Social ulighed i kræftoverlevelse
|
|
|
- Anna Paulsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen 1 Statistiker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse
2 CANULI undersøgelsen (CANcer og ULIghed) 2 En undersøgelse af social position og incidens af og overlevelse efter kræft I alt 3.2 mill. danskere født Incidens Overlevelse frem til Registerkoblinger mellem administrative registre: IDA mfl. V. Danmarks Statistik, LPR, PCR, CPR
3 CANULI Lung Cancer Incidence Education: Basic School Vocational Higher
4 CANULI Breast Cancer Incidence Education: Basic School Vocational CANULI 2008 Higher
5 Risiko for kræft blandt personer med lav social position i Danmark 5 Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Blære 5 Bugspytkirtel Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfomer Leukæmi Bryst Prostata Modermærke
6 CANULI Survival from Lung Cancer Education: Basic School Vocational CANULI 2008 Higher
7 CANULI Breast Cancer Incidence Education: Basic School Vocational CANULI 2008 Higher
8 Social ulighed i overlevelse efter kræft i Danmark 8 Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Blære Pancreas 8 Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfom Leukæmi Bryst Prostata Modermærke
9 9 Social ulighed i overlevelse efter kræftsygdom Hvad skyldes det og hvornår introduceres uligheden???? 9
10 Et spadestik dybere 10 10
11 Faktorer i sundhedssystemet Medarbejdernes kvalifikationer Adgang Kulturelle/psykosocial kompetencer Kræft specifike faktorer kræftform, histologi Komorbiditet Uddannelse Indtægt Job Samboskab Stadie Behandling Overlevelse Køn Alder
12 Datakobling i relation til forskningsspørgsmål 12 Psykiatrisk Central Register Landspatient Register Komorbiditet Stadie Behandling CANULI database hos Danmarks Statistik Central Person Register Kliniske Databaser Overlevelse 12 IDA og andre adm. registre Bygge & Bolig Register Social position
13 Risikoen for at blive diagnosticeret med sygdom i højt stadie 13 Brystkræft (Dalton et al, 2006) kort uddannelse lav indkomst bosat i landområde ingen adgang til organiseret mammografiscreening Endetarmskræft (Frederiksen et al, 2008) kort uddannelse lav indkomst 13 Enlige ingen social ulighed i stadie af tyktarmskræft
14 Risikoen for at blive diagnosticeret med sygdom i højt stadie 14 NHL (Frederiksen et al, 2011) 6 prognostiske faktorer: stage III-IV, ekstranodal læsion, forhøjet LDH, performance status 2+, B-symptomer, IPI score 2+: Kort uddannelse, OR=1.18 Enlige, OR=1.17 Mænd, OR=1.20 Justering 14 for histologiske undertyper gjorde ingen forskel på resultaterne
15 Risikoen for at blive diagnosticeret med sygdom i højt stadie 15 Lungekræft (Dalton et al, 2011) patienter med NSCLC og SCLC diagnosticeret Avanceret stadie defineret som IIIb-IV: Lang uddannelse, OR=0.92 Enlige, OR=1.06 Omvendt sammenhæng med komorbiditet Højere 15 uddannelse og indkomst medfører øget sandsynlighed for at perioden mellem henvisning og diagnose <28 dage
16 Risikoen for at blive diagnosticeret med sygdom i højt stadie 16 Cervix cancer (Ibfelt et al, 2012) Ca kvinder diagnosticeret med cervix cancer Højt stadie defineret som IIIb-IV: Kort uddannelse, OR=2.33 Enlige, OR=1.28 Komorbiditet, 2, OR=
17 Social ulighed i behandling 17 Lungekræft (Dalton et al, upubl.) Potentiel kurativ kirurgi ved tidlig-stadie NSCLC patienter : N=5551; 53% blev opereret (68% i stadie I 20% i stadie IIIa) Uddannelse ikke associeret med kirurgi når justeret for komorbiditet Sandsynligheden for ikke at modtage kirurgi: 28% forøget for enlige 17 Stiger kraftigt med øget komorbiditet (34%,76%,94%) Ingen social ulighed i 30-dages mortalitet
18 Social ulighed i behandling 18 Lungekræft (Dalton et al, upubl.) Sandsynligheden for at modtage 1. linjebehandling af ca patienter med performancestatus 2: Tidligt stadie: 1. Længere uddannelse, især for mænd, OR=1.40 Sent stadie: 1. Kvinder med lang uddannelse, OR= Enlige, OR=0.79
19 Social ulighed i behandling 19 Behandling af NHL (Frederiksen et al, 2011) : Radioterapi blev givet i mindre omfang til Kort og mellem lang uddannelse, OR=0.84 Lav indtægt, OR=0.76 Enlige, OR=
20 Social ulighed i overlevelsen 20 Tyk- og endetarmskræft (Frederiksen et al, 2009): 30-dages mortalitet højere hos personer med: Lav indkomst Kort uddannelse Tyk- og endetarmskræft (Frederiksen et al, 2009) Dårligere overlevelse hos personer med lav social position Delvist forklaret af sociale forskelle i livsstil og komorbiditet Ikke af 20 behandling (specialiseringsgrad, type kirurgi, kurativ vs. palliativ)
21 Social ulighed i overlevelsen 21 Brystkræft (Dalton et al, 2007): Når der tages højde for stadie så findes en bedre overlevelse med: Længere uddannelse Højere indkomst Samboende Komorbiditet påvirker lavindkomstgruppens prognose mere end højindkomstgruppernes: 21 Fx lavrisiko-brystkræft + anden alvorlig sygdom: Laveste indkomst 10-års overlevelse =65% Højeste indkomst 10-års overlevelse =80%
22
23 Social ulighed i overlevelsen 23 23
24 Social ulighed i overlevelsen 24 Lungekræft(Dalton et al, upubl.): Når der tages højde for stadie, performance og komorbiditet: Ingen forskel i overlevelsen mht. uddannelse Kvinder har 20-25% bedre overlevelse end mænd Ved tidligt stadie har de enlige en dårligere overlevelse 24
25 Social ulighed i overlevelsen 25 NHL (Frederiksen et al, 2011) : Dårligere overlevelse blandt patienter med: Kort uddannelse, 40-60% reduceret Lav indtægt Enlige 25 Prognostiske faktorer mediere ikke uligheden.
26 Social ulighed i overlevelsen 26 Cervix cancer (Ibfelt et al, upubl) Når der tages højde for komorbiditet er der højre dødelighed blandt patienter med: Kort uddannelse Lav indtægt 26 Enlige < 60 år Ulighed forklaret ved livstilsfaktorer, rygning og BMI.
27 Kræft form Social ulighed i overlevelsen Oftere højt stadie ved diagnose Oftere ingen behandling Faktorer der forklarer ulighed i overlevelse 27 Lunge - Kort uddannelse - Enlig -Reduceret risiko ved komorbiditet (Dalton et al, 2011) Operation for tidl. stadier: -kort uddannelse -lav indkomst forskel Forklaret af komorbiditet (Starr et al, upub.) Tid fra henvisn til diagnosedato > 28 dage: - Kort uddannelse - lav indkomst (Dalton et al, 2011) -Komorbiditet -Stadie - 1 ste linje behandling For tidligt stadie efter justering for komorbiditet Dårligere overlevelse for enlige. (Dalton et al, upub.) 27 1 ste linje behandling: -kort uddannelse -enlige Også når justeret for komorbiditet (Dalton et al, upub.)
28 Kræft form Cervix Social ulighed i overlevelsen Non- Hodgkins lymfom (Frederiksen et al) Oftere højt stadie ved diagnose - Kort uddannelse - Enlig - Komorbiditet (Ibfelt et al, 2012) Stadie/prognostiske indikatorer: - Kort uddannelse -Enlig Oftere ingen behandling Operation for tidl. stadier: -ingen forskel (Ibfelt et al, upubl.) Radioterapi: - Kort uddannelse - Enlig Faktorer der forklarer ulighed i overlevelse Delvist forklaret af stadie og komorbiditet. (Ibfelt et al, upub.) Delvist forklaret af - Stadie/progno-stiske faktorer (-Komorbiditet) 28 Kolorektal (Frederiksen et al) (Kun for rektal cancer:) - Kort uddannelse (yngre) - Lav indkomst (ældre) - Enlige 28 (ældre) Type af operation og kirurgens spec.: - Ingen forskel Delvist forklaret af: - Komorbiditet (- Rygning, alkohol, bmi) Bryst (Dalton et al, 2006) (Dalton et al, 2007) - Kort uddannelse - Lav indkomst Compliance med hormon behandling: -ingen betydelig forskel Delvist forklaret af -Stadie - Komorbiditet Ulighed i årsagsspecifik død og competing risk.
29 Anden betydende sygdom / komorbiditet 29 Fordeler sig forskelligt over sociale grupper og meget tyder på at det er en væsentlig faktor i den sociale ulighed i overlevelse Tendens til ophobning af risikofaktorer og alvorlig kronisk sygdom blandt visse sociale grupper - med alvorlige konsekvenser for helbred For 29 kræftform med relativ god overlevelse forklare komorbiditeten delvist den sociale ulighed. Der er stadig ulighed, som ikke kan forklares.
30 Social ulighed og død af cancer spørgsmålet er hvor meget man kan reducere forskellen?
31 Hvad ved vi om social ulighed i behandling af kræft i DK? 31 Stadie ved diagnose Lige behandling +/ Ventetid på behandling Kontrol /rehabilitering? 31?
32 Inddeling af delay forsinkelse i diagnostik og behandling Patient delay Læge delay System delay Delay i primær sektor Delay i sekundær sektor System delay i primær sektor Diagnostisk delay i sekundær sektor Behandlings-delay Første symptom 1. kontakt med egen læge Udredning start Henvisning til hospital 1. hospitals besøg Diagnose/ henvisning til behandling Opstart af behandling Pilegaard Hansen et al, 2008
33 De kliniske kræftdatabaser en unik datakilde 33 Udfordringer i forholdet til brug i forskningsprojekter: Missing data - Livsstilsdata - Senfølger - Men 33 også de basale data som stadie, behandling etc!
34 TAK! 34 Marianne Steding-Jessen 34
Social ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling?
Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling? Sociale forskelle og social ulighed som kvalitetstema Jes Søgaard Afdelingschef, adjungeret professor Dansk kronikerbehandling skal være internationalt
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Nøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Kræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Kræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark
CANCER 653 Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark Susanne Oksbjerg Dalton, J. Schüz, C. Johansen, G. Engholm, S.K. Kjær, M. Steding-Jessen, H.H. Storm & J.H. Olsen Hovedresultater
KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation
Vejledning KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 13.09.17 Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative
Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013
Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn
Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator
8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Komorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
CANULI En undersøgelse af social ulighed i incidens af og overlevelse efter kræft i Danmark
CANULI En undersøgelse af scial ulighed i incidens af g verlevelse efter kræft i Danmark P H. D. S T U D E N R E N D E E L S E I B F E L T C E N T E R F O R K R Æ F T F O R S K N I N G E N H E D F O R
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid
Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus
Stockholm, 22. oktober 2015 Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller fodbold i Vejle 3 Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller
Kost, livsstil og tarmkræft
Kost, livsstil og tarmkræft Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Tarmkræftkonference Onsdag den 21. marts 2018 Hvorfor tror vi at kost og anden livsstil har betydning
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Patient- & Pårørendestøtte,
SEMINAR PANCREAS CANCER
SKA-07/tp SEMINAR PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 Baggrunden for DMCG 6. november 2008 København PAKKEFORLØB kxjxjnxhdjh Baggrunden for DMCG Det faglige politiske og administrative grundlag
MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats
MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register
Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation
