Aktuelle udfordringer i sektoren -Indlæg på PwC Bankseminar. v/direktør Jan Kondrup, Lokale Pengeinstitutter jk@lopi.dk

Transkript

1 Aktuelle udfordringer i sektoren -Indlæg på PwC Bankseminar v/direktør Jan Kondrup, Lokale Pengeinstitutter jk@lopi.dk Middelfart, den 26. november

2 Lokale Pengeinstitutter (LOPI) hvem er vi? 62 medlemmer 22 banker 30 sparekasser 5 andelskasser 1 bank i Grønland 2 banker og 2 sparekasser på Færøerne Ca ansatte og 500 filialer 2

3 Pengeinstitutternes markedssegmenter for udlån LOPI s kernemarked er lån til private og til SMV-segmentet i DK Banksektorudlånet (uden hensyntagen til størrelsesforhold) Lån via udenlandske filialer Lokale pengeinstitutter er stort set ikke til stede i dette marked Lån til store virksomheder Prioritetslån Lån til SMV i Danmark Lån til private i Danmark Lokale pengeinstitutter formidler fortrinsvis realkreditlån, der ikke optræder på egen balance Lokale pengeinstitutters kernemarked Markedsandel ca. 25 % Pengeinstitutternes udlån fordelt på kategorier Størrelsen af de enkelte segmenter fremgår ikke af figuren, da der ikke findes præcise tal herfor. 3

4 Politiske initiativer Økonomisk vækst Lavrentemiljø/ pres på toplinjen Regulering Kundeadfærd og -behov Digitalisering/ Disruption? Trængt landbrug Største udfordring: At sikre en fortsat bæredygtig forretningsmodel i en hastig foranderlig verden

5 Bliver forretningsmodellen disrupted? Disruption : Eksisterende forretningsmodel spiller fallit/bryder helt eller delvis sammen, fordi fremkomsten af mange nye digitale muligheder får kunderne til hurtigt at falde fra Forstærkes af at sektoren er blevet meget hårdere reguleret, den lave økonomiske vækst og rente, skærpet konkurrence og højere kundeforventninger Kan pengeinstitutternes forretningsmodel fortsat indeholde både relationsbank (allround rådgivning af kunderne) og transaktionsbank (uden tæt kunderelation, f.eks. betalinger)? Det er især betalingsområdet, der nu er under angreb fra nye indtrængere, der ikke går efter at være bank, men masser af trafik på nettet! Man kan næppe sætte sin lid til, at Finanstilsynet og nye regler hurtigt vil kunne sætte disse nye indtrængere på plads! 5

6 Hvad kan man gøre? Lade stå til og holde helt fast ved den bestående forretningsmodel - NÆPPE KLOGT Passivt lade nye indtrængere snuppe en del af forretningen (primært inden for betalingsområdet)- NÆPPE KLOGT, MEN MÅSKE UUNDGÅELIGT Satse på at være first mover med nye digitaliseringsløsninger MÅSKE KLOGT FOR NOGLE, MEN OGSÅ DYRT OG FARLIGT Begrænse/forhindre ovennævnte indtrængen via tættere og nye samarbejder - FORNUFTIGT Holde fast ved ens kernekompetencer (primært knyttet til relationsbank ) og tilpasse ens distributionssystem til digitaliseringen - FORNUFTIGT Være vågen, agil og omstillingsparat - FORNUFTIGT 6

7 Vigtigt at tilpasse forretningsmodellen til den digitale fremtid Udviklingen kræver ledelsens opmærksomhed på en anden måde end tidligere og stiller også krav til flere kompetencer i bestyrelsen Spørgsmålet er, om man skal stile efter at blive et softwarehus? - eller om man skal have en anden tilgang til det digitale univers? For det typiske lokale pengeinstitut vil løsningen være at holde fast i den personlige kunderelation, den lokale forankring samt korte beslutningsveje Samtidig med at man kommunikerer i øjenhøjde via elektroniske kanaler og sociale medier (e-filialer, proaktiv rådgivning, ændrede åbningstider) For eksempel ved at pengeinstituttets egne medarbejdere holder videomøder med kunderne fra filialen - i stedet for at gøre brug af fremmede medarbejdere ansat i et call-center 7

8 Alle undersøgelser viser, at kunderne prioriterer kvaliteten af kunderådgivningen højt også højere end pris og produkter Jo mere digitaliseret verden bliver - jo vigtigere bliver kundekontakten og den gode kundeoplevelse, når man endelig mødes ( Sandhedens øjeblik ) Selv unge, der er vokset op i en digital verden, vil gerne rådgives personligt af pengeinstituttet i forbindelse med de store beslutninger i livet boligkøb, pensionsopsparing, jobskifte, skilsmisse osv.

9 Ansigt til ansigt En undersøgelse foretaget af antropologer fra MADE Design for Finanssektorens Uddannelsescenter viser, at de unge ønsker to ting af banken tilgængelighed til penge og rådgivning om penge Tilgængeligheden kan klares via pc, mobiltelefon osv., men rådgivningen kræver en tillidsfuld relation til pengeinstituttet/rådgiveren, og det kræver igen, at man mødes fra tid til anden En dugfrisk analyse fra Accenture i USA viser i øvrigt, at de amerikanske lokale pengeinstitutter sidste år fik 5 procent flere kunder i alderen fra år 9

10 Kundetilfredshed Privatkunder filialbankerne topper Handelsbanken Øvrige banker - LOPI Arbejdernes Landsbank 76,8 77,2 77,7 Spar Nord 75,8 Sparekassen Kronjylland 72,5 Sydbank 71,4 Jyske Bank Branchen Nykredit Bank Nordea 70,1 69,8 69,5 68,8 Danske Bank 65, Kilde: EPSI, oktober

11 Fysisk tilstedeværelse fortsat relevant - antal filialer H1 LOPI Danske Bank Nordea 11

12 Digital udvikling Den bagvedliggende finansielle infrastruktur skal fungere optimalt. I Danmark er det mere eller mindre et sektoranliggende. Til gengæld konkurreres der på produktsiden Meget kan klares online. Det er ikke nok (MEN VIGTIGT) at sætte strøm til gamle back-office processer. Teknologien kan også give merværdi for kunden. Dybest set handler det mere om kunden end om produktet. Og om at være tilgængelig - både fysisk og online - OG SÅ HANDLER DET FORTSAT OM TILLID!

13 De mindre og mellemstore pengeinstitutter har ikke hver især mand siddende i en lukket bunker og lave udvikling og digitalisering! Nej udviklingsressourcerne er spredt ud på mange fælles selskaber, herunder LOPI, BOKIS, LP MasterCard, SWIPP, Totalkredit, Letpension/PFA, AP Pension, DLR Kredit, BankInvest, Sparinvest, Privatsikring/Codan og ikke mindst IT-centralerne BEC, Bankdata og SDC samt JN Data. Eric Clapton ville heller ikke være den samme med kun én streng!

14 De lokale pengeinstitutters kernekompetencer og styrke ligger i nærheden, kunderådgivning i øjenhøjde, korte beslutningsveje, gode samarbejdsrelationer og den lokale forankring og dermed den gensidige forståelse og afhængighed mellem pengeinstitut, kunde og lokalsamfund disse bør ikke sendes på pension eller disruptes!

15 BNP estimater (november 2015) Faktisk Skøn Skøn Ændring ift. prognosen fra november 2014 Skøn Skøn Pct. år-til-år USA 2,4 2,4 2,5-1,1-0,2 Euroområdet 0,9 1,5 1,8 0,4 0,4 Tyskland 1,6 1,5 1,8 0,5 0,5 Frankrig 0,2 1,1 1,3 0,3 0,2 Italien -0,4 0,8 1,4 0,4 0,5 Spanien 1,4 3,2 2,7 1,2 0,9 Storbritannien 2,9 2,4 2,4-0,3-0,2 Japan -0,1 0,6 1,0-0,1 0,4 Kina 7,3 6,8 6,5-0,3-0,2 Indien 7,3 7,2 7,3 0,5 1,0 Kilde: OECD 15

16 Kvartalsvis BNP-vækst i USA 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% -2,0% -2,5% Kilde: Bureau of Economic Analysis 16

17 Inflation i eurozonen 3,0% 10,0% 2,0% 7,5% 5,0% 1,0% 2,5% 0,0% 0,0% -1,0% -2,5% -5,0% -2,0% -7,5% -3,0% Energipriser (h. akse) Forbrugerpriser Forbrugerpriser eksl. Energi -10,0% Kilde: Eurostat 17

18 Oversigt over dansk økonomi Faktisk Skøn Skøn Realvækst i pct. BNP 1,1 1,6 2,0 Privat forbrug 0,7 1,9 2,3 Offentligt forbrug 0,2 1,2 0,4 Faste bruttoinvesteringer 4,0 0,3 2,8 Eksport 2,6 1,0 3,3 Import 3,8-0,4 3,9 Vækst i pct. Inflation 0,6 0,6 1,6 Boligpriser 3,4 5,3 3,6 Antal i tusinde Bruttoledighed Kilde: Nationalbanken, Det Økonomiske Råd, Danske Bank og Nordea samt egne beregninger 18

19 Dankorttransaktioner og forbrugertillid Antal dankorttransaktioner Forbrugertillidsindikator Kilde: Danmarks Statistik 19

20 Årlig vækst i bruttoinvesteringer 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger 20

21 Prisindeks for enfamiliehuse (2006=100) Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik 21

22 Udlån og indlån korrigeret for repo er Udlån Indlånsoverskud, højre akse Indlån

23 Udlånsprocenter 23

24 Lavrentemiljøet En udfordring, som de færreste havde forudset, og som kan vare ved længe! Lægger pres på toplinjen og straffer de forkerte Alene i LOPI s kreds er der nu et indlånsoverskud på 70 milliarder kr. Samtidig har Nationalbanken igen sænket foliorammerne til under 15 milliarder kr. for LOPI s medlemmer, mens bankens rente på indskudsbeviser fortsat er minus ¾ % p.a. 24

25 Anvendelse af Nationalbankens instrumenter Kilde: Nationalbanken 25

26 - Stor overskudslikviditet må ikke indbyde nogen til at forfalde til lidt for smarte og alternative investeringsstrategier. - Gyngerne og karrusellen-effekten ej tilstede i et nulrentemiljø! - Derfor: Fastholdelse af stram omkostningsstyring - Derfor: Ej slækkelse på kreditkvaliteten - Derfor: Styrkelse af investeringsområdet/ private local banking - Derfor: Overveje om ens krav til overskudsgraden fortsat er rimelig. I et lavrentemiljø bør en lavere forrentning af egenkapitalen end ellers ikke i sig selv anfægte ens forretningsmodel! CAPM!

27 Hvordan er det gået i LOPI s medlemskreds? Samlede tal for 1. halvår 2015 Det danske banklandskab 27

28 Nedskrivninger fordelt på brancher 2014 Kilde: Finanstilsynet 28

29 Nedskrivningsprocent 2014 (sektor) Pengeinstitutternes nedskrivningsprocent 2014 inden for forskellige brancher 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Kilde: Finanstilsynet 29

30 Realiserede tab (sektor) Udviklingen i pengeinstitutternes realiserede tab på landbrug Mio. kr Tallene i 2015 og frem vil sandsynligvis også komme til at ligge højt pga. rekonstrueringer af effektive landmænd og ejerskifte af bedrifter, hvor effektiviteten er for ringe. Kilde: Finanstilsynet 30

31 Nye politiske toner fra Christiansborg og Finanstilsynet - om, at banksektoren ikke skal pålægges for mange og for stramme krav :-)) Deltagelse i Bankunionen er også sat på hold! I pipelinen på reguleringsfronten: * Indfasning af nye kapitalkrav frem til 2019 * Indfasning af nye LCR-krav frem til 2018 * Direktiv om genopretning- og afvikling * Krav om nedskrivningsegnede passiver (TLAC, MREL/NEP)? * Nye standardmetode fra Basel og nyt gulvkrav for IRB-institutter? * Nye forventningsbaserede nedskrivningsregler fra 2018 * Kreditregister 2019 * MiFID II fra 2017/2018? * Diverse tiltag på forbruger-beskyttelsesområdet

32 Indfasning af kapitalbuffere er begyndte i 2015 Medfører større fokus på CET1 overdækning 22 % af vægtede poster (RWA) Total +1,5% 2,5% 8% +1% 1,875% +0,5% 0,625% 1,25% 4% 2,5% 2% 2% 2% 2% 2% Total 8% 2% 2% 1,5% 4% Total 8,5% Total 9,625% Total 10,75% Total 11,875% +2% Total 13% 2,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 4,5% 4,5% 4,5% 4,5% 4,5% Konjunkturbuffer Bevaringsbuffer Supplerende kapital Hybrid kapital Egentlig kernekapital 32

33 Afviklingsfondens formue I Fondens formue skal udgøre 1 pct. af de dækkede indskud og opbygges over en 10-årig periode (målniveau ca. 9 mia. kr.) Op til 30 pct. af bidraget kan udgøres af betalings-forpligtelser Halvt bidrag senest 31/ (ca. 450 mio. kr.) Bidrag til Afviklingsfonden for institutter med balance > 7,5 mia. kr. eller (passiver - kapitalgrundlag (summen af indlån < kr.)) > mio. kr.: 1. Basisbidrag beregnes som instituttets relative andel af sektorens passiver minus kapitalgrundlag minus (summen af indlån < kr.) 2. Basisbidraget multipliceres med en risikoindikator [0,8-1,5], som fastsættes af Finansiel Stabilitet 3. Institutterne kan ikke selv beregne beløbet 33

34 Afviklingsfondens formue II Bidrag til Afviklingsfonden for institutter med balance < 7,5 mia. kr. og (passiver - kapitalgrundlag (summen af indlån < kr.)) < mio. kr.: B = Passiver i alt minus kapitalgrundlag minus summen af indlån mindre end kr. Årligt bidrag til Afviklingsfonden B < 375 mio. kr kr. 375 mio. kr. < B < 750 mio. kr kr. 750 mio. kr. < B < mio. kr kr mio. kr. < B < mio. kr kr mio. kr. < B < mio. kr kr mio. kr. < B < mio. kr kr. 34

35 Ny nedskrivningsmodel fra 2018 Ændringer i kreditrisiko siden første indregning Væsentlig forøgelse i kreditrisiko Objektiv indikation for værdiforringelse Første indregning Fase 1 Fase 2 Fase 3 Nedskrivning 12 måneders forventet kredittab Forventet tab for hele løbetiden Forventet tab for hele løbetiden Effektiv rente beregnes af Brutto bogført beløb Brutto bogført beløb Netto bogført beløb 35

36 Den private sektors nettoopsparing Procent af BNP 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0 Nettofordringserhvervelse, privat sektor (opsparing - investeringer) Kilde: Danmarks Statistik 36

37 Den private sektors nettoopsparing og kriser Procent af BNP 12,0 10,0 2. oliekrise "Kartoffelkuren" ITkrisen Finanskrisen 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0 Nettofordringserhvervelse, privat sektor (opsparing - investeringer) Kilde: Danmarks Statistik 37

38 Den private sektors nettoopsparing som advarselslampe Procent af BNP Nedskrivningsprocent 12,0 10,0 2. oliekrise "Kartoffelkuren" ITkrisen Finanskrisen 3 2,5 8,0 2 6,0 1,5 4,0 1 2,0 0,5 0,0 0-2,0-0,5-4,0-1 -6,0-1,5-8,0-2 Nettofordringserhvervelse, privat sektor (opsparing - investeringer) Sektorens nedskrivningsprocent Kilde: Danmarks Statistik og Finanstilsynet 38

39 Er udlånsvækst lige om hjørnet? 17,5 15,0 2. oliekrise "Kartoffelkuren" ITkrisen Finanskrisen , ,0 20 7,5 15 5,0 10 2,5 5 0,0 0-2,5-5 -5, ,5-15 Nettofordringserhvervelse, privat sektor (opsparing - investeringer) Sektorens nedskrivningsprocent Sektorens udlånsvækst (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og Finanstilsynet 39

40 Tak for ordet! Jan Kondrup: