes ved at tjekke, hvorvidt afstandskravene angivet i pelsdyrbekendtgørelsen er overholdt. I vurderingen af et husdyrbrug med en blandet besætning, skal der foretages en lugtberegning. Ved denne beregning skal der anvendes en lugtemission på 6 OUe/s pr. årstæve pelsdyr eller 264 OUe/s pr. dyreenhed pelsdyr. Ved vurderinger af lugtemissionen på blandede brug kan der tages udgangspunkt i denne lugtemission sammen med de øvrige parametre for andre dyr end pelsdyr. Lugtemissionen for mink skønnes ud fra afstandskravene sammenholdt med den spredningskurve, som gælder for andre ikke-drøvtyggere. Ifølge beregningen er de lugtgenekriterier, som fremgår af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bilag 3) - i forhold til de tre områdetyper - overholdt i det konkrete tilfælde. Lugtgeneafstandene har ikke skullet forøges af hensyn til vurdering af den kumulative effekt fra andre husdyrbrug. Ud over de mulige lugtgener fra staldanlægget kan der forekomme lugtgener i forbindelse med omrøring af gyllebeholderne og øvrig gyllehåndtering. Gylleomrøring og øvrig gyllehåndtering sker primært i forbindelse med udbringningen, der hovedsageligt sker om foråret. 19 OUE = Lugt-enheder (Odour Units) bestemt efter den europæiske standard for lugtanalyse, hvor 1 OUE er grænsen for, hvornår den pågældende lugt kan erkendes. 30

31 Den reelle lugtpåvirkning fra husdyrbrugets anlæg vil afhænge af flere forhold. I den forbindelse er det i det konkrete tilfælde væsentligt, at der typisk er vind fra sydøstlig retning på de tider af året, hvor temperaturen er højest, og lugtafgivelsen dermed som regel vil være størst. Lugtpåvirkningen vil dog generelt kunne minimeres ved grundig og hyppig rengøring af de overflader, som husdyrgødning og foderrester afsættes på samt ved minimering af det tidsrum, som gylleomrøring og gylleudbringning foretages i. Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste: at projektets gennemførelse ikke vil medføre væsentlige, forøgede lugtgener fra produktionsanlægget at de væsentligste lugtgener fra produktionsanlægget vil ske i forbindelse med gyllehåndtering, mens lugtgenerne vil være mere begrænsede fra staldene generelt. at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler drives således, at lugtpåvirkningen på omgivelserne fra produktionsanlægget minimeres, og så de i lovgivningen fastsatte lugtgenekriterier overholdes, og lugtgenegrænserne dermed ikke overskrides i mere end en procent af tiden Ressourceforbrug og øvrige miljøpåvirkninger fra produktionsanlægget Vandforbrug Ansøgers oplysninger Det opgivne, forventede forbrug af vand (drikkevand og vaskevand) på årsplan ligger på ca m 3. Dertil kommer et vandforbrug på ca. 50 m 3 til maskinvask pr år. Husdyrbrugets vandindvindingsanlæg samt forbrug fremgår af tabel 8. Tabel 8. Husdyrbrugets vandindvindingsanlæg og forbrug, Toftlundvej 11, 7430 Ikast Boring/vandværk Anlægsnr. Forbrug - nudrift, m 3 Forbrug - ansøgt, m 3 Staldanlæg, husholdning, vandværksvand Markvanding ved Toftlundvej 11 Ændring, og % Ejendommen er tilknyttet alment vandværk. Vandværksvand benyttes både som drikkevand og som vaskevand. Kommunen bemærker Det fremgår af tabel 8, at vandforbruget på ejendommen forventes at stige med ca. 32 % i ansøgt drift. Det øgede vandforbrug i staldanlægget afspejler naturligvis et forøget dyrehold i mink. Det vil være i ejers interesse at minimere driftsomkostningerne med hensyn til vandforbruget, hvorfor Ikast-Brande Kommune antager, at vandforbruget i videst mulig omfang vil blive imødegået, og at der ikke vil forekomme et overforbrug af vand på ejendommen. 31

32 Afledning af vand Sanitært spildevand Ansøgers oplysninger Der er ingen sanitært spildevand fra produktionsbygningerne Spildevand fra rengøring Ansøgers oplysninger Der forekommer vaskevand fra rengøring af svinestaldene svarende til 100 m 3 pr. år. Vaskevandet ledes til gyllebeholder Tagvand Ansøgers oplysninger Tag- og overfladevand ledes til jorden Befæstede arealer Ansøgers oplysninger Ved vask af maskiner på vaskeplads/møddingsplads ledes ca. 50 m 3 spildevand pr. år til gyllebeholder. Kommunens samlede vurdering vedrørende afledning af vand Ikast-Brande Kommune vurderer, på baggrund af det oplyste, at opbevaring og håndtering af spildevand og afledt overfladevand vil foregå på en miljømæssig forsvarlig måde, når de til enhver tid gældende, generelle regler og de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes Energiforbrug Ansøgers oplysninger Det opgivne, forventede forbrug af el på årsplan ligger på ca kwh inkl. privatforbrug. Den største del af elforbruget i produktionen vil typisk gå til ventilationen. Ventilation er med Multi-Step funktion (ventilation tilpasset behov). Det årlige forbrug af olie i ansøgt drift forventes at ligge på ca liter dieselolie. Husdyrbrugets energiforbrug i nudrift og ansøgt drift fremgår af tabel 9. Tabel 9. Husdyrbrugets energiforbrug i nudrift og ansøgt drift, Toftlundvej 11, 7430 Ikast Ressource Forbrug - nudrift Forbrug - ansøgt Ændring, % Elforbrug, kwh Dieselolie, l Kommunen bemærker Som det fremgår af tabel 9, vil der kun forekomme en lille forøgelse af energiforbruget. Udmugningen ved minkfarmen foretages manuelt, og der vil ikke blive opsat nogle lyskilder ved minkhallerne. Den eneste forøgelse i ansøgt drift vil være fra udendørs lyskilde ved maskinhus samt et forøget dieselforbrug. Energiforbruget bør løbende følges, og forbruget bør af flere årsager til stadighed søges minimeret. Det vil være i ejers interesse at minimere driftsomkostningerne med hensyn til forbrug af energi, hvorfor 32

33 Ikast-Brande Kommune antager, at der ikke vil blive forbrugt mere energi end nødvendigt på ejendommen Foderstoffer Ansøgers oplysninger Der anvendes indkøbt foder til både svin og mink. Foderet opbevares i fodersiloer. Type Dimensioner, tons/m3 Placering Fodersilo 1 15 Nordsiden af svinestald Fodersilo 2 15 Nordsiden af svinestald Fodersilo 3 15 Nordsiden af svinestald Fodersilo 4 15 Vestsiden af minkfarm Foder til svin blæses ind i fodersiloen. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at foderopbevaringen vil ske uden væsentlige miljømæssige gener Kemikalier m.v. Ansøgers oplysninger Markkemikalier opbevares i aflåst rum uden afløb. Vand påfyldes sprøjte ved hydrant i mark, og kemikalier påfyldes ligeledes sprøjte i mark. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at håndtering og opbevaring af kemikalier m.v. vil foregå på en miljømæssig forsvarlig måde, når de til enhver tid gældende generelle regler overholdes Affald Ansøgers oplysninger Type Opbevaring Håndtering Døde dyr Lukket container/fryser DAKA Erhvervsaffald Container Marius Christensen Olie- og kemikalieaffald Tromler, aflåst rum Kommunal modtageplads Døde dyr: Døde dyr opbevares i lukkede containere indtil afhentning til DAKA. Døde dyr hentes efter behov ca. en gang om ugen i sommerperioden og ca. en gang hver anden uge i vinterperioden. Opbevarings- og afhentningsplads for døde dyr fremgår af situationsplanen. Døde mink bliver gennem sæsonen opbevaret i en fryser placeret på fast bund i maskinhuset. Fast affald: Erhvervsaffald afhentes af Marius Christensen. Olie og kemikalieaffald: Opbevares i aflåst rum. 33

34 Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at bortskaffelse af døde dyr sker på en miljømæssig forsvarlig måde, når de til enhver tid gældende generelle regler overholdes, og at bortskaffelse af øvrigt affald sker miljømæssigt forsvarligt, når Ikast-Brande Kommunes Regulativ for erhvervsaffald 20 efterleves Skadedyr Ansøgers oplysninger I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra fluer og gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.). Der er aftale med et godkendt firma (Mortalin) om rotte- og skadedyrsbekæmpelse (besøg 2-4 gange årligt). I minkfarmen bekæmpes fluer ved hjælp af fluesnore og behandling af jorden under burene med stampet kalk evt. ved sprøjtning af larvicid. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at der efter projektets gennemførelse ikke vil ske en væsentlig opformering af fluer og skadedyr på husdyrbruget, og at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der henvises i øvrigt til vilkår 3.1. Bemærk at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres en gang årligt Støv Ansøgers oplysninger Fodersiloen til svin er påmonteret cyklon, hvilket minimerer støvgener ved indblæsning. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at eventuel støvafgivelse fra produktionsanlægget ikke vil medføre væsentlige gener ved nabobeboelser og uden for bedriftens arealer i øvrigt Støj Ansøgers oplysninger De væsentligste stationære støjkilder fra husdyrbruget er ventilationsanlæg (fra svinestalden), indblæsning af foder til svinestalden, gyllepumper, kompressorer, håndtering/fodring af mink og pelsning. Fodervognen kører dagligt på minkfarmen. Håndtering af halm, foregår internt på bedriften. De væsentligste periodiske støjgener vil være fra truck- og lastbilkørsel i forbindelse med levering og afhentning af slagtesvin og minkskind. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at støjafgivelsen fra husdyrbrugets produktionsanlæg generelt vil være lavt. Eventuel støj fra bedriftens interne transporter samt støj fra de forskellige transporter til og fra anlægget, må forventes at blive mere hyppigt forekommende i takt med, at antallet af transporter øges i forbindelse med produktionsudvidelsen se afsnit Transporter til og fra anlægget. Ikast-Brande Kommune vurderer, at støjen fra produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter generelt ikke vil give anledning til væsentlige støjgener ved de omkringliggende nabobeboelser. Såfremt der indkommer velbegrundede klager over støj fra produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter, og kommunen vurderer, at der er tale om væsentlige støjgener, skal der indsendes dokumentation for, hvorvidt de specifikke krav, som fremgår af vilkår 4.1., er overholdt. 20 Ikast-Brande Kommunes Regulativ for erhvervsaffald kan findes på: 34

35 Lys Ansøgers oplysninger Facaderne på staldene er ikke oplyst. Der er ingen lysplader i taget. Der er opsat lamper ved indgange til svinestaldene. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at anvendelsen af lys i forbindelse med husdyrbrugets produktionsanlæg ikke vil være til væsentlig gene for nabobeboelser og omgivelserne i øvrigt Transporter til og fra anlægget Ansøgers oplysninger Transporter til og fra ejendommen sker via Toftlundvej. Hovedparten af transporter til og fra ejendommen med foderstoffer og levering/afhentning af dyr og skind, samt transporter af husdyrgødning sker fortrinsvis i dagtimerne, men kan forekomme på alle tider af døgnet. Tabel 10. Samlet oversigt over det årlige antal transporter samt transporttyper, toftlundvej 11, 7430 Ikast Transporttype Antal transporter, Antal transporter, Forskel i antal transporter nudrift ansøgt drift Husdyrgødning Foder, Dieselolie Husdyr til og fra ejendom Døde dyr Affald Strømateriale I alt: Det samlede antal transporter til og fra produktionsanlægget øges med ca. 100 % i forbindelse med projektets gennemførelse. Transportveje til udbringningsarealerne fra bedriften Toftlundvej 11, 7430 Ikast kan ses af kortbilag E. Der køres ikke gennem landsbyer. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at transporterne til og fra husdyrbrugets produktionsanlæg ikke vil være til væsentlig gene for nabobeboelser og omgivelserne i øvrigt, når de til enhver tid gældende generelle regler og de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes. 35

36 3. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT i forhold til anlægget Faktaboks Et husdyrbrug bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener fra stalde, husdyrgødningsopbevaringsanlæg m.m. Teknologier til begrænsning af ammoniakemission og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødningen er i stadig udvikling. For de virksomhedstyper, der er omfattet af den europæiske godkendelsesordning om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet 21 ), udsender EU-kommissionen såkaldte BREF-dokumenter 22 ( BAT reference documents ), som fastlægger, hvad der må betragtes som den bedste tilgængelige teknik inden for de industrielle brancher, som IPPC-direktivet omfatter. Oplysningskravet vedrørende BAT i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug er forskelligt afhængigt af brugsstørrelse. For husdyrbrug, der som i den aktuelle sag er omfattet af 12 i Husdyrgodkendelsesloven, skal redegørelsen som minimum indeholde punkterne management (godt landmandskab), og anvendelse af BAT inden for områderne foder, staldindretning, vand- og energiforbrug, opbevaring og behandling af husdyrgødning og udbringning. Redegørelsen skal for svineog fjerkræbrug omhandle de teknologier, der er beskrevet i EU-kommissionens BREF-dokument om intensivt hold af svin og fjerkræ. Miljøstyrelsen har udarbejdet Teknologiblade 23, hvori dokumenteret teknik er beskrevet, og hvori der er redegjort for, hvor store reduktioner der kan forventes opnået ved brug af den pågældende teknik, samt hvor store mer-udgifterne eventuelt vil være. Miljøstyrelsen har derudover for hovedparten af de gængse husdyrproduktionsgrene formuleret vejledende BAT-standardvilkår, der beskriver en emissionsgrænseværdi for eksempelvis ammoniak eller fosfor som udtryk for en given husdyrproduktions opnåelige BAT-niveau. BAT-niveauet kan opnås ved brug af de dokumenterede teknikker, som er beskrevet i de nævnte Teknologiblade. Ikast-Brande Kommune har fastlagt BAT-niveauet på foder, management, vand- og energiforbrug, samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning ud fra BREF-dokumentet, og ud fra Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier, til at vurdere eksisterende svinestalde. For visse typer husdyrproduktioner har Miljøstyrelsen udarbejdet vejledende BAT-standardvilkår med emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor. Miljøstyrelsen har endnu ikke udarbejdet sådanne vejledende BAT-standardvilkår med emissionsgrænseværdier vedrørende minkproduktion, ligesom der ikke findes BAT-blade eller opdaterede teknologiblade om staldanlæg til minkproduktion. Minkbranchen ventes i kraft af en landspolitisk indgået aftale senest i 2015 at have reduceret kvælstofudskillelsen fra minkproduktion med 15 % via en generel reducering af proteinindholdet i foderet. Branchen vurderer, at denne indsats generelt vil reducere ammoniaktabet fra minkproduktionen 21 Rådets direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC: Integrated Pollution Prevention and Control). 22 Rammerne for dette BREF-dokument, der vedrørende intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er baseret på punkt 6.6 i Bilag 1 i IPPC-direktiv 96/61/EF om Anlæg til intensiv fjerkræ- eller svineproduktion med mere end a) pladser for fjerkræ, b) pladser for slagtesvin (over 30 kg) eller c) 750 pladser for søer. 23 Teknologibladene er en samling af blade, som Miljøstyrelsen har udarbejdet med vejledende beskrivelser af tekniske løsninger, som kan begrænse forurening fra husdyrproduktion. Teknologibladene er dels opdateringer af gamle BATbyggeblade og dels helt nye. 36

37 med 16,5 % og udskillelsen af fosfor med 10,5 %. Derudover ventes branchen at gennemføre forsøg med teknologiudvikling, som på sigt kan bidrage til at reducere miljøbelastningen fra minkproduktion. Endvidere har Natur- og Miljøklagenævnet den 30. oktober 2012 truffet en principiel afgørelse vedr. BATkrav for større minkfarme (NMK ) BAT i forhold til management Ansøgers BAT-redegørelse Der er tilknyttet en række fagkonsulenter, der gennemgår bedriften med ejer og medarbejdere efter behov (EFK, E-kontrol). Besætningen gennemgås sammen med dyrlæge hver uge, hvor besætningens behandlingsbehov konstateres. Fodersammensætning og fodringsstrategi evalueres og tilpasses løbende, således at nyeste viden anvendes. Der føres medicinjournal og logbog for gylletanke. Gylletanke bliver kontrolleret hvert 10. år af autoriseret kontrollant. Der er lavet beredskabsplan således at evt. uheld kan stoppes og konsekvensen for det omgivende miljø begrænses mest muligt. Personalet uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Svinestalden er tilkoblet alarmanlæg. Kommunen vurderer Management for minkfarme er beskrevet i Bekendtgørelse om Pelsdyrfarme med tilhørende Vejledning om pelsdyrfarme 25. marts 2004 og Bekendtgørelse nr om beskyttelse af pelsdyr. De to bekendtgørelser giver retningslinjerne for driften af minkfarme med hensyn til miljøforhold og indhusning af dyrene. Godt landmandskab er en vigtig del af BAT. Selv om det er svært direkte at kvantificere miljøfordele, er det tydeligt, at ansvarsbevidst driftsledelse bidrager til en forbedret miljøpræstation for en bedrift med intensiv produktion. I henhold til BREF-dokumentet er det BAT, at identificere og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale, at føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne, at have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner og hændelser, at iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene, at planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt at planlægge gødskning af markerne korrekt. Da husdyrbruget efterkommer en stor del af de nævnte ting, vurderer Ikast-Brande kommune, at husdyrbruget lever op til BAT-niveauet i forhold til management BAT i forhold til foder Ansøgers BAT-redegørelse Mink Der anvendes foder med reduceret proteinindhold 31 % OU i uge

38 Slagtesvin Der er i ansøgningen foretaget foderkorrektioner i forhold til normtal 2011/2012. Der anvendes indkøbt tørfoder. Der anvendes fasefodring til slagtesvinene, således at der anvendes 2 eller flere forskellige foderblandinger i perioden fra indsætning til slagtning. Ved fasefodring er det muligt at fodre slagtesvinene efter deres næringsstofbehov i de forskellige vægtklasser. Derved reduceres udskillelsen af kvælstof og fosfor. Foderblandingerne tilsættes syntetiske aminosyrer. Ved at reducere proteinindholdet i foder samtidig med tilsætning af frie essentielle aminosyrer undgås at overfodre med ikke-essentielle aminosyrer. Det giver en bedre proteinudnyttelse og mindre overskydende protein, hvorved kvælstofudskillelsen mindskes. Ved at reducere protein i foder opnås desuden, at grisene mindsker vandoptagelsen, således at de udskiller mindre urin, hvilket giver en mindsket mængde gylle. De anvendte foderblandinger tilsættes enzymet fytase, hvorved fordøjeligheden af foderet naturlige indhold af fosfor øges og udskillelsen af fosfor med gødningen reduceres. Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse er det ifølge BREF-dokumentet (2003) BAT at tilpasse foderet til dyrenes behov i de forskellige produktionsfaser (fasefodring), at optimere foderet på baggrund af fordøjelige/disponible næringsstoffer samt at tilsætte foderet aminosyrer. Derudover nævnes det at visse fodertilsætninger, herunder enzymer, kan forøge fodereffektiviteten. Tilsvarende er det med henblik på at reducere dyrenes fosforudskillelse BAT at anvende fasefodring med højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase. Kommunen vurderer I henhold til BREF-dokumentet er det BAT, at sikre effektiv fodring gennem sammensætning af foderet, og løbende kontrol, så det stemmer overens med dyrenes behov. BAT er bla. effektiv fodring af dyr. Formålet med den effektive fodring af dyr er at tilføre den nødvendige mængde af nettoenergi, vigtige aminosyrer, mineraler, sporstoffer samt vitaminer med henblik på vækst eller reproduktion, og samtidig mindske indholdet af næringsstoffer i gødningen. Det vurderes, at ansøgers tiltag inden for foderplanlægning lever op til BAT-niveauet. Den samlede bedrift på Toftlundvej 11, 7430 Ikast, opfylder BAT-kravet i forhold til foder ved at: Indkøb af foder optimeres ved udarbejdelse af foderplaner Foderet analyseres og proteinindholdet registreres løbende Fasefodring af slagtesvin 3.3. BAT i forhold til staldindretning Ansøgers BAT-redegørelse Eksisterende slagtesvinestald: Slagtesvineproduktionen vil være på stk. slagtesvin fra kg. Staldsystemet er delvis spaltegulv, % fast gulv. Der laves ingen bygningsmæssige ændringer. Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledende emissionsgrænseværdier for slagtesvin. Nye minkhaller: Der etableres 25 stk. 2-rækkede åbne minkhaller på i alt m 2 til i alt minktæver. Hallerne på farmen er 2-rækkede åbne minkhaller med grusbund. Hallerne har en konstruktion af spærene, som gør det muligt mekanisk at sammenfeje og opsamle halmen under burene. Herved kan en 38

39 stor del af urinen i halmen opsamles, og ammoniaktabet reduceres. Alle haller har gødningsrender, som er 36,5 cm brede. Farmen etableres med bagskyl. Gødningsrenderne tømmes to gange om ugen. Der findes ikke BAT bygge-blade for staldtype og gødningshåndtering på minkfarme, og der er endnu ikke af Miljøstyrelsen udarbejdet vejledende emissionsgrænseværdier for mink. Der er dog, med Miljøklagenævnets seneste principielle afgørelse af 30. oktober 2012 udmeldt emissionsgrænseværdier for eksisterende og nye minkhaller. Minkfarmen vil blive vedligeholdt løbende med udskiftning af bure. Ansøger oplyser, at 78 % af minkene går i haller med mere end 50 meter gyllerender, mens 22 % af dyrene går i haller med mindre end 50 meter gyllerender. Nedenstående tabel viser den maksimale emissionsgrænseværdi for bedriften Toftlundvej 11, 7430 Ikast. BAT-niveau Antal dyr Vægt Beregning Kg N/år Mink ,15 kg (0, ) NH3/årstæve Mink ,30 kg (0, ) NH3/årstæve Slagtesvin kg ,36 kg NH I alt Fravalg af teknologi Mink: Automatisk tømning af gyllerender hver dag kan reducere ammoniakfordampningen med 0,3 kg N pr. årstæve, hvilket vil svare til en samlet ammoniakreduktion på kg N pr. år i forhold til én ugentlig tømning. Omkostningerne til denne teknik er dog forholdsvis høje, idet det koster henholdsvis 129 kr. og 119 kr. pr. reduceret kg N, afhængig af om der er valgt et bagskylsanlæg eller et vakuumsystem. For begge systemer er der således tale om en omkostning på over 3 % af husdyrbrugets samlede produktionsomkostninger. Derfor er denne teknik fravalgt af økonomiske årsager. Gylleforsuring er ikke en brugbar teknologi på minkfarme, da der er tale om åbne systemer (renderne) hvor det ville være uhensigtsmæssigt at køre syre rundt. Det er ikke undersøgt, hvilken effekt syretilsætning til renderne vil have på arbejdsmiljøet, men formodentlig ikke positiv. Som en sidste begrundelse for at syretilsætning ikke er hensigtsmæssig på minkfarme, kan nævnes, at syretilsætning formentlig vil betyde, at burene korroderer pga. syrepåvirkninger. Slagtesvin: Det er ikke praktisk muligt at installere effektiv gyllekøling i eksisterende stalde. Dermed vurderes det, at udbyttet af kølingen ikke står mål med omkostningerne til etableringen. Der vil ikke blive etableret et forsuringsanlæg på ejendommen i forbindelse med udvidelsen. Forsuringsanlæg er dyre i investering og i drift. Der er derfor vurderet, at udbyttet af en investering i forsuringsanlæg ikke står mål med udbyttet (proportionalitetsprincippet). Syrebehandling af gylle i slagtesvinestalde er beskrevet under Miljøstyrelsens BAT-blade. Både biologisk og kemisk luftrensning er dyrt at etablere og har høje driftsomkostninger, og der vil yderligere skulle laves meget store bygningsmæssige ændringer, da ventilationen ikke er forberedt til 39

40 luftrensning. Det vurderes derfor, at omkostningerne til etablering af luftrensning vil blive for høje, og derfor falder luftrensning ikke indenfor principperne i BAT. Kommunen vurderer Med hensyn til BAT og staldsystemer er der flere forskellige definitioner på, hvad BAT er. Dels er der EUkommissionens referencedokument for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF), og dels er der Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier og Teknologiblade. Der er metodefrihed med hensyn til valg af staldtype og miljøteknologi. Husdyrbruget Toftlundvej 11, 7430 Ikast, opfylder BAT-kravet i forhold til staldindretning ved at: De nye minkhaller er monteret med gyllerender med en bredde på 36,5 cm Burene forsynes med halm ad libitum, hvorved hallerne lever op til krav svarende til minkhaller med tæt bund, idet halmen opsuger det urin, der ikke lander i gyllerenderne. Halmen opsamles én gang om måneden og oplagres på den ansøgte møddingsplads Slagtesvinestalden er etableret med delvis spaltegulv, % fast gulv. Ifølge ansøgningsskemaet er den samlede ammoniakemission for den ansøgte drift på kg N/år. Da denne værdi er lavere end BAT-niveauet kg N/år, som Miljøstyrelsen har fastlagt i vejledningen vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), samt ved klagenævnets afgørelse af den 30. oktober 2012, vurderes kravet til ammoniakemission fra anlægget overholdt. I 3.4. BAT i forhold til vand- og energiforbrug Ansøgers BAT-redegørelse Energiforbrug: Den største del af elforbruget i produktionen vil typisk gå til ventilationen. Ventilationen er computerstyret, således sikres det, at der ikke overventileres, med ekstra tab af varme og strøm til følge. Ventilationsanlægget optimeres løbende og indstillinger justeres. Der foretages hyppigt eftersyn og renholdelse af luftkanaler; herved undgås modstand i ventilationssystemet. Der er desuden valgt lavenergilysstofrør i staldene. Vandforbrug: Der foretages jævnlig inspektion af drikkevandsinstallationer (minimum to gange om ugen) med henblik på reduktion af vandforbruget. Der anvendes drikkenipler med skål i svinestalden, således at vandforbruget mindskes. I minkproduktionen er der mulighed for at regulerer vandtrykket i vandstrengene. Dette modvirker vandspild. Ved vask anvendes iblødsætning. Der er et minimalt elforbrug i minkproduktionen. Der er derudover opsat sparepære i servicebygningen. I svineproduktion er det primært ventilationen der forbruger strøm. Dette minimeres ved, at ventilatorerne rengøres ved hvert holdskifte. 40

41 Kommunen vurderer: I henhold til BREF-dokumentet, er det, til aktiviteter, hvor der bruges vand, BAT at reducere vandforbruget ved at udføre alt det følgende: rengøring af stald og udstyr med højtryksrenser efter hver produktionscyklus eller hver batch (det er vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt), udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild, registrering af vandbrug gennem måling af forbrug og detektering og reparation af lækager. Ejendommen Toftlundvej 11, 7430 Ikast opfylder BAT-kravet i forhold til vand- og energiforbrug ved at: anvende lav-energibelysning anvende temperatur- og frekvensstyret ventilation, som hindrer overventilering undgå øget modstand i ventilationssystemer gennem hyppig rengøring benyttelse af drikkenipler jævnlig inspektion af drikkevandsinstallationer anvendelse af iblødsætning ved vask af svinestald 3.5. BAT i forhold til opbevaring og behandling af husdyrgødning Ansøgers BAT-redegørelse De to eksisterende gyllebeholdere samt den nye gyllebeholder kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger, bund og vægge i beholderne er tætte og beskyttede mod tæring, og lageret i beholderne tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse. Gyllen omrøres kun lige før tømning af beholderen. Gyllebeholderne har teltoverdækning eller naturligt flydelag. Kommunen vurderer I forhold til lagring af gylle i en beton- eller stålbeholder, er det i henhold til BREF-dokumentet BAT, at bruge en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger, at beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring, at lageret tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvis hvert år, at der bruges dobbelte ventiler til alle ventiludgange fra lageret og at gyllen kun røres lige før tømning af beholderen ved f.eks. tilførsel på marken. Der ud over er det BAT, at dække gyllebeholderne ved fast låg, tag eller en teltstruktur, eller ved hjælp af flydelag. Husdyrbruget Toftlundvej 11, 7430 Ikast opfylder BAT-kravet i forhold til opbevaring og behandling af husdyrgødning ved at: Der etableres fast overdækning på en af de eksisterende gyllebeholdere samt den nye gyllebeholder Gyllen opvares i stabile gyllebeholdere, der kan modstå påvirkning, og som er tætte og beskyttede mod tæring Kontrol og registrering af flydelag på gyllebeholder sker i logbog i henhold til reglerne om kontrol af flydelag Gyllebeholderne er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at beholderen hvert 10. år bliver kontrolleret af et autoriseret firma Gyllen omrøres kun i forbindelse med udbringning Al påfyldning af gyllevogn sker ved sugning fra gyllevogn. 41

42 Ikast Brande Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til opbevaring og behandling af husdyrgødning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Kommunens samlede BAT-vurdering i forhold til anlægget Ikast-Brande Kommune vurderer, at der er indarbejdet den fornødne egenkontrol i de daglige rutiner. I forbindelse med denne miljøgodkendelses tilblivelse er der udarbejdet en drifts-logbog, og der vil blive udarbejdet en beredskabsplan. Alle medarbejdere introduceres for beredskabsplanen og drifts-logbogen ved ansættelsesstart. Ligeledes vurderer kommunen, at husdyrbruget med hensyn til fodringsstrategier har implementeret BAT. Via indkøb af foder på baggrund af udarbejdede foderplaner optimeres fodring, og unødigt forbrug af råvarer undgås. Ikast Brande Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til staldsystemer har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Lugt- og ammoniakemission fra produktions- og opbevaringsanlæg søges reduceret ved hjælp af BAT eller teknologier, der er bedre end dem, der er beskrevet i BREF-dokumentet. Der er således en forholdsvis lav ammoniakemission fra produktions- og opbevaringsanlæg, idet man har valgt at etablere fast teltoverdækning på to gyllebeholdere. Husdyrbruget har reduceret ammoniakfordampningen under hensyntagen til hvad der er praktisk muligt, og at der vil være proportionalitet mellem miljøgevinsten og de økonomiske omkostninger forbundet med ammoniakreduktionen. Ydermere har husdyrbruget implementeret vand- og energibesparende foranstaltninger i forbindelse med daglige tilsyn og rutiner, hvilket sikrer, at der ikke opstår uheld, som uopdaget vil kunne føre til et for stort ressourceforbrug. Desuden vurderer Ikast-Brande Kommune på baggrund af det oplyste, at husdyrbruget samlet set ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen vil anvende den bedste tilgængelige teknik med hensyn til, hvad der er praktisk og økonomisk muligt i branchen og i forhold til den miljøgevinst, der kan dokumenteres opnået ved brug af den pågældende teknik. 4. Vurdering af miljøpåvirkning fra udbringningsarealer Faktaboks I henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen skal anvendelsen af de pågældende udbringningsarealer som udgangspunkt vurderes ud fra de generelle beskyttelsesniveauer, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 3. Overholdelsen af de generelle beskyttelsesniveauer vurderes blandt andet ud fra en række arealudpegninger, der indgår som grundlag for beregningsmodellerne i ITansøgningssystemet på 42

43 4.1. Udbringningsarealernes beliggenhed Ansøgers oplysninger Til husdyrbruget hører et jordtilliggende på i alt ca. 73 ha, hvoraf de ca. 64 ha er dyrkbare og kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Husdyrbruget forpagter endvidere i alt ca. 99,5 ha dyrkbar jord fordelt på 7 andre ejendomme. Husdyrbrugets samlede udbringningsarealer vil således fremover være på i alt ca. 163,5 ha. Bortforpagtere ses af bilag 1. Der indgår ikke aftalearealer i projektet. Udbringningsareal nr. R-18-0, R-26-0 og delvist R-87-0 er beliggende i Herning Kommune. Herning Kommune er derfor blevet bedt om at komme med en udtalelse for de pågældende arealer. Udtalelsen kan ses af bilag 4. Kommunen konstaterer Størstedelen af arealerne ligger i Ikast-Brande Kommune (ca. 157,0 ha), mens en mindre del (ca. 6,5 ha) ligger i Herning Kommune. Beliggenheden af de ejede og tilforpagtede dyrkbare arealer fremgår af kortbilag B, mens en generel oversigt over arealerne fremgår af bilag 1. Bedriftens udbringningsarealer ligger inden for en luftlinieafstand af ca. 5,5 km fra produktionsanlægget. Faktaboks Såfremt der sker ændringer med hensyn til udbringningsarealernes omfang og placering i forhold til det, der indgår i miljøgodkendelsen jævnfør bilag og kortbilag - skal dette anmeldes til Ikast-Brande Kommune efter bestemmelserne i i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kommunen skal vurdere, om udbringning af husdyrgødning på de anmeldte arealer kan påvirke miljøet væsentligt jævnfør 16 i Husdyrgodkendelsesloven. Nye arealer kan erstatte arealer i den allerede meddelte miljøgodkendelse, hvis de nye arealer har mindst samme omfang, og ikke er mere sårbare. Der skal i den forbindelse skelnes mellem bedriftens arealer (ejede og forpagtede arealer) og arealer, hvor der indgås aftale om overførsel af husdyrgødning, idet nye arealer kun kan erstatte arealer inden for tilsvarende kategori. Kommunens vurdering af sårbarheden af de anmeldte arealer foretages som udgangspunkt ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i den, på anmeldelsestidspunktet, gældende Husdyrgodkendelsesbekendtgørelse. Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal senest fremsendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august via IT-ansøgningssystemet på eller tilsvarende system. Kommunen skal inden 1. oktober tilkendegive, om de anmeldte arealer kan betragtes som mere sårbare end de udbringningsarealer, der ønskes udskiftet. Hvis arealerne bedømmes mere sårbare, kan anmeldelsen trækkes tilbage, og der kan anmeldes nye arealer senest den 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser mod de anmeldte arealer, skal dette meddeles anmelder senest den 31. december. Udskiftning til arealer, som er mere sårbare end allerede godkendte arealer, kan kun ske hvis arealerne er omfattet af en tilladelse efter 10 eller en godkendelse efter 11, 12 eller 16 i Husdyrgodkendelsesloven, og hvis udbringningen af husdyrgødning kan ske inden for rammerne af den pågældende tilladelse eller godkendelse. 43

44 4.2. Harmonikrav, tildeling af husdyrgødning og udbringningsmetode Af de generelle miljøregler i Husdyrgødningsbekendtgørelsen fremgår det, hvor stort et areal et givet husdyrbrug som minimum skal have til rådighed til udbringning af husdyrgødning for, at der som udgangspunkt vil være harmoni mellem gødningsproduktionens størrelse og størrelsen af det areal, husdyrgødningen udbringes på. Som nævnt i afsnit 2.4. Husdyrgødningsproduktion og opbevaringsanlæg, vil husdyrbruget i ansøgt drift årligt afsætte husdyrgødning svarende til 56,0 DE. Harmonikravet afhænger af det pågældende husdyrbrugs type og driftsform og er for det aktuelle husdyrbrug med de nuværende regler på 1,4 DE pr. ha. Det fremgår af nedenstående tabel 11, at harmonikravet opfyldes, idet dyretætheden gennemsnitligt vil være på 1,4 DE pr. ha efter projektets gennemførelse. Tabel 11. Udbringningsareal, dyretæthed samt tilført kvælstof (N)- og fosformængde (P) med husdyrgødningen efter projektets gennemførelse, Toftlundvej 11, 7430 Ikast Harmoniareal Areal, ha Dyretæthed, ansøgt drift i gennemsnit, DE/ha Kvælstofindhold tilført med husdyrgødning, kg N/DE Fosforindhold tilført med husdyrgødning, kg P/DE Ejede og forpagtede 163,5 1,4 103,5 22,8 arealer Husdyrgødning udbringes på de ejede og forpagtede arealer med slæbeslanger og nedfælder, og vil gennemsnitligt maksimalt have et kvælstof- og fosforindhold pr. udbragt DE som angivet i tabel 11. Omregnet til næringsstoffer pr. arealenhed vil ovenstående mængde svare til et gennemsnitligt kvælstofog fosforindhold på maksimalt 144,5 kg N pr. ha og 31,9 kg P pr. ha. Ikast-Brande Kommune stiller vilkår jævnfør vilkår 5.2. til mængden af næringsstoffer udbragt pr. ha via husdyrgødning/anden organisk gødning Forbrug af handelsgødning, kemikalier m.m. Ansøgers oplysninger Der anvendes handelsgødning, kemikalier og øvrige hjælpestoffer i henhold til gødningsnormer, lovkrav samt producentanvisninger. Kommunen vurderer De generelle miljøregler regulerer i vid udstrækning anvendelsen af handelsgødning, sprøjtemidler m.m. i markdriften. Det vil være i ejers interesse at minimere driftsomkostningerne med hensyn til forbrug af disse hjælpestoffer, da disse indkøbes udefra. Ikast-Brande Kommune antager derfor, at der ikke vil blive forbrugt mere end nødvendigt af disse stoffer i husdyrbrugets markdrift. Ikast-Brande Kommune vurderer, at anvendelsen af handelsgødning, kemikalier m.m. i husdyrbrugets markdrift ikke vil være til væsentlig ulempe for omgivelserne, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler overholdes. 44

45 4.4. Lugt-, støv- og støjgener fra udbringningsarealer Ansøgers oplysninger Ved så- og høsttid vil aktivitetsniveauet mht. transporter og forekomsten af støv og støj følgelig være højere end den øvrige del af året. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at lugt-, støv- og støjafgivelsen fra husdyrbrugets udbringningsarealer generelt ikke vil være til væsentlig gene for omgivelserne, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler og overholdes. Der henvises til reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen Grundvand Ingen af udbringningsarealerne ligger helt eller delvist inden for områder, der er udpeget som nitratfølsomme i det kortbilag, som ligger til grund for IT-ansøgningssystemet på www. husdyrgodkendelse.dk, se kortbilag C. Faktaboks I henhold til de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan der i forbindelse med udvidelse af husdyrproduktion ikke tillades nogen merbelastning inden for nitratfølsomme indvindingsområder, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter ved den ansøgte drift. En miljøgodkendelse skal endvidere leve op til udarbejdede indsatsplaner med hensyn til drikkevandsbeskyttelse. Kommunen vurderer Da ingen af ejendommes udbringningsarealer ligger i nitratfølsomt område, vurderer Ikast-Brande Kommune, at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid generelle miljøregler og de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen drives således, at grundvandet ikke påvirkes væsentligt Overfladevand Faktaboks Plantevæksten i fjorde, indre farvande og søer er i vid udstrækning bestemt af tilførslerne af kvælstof og fosfor fra oplandene til de pågældende fjorde m.v. For store tilførsler medfører typisk en forringet miljøtilstand i disse vandområder. I fjorde og indre farvande kan både kvælstof og fosfor i varierende grad virke begrænsende for plantevæksten, mens plantevæksten i søer typisk er begrænset af fosfortilførslen. I vandløb har diffus næringsstoftilførsel typisk mindre betydning for miljøtilstanden, da andre faktorer har større betydning herfor. Erosion og overfladisk afstrømning, som direkte fører organisk materiale herunder husdyrgødning til vandløb, vil kunne forringe miljøtilstanden i de pågældende vandløb, og de næringsstoffer, som et vandløb derved fører med sig, vil kunne forringe miljøtilstanden i nedstrømsliggende søer, fjorde og indre farvande. 24 Bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. foreskriver blandt andet, at der ikke må udbringes husdyrgødning på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. 45

46 Udvaskning af kvælstof til fjorde og have sker hovedsageligt via vandløbene. Arealer inden for Ikast- Brande Kommune afvander til fire fjorde: Ringkøbing Fjord via Skjern Å, Nissum Fjord via Storå, Skive Fjord i Limfjorden via Karup Å og Randers Fjord via Mattrup Å/Gudenåen. Husdyrbrugets udbringningsarealer ligger alle i oplandet til Ringkøbing Fjord. Størstedelen af Ringkøbing Fjord er udpeget som Natura 2000-område se nedenstående faktaboks. De generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen med hensyn til næringsstofpåvirkning af overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000-vandområder. Disse Natura 2000-vandområder udgøres primært af fjorde og indre farvande. Overholdelsen af de generelle beskyttelsesniveauer vurderes blandt andet ud fra de arealudpegninger, der indgår som grundlag for beregningsmodellerne i IT-ansøgningssystemet på Faktaboks Ringkøbing Fjords opland er på ca km², og dækker ca. 2 / 3 af Ikast-Brande Kommunes samlede areal. Største delen af Ringkøbing Fjord er udpeget som Natura 2000-område (Natura 2000-område nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen / EF-habitatområde H62 / EF-fuglebeskyttelsesområde F43). Fjorden er derfor under international beskyttelse på grund af dens bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter (området er f.eks. levested for flere kystfugle og adgangsvej for laks på vandring til og fra Skjern Å) og naturtypen kystlagune, der er vurderet som en særlig truet naturtype. Udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord omfatter blandt andet følgende relevante naturtyper og arter: Kystlaguner og standsøer, strandenge, flodmundinger, stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), rigkær samt hav- og flodlampret, maj- og stavsild og odder. Arealanvendelsen i oplandet er domineret af landbrug andelen af landbrugsjord udgør 67 %, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder udgør mere end landsgennemsnittet, med 11 % i oplandet mod 9 % på landsplan. Derudover udgør befæstede arealer 4 % og skov 13 % af oplandet. De mest betydende forurenende stoffer i Ringkøbing Fjords opland er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), hvor den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. En risikoanalyse har vist, at fjorden er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i Hovedårsagen er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land. Analysen viser således, at kun med en lavere næringsstoftilførsel kan miljømålene nås i områdets kystvande (Kilde: Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2011): Vandplan Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8. Vanddistrikt: Jylland og Fyn) Kvælstofudvaskning Faktaboks Ud fra forskellige arealers forskellige evne til at reducere nitrat på det udvaskede kvælstofs vej fra marker til sårbare Natura 2000-vandområder har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der ikke vurderes at ske mere end en 75 %-reduktion. Disse områder er afhængigt af reduktionsevne kategoriseret i de såkaldte nitratklasser 1, 2 og 3. For udbringningsarealer beliggende i områder med nitratklasse 1-3 skal der i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen være et lavere husdyrtryk, end de generelle harmoniregler giver mulighed for eller anvendes bestemte virkemidler, som mindsker kvælstoftabet. 46

47 I henhold til Habitatbekendtgørelsen 25 skal der foretages en vurdering af, om husdyrbruget i sig selv kan påvirke Natura 2000-vandområder væsentligt, og om husdyrbruget i sammenhæng med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-vandområder væsentligt. Påvirkning af Ringkøbing Fjord med kvælstof fra bedriften i sig selv Husdyrbrugets udbringningsarealer ligger alle uden for de udpegede områder med nitratklasserne 1, 2 og 3, hvorfor overholdelse af de generelle harmoniregler vil være tilstrækkelig til, at det generelle beskyttelsesniveau med hensyn til kvælstoftab til overfladevand vil være opfyldt. Bedriften overholder det generelle harmonikrav jævnfør afsnit 4.2. Harmonikrav, tildeling af husdyrgødning og udbringningsmetode. Husdyrbruget anvender et S4-sædskifte 26 på størstedelen af markerne, i mens der benyttes S2 sædskifte på mark 42-0, 41-0 og R-4-0. Både S4 og S2 sædskiftet er referencesædskifte på den aktuelle jordtype med det ansøgte dyretryk. S4-sædskiftet har et udvaskningsindex på 98, i mens S2 sædskiftet har et udvaskningsindex på 93. Andelen af efterafgrøder følger det til enhver tid gældende generelle lovkrav. Ifølge ansøgningen med de foretagne beregninger i IT-ansøgningssystemet på vil kvælstofudvaskningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer ligge på ca. 76,3 kg N pr. ha pr. år. I Miljøstyrelsens (elektroniske) vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug er der angivet afskæringskriterier for det "kritiske niveau". Det kritiske niveau er niveauet for, hvornår der kan være tale om en skadevirkning. Der er ifølge vejledningen tale om skadevirkning, når udvaskningen fra en husdyrproduktion udgør en andel på fem procent eller mere af den samlede nitrat-udvaskning til det aktuelle vandområde. I oplandet til et vandområde, hvor afvandingen sker til et lukket bassin og/eller til et meget lidt eutrofieret (et ikkenæringsrigt) vandområde, vil der ifølge vejledningen dog allerede indtræffe en skadevirkning ved en andel på en procent af den samlede nitrat-udvaskning til det pågældende vandområde. Afskæringskriteriet på en procent er fastsat for at imødegå, at husdyrbrug koncentreres i de mest følsomme dele af et opland, hvor der afvandes til et lukket bassin og/eller et meget lidt eutrofieret vandområde. De ansøgte udbringningsarealer i nærværende sag afvander et samlet areal på 184,9 ha. Bedriftens udbringningsarealer udgør således ca. 0,5 promille af oplandet til Ringkøbing Fjord (3.480 km²). Det forholdsmæssige bidrag fra udvaskede næringsstoffer fra husdyrbrugets/ejendommens arealer vil dog være mindre, idet anvendelse af husdyrgødning kun udgør en del af kilderne til udvaskning fra oplandet, samt at der er andre kilder end udvaskning fra oplandet, der bidrager til næringsstofpåvirkning af Ringkøbing Fjord. Beregninger (jævnfør nedenfor) viser, at det ansøgte vil bidrage med 0,002 % af den samlede udvaskning til det aktuelle Natura 2000-område. I henhold til de ovenfor beskrevne afskæringskriterier vil det ansøgte herefter ikke i sig selv have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område. 25 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (med senere ændringer). 26 Der henvises til Miljøministeriet, Miljøstyrelsens notat Standardsædskifter og referencesædskifter fra 8. februar 2012, som kan ses via: 47

48 Samlet set vurderer Ikast-Brande Kommune, at udvaskningen af næringsstoffer fra husdyrbrugets/ejendommens udbringningsarealer vil være af så begrænset omfang, at bidraget herfra ikke i sig selv kan påvirke Natura 2000-vandområdet Ringkøbing Fjord væsentligt, hvorfor der ikke stilles vilkår til det ansøgte vedrørende nitratudvaskning, der skærper de generelle krav (harmonikravene). Natura 2000 område Ringkøbing Fjord Opland til Natura 2000-området, Dyrket areal i oplandet til Natura 2000-området, Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct Standardudvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området kg N/år (78 x 0,125 x ) Udvaskning fra øvrige opland (standard), kg N/år (10 x 0,125 x ) Udvaskning i alt fra opland ha ha 87,5 % (gens.) 78 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Det ansøgte projekt, Toftlundvej 11, 7430 Ikast Reduktionspotentiale (som ovenfor), 87,5 % (gens.) Areal til udspredning i alt, 163,5 ha Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, 1,5 kg N/ha/år Samlede påvirkning til Natura 2000 området, 30,7 kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, 0,001 % Påvirkning af Ringkøbing Fjord med kvælstof fra bedriften i sammenhæng med andre planer og projekter (kumulation) En vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet for nitratudvaskningen til overfladevande, som er fastlagt i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, er, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige, men vil blive samlet på større, men færre husdyrbrug. Selv om den samlede husdyrproduktion ikke stiger, foregår strukturudviklingen mod færre, men større husdyrbrug ikke nødvendigvis ensartet i hele landet. I nogle oplande kan der således godt være en udvikling, hvor der etableres og udvides husdyrbrug, som overstiger kapaciteten af de brug, der nedlægges. Det vil i givet fald betyde, at antallet af dyreenheder i oplandet stiger og dermed også, at nitratudvaskningen som følge af husdyrproduktionen alt andet lige stiger i det aktuelle opland. Tilsvarende vil der i andre oplande være faldende nitratudvaskning som følge af en faldende husdyrproduktion. Dyretrykket i oplandet til Ringkøbing Fjord Dyretrykket til Ringkøbing Fjord er ifølge Miljøstyrelsens kort over udviklingen af dyretrykket 27 (juni 2012) på oplandsniveau steget fra DE (2007) til DE (2011), det vil sige en stigning på 1,8 % (den liniære regression viser, på 0,8). På trods af stigningen, kan godkendelsen i henhold til Natur- og Miljøklagenævnets nuværende praksis gives, såfremt nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne, beliggende i det pågældende opland, ikke overstiger, hvad der svarer til udvaskningen fra et handelsgødet planteavlsbrug. Med en reduktion af nitratudvaskningen til niveauet for et planteavlsbrug menes, at udvaskningen nedbringes til et niveau, hvor der på den pågældende bedrift anvendes et planteavlssædskifte (S1-sædskifte på lerjord og S3-sædskifte på sandjord) og kun gødes med handelsgødning. Beregningsmæssigt gøres dette ved, at

49 fjerne al husdyrgødning samt anvende et planteavlssædskifte på alle marker i ansøgningen i ITansøgningssystemet. I nærværende sag bliver nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug beregnet til ca. 77,1 kg N pr. ha pr. år. Nitratudvaskningen for det ansøgte projekt svarer til ca. 76,7 kg N pr. ha pr. år, og opfylder derved kravet. Kravet opfyldes ved, at bedriften benytter sig af 23 % ekstra efterafgrøder udover det lovmæssige krav. Ikast-Brande Kommune vurderer, at belastningen fra andre kilder, så som spildevand eller dambrug, ikke er forøget. Spildevandsrensningen på landet bliver løbende forbedret og dambrugene fik tildelt en kvote for deres N-, P- og organisk stof-udledning i 1989, og der er derfor ikke en stigning i belastningen med næringsstoffer fra disse. Sammenfattende er det Ikast-Brande Kommunes vurdering, at udvidelsen af dyreholdet ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af Ringkøbing Fjord Fosforoverskud Faktaboks I henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bilag 3) har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der vurderes at være størst risiko for tab af fosfor til Natura 2000-vandområder, der er overbelastet med fosfor. Disse områder udgøres af lerjorde samt af lavbundsjorder, der ikke har et højt indhold af jern svarende til lavbundsjorder, der er kategoriseret i de såkaldte okkerklasser 2, 3 og 4. For drænede eller grøftede udbringningsarealer beliggende på disse lavbundsjorder (benævnes fosforklasse II) samt for udbringningsarealer, der er drænet lerjord med et relativt højt fosfortal 28 (benævnes fosforklasse I eller III afhængigt af fosfortal) skal fosforoverskuddet holdes under bestemte niveauer. Dette indebærer blandt andet, at fosforoverskuddet uanset fosfortal ikke må øges inden for arealer omfattet af fosforklasse II, eller at der skal være balance mellem den tilførte fosformængde og den fosformængde, som optages af og fjernes med afgrøderne. For flere af husdyrbrugets udbringningsarealer er det tale om lavbundsarealer arealerne ligger helt eller delvist i et område karakteriseret som fosforklasse II såfremt at arealerne er drænede, se kortbilag C. For arealer beliggende i fosforklasse II stilles der krav om, at fosforoverskuddet ikke må øges, uanset fosfortal. De nævnte marker, som er helt eller delvist registreret som værende lavbundsarealer (fosforklasse II), er ikke alle drænede. Følgende arealer er dog noteret som værende drænede, og dermed beliggende helt eller delvist i fosforklasse II: 30-0, 31-0, 32-0, 41-0 og I alt drejer det sig om 6,53 ha. Ifølge ansøgningen med de foretagne beregninger i IT-ansøgningssystemet på vil det generelle beskyttelsesniveau med hensyn til fosforoverskud, være opfyldt. I ansøgt drift tilføres der 31,9 kg P pr. ha pr. år, mens der i gennemsnit fraføres 19,4 kg P pr. ha pr. år. Det ansøgte projekt har således et fosforoverskud på 12,5 kg P pr. ha pr. år. 28 Fosfortallet (Pt) fremkommer ved en bestemt analysemetode, som giver et udtryk for dyrkningsjordens indhold af fosfor, som umiddelbart kan optages af plantevæksten. Én enhed i fosfortal svarer til 1 mg fosfor pr. 100 g jord og til ca. 25 kg fosfor pr. ha. 49

50 Fosforoverskuddet vil tilføres jordpuljen og på sigt medvirke til, at jordens fosfortal vil stige. En sådan forøgelse af fosforindholdet i jordpuljen vil alt andet lige kunne medføre større risiko for tab af fosfor fra særligt sårbare arealer. Flere af udbringningsarealerne ligger op til et vandløb/en grøft, hvorfor der her kan være en forhøjet risiko for tab af fosfor til vandmiljøet. Den 1. september 2012 trådte Lov om randzoner 29 i kraft, og i medfør af loven, skal der efter nærmere regler være udlagt dyrknings-, sprøjte- vurderer, at den pågældende randzone vil medvirke til at mindske risikoen for tab af fosfor til overfladevand Gældende målsætninger Faktaboks -Brande Kommune De miljømæssige aspekter omkring vandløb og søer bliver reguleret gennem Statens vandplanlægning. Vandplanerne blev endelig vedtaget i december 2011, men er efterfølgende i december 2012 blevet hjemvist af Natur- og Miljøklagenævnet til fornyet behandling hos Naturstyrelsen. Når planerne er vedtaget, vil de være bindende forudsætninger for kommuneplanlægningen og anden planlægning og administration. Indtil der foreligger endeligt vedtagne statslige vandplaner administreres der efter målsætninger og retningslinier i Regionplan 2005 for henholdsvis Vejle og Ringkøbing Amt. Alle vandløb er tildelt en målsætning, som enten kan være skærpet (A-målsat), generel (B-målsat) eller lempet (C, D- eller E-målsat). For vandløb, der er A-målsatte, gælder der, at vandløbet er helt upåvirket eller kun meget svagt påvirket af menneskers aktivitet. Der kan også være tale om et vandløb, hvor særlige naturkvaliteter ønskes beskyttet. For vandløb, som er B-målsatte, gælder der generelt, at der skal være et alsidigt plante- og dyreliv og der tillades kun en svag påvirkning fra menneskers aktiviteter. For vandløb, der er C-, D- eller E-målsatte, gælder en lempet målsætning. Vandløb med lempet målsætning er generelt små, og har stærkt forringede fysiske forhold, hvor menneskers brug af områderne påvirker dyre- og plantelivet i stor grad. C-målsætningen anvendes i vandløb, hvis primære formål er afledning af vand. D-målsætningen anvendes i vandløb med tydelig påvirkning fra spildevandsudledning fra renseanlæg eller regnvandsbetingede udledninger, mens E-målsætning anvendes i vandløb, der er påvirket af vandindvinding. Søer er ligeledes målsat. Målsætningen for søer er delt op i en skærpet målsætning (A1-, A1/B- og A2- målsatte) og en basismålsætning (B-målsatte). A-målsatte søer indeholder særlige naturinteresser som ønskes beskyttet eller skal kunne anvendes til badning, mens B-målsatte søer har et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv og er upåvirkede eller kun svagt påvirkede af menneskelig aktivitet. Husdyrbrugets udbringningsarealer afvander til Fjederholt Å, som via Skjern Å løber ud i Ringkøbing Fjord. 29 Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner (med senere ændringer). 50

51 De nordligste udbringningsarealer nr. 41-0, 42-0 og R-43 ligger tæt ved Fjederholt Å. Fjederholt Å er ifølge Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt B2 målsat, hvilket vil sige, at vandløbet bør være opvækst- og opholdsvand for laksefisk. Jævnfør Regionplanen er B2-målsætningen ikke opfyldt grundet spildevand fra dambrug, dårlige fysiske forhold samt okker. En del af de sydligste udbringningsarealer ligger ligeledes tæt ved vandløb. Vandløbene løber sammen i Låsevase bæk, som på denne strækning er B1(F) målsat, hvilket vil sige, at vandløbet er gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk, men samtidig er okkerbelastet. Jævnfør Regionplanen er målsætningen opfyldt. Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer ligger i umiddelbar nærhed af søer, som er særskilt målsatte jævnfør Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt. Kommunens samlede vurdering i forhold til overfladevand Statens endelige Vandplaner, der blev vedtaget i december 2011 på baggrund af Miljømålsloven for planperioden frem til 2015, giver ikke anledning til ændringer i administrationsgrundlaget for afgørelser efter husdyrlovgivningen. Ikast-Brande Kommune antager, at dette fortsat vil være tilfældet, selv om Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 har hjemvist Vandplanerne til fornyet behandling hos Naturstyrelsen. Det aktuelle projekt er således som udgangspunkt vurderet ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Disse generelle beskyttelsesniveauer med hensyn til kvælstofudvaskning og fosforoverskud vil ifølge ansøgningen med tilhørende beregninger være overholdt. I henhold til de arealudpegninger, der indgår som grundlag for beregningsmodellerne i ITansøgningssystemet på vil mere end 75 % af det udvaskede kvælstof fra de områder, som husdyrbrugets udbringningsarealer ligger i, angiveligt blive reduceret og fjernet fra det udvaskende vand, inden dette når ud til fjorden. I kraft af den relativt store afstand mellem udbringningsarealerne og fjorden må det betragtes som sandsynligt, at den væsentligste del af kvælstoffet reduceres på vandets vej til fjorden. Overholdelsen af de generelle beskyttelsesniveauer herunder særligt kravene med hensyn til fosforoverskud vil formentlig kunne medvirke til, at miljøtilstanden i nedstrømsliggende søer ikke forringes. Eventuel diffus afstrømning og tab af næringsstoffer fra udbringningsarealerne til vandløb vil formentlig ikke have væsentlig negativ indvirkning på de pågældende vandløb, idet næringsstoffer som kvælstof og fosfor på uorganisk bundet form normalt ikke har væsentlig betydning for de biologiske forhold i vandløb. Risikoen for overfladeafstrømning fra husdyrbrugets udbringningsarealer til vandløb og søer vil formentlig være minimal, idet arealerne hovedsagligt udgøres af sandjorde og generelt ligger i fladt terræn, hvor de dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb og søer typisk vil kunne tilbageholde eventuel overfladeafstrømning. Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste om udbringningsarealernes beliggenhed, tildeling af husdyrgødning, gødningssammensætning, sædskifte m.v.: at der ikke vil være væsentlig risiko for erosion og overfladeafstrømning fra udbringningsarealerne til vandløb og grøfter 51

52 at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid gældende, generelle miljøregler og af de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen drives således, at påvirkningen af overfladevand fra udbringningsarealerne vil ligge på et acceptabelt niveau at gennemførelse af projektet og den fremtidige drift af husdyrbruget ikke vil medføre forringelser af den nuværende miljøtilstand af overfladevand at husdyrbruget ikke i sig selv vil være en hindring for, at målsætningerne for de pågældende overfladevandes tilstande nås og opretholdes Natur Faktaboks I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der fastsat mål for naturen i kommunen. Planlægningen af det åbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse, hvorfor kommunen skal fastsætte niveauet for naturbeskyttelsen. Som minimum skal den være i overensstemmelse med EU s naturbeskyttelsesdirektiver, de øvrige internationale naturbeskyttelseskonventioner og den nationale lovgivning. I Kommuneplan er der udpeget naturområder og særligt værdifulde naturområder. Naturområder i Ikast-Brande Kommune omfatter områder, som er beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven 3 moser, enge, overdrev, heder, søer og vandløb. Enkelte værdifulde vandløb, som ikke er beskyttede efter denne paragraf, er også medtaget. Desuden omfatter naturområderne visse fredede arealer, fredskov og egekrat, som alle har stor værdi som element i planter og dyrs spredningsveje. De særligt værdifulde naturområder er naturområder, som rummer sjældne arter, sjældne naturtyper eller naturtyper med et højt naturpotentiale. I de fleste tilfælde har områderne en stor rigdom af arter, som er specielt knyttet til bestemte naturtyper eller til et samspil af forskellige naturtyper Beskyttede naturtyper Der findes ikke beskyttede naturtyper på udbringningsarealerne, som er omfattet af kategori 1, 2- eller 3-natur, jævnfør 7 i Husdyrgodkendelsesloven. Ved de nordligste af husdyrbrugets udbringningsarealer ligger arealer, der er registreret som beskyttede efter 3 i Naturbeskyttelsesloven (mark nr. 40-0, 41-0, 42-0 og R-43). Desuden ligger der et 3 beskyttet vandhul ved mark nr. R-43, mark 30-0 og ved mark nr Se kortbilag D. Kommunen vurderer Mark 40-0, 41-0 og 42-0 grænser op til et fint 3-område med fersk natureng. Tålegrænsen vurderes at ligge i intervallet kg N/ha/år. Da der ikke sker ændringer i hidtidig drift, vurderes det ikke nødvendigt med skærpede vilkår. De 3-registrede vandhuller, der ligger i tilknytning til udbringningsarealerne, har på luftfoto fra 2012 alle en dyrkningsfri bræmme på minimum tre meter. Ydermere trådte Lov om randzoner 30 i kraft den Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner (med senere ændringer). 52

53 september 2012, og i medfør af loven, skal der efter nærmere regler være udlagt dyrknings-, sprøjte- og gødskningsfrie randzoner langs alle åbne vandløb og søer større end 100 m ommunen vurderer derfor, at vandhullerne og de arter, der er knyttet til vandhullerne, ikke vil blive påvirket i en væsentlig negativ retning i ansøgt drift. Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste, at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler ikke vil påvirke områdets naturarealer i væsentlig grad som følge af markdriften Natura 2000-områder Faktaboks EU har udpeget naturområder, som er særligt værdifulde, set i et europæisk perspektiv. Områderne kaldes Natura 2000-områder og er en fælles betegnelse for habitat- og fuglebeskyttelsesområderne. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper og plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Såfremt marker er helt eller delvist beliggende indenfor habitatafgrænsningerne, skal ændringer i dyrknings- og gødningsintensiteten anmeldes til den kommune, hvori marken er beliggende. Hele husdyrbrugets areal ligger i oplandet til Ringkøbing Fjord, der delvist er udpeget som Natura område. Husdyrbruget har ingen udbringningsarealer beliggende inden for Natura 2000-områder, men udbringningsarealerne afvander således til Natura 2000-området i Ringkøbing Fjord. Ca. 720 meter sydøst for ejendommen findes et Natura 2000-område, Habitatområde H64, Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund plantage. Se afsnit for beskrivelse af udpegningsgrundlag. Et af udbringningsarealerne (mark R-18-0) grænser direkte op til nævnte Natura 2000-område. Arealet som udbringningsarealet grænser op til er dog et driftsareal. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, og i forlængelse af vurderingen i afsnit 2.5. Ammoniakfordampning fra stald og gødningsopbevaringslager og afsnit 4.6. Overfladevand: at driften af husdyrbrugets arealer ikke i sig selv vil indebære en væsentlig negativ indvirkning på Natura 2000-områder at husdyrbruget ikke i sig selv vil være en hindring for, at målsætningerne for de pågældende Natura 2000-områders tilstande nås og opretholdes at udvidelsen af husdyrbrugets produktion overordnet betragtet ikke nødvendigvis medfører en øget husdyrproduktion og en øget miljøpåvirkning i regionen, idet strukturudviklingen går mod færre, men større bedrifter. Den kumulerede, regionale effekt af husdyrbrugets udvidelse og andre bedrifters udvidelser og deres øgede miljøpåvirkning vil formentlig samlet set helt eller delvist blive modvirket af en nedgang i husdyrproduktionen på andre bedrifter. 53

54 Plante- og dyrearter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IVarter) Faktaboks Af EF-habitatdirektivets 31 bilag IV fremgår en række dyre- og plantearter, som er strengt beskyttede, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder/habitat-områder eller udenfor. På den baggrund må der eksempelvis ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende dyrearters yngle- og rasteområder. Kun en del af de arter, der er anført i bilag IV, findes i regionen, men blandt andet Sydflagermus, Odder, Markfirben, Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander vil formentlig i et vist omfang kunne træffes på eller ved husdyrbrugets arealer. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste: at det areal, der omfattes af nybyggeri i forbindelse med projektets gennemførelse, er almindeligt omdriftsareal, og at inddragelsen til bebyggelse ikke vil påvirke bilag IV-arter væsentligt at der i forbindelse med projektets gennemførelse ikke vil ske øvrige ændringer i arealanvendelsen, som vil være væsentlige for bilag IV-arters trivsel at driften af husdyrbruget samlet set ikke vil medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngleeller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i EFhabitatdirektivets bilag IV, litra a), samt ikke vil medføre ødelæggelse af livsstadier af de plantearter, som er optaget i EF-habitatdirektivets bilag IV, litra b). 5. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT i forhold til udbringningsarealer Faktaboks En landbrugsbedrift bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener. Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødningen er i stadig udvikling. Miljøstyrelsen har oprindeligt valgt ikke at fokusere på markteknik i de tidligere BAT-byggeblade, idet forbedrede metoder i dansk landbrug og generel lovgivning på området vurderes at medføre, at den bedste tilgængelige teknik generelt bliver anvendt. Dette afspejler sig også i Miljøstyrelsens senest udarbejdede Teknologiblade på området. 31 EF-habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (med senere ændringer). 54

55 5.1. BAT i forhold til udbringning af husdyrgødning Ansøgers BAT-redegørelse Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding og planternes udbytte. Gyllen udbringes med en gylleudlægger med slæbeslanger/nedfældning. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgener pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres ikke på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der benyttes nedfælder på sort jord og græsmarker. Kommunen vurderer I henhold til BREF-dokumentet, er det BAT at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødningen med afgrødens forventede krav. Det er ligeledes BAT, at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder. Det er BAT, at minimere forurening af vand ved ikke at tilføre gødning til jorden når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket, ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker, ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet), at sprede gødning så tæt som muligt på den maksimale afgrødevækst, hvor optagelse af næringsstoffer finder sted. Endelig er det BAT, at håndtere udbringningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres. Eksempelvis ved at udbringe gødning i løbet af dagen, når det er mindst sandsynligt, at folk er hjemme samt ved at undgå weekender og helligdage, og ved at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene. Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at husdyrbruget samlet set ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen vil anvende den bedste tilgængelige teknik med hensyn til, hvad der er praktisk og økonomisk muligt i branchen og i forhold til den miljøgevinst, der kan dokumenteres opnået ved brug af den pågældende teknik. 6. Landskabelige og kulturhistoriske værdier Husdyrbrugets beliggenhed skal vurderes i forhold til forskellige udpegede bygge- og beskyttelseslinier, fredninger m.v. De for husdyrbruget relevante bygge- og beskyttelseslinier m.m. er beskrevet i de to følgende afsnit, 6.1. og

56 6.1. Landskabelige værdier Faktaboks Landskabelige værdier Landskaberne i Ikast-Brande Kommune er meget varierende med forskellige landskabelige værdier. Fra det kuperede dal-landskab øst for den jyske højderyg til det flade slettelandskab med hede og plantager vest for højderyggen. De værdifulde landskaber i kommunen er udpeget ud fra forskellige grundlag, hvorfor de forskellige tiltag for at beskytte dem ikke er ens. I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der udpeget både værdifulde landskaber og uforstyrrede landskaber, som i nogle områder er sammenfaldende. Kommunens udpegning af de landskabelige værdier er stort set identisk med udpegningerne i Regionplan 2005 for henholdsvis Vejle og Ringkøbing Amt. Dog er der nye udpegninger ved byerne. De landskabelige værdier, som ønskes bevaret i Ikast-Brande Kommune, omfatter især ådalene i de store åsystemer med deres søer og dalstrøg, samt heder og plantager. De uforstyrrede landskaber er landskaber, som ikke er visuelt og støjmæssigt påvirkede af tekniske anlæg som større el-ledningsnet, veje, store produktionsanlæg m.m. Geologiske værdier I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der også udpeget værdifulde geologiske områder og geologiske rammeområder. Geologiske værdier omfatter lag i jorden eller sammenhængende landskabsformer, også kaldet profiler. De har betydning for forskning, undervisning og fortællingen om landskabets tilblivelse. Det er derfor vigtigt, at der er adgang til de geologiske værdier, og at de ikke bliver sløret af beplantning, byggeri og andre former for anlæg. De fleste geologiske værdier indeholder betydelige fortællinger om en egns natur og kultur. Ikast-Brande Kommune rummer fortællingen om, hvordan isen formede det jyske landskab. Fra det kuperede morænelandskab i øst omkring Nørre Snede til den flade og let skrånende smeltevandslette med spredte bakkeøer og brede ådale, der strækker sig mod nord og vest. De arealer, der er omfattet af husdyrbruget drift, ligger generelt i et typisk vestjysk landbrugsområde med læhegn og vekslende indslag af vandløb, mindre plantager, naturarealer og bebyggelse. Det ønskede byggeri på Toftlundvej 11, 7430 Ikast, vil ifølge det oplyste komme til at ligge i umiddelbar tilknytning til de eksisterende bygninger. Bygningshøjden vil maksimalt være ca. 3 meter over terræn. Jf. pelsdyrbekendtgørelsen er der etableret et 3-rækket læhegn langs med minkfarmen ud mod Toftlundvej, således at indkig fra vejen til farmen på sigt vil blive skærmet. Minkfarmen ligger uden for et område, der er udpeget som "værdifulde landskaber", uforstyrrede landskaber, værdifulde geologiske områder samt geologiske rammeområder i Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune. Farmen ligger endvidere uden for ovennævnte relevante bygge- og beskyttelseslinjer. 56

57 Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste: at ansøger har taget de nødvendige hensyn til den landskabelige værdi ved at sanere den bestående bygningsmasse, og etablere de planlagte nye minkhaller på en sådan måde, at den kommer til at indgå som en del af helheden omkring ejendommen Toftlundvej 11, 7430 Ikast at den ansøgte placering af ny gyllebeholder kan accepteres, idet den ligger i tilknytning til de eksisterende gyllebeholdere og bygninger. at gennemførelse af projektet og driften af husdyrbruget i øvrigt ikke vil forringe landskabets karakter i de udpegede landskabsområder at gennemførelse af projektet og driften af husdyrbruget i øvrigt ikke vil medføre væsentlige landskabelige ændringer i forhold til den eksisterende tilstand Kulturhistoriske værdier Faktaboks Landskabet i Ikast-Brande Kommune er præget af menneskets virke igennem årtusinder. Overalt finder vi historiske spor, der fortæller om samfundsudviklingen og om, hvordan mennesket har påvirket omgivelserne. Mange af de historiske spor er kulturhistoriske værdier, der har så stor værdi for formidlingen af og betydningen for vores kulturforståelse, at de er værd at bevare og derfor fortjener en særlig beskyttelse. De kulturhistoriske værdier kan både omfatte enkeltstående elementer og hele kulturmiljøer, som f.eks. kirker, kirkegårde og deres omgivelser, fortidsminder som gravhøje og arkæologiske fund, fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg, sten- og jorddiger, alléer og levende hegn samt kulturmiljøer, der afspejler en bestemt tidsepoke eller en landsbytype. Kommuneplanens udpegning fremhæver de særligt værdifulde kulturhistoriske træk i kommunen. Der er i Ikast-Brande Kommune udpeget særlig værdifulde kulturmiljøer, kulturmiljøer samt Hærvejen. Jævnfør Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune skal inddragelse af areal til formål, der kan forringe de bærende kulturhistoriske værdier så vidt muligt undgås inden for de områder, der er udpeget som værende kulturhistoriske værdier. Der er jævnfør Kommuneplan for Ikast- Brande Kommune ikke udpeget særligt værdifulde kulturmiljøer eller øvrige kulturmiljøer i nærheden af bedriften Toftlundvej 11 eller på bedriftens udbringningsarealer. Der er ikke registreret fortidsminder og/eller diger på det areal, som ønskes bebygget i forbindelse med projektets gennemførelse, og det pågældende areal ligger ca. 1 km fra registrerede fortidsminder. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, på baggrund af det oplyste: at projektets gennemførelse på husdyrbruget ikke vil være i strid med hensynet til de kulturhistoriske interesser i området 57

58 at den planlagte udvidelse med dens placering, størrelser og de valgte materialer, vil indgå som en naturlig helhed med resten af ejendommens bygninger. at den valgte placering af gylletanken ikke er i strid med retningslinierne for kulturmiljøer i Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune. at husdyrbrugets drift ved overholdelse af de til enhver tid gældende regler vil ske under hensyntagen til bevarelsen af de kulturhistoriske værdier i landskabet. 7. Alternative muligheder, 0-alternativet og ophør af driften Ansøgers oplysninger Ved ophør af produktionen, hvor denne ikke overdrages til ny ejer, vil gødning og foderrester blive fjernet, og blive tilført harmoniareal eller leveret til gødningsaftager. Stalde vil blive rengjort og desinficeret. Kemikalierester bortskaffes i overensstemmelse med det til enhver tid gældende regulativ for farligt affald. Restindholdet i olietanke fjernes og tanke renses. Overjordiske olietanke fjernes, mens nedgravede anlæg enten afblændes eller fjernes. Ændringer i ejerforhold af produktionen og ejendommen, som vil medføre overdragelse af ansvarlighed for driften og dyrene samt vedligeholdelse af ejendommen, vil blive meddelt til tilsynsmyndigheden. Der kunne vælges at fortsætte med den nuværende produktion af slagtesvin. Dette alternativ er fravalgt, da minkproduktionen er valgt som den primære produktionsgren. Beslutningen om udvidelsen i denne ansøgning er således truffet på baggrund af et strategisk valg. Kommunen vurderer Hvis udvidelsen af husdyrbrugets produktion ikke foretages 0-alternativet vil produktionen på de nuværende ca. 187,59 DE kunne fortsætte uden yderligere miljøgodkendelse. Det vil ikke i sig selv medføre, at der ikke udbringes husdyrgødning på de arealer, der indgår som udbringningsarealer i miljøgodkendelsen. 0-alternativet vil således ikke nødvendigvis have en mere positiv effekt på miljøet, end hvis udvidelsen/ændringen gennemføres og de opstillede vilkår i miljøgodkendelsen efterleves. Ved eventuelt ophør af produktionen, vil der efter Ikast-Brande Kommunes opfattelse ikke ske en væsentlig indvirkning på miljøet fra produktionsanlægget, hvis: staldanlæg samt husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt beholdere til gylle etc., større end 100 m 3, gøres uanvendelige til opbevaring af gylle m.m., såfremt de afmeldes beholderkontrollen miljøfarligt affald bortskaffes, efter de til enhver tid gældende regler. 58

59 8. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigt over ejede og forpagtede arealer samt arealer med gylleaftale Bilag 2 Drifts-logbog Bilag 3 Skabelon til beredskabsplan Bilag 4 - Udtalelse fra Herning Kommune Kortbilag A Situationsplan Kortbilag B oversigt over samtlige udbringningsarealer Kortbilag C Arealudpegninger i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (evt. andre kommuner i særskilt kortbilag) Kortbilag D Arealer registreret som beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 Kortbilag E Transportveje for husdyrgødning 59

60 Bilag 1 Oversigt over ejede og forpagtede arealer Ejede arealer: Mark nr. Areal (ha) Ejer (navn og adresse) 3-0 6,16 Martin Alstrup Jensen, Toftlundvej 11, 7430 Ikast 8-0 4,72 Martin Alstrup Jensen, Toftlundvej 11, 7430 Ikast ,96 Martin Alstrup Jensen, Toftlundvej 11, 7430 Ikast ,72 Martin Alstrup Jensen, Toftlundvej 11, 7430 Ikast ,28 Martin Alstrup Jensen, Toftlundvej 11, 7430 Ikast ,25 Martin Alstrup Jensen, Toftlundvej 11, 7430 Ikast 9-0 7,29 Martin Alstrup Jensen, Toftlundvej 11, 7430 Ikast ,47 Martin Alstrup Jensen, Toftlundvej 11, 7430 Ikast 1-1 5,79 Martin Alstrup Jensen, Toftlundvej 11, 7430 Ikast R ,32 Martin Alstrup Jensen, Toftlundvej 11, 7430 Ikast R-4-0 2,74 Martin Alstrup Jensen, Toftlundvej 11, 7430 Ikast Ejede arealer, i alt: 63,7 Bemærkning Forpagtede arealer: Mark nr. Areal (ha) Ejer (navn og adresse) ,01 Bjarne Birger Kjærsgaard, Møllestedvej 2, 7430 Ikast ,01 Bjarne Birger Kjærsgaard, Møllestedvej 2, 7430 Ikast ,52 Bjarne Birger Kjærsgaard, Møllestedvej 2, 7430 Ikast ,05 Bjarne Birger Kjærsgaard, Møllestedvej 2, 7430 Ikast ,28 Bjarne Birger Kjærsgaard, Møllestedvej 2, 7430 Ikast ,28 Bjarne Birger Kjærsgaard, Møllestedvej 2, 7430 Ikast ,59 Bjarne Birger Kjærsgaard, Møllestedvej 2, 7430 Ikast Bemærkning 60

61 33-0 2,28 Bjarne Birger Kjærsgaard, Møllestedvej 2, 7430 Ikast ,31 Bjarne Birger Kjærsgaard, Møllestedvej 2, 7430 Ikast ,68 Bjarne Birger Kjærsgaard, Møllestedvej 2, 7430 Ikast ,52 Bjarne Birger Kjærsgaard, Møllestedvej 2, 7430 Ikast ,26 Bjarne Birger Kjærsgaard, Møllestedvej 2, 7430 Ikast R-43 4,29 Bjarne Birger Kjærsgaard, Møllestedvej 2, 7430 Ikast ,42 Bjarne Birger Kjærsgaard, Møllestedvej 2, 7430 Ikast ,50 Arne Olsen, Sønderlandsvej 15, 7430 Ikast ,89 Arne Olsen, Sønderlandsvej 15, 7430 Ikast ,82 Arne Olsen, Sønderlandsvej 15, 7430 Ikast ,99 Arne Olsen, Sønderlandsvej 15, 7430 Ikast ,5 Didde Sofie Krog List og Lau Lucas Fowler Petersen, Brandevej 21, 7430 Ikast ,11 Didde Sofie Krog List og Lau Lucas Fowler Petersen, Brandevej 21, 7430 Ikast ,00 Mette Bjerre og Dennis Pedersen, Toftlundvej 9, 7430 Ikast ,06 Mette Bjerre og Dennis Pedersen, Toftlundvej 9, 7430 Ikast R ,79 Else Merete Poulsen og Jørgen Møller Poulsen, Toftlundvej 19, 7430 Ikast ,55 Niels Otto Søndertoft Hansen, Toftlundvej 13, 7430 Ikast R-83 0,57 Niels Otto Søndertoft Hansen, Toftlundvej 13, 7430 Ikast R ,67 Niels Otto Søndertoft Hansen, Toftlundvej 13, 7430 Ikast R ,17 Niels Otto Søndertoft Hansen, Toftlundvej 13, 7430 Ikast R ,70 Niels Otto Søndertoft Hansen, Toftlundvej 13, 7430 Ikast R ,12 Niels Otto Søndertoft Hansen, Toftlundvej 13, 7430 Ikast R ,49 Niels Otto Søndertoft Hansen, Toftlundvej 13, 7430 Ikast R ,32 Herdis Annelise Lillegård, Vester Isen Vej 17, 7430 Ikast Forpagtede arealer, i alt: 99,8 Administrator af boet 61

62 Bilag 2 Drifts-logbog En driftslogbog svarende til nedenstående føres løbende med angivelse af datoer for, hvornår hvilke hændelser er indtruffet jævnfør vilkår for miljøgodkendelsen. Drifts-logbog for Toftlundvej 11, 7430 Ikast, perioden 1. januar 20 til 31. december 20 Vilkår 2.3. Dato for svigt Dato og for genoptaget drift Bemærkninger Proteinindholdet i minkfoderet er over 31 % af OE (uge 30-47) Vilkår 2.2. Gyllerender ved mink er ikke tømt en gang ugentligt Dato for svigt Dato for genoptaget drift Bemærkninger Vilkår 2.5. Halm under bure er ikke tilført ad libitum eller ikke skiftet en gang om måneden Dato for svigt Dato for genoptaget drift Bemærkninger Vilkår 6.1. Der er ikke etableret 22 % ekstra efterafgrøder Dato for svigt Dato for genoptaget drift Bemærkninger Vilkår 2.8. Skader på gyllebeholdernes teltoverdækning Dato for skade Dato for udbedring af skade Bemærkninger 62

63 Bilag 3 Beredskabsplan for.. Indholdsfortegnelse: TELEFONNUMRE 65 BRAND- OG EVAKUERING 66 OVERLØB AF GYLLE 67 KEMIKALIE- OG OLIESPILD 68 STOPHANER / HOVEDAFBRYDERE 69 STRØMSVIGT 70 TRANSPORT AF BEKÆMPELSESMIDLER 71 Bilag A Kort over ejendommen 72 Bilag B Kort over udløb fra dræn til vandløb 73 Udarbejdet af.. 63

64 Denne beredskabsplan er udarbejdet som en del af ejendommens miljøgodkendelse med det formål at stoppe og begrænse evt. uheld med konsekvenser for det omgivne miljø. Planens indhold skal være kendt af gårdens ansatte mm. og udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand, ol. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året og skal være let tilgængelig og synlig. Beredskabsplanen findes i mappe på kontoret/. Kopi af beredskabsplanen findes i mappe på kontoret/. Kort materiale. Bagerst er der et oversigtskort over ejendommen mm. med angivelse af: Mark- og drikkevandsboringer/brønde Kemikalielager (f.eks. bekæmpelsesmidler, handelsgødning, svovlsyre til forsuring) Dieseltanke og olietanke (overjordiske og nedgravede) Drænbrønde / regnvandsbrønd / afløb Udløbspunkter til vandløb / jord fra dræn Slukningsmateriel og åndedrætsværn Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v. vt. fald/kote mod vandløb/dræn/brønde og boringer Trykflasker/oplag af f.eks. F-gas, stationære F-gasbeholdere, svejseanlæg m.v. - Flugtveje for dyr/ frigørelse mm. Husk Ved store uheld ring altid 1-1-2, ved mindre uheld ring altid til miljømyndighederne. Er man i tvivl ring Efter brand mm. tag kontakt med miljømyndighederne med hensyn til genopbygning af stald mm. 64

65 TELEFONNUMRE Nærmeste telefon står i og har nr.. Miljømyndighed Falck Brandvæsen Lægevagt Tandlægevagt Landbocenteret Dyrlæge kontaktes på telefon kontaktes på telefon kontaktes på telefon kontaktes på telefon kontaktes på telefon kontaktes på telefon kontaktes på telefon dag eller nat dag eller nat dag og nat dag eller nat dag eller nat dag eller nat dag eller nat Foderstofforretning kontaktes på telefon dag eller nat Elektriker Smeden VVS Ventilationsfirma kontaktes på telefon kontaktes på telefon kontaktes på telefon kontaktes på telefon dag eller nat dag eller nat dag eller nat dag eller nat 65

66 BRAND- OG EVAKUERINGSINSTRUKS Ved brand der ikke kan slukkes ved egen hjælp. 1. Tilkald brandvæsenet - RING oplys: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra Hvad er der sket og at det er en gårdbrand Er der tilskadekomne - hvor mange Er dyrene kommet ud art og antal der evt. er fanget 2. Kontakt ejeren,. på tlf. 3. Iværksæt rednings- og slukningsarbejde hvis det er muligt og forsvarligt, herunder fjernelse og evakuering af dyr, olie, trykflasker, gødning og kemikalier Placering af slukningsmateriel er angivet på oversigtskortet. Hvis det ikke er muligt at slukke branden - forsøg at begrænse den ved lukning af døre og vinduer 4. Modtag brandvæsenet og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet oplys endvidere: Evt. tilskadekomne eller dyr der ikke er reddet i sikkerhed Hvor det brænder Brandens omfang Hvor der er adgangsveje På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen: 66

67 OVERLØB AF GYLLE INSTRUKS 1. Ved større overløb af gylle eller ved brud på gylletanken - RING 112 oplys: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud Om der er risiko for forurening af vandløb, eller drikkevandsboring 2. Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne 3. Kontakt ejeren,. på tlf. 4. Kontakt miljømyndighederne ved tlf Forsøg opdæmning for at undgå, at gylle løber til. drænbrønd placeret.. (se bilag X). Opdæmningen kan evt. foretages med jord, halmballer ol. afhængig af mængden af gylle. Er gyllen løbet til dræn skal der laves en opdæmning af vandløbet med en bigballe (se bilag X) 6. Hvis gyllen løber i vandløbet vil det påvirke dambrug på.. Kontakt dambruger på tlf.. eller Medhjælp/fodermester. på tlf Modtag brandvæsenet/miljømyndighederne og udlever denne mappe med sammen med kortmaterialet På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen: 67

68 KEMIKALIE- OG OLIESPILD INSTRUKS 1. Ved større overløb af mælk, kemikalier og olie - RING 112 oplys: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra Hvad der er sket, hvad og hvor meget der er løbet ud Om der er risiko for forurening af vandløb,drikkevand 2. Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne 3. Kontakt ejeren,. på tlf. 4. Kontakt miljømyndighederne ved tlf Forsøg opdæmning for at undgå, at det løber til drænbrønd placeret.. (se vedlagte kort). Opdæmningen kan evt. foretages med jord, halmballer ol. afhængig af mængden og art. Er f.eks. olie løbet til dræn kan man lave en opdæmning af vandløbet med en bigballe (se vedlagte kort) 6. Hvis mælk, kemikalier eller olie er løbet i vandløbet vil det påvirke dambrug på.. Kontakt dambruger på tlf. eller Medhjælp/fodermester. på tlf.. 7. Modtag brandvæsenet/miljømyndighederne og udlever denne mappe med sammen med kortmaterialet På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen: I.. samt i kemikalierummet findes der savsmuldspakker og kattegrus der kan benyttes til at opsuge spildte væsker. 68

69 STOPHANER / HOVEDAFBRYDERE Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v. skal ligeledes noteres på kortet over ejendommen. Vand Hovedhane sidder ved. I -stald sidder stophane ved. I -stald sidder stophane ved. I -stald sidder stophane ved. I -stald sidder stophane ved. I -stald sidder stophane ved. Elektricitet Hovedafbryder sidder ved:. El-tavle sidder ved:. Nye ampere sikringer opbevares i. Nye ampere sikringer opbevares i. Nye ampere sikringer opbevares i. Der bruges automatsikringer. Afbryder til sidder ved. Afbryder til sidder ved. Afbryder til sidder ved. Afbryder til sidder ved. 69

70 STRØMSVIGT INSTRUKS 1. Vurder om dyr vil lide under træk fra nødopluk eller varme. 2. Tjek alle stalde og se, om nødoplukket er åben. 3. Begræns trækgener og varmeudvikling (overbrusning). 4. Kontroller at der ikke sker forurening som følge af manglende strøm til pumper ol. 5. Ved strømsvigt på over ca. 2 timer, ring til og forhør om varigheden af udfaldet. Telefon nr.. 6. Eventuelt i værdsæt opstart af nødstrømsgenerator. 70

71 TRANSPORT AF BEKÆMPELSESMIDLER Sørg for sikker transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. 1. Bekæmpelsesmidler skal under transport være sikret mod stød og uheld. En lukket tæt plastkasse (eks. en køleboks) er velegnet. 2. Medbringe en spand/sæk med fint savsmuld til opsugning af spildt middel samt en skovl og f.eks. plasticposer/plastspand til en hurtig indsats. Uanset koncentrationen kan et spild på mindre end ca. 2 liter med en hurtigt indsats fjernes fra jorden. 3. Medbring altid en mobiltelefon således at det er muligt at hurtigst at tilkalde hjælp ved held. 4. Hvor der arbejdes med bekæmpelsesmidler, skal der være førstehjælpeudstyr og øjenskyllemiddel til rådighed Meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler skal overalt opbevares forsvarligt under lås. Øvrige bekæmpelsesmidler skal opbevares forsvarligt. For alle midler gælder, at de opbevares utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer m.v. Derudover gælder følgende: - Kemikalierummet skal være godt ventileret, tørt og frostfrit med god belysning. - Der skal findes et sugende materiale f.eks. savsmuld til opsamling af spild. - Døre skal være forsynet med en støbt kant, der kan tilbageholde eventuelt spild. - Gulve skal være tætte og uden afløb. 71

72 Kort over ejendommen 72

73 Kort over udløbspunkter fra dræn til vandløb 73

74 Bilag 4 TEKNIK OG MILJØ Martin Alstrup Jensen Toftlundvej Ikast Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf teknik@herning.dk Dato: 7. februar 2013 Udtalelse om arealer beliggende i Herning Kommune Sagsbehandler: Louise Lindegaard Weinreich Sagsnr.: P (bedes anvendt ved henvendelse) Martin Alstrup Jensen har søgt Ikast-Brande Kommune om en 12 miljøgodkendelse af husdyrbruget beliggende på Toftlundvej 11, 7430 Ikast. Herning Kommune udtaler sig på den baggrund om arealer beliggende i Herning Kommune. Det oplyste: 1. Arealet beliggende i Herning Kommune udgør 16,26 ha og betegnes mark 22-0, 23-0, 24-0, R-18-0, R-26-0 og R Dyretrykket er på 1,38 DE/ha 3. Arealerne R-18-0, R-26-0 og R-87-0 er ikke drænede 4. Arealerne 22-0, 23-0, 24-0 er drænede 5. Arealerne dyrkes med 22 % efterafgrøder udover PD-krav Herning Kommune stiller følgende vilkår til arealerne, der indgår i miljøgodkendelse af Toftlundvej 11 og som er beliggende i Herning Kommune: 1. Der skal på husdyrbrugets udbringningsarealer være mindst 22 % ekstra efterafgrøder, udover Plantedirektoratets til enhver tid gældende krav. De 22 % ekstra efterafgrøder kan ikke erstattes af opsparede efterafgrøder. 74