små og mellemstore virksomheder Konjunkturvurdering september 2009

Transkript

1 små og mellemstore virksomheder Konjunkturvurdering september 2009

2 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst og udvikling. Vi tager os af små og mellemstore virksomheders interesser over for politikere og øvrige myndigheder både i Danmark og EU. Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over små og mellemstore virksomheder indenfor byggeri, industri, auto, service og butiksfag. Medlemsskaren repræsenterer en stor og mangfoldig del af dansk erhvervsliv. Medlemsvirksomhederne repræsenterer både traditionelle håndværksfag, højteknologiske fremstillingsvirksomheder og helt nye fagområder, som IT, design og grafiske fag. Og de bidrager alle til at skabe nye arbejds- og uddannelsespladser. HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING september 2009 ISSN: Håndværksrådets SMV-konjunkturvurdering udgives af Håndværksrådet 4 gange årligt. SMV-konjunkturvurderingen kan hentes gratis på Håndværksrådets hjemmeside. Redaktionen af nærværende udgave er afsluttet 23. september Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge København S Tlf Fax Ansv. red.: Jacob Thiel (thiel@hvr.dk) Redaktion: Michael H. Nielsen (mhnielsen@hvr.dk) Layout: Theis Brouer-Jensen og Katja Petersen

3 indhold Små spæde tegn på fremgang... 4 Byggeri og industri hårdest ramt af krisen... 5 Efterspørgsel er fortsat lav... 6 Renoveringspulje uden effekt... 8 Konsekvenser af krisen... 9 Strategi i en krisetid...10 Bilag

4 Små spæde tegn på fremgang Håndværksrådets konjunkturbarometer fortsætter fremgangen i tredje kvartal i år om end stigningen kun er på 2 pct. Det skyldes primært positive forventninger til udviklingen i dansk økonomi. Virksomhedernes faktiske økonomiske situation er dog fortsat alvorlig, og det er med til at holde det samlede barometer nede. Barometeret ligger stadig langt under niveauet for godt to år siden det tidspunkt hvor finanskrisen startede i USA. Det er bekymrende, at de små og mellemstore virksomheder (SMV er) må stole på forhåbninger til fremtidige samfundstendenser, når de ikke samtidigt mærker en egentlig fremgang på egen krop. Det indvirker bl.a. negativt på deres evne til at låne penge i banken. Når virksomhederne på nuværende tidspunkt stadig er mærket af krisen, er det afgørende, at de får adgang til den fornødne kapital. Den positive udvikling i barometeret skal på ingen måde bruges som et argument for, at der ikke skal stadig gøres mere for at hjælpe virksomhederne på vej. Det er vigtigt, at regeringen holder et højt ambitionsniveau, når det gælder erhvervspakker, som er rettet mod at hjælpe de små og mellemstore virksomheder. Manglen på efterspørgsel og finansieringsvanskeligheder er fortsat de små og mellemstore virksomheders største udfordringer på trods af adskillige drypvise initiativer fra regeringen. Og der er ingen forbedring at spore på disse områder i tredje kvartal. Figur 1: Udviklingen i SMV-konjunkturbarometeret Bedre Dårligere Det har en række konsekvenser for de små og mellemstore virksomheder: Antallet af SMV er, som forventer et dårligere resultat i år end sidste år, er steget med 4 procentpoint. Omkring 25 pct. af virksomhederne har sat prisen ned på flere af deres ydelser/varer. Bankerne er som i de to forrige kvartaler tøvende med at låne penge til SMV erne. Omtrent 50 pct. af virksomhederne føler sig stadig af manglende finansiering, og af dem føler en tredjedel sig væsentligt. Dette er en fortsættelse af den dårlige situation fra de forrige kvartaler. Vigende efterspørgsel betyder, at virksomhederne fortsat må justere antallet af ansatte, og næsten hver fjerde SMV er forventer at afskedige medarbejdere indenfor de næste 6 måneder. Regeringen har bl.a. iværksat renoveringspuljen for at stimulere privatforbruget i den hårdt ramte byggebranche. Det viser sig desværre, at renoveringspuljen ikke har haft den ønskede effekt. Tre ud af fire af byggevirksomheder mener ikke, at den vil påvirke årets resultat positivt. Håndværksrådets konjunkturanalyse viser samtidigt, at virksomhederne generelt er afventende og passive i deres håndtering af 4

5 krisen. Kun i den hårdt ramte industribranche forsøger en stor del af virksomhederne at tackle krisens udfordringer offensivt. Op mod 40 pct. af virksomhederne blandt de mindre industrivirksomheder svarer, at de opsøger nye kunder og markeder offensivt. Det gælder kun ca. en sjettedel af virksomhederne i byggesektoren. Vi kan konstatere ud fra undersøgelsen, at der en øget tiltro til dansk økonomi på 8 procentpoint, og fordelene ved at investere er steget med 4 procentpoint. Det betyder, at konjunkturbarometeret ender på netto -35 pct. Forventningerne i er tråd med en række nøgletal i økonomien, som viser, at bunden er ved at være nået, og at den danske økonomi måske kan se frem til at opleve en svag vækst i resten af Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema udsendt til ca respondenter, hvoraf 967 SMV er har svaret primo september. Figur 1 Virksomhederne beskæftiger sig indenfor byggeri, mindre industri, butikshåndværk, autoreparation samt beslægtede servicefag. 7 Konjunkturbarometeret 6 er udregnet på baggrund af spørgsmål om virksomhedens generelle situation, virksomhedens forventede resultat, 5 investeringsfordelagtigheden og Danmarks økonomiske situation i forhold til samme tid sidste år. Tallene der danner baggrund 4 for konjunkturbarometeret kan findes i bilag Byggeri 1 og industri hårdest ramt af krisen Som nævnt er SMV ernes forventning til årets resultat blevet netto 4 procentpoint dårligere i 3. kvartal. Bag tallet er der på brancheplan -1 en meget forskellig udvikling. Hvor butiks- og servicebranchen fastholder forventningerne i dette kvartal, så sænker byggeriet og -2 særligt industrien forventningerne til årets resultat med henholdsvis 6 procentpoint og 11 procentpoint. -3 Byggebranchen -4 bliver bl.a. ramt af, at byggeriet er gået i stå. I de første 6 måneder af 2009 faldt boligbyggeriet med næsten en fjerdedel. -5 Og etagebyggeriet faldt med ca. 40 pct. Virksomhederne indenfor industrien rammes også af faldende indenlandsk efterspørgsel. Dertil kommer, at den globale økonomiske situation rammer de små og mellemstore industrivirksomheder hårdt på eksporten, og næsten halvdelen af industrivirksomhederne forventer et dårligere resultat i år end Bedre sidste år, som det fremgår Dårligere af figur 2. Dermed fortsætter industrivirksomhederne med at nedjustere forventningerne til årets resultat. Figur 2 Figur 2: Forventninger til årets resultat fordelt på branche butik byggeri industri service SMV Byggeriet og industrien er altså ramt af faldende efterspørgsel, og analysen viser, at 22 pct. af byggevirksomhederne og hele 42 pct. Figur af industrivirksomhederne 3 føler sig meget begrænsede af manglende efterspørgsel. Derfor vil efterårets erhvervspakke være en kærkommen lejlighed til at drøfte, hvordan de små og mellemstore virksomheder i højere grad kan tilgodeses igennem en differentiering og effektivisering af eksportstøtten. Forventningerne til årets resultat varierer også meget fordelt på virksomhedsstørrelse. Kun virksomheder med og over 50 ansatte vurderer 1 netto et 2-4 lidt bedre resultat 5-9 i dette kvartal end 20-49i 2. kvartal 50+ i år. Resten af virksomhederne forventer netto et lavere resultat, og særligt enkeltmandsvirksomhederne og virksomheder med ansatte nedjusterer deres forventninger. -1 Det er bekymrende, at der over en bred kam ses en markant forværring for kvartalet for de små og mellemstore virksomheder. -2 Som det fremgår af figur 2, er forventningerne nu faldet samlet set til -22 pct. Ved -3 at fremrykke offentlige investeringer, som også vismændene foreslår, kan regeringen skabe bedre skoler, institutioner og hospi

6 -5 taler til borgerne. Det vil alt andet give mere aktivitet og mulighed for større indtjening for de små og mellemstore virksomheder. Figur 33: Forventningerne til årets resultat fordelt på virksomhedsstørrelse Nedjusteringerne i forventet resultat skyldes først og fremmest manglende efterspørgsel, som bliver gennemgået nedenfor. Efterspørgsel er fortsat lav Tredje kvartal er stadig stærkt præget af de lave konjunkturer. Opbremsningen i privatforbruget fortsætter med at påvirke virksomhederne negativt, og hele 40 pct. af virksomhederne føler sig eller meget af manglen på efterspørgsel. Det er kun en marginal forbedring i forhold til tidligere på året, og det viser, at der stadig er et stykke til, at krisen kan afblæses. Situationen med manglende efterspørgsel er stort set uændret fra de forrige kvartaler og det på trods af at regeringen i mellemtiden har lanceret deres meget omtalte renoveringspulje, som er iværksat for at skabe efterspørgsel i først og fremmest byggebranchen, og dermed støtte beskæftigelsen. Tallene i Håndværksrådets konjunkturanalyse viser tydeligt, at renoveringspuljen ikke har haft den ønskede effekt og i bedste fald har ramt skævt i forhold til den målgruppe af virksomheder, den er tiltænkt. Størstedelen af de små og mellemstore virksomheder vurderer utvetydigt, at renoveringspuljen ingen effekt har haft på efterspørgslen. (se figur 6 nedenfor) Som det fremgår i figur 4, har en anden finanspolitisk lempelse som udbetalingen af den særlige pensionsopsparing heller ikke formået at stimulere efterspørgslen hos SMV erne. 6

7 Figur 4 Figur 4: Efterspørgsel de sidste tre kvartaler Meget 7 6 Begrænset 5 Figur 4 4 Lidt Slet ikke Meget 7 6 Begrænset 5 4 Eftervirkningerne fra finanskrisen fortsætter med at spøge i tredje kvartal af 2009, hvilket påvirker Lidt de små og mellemstore virksomheder negativt i forhold til at skaffe den fornødne kapital til at drive deres virksomhed. Medmindre bankerne bliver mindre Figur 5 3 rigide 2 med hensyn til at låne ud til virksomheder med en lidt større risiko end kun de mest polstrede Slet virksomheder, ikke 5 kan det betyde enden 1 for mange udsatte, men ellers veldrevne virksomheder. 4 4 Virksomhedernes forventninger om, at bunden er nået, og at det går den rigtige vej, har endnu ikke fået bankerne til at give efter på 3 deres stramme lånevilkår - tværtimod. Således mener 29 pct. af virksomhederne, at de i væsentlig eller høj grad er besværliggjort 3 af manglen på finansiering, hvilket faktisk er en lille stigning fra sidste kvartal. Slet ikke 2 Lidt Figur 2 5. Finansieringsbegrænsninger hos SMV erne Figur 5 1 Begrænset Meget 4 3 Slet ikke 3 Figur 2 6 Lidt Begrænset 1 3 Meget Figur 6 1 Selvom de mindst udsatte virksomheder er bedre rustet til mødet i banken, er det ikke udelukkende de små og mellemstore virksomheder med den dårligste økonomi, som bliver ramt af den strammere kreditpolitik i bankerne. Op imod hver sjette virksomhed, 3 Meget bedre Lidt bedre Uændret Lidt dårligere Meget som har fået et nej til nye lån i banken har en forventning om, at de får et dårligere bedre resultat i år end sidste år. Man må konstatere, at 3 virksomhedernes egne forventninger til fremtidig indtjening ikke er en parameter, som bankerne lægger særlig meget vægt på i Årets resultat sammenlignet med sidste års resultat kreditgivningen. 2 2 I betragtning 1 af at situationen for størstedelen af de små og mellemstore virksomheder er forværret betragteligt, samt at bankernes 1 vilkår på mange områder også har ændret sig som følge af krisen, kan bankerne argumentere for, hvorfor de fører en mere Figur stram 7 udlånspolitik. Håndværksrådet mener, at bankerne afviser mange gode investeringsmuligheder i de små og mellemstore virksomheder, men vi Meget bedre Lidt bedre Uændret Lidt dårligere Meget må også samtidigt konstatere, at krisen ikke tillader, at den nødvendige kapital dårligere kan leveres på markedsvilkår. Derfor hilser Håndværksrådet det velkomment, Årets resultat at regeringen sammenlignet med sin med erhvervspakke sidste års resultat har hævet rammen for Vækstkautionsordningen, men det er Fået nej til lån i banken Fået nej til lån i banken 7

8 ikke nok. Som det forholder sig nu, er vækstkaution gennem vækstfonden for dyr for mange virksomheder. Derfor bør bidragssatsen sænkes samtidigt med, at man overvejer at udvide ordningen, så der kan gives vækstkaution for driftskreditter på under fx 2 mio. kr. i solvente virksomheder. Det vil skabe et bedre grundlag for vækst og innovation i mange mindre virksomheder. Det er værd at bemærke, at næsten halvdelen af SMV erne slet ikke føler sig ramt af manglende kapital. Størstedelen af virksomhederne formår altså at holde hovedet oven vande og kan skaffe tilstrækkelig med kapital. For den store minoritet, som er i problemer, er der dog stadig gavnlige virkninger at opnå igennem en aktiv indsats for at afhjælpe deres finansieringsvanskeligheder. Tallene viser, at for knapt halvdelen af de mest udsatte virksomheder vil det have store eller meget store konsekvenser, hvis ikke de får en forlængelse af momsfristerne. Her er altså gode muligheder for at skabe likviditet til de allermest udsatte virksomheder, som ikke har mulighed for øget kredit eller lån i banken. En anden mulighed er at forkorte betalingsfristerne for kommunerne og offentlige institutioner til 15 dage. Det vil sikre en hurtigere og mere stabil indtægtskilde for mange af de virksomheder, som kæmper med likviditeten. Figur 6: Konsekvenserne af en manglende momsudsættelse i forhold til virksomhedernes finansieringsbegræns ninger Figur 6 i konjunkturanalysen: Konsekvenserne af en manglende momsudsættelse i forhold til virksomhedernes finansieringsbe Meget store konsekvensker Store konsekvenser Mindre konsekvenser Ingen konsekvenser Slet ikke Lidt Begrænset Meget Renoveringspulje uden effekt Regeringens renoveringspulje var et forsøg på at få gang i den hårdt trængte byggebranche, der fra starten af finanskrisen blev ramt af massive afskedigelser. Desværre ser det ud til at renoveringspuljen i bedste fald kun har en meget effekt på efterspørgslen i byggebranchen. Virksomhederne indenfor industrien vurderer desuden, at deres resultat bliver påvirket negativ af renoveringspuljen. Det er vigtigt, at fremtidige initiativer fra regeringen er udformet, så de ikke skaber en stop-go effekt, som man så det i tiden op til startskuddet for renoveringspuljen, hvor alle boligejere satte vedligeholdelsesprojekter på hold, mens de afventede, om de kunne få støtte fra Renoveringspuljen. 8

9 Figur 7. Hvordan påvirker renoveringspuljen årets resultat Figur 8 Positiv påvirkning Negativ påvirkning Netto påvirkning 16% 14% 12% 1 8% 6% 4% 2% -2% Butik Bygge/Håndværk Industri Service SMV -4% Figur 9 En mulighed er at lave en alternativ tilskudsordning til private, som udfører klimaforbedringer på deres boliger. Og så udforme det, så man undgår de problemer, man så 4. i forbindelse kvt med 1. kvt. renoveringspuljen kvt ,3 Konsekvenser 0,25 af krisen Finanskrisen 0,2 og lavkonjunkturen har, som beskrevet, ramt SMV erne hårdt, og på mange punkter har det stadig store konsekvenser for virksomhederne. Som nævnt er efterspørgslen hårdt ramt på trods af regeringens forsøg på at afbøde slaget. Stadig 0,15 flere virksomheder mister faste kunder, og i de sidste 3 måneder har mere end hver fjerde virksomhed mistet faste kunder. I tider, 0,1hvor udsigten Butik til at få nye faste kunder Bygge/Håndværk er små, er det et stort problem Industri for virksomhederne, Service at de mister kunder. SMV -2% 0,05 For at fastholde eller tiltrække kunder føler nogle af virksomhederne sig nødsaget til at sænke prisen på flere af deres varer, og i løbet -4% 0 af 2009 har en stadigt stigende andel af virksomhederne sat priserne ned på deres varer. Alene i de sidste 3 måneder har Mistet faste kunder Sat priser ned mere end hver fjerde virksomhed sat priserne ned for at tiltrække kunder. Figur 8. 9 Hvad har din virksomhed oplevet de sidste 3 måneder?* 4. kvt kvt kvt ,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Mistet faste kunder Sat priser ned *Bemærk at tilsvarende spørgsmål ikke blev stillet i konjunkturanalysen fra 2. kvartal

10 Ledigheden er over det seneste år steget meget. Og det forventes fra regeringen og vismændene, at den vil stige en del endnu. Det er i overensstemmelse med tallene fra denne konjunkturanalyse. 30 pct. af SMV er har indenfor de sidste 3 måneder afskediget medarbejdere, og yderligere 23 pct. forventer at gøre det indenfor de næste 6 måneder. Der er dog tegn på, at omfanget af afskedigelser er faldende. Antallet af virksomheder, der har afskediget medarbejdere i første kvartal, er faldet med 5 procentpoint i forhold til dette kvartal. Figur 9. Hvad har din virksomhed oplevet de sidste 3 måneder?* 4. kvt kvt kvt ,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Oplevet nedgang i medarbejdernes arbejdstid Har afskediget medarbejdere Forventer at afskedige medarbejdere *Bemærk at tilsvarende spørgsmål ikke blev stillet i konjunkturanalysen fra 2. kvartal Strategi i en krisetid Når krisen kradser, er der forskellige måder at håndtere den på, og der er stor forskel på de forskellige brancher. Virksomhederne i byggebranchen, som buldrede frem under højkonjunkturen, satser næsten udelukkende på en løbende tilpasning af virksomheden, og kun 16 pct. prøver at udnytte krisen til at satse offensivt. De hårdt ramte industrivirksomheder prøver derimod i langt højere grad at erobre nye kunder og markeder i et forsøg på at opnå højere markedsandele. Grunden til, at industrivirksomhederne generelt er mere offensiv i deres strategi, kan især tilskrives den meget trængte situation, som mange af disse virksomheder befinder sig i. De små og mellemstore industrivirksomheder ser den offensive strategi som deres chance for at overleve krisen og måske komme styrket ud på den anden side. Industrivirksomhederne anlægger en offensiv strategi til trods for, at de er langt de mest pessimistiske, hvad angår mulighederne for at investere i virksomheden i form af udvidelser i produktionen. Forhåbningerne om at skabe øgede markedsandele og finde nye markeder ved at gøre en aktiv indsats knyttes altså ikke til en reel tro på, at det er muligt at udvide produktionen sandsynligvis på grund af manglende finansiering. Hvis virksomhederne skal komme helskindet igennem krisen, er det nødvendigt, at de er selvstændige i deres problemhåndtering. Især i byggebranchen, som virkelig er præget af dykket i det private forbrug, er det uheldigt at mere end 60 pct. af virksomhederne blot passivt affinder sig med situationen og ikke aktivt forsøger at opsøge nye kunder og markeder. Men bankerne skal også yde deres bidrag til at det kan lade sig gøre. 10

11 Figur 10. Håndtering af krisen 7 6 Vi håndterer konjunktursituationen offensivt ved at søge nye kunder og markeder eller forsøge at udvide vores produktsortiment og kompetencer Vi satser på at være mere konkurrencedygtige ved målrettet at effektivisere vores arbejdsgange, nedbringe omkostningerne og skære de mindst rentable kunder og opgaver væk. 2 1 Butik Bygge Industri Service SMV Vi tager en dag ad gangen og tilpasser løbende virksomheden efter hvilke ordrer, vi får ind, eller hvilke priser, vi kan få for vores arbejde/produkter. 11

12 Bilag 1 Beregning af SMV-konjunkturbarometeret Konjunkturbarometeret viser virksomhedens relative vurdering af udviklingen gennem svar på 4 spørgsmål. Virksomhederne svarer på, hvordan situationen har udviklet sig siden sammen tidspunkt året før. Er situationen i dag, som den var for et år siden, vil indikatoren være netto 0. Det samlede barometer står på netto -35 % i 3. kvartal Det er fremkommet ved, at de virksomheder, der venter fremgang (18 %) fratrukket de virksomheder, der venter tilbagegang (53 %), hvilket giver et netto tal på -35 %. Ved beregning af SMV-indikatoren er gennemsnittet fundet for virksomhedernes svar på følgende 4 spørgsmål: 1. Hvordan vurderer du virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt året før? 2. Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt, at virksomhedens resultat for indeværende år bliver i forhold til resultatet for sidste år? 3. Hvor fordelagtigt mener du, at det er at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? 4. Hvordan vurderer du Danmarks økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? Der er foretaget en vejning af svarene, så hver af de hovedbrancher, Virksomhedens der indgår økonomiske i panelet, situation får den samme vægt, som branchen har på landsplan. Service indeholder kun udvalgte servicefag. Se tallene for de enkelte tabeller på næste side. De 4 bagside grafer Virksomhedens økonomiske situation 1. Hvordan vurderer du at virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til 8 7 samme tidspunkt året før? 3. Hvor fordelagtigt mener du, at det er at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i for- 3 De 2 4 bagside grafer 1 Virksomhedens økonomiske situation Bedre Dårligere -1-2 forventningen -3 til virksomhedens resultat i for hold til sidste år Bedre Dårligere 5 4 forventningen 3 til virksomhedens resultat i for hold til sidste år Bedre Dårligere hold til samme tidspunkt året før? -1 Investeringsfordelagtighed i forhold til året før Bedre Dårligere Investeringsfordelagtighed - i forhold til året før Bedre Dårligere -2-3 Udvikling -4 i vurderingen af Danmarks økonomiske situation i forhold til ét år før De 4 bagside grafer Hvordan forventer du på nuværende tidpunkt, at virksomhedens resultat for indeværende år bliver i forhold til resultatet Bedresidste Dårligere år? forventningen til virksomhedens resultat i for hold til sidste år Bedre Dårligere Investeringsfordelagtighed i forhold til året før tidspunkt -1 sidste år? Bedre Dårligere -2-4 Udvikling i vurderingen af Danmarks økonomiske situation i forhold til ét år før Hvordan vurderer du Danmarks økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme Bedre Dårligere Bedre Dårligere Udvikling i vurderingen af Danmarks økonomiske situation i forhold til ét år før 12

13 Hvordan vurderer du virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt for et år siden? 38% 4 39% 4 51% 6 51% 51% 56% 58% 47% 36% 4 39% 23% 23% 4% -6% -32% -32% -31% Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt, at virksomhedens resultat/overskud for 2008 bliver i forhold til resultatet for 2007? 48% 43% 48% 47% 54% 56% 58% 54% 57% % 41% 4 32% 3 9% -17% -18% -22% Hvor fordelagtigt mener du, det er at investere produktionsudvidelser på nuværende i forhold til samme tidspunkt sidste år? 22% 23% 2 21% 31% 32% 22% 24% 26% 24% 14% 4% 2% -9% -11% -27% -34% -37% -22% -18% Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt Danmarks økonomiske situation på nuværende i forhold til samme tidspunkt sidste år? 5 54% 43% 53% 7 76% 44% 49% 61% 56% 18% 2 16% 2% -37% -46% -68% -76% -76% -78% -7 13