Udviklingsplan Skalmejeskolen Skalmejevej Sunds. Tlf:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplan 2011. Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds. Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen."

Transkript

1 Udviklingsplan 2011 Skalmejeskolen Skalmejevej Sunds Tlf: Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 8

2 U. Pædagogiske processer - skolens udviklingsplan Ungdomsuddannelse til alle Skalmejeskolen er en grundskole med elever fra 0. til 6. klasse. Fra 7. klasse overflyttes eleverne til Sunds Skole. I forhold til målet om ungdomsuddannelse til alle, så ser vi vores opgave i, at støtte børnene til at blive selvstændige individer med tillid til egne evner og tillid til fællesskabets muligheder. Vi mener, at indsatsen i forhold til ungdomsuddannelse til alle starter allerede ved indgangen til skolen. Vi gennemførte i foråret 2010 med værktøjerne fra Termometret fra DCUM en omfattende undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø. Mange emner og elementer blev berørt i undersøgelsen. Vi har som en naturlig del af denne undersøgelse, spurgt børnene til deres trivsel og skoleglæde. Resultaterne kan ses på vores hjemmeside og er generelt meget positive. For de områder, hvor der er nogle uafklarede problemstillinger er der udarbejdet en handleplan i samarbejde mellem ledelsen, pædagogisk råd, elevrådet og skolebestyrelsen. Handleplanen og et eksempel på en indsats i forhold til mobning er også tilgængelig på skolens hjemmeside. Konkret tænker vi vores opgave som todelt. Dels har vi en opgave i forhold til at bevare og fremme det enkelte barns naturlige nysgerrighed og livsmod, eller som vi skriver i vores overordnede værdisætning, så skal vi fremme troen på egen værdi og egne kræfter. Og dels skal vi gennem undervisningen i EAU (Erhvervs-, Arbejdsmarked- og Uddannelsesorientering) medvirke til, at børnene har et billede af hvilke krav og muligheder, der venter længere fremme i uddannelsessystemet og arbejdslivet. I det kommende skoleår vil vi se nærmere på drengenes motivation og trivsel. Vi vil i første omgang afsætte tid til et temamøde med henblik på vidensdeling og diskussion af problematikken. Succeskriterier/tegn Vi ønsker at se glade og engagerede børn med stor lyst til at søge ny viden. i forhold til det enkelte barns engagement og trivsel sker løbende med teamet som ansvarshavende. Forældrene orienteres halvårligt heraf den ene gang med udgangspunkt i elevplanen. Som en del af overflytningsproceduren afholdes der et evalueringsmøde, hvor vi får tilbagemeldinger fra Sund Skole. Rekruttering af lærere På Skalmejeskolen har vi endnu ikke oplevet problemer med at tiltrække kvalificerede uddannede lærere til faste stillinger. Vi har dog en problematik omkring en mere ligelig kønsfordeling. I skoleåret 2009/2010 blev der i en af tre ledige stillinger ansat en mand. I forhold til fastholdelse af nye medarbejdere, så arbejder vi med forskellige tiltag. 1) Alle nyuddannede medarbejdere får en mentor jf. Herning Kommunes model og tildeling. Vi har valgt, at mentoren er en kollega fra teamet. 2) Vi har udarbejdet en handleplan for modtagelse af nye kollegaer. Handleplanen indeholder dels nogle erfaringer omkring det at være ny i en kultur, dels en fordeling af hvem der tager sig af hvad, og sidst men ikke mindst et oplæg til den nødvendige debat i teamet, der gerne skulle resultere i fælles fodslag i teamsamarbejdet. 3) Alle nye medarbejdere tilbydes en række samtaler med skolelederen. Typisk efter en uge, en måned og et halvt år. 4) Herudover samles alle nyere ansatte sammen med TR og skolens ledelse til et erfaringsudvekslingsmøde. Målet skulle gerne være, at man som ny oplever, at man ikke er alene med sine problemstillinger, og at der er hjælp og støtte at hente. 5) Alle medarbejdere er med i et team. I teamene er kollegial sparring og gensidig støtte en naturlig del af kulturen. Vi ønsker fortsat at kunne tiltrække, fastholde og udvikle dygtige og engagerede medarbejdere. I et samarbejde mellem ledelsen, medarbejderne, skolebestyrelsen og klassernes forældrerepræsentanter arbejder vi for tiden med at revidere skolens vision og værdisætninger. En af sidegevinsterne herfra vil være en tydeligere profil, som så forhåbentligt kan medvirke til at tiltrække Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 2 af 8

3 kvalificerede medarbejdere. Herudover vil vi ikke på nuværende tidspunkt iværksætte yderlige initiativer, men implementere og finpudse de initiativer vi har iværksat. Succeskriterier/tegn At vi fortsat til ledige stillinger modtager et antal ansøgere, så vi kan få både fag, pædagogiske grundholdning og menneskelige kompetencer til at passe. Problemstillingen og de igangsatte initiativer diskuteres jævnligt både på ledelsesniveau, mellem ledelse og TR og i skolebestyrelsen. Knæk kurven Herning Kommunes indsats omkring knæk kurven rammer lige ind i Folkeskolens ømmeste punkt. Vi skal minimere antallet af elever, der ekskluderes til andre undervisningstilbud. Der er ingen tvivl om, at Skalmejeskolen er en velfungerende skole, men der er fortsat problemstillinger, vi kan blive bedre til at håndtere og finde gode løsninger på. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang til det enkelte barn. Alle børn gør deres bedste, for at takle den livssituation og det fællesskab de er i lige nu. Det er med andre ord en balance mellem det individuelle og fællesskabet. Vi er fortsat nødt til i sjældne tilfælde at tilbyde barnet et andet undervisningstilbud. Vi har stor lyst til og de pædagogiske resurser til at etablere dette alternativ lokalt, men vi har desværre ikke lokalerne til det. Vores indsats i forhold til rummelighed og inklusion falder primært inde for tre områder. På Skalmejeskolen er teamet primært ansvarshavende for det enkelte barns og klassens trivsel. Derfor er resurser til holddannelse lagt ud i teamene. Resurserne anvendes fleksibelt afgjort af barnets behov. Vi har valgt at fordele undervisningsresurserne til knæk kurven efter samme model. Vi har en AKT-lærer på skolen og en mere er under uddannelse. AKT indsatsen er både af opsøgende karakter og kan rekvireres af teamet via specialcentret. Vi har i dette skoleår påbegyndt arbejdet med LP-modellen. Vi har valgt LP-modellen af flere årsager. Dels er den evidensbaseret og dermed må forventes at virke. Dels tilbyder den et værktøj, til at arbejde med de problemstillinger, der fylder allermest i forhold til elevernes trivsel og læring, og som påvirker medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø hårdt. Børn der ikke er i trivsel, eller som er svære at håndtere, fylder meget i medarbejdernes bevidsthed. Projektet er blevet rigtig godt modtaget og der arbejdes målrettet med at tilegne sig viden via e-learning. I løbet af foråret indgår LP-grupperne i nogle vejledningsforløb med psykologerne fra PPR. Målet med indsatsen omkring børn, der er i risikogruppen for at blive ekskluderet, er, at fokus ligger på barnets muligheder og trivsel. Der vil fortsat være børn, for hvem folkeskolens normalklasser ikke er det bedste tilbud. Vi vil inkludere børn, hvor det er til barnet bedste. En del af LP-projektet er en kortlægningsundersøgelse, som vi netop har gennemført. Resultatet ligger klar i foråret Der bliver spændende at holde undersøgelsens resultater op mod vores billede af os selv. Vi vil arbejde med de styrker og svagheder undersøgelsen viser. Herudover vil vi i skoleåret 2011/2012 fortsætter vi med uddannelse i og afprøvning af LP-værktøjerne. Vores AKT-lærer nummer 2 afslutter uddannelsen ved udgangen af dette skoleår. I det kommende skoleår vil hun derfor kunne løfte en større del af opgaven. Vi påbegyndte i dette skoleår en proces omkring vejlederfunktionerne på skolen. Målet er dels at afklare snitfladerne mellem vejlederfunktioner og dels at skabe et klart billede af hvor og hvordan man som team kan hente støtte og vejledning og til hvilke problemstillinger. Succeskriterier/tegn Bedre læring, øget rummelighed og inklusion, større trivsel og arbejdsglæde for både børn og voksne. Forældre og børn skal opleve, at vi bliver bedre til at tage hånd om børn i problemer. Vi vil tilstræbe at antallet af børn der skal tilbydes et andet undervisningstilbud ikke stiger, men falder eller fastholdes på det aktuelt lave niveau. Inklusion har stor bevågenhed på Skalmejeskolen og er derfor løbende et tema på ledelsesplan. På teamudviklingssamtalerne mellem teamene og ledelsen er anvendelse af resurserne og status på feltet et løbende tema. Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 3 af 8

4 I forhold til LP-projektet evalueres løbende i styregruppen og jævnligt i LP-grupperne. Skolernes opfølgning af Kvalitetsrapporten Vi har arbejdet med hovedparten af de opstillede kvalitetsmål og handleplaner fra udviklingsplanen fra dette skoleår. Nogle af projekterne er afsluttet, andre er tidsfastsat, men endnu ikke påbegyndte og andre er vi midt i. Skalmejeskolens medarbejdere er udviklingsorienterede og engagerede i den pædagogiske udvikling. Der er en god balance mellem udviklingsprojekter der er ledelsesstyrede og udviklingsprojekter der er skabt på teamniveau. De pædagogiske diskussioner er mange og engagerede. Skolen har en god del medarbejdere, der har været med til at skabe skolekulturen, men også mange der er ansat de senere år. Det giver en god dynamik mellem kulturel forankring og nytænkning. Skalmejeskolens bestyrelse er meget engageret i skolens kvalitet og udvikling. I den forbindelse har bestyrelsen igangsat en proces omkring revidering af skolens vision og værdisætninger. Alle skolens interessenter skal inddrages i processen, herunder medarbejderne, skolebestyrelsen og forældrerådene fra alle klasserne. Men også lokalsamfundet ønskes inddraget. Udviklingsplanen er det centrale værktøj i den fortsatte udvikling af Skalmejeskolen. Udviklingsplanen er ledelsens værktøj, men skabt i samarbejde med skolens nære interessenter - skolens pædagogiske personale og bestyrelsen. Den færdige udviklingsplan præsenteres på et pædagogiskrådsmøde og på et skolebestyrelsesmøde. Udviklingsplanen er en del af grundlaget for skoleåret planlægning. Succeskriterier/tegn Skalmejeskolens læringsmiljø er i fortsat udvikling både med hensyn til pædagogik, men også i forhold til de fysiske rammer. Udviklingsplanen opleves som retningsviser for skolens udvikling. Udviklingsplanen evalueres på et pædagogisk rådsmøde og et skolebestyrelsesmøde i oktober. Samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler Skalmejeskolen har en mangeårig tradition for et tæt samarbejde med de lokale institutioner, som er Skalmejegården, Vibereden og Sunds Kirkes Børnecenter. Skalmejegården lejer sig ind i vores bygninger og er den institution vi naturligt har det tætteste samarbejde med. Med Skalmejegården samarbejder vi på mange niveauer. Lige fra fælles emner og projekter, over fælles møder for alle pædagoger og lærere og til det specialiserede samarbejdet omkring børn, der er i vanskeligheder. På ledelsesplan mødes vi jævnligt til de såkaldte Skalmejeledermøder. Fra 1. april samles alle førskolebørn på Skalmejegården. Vi har et tæt samarbejde om at give førskolebørnene er god start, hvor vi begynder indføringen i skoleverdenen bl.a. ved hjælp af et makkerarbejde. Begge institutioner (Skalmejegården og Skalmejeskolen) har inden for det sidste år skiftet leder. På ledelsesplan har vi derfor startet en kulegravning af gamle aftaler og kontrakter. Ikke fordi der er problemer i samarbejdet, men mere for at justere og revitalisere samarbejdet. Vi har her i skoleåret 2010/2011 samlet alle aftaler og planer i en formaliseret samarbejdsaftale, som også indeholder en beskrivelse af vores gensidige forventninger. Også den fælles anvendelse af lokaler er beskrevet og der er lavet en samarbejdsaftale på praksisplan. I januar 2011 mødes alle pædagoger og lærere omkring samarbejdsaftalen. Vi er fra begge institutioner bevidste om nødvendigheden af og mulighederne i et tæt samarbejde. Udgangspunktet er børnenes trivsel. Fælles børn er et fælles anliggende. Samarbejdsaftalen implementeres og evalueres i løbet af skoleåret 2011/2012. Succeskriterier/tegn Vi vil fortsat dyrke det tætte samarbejde. Forældrene vil fortsat opleve at vi samarbejder om børnenes trivsel. Samarbejdet evalueres løbende på Skalmejeledermøder. Når der er særlige problemstillinger inddrages Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 4 af 8

5 pædagogisk råd, som så evt. nedsætter et udvalg. Skolens egne indsatsområder Vision og værdier. Skalmejeskolen er en skole med en stærk kultur og selvbevidsthed. Der har været konsensus omkring skolens værdier og værdierne har været tydelige i hverdagen. Over de senere år er der sket et langsomt generationsskifte. Også på skolelederposten har der været udskiftninger. Medarbejdergruppen består nu af en god blanding af erfarne og nyere kollegaer. Fra ledelsen og i samarbejde med TR vurderede vi derfor, at det var tid til, at revitalisere skolens værdier. Hvad vil vi med skolen og hvad vil vi med børnene? Så i skoleåret 2009/2010 var alle pædagogiske medarbejdere på pædagogisk weekend, hvor vi arbejdede med skolens værdier. Senere inddrog vi også de klassevalgte forældreråd. I august tiltrådte en ny skolebestyrelse. Bestyrelsen har valgt at arbejde med skolens vision og værdier som indsatsområde. Skolebestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med et oplæg til en proces. Skalmejeskolen skal være en skole med en kendt vision og tydelige værdier. Skalmejeskolen skal være en skole, som forældrene aktivt vælger med udgangspunkt i vores kvalitet. Visionen og værdierne skal formuleres skriftligt og skal ligge til grund for de beslutninger og handlinger, der foretages på skolen. Arbejdsgruppens oplæg til en proces skal til høring i skolebestyrelsen og i MED-udvalget og på et pædagogisk rådsmøde. Processen sættes i gang i skoleåret 2011/2012. Succeskriterier/tegn Procesplanen skal i løbet af første halvår af 2011, være formuleret, have været til høring og være klar til iværksættelse i skoleåret 2011/2012. Processen evalueres løbende i arbejdsgruppen, skolebestyrelsen og efter behov på PR-møder. Sang og Musik. Sang og musik har altid fyldt meget og været et af Skalmejeskolens kendetegn. Musik har ikke været målet, men et fællesskabsskabende middel. En forholdsmæssig stor del af skolens lærere er musiklærere og den frivillige musik 3.3 har altid været højt prioriteret. Også i hverdagen er der sang og musik. De fleste årgange starter dagen med en sang i rundkredsen. Skalmejeskolen har fostret flere bands og de musiske spor i lokalsamfundet er tydelige også efter skoletiden. I forbindelse med kommunesammenlægningen blev den frivillige musik reduceret kraftigt. Nu begynder vi for alvor, at se konsekvenserne af denne omprioritering. Fødekæden til sammenspilholdene er brudt og koret når ikke op på så højt et niveau som tidligere. Det er med andre ord tid til, at vi ser nærmere på sang og musik på Skalmejeskolen. Hvilken rolle skal musikken spille på skolen? Hvordan skal læringsmiljøet tilrettelægges så målene nås? Sang og musik skal fortsat være meget synligt på Skalmejeskolen. Det skal fortsat været et middel til at styrke fællesskabet. Der nedsættes til det kommende skoleår en arbejdsgruppe bestående af musiklærere og andre interesserede. Arbejdsgruppen skal, med inddragelse af resten af skolen, skabe så gode vilkår som muligt for sang og musik på Skalmejeskolen. Arbejdet skal resultere i en vision for musikundervisningen og en strukturplan for sang og musik på Skalmejeskolen. Visionen og strukturplanen sendes til høring og godkendelse i PR. Succeskriterier/tegn Visionen og strukturplanen skal være godkendt på et PR-møde seneste i marts 2012, så ændringer kan Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 5 af 8

6 indarbejdes i planlægningen af det kommende skoleår. Arbejdsgruppen evaluerer løbende. Faglig udvikling. Ud fra lærernes besvarelse i den sidste APV (Arbejds Plads Vurdering) kan man se, at der i lærergruppen er stor lyst til og et behov for kompetenceudvikling og efteruddannelse. Resurserne til kurser er desværre ikke vokset i samme takst som priserne og mulighederne står derfor ikke mål med ønskerne. Vi har derfor søgt og fundet en anden kompetenceudviklingsmodel. Vi fokuserer hvert skoleår på erfaringsudveksling og gensidig faglig inspiration i tre udvalgte fag. Målet har været at fokusere på den gode praksis og lave vidensdeling. Der skabes rigtig meget god undervisning ude i de enkelte team og hos den enkelte lærer. Denne viden og disse erfaringer skal deles og bruges af andre. Undervisningen på Skalmejeskolen skal være af høj kvalitet. Den skal være engagerende og motiverende og forberede børnene på livet. Børnene skal med deres forskellige udgangspunkter forlade skolen med bedst mulig viden og kompetencer, der sætter dem i stand til på bedst mulig måde at tage vare på eget liv. For det kommende skoleår 2011/2012 vil vi fokusere på dansk, engelsk og natur og teknik. Der nedsættes til hvert område en styregruppe bestående af to tovholdere. Styregruppen kan inddrage ekstern bistand. Det økonomiske aftales med ledelsen. Det opfordres til at alle team deltager. Ikke nødvendigvis med hele teamet, men med interesserede. Succeskriterier/tegn I næste APV skal medarbejderne give udtryk for at det udækkede behov for kompetenceudvikling og efteruddannelse til en vis grad er blevet imødekommet. I næste UVM (undersøgelse af UnderVisningsMiljøet) skal eleverne vurdere undervisningen på skolen som spændende og engagerende. Styregruppen evaluerer løbende og orienterer ledelsen om status. Det fysiske læringsmiljø. På skoleplan har vi en række projekter i forhold til undervisningsmiljøet: 1) På grund af øget elevtal, er vi lokalemæssigt meget pressede i indskolingen. Pt. er vores elever i 2. klasse samlet i et lokale. Vi har derfor, i samarbejde med Skalmejegården, udtænkt en multianvendelig tilbygning, der kan løse vores problemstillinger samtidig med, at vi får pædagogisk tidssvarende faciliteter. Projektet er godkendt, men er endnu ikke på anlægsbudgettet for den kommende årrække. 2) I forbindelse med et ønske om at afprøve de pædagogiske muligheder i udeskolen, har vi fået midler til at etablere nogle faciliteter. Vi har også selv opsparet midler til projektet. Der er arbejdet på et udkast inden for budgettets rammer. 3) Skolen, Skalmejegården og Sunds Idrætsforening har i fællesskab udarbejdet Projekt projektet er en vision om hvordan fælles faciliteter for de tre interessenter kan smelte sammen og skabe et anderledes miljø. Faciliteterne kunne være i brug fra morgen til aften og vil matche det stigende behov i den voksende Sunds by. Vi ønsker en skole, hvor de fysiske faciliteter matcher vores behov for plads og vores pædagogiske tanker. Det vil kræve en fortsat udvikling. Skolen var for få år siden i elevtalsprognoserne vurderet til at skulle have knap 200 elever i dette skoleår. Vi har pt. 290 elever. Det giver et stort pres på alle vores lokaler. Skolen vil gerne fortsætte og udbygge den gode samarbejde med de lokale organisationer. I forhold til de bygningsmæssige faciliteter må der være en stor gevinst ved at sammentænke de enkelte organisationer og institutioners behov. Ad. 1) Vi ønsker primært at vores behov i indskolingen omkring Gyvelhuset må blive til virkelighed. Ad. 2) Vi afventer et udspil fra kommunale ejendomme, der kan rummes inden for budgettet. Herefter Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 6 af 8

7 skal der træffes endelig beslutning. Ad. 3) I samarbejde med de andre interessenter vil vi arbejde på at få projektet konkretiseret Succeskriterier/tegn Ad. 1) Vi ønsker primært at vores behov i indskolingen omkring Gyvelhuset må blive til virkelighed. Ad. 2) Vi forventer at vi kan tage første spadestik på udeskolefaciliteterne i løbet af foråret eller sommeren Ad. 3) Projektets slutmål ligger et godt stykke ude i fremtiden. Første delmål er at få projektet beskrevet og formidlet videre i henholdsvis embedsmandssystemet og i det politiske system. Projekterne er alle genstand for skolebestyrelsens opmærksomhed og er derfor jævnligt på dagsordenen. Lokalefordelingen. I den forrige elevtalsprognose, så det ud til, at Skalmejeskolens elevtal i disse år skulle ligge omkring 200 elever. På grund af det store antal udstykninger i skoledistriktet har vi pt Det er en lokalemæssig udfordring. 2. klasse er som den eneste af vores årgange placeret alene i et hus. Deres lokale er stort, men består af et stort rum og er derfor svært at indrette hensigtsmæssigt. Skolens musiklokale er pt. placeret op af skolens kontor. Det giver ind i mellem nogle støjproblemer. Der er gennem de sidste år dukket mange enkeltforslag op til en forandring af lokalefordelingen. Målet er derfor at gennemarbejde de enkelte forslag og forsøge at finde frem til en helhedsløsning af højere kvalitet end den nuværende. Skalmejegården inddrages i processen, da de er brugere på flere af vores lokaler, og eventuelle forandring derfor også skal tage hensyn til deres ønsker og behov. Lokalefordelingen skal understøtte skolens pædagogiske mål. Der nedsættes et udvalg bestående af to medarbejderrepræsentanter, samt en repræsentant for ledelsen. Skalmejegården inddrages i relevante beslutninger. Udvalget skal udarbejde et forslag til en lokalefordelingsplan. Forslaget skal til høring i MED, PR og på et Skalmejeledermøde. Der skal udarbejdes et prisoverslag med udgangspunkt i forslaget. Forslaget skal udarbejdes i løbet af 2. halvår af 2011 og have været til høring inden budget 2012 udarbejdes. Succeskriterier/tegn Forslaget til en ny lokalefordelingsplan ligger klar inden budget 2012 skal vedtages af skolebestyrelsen. Der evalueres løbende i udvalget og på Skalmejeledermøderne. Forældrehåndbogen. Vi ønsker at give børnene en så tryg skolestart som muligt. Vi har derfor i samarbejde med Skalmejegården en række initiativer for at lette overgangen fra daginstitution til skole førskolegruppe, makkerordning og samordnet indskoling. Det fungerer rigtig godt. Senere i skoleforløbet arbejder vi med holddeling på årgangsniveau. Vi oplever jævnligt, at nye forældre giver udtryk for at mangle information. Det at starte i skole er så meget anderledes end da de selv gik i skole. Måden vi gør det på kender de ofte ikke noget til og der rejser sig naturligt en række spørgsmål. Vi har en del af vores initiativer beskrevet, men vi har ikke en samlet oversigt. Chancen for en succesfuld skolegang øges, hvis der er overensstemmelse mellem forældrenes og skolens gensidige forventninger. Næste udviklingstrin er at give forældre, der skal have det første barn i skole og tilflyttede forældre, bedre mulighed for at være klædt på. Vores profil skal være kendt og tydelig. Til en tryg skolestart hører også forældre der er trygge ved skolen. Vi ønsker derfor tydeligt at signalere hvilke forventninger man som forældre til et skolesøgende barn kan have til Skalmejeskolen. Både i forhold til pædagogik og grundholdninger, men også til de praktiske opgaver og problemstillinger. Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 7 af 8

8 Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af 3 5 medarbejdere, eventuelt 1 skolebestyrelsesmedlem, samt en repræsentant for ledelsen. Hvis arbejdsgruppen skønner det relevant kan en repræsentant for Skalmejegården inddrages. Arbejdsgruppen skal udarbejde en forældrehåndbog. Skalmejeskolens kultur og traditioner skal skriftliggøres. Hvad indebærer det at være elev og forældre på Skalmejeskolen? Håndbogen skal formuleres med fokus på forældre, der ikke kender skolens unikke kultur. Der skal fokuseres både på tilflyttere og på nye forældre i indskolingen. Håndbogen skal både ligge på skolens hjemmeside, men skal også kunne udleveres til forældre der vises rundt på skolen. Håndbogen skal til høring og godkendelse i PR. Den forventes gennemarbejdet og godkendt inden udgangen af skoleåret 2011/2012. Succeskriterier/tegn Håndbogen skal være klar til brug i løbet af efteråret/vinteren 2011/2012. Arbejdsgruppen evaluerer løbende. Skolens egne indsatsområdet Der har i medarbejdergruppen længe været et ønske om at vide mere om brand- og førstehjælp. Både i forhold til de små uheld, men også i forhold til de livstruende situationer. I ulykkestilfælde skal den fornødne hjælp kunne gives. Alle medarbejdere tilbydes et kursusforløb i brand- og førstehjælp. Succeskriterier/tegn Alle medarbejdere føler sig bedre klædt på til at håndtere ulykkessituationer. - Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 8 af 8

1. Ungdomsuddannelse til alle

1. Ungdomsuddannelse til alle 1. Ungdomsuddannelse til alle Skalmejeskolen er en grundskole med elever fra 0. til 6. klasse. Fra 7. klasse overflyttes eleverne til Sunds Skole. I forhold til målet om ungdomsuddannelse til alle, så

Læs mere

Udviklingsplan 2012. Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds. Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.

Udviklingsplan 2012. Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds. Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen. Udviklingsplan 2012 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009 Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet.

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse

Læs mere

HANDLEPLAN GRIBSKOV KULTURSKOLE

HANDLEPLAN GRIBSKOV KULTURSKOLE HANDLEPLAN GRIBSKOV KULTURSKOLE TAL-HANDLEPLAN FOR KULTURSKOLEN GRIBSKOV Kom direkte til TAL-konceptet via dette link Vejledning til TAL-handleplan: KULTURSKOLENS TAL HANDLEPLAN ( TRIVSEL, APV OG LEDELSESVALUERING)

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Resultatkontrakt for Bækholmskolen

Resultatkontrakt for Bækholmskolen Resultatkontrakt 2010-11 for Bækholmskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen 1. december 2009 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Bækholmskolen er indgået mellem Jørgen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Udviklingsplan for Brændgårdskolen 2015-16

Udviklingsplan for Brændgårdskolen 2015-16 Sammenhæng/status: 1. Kommunens mål er at 96% af elever skal inkluderes. (Andelen af ekskluderende fællesskaber skal nedbringes til maksimalt 4 procent). Det søges opnået ved at implementere inklusionsstrategien

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008 Tre Ege Skole -opfølgning d. 1. september 2008 Opfølgning på aftalen for 2008 foregår af 2 gange. Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via opfølgning, evaluering og dialog.

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Undervisningen. Skole-hjem-samarbejde. Forældre på skolen. Skolen som kulturcenter

Undervisningen. Skole-hjem-samarbejde. Forældre på skolen. Skolen som kulturcenter Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart Vi prioriterer en god skolestart meget højt. På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.- klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som

Læs mere

Denne handleplan findes på Kulturskolens hjemmeside under fanen: OM KULTURSKOLEN og under VIRKSOMHEDSPLAN

Denne handleplan findes på Kulturskolens hjemmeside under fanen: OM KULTURSKOLEN og under VIRKSOMHEDSPLAN Denne handleplan findes på Kulturskolens hjemmeside under fanen: OM KULTURSKOLEN og under VIRKSOMHEDSPLAN Sikkerhedsleder Allin Hagstrøm og Kulturskolens leder Erling Bevensee eller Ole Heie skal altid

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Til sidst i dette oplæg er angivet reference til undersøgelser og forskningslitteratur, der ligger til grund for indholdet af dette oplæg.

Til sidst i dette oplæg er angivet reference til undersøgelser og forskningslitteratur, der ligger til grund for indholdet af dette oplæg. Forord Dette oplæg er udarbejdet i forbindelse med forhandlingerne om den nye folkeskolereform, der påbegyndes den. Med fokus på et ønske om at lovgive om ro i klassen er nedenstående skrevet, som en række

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Forældresamarbejde ved overgangen fra 6. til 7. klasse

Forældresamarbejde ved overgangen fra 6. til 7. klasse Forældresamarbejde ved overgangen fra 6. til 7. klasse Håndbog til skolebestyrelsen. Håndbogen er resultatet af en målrettet indsats i skolebestyrelsen på Vigersted Skole siden 2003 omkring Forældreindsats

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Vision og principper for Bække Skole

Vision og principper for Bække Skole VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

for Sinding-Ørre Midtpunkt,

for Sinding-Ørre Midtpunkt, 2014-2015 Udviklingsplan for Sinding-Ørre Midtpunkt, skolen Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Skabelon til udviklingsplanen 2014-2015... 2 Oversigt over målsætninger... 2 Oversigt over

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Miljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse.

Miljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse. Skole/afdeling/navn Ørum skole Djurslandsskolen PPR Samarbejdsrelationer Samarbejde med lokale videnscentre, skolecentre Tæt dialog med eksperter og skolefolk fra det almene system.. Overblik i kommunens

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Indledning Strategiplan 2020 for VGHF er et udtryk for en række valg og prioriteringer, der er fremkommet gennem samtaler og møder i en gennemsigtig og demokratisk

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere