i:\marts-2000\erhv-d-la.doc

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i:\marts-2000\erhv-d-la.doc"

Transkript

1 i:\marts-2000\erhv-d-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: marts 2000 RESUMÈ REGERINGENS ERHVERVSSTRATEGI Notatet kommer med nogle generelle betragtninger i forhold til erhvervsstrategien, samt kommenterer de overordnede pejlemærker regeringen opstiller i forhold til erhvervsudviklingen. Regeringen har en bred og fremadrettet tilgang til erhvervspolitikken. Det er en styrke ved strategien. Efterhånden som arbejdskraften bliver mere knap, må erhvervspolitikken rette sig mere mod at skabe vilkår som gør, at lønmodtagerne bliver beskæftiget i brancher og virksomheder, som tilfører samfundet størst mulig værdi. Dette forstærkes af den fremtidige befolkningsudvikling, som betyder flere ældre. Succes for strategien må blandt være, at alle parter går aktivt ind for den. Det er derfor vigtigt dels at blive taget med på råd, dels at kunne se sig selv i strategien. Det kan man naturligvis ikke på alle punkter, men det skulle gerne være muligt for en del af erhvervsstrategien. AE vil derfor opfordre til, at man er meget opmærksom på disse aspekter, når der efterhånden skal sætte mere kød og blod på erhvervsstrategien. Regeringen opstiller fire overordnede pejlemærker for erhvervsudviklingen. Disse pejlemærker er: produktivitet, innovation, markedsandele og internationalisering. Det er godt, at der opstilles nogle målbare pejlemærker. Man skal dog i det videre arbejde med pejlemærkerne være opmærksom på dels, at man ikke hurtigt kommer til at køre tilbage mod den traditionelle industripolitik og dels, at pejlemærkerne kan være vanskelige at forholde sig til. Produktivitet er det helt afgørende pejlemærke i forhold til erhvervsudviklingen. Det er endnu ikke konkretiseret nærmere hvordan man mere præcist vil arbejde med produktivitetsbegrebet. AE vil opfordre til, at der i det fremtidige arbejde bruges en del ressourcer på at udvikle produktivitetsbegrebet. Nogle af de ting der kan være godt at have i baghovedet i denne forbindelse er: - at måling af produktivitet indenfor service ofte ikke kan forstås på samme måde som i traditionel industriproduktion - at produktiviteten i stigende omfang ikke kun afhænger af erhvervets egen indsats - at produktiviteten ikke kun ses kom et kortsigtet begreb, men at der også må tages højde for om en høj produktivitet her og nu, hæmmer produktiviteten på længere sigt via større fysisk og psykisk nedslidning.

2 2 REGERINGENS ERHVERVSSTRATEGI I dette notat har vi ikke i sinde at gå i detaljer med regeringens erhvervsstrategi. Spørgsmålet er da også hvor mange detaljer, der på nuværende tidspunkt ligger fast. For som regeringen selv skriver: Regeringens erhvervsstrategi er en ramme, der skal fyldes ud i de kommende år. Initiativerne udgør en idéliste over, hvad der skal til for at tage de første skridt ind i vidensøkonomien.. Regeringens strategi er med andre ord ikke et færdigt produkt. Det er snarere en begyndelse på noget nyt (dk21, side 33). Det, vi derimod vil gøre, er at komme med nogle generelle betragtninger i forhold til erhvervsstrategien samt kommentere de overordnede pejlemærker, regeringen opstiller i forhold til erhvervsstrategien. Generelle betragtninger Den traditionelle opfattelse af erhvervspolitik er, at den handler om skatter, administrative byrder og forskellige tilskud og omkostninger, som det offentlige giver/pålægger erhvervslivet. Forhold, der her og nu påvirker de eksisterende virksomheder. Det er ikke denne tilgang til erhvervspolitikken, som ligger i regeringens erhvervspolitiske strategi. Regeringen har en bred og mere fremadrettet tilgang til erhvervspolitikken. Og det er en styrke ved strategien. Da ledigheden var høj, kunne erhvervslivet med nogen ret finde støtte for det synspunkt, at al produktion også den der mere eller mindre kunstigt skulle holdes liv i - gav et positivt bidrag til samfundsøkonomien. Derfor var branchestøtte enten direkte som tilskud eller indirekte som skattefradrag - et udbredt erhvervspolitisk instrument. Efterhånden, som arbejdskraften bliver mere knap, må man tænke mere over at skabe vilkår som gør, at lønmodtagerne bliver beskæftiget i brancher og virksomheder, som tilfører samfundet størst mulig værdi. Dette forstærkes af den fremtidige befolkningsudvikling, som betyder flere ældre. Erhvervspolitikkens rolle i forhold til dette er at skabe de bedst mulige rammebetingelser.

3 3 De grundliggende rammebetingelser for erhvervslivet er: 1. De menneskelige ressourcer, der handler om mængden og kvaliteten af den arbejdskraft, der er til rådighed i erhvervslivet. 2. Kapitalen har også både en mængde og kvalitetsdimension, hvor kvalitet relaterer sig til spørgsmålet om risikovillighed, investeringshorisont samt om der med kapitalen også følger en viden typisk i form af deltagelse i bestyrelsesarbejdet. Et andet vigtigt aspekt vedrørende kapital er den stigende tendens til direkte investeringer på tværs af landegrænser. 3. Infrastrukturen handler dels om den fysiske infrastruktur (veje, baner, energiforsyning m.m.), informationsinfrastrukturen (tele, datanet, informationsadgang m.m.), erhvervsserviceinfrastrukturen (teknologiske institutter, TIC-centre m.m.) samt den arbejdsmarkedsmæssige og uddannelsesmæssige infrastruktur (AF, uddannelsesinstitutioner m.m.). 4. Regulering handler om den regulering, der er nødvendig i forhold til markedskræfternes frie spil. Det være sig på arbejdsmarkedsområdet, på konkurrenceområdet, på miljøområdet, på skatteområdet, på regnskabsområdet og på forbrugerbeskyttelsesområdet. 5. En sidste central rammebetingelse for erhvervslivet er den stadigt stigende internationalisering. Den øgede internationalisering påvirker dels de nationale handlemuligheder, og dels understreger den betydningen af det internationale samarbejde omkring rammerne for produktion og handel først og fremmest via EU, men også via f.eks. WTO. Punkterne kan synes temmelig lærebogsagtige for mange. Det er således brede og abstrakte begreber, der indgår. Det virker jo nærmest, som om erhvervspolitik omfatter stort set alt hvilket også er tilfældet. Erhvervspolitik har stort set et ben i alle lejre. Næste spørgsmål, der melder sig, er: Hvor er de politikområder, som man så at sige kan tage og føle på, og som får dansk erhvervsliv til at flytte sig? Når man bevæger sig ned under overskrifterne, ender man som regel i politikområder, der ikke hører ind under Erhvervsministeriet. De fleste tunge politikområder, der vedrører erhvervslivets rammevilkår, ligger i andre ministerier. Det er dog vilkårene for en bred tilgang til erhvervspolitikken. Og det understreger blot betydningen af, at man hele tiden er opmærksom på de erhvervspolitiske konsekven-

4 4 ser af den konkrete politik, man fører i de enkelte ministerier. Samt at man ser noget mere på helheden i den politik, der føres i de forskellige ministerier. Det er dannelsen af Danmarks Eksportråd et godt eksempel på. Her samler man eksportordningerne fra Erhvervs-, Udenrigs-, Fødevare-, og Boligministeriet ét sted. Et andet punkt i forhold til erhvervspolitikken, som ofte rejses, er, at de enkelte politiske initiativer ikke flytter alverden. Dette gælder specielt for de områder, der hører ind under Erhvervsministeriet. Hvor meget flytter f.eks. Center for ledelse eller en styrket indsats for innovation gennem Vækstfonden, for at nævne et par af de konkrete erhvervspolitiske initiativer. Det er korrekt, at flertallet af de konkrete initiativer ikke batter meget og slet ikke på kort sigt. Summen af initiativerne kan dog godt flytte noget på længere sigt. Succes for strategien må blandt andet være, at alle parter går aktivt ind for den. Det er derfor vigtigt dels at blive taget med på råd, dels at kunne se sig selv i strategien også ude på den enkelte arbejdsplads. Det kan man naturligvis ikke på alle punkter, men det skulle gerne være muligt for en del af erhvervsstrategien. AE vil derfor opfordre til, at man er meget opmærksom på disse aspekter, når der efterhånden skal sætte mere kød og blod på erhvervsstrategien. Hvis ikke man evner dette, kan det prisværdige initiativ, som formuleringen af strategien er udtryk for, hurtigt ende som en studiekreds for nogle få indviede, men en halv hyldemeter rapporter for resten. Pejlemærker for erhvervsudviklingen. Regeringen opstiller fire overordnede pejlemærker for erhvervsudviklingen. De fire punkter er: 1. produktivitet, 2. innovation, 3. markedsandele 4. internationalisering.

5 5 Regeringens har frem til 2010 sat sig nogle konkrete mål for pejlemærkerne. Det er: Produktivitet: Regeringens mål er, at Danmark i de kommende år hæver sig over gennemsnittet af OECD-landene, og i 2010 er blandt de fem lande i OECD med den højeste produktivitet. Innovation: Regeringens mål er som minimum at bevare denne pæne position (i dag nummer 7 ud af 17 OECD-lande) og om muligt at bringe Danmark op blandt de fem bedste lande i Markedsandele: Det er regeringens mål, at Danmark i de næste ti år bevæger sig fremad, så vi kommer op blandt de fem mest konkurrencedygtige af de gamle lande i OECD målt på udviklingen i den samlede markedsandel. Globalisering: Dansk erhvervsliv skal de næste ti år blive endnu mere internationalt orienteret. Regeringen vil udarbejde et globaliseringsindeks, som viser danske virksomheders deltagelse i globaliseringen sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Det er godt, at der opstilles nogle målbare pejlemærker. Der er dog to ting, man skal være opmærksom på i forbindelse med pejlemærkerne. For det første, at formålet og fundamentet for strategien ikke meget hurtigt kører tilbage igen mod en mere snæver industripolitik. De pejlemærker, man har valgt, kan således, hvis de ikke udvikles med omtanke, let flytte fokus i erhvervspolitikken tilbage mod industripolitikken. Pejlemærket omkring markedsandele knytter sig således tæt til vareproduktionen. Internationalisering af servicesektoren sker således som hovedregel via direkte investeringer. Det andet forhold, man skal være opmærksom på, er, om pejlemærkerne er vanskelige at forholde sig til. Der er således næppe mange af de nævnte pejlemærker, der er en del af snakken over frokostbordet rundt omkring på de danske arbejdspladser. I denne forbindelse kan man godt diskutere om helt grundlæggende forhold som beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder ikke burde være en del af de overordnede pejlemærker for erhvervsudviklingen. Produktivitet Produktivitet er det helt afgørende pejlemærke i forhold til erhvervsudviklingen. De tre første pejlemærker må således siges at være indbyrdes afhængige med produktivitet som det afgørende begreb. Innovation er bestemmende for den fremtidige produktivitet, og hvis produktiviteten er god, har man heller ikke problemer med at fastholde sine markedsandele. Afgørende er altså produktivitet.

6 6 Det er endnu ikke konkretiseret nærmere, hvordan man mere præcist vil arbejde med produktivitetsbegrebet. Det eneste, der foreløbigt står fast, er, at man vil sammenligne værditilvæksten pr. arbejdstime med andre lande. AE vil opfordre til, at der i det fremtidige arbejde bruges en del ressourcer på at udvikle produktivitetsbegrebet. Der er mange forhold, som gør, at produktivitet i traditionel forstand - målt enten ved niveauet som værditilvækst pr arbejdstime (eller indsatsfaktor) eller som stigning ved den mængdemæssige produktionsudvikling pr. arbejdstime - kræver yderligere udvikling for at kunne bruges som operationelt begreb for en sammenhængende erhvervsstrategi. Her vil vi pege på fire forhold, som kan være gode at have i baghovedet, når produktivitetsbegrebet skal videreudvikles og operationaliseres. De fire punkter skal ikke opfattes som en udtømmende liste, men som et første bud på, hvordan man kan arbejde videre med begrebet produktivitet procent af såvel værditilvækst som beskæftigelse ligger i dag i serviceerhvervene, hvor produktivitet ofte ikke kan forstås på samme måde som i traditionel industriproduktion. Specielt den mængdemæssige udvikling i produktionen er problematisk at arbejde med, når man ser på service. Problemet er, at serviceproduktion på mange måder er forskellig fra fysisk fremstillingsproduktion. Serviceydelser er ikke på samme måde noget håndgribeligt, der kan tælles og lægges på lager. Værditilvæksten afhænger også ofte af samspillet mellem producent og forbruger og mellem producent og producent. Service er desuden så forskellige ting som transport, banker og forsikring, rengøring, databehandling, e-handel, virksomhedsrådgivning, undervisning, sundhed, pleje, musik, underholdning, markedsføring, reklame o.s.v. Transport er måske den produktion, som kommer tættest på traditionel industriproduktion, og som man derfor kan beregne produktivitet for på den traditionelle facon. Ved forhold som undervisning, virksomhedsrådgivning, markedsføring m.v. er det imidlertid ikke muligt på samme måde at bruge traditionelle begreber. Værdien af produktionen afhænger således ikke blot af produktet, men også af hvor godt forbrugeren eller producenten bruger produktet.

7 7 2. Udvikling i produktiviteten afhænger i stigende omfang ikke kun af erhvervets indsats. Det er sjældent sådan, at varen eller serviceproduktet alene er resultatet af en isoleret proces i den enkelte virksomhed. Oftest er det sådan, at den erhvervsmæssige styrke netop er et udslag af sammenhæng mellem de forskellige erhverv. Industriproduktionen er således konkurrencedygtig og har en høj produktivitet fordi der er en god servicesektor. Træindustrien har f.eks. klaret sig godt, dels fordi der en høj produktivitet i traditionel fremstillingsforstand, men også fordi dette er kombineret med en konkurrencedygtig servicesektor, f.eks. transport, logistik, design, god evne til at finde kunder, samlet placering i to amter, høj evne til at kunne lave hurtige omstillinger i produktionen o.s.v. Omvendt har mange servicebrancher haft succes, fordi der har været en kvalificeret efterspørgsel fra industrien. Det er forholdsvist begrænset hvor godt kendskab, vi har til sammenhængene og samspillet mellem erhvervene. AE vil derfor anbefale, at dette opprioriteres i forbindelse med, at erhvervsstrategien konkretisters. Jo bedre samspillet er mellem erhvervene hvilket det bør være erhvervspolitikken rolle at bidrage til jo højere produktivitet og værditilvækst vil det alt andet lige være muligt at opnå. 3. Fleksible arbejdsformer I fremtidens produktionsliv kan man forestille sig et andet forhold til arbejdstiden. Med mere fleksible arbejdstimer f.eks. som følge af informationsteknologien og muligheder for distancearbejde bliver produktion pr. time ikke længere så interessant. Det er mere produktet i sig selv, som er interessant. AE vil opfordre til, at tidsanvendelse, tidsfordeling og samarbejdsformer indgår som en del af arbejdet med at øge produktivitet og værditilvækst. 4. Produktivitet kan ikke ses som et statisk/kortsigtet begreb Det kan også være vigtigt i højere grad at forsøge at indlægge en tidsdimension i forståelsen af produktivitet. Det er ikke nødvendigvis godt at maksimere produktiviteten på ethvert tidspunkt. Hvis en særlig høj produktivitet på længere sigt giver problemer i form af hurtigt nedslidte mennesker d.v.s. lav eller nul-produktivtet på længere sigt er det naturligvis hverken socialt eller samfundsøkonomisk

8 8 optimalt. Der er i stigende grad i øvrigt en erkendelse af, at der også i serviceerhvervene kan være betydelige problemer ved en kortsigtet og uhensigtsmæssig høj produktivitet. AE vil opfordre til, at der udvikles produktivitetsbegreber, som tager højde for eventuelt negative eksterne effekter i form af f.eks. fysisk eller psykisk nedslidning. Måske var det i denne forbindelse en idé at udvikle et produktivitetsmål for de forskellige brancher, der, udover at måle den produktion branchen skaber her og nu, også indrog den del af samfundsproduktionen, som branchen indirekte lægger beslag på, hvis dens medarbejdere slides ned.

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter?

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? Produktiviteten i det danske samfund skal øges REGERINGEN Februar 2010 - hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? /underdirektør Poul Bruun Produktiviteten i logistik og godstransport

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene

Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Produktivitetsanalyse 2017

Produktivitetsanalyse 2017 Produktivitetsanalyse 2017 Dybdegående indblik i produktivitets udviklingen i Region Sjælland over de seneste ti år Udarbejdet af Center for VækstAnalyse, Marienbergvej 132, 2., 4760 Vordingborg For Vækstforum

Læs mere

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Automatisering og digitalisering Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Horsens Kommune og Horsens Erhvervsråd

Partnerskabsaftale mellem Horsens Kommune og Horsens Erhvervsråd Kultur og Stab Udvikling og Kommunikation Partnerskabsaftale mellem Horsens Kommune og Horsens Erhvervsråd 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009

Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009 Notat Kreative borgere i Region Syddanmark Borgerpanelet om innovation og kreativitet. Næsten 8 ud af 10 borgere synes, at de bruger deres kreative evner på jobbet. 18 procent er mest kreative uden for

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet 22.05.2014 DAMVAD: Grundlagt i 2007, 3 x Gazelle København, Oslo, Tromsø, Stockholm Nordeuropæisk marked Akademiske partnere 50 medarbejdere

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Analyse: Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af postområdet indgår i

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger

Læs mere

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6 Indhold Indledning... 2 Overordnede anbefalinger for vækst og jobskabelse... 3 Uddannelse som vækstmotor... 6 LO s anbefalinger på uddannelsesområdet... 7 Sammenhæng mellem uddannelsesindsats, styrkepositioner

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Hver anden virksomhed i Region Midtjylland regner med færre ansatte

Hver anden virksomhed i Region Midtjylland regner med færre ansatte 18. maj 2009 Hver anden virksomhed i Region Midtjylland regner med færre ansatte Erhvervskonjunkturer. Hver anden mindre virksomhed i Region Midtjylland forventer færre ansatte. I virksomheder med over

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA Kampagne og Analyse 3. maj 2012 Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA har i perioden 28. november 2011 til 5.

Læs mere

Folketingets Erhvervsudvalg

Folketingets Erhvervsudvalg Erhvervsudvalget 2010-11 L 181 Bilag 1 Offentligt Folketingets Erhvervsudvalg ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 30. marts 2011 ØKONOMI- OG Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat samt

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere