Faktarapport. LUP Akutmodtagelse blandt akut ambulante patienter. Uddybende information om koncept og metode. Fakta og metode

Transkript

1 Fakta og metode 2014 Faktarapport LUP Akutmodtagelse blandt akut ambulante patienter Uddybende information om koncept og metode Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af regionerne

2 Faktarapport LUP Akutmodtagelse blandt akut ambulante patienter - Uddybende information om koncept og metoder Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af regionerne Enhedschef Marie Fuglsang Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden, januar ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Rapporten kan findes på Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Specialkonsulent Line Holm Jensen Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon: eeb@regionh.dk 2

3 Indhold 1 Introduktion til publikationen 4 2 Baggrund og formål 4 3 Organisering af undersøgelsen 5 4 Udvikling og validering af spørgeskema 6 5 Udtræk, stikprøve og svarprocent 6 6 Udsendelse af breve 9 7 Respondenternes karakteristika 10 8 Forskellige gruppers besvarelser 13 9 Vægtning Læsevejledning til oversigtsfigurer Læsevejledning til bilagstabellen Bilag 26 3

4 Introduktion til publikationen 1 Introduktion til publikationen Denne publikation beskriver koncept og metode anvendt i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Akutmodtagelser og -klinikker (LUP Akutmodtagelse). Her beskrives blandt andet baggrund og formål med undersøgelsen, organisering af undersøgelsen, udvikling og validering af spørgeskema, udsendelsespraksis, dataudtræk, patienternes karakteristika og deres repræsentativitet i forhold til de patienter, der ikke har besvaret spørgeskemaet. 2 Baggrund og formål Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Akutmodtagelser og -klinikker (LUP Akutmodtagelse) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af akut ambulante patienters oplevelser i forbindelse med deres besøg på en akutmodtagelse eller mindre skadeklinik. LUP Akutmodtagelse er gennemført for første gang i år ud fra ønsket om også at få en systematisk viden om denne patientgruppes oplevelser, da det er en patientgruppe, der ikke tidligere har været omfattet af LUP. I 2014 er der på landsplan i alt 49 fælles akutmodtagelser og mindre skadeklinikker, heraf har 46 haft patienter nok til, at de er omfattet af undersøgelsen. Ifølge de seneste opgørelser på landsplan var der i 2013 i alt skadestuebesøg i hele landet (sundhedsstatistik, Statens Serum Institut). Formålet med LUP Akutmodtagelse Det primære formål med undersøgelsen er at give de enkelte akutmodtagelser og -klinikker input til at arbejde med kvalitetsforbedringer. Dette sker igennem: Systematisk at indsamle viden om patienters oplevelser og vurderinger af deres besøg i akutmodtagelserne. Årlig gentagelse af undersøgelsen, så udviklingen i patienternes oplevelser og vurderinger følges systematisk over tid. Undersøgelsens resultater bliver opgjort på lands-, regions- og akutmodtagelses-/klinikniveau. De enkelte afdelingsresultater vil fra næste år blive sammenlignet med resultaterne fra året før. De enkelte akutmodtagelser og klinikker modtager deres egne resultater samt de kommentarer som deres patienter har skrevet i de to åbne kommentarfelter i spørgeskemaet. Ønsker akutmodtagelserne og klinikkerne en yderligere opdeling af deres egne resultater, er det også en mulighed. 4

5 3 Organisering af undersøgelsen LUP Akutmodtagelse 2014 er gennemført i et samarbejde mellem flere parter. Organiseringen er beskrevet nedenfor. Styregruppen Styregruppen for LUP fungerer også som styregruppe for LUP Akutmodtagelse. Styregruppen består af Temagruppen for Kvalitet og Service under Danske Regioner. I styregruppen indgår derudover en repræsentant fra hhv. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Statens Serum Institut og Danske Regioner. Styregruppen har følgende opgaver: Godkender undersøgelsesdesign Godkender spørgsmål til spørgeskemaet Godkender rapporteringsform og disposition Godkender den endelige nationale rapport Projektledelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse i Region Hovedstaden (EEB) varetager projektledelsen af undersøgelsen. Projektledelse indbefatter: Den overordnede ledelse og koordinering af processen Indkaldelse til og forberedelse af møder i Kompetenceenheden i samarbejde med CFK Varetagelse af trykning, udsendelse og indsamling af spørgeskemaer Analyse af datamaterialet, herunder databehandling og statistik Udsendelse af resultater til de enkelte regioner Udarbejdelse af rapport om resultaterne, herunder grafisk opsætning og trykning Sekretariatet Sekretariatsfunktionen varetages i fælleskab af EEB og Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland (CFK). Sekretariatet har ansvar for at: Udarbejder spørgeskemaet Udarbejder inklusionskriterier for de patienter, der skal indgå i undersøgelsen Validere spørgeskemaet Kompetenceenheden Kompetenceenheden for LUP fungerer også som kompetenceenhed for LUP Akutmodtagelse. Kompetenceenheden består af en repræsentant fra hver af de fem regioner samt en repræsentant fra IKAS, Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Kompetenceenheden har følgende opgaver: Inddrages i udformningen af spørgsmål til spørgeskemaet Sikrer at lokale forhold og ønsker inddrages i planlægningen af undersøgelsen Bistår sekretariatet med afklaring af praktiske forhold Sørger for patienthenvendelser i forbindelse med udsendelse af spørgeskema/påmindelsesbrev til regionens patienter 5

6 Udvikling og validering af spørgeskema Ressourcepersoner Kompetenceenheden har for hver af de fem regioner udpeget to ressourcepersoner, der har særlig viden om akutområdet i egen region. Ressourcepersonerne har ingen beslutningskompetence, men fungerer som sekretariatets sparringspartnere og høringspart i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og afrapportering af undersøgelsen. 4 Udvikling og validering af spørgeskema Udvikling af spørgeskemaet til LUP Akutmodtagelse er sket ud fra: Erfaringer fra regional undersøgelse på området Møder med ressourcepersoner på akutområdet i alle fem regioner Input fra regioner, akutmodtagelser og klinikker, der har modtaget spørgeskemaet til høring Validering af spørgeskemaet med 40 patienter fra alle fem regioner Kommentering og endelig godkendelse i styregruppen for LUP Valideringen af spørgeskemaet foregik i maj 2014 med 40 personer, der havde haft et ambulant besøg i enten en akutmodtagelse eller skadeklinik. Spørgeskemaet er blevet valideret i to runder fra uge 19 til uge 22 i de fem regioner. Midtvejs er der lavet en opsamling på første runde af valideringen, hvor sekretariatet har lavet ændringer i spørgeskemaet inden anden runde af valideringen. Efter anden runde af valideringen er det endelige spørgeskema blevet fastlagt. Følgebrevet er også blevet validereret. Spørgeskemaet vil blive valideret hvert år for at sikre, at spørgsmålene stadig er relevante og for at teste eventuelle nye eller ændrede spørgsmål. Spørgeskemaet består af i alt 20 spørgsmål. 18 af spørgsmålene er lukkede spørgsmål, mens de sidste to spørgsmål er åbne kommentarfelter. 5 Udtræk, stikprøve og svarprocent Undersøgelsen er baseret på et udtræk fra de daglige opdateringer i Landspatientregistret (LPR). Undersøgelsens stikprøve omfatter op til 405 patienter pr. akutmodtagelse eller klinik, som har haft en akut ambulant kontakt uden efterfølgende indlæggelse i perioden 20. august 2014 til og med 9. september Den 1. januar 2014 bortfaldt muligheden for at indberette skadestuepatienter, de såkaldte s-patienter, til LPR. Denne indberetningsmulighed blev pr. 1. januar 2014 erstattet med indberetningen akut ambulant (se inklusionskriterierne i boksen på næste side). På akutmodtagelser eller klinikker, hvor der har været færre end 405 patienter i inklusionsperioden, er samtlige patienter inkluderet i undersøgelsen. Efter udtagelse af stikprøven er der et frafald af patienter pga. post, der ikke kan leveres (returpost), og patienter, der dør i perioden fra stikprøven udtages til spørgeskemaerne udsendes. Derudover ekskluderes akutmodtagelser eller klinikker med færre end 30 patienter eller færre end 20 besvarelser fra undersøgelsen. Det sker af hensyn til patienternes anonymitet. 6

7 Inklusionskriterier Undersøgelsen inkluderer somatiske patienter med akut ambulant kontakt på en akutmodtagelse/skadeklinik, uanset kontaktens varighed. De af kontakterne, der følges op af en planlagt eller akut indlæggelse i umiddelbar forlængelse af den akutte ambulante kontakt sorteres fra, da de vil være inkluderet i LUP Somatik. Inklusionskriterier Patienttype = Ambulant Indskrivningsmåde = Akut Sygehus-/afdelingskode = dækket af regionens fastsatte liste over 7-cifrede sygehus- /afdelingskoder (SKS-koder) for akutmodtagelser/skadeklinikker Patienten medtages kun, hvis der ikke er en indlæggelse inden for 24 timer efter afslutning i akutmodtagelse Der medtages ikke patienter på akutmodtagelser/klinikker uden selvstændigt 7-cifret SKSkode. Svarprocent Figur 5.1 illustrerer udvælgelsesprocessen for de patienter, der er med i undersøgelsen patienter har besvaret spørgeskemaet. Det giver en samlet svarprocent på 43 %. 7

8 Udtræk, stikprøve og svarprocent Figur 5.1 Oversigt over udvælgelsesproces for patienter i undersøgelsen Udtræk fra LPR Samtlige akut ambulante patienter i inklusionsperioden defineret ved undersøgelsens udtrækskriterier patienter Stikprøve til udsendelse Stikprøve på op til 405 patienter pr. akutmodtagelse/-klinik patienter Frafald Returpost, afdelinger med for få besvarelser og patienter, der dør i perioden fra stikprøve til udsendelse 306 patienter Patienter i undersøgelsen N = Patienter i undersøgelsen fordelt på 46 akutmodtagelser/-klinikker Svarprocent = 43 % N = Antal respondenter, der har besvaret spørgeskemaet. Heraf har 84 % besvaret spørgeskemaet i papirversion, mens 16 % har besvaret internetversionen. 8

9 6 Udsendelse af breve I figur 6.1 ses undersøgelsens tidsmæssige forløb. Inklusionsperioden er fra den 20. august 2014 til og med den 9. september I alt patienter har modtaget et spørgeskema sendt med posten. I følgebrevet er der oplyst en adgangskode, så patienten har mulighed for at udfylde spørgeskemaet på internettet. I følgebrevet er der også indsat en QR-kode, som patienten har mulighed for at scanne med en smartphone eller tablet og komme direkte til spørgeskemaet. Spørgeskemaerne bliver sendt ud i tre runder for at sikre, at patienterne modtager spørgeskemaet forholdsvis kort tid efter deres ambulante besøg. Der går 1½-2½ uge fra selve besøget til patienten modtager et spørgeskema. Hvis patienten ikke besvarer spørgeskemaet inden for 2-3 uger modtager vedkommende en påmindelse. Der går fire uger fra dataindsamlingen afsluttes til afdelinger og regioner modtager deres resultater. Den samlede periode fra patienterne har været på akutmodtagelsen eller -klinikken, til afdelingerne og regionerne modtager deres resultater er uger, afhængigt af om patienterne har haft et besøg i starten eller i slutningen af inklusionsperioden. Figur 6.1 Undersøgelsens tidsmæssige forløb Inklusionsperiode Udsendelse af Udsendelse af på- Dataindsamling Resultater til afde- Offentliggørelse spørgeskemaer mindelsesbreve afsluttes linger og regioner 20. aug. 26. aug. 4. sep. 24. sep. 27. aug. 2. sep. 11. sep. 2. okt. Uge 42 Uge 46 Uge 4 3. sep. 9. sep. 18. sep. 2. okt. 9

10 Respondenternes karakteristika 7 Respondenternes karakteristika Det følgende omhandler baggrundsoplysningerne for undersøgelsens respondenter, og hvorvidt respondenterne er repræsentative for personerne i udtrækket fra Landspatientregisteret (LPR). 51 % af patienterne, som har besvaret, er kvinder; 49 % er mænd (se figur 7.1). 29 % er 0-18 år og 30 % er 60 år eller derover (se figur 7.2). 66 % af respondenterne er ankommet til akutmodtagelsen på hverdage (41 % i dagtimerne og 25 % i aften- og nattetimerne). De resterende 35 % er ankommet i weekenden (19 % i aften- og nattetimerne og 16 % i dagtimerne) (se figur 7.3). Figur 7.1 Besvarelser fordelt på køn 51% 49% Mand Kvinde Figur 7.2 Besvarelser fordelt på aldersgruppe 60+ år 30% år 41% 0-17 år 29% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 10

11 Figur 7.3 Besvarelser fordelt på ankomsttidspunkt Hverdag, dag 41% Hverdag, aften/nat 25% Weekend, dag 16% Weekend, aften/nat 19% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Repræsentativitet For at vurdere, om besvarelserne i undersøgelsen danner et repræsentativt billede af samtlige patienters oplevelser, har vi lavet en bortfaldsanalyse. En bortfaldsanalyse viser, om deltagerne i en undersøgelse adskiller sig væsentligt fra de, der ikke deltager i undersøgelsen. Respondenter (patienter, som har besvaret spørgeskemaet) sammenlignes således med nonrespondenter (patienter, som ikke har besvaret spørgeskemaet). Dette har vi undersøgt for følgende baggrundsvariable: køn, alder, ankomsttidspunkt og regioner. Svarprocenten blandt kvinder er 47 %, mens den for mænd er 40 %. Dvs. at der er en underrepræsentation af mænd i undersøgelsen. Vi har opdelt respondenterne i tre aldersgrupper: 0-17 år, år og 60+ år. For de 0-14-årige er forældrene blevet opfordret til at udfylde spørgeskemaet sammen med eller på vegne af barnet. Svarprocenten er mindst blandt de årige (36 %), mens den er størst blandt de 60+ årige (66 %). Der er således en markant skævhed i undersøgelsens besvarelser i forhold til alder. Svarprocenten blandt patienter, der er ankommet til akutmodtagelsen i dagtimerne, er lidt højere end blandt patienter, som er ankommet om natten. Der er næsten ingen forskel på svarprocenten blandt patienter der er ankommet i weekenden og patienter, der er ankommet til hverdag. Også når man sammenligner de forskellige regioner er der forskellig svarprocent. Den laveste svarprocent er i Region Sjælland (40 %), mens den højeste er i Region Midtjylland (48 %). Tabel 7.1 Svarfordeling for køn Køn Svarprocent Mand 40 % Kvinde 47 % 11

12 Respondenternes karakteristika Tabel 7.2 Svarfordeling for alder Alder Svarprocent 0-17 år 40 % år 36 % 60+ år 66 % Tabel 7.3 Svarfordeling for ankomsttidspunkt Ankomsttidspunkt Hverdag, dag (man-fre kl ) Hverdag, aften/nat (mantors kl ) Weekend, dag (lør-søn kl ) Weekend, aften/nat (fre-søn kl ) Svarprocent 46 % 41 % 45 % 41 % Figur 7.4 Svarfordeling for regioner 12

13 8 Forskellige gruppers besvarelser Der er forskel på, hvordan forskellige grupper af patienter svarer på spørgsmålene i spørgeskemaet. Der er i alt 18 spørgsmål med lukkede svarkategorier i undersøgelsen. Der er forskel på, hvordan spørgsmålene besvares af mænd og kvinder, af forskellige aldersgrupper og af patienter der er ankommet på forskellige tidspunkter. Køn For 11 af undersøgelsens 18 spørgsmål er der statistisk signifikant forskel på kvinder og mænds svar. På samtlige disse 11 spørgsmål svarer mænd mere positivt end kvinder. Heraf handler de otte spørgsmål om personalet (fire om information, to om kommunikation og to om behandling) mens de øvrige handler om faciliteterne i venteværelset samt om, hvorvidt patienterne følte sig velkommen ved ankomsten til akutmodtagelsen. Mest markant er forskellen på mænds og kvinders svar på spørgsmål om, hvorvidt de føler sig informeret om hhv. symptomer, de skal være opmærksomme på efter besøg og henvendelsesmuligheder ved spørgsmål efter besøg (se figur 8.1 og 8.2). Dernæst er der størst forskel på svarene på spørgsmålet om, hvorvidt patienterne får dækket deres behov for smertelindring (se figur 8.3). Af de syv spørgsmål, hvor der ikke er signifikant forskel på mænd og kvinders besvarelse handler fire om ventetid og information om ventetid. Der er heller ikke signifikant forskel på mænd og kvinders svar på spørgsmålet om, hvorvidt patienten alt i alt er tilfreds med sit besøg (ikke vist i figur). Figur 8.1 Køn og information om symptomer, patienten skal være opmærksom på efter besøg 13

14 Forskellige gruppers besvarelser Figur 8.2 Køn og information om henvendelsesmuligheder ved spørgsmål efter besøg Figur 8.3 Køn og dækning af behov for smertelindring Alder På 7 af undersøgelsens 18 spørgsmål svarer gruppen af 0-17 årige signifikant mere positivt end både de årige og de 60+ årige. Heraf drejer 5 af spørgsmålene sig om den mundtlige information fra personalet. Mest markant er forskellen for spørgsmålet om, hvorvidt patienten er blevet informeret om symptomer, man skal være opmærksom på efter besøget (se figur 8.4). Den samme tendens gør sig gældende i spørgsmålet om, hvorvidt sygdom/skade blev behandlet på en måde, så patienten er trygge ved at skulle hjem (ikke vist i figur). For seks af de syv spørgsmål, hvor gruppen af 0-17 årige signifikant mere positivt end de øvrige grupper, er der ikke signifikant forskel på de åriges og de 60+ åriges svar. Der er dog et enkelt spørgsmål, hvor gruppen af 0-17 årige svarer signifikant mest positivt, mens de 60+ årige svarer signifikant mere negativt end de årige. Dette drejer sig muligheden for adspredelse i venteværelset (se figur 8.5). Der er fire spørgsmål, hvor gruppen af patienter på 60 år eller derover svarer signifikant mere positivt end de to øvrige grupper. Det drejer sig om ventetid fra ankomst til undersøgelse (se figur 8.6), tydelig skiltning, smertelindring, og om patienten føler sig velkommen ved ankomst (ikke vist i figur). Der er to spørgsmål, hvor de årige svarer signifikant mere negativt end de to øvrige grupper. Det drejer sig om spørgsmålet om, hvorvidt patienterne alt i alt er tilfredse med deres besøg (se figur 8.7) samt spørgsmålet om, hvorvidt skiltningen er tydelig (ikke vist i figur). 14

15 Figur 8.4 Alder og information om symptomer, patienterne skal være opmærksomme på efter besøg Figur 8.5 Alder og mulighed for adspredelse i venteværelset Figur 8.6 Alder og oplevet ventetid fra ankomst til undersøgelse 15

16 Forskellige gruppers besvarelser Figur 8.7 Alder og samlet tilfredshed Ankomsttidspunkt For 10 ud af de 18 spørgsmål er der ikke signifikant forskel på besvarelser fra patienter, der er ankommet hhv. på hverdage i dagtimerne, i hverdage i aften/nattetimerne, i weekenden i dagtimerne og i weekenden i aften/nattetimerne. Heriblandt er tre spørgsmål relateret til ventetid og information om ventetid bl.a. om patienten oplever ventetid fra ankomst til undersøgelse (ikke vist i figur), mens fire spørgsmål handler om personalet, to handler om faciliteterne i venteværelset og et om hvorvidt patienterne følte sig velkommen ved ankomst til akutmodtagelsen. Af de otte spørgsmål, hvor der er forskel på svarene fra de fire patientgrupper handler fem spørgsmål om information. Gruppen af patienter, der er ankommet i dagtimerne i weekenden, er den gruppe, som oftest skiller sig positivt ud fra andre grupper. På fem spørgsmål svarer patienter, der er ankommet i dagtimerne i weekenden signifikant mere positivt end mindst en af de andre grupper. På fem spørgsmål svarer patienter, der ankommer i dagtimerne i weekenden mere positivt end patienter, der ankommer til akutmodtagelsen i aften og nattetimerne i weekenden. De fire af disse fem spørgsmål drejer sig om information fra og kommunikationen med personalet; nemlig om patienterne får svar på spørgsmål under besøg (se figur 8.8), hvorvidt patienterne bliver informeret om årsagen til ventetid, om de løbende bliver informeret om, hvad der skal foregå og om de får mulighed for at deltage i beslutninger om deres behandling (ikke vist i figur). Det samme gør sig desuden gældende for spørgsmålet om, hvorvidt patienterne alt i alt er tilfreds med deres besøg (se figur 8.9). På to spørgsmål svarer patienter, der er ankommet i weekenden i dagtimerne, signifikant mere positivt end patienter, der er ankommet på hverdage i dagtimerne. Det drejer sig om spørgsmålene om, hvorvidt den mundtlige information er forståelig (se figur 8.8) og om hvorvidt patienterne får svar på spørgsmål under deres besøg (ikke vist i figur). 16

17 Figur 8.8 Ankomsttidspunkt og svar på spørgsmål de stiller under besøg Figur 8.9 Ankomsttidspunkt og samlet tilfredshed med besøg 17

18 Vægtning 9 Vægtning Når vi aggregerer resultaterne fra de enkelte akutmodtagelser/ - klinikker til regions- eller landsniveau, indgår svar fra patienterne med forskellig vægt alt efter størrelsen på den afdeling, de har været på. Vi vægter for at få aggregerede resultater, der afspejler samtlige patienters oplevelser og ikke blot oplevelser fra de patienter, som vi har fået svar fra. Landsresultatet skal eksempelvis afspejle alle patienters oplevelser af behandlingen i Danmark. Idet undersøgelsen er baseret på en simpel tilfældig stikprøve af patienter fra hver afdeling, og der vil være en vis grad af non-response (dvs. at svarprocenten ikke er 100), er det derfor nødvendigt at vægte. Vægten er koblet på hver respondent og beregnes på følgende måde: afdelingens totale antal unikke personer i inklusionsperioden afdelingens antal svar i undersøgelsen Hver enkel patients svar tæller altså for et større antal patienter, hvorved store afdelinger får større indflydelse på regionens resultater end små afdelinger. Under antagelse af at patienter, der deltager i undersøgelsen, ikke adskiller sig væsentligt fra patienter, der ikke deltager, sikrer vægtningen, at resultaterne er repræsentative for samtlige patientoplevelser fra de deltagende afdelinger i inklusionsperioden. Figur 7.1 illustrerer, hvordan vi foretager vægtningen. 18

19 Figur 9.1 Eksempel, der illustrerer vægtning i en region Region X består af to afdelinger: Afdeling A og Afdeling B REGION X Afdeling A Afdeling B Patienter i inklusionsperioden: Stikprøve: Svar: Vægt: 4000/200 = /200 = 2 Svarfordeling: I meget høj grad (5) I høj grad (4) I nogen grad (3) I ringe grad (2) Slet ikke (1) 43 % 46 % 9 % 2 % 0 % I meget høj grad (5) I høj grad (4) I nogen grad (3) I ringe grad (2) Slet ikke (1) 51 % 47 % 2 % 0 % 0 % Uvægtet regionsresultat: Vægtet regionsresultat: 4,39 4,36 Afdeling A har 4000 patienter i inklusionsperioden, mens afdeling B har 400. Begge afdelinger indgår med 400 patienter i stikprøven, hvilket betyder, at vi sender spørgeskema ud til 400 patienter fra hver afdeling. 50 % af patienterne svarer, hvilket giver 200 svar fra hver afdeling. Svarfordelingen på de to afdelinger er forskellig. En større andel af afdeling B s patienter svarer I meget høj grad end afdeling A s. Hvis vi ikke vægter afdelingernes resultater, når vi aggregerer dem til et regionsresultat, så får vi i dette eksempel et oppustet gennemsnit, da afdeling B s patienter tæller for meget i resultatet. Det vil ikke afspejle behandlingen af patienter i regionen som et hele, da der er flere patienter på afdeling A, hvor patienterne ikke har så stor tendens til at bruge svarkategorien I meget høj grad Det vægtede regionsresultat viser resultatet, vi ville få, hvis vi spurgte alle 4400 patienter i regionen. Det er i ovenstående eksempel en anelse mindre end det uvægtede regionsresultat. 19

20 Læsevejledning til oversigtsfigurer 10 Læsevejledning til oversigtsfigurer Oversigtsfigurerne viser resultater for LUP for en given enhed. Der er en figur med spørgsmål på fempunktsskala (figur 10.1) og en anden med ja/nej-spørgsmål (figur 10.2). Der findes oversigtsfigurer på afdelings-, regions- og landsniveau. Oversigtsfiguren viser: En forkortet spørgsmålstekst, der rummer essensen af spørgsmålet, efterfulgt af en parentes med antal svar Svarfordelingen for begge spørgsmålstyper, og gennemsnitsscoren for spørgsmål på fempunktsskalaen Til næste år vil figuren endvidere vise, om enheden klarer sig bedre (), dårligere () eller ikke signifikant forskelligt () i forhold til det foregående år. Hver af de liggende søjler i figuren svarer til et spørgsmål fra spørgeskemaet. Spørgsmålene er sorteret efter gennemsnitsscoren, således at det mest positivt vurderede spørgsmål kommer øverst. Det betyder, at spørgsmålene ikke nødvendigvis optræder i samme rækkefølge for de enkelte enheder. Søjlerne i oversigtsfiguren med spørgsmål på fempunktsskala (figur 10.1) kan have op til fem farver fra rød, over gul til grøn, hvilket illustrerer svarkategorierne gående fra slet ikke (1) til i meget høj grad (5). Ja/nej-spørgsmål (figur 10.2)vises med svarfordelingen på ja- og nej-kategorierne. Spørgsmål i denne figur er illustreret med lilla og blå farver, hvor lilla viser andelen, der har svaret ja. Bemærk at et ja kan være et negativt eller et positivt svar, alt efter spørgsmålet patienten stilles. 20

21 Figur 10.1 Oversigtsfigur (fempunktsskala) Figur 10.2 Oversigtsfigur (ja/nej-spørgsmål) 21

22 Læsevejledning til bilagstabellen 11 Læsevejledning til bilagstabellen Bilagstabellen viser lands-, regions- og afdelingsresultater. Tabelmaterialet består af en tabel pr. spørgsmål/baggrundsvariabel. Tabel 11.1 og tabel 11.2 viser et udsnit af bilagstabellen, som den ser ud for spørgsmål fra spørgeskemaet. Tabel 11.3 viser et tilsvarende udsnit for en baggrundsvariabel. Det er ikke helt de samme kolonner, de tre udsnit viser, hvilket vi nu vil beskrive nærmere. Tabel for spørgsmål på fempunktsskala Fra venstre mod højre indeholder tabellerne følgende kolonner: Navnet på enheden Gennemsnitsscoren Resultatet i forhold til det forgående år (vil først være med fra LUP2015) Et antal kolonner, der viser antal af svar i vurderingskategorierne, der er defineret som kategorierne fra slet ikke (1) til i meget høj grad (5), samt for kategorierne ikke relevant og ved ikke. Tabel for ja/nej-spørgsmål Fra venstre mod højre indeholder tabellerne følgende kolonner: Navnet på enheden Andel af ja-svar Resultatet i forhold til det forgående år (vil først være med fra LUP2015) Et antal kolonner, der viser antal af svar i vurderingskategorierne, der er defineret som kategorierne ja og nej, samt for kategorierne ikke relevant og ved ikke. Tabel for baggrundsvariable Fra venstre mod højre indeholder tabellerne følgende kolonner: Navnet på enheden. Et antal kolonner, der viser andelen af svar i hver kategori Antal. Der findes en del andet tabelmateriale, som vi sender ud til enhederne, inden LUP offentliggøres. For hver enhed i LUP findes en rapport med en afrapportering målrettet det givne niveau. Disse rapporter findes her: 22

23 Tabel 11.1 Et udsnit af bilagstabellen (fempunktsskala) 23

24 Læsevejledning til bilagstabellen Tabel 11.2 Et udsnit af bilagstabellen (ja/nej-spørgsmål) 24

25 Tabel 11.3 Et udsnit af bilagstabellen (baggrundsvariabel) 25

26 Bilag 12 Bilag 26

27 Bilag 1: Spørgeskema 27

28 Bilag Spørgeskema fortsat 28