Den energioptimerede landsby Landsbyer i front med bæredygtig energiudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den energioptimerede landsby Landsbyer i front med bæredygtig energiudvikling"

Transkript

1 Den energioptimerede landsby Landsbyer i front med bæredygtig energiudvikling

2 FORORD Der findes nogle projekter, som man kan komme i godt humør af. Projekterne fra Dybvad og Jerup hører absolut til den kategori. Vi ved godt, at denne rapport aldrig bliver almen morskabslæsning, men det er sikkert, at den vil virke opløftende på mange nordjyder og andet godtfolk i samme båd. Vi har med det grimme ord Udkants-Danmark fået et ordentligt hak i vor selvforståelse og dermed er vore halvt affolkede landsbyer med nedslidte bygninger og utidssvarende infrastruktur blevet genstand for en ynkelig behandling og svigt. De få ildsjæle, som forsøger at holde fanen højt får stadigt dårligere vilkår og bygningsrenovering er en privatsag, der håndteres som strømpestopning hullet bliver lukket, men strømpen passer ikke rigtigt. Og så kommer der lige sådan et projekt, som på en stilfærdigt overbevisende måde viser, at med nytænkning og samarbejde kan man genfinde den herlighedsværdi, som bliver en mangelvare i fremtiden. Frederikshavn Kommune har med sit valg af indsatsområde og demonstrationsprojekt bidraget med et relevant emne og problemstilling samt leveret et fremadrettet og visionært resultat til regionfondsprojektet Projektprogram 2 Energirigtigt byggeri. Vi håber, at nærværende rapport vil være med til at starte en lavine af lignende projekter med mere nytænkning i flere brancher og nye innovative løsninger. Sidst men ikke mindst vil vi sige stor tak til de beboere i Dybvad og Jerup, der har ladet os regne på deres respektive boliger, samt en stor tak til; Nordjyske Bank, Aalbæk Spar Nord, Dybvad Dybvad Fjernvarmeværk Dybvad Stål Industri Strandby Fjernvarmeværk Sisse Falkencrone Sekretariatsleder SmartCityDK Trine Saaby Projektleder Projektprogram 2 Energirigtigt byggeri Aalborg, marts 2014

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Energioptimering af klimaskærm Vedvarende energianlæg Jerup 19 4 Beskrivelse af landsbyen Cases Energirenovering af klimaskærm Bygningernes energiforsyning Valgte energiløsninger Finansiering Kollektiv energiudvikling Delkonklusion Dybvad Beskrivelse af landsbyen Cases Energirenovering af klimaskærm Bygningernes energiforsyning Valgte energiløsninger Finansiering Kollektiv energiudvikling Delkonklusion Konklusion 83 Fremtidsperspektivering 85 Bibliografi 87 Bilagsoversigt 95 Forfatter: Green Source A/S Knivholtvej 45 DK-9900 Frederikshavn T: F: M: W: A

4 1 INDLEDNING I Danmark kan to ud af tre byområder betegnes som landsbyer. Det svarer til, at der findes næsten landsbyer rundt omkring i landet. Til trods for at landsbyerne har mange herlighedsværdier, er der behov for kvalitetsmæssige forandringer, hvis denne størrelsesorden skal fortsætte. Indbyggertallet i de danske landsbyer er i gennemsnit faldet med 3 % siden år 2000 til trods for en stigning i indbyggertallet på 5 % på landsplan i samme periode [1, p. 20]. Den befolkningsmæssige tilbagegang i landsbyerne skyldes en stigende urbanisering og har medvirket til, at nogle få landsbyer de seneste år er gået i stå. Årsagen til denne stigende urbanisering skal findes i landsbyernes manglende jobmuligheder, uddannelsesinstitutioner samt indkøbsmuligheder og ikke mindst en manglende tiltrækningskraft for boligkøb, da boligerne ofte synes misligholdte og således har høje driftsomkostninger. De danske landsbyers stigende tendens til ikke at kunne opretholde en bæredygtig udvikling skaber en vigtig debat om, hvordan denne afvikling kan forhindres. Energirigtigt byggeri og renovering af ældre utidssvarende bygninger kan være en del af løsningen, da dette ville gøre boligerne billigere at bo i. Dette skaber et markedspotentiale for energirigtigt byggeri og renovering, da det ikke blot vil forbedre miljøet og medføre økonomiske gevinster for beboerne i disse byområder. Det vil også forbedre landsbyernes mulighed for at overleve og skabe social bæredygtighed, da et fælles fokus på energibesparelser vil fungere som tiltrækningskraft på nye tilflyttere, der vil være med i sammenholdet om det energirigtige. I de seneste år er det blevet moderne at bo i et klimavenligt og miljørigtigt hus, og desuden er det komfortable indeklima attraktivt. Generelt overvejer to tredjedele af husejere i små landsbyer at energirenovere deres eget hus [2, p. 6]. Omfanget af en energirenovering er dog ofte en barriere for de fleste, da der kan være tvivl om hvilken energiløsning er den rette?, hvordan fremskaffes finansieringen? og vil energirenovering overhovedet være rentabel for netop min bolig?. Fordelene ved energioptimering er dog enkle: Energirigtige tiltag i landsbyer: Gavner landsbyens fællesskab og omdømme Bygningerne bliver mere værd Bygningerne får et bedre indeklima Landsbyens miljøbelastning reduceres Borgerne sparer penge på driftsomkostninger fra dag ét efter bygningsrenoveringen For at kunne realisere en energioptimering af en landsby er det essentielt at have fokus på, hvilket incitament, der prioriteres højest hos husejerne. Gennem en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut i 2013 blandt adspurgte er økonomi det hyppigste incitament (89 %) for at påbegynde en energioptimering af egen husstand [2]. [2, p. 52]. Økonomi Miljø Indeklima Arkitektur 18% 29% 47% 89% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur: Incitament for energioptimering i Danmark [2, p. 52]. 1

5 De finansielle fordele ved energioptimering ses for landsbyernes borgere ikke udelukkende i form af en mindre el- og varmeregning, men også som forhøjet handelsværdi af huset. For hvert trin en bolig stiger op ad energimærkeskalaen øges værdien med omkring kr./m 2 [3]. Dette skaber et incitament for energioptimering blandt ældre borgere eller blot de indbyggere, der overvejer at sælge deres bolig og således ønsker at få udbytte af energiforbedringen på kort sigt. I Frederikshavn Kommune er den befolkningsmæssige tilbagegang i landsbyerne også synlig, da 12 af i alt 13 landsbyer har haft tilbagegang i befolkningstallet siden år 2006 [4]. Fremgangen i den sidste landsby kan begrundes med dens placering umiddelbar i udkanten af Frederikshavn. Landsbyerne Jerup og Dybvad har haft nogle af de største procentvise tilbagegange, jf. bilag B. Formålet med denne energirapport er, at belyse energirigtige renoveringsmuligheder kombineret med bæredygtige energiløsninger i danske landsbyer, med udgangspunkt i netop Jerup og Dybvad, der i rapporten fungerer som landsbymodeller. Det betyder, at energirapporten kan bruges som skabelon og kan med fordel duplikeres til øvrige landsbyer. Byerne adskiller sig fra hinanden ved, at Dybvad har et fjernvarmeværk, hvorved landsbyens husstande, i modsætning til i Jerup, har mulighed for fjernvarme som varmeforsyning. Den individuelle varmeforsyning i Jerup skyldes begrænset industri i landsbyen. Hvorvidt den enkelte landsby har kollektiv varmeforsyning eller ej har en markant indflydelse på, hvilken løsning der er mest tilrådelig for at gøre landsbyen attraktiv og skabe en bæredygtig energiudvikling. En landsbys mulighed for at overleve er ikke udelukkende afhængig af de energimæssige forbedringer blandt boligmassen men også øvrige kvaliteter. Den gode infrastruktur i Jerup og Dybvad gør i forvejen byerne attraktive og gavner potentialet for samfundsmæssig vækst. Denne energirapport fokuserer dog udelukkende på, hvorvidt en energimæssig forbedring af landsbyens husstande samt landsbyen som helhed kan fremme landsbyens bæredygtighed. For at kunne analysere hver landsby som en helhed ud fra konkrete beregninger, er der i rapporten valgt at fokusere på nogle repræsentative husstande valgt ud fra varmeforsyning, boligtype og energiforbrug. Disse referencer kan derefter delvist duplikeres til øvrige lignende husstande. Der vil for hver enkelt case blive gennemgået de umiddelbare energirenoveringstiltag, der er mulige for de repræsentative boliger ved at udregne økonomiske besparelser opvejet med den nødvendige investering. Der vil desuden blive beskrevet, hvilke yderligere tiltag, herunder vedvarende energi, der kan tænkes ind over energioptimeringen af de enkelte bygninger for at reducere energibehovet og dermed opnå den mest fordelagtige energiløsning. En landsby [5, p. 12] defineres som en sammenhængende bebyggelse med indbyggere, hvor afstanden mellem husene er mindre end 200 meter. [5, p. 12] S2

6 2 ENERGIRENOVERING AF KLIMASKÆRM Der er flere måder at nedbringe bygningers energiforbrug på, dog er forudsætningen, at grundlaget er i orden. Det vil være klimamæssigt fornuftsstridigt at installere en ny opvarmningsform som erstatning af et ældre oliefyr eller gaskedel, hvis klimaskærmen samtidig er utilstrækkelig varmeisolerende. Nationalt fokus på energibesparelser ved bygninger har medført, at der i dag er begrænsede politiske barrierer i forbindelse med en energirenovering. Yderligere er energirenovering af klimaskærmen både en miljøvenlig og samfundsøkonomisk rentabel løsning, der kan være nødvendig i flere ældre huse, hvis det ønskes solgt i den nærmeste fremtid eller blot skal have installeret en varmepumpe [6]. Der er dermed ikke diskussion om, hvorvidt en boligs klimaskærm skal energirenoveres eller ej, men derimod hvordan den skal energirenoveres. 2.1 DØRE OG VINDUER Energiruder erstatter i større omfang traditionelle termoruder og ældre klarglas i yderdøre og vinduer i forbindelse med energirenovering. Omkring 30 % af energiforbruget til rumopvarmning kan relateres til varmetabet gennem yderdøre og vinduer [7]. Det er således stort potentiale for energibesparelser, da varmetabet gennem døre og vinduespartier kan halveres ved at udskifte termoruder med energiruder som desuden har en standardlevetid på 30 år [8]. En energirude er principielt sammenlignelig med en termorude, dog med den markante forskel at det inderste glaslag er belagt med en lavemissionsbelægning, der dels øger gennemtrængningen af solenergi, og dels reflekterer den interne varme tilbage i rummet [9]. Udover termiske egenskaber, reducerer den forbedrede varmeisoleringsevne ved energiruder risikoen for dugdannelse på rudernes inderside og minimerer kuldenedfaldet ved vinduerne, hvilket øger komforten i boligen og gør placeringen af radiatorer under vinduerne mindre nødvendigt. Desuden forbedres tætheden af bygningen, hvilket reducerer risikoen for trækgener og giver mulighed for kontrol af udluftningen [9]. Reference Nye energiruder Gærum Placering 2012 Opstillet 146 stk. Antal vinduer 11 stk. Antal boliger kwh Årlig besparelse pr. bolig kr Samlede omkostninger 5-6 år Tilbagebetalingstid Frederikshavn Boligforening fik i 2012 etableret et solcelleanlæg i stand til at forsyne 11 elopvarmede lejemål. I den forbindelse gennemgik boligerne en renovering primært bestående af udskiftning af eksisterende termoruder til energiruder. 3

7 Fordele Ulemper Tabel 2.1: Vurdering af nye yderdøre og vinduers profitabilitet. Udskiftning af yderdøre og vinduer kan være en bekostelig affære, hvilket påvirker rentabiliteten. Det er dog muligt for en væsentlig mindre investering udelukkende at udskifte ruderne. Det er dog fordelagtigt at fremtidssikre vinduerne, hvis ramme- karmkonstruktionen er misligholdte eller af dårlig kvalitet. Lovkrav: + Bedre varmeisolering + Virker solafskærmende + Mindre dugdannelse + Øger bygningens lufttæthed + Minimale trækgener + Mindre mekanisk vedligeholdelse + Nem betjening + Radiator under vinduer er mindre nødvendig + Nyeste tyverisikring Ved udskiftning af vinduer må energitilskuddet ikke være mindre end -33 kwh/m 2 om året. [8]. Varmetabskoefficienten for yderdøre må ikke overskride 1,65 W/m 2 / C [8, p. tabel 7.4.2]. Anbefalinger: Bekostelig indgreb Ikke økonomisk rentabelt ved nyere vinduer Termoruder/klarglas bør af både energimæssige og komfortmæssige årsager udskiftes til energiruder Er ramme- og karmkonstruktionen i dårlig stand bør hele dør-/vinduespartiet udskiftes for at fremtidsikre energirenoveringen. 2.2 FACADEISOLERING Facadeisolering anvendes i stigende grad ved renovering af boliger fra 1960 erne og 1970 erne, hvor facaderne typisk er i mindre kvalitetsmæssig eller energiteknisk stand [10]. Efterisolering af ydervægge har en standardlevetid på 40 år [8] og er muligt både udvendigt, indvendigt samt ved hulmursisolering. Fælles for alle løsninger er en mindre varmeregning. Hulmursisolering er dog mest fordelagtig, hvor dette er muligt, da investeringen er væsentlig billigere og ydervæggen desuden bibeholder sin oprindelige tykkelse. [11] [12] Figur 2.2: Illustrationer af facadeisolering. Udvendig efterisolering (venstre), hulmursisolering (midt) ssssssssssssss s og indvendig efterisolering (højre). [11] [12] S4

8 For at opnå rentabel varmeisolering anbefales en isoleringstykkelse på 200 mm for konstruktioner med letbeton og 125 mm for konstruktioner med mursten. Dog betragtes en udvendig facadeisolering, der overskrider 25 cm som en udvidelse af etagearealet i henhold til byggeloven [8, p. kap. 1.6(1)]. Ved udvendig facadeisolering er det fordelagtigt at inddrage soklen og fundamentet, da det vil reducere kuldebroer ved fundamentet. En udvendig varmeisolering af sokkel og fundament kræver frigravning til minimum 60 cm under terræn. Isoleringens tykkelse tilpasses efter facadeisoleringen, og desuden skal isoleringen være af et kapillarbrydende materiale. [13] Udvendig efterisolering Indvendig efterisolering Fordele Fordele + Minimerer kuldebroer + Øger lufttætheden + Virker temperaturstabliserende + Giver mulighed for nyt arkitektonisk udtryk + Relativt let at gennemføre + Mindre anlægsomkostninger Ulemper Kræver et omfattende indgreb Medfører ofte følgearbejder som at medflytte vinduer Kræver tagrenovering ved lille tagudhæng Relativt bekosteligt Lang tilbagebetalingstid Øget risiko for ophobning af byggefugt Medfører flere og større kuldebroer Reducering af boligens brugbare areal Reducering af bygningens termiske masse Besværligt ved rum med rørføringer samt radiatorer Tabel 2.2: Vurdering af facadeisolerings profitabilitet. Udvendig efterisolering er ofte fordelagtigt i forhold til indvendig efterisolering. Udvendig isolering kritiseres dog ofte for at beskadige det arkitektoniske udtryk, eksempelvis ved ydervæg af murværk. Det er dog muligt at bibeholde bygningens udseende ved at anvende specialfabrikerede facadebeklædninger. Lovkrav: Anbefalinger: Ved efterisolering af ydervægge skal der foretages rentabel varmeisolering svarende til en maksimal varmetabskoeffient på 0,20 W/m 2 / C [8, p. tabel 7.4.2]. Uisolerede hulmure bør først og fremmest indblæses med isolering. Er dette ikke en mulighed anbefales en udvendig efterisolering, da det ikke vil medføre fugttekniske skader eller reducere det brugbare areal. [8, p. bilag 6]. Ved udvendig facadeisolering bør sokkel og fundament tages med i bygningsrenoveringen. Frigravning af fundament bør udføres sammen med en byggeteknisk rådgiver. [13] 5

9 2.3 LOFTISOLERING Efterisolering af loftet er ofte særdeles rationelt ved energibesparende indgreb, da loftkonstruktionen udgør en væsentlig del af klimaskærmens omfang og har en standardlevetid på 40 år [8]. Loftisolering i ældre huse repræsenteres ofte ved et begrænset isoleringslag mellem spærfødder enten mod uopvarmet tagrum eller som hanebåndsloft. Som minimum bør isoleringstykkelsen ved efterisolering hæves til 300 mm for at overholde bygningsreglementets krav. Det kan dog være fordelagtigt at hæve isoleringtykkelsen yderligere til 400 mm og på denne måde opnå samme tykkelse som anbefalet ved lavenergi byggeri, da merprisen opvejet med besparelsen ofte er begrænset. Ved lofter mod et tilgængeligt tagrum er det relativt enkelt at efterisolere, dog skal den eksistrende gangbro hæves og tagrummet skal forblive vel ventileret, således at eventuel fugt i isoleringen kan fordampe og ventileres bort. [14] Ved efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum kan der med fordel anvendes granulat som isolering. Generelt har granulat den fordel at have en effektiv dækningsevne, da det løse granulat lægger sig tæt ind til samtlige konstruktionsmæssige udformninger og mindsker linjetabene gennem loftkonstruktionen. [15] Granulat Figur 2.1: Illustration af granulats dækningsevne sammenlignet med traditionelle batts (venstre) og udførelse aaaaaa af efterisolering med papirisolering (højre). [16] Ved ældre boliger, hvor dampspærren i loftkonstruktionen ofte er beskadiget eller helt mangler, kan det være en fordel at anvende papiruld, da loftkonstruktionen kan udføres fugtteknisk forsvarligt uden brug af dampspærre [17]. Dette skyldes, at papiriuld er i stand til at optage og afgive eventuel fugt. Det skal dog gælde, at diffusionsmodstanden på isoleringens varme side er 5 gange større end den totale diffusionsmodstand for isoleringen og øvrige materialelag mod den kolde side. [15] Lovkrav: Varmetabskoefficienten må ikke overskride 0,15 W/m 2 / C [8, p. tabel 7.4.2]. Anbefalinger: Batts Eksisterende loftkonstruktioner med en varmetabskoefficient, der overskrider 0,20 W/m 2 / C svarende til maksimalt 175 mm isolering for loft- og skunkrum og 200 mm isolering for fladt og skråt tag, bør efterisoleres ved energirenovering, da dette vil være rentabelt. [8, p. bilag 6]. Ved efterisolering i uopvarmede tagrum kan granulat med fordel anvendes for at mindske linjetab. Defekt dampspærre bør erstattes af tæt dampspærre monteret over eller under eksisterende isolering, men kan undlades ved brug af papiruld. S6

10 2.4 GULVKONSTRUKTION Efterisolering af en gulvkonstruktion er en omfattende og besværlig affære, hvilket medfører at den ofte er dyr at energirenovere. Dette begrundes med, at en gulvkonstruktion med tilhørende terrændæk eller krybekælder skal brydes op for at kunne tilføje et isoleringslag. Energirenovering af gulvkonstruktioner sker i visse tilfælde i sammenhæng med reparationer på grund af fugtskader, da der førhen ikke blev stillet krav hertil i bygningsreglementet [8, p. bilag 6.1]. Adskillige ældre huse har krybekælder under gulvkonstruktionen. En etageadskillelse mod krybekælder adskiller sig fra terrændæk ved, at gulvkonstruktionen ventileres på undersiden for at forhindre jordfugt i at trænge op i konstruktionen og i stedet ventileres bort gennem riste i soklen. Dette bevirker dog ligeledes et betydeligt varmetab til omgivelserne, hvilket gør en etablering af nyt terrændæk relevant. Når en krybekælder skal efterisoleres, vil fugtbalancen i konstruktionen blive forskudt. Konstruktionens opbygning af det nye velisolerede terrændæk vil således ikke være fugtteknisk korrekt uden en veludført og tæt fugtspærre. Den giver desuden lufttæthed og beskytter mod opstrømning af radon fra jorden. [18] [19] Figur 2.3: Uisoleret krybekælder. [19] For at hindre opstigende jordfugt skal terrændækket nederst etableres med et kapillarbrydende lag. Dette skal bestå af stenmaterialer i mindst kornstørrelse 4 mm, dog kan trykfast isolering ligeledes virke som kapillarbrydende lag [20]. Ved etablering af et nyt varmeisolerende terrændæk vil man desuden ikke udelukkende reducere varmetabet gennem terrændækket, men også gennem fundamentet. Dette sker idet kuldebroen ved fundamentet begrænses, især på grund af kantisolering, der lægges ind mellem en betonplade og den eksisterende sokkel. Kantisoleringen bør som minimum have en tykkelse på 20 mm for at mindske kuldebroen ved fundamentet tilstrækkeligt. Figur 2.4: Termisk og atmosfærisk princip ved gulvvarme. [21] Ved opbrydning af den eksisterende gulvkonstruktion er der mulighed for at indlægge gulvvarme som varmefordelingsanlæg som erstatning for de traditionelle radiatorer. Et gulvvarmeanlæg er karakteristisk ved at opvarme rummet nedefra, hvilket nedsætter temperaturgradienten og luftbevægelserne i rummet og dermed er medvirkende til at forbedre den termiske og atmosfæriske komfort. [22, p. 5] 7

11 Før i tiden var radiatorer nyttige, da de modvirkede kuldenedfald fra vinduer på grund af vinduers førhen dårlige termiske egenskaber. I takt med udviklingen af døre og vinduers forbedrede varmeisolering er nødvendigheden af radiatorer under vinduet efterhånden forsvundet. Dog er en energirenovering udelukkende af terrændækket i ældre huse med utætte vinduer ikke rentabelt, da fjernelsen af radiatorer under vinduet medfører en øget risiko for trækgener, hvilket gør, at den førnævnte udskiftning af døre og vinduer bliver yderligere rentabelt. [23] Fordele + Frihed til at indrette + Undgår fodkulde + Mere jævnt opvarmet rum + Vedligeholdelsesfrit + Lavere fremløbstemperatur Ulemper Besværlig og bekostelig i reparation, eftersyn og udbygning Giver træk ved utætte vinduer Længere tid ved fuldstændig nedkøling/opvarmning + Mindre støv Tabel 2.3: Vurdering af gulvvarmes profitabilitet. Idet gulvvarme opererer med lavtemperaturer, er det særligt oplagt, hvis bygningen overvejes at blive opvarmet med varmepumper, da det vil effektivisere det vedvarende energianlæg. Det skal dog understreges, at ved installation af gulvvarme i terrændæk er det yderligere essentielt, at terrændækket er tilstrækkeligt isoleret for at undgå øget varmetab fra gulvvarmeanlægget. Lovkrav: Ved reparation af terrændæk eller blot installation af gulvvarme skal der foretages rentabel varmeisolering svarende til en maksimal varmetabskoeffient på 0,12 W/m 2 / C [8, p. tabel 7.4.2]. Der skal som minimum udføres et kapillarbrydende lag på 150 mm. Anbefalinger: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder eller krybekælder eller blot et uisoleret terrændæk over jord bør reetableres og efterisoleres, især hvis gulvvarme indtænkes som varmefordelingsanlæg. Isoleringslaget bør bestå af minimum 250 mm trykfast isolering, dog minimim 300 mm for terrændæk med gulvvarme, da varmetabet her forøges. Der bør ved etablering af nyt terrændæk nederst være et minimum 150 mm kapillarbrydende lag og desuden en fugtspærre mellem eventuelt trægulv og betonlag for at undgå fugtskader. Etableres nyt terrændæk bør gulvvarme installeres. S8

12 3 VEDVARENDE ENERGIANLÆG Energirenoveringen af husenes klimaskærm kan med fordel kombineres med vedvarende energiløsninger for at give det største udbytte. Der er desuden flere simple idealistiske grunde til at anvende vedvarende energi til at dække boligers energibehov. Vedvarende energi dækker over en fællesbetegnelse for energiformer med ubegrænsede reserver. Der er dermed tale om uanede mængder af gratis energi leveret direkte fra naturen helt uden spekulationer om CO 2-udledning, afhængighed af svingende energipriser og udtømning af fossile brændsler. Ydermere er vedvarende energianlæg på længere sigt en økonomisk rentabel investering. 3.1 VARMEPUMPER I et varmepumpeanlæg er der et lukket kredsløb, hvor energi trækkes ud fra den kolde side bestående af én eller flere slangekredse i jorden eller luften som energikilde. Varmepumpekredsen omdanner derefter energien til varme, der kan anvendes på den varme side, som er varmekredsen indendørs til husets varmesystem og varmtvandsproduktion. Fordele ved en varmepumpe som varmekilde: Miljøvenlig energikilde Lave driftsomkostninger og kontante besparelser på varmeregningen Varmepumper regulerer den indendørs temperatur på de varme sommerdage, og holder en konstant behagelig temperatur i hjemmet Indeklimaet forbedres markant med varmepumper og mindsker risikoen for fugtgener og sundhedsskadelige svampe Varmepumpeanlæg anbefales ikke til dårligt isolerede ejedomme, idet det risikeres, at huset ikke kan opvarmes tilstrækkeligt, hvilket medfører en forringet termisk komfort og høje udgifter til varme. Desuden har et 1-strengs centralvarmeanlæg ringere køling og er ofte uegnet for varmepumper. Vigtigt for varmepumpetyper, der afgiver energi til vand som medie, er, at den eksisterende varmeflade, specielt radiatorer skal have en tilstrækkelig kapacitet. Det betyder, at husets radiatorer skal, som varmepumper, være dimensioneret til lavtemperatursfremløb [24]. Reference varmepumpe Frederikshavn Placering 2012 Etablering 318 m 2 Boligareal kr. Årlig besparelse Samlet anlægsomkostning 5-6 år Tilbagebetalingstid Til trods for en varmeisolerende klimaskærm havde huset fra 2005 et årligt olieforbrug på 3,2 m 3. Huset gennemgik en energiomlægning til anvendelse af jordvarme og fik etableret en 11 kw varmepumpe med en horisontal slangekreds på 660 meter. 9

13 Generelt virker varmepumper ved anvendelse af termodynamikkens 1. lov [25]. Princippet er sammenligneligt med den i et køleskab, her er processen bare omvendt idet energi føres ind i bygningen frem for at føres ud af køleskabet. 1) 1 Fordamper Frostsikker væske cirkuleres igennem slanger og opsamler energi fra jorden eller luften. I fordamperen overføres energien til varmepumpens iskolde kølemiddel. Kølemidlets tilstand er på væske-/gasform og vil tilføres den passende mængde energi, således at kølemidlet omdannes til udelukkende at være på gasform (damp). 2) 2 Kompressor Dampen komprimeres til et passende højt tryk, hvilket får temperaturen til at stige kraftigt. Denne proces kræver dog supplerende energi i form af strøm. 3) 3 Kondensatoren Dampen trykkes ud gennem et trykrør til kondensatoren, hvor den kondenseres og afkøles for at afgive energien til et medie, luft eller vand, anvendt til rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand. Kølemidlet er på fuldstændig væskeform, når det forlader kondensatoren. 4) 4 Ekspansionsventil Den dannede væske passerer gennem væskeledningen til ekspansionsventilen, hvor trykket reguleres og kølemidlet bliver iskoldt, så det igen kan optage maksimal varmeenergi i fordamperen. Under processen fordamper en del af væsken, der sammen med det resterende kølemiddel på væskeform forsætter til fordamperen Figur 3.1: Princip for varmepumpeanlæg. S10

14 Det er vigtigt at få opgraderet varmefladerne, så de kommer til at passe til varmepumpens lavtemperatursfremløb. Det gøres typisk ved at udskifte for eksempel 2-lags radiatorer til 3-lags, eller sætte ekstra radiatorer op i rum, hvor varmefladerne er for små. Der er forskellige temperatursæt for hver varmesystem, herunder kan ses de mest gængse: Varmesystem Fremløb [ C] Retur [ C] Direkte fjernvarme Indirekte fjernvarme Oliekedler med stort vandindhold Gas- og oliekedler med lille vandindhold Varmepumper Tabel 3.1: Temperatur for forskellige varmesystemer. [26, p. 4] Green Source arbejder udelukkende med anlæg, der er registreret på Energistyrelsens varmepumpeliste, hvor de mest effektive varmepumper fremgår. Varmepumpernes ydelse og effektivitetsgrad er bekræftet af et testlaboratorium således de overholder samtlige lovkrav. Effektivitetsgrad, også kaldet COP står for coefficient of performance, hvilket vil sige, at ved en COP på eksempelvis 3,5 vil der for hver 1 kwh varmepumpen fodres med kommer 3,5 kwh tilbage i form af gratis energi. Installationen har ydermere den fordel efter finansloven 2013, at afgiften på el reduceres med 37 øre inkl. moms med det formål, at den svarer til de øvrige energiafgifter på brændsel, og gør varmepumper mere fordelagtige. Det kræver dog, at boligen er registreret og godkendt som elopvarmet og har et samlet elforbrug, der overstiger 4000 kwh. [27] Væske/vand anlæg Jordvarme er en opvarmningsform, hvor den oplagrede, passive solenergi i jordens øverste lag udnyttes. Det er ikke uden betydning, hvilken jordtype der findes, da der kan være stor forskel på, hvor meget energi forskellige jordarter kan afgive. Derfor er det meget vigtigt, at dimensionering og design af slangekredsene bliver foretaget af professionelle. Afgrøder, have og dyreliv bliver ikke påvirket af jordvarmeslangen. Jordvarme fungerer ved, at et ledningsnet eller en såkaldt brinekreds graves ned i jorden til frostfri dybde, for at sikre en forholdsvis konstant jordtemperatur året rundt. Det sikrer, at varmepumpen har den samme kapacitet hele året, til forskel fra andre energitilførselsmetoder, hvor det kan være svært at opnå fuld effekt om vinteren, hvor der netop forekommer det største rumvarmebehov. Dog er der forholdsvis mange etableringsomkostninger ved anlægget både i form af anlægsomkostninger og materialeomkostninger. [28]. Figur 3.2: Horisontalt udlagte jordvarmeslanger [28]. 11

15 Der findes forskellige former for kredse som kompaktkollektorer, vertikale boringer, og traditionelle horisontale slanger, som alle har deres berettigelse de rigtige steder. Slangerne bliver fyldt med brinevæske, som er vand tilsat en nærmere bestemt mængde kølervæske. Holdbarheden for jordvarmepumpen er omkring 25 år under forudsætning af, at der foretages periodisk vedligeholdelse, og over 100 år for slangerne. Luft/vand anlæg Denne anlægstype er meget almindelig specielt i lande med moderate vintertemperaturer. Ved lave vintertemperaturer under -12 C, hvilket i gennemsnit kun forekommer ganske få timer om året i Danmark, kan virkningsgraden falde til et niveau, hvor anden opvarmningsform er at foretrække. I modsætning til jordvarmeanlægget skal denne type anlæg afrime den varmeoptagende del. Det gælder specielt i kolde og fugtige perioder af året. Jordvarme og luft/vand anlæg installeres normalt til også at producere varmt brugsvand, ligesom fossile varmekilder som olie og naturgas. Luft/vand varmepumperne har gennemgået en kolossal udvikling, hvilket gør dem til en seriøs konkurrent til jordvarmeanlægget. Prismæssigt er der ikke den store forskel på et jordvarmeanlæg og et luft/vand anlæg, men denne type anlæg kan anvendes de fleste steder, specielt hvor der ikke er plads til jordvarmeslanger. Levetiden for luft/vand varmepumper er typisk år under forudsætning af, at der foretages periodisk vedligeholdelse. Figur 3.3: Luft/vand varmepumpe [28]. Luft/luft anlæg Ved denne anlægstype optages varmen fra udeluften og afgives i en varmeflade, der kan være placeret i et luftbaseret kanalsystem (ventilationssystem) eller direkte i rummet. Luft/luft anlæg er begrænset til rumopvarmning med cirkuleret luft og bliver typisk brugt som tilskud i ejendomme, der er elopvarmede, i mindre boliger eller i fritidsboliger. Denne type anlæg bør ikke være primær energikilde i ejendomme, der ikke er elopvarmede, men kan som sagt udmærket fungere som tilskud. Levetiden for denne type varmepumpe er typisk ca. 10 år, men er til gengæld en forholdsvis billig investering set i forhold til de andre varmepumpetyper. Der er valgt at se bort fra denne opvarmningstype i rapporten, da de referenceejendomme, der ses nærmere på, ikke passer ind i profilen til et sådant anlæg. S12

16 3.2 BIOBRÆNDSELSANLÆG Biomasse dækker over en fælles betegnelse for organisk stof, som er dannet ved planternes fotosyntese med solen som energikilde. Set ud over det nationale energiforbrug er biomasse anvendt til energiformål skønnet til at udgøre 86 PJ (petajoule) i år 2012, hvilket svarer til næsten 11 % af det totale nationale energiforbrug [29]. Dette betyder, at biomasse bidrager med en langt større energimængde sammenlignet med øvrige vedvarende energikilder. Konkret set gælder det, at næsten 63 % af den nationale energiforsyning med vedvarende energi omfatter biomasse, mens vindkraft leverer omkring 37 PJ pr. år svarende til 27 % og øvrige vedvarende energianlæg sammenlagt opnår en ydelse på PJ pr. år [29]. Den store nationale energiforsyning omfatter samtlige energiforbrug, herunder forbrændingsanlæg, varmeværker m.fl. For at fokusere på biomasse anvendt individuelt i husstande, dvs. som mulig varmeforsyning i egen bolig, fremhæves et biobrændselsanlæg som anvender træpiller (træpillefyr). Træpiller fremstilles af komprimeret savsmuld, savspåner eller lignende lavkvalitets træ. Træpiller har den fordel sammenlignet med træflis at have en høj energitæthed og har desuden behov for mindre lagerplads. Set ud fra et økonomisk aspekt er træpiller konkurrencedygtige i at være billigere end fossile brændsler. I figur 3.4 sammenlignes forbrugsprisen pr. GJ (gigajoule) for hyppigt anvendte brændsler, hvor tallene er baseret på beregningsforudsætninger angivet i bilag A. Fyringsgasolie Naturgas Træpiller kr/gj Figur 3.4: Prisrelationer mellem brændsler til opvarmningsformål. Træpiller er kendetegnet ved at være miljøvenlig, idet træpiller som energiform er et CO 2 neutralt brændsel. Det skyldes, at der ved afbrænding af træpiller udledes den samme mængde CO 2, der er optaget under træets vækst, som under alle omstændigheder ville være frigivet ved naturlig nedbrydning af træet. I tabel 3.2 sammenlignes emission af drivhusgasser fra træpillefyr med øvrige moderne kedler under drift. Emission Fyringsgasolie Naturgas Træpiller/træflis CO 2 g/kwh CO g/kwh 0,01 0,15 0,25 SO 2 g/kwh 0,35 0,02 0,02 NO x g/kwh 0,35 0,15 0,35 Støv g/kwh 0,02 0,00 0,15 NMVOC g/kwh 0,005 0,002 0,01 Tabel 3.2: Emission af drivhusgasser fra forskellige typer brændsel [30]. Et S træpillefyr har dog den væsentlige ulempe, at fyret kræver ugentlig opfyldning af træpiller samt rengøring for at bibeholde den optimale udnyttelse af varmen. Den ugentlige opfyldning kan dog begrænses ved at S installere en tilhørende beholder og automatisk tænding, rensning af varmevekslere, fjernelse af aske og askekompression, S hvilket dog vil forbruge strøm, kræve yderligere plads samt øge investeringsprisen. 13

17 3.3 SOLCELLER Solceller kan være med til at producere den elektricitet, der anvendes i hjemmet eller virksomheden. I bund og grund består solceller af halvledere, der omsætter lys direkte til elektricitet ved hjælp af en fotoelektrisk effekt. Når solens stråler rammer solcellen, får dens elektroner tilført så meget energi, at de løsrives og kan bevæge sig. Elektronerne vandrer gennem solcellen og skaber en spændingsforskel, og dermed danner de en elektrisk strøm. Solcellepaneler producerer mest energi, hvor lysmængden er størst, hvilket på dagsbasis er i dagtimerne, hvor det overordnede elforbrug er størst. Solcellepaneler producerer dog på årsbasis mest energi om sommeren til trods for, at elforbruget er større om vinteren primært grundet øget behov for belysning. [31]. Figur 3.5: Princip for nettilsluttet solcelleanlæg [31]. Det nettilsluttede solcelleanlæg er en kombination af solcellepaneler og det offentlige elnet. Den producerede strøm fra solcellen er jævnstrøm, som skal omdannes til vekselstrøm for at kunne udnyttes i bygningen, hvilket sker gennem en inverter. Overskudsproduktion af strøm kan sælges til elnettet mod en afregningspris, hvilket gør, at elmåleren løber "baglæns". I princippet kan det overskydende el købes tilbage, dog til markedspris, så elnettet fungerer som en form for batteri eller et såkaldt smart grid. I et batteritilsluttet solcelleanlæg oplagres strømmen i batterier, hvormed tilslutning til elnettet undgås. Der er valgt at se bort fra batteritilsluttede solcelleanlæg i nærværende rapport, da der fokuseres på landsbyen som en helhed. Desuden er denne form for solcelleanlæg udelukkende anvendelig, hvor forbruget af el er begrænset og tilslutning til elnettet ikke kan betale sig, eller hvor opkobling ikke er mulig, herunder fritidshuse. Reference individuelt solcelleanlæg Kilden Placering 2012 Opstillet 43,42 m 2 Effektivt areal 6,63 kwp Installeret effekt 5994 kwh Beregnet årlig ydelse kr Samlet anlægsomkostning 6-7 år Nettomålerordning Tilbagebetalingstid Ordning Det el-opvarmede parcelhus fra 1985 var forinden i energimæssig god stand og havde fået installeret to luft/luft varmepumper, der ikke havde behov for udskiftning. Huset gennemgik en begrænset energirenovering i form af udskiftning af ruder med det formål at nedbringe driftsomkostningerne. S14

18 I Danmark har vi ganske udmærkede forhold, hvor det kan forsvares at installere solceller. Faktisk har vi samme mængde solskinstimer som i for eksempel Paris, nemlig ca solskinstimer om året. Det svarer til, at der kan produceres kwh pr. m² om året på en vandret flade eller kwh pr. m² om året på en sydvendt flade med 45 hældning. Det er omtrent halvdelen af produktionen i Sahara. Variationen er normalt ikke mere en 10 % fra referenceåret. [32] Figur 3.6: Global horisontal stråling for Europa (venstre) og Danmark (højre) [33]. For at få den optimale udnyttelse af solcellepanelernes effekt har placeringen af disse en væsentlig betydning. Solcellerne er følsomme overfor skygger fra omkringliggende bygninger og bevoksning, da det nedsætter ydelsen betydeligt. Desuden har orienteringen og hældningen ligeledes betydning for solcellerne, da der ved direkte solstråling er den bedste ydelse. For at få den optimale placering i Danmark skal solceller stå sydvendt med en hældning på Dette betyder dog ikke, at det ikke kan betale sig at opsætte solcelleanlæg på tagflader, der ikke er sydvendte. Som det kan ses af nedenstående, er der kun begrænset nedsat effekt på for eksempel et anlæg opsat stik øst i 30 hældning på 81 % af maksimum. Dog anbefales en hældning på mindst 15 %, for at modulerne kan holdes rene af regnvand og sne ikke ophobes [34]. VEST SYDVEST SYD SYDØST ØST Tabel 3.3: Forventet ydelse fra solceller i forhold til den optimale placering. [32] 15

19 Solcellepaneler kræver begrænset vedligeholdelse, da de er robuste og ingen bevægelige dele har, samtidig har de en lang levetid på op til 25 år. Dog skal elektronikken sandsynligvis udskiftes indenfor solcellens levetid. Desværre er der allerede alt for mange eksempler på dårligt opsatte solcelleanlæg i Danmark, og det frygtes, at der de næste par år vil være et øget antal forsikringssager i forbindelse med disse anlæg. Der er derfor listet vigtige punkter i forbindelse med valg af solcelleanlæg for at opnå optimalt udbytte: Vælg kvalitetssolceller uden minus tolerancer Vælg højeffektive invertere med en europæisk virkningsgrad over 97 % Vælg professionelle håndværkere til montering af solceller Vælg KSO certificeret elektriker til den elektriske installation For et nettilsluttet solcelleanlæg kan den mængde strøm, der ikke forbruges direkte i husstanden, sælges til elnettet til en afregningspris på 130 øre/kwh i 10 år. Det gælder dog kun for anlæg på jorden op til 6 kwp eller på taget af eksisterende bygninger. For at beherske opførelsen af større solcelleparker op til 400 kwp, hvor monteringen er mindre bekostelig, er afregningsprisen for fælles anlæg etableret på jorden sat til 90 øre/kwh i 10 år. De angivne afregningspriser vil blive aftrappet til 60 øre/kwh over 5 år. Det er med andre ord fordelagtigt at installere solcelleanlæggene hurtigst muligt for at opnå en maksimal afregningspris. 3.4 HUSSTANDSVINDMØLLER En husstandsvindmølle er et økonomisk fordelagtig alternativ til solceller. Den fungerer ved at rette sig ind efter vindretningen, så rotoren vender mod vindretningen og omsætter bevægelsesenergien i vinden til elektricitet. Luftstrømmen passerer vingerne, hvorved der dannes et undertryk på vingens bagside, og den resulterende kraft fra undertrykket fordeles på vingen, hvilket giver et træk i vingeprofilet, der får den til at rotere. Rotoren er forbundet gennem et gear til en generator, og når rotoren opnår en forudbestemt hastighed får generatoren et bestemt omdrejningstal, hvorefter styringen i vindmøllen kobler generatoren til elnettet. Definition af husstandsvindmølle [35]: Maksimal højde på 25 m fra fundament til øverste vingespids Maksimal bestrøget areal på 200 m 2 Maksimal effekt på 25 kw For at vindmøllen yder maksimalt, er det vigtigt, at den placeres, hvor der er maksimal vindpåvirkning. Vindressourcerne varierer efter placering i landet samt placering i forhold til typografi og lægivende elementer, herunder læhegn, skove og byer. Yderligere er det vigtigt at placere vindmøllerne, så de kommer op i en optimal højde. S16

20 Figur 3.7: Vindressourcekort for Nordjylland 25 meter over terræn [36]. Husstandsvindmøller er fordelagtige for husejerne ved, at de producerer energi som vinden blæser, forstået på den måde, at en husstandsvindmølle producerer strøm året rundt, og endda mest om vinteren, hvor elbehovet er særlig stort for huse opvarmet med en varmepumpe. Husstandsvindmøller kan, ligesom solcellepanelerne, tilsluttes elnettet, hvormed den elektricitet, der ikke bruges i bygningen, kan videresendes til det offentlige elnet. På grund af at anlægsprisen for en husstandsvindmølle ikke er faldet tilsvarende solcellepaneler i de seneste år, er afregningsprisen for husstandsvindmøller ekstraordinær høj. Der blev ved nyt lovforslag i 2013 vedtaget en afregningspris på 2,50 kr./kwh for husstandsvindmøller på 10 kw eller derunder, og på 1,50 kr./kwh for husstandsvindmøller mellem kw. Støtten er gældende i 20 år ud fra husstandsvindmøllens 25 års levetid og afregnes derefter til 60 øre pr. kwh. [37] Husstandsvindmøller er kun udbredte i landzoner af den grund, at tilladelse i byzoner nærmest er umulig. Dette skyldes, at husstandsvindmøller støjer, når vingerne roterer. Når der måles 15 meter fra nabobeboelse i det åbne land, må støjniveauet fra en husstandsvindmølle ikke overstige henholdsvis 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s og 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s [38, p. 4 stk. 1]. 17

21 S18

22 Jerup Den energioptimerede landsby Landsbyer i front med bæredygtig energiudvikling 19

23 S20

24 4 BESKRIVELSE AF LANDSBYEN Jerup er en mindre landsby med i alt 622 indbyggere [4] beliggende ved østkysten i Vendsyssel mellem Frederikshavn og Skagen. Byen er kendetegnet ved at have rekreative områder omkring sig i form af både naturfredede skove og en børnevenlig strand. Jerups byudvikling startede først for alvor i år 1890 i takt med, at den lokale jernbane blev grundlagt. Før den tid havde der blot været få strandgårde i området. Senere tiltrak opførelsen af Statsfængslet Kragskovhede efter anden verdenskrig flere beboere, husstande samt arbejdspladser til byen [39]. Jerup har gode muligheder for dagligvarehandel samt offentlige institutioner i form af en skole, SFO samt børnehave og dagpleje. Desuden er der gode muligheder for videreuddannelse i Frederikshavn. Jerup har ligeledes en god infrastruktur, idet landsbyen har let tilgængelighed til både hovedvej og jernbane mellem Frederikshavn og Skagen. Derudover er vejene, der tilknytter Jerup med de omkringliggende landsbyer, med til at øge den trafikale fremkommelighed. Figur4.1: Landkort over Jerup med markering af de i rapporten nævnte cases. Byen fremstår som en typisk landsby med sine mange parcelhuse og omkringliggende gårde, men ingen nærliggende industri. Et overblik over de nuværende boligtyper i Jerup fordelt ud fra deres respektive varmeinstallation fremgår af tabel 4.1, der er baseret på bygninger registreret i bygnings- og boligregistret (BBR). Det totale antal bygninger i tabel 4.1 og tabel 4.2 kan ikke direkte anvendes som antal husstande, da tabellerne er genereret ud fra bygnings- og boligregistret, hvorved én ejendom kan bestå af mere end én bygning. De i alt 60 bygninger, der ingen eksisterende varmeinstallationer har, omfatter primært lader ved landbrug samt lagerhaller. [40] 21

25 Eget Kombi- Bænde- Ingen Elvarme Fjern- Varme- Brænde- Ingen varmeanlæg anlæg varme pumpe ovne m.m. installation Total Parcelhus Rækkehus Etagebolig Feriebolig Stuehus (landbrugsejendom) Landbrug Industri Servicevirksomhed Administration, inkl. lager Offentlige bygninger Uddannelsesinstitution Forsyningsværk Transport- og garageanlæg Total Tabel 4.1: Varmeinstallationer fordelt på boligtyper i Jerup [40]. De nuværende varmeinstallationer bærer stærkt præg af, at Jerup ingen kollektiv varmeforsyning har, hvorfor den hyppigst anvendte varmeforsyning blandt de i alt 355 husstande i Jerup er naturgas. Dog er olie og elvarme også udbredt. Det interessante med henblik på en fremtidig energioptimering af landsbyen er, at kun fem husstande anvender vedvarende energi i form af varmepumper til at dække varmebehovet. Dette fremhæver potentialet for en energioptimering af de enkelte husstande. Fast Flydende brændsel brændsel Naturgas Naturgas Elektricitet Elektricitet Fjernvarme Fjernvarme Andet Andet Total Total Eget anlæg Kombianlæg Elvarme Blokvarme Varmepumpe Bændeovne m.m Ingen varmeinstallation Total Tabel 4.2: Opvarmningsmiddel fordelt på varmeinstallationer anvendt i Jerup [40]. Udover de i tabellerne angivne varmeinstallationer anvendt i Jerup, er der 13 bygninger, hvor varmeinstallationen ikke er registreret. Baseret på statistiske data for varmeinstallationer, varmemidler og boligtyper i Jerup vurderes det, at især parcelhuse, men også i mindre grad stuehuse ved landbrugsejendomme, er de mest repræsentative boligtyper i Jerup. Derudover vurderes eget varmeanlæg med primært naturgas eller fast brændsel i form af olie ligeledes som værende repræsentative for Jerup som landsby. S22

26 5 CASES I nærværende energirapport anvendes tre repræsentative boligtyper i Jerup, for hvilke der analyseres energiløsninger med henblik på at mindske energiforbruget samt forbedre boligernes kvalitet. Formålet er at fremvise konkrete resultater i skala 1:1 for de hyppigst anvendte boligtyper i byområdet, således at løsningsforslagene for de enkelte analyserede boliger med fordel kan duplikeres til lignende boliger og endelig dække hele byområdet. Det skal nævnes, at Statsfængslet Kragskovhede ikke medtages som case, da bygningen fremstår som kompleks og desuden ingen lignende bygninger har, hvorfor denne ikke kan duplikeres i Jerup. De anviste boliger har et højt energiforbrug udelukkende for at kunne belyse besparelsesmuligheder og er dermed ikke indikation på utilstrækkeligt varmeisolerede husstande i landsbyen. 5.1 FUNKTIONÆRBOLIG I sammenhæng med opførelsen af Statsfængslet Kragskovhede efter anden verdenskrig blev der bygget 28 nærliggende funktionærboliger til de ansatte. Behovet for funktionærboligerne er dog i de seneste årtier forsvundet, da de ansatte med tiden har bosat sig andre steder. Staten har derfor solgt husene. I dag er samtlige funktionærboliger privatejede [41]. Boligerne er forholdsvis ens, få har dog med tiden gennemgået en om-/tilbygning. Husene er beliggende i et flot skov- og naturområde, der grænser op mod Kragskov. Adresse: Lyngtoften Jerup Opførelsesår: 1947 Opvarmet etageareal: 129 m 2 Varmeforsyning: Naturgas Årligt varmeforbrug: m 3 Årligt elforbrug*: kwh Salgspris (2012): kr. Antal Lignende boliger: 27 * Elforbruget er beregnet ud fra standarder i bilag C. Figur 5.1: Lyngtoften 10. Funktionærboligerne er medtaget som case, da boligerne udgør en væsentlig andel af Jerups husstande. Derudover skaber funktionærboligernes beliggenhed et stort potentiale for at tiltrække nye beboere. Lyngtoften 10 er valgt som den ene case, da dens energiforsyning samt boligareal og udformning fremstår som hyppig blandt funktionærboligerne. Konstruktionen formodes at bestå af massive ydervægge af gasbeton. Loftet, der grænser op mod et uopvarmet tagrum med taghældning på 30, er isoleret med 125 mm loftisolering. Gulvkonstruktionen, bestående af trægulv som etageadskillelse mod krybekælder, er isoleret med 125 mm isolering mellem bjælker, dog er terrændækket i en lille viktualiekælder uisoleret. Dør- og vinduespartierne består af ældre 2-lags termoruder med ramme- og karmkonstruktioner af træ i dårlig stand. Huset er desuden opvarmet af radiatorer med varmeforsyning fra egen gaskedel. Varmt brugsvand opvarmes i en varmtvandsbeholder. 23

27 5.2 PARCELHUS Et parcelhus defineres som en fritliggende énfamiliebolig på egen grund [42]. Parcelhuset har historie i Danmark helt tilbage til 1850 erne, men fik først for alvor sit store gennembrud under det store byggeboom i 1960 erne og 70 erne, hvor næsten halvdelen af nutidens eksisterende parcelhuse stammer fra. I dag er parcelhuset med i alt 1 million boliger den mest attraktive boligtype i Danmark [43]. Det gælder ligeledes i Jerup, hvor 253 ud af 355 husstande er angivet som parcelhuse, og dermed er den mest almindelige boligtype. Adresse: Gyvelvej Jerup Opførelsesår: 1957 Opvarmet etageareal: 110 m 2 Varmeforsyning: Naturgas Årligt varmeforbrug: m 3 Årligt elforbrug*: kwh Salgsvurdering: Antal lignende boliger: kr. Figur 5.2: Gyvelvej 2. * Elforbruget er beregnet ud fra standarder i bilag C. Gyvelvej 2 er valgt som case, da boligen repræsenterer et 1-planshus, hvilket anses som repræsentativt i Jerup, og huset har desuden et stort energimæssigt besparelsespotentiale, da boligen ikke er energirenoveret siden opførelsen. Størrelsen på husets opvarmede etageareal kan begrundes med, at boligen er opført inden for årrækken , hvor staten indførte det såkaldte statslån, der gav tilskud til byggeri af småhuse, hvilket gjorde parcelhusdrømmen tilgængelig for stort set alle. Dog var det et krav, at etagearealet ikke overskred 110 m 2 for at få godkendt statslånet, hvorved mange boliger tilnærmede sig denne grænse. Det gør parcelhuset yderligere repræsentativt for de boliger, der er opført i denne periode. I dag har det gennemsnitlige parcelhus 140 m 2 boligareal. [43] Konstruktionen består af ydervægge udført som isoleret hulmur med både indvendigt og udvendigt murværk. Loftet, der grænser op mod et uopvarmet tagrum med taghældning på 30, er isoleret med 125 mm mineraluld. Gulvkonstruktionen bestående af trægulve som etageadskillelse mod krybekælder er vurderet uisoleret. Vinduerne består af ældre 2-lags termoruder med ramme- og karmkonstruktioner af plast i fin stand. Boligen har ligeledes to yderdøre, hvori der i den ene er monteret en termorude og den anden en rude med 1-lags glas. Huset er desuden opvarmet af radiatorer med varmeforsyning fra egen gaskedel, hvor brænderen oplyses at være fra år Varmt brugsvand produceres i en 110 l. præisoleret elvandvarmer. [44] Energimærkningen for Gyvelvej 2 er vedlagt som bilag D. S24

28 5.3 LANDBRUGSEJENDOM Ligesom i adskillige andre landsbyer grænser flere landsbrugsejendomme op til byzonen i Jerup. Landbrugsejendomme adskiller sig fra boliger inden for byzonen ved ofte at være forbundet med landbrug samt at være beliggende i flotte naturomgivelser uden nærliggende nabobeboelse. Adresse: Skagensvej Jerup Opførelsesår: 1970 Opvarmet etageareal: 272 m 2 Varmeforsyning: Årligt varmeforbrug: Årligt elforbrug: Olie ltr kwh Antal lignende boliger: 13 Figur 5.3: Skagensvej 494. Skagensvej 494 er valgt som case, da bygningens klimaskærm fremstår som tilstrækkeligt isoleret og dermed virker som kontrast til de øvrige cases. Formålet med denne case er således at fremvise, hvorledes større velisolerede boliger kan bidrage til energioptimeringen af en landsby primært ved brug af tekniske løsninger og alternativ energi. Konstruktionen består af en hulmursisoleret ydervæg af mursten. Loftkonstruktionen bestod oprindeligt af hanebåndsspær med 100 mm isolering mellem spærrerne. Inddragelse af overetage er dog forinden forberedt ved yderligere loftisolering. Grundet boligens placering tæt ved stærkt trafikeret vej, er eksisterende yderdøre og vinduer i forvejen udskiftet til nyere energiruder primært for at mindske støjniveauet. Terrændækket består af 300 mm lecanødder, hvor over der er udlagt støbt betongulv. Huset er desuden opvarmet af radiatorer med varmeforsyning fra eget oliefyr. 25

29 S26

30 6 ENERGIRENOVERING AF KLIMASKÆRM Der er flere muligheder for at energirenovere en bolig med en utilstrækkelig varmeisolerende klimaskærm. Nogle løsninger er mere krævende, mens andre er forholdsvis medgørlige. Fælles for dem alle er dog en reducering af varmetabet og et bedre indeklima i form af mindre temperaturgradient og færre trækgener samt eventuelt reduceret risiko for dannelse af helbredsskadelige fugtproblemer. For at kunne beregne besparelsespotentialet ved energirenovering af klimaskærmen på de tre cases i Jerup, er der indledningsvist udarbejdet energiberegninger. Ved gennemgang af den energimæssige tilstand af reference ejendommenes klimaskærme, fremstår varmetabene ved funktionærboligen (Lyngtoften 10) og parcelhuset (Gyvelvej 2) som betydeligt høje, nærmere betegnet som henholdsvis energimærke G og F. Det medfører et særlig stort incitament for energirenovering ved disse to boliger. Energiberegning for landbrugsejendommen (Skagensvej 494) er fravalgt, da husets eksisterende varmeisolering fremstår som tilfredsstillende. Derfor vil yderligere energirenovering ikke være økonomisk rentabel og kun optimering af energiforsyningen vil muligvis være fordelagtig, hvilket analyseres i det efterfølgende kapitel. Samtlige data fra energiberegningerne for de eksisterende boliger fremgår af bilag E1 og E4, dog er nøgletal fremvist i tabel 6.1 for at skabe et overblik over de eksisterende husstandes energimæssige tilstand. Funktionærbolig Parcelhus Bygningens energibehov [kwh/m 2 ] 302,5 299,0 El til bygningsdrift [kwh/m 2 ] 2,5 x 8,6 2,5 x 24,5 Varmeforbrug [kwh/m 2 ] 281,1 237,7 Netto rumvarmebehov [kwh/m 2 ] 209,0 189,3 Netto varmebehov til VBV [kwh/m 2 ] 19,1 29,0 Dimensionerende varmetab [W/m 2 ] 86,8 83,0 Transmissionstab ex. vinduer/døre [W/m 2 ] 19,2 21,1 Tabel 6.1: Nøgletal fra energiberegninger af eksisterende bygninger forud for energirenovering af klimaskærme. Energiberegningerne er sammenlignelige med de nuværende varmeforbrug angivet af forbruger samt energimærkninger og er desuden repræsentative for ældre byggede boliger både med hensyn til bygningens energibehov og dimensionerende varmetab. Det forudsatte varmeforbrug ved beregning kan afvige fra det faktiske varmeforbrug i fremtiden. Det skyldes, at energiberegningerne er udarbejdet ud fra standardforudsætningerne passende på en gennemsnitsfamilie [45]. Anvendte isoleringstykkelser samt termiske egenskaber for yderdøre og vinduer er valgt ud fra visionen om at foretage en rentabel energirenovering samt at overholde bygningsreglementets krav til isolering af klimaskærm og linjetab ved ombygning og andre forandringer i bygningen. Der er dermed ikke tale om at opnå en såkaldt 2020-lavenergibygning udelukkende ved brug af passive tiltag ved renovering af klimaskærmen, men i stedet være mindre ambitiøs og fokusere på at høste de lavthængende frugter. 27

31 FUNKTIONÆRBOLIG Loft: Yderdøre og vinduer: Ydervægge og sokkel: Eksisterende isoleringslag erstattes af 400 mm ny loftisolering af papiruldsgranulat. Isoleringstykkelsen efter lavenergi er gennem beregning fundet mest økonomisk rentabel. Samtlige yderdøre og vinduespartier udskiftes grundet utilstrækkelige termiske egenskaber samt utætheder ved vinduer. Efterisolering af eksisterende ydervæg af massiv gasbeton er gennem beregninger ikke fundet økonomisk rentabelt. Linjetab ved fundamenter og sokkel reduceres ved brug af kuldebrosafbrydelse ved etablering af nyt terrændæk. Gulvkonstruktion: Nedbrydning af eksisterende isoleret gulv over krybekælder. Etablering af nyt terrændæk bestående af trægulv efterfulgt af fugtspærre og gulvvarmeslanger indstøbt i betondæk over 300 mm isoleringslag af polystyren, hvoraf de nederste 150 mm fungerer som kapillarbrydende lag. Varmefordelingsanlæg: Gulvvarmeanlæg installeres, da energirenovering af gulv med begrænset isolering mod krybekælder er fundet rentabel, og nyt terrændæk skal etableres. Dog efterlades enkelte radiatorer for at kunne få hurtig opvarmning. PARCELHUS Loft: Yderdøre og vinduer: Ydervægge og sokkel: Gulvkonstruktion: Eksisterende isoleringslag erstattes af 400 mm ny loftisolering af papiruldsgranulat. Isoleringstykkelsen efter lavenergi er gennem beregning fundet mest økonomisk rentabel. Eksisterende ramme- og karmkonstruktioner af plast er vurderet energimæssigt tilstrækkelige, hvorfor udelukkende ældre termoruder og klarglas udskiftes til energiruder. Efterisolering af eksisterende hulmursioleret ydervæg er gennem beregninger ikke fundet økonomisk rentabelt. Linjetab ved fundamenter og sokkel reduceres ved brug af kuldebrosafbrydelse ved etablering af nyt terrændæk. Nedbrydning af eksisterende uisoleriet gulv over krybekælder. Etablering af nyt terrændæk bestående af trægulv efterfulgt af fugtspærre og gulvvarmeslanger indstøbt i betondæk over 300 mm isoleringslag af polystyren, hvoraf de nederste 150 mm fungerer som kapillarbrydende lag. Varmefordelingsanlæg: Gulvvarmeanlæg installeres, da energirenovering af uisoleret trægulv mod krybekælder er fundet rentabel, og nyt terrændæk skal etableres. Dog efterlades enkelte radiatorer for at kunne få hurtig opvarmning. Eftersom energirenoveringen af klimaskærmen som minimum er udført tilnærmelsesvis efter bygningsreglementets krav til varmeisolering ved energirenovering, er energirammerne for husene stadig langt fra nuværende gældende regler til nybyggeri, hvilket dog heller ikke var hensigten. Det resterende energiforbrug for reference ejendommene er dog efter energirenovering af klimaskærmen på et sådant plan, at tekniske varmeløsninger vil være anvendelige. S28

32 De energirenoverende tiltag medfører en betydelig reducering af varmebehovet. Eksempelvis er varmeforbruget, som anvendes til dimensionering af evt. nye varmeinstallationer næsten halveret ved begge boliger, hvilket fremhæver besparelsespotentialet ved energirenovering. Boligernes energimærkning ændres for funktionærboligen fra G til E og for parcelhuset fra F til D. Data fra energiberegningerne for de energirenoverede bygninger fremgår af bilag E2 og E5, dog er nøgletal fremvist i tabel 6.2. Energiberegningerne er udarbejdet ud fra tegningsmaterialer samt beskrivelse af boligerne og deres klimaskærmes konstruktionsmæssige opbygning. Funktionærbolig Parcelhus Bygningens energibehov [kwh/m 2 ] 185,1 171,0 El til bygningsdrift [kwh/m 2 ] 2,5 x 8,4 2,5 x 24,4 Varmeforbrug [kwh/m 2 ] 164,2 110,1 Netto rumvarmebehov [kwh/m 2 ] 101,5 67,8 Netto varmebehov til VBV [kwh/m 2 ] 19,1 29,0 Dimensionerende varmetab [W/m 2 ] 49,0 38,1 Transmissionstab ex. Vinduer/døre [W/m 2 ] 10,8 6,7 Tabel 6.2: Nøgletal fra energiberegning af huse med energirenoveret klimaskærm. Ved energirenovering af klimaskærmen ved de pågældende ejendomme er der udarbejdet beregning af den samlede investeringspris. Ved beregning af rentabilitet er investeringsprisen inkl. moms. Tilbagebetalingstiden er bestemt ud fra simple beregninger. Det skal bemærkes, at der søges et håndværkerfradrag på op til kr. inklusiv moms til at dække arbejdsløn til service og vedligeholdelse på boligen. Dette fradrag er dog ikke medregnet i nedenstående tabel. Årlig besparelse: Funktionærbolig Parcelhus Varme [kwh] El [kwh] Miljø [kg CO 2] Økonomi [kr.] Investeringspris [kr.] Tilbagebetalingstid [år] 24,6 13,9 Rentabilitet 1,44 2,81 Samlet besparelse inkl. investering Tabel 6.3: Rentabilitetsberegning for energirenoveringer. 29

33 Til trods for en høj tilbagebetalingstid for funktionærboligen er energirenoveringen stadig økonomisk rentabel ( 1,33) grundet bygningsmaterialernes lange levetid. Det skal nævnes, at rentabiliteten ved energioptimeringen ikke udelukkende baseres på økonomi, men også i tidligere renovering af bygningsdele i dårlig stand. Dette omfatter forhold, der kan medføre fugtskader, skimmel og råd. Som eksempel ses det ofte i ældre boliger, at dampspærren i loftkonstruktionen er gennemhullet og dermed utilstrækkelig fugtafskærmende, hvilket kan skyldes tidligere føring af elinstallationer og etablering af indbyggede spotlamper. I sådanne tilfælde bør dampspærren reetableres uafhængig af den økonomiske rentabilitet [8, p. bilag 6]. Den markante forskel ved de to pågældende ejendomme skal findes i renoveringen af dørene og vinduerne, da ramme- og karmkonstruktionerne ved parcelhuset blev vurderet energimæssig tilstrækkelige. Derfor skulle kun ruderne udskiftes, hvilket er billigere og giver en tilnærmelsesvis ens energibesparelse. Eksisterende isoleringslag er i forvejen tilstrækkeligt varmeisolernede, hvorfor denne ikke berøres i energirenoveringen. Nyere yderdøre og vinduer er vurderet energitekniske tilstrækkelige og er valgt bibeholdt. Efterisolering af eksisterende hulmursioleret ydervæg og sokkel er gennem beregninger ikke fundet økonomisk rentabelt. Energirenovering af eksisterende velisoleret terrændæk er ikke fundet økonomisk rentabelt. Energirenovering af eksisterende velisoleret terrændæk er ikke fundet økonomisk rentabelt, hvorfor et gulvvarmealæg ligeledes ikke vil være økonomisk rentabel at installere. Eksisterende radiatorer er vurderet tilstrækkelige for at kunne kapere en forventet installation af en varmepumpe. S30

34 7 BYGNINGERNES ENERGIFORSYNING Der vil i dette kapitel præsenteres databehandling af henholdvis varmeforsyninger og elforsyninger samt grundlag for de valgte energiløsninger med henblik på at optimere bygningerne og nedbringe deres energiforbrug. Energiløsningerne vælges primært ud fra et privatøkonomisk synspunkt, dog vil løsninger, der gavner miljøet blive set postivt på, da det også promoverer landsbyen som værende miljøorienteret. 7.1 VARMEFORSYNING Der er for hver af de tre cases blevet udarbejdet cost-benefit analyser med henblik på at vælge de mest økonomisk rentable varmeinstallationer for de enkelte boliger. I analysen indgik en væske/vand varmepumpe (jordvarme), en luft/vand varmepumpe, et træpillefyr samt en ny kondenserende gaskedel, for hvilke de miljømæssige og økonomiske besparelser blev beregnet og vurderet, jf. Bilag G1 G3. Der blev for hver bolig valgt varmepumper med tilhørende jordvarmeslanger som ny varmeinstallation til at dække boligens varmebehov. Dette begrundes med, at varmepumpernes elforbrug forventes dækket af vedvarende energianlæg til produktion af el, hvilket medfører en reduceret pris pr. kwh el. Funktionærbolig Parcelhus Landbrugsejendom Varmepumpetype Væske/vand Væske/vand Væske/vand Kapacitet 4,5 kw 4,5 kw 10 kw Energiforbrug til drift af varmepumpe [kwh] COP [-] 3,0 2,9 3,6 Horisontale slanger [m] Tabel 7.1: Nøgletal fra varmepumpedimensionering. Der er valgt ikke at fokusere på en løsning, hvor varmepumper kombineres med et solvarmeanlæg, da investeringen ønskes holdt på et økonomisk acceptabelt niveau for ældre eksisterende huse. Desuden vil solfangere på tagkonstruktionen medføre arkitektoniske og pladsmæssige problematikker. Som et konkret alternativ til en jordvarmepumpe, fremhæves fordelene ved et træpillefyr, da fyret i costbenefit analyserne også blev fundet miljøvenligt. Løsningen har dog den væsentlige ulempe at kræve ugentlig opfyldning af træpiller samt rengøring for at bibeholde den optimale udnyttelse af varmen. Den ugentlige opfyldning kan dog begrænses ved at installere en tilhørende beholder, hvilket dog vil forbruge strøm, kræve yderligere plads samt øge investeringsprisen. 31

35 Funktionærbolig Parcelhus Bygningens energibehov [kwh/m 2 ] 121,5 82,2 El til bygningsdrift [kwh/m 2 ] 2,5 x 48,6 2,5 x 32,9 Varmeforbrug [kwh/m 2 ] 0,0 0,0 Netto rumvarmebehov [kwh/m 2 ] 103,5 70,2 Netto varmebehov til VBV [kwh/m 2 ] 16,6 17,3 Dimensionerende varmetab [W/m 2 ] 49,5 38,1 Transmissionstab ex. Vinduer/døre [W/m 2 ] 10,8 6,7 Tabel 7.2: Nøgletal fra energiberegning af huse med energirenoveret klimaskærm og nye varmeinstallationer. Ved installationen af jordvarmepumper vil boligernes energibehov nedbringes betydeligt. Dog er de samlede driftsomkostninger ikke proportionalt faldende med varmebehovet, da varmepumperne kræver strøm og således øger boligens elforbrug betydeligt. Elforbruget vil senere blive dækket af solceller eller en husstandsvindmølle. Tilbagebetalingstiden er bestemt ud fra simple beregninger og ved beregning af den årlige økonomiske besparelse er årlige serviceomkostninger for varmepumper sat til kr. og for eksisterende gaskedler sat til kr. [46]. Det skal bemærkes, at der søges tilskud ved konvertering fra olie- eller gas til varmpumpe efter standardværdikataloget for energibesparelser. Dette tilskud er dog ikke medregnet i nedenstående tabel, men er i en størrelsesorden af kr. [47] Årlig besparelse Funktionærbolig Parcelhus Landbrugsejendom Varme [kwh] El [kwh] Miljø [kg CO 2] Økonomi [kr.] Investeringspris [kr.] Tilbagebetalingstid [år] 12,2 12,2 4,7 Rentabilitet 2,06 2,05 5,36 Samlet besparelse over 25 år inkl. investering Tabel 7.3: Rentabilitetsberegning for installation af varmepumper. Karakteristisk ved varmpumper er en energibesparelse af varmebehovet kombineret med et øget elforbrug til drift. Det skal understreges, at varmepumpens rentabilitet er beregnet på baggrund af både dens mindskede varmebesparelse og forøgede elforbrug. Det sidstnævnte er dog relativt begrænset ved parcelhuset, hvilket skyldes, at den eksisterende elvandvarmer til varmt brugsvand udskiftes til en varmtvandsbeholder. Dette elforbrug vil i de følgende afsnit blive forsøgt dækket af vedvarende energianlæg til produktion af el. S32

36 7.2 ELFORSYNING Med henblik på at reducere driftsomkostningerne til el, hvilket er væsentligt mere synligt efter installation af varmepumper, vælges der energiløsninger med solcellepaneler for husstandene i byzonen og husstandsvindmøller for husstande i landzonen. De eksisterende elforbrug til almen husholdning er estimeret ud fra standarder for at fremstå som repræsentative i landsbyen, da forbruget ellers kan afvige kraftigt for de enkelte husstande afhængig af brugeradfærd. Besparelsespotentialet ved udskiftning til energibesparende hvidevarer og belysning er derfor valgt ikke at blive beregnet for reference ejendommene. SOLCELLEANLÆG Der vælges som primær løsning at fokusere på et individuelt 6 kwp solcelleanlæg for at opfylde nuværende gældende regler. Det skal bemærkes, at ved montering på eget tag er effektgrænsen på 6 kwp ikke gældende, dog er grænsen valgt for at kunne sammeligne med Green Sources referencer og desuden for at husstande i landsbyen har muligheden for at vælge et jordplaceret anlæg. Desuden vil inverteren udelukkende konvertere 6 kw. Solcellepaneler ved egen husstand har den væsentlige fordel, at det udsender et signal om grøn energi samt høj teknologi, hvilket vurderes højt af mange [32, p. 17]. For enfamiliehuse i byzonen vælges det ofte at placere solcellepanelerne på taget for at mindske risikoen for skygger, men også da et jordplaceret anlæg vil optage den ellers relative begrænsede plads på grunden. I 2012 blev der på landsplan monteret over solcelleanlæg på taget af de danske husstande [48]. Ved design af solcelleanlæggene og dermed bestemmelse af deres årlige ydelse er der taget hensyn til pladsforhold på tagene samt orienteringer. Som det fremgår af figur 7.1, er de sydvendte tagflader ved funktionærboligen med en hældning på 30 oplagte til montering af solcellepaneler. For parcelhuset er en orientering af tagflader mod sydvest med til at reducere solcellepanelernes ydeevne. Der er ved begge husstande minimum 40 m 2 tagareal og dermed muligt at montere et 6 kwp solcelleanlæg med 24 solcellepaneler. Figur 7.1: Registrering af pladsforhold og orientering af tagflader ved repræsentative boliger; ssssssss Funktionærbolig (venstre) og parcelhus (højre).. Der er udarbejdet rentabilitetsberegning for solcelleanlæggene med det formål at dække elforbruget delvist til drift af varmepumper samt delvist til elforbrug for almen husholdning. Den økonomiske besparelse 33

37 er beregnet ved forudsætning af, at 40 % af el-produktionen fra vedvarende anlæg anvendes direkte ved husstanden. Dette tal er baseret på Energistyrelsens beregninger [49]. Tilbagebetalingstiden er bestemt ud fra detaljerede beregninger, hvor der tages højde for en forventet prisudvikling på el på 2,8 % svarende til den årlige inflation i Danmark i 2011 [50] samt et årligt ydelsestab på 0,6 % angivet af producenten. Desuden er der taget højde for, at afregningsprisen for el lagt ud på elnettet falder efter 10 år til 60 øre pr. kwh. Funktionærbolig Parcelhus Årlig besparelse Varme [kwh] 0,0 0,0 El [kwh] Miljø [kg CO 2] Økonomi [kr.] Investeringspris [kr.] Tilbagebetalingstid [år] 10,4 12,2 Rentabilitet 2,53 2,00 Samlet besparelse over 25 år inkl. investering Tabel 7.4: Rentabilitetsberegning for installation af solcelleanlæg. Som primært løsningsforslag anvendes et individuelt solcelleanlæg på 6 kwp for funktionærboligen og parcelhuset, for som minimum at opfylde gældende regler for vedvarende energianlæg. Det er dog gennem beregninger dokumenteret, at anpart i et kollektivt solcelleanlæg vil være et økonomisk rentabelt alternativ til det individuelle solcelleanlæg, som desuden vil fremme byens image. Det kollektive solcelleanlæg er yderligere omtalt i kapitel 10. Funktionærbolig Parcelhus Parcelhus Beregnet Krav Krav Beregnet Krav Krav Energiramme 2010 [kwh/m 2 ] -0,4 65,3-48,0 67,5 Energiramme 2015 [kwh/m 2 ] -0,4 37,8-48,0 39,1 Energiramme 2020 [kwh/m 2 ] -0,3 20,0-34,6 20,0 Tabel 7.5: Nøgletal fra energiberegning af huse med energirenoveret klimaskærm og VE-anlæg. Ved installation af solceller nedbringes boligernes energiforbrug i en sådan grad, at fortegnet ændres fra positivt til negativt ensbetydende med, at boligerne producerer mere energi, end de forbruger og således overholder kravene til energiramme Energirammen beskriver boligens totale behov for tilført energi til opvarmning, varmt brugsvand, ventilation og køling [8, p (1)]. De angivne energirammer for de to pågældende husstande varierer afhængigt af hvilken energiramme, der fokuseres på. Det skyldes, at der i energiberegningen ganges en primær energifaktor på elforbruget for strøm. Konverteringsfaktoren skyldes brændselssammensætning, import og eksport samt det faktum, at produktionen af elektricitet udleder mere S34

38 CO 2 end ved andre energiressourcer. Den primære energifaktor for strøm er for energiramme 2010 og 2015 angivet som 2,5 og nedbringes til 1,8 i energiramme 2020 [51]. Det skal dog nævnes, at elforbrug til almen husholdning ikke inkluderes i energiberegninger. Det medfører, at boligerne ikke er fuldstændige energineutrale, da de estimerede elforbrug overskrider den overskydende energiproduktion, hvorved boligerne har begrænsede driftomkostninger til elforbrug. HUSTANDSVINDMØLLE Som repræsentativt for husstande i landzonen er der taget højde for, at der etableres en husstandsvindmølle for Skagensvej 494 for at dække bygningens elforbrug til almen husholdning samt varmepumpe. Der udarbejdes løsningsforslag for en 10 kw og 25 kw husstandsvindmølle for at belyse, hvilken der er mest fordelagtig. Husstandsvindmøllerne fremstår som faktiske husstandsvindmøller på markedet med årlig udbytte angivet af producenten baseret på vindforholdene i Jerup. KVA KVA Vind Vind 6 6 HS Wind Viking 25 Kapacitet [kw] Årligt udbytte [kwh] Bestrøget areal [m 2 ] 39,6 133 Total højde [m] 25,0 24,5 Driftområde [m/s] Serviceomkostninger [kr.] Tabel 7.7: Nøgletal fra vindmølledimensionering. Husstandsvindmøllen placeres sydøst for ejendommen med orientering mod syd/sydvest med henblik på at opnå maksimalt udbytte. Dette begrundes med, at der vest for ejendommen er et læhegn. Desuden er det valgt ikke at placere husstandsvindmøllen nær hovedvejen for at mindske udsynet for forbipasserende.. [52] Figur 7.2: Placering af husstandsvindmølle for landbrugsejendommen. [52] 35

39 Der er udarbejdet rentabilitetsberegning for den installerede husstandsvindmølle med det formål at dække elforbruget delvist til drift af varmepumpen samt delvist til elforbrug for almen husholdning. Den økonomiske besparelse er beregnet ved forudsætning af, at 40 % af el-produktionen fra vedvarende energianlæg anvendes direkte ved husstanden [49]. Rentabilitetsberegningen fremhæver den økonomiske fordel ved nuværende tilskudsordning for husstandsvindmøller med en effektgrænse på 10 kw for den givne bolig. Ved den økonomiske besparelse er serviceomkostninger medregnet. Vindmølle kw kw Vindmølle kw kw Årlig besparelse Varme [kwh] 0,0 0,0 El [kwh] Miljø [kg CO 2] Økonomi [kr.] Investeringspris [kr.] Tilbagebetalingstid [år] 8,7 13,0 Rentabilitet 2,62 1,73 Samlet besparelse over 25 år inkl. investering Tabel 7.8: Rentabilitetsberegning for installation af husstandsvindmøller. For landbrugsejendommen vil løsningsforslaget omfatte en 10 kw husstandsvindmølle til egenproduktion af strøm, da den er mere økonomisk rentabel sammenlignet med både en løsning med en 25 kw husstandsvindmølle og et solcelleanlæg. Desuden vil en løsning med et 6 kwp solcelleanlæg ikke kunne dække det samlede elbehov. Det skal bemærkes, at selv en 10 kw husstandsvindmølle kan dække både elforbruget til jordvarmepumpen og almen husholdning, hvor sidstnævnte ikke fremgår i energiberegninger. Der er med andre ord tale om en energiløsning, der medfører, at boligen samlet set har en overproduktion af energi uden at skade miljøet, hvilket anses som en 2050-løsning. S36

40 8 VALGTE ENERGILØSNINGER For at skabe et overblik over de konkrete løsningsforslag for de enkelte reference ejendomme, er den samlede økonomiske besparelse og investeringspris gjort op. Det præsenteres som endelige energiløsninger, der kan anvendes til udarbejdelse af et finansieringstilbud. Med en konkret økonomisk beregning har husejeren mulighed for en dialog i vedkommendes pengeinstitut med fokus på energi- og rentabilitetsberegninger, hvilket er et essentielt incitament for at kunne låne penge. Energioptimeringen af boligerne i landsbyen har den fordel at øge husenes handelsværdi. Energimærkning af huse i forbindelse med salg har været lovpligtigt siden år 1997, og det har desuden siden år 2010 ligeledes været påkrævet at være angivet i salgsopstilling og salgsannoncer. En undersøgelse foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut, der analyserer sammenhængen mellem boligers energimærkning og salgspris, bidrager til en bedre forståelse af energimærkningens betydning i forbindelse med salg af enfamiliehuse. Undersøgelsen viser, at en højere energieffektivitet påvirker salgsprisen positivt og gør huset yderlig attraktivt. Undersøgelsen er baseret på de næsten huse, der er solgt i år 2011 og 2012 på landsplan. [53] G kr./m Tabel 8.1: Den gennemsnitlige salgspris for huse solgt i 2011 og 2012 opdelt efter energimærkerne [53]. Det skal dog bemærkes, at de gennemsnitlige kvadratmeterpriser har en tilhørende standardafvigelse på kr./m 2 [53], hvilket beskriver en begrænset sandsynlighed for de angivne gennemsnit, som dermed skal behandles med omhu. Den følsomme parameter skyldes, at adskillige øvrige aspekter har indflydelse på salgsprisen, herunder udsigt, nabobebyggelse og nærliggende herlighedsværdier. For Lyngtoften 10 og Gyvelvej 2, der repræsenterer ældre utilstrækkeligt isolerede boliger, ændres energimærkningerne fra G og F til A og øger husenes handelsværdi med: Funktionærbolig: Gennemsnitlig Gennemsnitlig kvadratmeterpris kvadratmeterpris Parcelhus: Antal Antal A kr./m 2 81 B kr./m C kr./m D kr./m E kr./m F kr./m kr kr. Til trods for at tallene er betydeligt følsomme, viser statistikken, at husenes handelsværdi stiger mere end investeringen, der ligger til grund for energioptimeringen. Der er med andre ord tale om et yderligere incitament for at energioptimere boligen, som har betydning for især de ældre borgere. De har muligvis ikke økonomiske fordele ved investeringen på længere sigt, men har en fordel, hvis de har til hensigt at sælge boligen i den nærmeste fremtid. Energioptimering kan være altafgørende for, at boliger i overhovedet landsbyer kan sælges i fremtiden. 37

41 FUNKTIONÆRBOLIG Adresse: Lyngtoften Jerup Opførelsesår: 1947 Opvarmet etageareal: 129 m 2 Varmeforsyning: Naturgas Årligt varmeforbrug: m 3 Årligt elforbrug: kwh Ejendomsvurdering: kr Salgspris (Solgt i år 2012): kr Årlige nuværende driftsomkostninger: Varmeforbrug (inkl. service): kr El (Inkl. husholdning og abonnement): kr Total: kr Investeringer: Energirenovering af klimaskærm: kr ,5 kw væske/vand varmepumpe: kr kwp Solcelleanlæg: kr Total: kr Årlige fremtidige driftsomkostninger: Varmeforbrug (inkl. service): kr El (Inkl. husholdning og abonnement): kr Total: kr Total årlig besparelse: kr Tilbagebetalingstid: 16,6 år S38

42 PARCELHUS Adresse: Gyvelvej Jerup Opførelsesår: 1957 Opvarmet etageareal: 110 m 2 Varmeforsyning: Naturgas Årligt varmeforbrug: m 3 Årligt elforbrug: kwh Ejendomsvurdering: kr Salgsvurdering: kr Årlige nuværende driftsomkostninger: Varmeforbrug (inkl. service): kr El (Inkl. abonnement): kr Total: kr Investeringer: Energirenovering af klimaskærm: kr ,5 kw væske /vand varmepumpe: kr kwp Solcelleanlæg: kr Total: kr Årlige fremtidige driftsomkostninger: Varmeforbrug (inkl. service): kr El (Inkl. abonnement): kr Total: kr Total årlig besparelse: kr Tilbagebetalingstid: 12,9 år 39

43 LANDBRUGSEJENDOM Adresse: Skagensvej Jerup Opførelsesår: 1970 Opvarmet etageareal: 272 m 2 Varmeforsyning: Årligt varmeforbrug: Årligt elforbrug: Olie ltr kwh Årlige nuværende driftsomkostninger: Varmeforbrug (inkl. service): kr El (inkl. abonnement): kr Total: kr Investeringer: 10 kw væske/vand varmepumpe: kr kw husstandsvindmølle: kr Total: kr Årlige fremtidige driftsomkostninger: Varmeforbrug (inkl. service): kr El (Inkl. service og abonnement): kr Total: kr Total årlig besparelse: kr Tilbagebetalingstid: 7,0 år S40

44 9 Finansiering Flere pengeinstitutter er begyndt at tilbyde de såkaldte energilån, hvor kunden kan låne til investeringer i forbindelse med energioptimering af boligen til en lavere rentesats, hvilket både kan omfatte energirenovering og installation af vedvarende energianlæg. Grundlaget for denne ekstraordinære service skyldes en stigende efterspørgsel. De nuværende skrappe energimærkningskrav og stigende afgifter har fået både boligejere, hvad enten de har til hensigt at sælge deres hus eller ej, og potentielle huskøbere til at tænke yderligere over bygningens energiforbrug. Interessen for energioptimering bygger på flere incitamenter, herunder forbedret komfort i boligen og forlængelse af husets levetid, men ligeledes en økonomisk besparelse og øget salgspris for ejendommen [54]. For at kunne komme med konkrete løsningsforslag for de tre reference ejendomme til beboerne i Jerup, er der udarbejdet et tilhørende finansieringstilbud i samarbejde med Nordjyske Bank. Dette vil gøre processen væsentlig mere overskuelig for beboerne, hvilket er afgørende for, at projektet kan føres ud i livet. Typisk kan boligejere have svært ved selv at overskue mulighederne for energioptimering, da der er for mange spørgsmål at tage stilling til [55]. Med en konkret energiløsning og tilhørende finansieringstilbud for netop boligejerens egen bolig i hånden, skal boligejeren principielt udelukkende give tilladelse til projektet. I denne rapport er de udarbejdede energibesparelser på reference ejendommene i Jerup blevet gennemgået med Nordjyske Bank, der har en betydelig del af byens befolkning som kunder. Nordjyske Bank har afsat en pulje på 100 mio. kr. til energilån, som kan anvendes til samtlige former for energiforbedringer på ejendommen. Nordjyske Bank har dog visse lånebetingelser ved stiftelse af energilån. Energilånet kræver, at låntager er helkunde i Nordjyske Bank, men hvis låntager ligeledes vælger at samle sine bankforretninger i banken, kan der opnås lavere etableringsomkostninger. Løbetiden er op til 20 år, men levetiden på investeringen skal dog overskride løbetiden, da banken stiller sikkerhed i ejendommen. Nordjyske Bank giver mulighed for at udskyde første afvikling på energilånet i op til et år, svarende til at den årlige besparelse har fundet sted. Finansieringstilbuddene opstilles for to scenarier. Dette gøres med fokus på at sikre den bæredygtige landsby og samtidig belyse de udfordringer, eller rettere muligheder, der er for private boligejere vedrørende energioptimering. For at kunne vende tilbagegangen i befolkningstallet i landsbyerne skal det pointeres, at landsbyens huse altså både skal gøres attraktive for potentielle tilflyttere, men også for de eksisterende boligejere, for at undgå at disse flytter fra landsbyen. Desuden er det essentielt at belyse begge scenarier for at mindske den nationale CO 2-udledning og brug af fossile brændsler. Scenarie 1) Boligejere af de repræsentative husstande ønsker finansiering til energirenovering Scenarie 2) Mulige købere ønsker finansiering til huskøb med tilhørende energirenovering Det skal nævnes, at de fremviste lån udelukkende er nogle få ud af mange mulige. Da hovedparten af stiftelsesomkostningerne ved energilån er tinglysning og etableringsgebyr, vil en kunde med eksisterende brugbart ejerpantebrev kunne få reduceret stiftelsesomkostningerne betydeligt. Derudover er der alene beregnet på finansieringen, hvor øvrige ejerudgifter, forsikring eller lignende ikke er medtaget. Rentesatsen for energilånene og desuden kreditforeningslånene er den lavest mulige rente, der kan tilbydes. 41

45 9.1 SCENARIE 1: EKSISTERENDE BOLIGEJER Scenariet er tænkt som en decideret øjenåbner, der belyser konkrete finansieringstilbud for den eksisterende lokalbefolkning i Jerup, der ønsker at energirenovere deres bolig. Dette gælder både de boligejere, der har til hensigt at opnå primært økonomiske fordele og forbedrede boligforhold, men også de boligejere, der ønsker at sælge deres bolig og således øge huset handelsværdi. Der er valgt at forudbestemme energilånenes løbetid til 20 år, for at sikre at det årlige afdrag ikke overstiger eller stemmer overens med besparelsen i driftsomkostninger. Dette er gjort for ikke at belaste boligejeren yderligere økonomisk i løbeperioden end vedkommende er i forvejen. Det skal dog bemærkes, at løbetiden kan reduceres på bekostning af en højere månedlig ydelse. Beregning på finansieringen er foretaget alene på baggrund af et energilån, da de forholdsvis beskedne hovedstole ikke taler for en opdeling af lån mellem kreditforening og bank. Lyngtoften Gyvelvej Gyvelvej 2 2 Skagensvej Skagensvej Lånetype: Energilån Energilån DLR lån Samlet investering (Hovedstol): kr kr kr. Heraf stiftelsesomkostninger: kr kr kr. Månedlig ydelse efter skat: kr kr kr. Løbetid: 20 år 20 år 20 år Rentesats: 4,95% 4,95% 3,00% Tabel 9.1: Konkrete lånespecifikationer ved energioptimering af repræsentative boliger i Jerup. Hvis forudsætningen er, at den årlige økonomiske besparelse ved energioptimering anvendes til at betale energilånet, vil investeringen betale sig selv hjem over lånets løbeperiode. Den årlige økonomiske besparelse vil endda overstige det årlige afdrag af energilånet, hvorved der hvert år ligeledes kan ses en forbedring i privatøkonomien allerede fra det første år. Der er således tale om en konkret energiløsning med tilhørende finansiering, hvor investeringen tilbagebetaler sig selv, og efterlader en månedlig privatøkonomisk gevinst under lånets løbetid. For begge investeringer gælder det ligeledes, at der efter løbetiden vil forekomme en betydelig privatøkonomisk gevinst hvert år indtil energitiltagenes levetid efterhånden overskrides og nye investeringer skal finansieres. Derudover kan boligejeren i løbet af energilånets løbetid glæde sig over en forbedret komfort i boligen, øget handelsværdi af boligen, forlængelse af husets levetid, fornyelse af boligens ydre look, reduceret CO 2-udledning samt et bidrag til regionale samt nationale målsætninger om at udfase anvendelsen af fossile brændsler. Der er med andre ord konkret tale om en både økonomisk, men også samfundsøkonomisk løsning for de enkelte husstande. S42

46 9.2 SCENARIE 2: POTENTIEL HUSKØBER Som andet scenarie opstilles finansieringstilbuddet for potentielle købere af huse i Jerup, der i sammenhæng med købet kan se fordelen ved spare energi, og således foretager den beskrevne energioptimering. Scenariet vil således belyse de månedlige omkostninger ved at bosætte sig i en energirenoveret bolig i energimærke A beliggende i Jerup. Finansieringen er opsat med samme forudsætninger som ovenstående med en fuld belåning med det billigste energilån samt en løbetid på 20 år. Ud fra opstillede forudsætninger og lånebetingelser har Nordjyske Bank udarbejdet finansieringstilbud for de to konkrete boliger i Jerup. Det skal understreges, at tallene i beregningerne udelukkende er vejledende, og det antages desuden, at ejendommene er vurderet og godkendt af kreditforeningen, således at lånene kan bevilges. Der kan ligeledes ikke opnås kurssikring på baggrund af de vejledende beregninger. Lyngtoften Gyvelvej 22 Samlet investering (Hovedstol): Kr Kr. Heraf bankens stiftelsesomkostninger: kr kr. Månedlig ydelse efter skat: kr Kr. Løbetid: 20 år 20 år Rentesats: 4,95% 4,95% Tabel 9.2: Konkrete lånespecifikationer ved køb samt energioptimering af repræsentative boliger i Jerup. For at kunne sammenligne investeringen og dens månedlige ydelse, indgår husleje samt månedlige faste omkostninger for en lejelejlighed i det energioptimerede boligkompleks Højbo i Frederikshavn i tabel 9.3. Der er således fokus på en sammenligning af boliger med forskellig beliggenhed, henholdsvis i kommunens største by samt i en landsby som Jerup. Højbo er state-of-the-art inden for moderne energioptimerede lejligheder og gennemgik i 2013 en totalrenovering, der medførte såvel boligmæssige som energimæssige forbedringer og lever op til regeringens 2050 plan om et fossilfrit Danmark. 43

47 Højbo Lyngtoften 10 Gyvelvej 2 Beliggenhed: Frederikshavn Jerup Jerup Boligareal: 96 m m m 2 Husleje: kr kr kr Ejendomsskat: kr. 0 kr. 331 kr. 248 Husforsikring: kr. 0 kr. 450 kr. 390 Øvrige faste: Vand kr. 300 kr. 300 kr. 300 Varme: kr. 150 kr. 100 kr. 100 El: kr. 100 kr. 811 kr. 340 Total: kr kr kr Total: 61,98 kr./m 2 48,8 kr./m 2 50 kr./m 2 Tabel 9.3: Sammenligning af månedlige omkostninger ved forskellige boliger. Som det fremgår af tabel 9.3 er kvadratmeterprisen for en energioptimeret bolig i Frederikshavn næsten 27 procent dyrere end én i Jerup, til trods for, at der blot er 11 km svarende til 10 minutter i bil eller tog mellem disse to byer. Der er dermed tale om en måde at kunne tiltrække ny beboere til landsbyen. Hvad, der ikke fremgår af tabel 9.3, er, at den månedlige husleje til lånet for at bosætte sig de anviste boliger i Jerup også dækker udbetaling af lånet, således boligen efter løbetiden på 30 år ejes og kan principielt videresælges mod økonomisk gevinst i modsætning til en lejlighed i Frederikshavn. Der er utallige boligmæssige forskelle ved at bosætte sig i enten en lejlighed eller et hus. Det kan som eksempel nævnes, at med titlen boligejer medfølger have og eventuel terrasse på bekostning af, at disse skal vedligeholdelse. Det er således en subjektiv vurdering, hvorvidt de medfølgende konsekvenser af huskøbet er positive eller ej. Denne energirapport har kun til formål at belyse de økonomiske fordele og yderligere pladsforhold ved at bosætte sig i ejet hus. Det skal nævnes, at energioptimeringen af boligerne i Jerup ikke omfatter en boligmæssig renovering, såsom modernisering af opholdsrum, nyt køkken og badeværelse m.v. Dog er de eksisterende boligmæssige forhold i fornuftig stand. Desuden medfølger have og terrasse ved køb af hus i eksempelvis Jerup. S44

48 10 KOLLEKTIV ENERGIUDVIKLING Med henblik på at reducere antallet af hustage med påmonterede solceller foreslås et nytænkende og kontroversielt koncept. Konceptet bygger på en kollektiv elforsyning fra et større fælles solcelleanlæg. En kollektiv elforsyning i form af vedvarende energi har den positive indvirkning på lokalbefolkningen, at det skaber stolthed og engagement at gøre den lokale energiløsning til en fælles bedrift. Der er dermed tale om et decideret vartegn for landsbyen. IMAGE Landsbyen får det energimæssige kickstart, der er nødvendigt for at vende den negative kurve i antallet af indbyggere, og har desuden den fordel at virke som et vartegn for landsbyen, og således giver omverdenen et klart budskab om en nytænkende og miljøvenlig landsby. FORSYNINGSSIKKERHED Det faktum, at montering af solceller ved husstande med megen afskærmning af solen fra større træer, typografi eller nærliggende bygninger ikke opnår tilstrækkelig rentabilitet, gør, at et større kollektivt solcelleanlæg vil være en nødvendighed for, at samtlige husstande i landsbyen har mulighed for at dække deres elforbrug og være CO 2-neutrale. ØKONOMI Et kollektivt solcelleanlæg har ligeledes den markante fordel at være billigere set ud fra produktionsprisen pr. kwh, da omkostningen til monteringssystemet pr. installeret kwp er væsentligt reduceret. Investeringsprisen for anlægget fordeles blandt de husstande, der har anpart i anlægget, hvilket kun svarer til 2/3 af, hvad et individuelt solcelleanlæg ville koste i investering. Det er gennem beregning blevet dokumenteret, at et større kollektivt solcelleanlæg vil kunne medføre økonomiske gevinster for de enkelte husstande, der har anpart i anlægget. Konkret set vil produktionsprisen over 25 år sammenlignet med individuelle solcelleanlæg nedbringes fra 81 øre/kwh til 52 øre/kwh og tilbagebetalingstiden for solcelleanlægget vil reduceres til 5,8 år ved udelukkende at tænke fællesskab ind i projekteringen. Konceptet understøttes af Green Source s reference i Mygdal, hvor et 400 kwp solcelleanlæg, der kan producere strøm til mere end 60 husstande, blev opstillet i september Solcelleanlægget blev etableret, hvor der før var landbrug og kom med i en overgangsordning, således det går ind under den gamle nettomålerordning, hvilket gør det yderligere rentabelt. Anlæg af denne størrelse er i dag stadig rentable i tilfælde som et muligt anlæg i Jerup. 45

49 Et lignende solcelleanlæg tænkes anvendeligt i Jerup. Anlægget vil optage et jordareal på ca. 1 hektar og kan med fordel placeres ved Jerup boldbane. Det er dermed tæt på en transformatorstation og ligger skjult bag et større læhegn fra hovedvejen. Jerup boldklub er villige til at udleje jorden til solcellepaneler. Figur 10.1: Placering af større kollektivt solcelleanlæg ved Jerup boldbane. Det kollektive solcelleanlæg skal ses som et fordelagtigt alternativ for landsbyen til egenproduktion af strøm. Overordnet set er ideen med løsningsforslaget at gøre dele af landsbyen selvforsynende med el ved at have anpart i det kollektive solcelleanlæg og dermed fungere som anpartshavere og få en effekt på 6 kwp. Anlægget skal fungere udelukkende til landsbyen, men i stedet for at nedgrave separate elledninger i hele landsbyen, vil det være fordelagtigt at anvende det allerede etablerede elnet mod en afregningspris på 15 øre/kwh for distribution af strøm via elnettet. Det vil desuden også skabe en forsyningssikkerhed for landsbyen. Der er dog lovgivningsmæssige hindringer ved de nugældende regler, der modsiger et sådant kollektivt solcelleanlæg. Loven siger, at ved fællesanlæg med en effektgrænse, der overskrider 400 kwp, sænkes afregningsprisen for overskudsproduktion fra 90 øre/kwh til 60 øre/kwh regnet pr time. Konkret set betyder dette, at et kollektivt solcelleanlæg med en effektgrænse på 400 kwp skal afregnes på timebasis, hvor den strøm, der sælges til elnettet, afregnes til 90 øre/kwh og strøm fra elnettet afregnes til markedspris. Dette gør, at rentabiliteten for anlægget reduceres tilstrækkelig til, at individuelle solcelleanlæg økonomisk set vil være at foretrække. S S s 15 øre/kwh for distribution via elnettet Læsø Kur & Helse havde i 2013 planer om at installere jordvarmepumper med tilhørende 225 kwp solceller gennem Green Source. Solcelleanlægget var oprindeligt planlagt at ligge 600 m fra Læsø Kur & Helse. Læsø Elnet A/S oplyste dog, at de ville se positivt på, at der ikke blev nedgravet en stikledning, men at det eksisterende elnet derimod blev benyttet mod en distributionsafgift på 15 øre/kwh, hvis anlægget ligger tæt ved en transformerstation. Løsningen blev senere godkendt af myndighederne. S46

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

BBR-nr.: 461-047122 Energimærkning nr.: 100111036 Gyldigt 5 år fra: 12-02-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-047122 Energimærkning nr.: 100111036 Gyldigt 5 år fra: 12-02-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lettebækvænget 1 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-047122 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Rye Gade 1A 4060 Kirke Såby Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. september 2014 Til den 12. september 2024. Energimærkningen

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bojskov Markvej 19 6070 Christiansfeld Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. maj 2011 til den 24. maj 2021. Energimærkningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Laenvej 12 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-103581-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Thorkildsgade 28 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-402011-001 Energikonsulent: Jesper Evald Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 13 Adresse: Grønnevang 1 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-106902-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by: SIDE 1 AF 8 Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-083714-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Mange parcelhuse

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllebankevej 2 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014415 Energikonsulent: Søren Surrow Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Klostergårdsvej 5A 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009882 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Liste over tilskudsberettigede tiltag

Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag fra lokal tilskudsordning på Ærø. Primær varmeforsyning (varmepumper, træpillekedel, oliefyr) Solvarmeanlæg /varmt brugsvand

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Sønderhavvej 24 6340 Kruså Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2014 Til den 13. juni 2024. Energimærkningsnummer 311059288

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Væggerløsevej 7 4873 Væggerløse Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. januar 2013 Til den 22. januar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Solbjerg Hovedgade 67 8355 Solbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. august 2012 Til den 31. august 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 8 Adresse: Rosenkildevej 29 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-023481-001 Energikonsulent: Erling Lyskov Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baunehøjvænge 5 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001742 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Labofaparken 20 4230 Skælskør Bygningens energimærke: Gyldig fra 27. november 2012 Til den 27. november 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Runevænget 6 3300 Frederiksværk Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. juni 2013 Til den 12. juni 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kirsebærhaven 2 4632 Bjæverskov Bygningens energimærke: Gyldig fra 1. maj 2015 Til den 1. maj 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

118.586 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

118.586 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Schaldemosevej 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

XXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg

XXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg Ny ref. Ref Gl værdi Ny værdi Gammel benævnelse Ny benævnelse 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg 00 1503 0 3000 1232 0 3100 154 0 4000 1232 0 Fjernvarmeanlæg, afkølings

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hejmdalsvej 45 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-033765 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalsagervej 20 Postnr./by: 9850 Hirtshals BBR-nr.: 860-000432 Energikonsulent: Michael Dissing Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bangsvej 1 Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-000268 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

BBR-nr.: 740-007439 Energimærkning nr.: 200011483 Gyldigt 5 år fra: 16-03-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-007439 Energimærkning nr.: 200011483 Gyldigt 5 år fra: 16-03-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Funder Kirkevej 71A Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-007439 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Udsholt Byvej 8 Postnr./by: 3230 Græsted BBR-nr.: 270-012066 Energikonsulent: Tue Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Dansk Ejendoms

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

BBR-nr.: 461-644724 Energimærkning nr.: 100111651 Gyldigt 5 år fra: 19-02-2009 Energikonsulent: Anders Bo Andersen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-644724 Energimærkning nr.: 100111651 Gyldigt 5 år fra: 19-02-2009 Energikonsulent: Anders Bo Andersen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstegårdsvænget 80 Postnr./by: 5210 Odense NV BBR-nr.: 461-644724 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Englandsvej 29 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-125068 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mejerivej 3 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001760 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Hulemosevej 5 4800 Nykøbing F Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. marts 2013 Til den 11. marts 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Farvergårdsvej 13 Postnr./by: 3200 Helsinge BBR-nr.: 270-018476 Energikonsulent: Jan Chrillesen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Consult-88

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Rypevej 1 4683 Rønnede Bygningens energimærke: Gyldig fra 27. august 2014 Til den 27. august 2024. Energimærkningsnummer 311070493

Læs mere