Retningslinjer. for. diagnostik og behandling. peniscancer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer. for. diagnostik og behandling. peniscancer"

Transkript

1 Retningslinjer for diagnostik og behandling af peniscancer Udarbejdet af: DAPECA, Dansk Penis Cancer Gruppe. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Baggrund 3. Klassifikation 3.1 Patologi 3.2 TNM Klassifikation 4. Diagnose 4.1 Primær tumor 4.2 Regionale lymfeknuder Ikke-palpable lymfeknuder Palpable lymfeknuder 4.3 Fjernmetastaser 5. Behandling 5.1 Primær læsion PIN (dysplasi og CIS), stadium Ta-1 G Stadium T1G3, > T Lokalt recidiv Strålebehandling 5.2 Regionale lymfeknuder Ikke-palpable lymfeknuder Palpable lymfeknuder med positiv histologi 5.3 Fjernmetastaser 5.4 Livskvalitet 5.5 Tekniske aspekter Dynamisk sentinel node dissektion Modificeret inguinal lymfadenectomi A.M. Calolona Pelvin lymfadenectomi. 2

3 Tekniske aspekter ved lymfadenectomi. 6. Kontrolprogram 6.1 Rationalet for kontrolprogrammerne 6.2 Kontrol 7. Rehabilitering 7.1 Fysisk Rehabilitering 7.2 Sexologisk rehabilitering 7.3 Psykosocial kræftrehabilitering og vedligeholdelsestræning 7.4 Infomation af patienten 8. Palliation 8.1 Kirurgisk palliativ behandling 8.2 Onkologisk palliativ behandling 8.3 Teminal palliation 3

4 Peniscancer 1. Indledning Herværende dokument er udfærdiget af DAPECA-gruppen (Dansk Penis Cancer-gruppe), som er en multidisciplinær gruppe under DUCG (Dansk Urologisk Cancer-gruppe). Gruppen består for tiden af 6 urologer (Peter Sommer (formand), Henrik Nerstrøm, Kasper Ørding Olsen, Karsten Zieger, Kim Krarup og Jakob Kristian Jacobsen ), 2 patologer (Birgitte Grønkjær Toft og Søren Høyer) og 2 onkologer (Mads Agerbæk og Peter Meidahl). I udformningen af de danske retningslinjer for diagnostik og behandling af penis cancer har vi søgt inspiration primært i EAU guidelines, men har dog foretaget væsentlige ændringer som vi har indrettet efter danske forhold. 2. Baggrund Med en incidens på per er peniscancer en sjælden kræftsygdom. I Europa og USA er incidensen under 1 per og synes i USA faldende fra 1973 til 2002 jvf data fra SEERS 1. I Asien, Afrika og visse dele af Sydamerika er incidensen væsentlig højere med omkring 19 per I disse lande udgør peniscancer 10-20% af cancer hos mænd. Sociale og kulturelle forhold er vigtige parametre for udviklingen af peniscancer. At phimosis er en mulig medvirkende faktor underbygges af at 44-91% af patienterne har phimosis på diagnosetidspunktet. Cirkumciscio i spædbarnsalderen nedsætter risikoen for peniscancer betydeligt, mens omskæring på et senere tidspunkt i livet ikke synes at yde den samme beskyttelse 2. Der er en sammenhæng med human papillomavirus (HPV), som påvises hos 15-80% af patienter med cancer og i biopsimaterialet fra % af patienter med PIN 3+4 (Penil Intraepithelial Neoplasi). I et arbejde fra 2009 anføres at en tredjedel af peniscancer tilfældene skyldes HPV-virus type 16 og 18. Der forskes i en mulig forebyggende vaccine 5. Peniscancer spredes langt overvejende lymfogent. Fjernmetastaser er sjældne, og er resultatet af hæmatogen spredning. Spredningen foregår i reglen trinvist. Først til de inguinale lymfeknuder, så til de pelvine og derefter fjernmetastaser. Det er derfor yderst sjældent, at der påvises metastaser i bækkenet eller andre steder, uden at der også er inguinale lymfeknudemetastaser. Primærtumor findes på glans og på præputiet hos omkring 90% 3. På diagnosetidspunktet har % palpable lymfeknuder i inguinalregionen. Forekomsten af metastaser afhænger af tumorgrad, invasionsdybde samt invasion af blod- og lymfekar. Pga rigelig overkrydsning af de subkutane lymfebaner se både bilateral og kontralateral spredning. Metastaser til de pelvine lymfeknuder ses hos op til 30% af patienter med N2 sygdom 6+7. Den gennemsnitlige 5-års overlevelse angives til 52%. Patienter uden lymfeknude metastaser eller metastase til en enkelt lymfeknude har generelt en god prognose med en 5-års overlevelse over 90%. Hos patienter med flere end én lymfeknude metastase bliver prognosen generelt dårligere med en 5-års overlevelse på 27% 8. Der er stadig en del diskussion vedrørende behandlingen af peniscancer. Tendensen er, at man tilstræber organbevarende kirurgi, hvor det er muligt. Dette betinget af ønsket om at bevare sexualfunktionen og bedre livskvaliteten under hensyntagen til radikaliteten. 4

5 3. Klassifikation 3.1 Patologi Planocellulært karcinom (squamous cell carcinoma) er langt den hyppigste maligne sygdom på penis og udgør mere end 95 % af de maligne sygdomstilfælde. Malignt melanom, basalcellekarcinom, og mesenkymale tumorer (fx Kaposi s sarkom, angiosarkom, epiteloid hæmangioendoteliom) udgør tilsammen mindre end 5 % af tilfældene 9. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange tilfælde af planocellulært karcinom, der er forudgået af præmaligne forandringer (tabel 1). De præmaligne forandringer kan overordnet kaldes Penil Intraepithelial Neoplasi (PIN), som dækker over forandringer fra let dysplasi til carcinoma in situ. Risikoen for udvikling af planocellulært karcinom vil være mindre ved let og moderat dysplasi end ved svær dysplasi og carcinoma in situ. Det skal anbefales, at der benyttes betegnelserne let dysplasi, moderat dysplasi og svær dysplasi/carcinoma in situ for at give en korrekt beskrivelse af dysplasiens sværhedsgrad. Human papillomavirus kan påvises i en del af de planocellulære karcinomer, hyppigst i undertyperne basaloid og kondylomatøs. HPV kan derimod påvises i de fleste tilfælde af dysplasi. HPV-undersøgelse kan udføres særligt i tilfælde af svær dysplasi/carcinoma in situ. Det planocellulære karcinom består af forskellige typer med et forskelligt vækstmønster (tabel 2). Generelt anerkendt graderingssystem for peniskarcinom findes ikke, og der er betydelig interobservatør variation ved flere af de benyttede graderingssystemer 10. Ved gradering af planocellulære peniskarcinomer bør derfor benyttes et graderingsystem hvor tumorerne inddeles i højt, moderat og lavt differentierede efter parametre som keratinisering, cellulær differentiering, kernepleomorfi, mitoser, forekomst af abnorme mitoser og nekrose. Vi anbefaler benyttet et modificeret Broder s system 11 (tabel 3). Lokal spredning af karcinomet fra et mukosakompartment til et andet bør fremgå af beskrivelsen (tabel 4). Spredning i penile fascia skal også nævnes, ligesom vækst i corpus cavernosum. Lymfe-, kar- og perineural invasion skal nævnes i beskrivelsen, og vækstmønstret skal fremgå (tabel 2). Lymfebaneinvasion er ikke sikkert relateret til lymfeknudemetastaser og hæmatogen spredning af peniskarcinom er sjælden 11+12, ved tvivl kan anbefales immunhistokemisk farvning for CD31 og bredspektret cytokeratin Litteratur review af patologiske prognostiske faktorer tyder på at vaskulær invasion, invasionsdybde, perineural invasion og lavt differentierede tumorer er bedst korrelerede til dårlige prognostiske forløb Metastaser til penis er meget sjældne, men er beskrevet fra blandt andet blære, prostata, nyre, lunge og kolorektale tumorer. Sentinel lymfeknudediagnostik er et vigtigt redskab ved behandling af patienter med peniskarcinom, og udskæringen af sentinel lymfeknuder kan foretages som beskrevet i tabel 5. For at standardisere patologibesvarelsen af peniscancer, er krav om oplysninger i besvarelsen af biopsier og resektater/ektomipræparater vist i tabel TNM klassifikation 5

6 TNM klassifikationen for peniskarcinomer fra 2009 er vist i tabel 4 og Fig 1. Tabel 1: Præmaligne forandringer Forandringer med stor risiko for udvikling af planocellulært peniskarcinom High grade Penil Intraepitelial Neoplasi, PIN (Squamous intraepitelial lesion (SIL)/ Carcinoma in citu (CIS)), Queyrat s erytroplasi, Bowen s sygdom (=CIS) Balanitis xerotica obliterans (lichen sclerosus et atrophicus) Forandringer sporadisk associeret med planocellulært peniskarcinom Kutant horn på penis Bowenoid papulose Tabel 2: Planocellulære karcinomer på penis Planocellulære typer Klassisk Basaloid Verrukøs og varianter heraf: o Kondylomatøst karcinom o Verrukøst karcinom o Papillært karcinom Mixed karcinom (warth basaloid karcinom og adenobasaloid karcinom) Sarkomatoidt karcinom Adenosquamøst karcinom Vækstmønstre Overfladisk spredning Nodulær eller vertikal vækst Verrukøs Tabel 3. Gradering af planocellulære karcinomer på penis. Modificeret Broders system. Grad Differentieringsgrad Histologiske træk 1 Høj Tydelige intercellulære broer og keratinløgsdannelse Minimal cytologisk kerneatypi og få mitoser 6

7 2 Moderat Spredte intercellulære broer og få keratinløg Kerneatypi og spredte mitoser 3 Lav Manglende keratinløg, Nekrose Udtalte kernepleomorfi og mange mitoser Tabel 4: TNM-7 klassifikation af peniscancer T N Primærtumor TX Primærtumor kan ikke vurderes T0 Ingen tegn på primærtumor Tis Carcinoma in situ Ta Non-invasivt verrukøst karcinom T1 Tumor invaderer subepiteliale bindevæv T1a Tumor invaderer subepitelialt bindevæv uden karinvasion og er ikke lavt differentieret eller udifferentieret T1b Tumor invaderer subepitelialt bindevæv med karinvasion eller er lavt differentieret eller udifferentieret T2 Tumor invaderer corpus spongiosum eller cavernosum T3 Tumor invaderer urethra T4 Tumor invaderer andre tilstødende strukturer Regionale lymfeknuder NX Regionale lymfeknuder kan ikke vurderes NO Ingen palpable eller synligt forstørrede inguinale lymfeknuder N1 Palpabel, mobil unilateral ingvinal lymfaknude N2 Palpable, mobile multiple eller bilaterale inguinale lymfeknuder N3 Fikserede inguinale lymfeknudemasse, eller pelvine lymfadenopati, unilateral eller bilateral pn Regionale lymfeknuder, patologisk vurderet pnx Regionale lymfeknuder kan ikke vurderes pn0 Ingen regional lymfeknudemetastase pn1 Metastase i en enkelt unilateral ingvinal lymfeknude pn2 Metastase i multiple eller bilaterale inguinale lymfeknuder pn3 Metastaser i unilaterale eller bilateral lymfeknuder i pelvis, eller extranodal vækst af regionale lymfeknudemetastaser M Fjernmetastaser M0 Ingen tegn på fjernmetastase 7

8 M1 Fjernmetastase Tabel 5: Udskæring af sentinel lymfeknude ved peniscancer Lymfeknuden/-erne modtages i formalin og opskæres i 2-3 mm tykke skiver parallelt med hilus. Alt lymfeknudevæv medtages, men ikke makroskopisk normalt fedtvæv. Fra hver blok skæres niveauer med 0,5 mm s afstand. Hvert niveau farves med HE og bredspektret cytokeratin (fx CK-34BE12). Herved undersøges hver lymfeknude i mindst 6 niveauer. Alternativt kan skæres et sæt med HE og et ufarvet snit og såfremt der ikke påvises metastase, farves det ufarvede snit med bredspektret cytokeratin og der skæres yderligere to snit på to niveauer (med 0,5 mm s afstand) som farves med HE og bredspektret cytokeratin. Hvis der er åbenbare metastaser i lymfeknuden, udtages kun relevant materiale til én blok, så eventuel kapselgennemvækst kan vurderes. Blokken trinskæres ikke, men farves med HE. Af mikroskopisvaret skal det fremgå, i hvor mange lymfeknuder der er metastaser, og om der er kapselgennemvækst. Tabel 6: Patologibesvarelse på penisbiopsier med planocellulært karcinom Besvarelsen skal indeholde oplysninger om følgende: Klassifikation af typen af planocellulært karcinom (jf. Tabel 2). Beskrivelse af vækstmønster (jf. Tabel 2). Evt. invasionsdybde Gradering af tumor, høj/moderat/lav (G1 G3, (jf. Tabel 3)). Forekomst af lymfe-, kar- eller perineural invasion. Forekomst af dysplasi eller carcinoma in situ. pt-stadium (hvis muligt) Patologibesvarelse på penisresektat/-ektomi med planocellulært karcinom 8

9 Besvarelsen skal indeholde oplysninger om følgende: Klassifikation af typen af planocellulært karcinom (jf. Tabel 2). Beskrivelse af vækstmønster (jf. Tabel 2). Gradering af tumor, høj/moderat/lav (G1 G3, (jf. Tabel 3)). Tumors maksimale diameter, invasionsdybde og tumors stadium (jf. Tabel 4 og Fig. 1) Spredning i corpus cavernosum og penile fascier. Forekomst af lymfe-, kar- eller perineural invasion. Hudresektionsrand og resektionsrand ved urethra og corpus cavernosum og om muligt afstand tra tumor til resektionsrande Forekomst af dysplasi eller carcinoma in situ. Fig. 1. T klassifikation af peniscancer. Modificeret fra Lynch and Schellhammer. Tumors of the penis, in Campell s Urology, 7. ed

10 4. Diagnose For at opnå en relevant diagnostik ved peniscancer, er det vigtigt at vurdere følgende: primær tumor, regionale lymfeknuder og fjernmetastaser; både ved primær diagnostik og ved follow-up. 4.1 Primær tumor Patienter med en suspekt læsion på penis (tumor eller ulceration) undersøges objektivt med beskrivelse af nedenstående: Diameter af penil tumor eller ulceration/ suspekt område Lokalisation på penis Antal af tumorer Morfologi: papillær, nodulær, ulcerøs eller flad Relation til andre strukturer (ex. submucosa, corpus spongiosum og/eller cavernosum, urethra) Farvetegning og tumors afgrænsning Histologisk diagnose er absolut nødvendig før beslutning om behandling. Bioptering af forandringer på penis kan foretages af henvisende afdeling. Øvrig diagnostik specielt vedrørende inguinale lymfeknuder, foretages på behandlende specialafdeling. Den histologiske diagnose skal også beskrive tumors gradering (tabel 6). Denne information er nødvendig for at planlægge behandlingen af primærtumor samt diagnostik af lymfeknuder. Den histologiske diagnose kan foretages på kniv-biopsi eller stanse-biopsi. Excisions biopsi kan anvendes ved mindre tumorer på f.eks. præputiet. Billeddiagnostik: Indtil videre udføres PET-CT scanning hos alle med invasiv primær tumor. Ultralyd eller MR kan hjælpe til at vurdere primætumors dybde og invasion, specielt mod corpora cavernosa. 4.2 Regionale lymfeknuder En omhyggelig objektiv undersøgelse af de inguinale regioner er påkrævet. Nedennævnte betragtninger bør haves in mente : Ikke-palpable lymfeknuder Pga. metastasering til de inguinale lymfeknuder hos 15-20% af lavrisiko patienterne (PIN, ptag1-2 og pt1g1) skal sentinel node diagnostik udføres hos alle. 10

11 Dynamisk sentinel node biopsi, udført efter lymfescintigrafi med 99mTechnetium, samt indgift af blåt farvestof (Patent blue) (se 5.5.1) synes at være en lovende diagnostik med en specificitet på 100% og en sensitivitet på 80%. Indtil videre udføres PET-CT scanning som ovenfor nævnt hos alle med invasiv primærtumor uanset positiv sentinel node eller ej Palpable lymfeknuder Følgende objektive data skal noteres ved palpable knuder: Diameter af knude eller konglomerat Uni- eller bilateral lokalisation Antal af knuder identificeret i hver inguinal region Mobile eller fikserede knuder /konglomerat Relation til andre strukturer (ex. hud, inguinal ligament) infiltration, perforation Tilstedeværelse af ødem på scrotum eller af underekstremitet Cutane metastaser (subcutan lymfogen spredning) På diagnose tidspunktet kan op til 50% af de palpable inguinale lymfeknuder være reaktive, istedet for metastatiske. I tilfælde af nytilkomne palpable lymfeknuder ved followup vil næsten 100% være metastatiske. Den histologiske diagnose kan opnås ved finnåls aspiration, true-cut biopsi (gerne ultralyd vejledt) eller åben biopsi. Ved negativ biopsi og klinisk suspekt lymfeknude foretages excisionsbiopsi. Billeddiagnostik: PET-CT anbefales for at vurdere dissemineret sygdom. 4.3 Fjern metastaser Vurdering af fjernmetastaser bør foretages hos patienter med positiv/e inguinale lymfeknuder eller inkonklusiv lymfescintigrafi/ sentinel node diagnostik. Primært med PET- CT skanning til at identificere pelvine og retroperitoneale lymfeknuder. Billeddiagnostikken får afgørende indflydelse på terapivalg og prognose. 5. Behandling 5.1 Primær læsion PIN (dysplasi og CIS) stadium Ta-1 G1-2 Penis-bevarende behandling anbefales stærkt, f.eks. laser-behandling 15+16, lokal excision kombineret med rekonstruktiv kirurgi eller glansamputation kombineret med glans rekonstruktion (neoglans) Ved anvendelse af ovennævnte organbevarende procedurer tilstræbes kirurgiske resektionsrande på mindst 2 mm. Dette for at reducere hyppigheden af lokalt recidiv, som er beskrevet i 9-24% af tilfældene ved anvendelse af organbesparende procedurer Herudover er hyppige kontroller vigtige, så et eventuelt 11

12 recidiv kan behandles hurtigst muligt. Såfremt et lokalt recidiv opdages og behandles tidligt har dette generelt ikke nogen negativ indflydelse på overlevelsen Hos patienter med Ta ogt1 tumor, som ikke kan kooperere til tætte og regelmæssige kontroller, kan overvejes partiel penisamputation Stadium T1G3, T2 Standard behandling er partiel eller total penisamputation afhængig af tumors udbredelse Hos udvalgte patienter med begrænset tumorudbredelse, og hos hvem det er muligt med meget tæt opfølgning, kan en mere penisbevarende behandling overvejes Lokalt recidiv I tilfælde af lokalt recidiv efter tidligere organbesparende behandling tilrådes gentagelse af den organbesparende procedure under forudsætning af at der ikke er konstateret indvækst til corpora cavernosae Dog anbefales partiel eller total amputation såfremt der påvises et stort eller dybt infiltrerende recidiv Strålebehandling Ekstern strålebehandling eller brachyterapi kan benyttes til infiltrerende tumorer med en diameter mindre end 4cm. Behandlings sequelae er hyppige (meatus stenose, hudnekrose) Brachyterapi anvendes enkelte steder i verden. Erfaring og ekspertise på dette område forefindes pt. ikke i Danmark. 5.2 Regionale lymfeknuder Et af nøglepunkterne for at få succes med behandlingen af peniscancer er at få klarlagt lymfeknude status og målrette behandlingen udfra denne. Traditionel lymfadenektomi er forbundet med stor morbiditet, % selvom teknikkerne er blevet modificerede Denne høje morbiditet forhindrer brugen af profylaktisk lymfadenectomi hos alle patienter. Dynamisk sentinel node dissektion ( DSND ) til påvisning af metastaser til de inguinale lymfeknuder er forbundet med lav morbiditet 4-6 % og en falsk negativ rate på mindre end 10% Dette gør denne metode velegnet til screening for evt. lymfeknude metastaser ved non-palpable lymfeknuder ved peniscancer. Endvidere anbefales at alle patienter med nydiagnostiseret peniscancer primært får lavet en PET-CT scanning af abdomen, bækkenet, lysker samt thorax for at fange de patienter som har N3-sygdom eller fjernmetastaser på diagnosetidspunktet. PET-CT-scanning anbefales idet præliminære undersøgelser har vist lovende resultater mht. påvisning af metastaser Denne strategi bør dog foregå som led i kliniske kontrollerede undersøgelser Ikke-palpable lymfeknuder På baggrund af uni- og multivariant analyser af prognostiske faktorer kan man groft identificere to risikogrupper for udvikling af lymfeknude metastaser

13 Lavrisiko gruppe: ptag1-2 eller pt1g1 I denne gruppe er sandsynligheden for mikrometastasering til de inguinale lymfeknuder under % 36. Dette tal er dog så tilpas højt, at vi anbefaler, at disse patienter får udført dynamisk sentinel node dissektion i begge lysker. Hvis der ikke påvises lymfeknudemetastaser ved sentinel node dissektion og PET-CT-scanning er negativ, overgår disse patienter til observations regime - se flowskema side 21 (appendix). Højrisiko gruppe: pt1 G2 og derover Incidensen af metastaser til de regionale lymfeknuder i denne gruppe er op til %. Endvidere er incidensen af metastaser til pelvine lymfeknuder op til 30 % i tilfælde af flere end 2 metastaser til inguinale lymfeknuder, eller hvis der er kapselgennemvækst ved histologisk undersøgelse 36. Hvis PET-CT-scanningen ikke giver mistanke om N3-sygdom eller fjernmetastaser, får disse patienter alle lavet dynamisk sentinel node dissektion i forbindelse med primæroperationen. Hos de patienter, hvor man samlet finder flere end 2 metastatiske inguinale lymfeknuder ipsi eller bilateralt, eller hvor der er kapselgennemvækst ved histologisk undersøgelse, eller hvor der er metastaser til de pelvine lymfeknuder ses generelt en dårlig prognose Disse patienter bliver sjældent kureret ved udvidet lymfeknudeexcision. Derfor henvises de patienter, som har flere end 2 metastatiske inguinale lymfeknudemetastaser eller har 1 lymfeknude med extrakapsulær vækst eller verificeret spredning til pelvine lymfeknuder til onkologisk afdeling med henblik på kemostråle-behandling. Senere kirurgi kan komme på tale afhængig af klinisk respons 38. Følgende strategi anvendes aktuelt og bør foregå som led i kliniske kontrollerede undersøgelser. Ved negativ PET-CT scanning og negativ sentinel node overgår disse patienter til observations regime - se kontrolskema. Ved fund af positiv sentinel node unilateralt udføres ipsilateral modificeret inguinal lymfeknude excision. I tilfælde af bilateral positiv sentinel node udføres bilateral modificeret inguinal lymfeknude excision. Ved fund af 2 eller færre ( incl SN) lymfeknude metastaser uden kapselgennemvækst har disse patienter generelt en god prognose og overgår derfor til observation- se kontrolskema. Ved samlet fund af flere end 2 metastatiske lymfeknuder og/eller lymfeknude med kapselgennemvækst ipsi eller bilateralt gives supplerende kemo/ strålebehandling mod lysker og indersiden af bækkenet ipsi eller bilateralt da disse patienter generelt har en dårlig prognose. Hvis PET-CT scanningen viser positive pelvine lymfeknuder skal dette verificeres histologisk ved biopsi enten ul-vejledt eller kirurgisk. Hvis biopsien er negativ udføres bilateral inguinal dynamisk sentinel node dissektion. Resultatet af denne afgører det videre forløb jævnfør flowskema. Hvis positive pelvine lymfeknuder henvises patienten til onkologisk afdeling til kemo-strålebehandling. Der udføres hverken inguinal eller pelvin lymfeknude excision, da der i litteraturen ikke er holdepunkter for, at det bedrer patienternes overlevelse. Desuden mindskes morbiditeten ved den efterfølgende onkologiske behandling. Ved god respons på den onkologiske behandling, kan 13

14 efterfølgende kirurgi eventuelt komme på tale. Ovennævnte strategi bør foregå som led i klinisk kontrollerede undersøgelser. Hvis PET-CT scanningen giver mistanke om fjernmetastaser og dette verificeres histologisk, henvises patienten til onkologerne mhp kemoterapi Palpable lymfeknuder med positiv histologi Positive palpable lymfeknuder: Der udføres PET-CT-scanning. Hvis denne ikke giver mistanke om spredning til de pelvine lymfeknuder udføres uni- eller bilateral modificeret inguinal lymfadenectomi. Afhængig af histologisvar- videre plan som nævnt i afsnit Fikserede positive inguinale lymfeknuder eller positive pelvine lymfeknuder. Disse patienter henvises primært til onkologisk afdeling mhp kemo-strålebehandling. Hvis der opnås delvis klinisk respons kan overvejes efterfølgende salvage ilio-inguinal lymfadenectomi. Den øgede morbiditet ved efterfølgende lymfadenectomi efter strålebehandling må tages med i overvejelserne. Denne strategi bør foregå som led i kliniske kontrollerede undersøgelser 41. De patienter, som debuterer med en stor evt. ulcererende tumorbyrde i lysken kræver multidiciplinær konference inden beslutning om behandling. Hvis tumor vurderes operabel, overveje primær kirurgisk fjernelse og dække med en muskulo-cutan flap og efterfølgende kemo-strålebehandling. Alternativt primært down-staging med kemo/stråleterapi, og hvis tumor efterfølgende er operabel da fjernelse af denne. Palliativ strålebehandling er en mulighed hos inoperable patienter. Fund af positive palpable inguinale lymfeknuder under opfølgning. Der udføres PET- CT-scanning og hvis denne ikke viser tegn pelvin metastasering eller til fjern metastasering udføres ipsilateral modificeret inguinal lymfadenectomi. Afhængig af histologisvar, videre plan som nævnt i afsnit Fjernmetastaser Kemoterapi kan eventuelt tilbydes under hensyntagen til patientens alder, generelle helbredstilstand og ønsker.(se afsn ) 5.4 Livskvalitet Selvom der er stor sandsynlighed for at helbrede sygdommen peniskræft, er sygdommen forbundet med stor morbiditet. På baggrund af forskellige kulturelle holdninger kan der være forskelle på hvordan sygdommen influerer på livskvaliteten. Behandlingsstrategien bør derfor indeholde overvejelser omkring faktorer som alder, generelle helbredstilstand, socio-økonomiske faktorer, geografiske forhold, vandladningsfunktionen, sexualfunktionen, ønsker, psykologiske forhold, mobiditeten ved de forskellige procedurer og tumorbiologi

15 5.5 Tekniske aspekter Dynamisk sentinel node dissektion Konceptet indebærer præ-operativ lymfescintigrafi (dagen før eller på operstionsdagen) med markering af sentinel nodes, indgift af blåt farvestof (Patient blue) peroperativt for at visualisere SN, detektion af SN med gammaprobe. Fjernelse af de scintigrafisk /farvestof positive lymfeknuder samt fjernelse af de lymfeknuder, der virker suspekte Modficeret inguinal lymfadenectomi a.m. Catalona Lymfeknuder svarende til følgende begrænsninger fjernes: Superiort: M. obliquus externus til op over funiklen. Inferiort: Fossa ovalis Medialt: M. adductor longus. Lateralt: Lateralt for a. femoralis. De profunde lymfeknuder mellem a. og v. femoralis op til lig. inguinale fjernes. Vena saphena magna bevares Pelvin lymfadenectomi Pelvin lymfadenectomi indebærer fjernelse af lymfeknuderne langs a. iliaca externa og fossa obturatorius svarende til følgende begrænsninger: Proximalt: Iliaca bifurkaturen Lateralt: Nervus ilio-inguinalis Medialt: Nervus obturatorius Morbiditet ved lymfadenectomi Morbiditeten som følge af lymfadenectomi for peniscancer er stadig høj trods de forbedrede kirurgiske teknikker og andre profylaktiske tiltag som inkluderer: Tykkere, mindre og tensionsfrie hudflapper for at reducere risikoen for hudnekrose Femoralkarrene beskyttes af en m. sartorius plastik. Mindre resektioner og bevarelse af v. saphena for at reducere underekstremitets ødemer. Antibiotikaprofylakse for at mindske risikoen for sårinfektion. Antikoagulationprofylakse for at mindske risikoen for dyb venethrombose og lungeemboli. Struvastrømpe og cykelbuks 4-5 mdr, samt oplæring i lymfedrænage øvelser for at modvirke kronisk ødem af UE. 5.6 Kemoterapi Adjuverende kemoterapi Der findes ikke randomiserede kliniske undersøgelser, som dokumenterer effekt af adjuverende kemoterapi ved peniscancer. To publicerede, retrospektive serier på henholdsvis 12 og 8 patienter, radikalt opererede, lymfeknude positive, med anvendelse af vincristin/bleomycin/metotrexat og 15

16 cisplatin/bleomycin/metotrexat har vist recidivrater på henholdsvis 16 % og 50 % og median recidivfri overlevelse på 26 måneder i sidstnævnte opgørelse Adjuverende kemoterapi bør således, indtil yderligere evidens foreligger, ikke gives udenfor protokol Neoadjuverende kemoterapi Der foreligger heller ikke prospektive eller randomiserede undersøgelser af effekten af neoadjuverende kemoterapi ved peniscancer. Der findes dog flere publicerede, retrospektive serier af primært inoperable patienter med fikserede inguinale lymfeknuder behandlet med neoadjuverende systemisk kemoterapi. Det samlede, publicerede materiale andrager dog i alt kun 41 patienter behandlet med 9 forskellige kemoterapeutiske regimer Klinisk respons opnåedes hos knap 70 % og 42 % kunne efterfølgende radikalt opereres. De fleste studier har anvendt kombinationer af cisplatin med 5-FU, bleomycin og metotrexat eller paclitaxel. Der synes således at være en plads for neoadjuverende kemoterapi ved lokalavanceret sygdom. Det mest velegnede regime hertil er dog ikke afklaret, ligesom størrelsen af en overlevelsesgevinst er ukendt. Behandling bør således gives i protokolleret regi. Et regime indeholdende Taxan, 5-FU og cisplatin er aktuelt under afprøvning på ledende europæiske centre efter lovende resultater i et mindre fase 2 studie. De danske centre involveret i behandlingen af peniscancer har valgt at følge denne strategi nationalt af hensyn til muligheden for en senere samlet analyse. Til patienter som på grund af påvirket nyrefunktion eller anden comorbiditet skønnes ikke egnede til cisplatin behandling anbefales indtil videre (og ligeledes på empirisk basis) kombinationskemoterapi med Taxol og Xeloda. Dette regime er der fortrolighed med i de behandlende centre og dokumenteret effekt af ved behandling af andre planocellulære cancertyper Kemoterapi for metastatisk sygdom Effekten af kemoterapi ved metastatisk peniscancer er dokumenteret i 10, overvejende retrospektive, opgørelser inkluderende i alt 124 patienter Som ovenfor er der anvendt cisplatin baseret kombinationskemoterapi med enten metotrexat og bleomycin eller 5-FU og taxaner. Respons (CR+PR+SD) er opnået hos 61 (49 %) med 13 komplette respondere (10 %) og 7 (6 %) toxiske dødsfald. Data dokumenterer således at metastatisk peniscancer er en kemofølsom sygdom, men samtidig at de anvendte regimer (her specielt kombinationen af cisplatin, metotrexat og bleomycin) er forbundet med en høj behandlingsrelateret mortalitet. Der foreligger ingen fase 3 data til belysning af forskelle i effekt mellem de anvendte kombinationer. Den mediane overlevelse ligger, hvor den er oplyst, mellem 5 og 28 måneder. Kemoterapi kan tilbydes patienter i god almentilstand uden væsentlig comorbiditet. Som regime vælges ovennævnte, indeholdende Taxanl, 5-FU og cisplatin. Til cisplatin-uegnede patienter som i øvrigt fremstår i en almentilstand som berettiger systemisk kemoterapi anbefales ligeledes som ovenfor anført Taxol og Xeloda. 16

17 5.7 Strålebehandling Primær tumor Strålebehandling er et organbevarende alternativ til kirurgi, specielt ved T1, T2 og udvalgte T3 tumorer mindre end 4 cm / 8 cm³. Strålebehandling mod primærtumor kan gives enten som ekstern strålebehandling eller som interstitiel strålebehandling. Der rapporteres opnåelse af lokalkontrol hos % af patienterne med extern strålebehandling og hos % med interstitiel strålebehandling 56. Salvage kirurgi synes effektivt ved lokalt relaps eller inkomplet respons. Der opnås organbevarelse hos %, højest med interstitiel behandling. Senfølger, hyppigst i form af bløddelsnekroser, meatusstenose og urethralstrikturer, ses hos % af patienterne. Strålebehandling kan anvendes som alternativ til primær kirurgi til ovennævnte tumorstadier, hvor der er adgang til onkologisk center med erfaring i strålebehandling - formentlig specielt brachyterapi - til peniscancer Dosis Dosis bør være minimum 60 Gy i 2 Gy/fraktion ækvivalent dosis for både extern radioterapi kombineret med brachyterapi boost og brachyterapi alene. Ved ekstern strålebehandling skal fraktionsstørrelse være minimum 2Gy og behandlingstid < 45 dage Bivirkninger/komplikationer Hyppigst er urethral stenose (20-35%), glans nekrose (10 20%), og sen fibrose af corpora Prædiktive faktorer for effekt af behandling Histopatologisk gradering er ikke observeret at være prædiktiv faktor mht opnåelse af lokalkontrol, selvom histologi kan være prognostisk faktor mht. risiko for metastasering. For ekstern radioterapi er følgende karakteristika forbundet med øget risiko for lokalrecidiv eller inkomplet respons og dermed behov for salvage kirurgi: Total dosis <60 Gy, Behandlingstid >45 dage Daglig fraktionsstørrelse <2 Gy For brachyterapi er følgende faktorer afgørende for opnåelse af lokal kontrol: Tumor størrelse og volumen o Større risiko for lokalt relaps er set for tumorer > 4 cm og for ct3 tumorer, for tumorer med vol > 8ccm, for tumorer som kræver > 6 brachy terapi nåle Dybden af invasionen o Bedre lokal kontrol set ved < 1 cm invasionsdybde. Afstand mellem nåle o En serie viste at kun afstanden mellem nålene var prædiktiv for lokal kontrol Primær lymfeknudebestråling 17

18 Primær strålebehandling til lymfeknude positive patienter synes ligeledes fra retrospektive opgørelser mindre effektivt end kirurgi med en 5 års overlevelse på 25 vs. 50 % Adjuverende lymfeknudebestråling Uden lymfeknudemetastasering: Adjuverende strålebehandling til patienter uden klinisk lymfeknudeinvolvering svarende til de regionære lymfeknuder synes ikke at bedre den recidivfri overlevelse og synes også adjuverende lymfadenektomi underlegen Problemstillingen er dog aldrig undersøgt i en prospektiv randomiseret undersøgelse. Med lymfeknudemetastasering: Adjuverende strålebehandling synes at kunne reducere risikoen for recidiv efter operation for N+ sygdom 59. Størrelsen af denne risikoreduktion er dog ikke prospektivt undersøgt. Den foreliggende litteratur er for sparsom til at tillade evidensbaserede rekommandationer. Som national strategi har vi ud fra den foreliggende litteratur, jævnfør afsnit 5.2.1, valgt at tilbyde patienter med flere end 2 involverede lymfeknuder (og uden påviselig sygdomsspredning udenfor bækkenet) radio/kemoterapi Præoperativ strålebehandling Præoperativ strålebehandling er rapporteret at kunne gøre metastaseinfiltrerede, fikserede regionære lymfeknuder operable. Værdien heraf er ikke undersøgt prospektivt. Som det fremgår af ovenstående afsnit synes neoadjuverende kemoterapi dog at være i stand til at downstage N+ sygdom mere effektivt end strålebehandling hvorfor denne strategi er valgt som national anbefaling Planlægning af ekstern strålebehandling Teknik: Conform stråleterapi. Dosis til rektum, anden tarm, blære og testis minimeres. Dosis: Targetområder uden klinisk/billeddiagnostisk tumorinvolvering : 50Gy Targetområder med klinisk/billeddiagnostisk tumorinvolvering : 64 Gy Enkelt fraktions dosis skal være min 2 Gy Target: Ved N2 og unilateral sygdom: lymfeknuder tilhørende samsidige inguinale, iliaca externe samt obturale stationer. Ved bilateral N2 eller N3: bilaterale lymfeknuder tilhørende de inguinale, iliaca externe, iliaca commune, samt obturale stationer. Under radikal strålebehandling gives konkomitant kemoterapi, indtil videre anbefales cisplatin +/- 5-FU som national strategi. 18

19 . 6. Kontrolprogram 6.1 Rationalet for kontrolprogrammerne Rationalet for et kontrolprogram for en sygdom som peniscancer beror på kendskabet til risikoen for at udvikle recidiv og tidspunktet for dets opståen i relation til diagnose- og behandlingstidspunktet samt sandsynligheden for overlevelse efter recidiv. Lokalrecidiv efter penisbevarende kirurgi vs amputation Risikoen for udvikling af recidiv efter penisbevarende behandling (lokalexcision og/eller laserbehandling) angives at være på op til 24%. For de, der udvikler recidiv, angives den kumulerede recidivrate indenfor de første to år til 66% 60, - et tal, der dog også indeholder den kumulerede risiko for patienter behandlet med partiel eller total penktomi. For disse sidste patienter er lokalrecidivraten imidlertid kun ca 5%. Kontrollen for patienter, der har undgået penisbevarende kirurgi må således nødvendigvis være hyppig de første par år. Regionalt recidiv efter sentinel lymph node dissektion. Hos patienter, der har fået fortaget sentinel lymph node dissektion visende tumorfri lymfeknuder, har man påvist en regional recidivrate på 2-9% Hos patienter, der på diagnosetidspunktet havde lymfeknudemetastaser (N+) fandtes en regional recidivrate knap 20%. Den kumulerede risiko for at udvikle et regionalt recidiv i denne gruppe var på 86% indenfor de første 2 år 60, og der fandtes ingen patienter, der udviklede regionalt recidiv efter 5 år. Dette betyder således, at 5 års observation synes tilstrækkeligt. Overlevelsen efter recidiv. Overlevelsen efter recidiv er helt afhængig af typen af recidiv. Mens den cancerspecifikke 5-årsoverlevelse efter et lokalrecidiv opgives til 92%, faldt denne overlevelsesrate til 32% hos patienter med regionale metastaser, og alle patienter med fjernmetastater døde indenfor knap 2 år Kontrol Kontrol Rekommendationerne fra EAU mht kontrollen af disse patienter afhænger af den foretagede behandling, og omfatter selv-eksamination og kliniske kontroller med 3 til 6 mdr intervaller i op til 5 år. De hyppigeste kontroller foretages hos patienter, der har fået foretaget penisbevarende behandling. Kendskabet til den ringe indflydelse et lokalrecidiv har på overlevelsen, synes imidlertid at give plads til at kontrol intervallerne øges. For kontrolhyppighed: se også flowchart. 19

20 7. Rehabilitering Den Danske Kræftpakke III sætter fokus på rehabiliteringen af patienter med kræft i pakke. Der skal foretages en individuel vurdering af patientens rehabiliteringsbehov allerede under sygehusindlæggelsen inden udskrivelsen. Vurderingen foretages af den behandlende læge i samarbejde med plejepersonalet og fysioterapeuter. Der vurderes behov for både fysisk og psykosocial rehabilitering. 7.1 Fysisk rehabilitering Kirurgisk behandling af selve peniscanceren og DSN-proceduren er sjældent forbundet med længere sengeleje og deraf følgende rehabiliteringsbehov. Anderledes forholder det sig hvis der udføres inguinal lymfekirtelexhairese, eller efter onkologisk behandling. Genoptræning ved fysioterapeut skal ved behov indsætte tidligt, dvs. under indlæggelse. Ved behov for genoptræning efter udskrivelsen udfærdiges genoptræningsplan ved fysioterapeut efter lægelig ordination. Mange patienter vil have behov for komprimerende bandager af underekstremiteter og/eller bækkenområdet i kortere eller længere perioder pga lymfødem. Ved behov er behandlende sygehusafdeling behjælpelig med at bestille individuelt tilmålte bandager fra egnede bandagister efter ordination, samt med at stile tilsvarende hjælpemiddelansøgninger til de kommunale sociale myndigheder. 7.2 Sexologisk rehabilitering Behandling af peniscancer har uundgåeligt indflydelse på patientens seksualitet. Behovet for rehabilitation kan dog være individuelt forskelligt, og ofte først vise sig senere. Det centrale er at tale med patienten om disse forhold og foretage en vurdering. Ved rehabiliteringsbehov kan patienten og evt. partner henvises til sexologisk klinik. Klinikker er etablerede ved Rigshospitalet og Regionshospitalet i Randers. 7.3 Psykosocial kræftrehabilitering og vedligeholdelsestræning Mange patienter har udover rehabiliteringsbehov der relaterer sig specifikt til peniskræft også behov for generel kræftrehabilitering og rådgivning både psykosocial og fysisk. Patientens bopælskommune har myndighedsansvaret for kræftrehabilitering. Rehabiliteringstilbuddene administreres forskelligt i kommunerne. Behandlende sygehusafdeling bør have overblik over kommunale rehabiliteringstilbud i sit optageområde, og ved behov henvise patienten til rehabilitering. 7.4 Information af patienten Fra behandlingsstart i både urologisk og onkologisk afdeling bør der være samtaler med patienten om livet med kræft, og hvordan sygdommen påvirker patientens hverdagsliv med særlig fokus på smerter, seksualitet og psykosociale problemstillinger. Patienten skal gøres opmærksom på kommunale kræftrehabiliteringstilbud. Hvis ikke patienten direkte henvises, kan der udleveres kontaktinformation. Patienten informeres at egen læge ligeledes kan henvise til kommunal rehabilitering. Der kan udleveres pjece. 20

21 8. Palliation Hos en del af patienterne med kræft på penis vil forsøg på helbredende behandling være udsigtsløse. Det kan være på grund af patientens almene helbredstilstand (ko-morbiditet) eller sygdommens udbredelse. Desuden vil nogle patienter vise tegn på tilbagefald af sygdommen efter primært kurativt intenderet behandling uden yderligere mulighed for helbredende behandling. Disse patienter har den højt specialiserede urologiske afdeling som stamafdeling. Det påhviler de behandlende afdelinger at etablere et samarbejde med lokale urologiske/ kirurgiske afdelinger og primærsektoren. 8.1 Kirurgisk palliativ behandling Også hos patienter hvor kurativt intenderet behandling principielt skønnes muligt, bør chancen for helbredelse ved ultra-radikal behandling, herunder kombineret behandling, opvejes mod den behandlingsrelaterede morbiditet (se afsnit 5.4). Hvis forsøg på helbredende behandling ikke skønnes muligt eller fravælges, tilbydes kirurgisk behandling med palliativt sigte. Både primære tumorer på penis og lokale metastaser i inguinale lymfeknuder vil ubehandlet på sigt medføre betydelige lokale gener, og udgøre et væsentligt smerte- og plejemæssigt problem. Palliative indgreb på penis foretages også ved avancerede cancere. Lymfeknudeexcisionen kan begrænses til klinisk palpable lymfeknuder. 8.2 Onkologisk palliativ behandling Kurativt intenderet kemoterapi for fjernmetastaser er s.a. forbundet med betydelig behandlingsrelateret mortalitet. Kemoterapi for metastaser gives derfor ofte kun med livsforlængende sigte (se afsnit 5.3). Desuden kan både strålebehandling og kemoterapi anvendes til at behandle lokale problemer af palliativ karakter (smerter, lymfødem). Patienter kan konfereres i det multidisciplinære team og henvises til vurdering på onkologisk afdeling. 8.3 Terminal palliation I den terminale fase vil problemerne hos patienter med kræft på penis koncentrere sig om smerter (lokalt og metastasebetinget), lymfeafløbsproblemer (især underekstremiteterne og genitalområdet), tumorgennembrud gennem huden med henfald, blødning, hygiejniske og bandageringsproblemer (katetre mv.), samt problemer med almen svækkelse, træthed, vægttab, anæmi og psykisk påvirkning (angst). Medikamentel smertepalliation omfatter paracetamol, opioider, neuroleptika, antikonvulsiva (især pregabalin), tri- og tetracykliske antidepressiva (især nortryptilin), samt steroider. Lymfedrænagebehandling kan have god lindrende effekt hos patienter med lymfødem. Den pallierende behandling bør foregå i tæt samarbejde med lokale sygehusafdelinger, patientens egen læge, samt hjemmesygeplejen. Relevante patienter kan henvises til smerteklinik eller palliativt team. Der udfærdiges terminalerklæring til bopælskommunen samt terminaltilskudsansøgning til lægemiddelstyrelsen i god tid. 21

22 22

23 Penis Cancer, metastase udredning PET-CT scanning PET-CT negativ i pelvis PET-CT positiv pelvint FN/biops i negativ Finnåls prøve (FN) Evt operativ biopsi Dynamisk Sentinel Node (DSN) DSN negativ DSN positiv Inguinal lymfeknude excision FN/biopsi positiv PET-CT positiv i pelvis eller fjern metastaser DSN negativ FN negativ < eller = 2 positive lymfeknuder Incl DSN > 2 positive lymfeknuder eller kapselgennemvækst Incl DSN Kemoradioter api Kontrol N 0, se skema Kontrol N+, se skema Individuel vurdering, Kontrol eller videre udredning 23

24 Flowchart vedr kontrol efter behandling peniscancer: Penisbevarende kirurgi Partiel/total penektomi år Klinisk kontrol hver 3. mdr Klinisk kontrol hver 6. mdr år Klinisk kontrol hver 6. mdr Klinisk kontrol hver 12. mdr N + sygdom år Klinisk kontrol hver 3. mdr CT hver 3. mdr* Klinisk kontrol hver 3. mdr CT hver 3. mdr* år Klinisk kontrol hver 6. mdr CT hver 6. mdr Klinisk kontrol hver 6. mdr CT hver 6. mdr *Bemærk: Ved første 3 mdr`s kontrol erstattes CT- scanning af PET- scanning, herefter CTscanning af thorax, abdomen og bækken. Instruktion af patienten mhp. selvundersøgelse og instruks om henvendelse ved ændringer er obligat ved penisbevarende kirurgi. 24

25 Referencer 1 Barnholtz-Sloan JS, Maldonado BS, Pow-sang J, Guiliano AR, Incidence trends in primary malignant penile cancer. Urol. Oncol 2007;25: Moses S, Bailey RC Ronald AR: Male circumcision: Assessment of health benefits and risks; Sex Transm infect 1998;74: Dillner J, von Krogh G, Horenblas S et al. Etiology of squamous cell carcinoma of the penis. Scand J Urol Nephrol Suppl 2000;205: Griffiths TR, Mellon JK. Human papilloma virus and urological tumoures: I. Basic science and role in penile cancer. BJU Int. 1999;84: Backes DM, Kurman RJ, Pimenta JM, Smith JS. Systematic review of human papillomavirus prevalence in invasive penile cancer. Cancer Causes Control 2009;20: Hatzichristou DG, Apostolidis A, Tzortzis V, Hatzimouratidis K, Ioannides E, Yannakoyorgos K. Glansectomy: An alternative surgical treatment for Buschke-Lowenstein tumors of the penis. Urology 2001;57: Horenblas S, Van Tinteren H, Delemarre JFM, Boon TA, Moonen LMF, Lustig V, Squamous cell carcinoma of the penis. Treatment of the primary tumor. J Urol 1992;147: Leitje, Horensblas. European Urology 54, 2008; Eble JN, Sauter G, Epstein JI, Sesterhenn IA. WHO Classification of Tumours: Tumours of the Urinary System and Male Genital Organs. IARC Press Naumann CM, Alkatout I, Hamann MF, Al-Najar A, Hegele A, Korda JB, Bolenz C, Klöppel G, Jünemann KP, van der Horst C. Interobserver variation in grading and staging of squamous cell carcinoma of the penis in relation to the clinical outcome. BJU Int Feb 9. [Epub ahead of print] 11 Ro JY, Kim K-R, Amin MB, Ayala AG. Penis and scrotum, chapter 15 in Bostwick DG, Cheng L. Urological surgical pathology, 2008 Elsevier Inc. 12 Naumann CM, Al-Najar A, Alkatout I, Hegele A, Korda JB, Bolenz C, Kalthoff H, 25

26 Sipos B, Juenemann KP, van der Horst C. Lymphatic spread in squamous cell carcinoma of the penis is independent of elevated lymph vessel density. BJU Int Feb 10. [Epub ahead of print] 13 Cubilla AL. The role of pathologic prognostic factors in squamous cell carcinoma of the penis. World J Urol Apr;27(2): Novara G, Galfano A, De Marco V, Artibani W, Ficarra V. Prognostic factors in squamous cell carcinoma of the penis. Nat Clin Pract Urol Mar;4(3): Van Bezooigen BP, Horenblas S, Meinhardt W, Newling DW. Laser therapy for carcinoma in situ of the penis. J Urol 2001;166: Windahl T, Andersson S-O. Combined laser treatment for penile carcinoma: Results after long term follow up. J Urol 2003;169: Hadway P, Corbishely CM, Watkin NA. Total glans resurfacing for premylignant lesions of the penis; Initial outcome data. BJU International 2006;98: Bissada NK, Yakout HH, Fahmy WE, Gayed MS, Touijer AK, Greene GF, Hanash KA. Multi-institutional long-term experience with conservative surgery for invasive penile carcinoma. J Urol 2003;169: Ficarra V, Maffei N, Piacentine I, Al Rabi N, Cerruto MA, Artibani W. Local treatment of penile squamous cell carcinoma. Urol Int 2002;69: Pietzak P, Corbishely C, Watkin N. Organ-sparing surgery for invasive penile cancer: Early follow up data. BJU International 2004;94: Davis JW, Schellhammer PF, Schlossberg SM. Conservative surgical therapy for penile and urethral carcinoma. Urology 1999;53: Crook J, Grimard L, Tsihlias J, Morash C, Panzarella T. Interstitial brachytherapy for penile cancer: An alternative to amputation. J Urol 2002;167: Gotsadze D, Matveev, B, Zak, B, Mamaladze V. Is conservative organ-sparing treatment of the penile carcinoma justified? Eur Urol 2000;38: Stancik I, Holtl W. Penile cancer: Review of the recent literature. Curr Opin Urol 2003;13: Saint F, Legeais D, Leroy, Biserte J, Gosselin B, Mazeman E. (Therapeutic management of epidermoid carcinoma of the penis: Anatomoclinical discussion and review of the literature.) Prog urol 2000;10: [French] 26 Koch MO, Smith JA Jr. Local recurrence of squamous cell carcinoma of the penis. Urol Clin North Am 1994;21:

27 27 Kiltie AE, Elwell C, Close HJ, Ash DV. Iridium-192 implantation for node-negative carcinoma of the penis: the Cookridge Hospital experience. Clin Oncol 2000;12: Rozan H, Albuisson E, Giraud B, Donnarieix D, Delannes M, Pigneux J, Hoffstetter S, Gerbaulet A, Chinet-Charrot P, Goupil A et al. Interstitial brachytherapy for penile carcinoma: a multicentric survey (259 Patients). Radiother Oncol 1995;36: Bevan Thomas R, Slaton JW, Pettaway CA. Comtemporary morbidity from lymphadenectomy for penile squamous cell carcinoma. J Urol 2005;173: Cohlentz TR, Theodorescu D. Morbidity of modified prophylactic inguinal lymphadenectomy for squamous cell carcinoma of the penis. J Urol 2002;168: Nelson BA, Cookson MS, Smith JA. Complications of inguinal and pelvic lymphadenectomy for squamous cell carcinoma of the penis. J Urol 2004;172: Joast AP, Leijte, Bin K. Kroon, Renato A. Valdes Olmos, Omgo E. Nieweg, Simon Horenblas. Reliability and safety of current dynamic sentinel node biopsy for penile carcinoma. European Urology 2007;52: Hadway P, Smith Y, Corbishely C. Hennan S, Watkin NA. Evaluation of dynamic lymphoscintigraphy and sentinel lymph-node biopsy for detecting occult metastases in patients with penile squamous cell carcinoma. BJU International 2007;100: Hughes B. Leije J. Shabbir M. Watkin N, Horenblas S. Non invasive and minimally invasive staging of regional lymph nodes in penile cancer. J Urol 2009;27: Solsona E. Algaba F. Horenblas S et al: EAU guidelines on penile cancer Eur Urol. 2004;36: Solsona E. Iborra I. Rublo J et al. Prospective of the association of local tumor stage and grade as a predictive factor for occult lymphnode micrometastasis in patients with penile carcinoma and clinically negative inguinal lymph nodes. J Urol 2001;165: Lont, Anne P. Kroon, Bin K. Gallee, Maarten P. W. van Tinteren, Harm. Moonen, Luc M.F. Horenblas,Simon. Pelvic lymph node dissection for penile carcinoma. Extent of inguinal lymph node involvement as an indicator for pelvic lymph node involvement and survival J Urol 2007;177: Protzel C. Alcaraz A. Horenblas S. Pizzocaro G. Zlotta A. Hakenbarg OW. Lymphadenectomy in the surgical management of penile cancer. European Urology 2009;55:

28 38 Catalona WJ. Modified inguinal lymphadenectomy for carcintoma of the penis with preservation of the saphenous veins. Technique and preliminary results J Urol 1988;140: Niels M. Graafland. Joost A.P. Leijte. Renato A. Valdes Olmos. Cornelis A. Hoefnagel. Henrik J. Teertstra. Simon Horenblas. Scanning with 18F-FDG-PET/CT for detection of pelvic nodal involvement in inguinal node-positive penile carcinoma. European Urology 2009;56: Joost A. P. Leijte. Niels M. Graafland. Renato A. Valdes Olmos. Hester H. van Boven. Cornelis A. Hoefnagel. Sin. Prospective evaluation of hybrid 18F-flurodeoxyglucose positron emission tomography/computed tomography in staging clinically node-negative patients carcinoma. BJU International 2009;104: Culkin DJ. Beer M, Advanced penile carcinoma J Urol 2003;170: Maddineni S. B. Lau. M. M. Sanger V. K. Identifying the needs of penile cancer suffers. A systematic review of the quality of life, psychosexual and psychosocial literature in penile cancer. BMC Urol 2009; aug. 8;9:8. 43 Pizzocaro G, Piva L: Adjuvant and neoadjuvant vincristine, bleomycin, and methotrexate for inguinal metastases from squamous cell carcinoma of the penis. Acta Oncol 1988; 27: Hakenberg OW, Nippgen JB, Froehner M, Zastrow S, Wirth MP: Cisplatin, methotrexate and bleomycin for treating advanced penile carcinoma. BJU Int 2006; 98: Leijte JA, Kerst J, Bais E, Antonini N, Horenblas S: Neoadjuvant chemotherapy in advanced penile carcinoma. Eur Urol 2007; 52: Bermejo C, Busby JE, Spiess PE, Heller L, Pagliaro LC, Pettaway CA: Neoadjuvant chemotherapy followed by aggressive surgical consolidation for metastatic penile squamous cell carcinoma. J Urol 2007;177: Joerger M, Warzinek T, Klaeser B, Kluckert JT, Schmid HP, Gillessen S: Major tumor regression after paclitaxel and carboplatin polychemotherapy in a patient with advanced penile cancer. Urology 2004;63: Pizzocaro G, Nicolai N, Milani A: Taxanes in combination with cisplatin and fluorouracil for advanced penile cancer. Eur Urol Theodore C, Skoneczna I, Bodrogi I, Leahy M, Kerst JM, Collette L, Ven K, Marréaud S, Oliver RD; for the EORTC Genito-Urinary Tract Cancer Group: A phase II multicentre study of irinotecan (CPT 11) in combination with cisplatin (CDDP) in metastatic or locally advanced penile carcinoma (EORTC PROTOCOL 30992). Ann Oncol 2008;19:

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde: Kodning af neoplastiske penislæsioner Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med peniscancer overføres fra patobanken til peniscancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database

Læs mere

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Den kirurgiske behandling af peniscancer 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Disposition Penisbiopsi hvor og hvordan Peniskirurgi Tumortilpasset Lymfeknudekirurgi morbiditet Organbevarende

Læs mere

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr. Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion

Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion Marie Louise Bønnelykke & Tine Engberg Damsgaard C A N C E R 187 Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion Hvad siger litteraturen om prognose før og efter den kirurgiske behandling? Sentinel

Læs mere

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Sentinel node biopsi fra patienter med kutant invasivt malignt melanom med klinisk TNM-stadium Tx,T1b T4, N0, M0 Januar 2003 Side

Læs mere

Nationale kliniske retningslinier for behandling af urethracancer i Danmark

Nationale kliniske retningslinier for behandling af urethracancer i Danmark Nationale kliniske retningslinier for behandling af urethracancer i Danmark Dansk BlæreCancer Gruppe DaBlaCa Kliniske retningslinier for urethracancer De danske nationale kliniske retningslinier for behandling

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller

Læs mere

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

Stadieinddeling af lungekræft

Stadieinddeling af lungekræft Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor? Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000

Læs mere

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer

Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Mads Hvid Poulsen MD ph.d. Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Forskningsenheden for Urologi Klinisk Institut, Syddansk universitet

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

DMG-Nyhedsbrev nr. 7

DMG-Nyhedsbrev nr. 7 Januar 2008 Odense Universitetshospital Redaktør: Overlæge Lars Bastholt Onkologisk Afdeling R, OUH DMG-Nyhedsbrev nr. 7 DMG-2007 Patologi Kirurgi Sentinel node diagnostik Hyperterm perfusionsbehandling

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Mastocytomer hos hunden

Mastocytomer hos hunden Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%

Læs mere

DaPeCaData (Dansk Penis Cancer Database) Dansk Urologisk Cancer Gruppe. 1.juni 2012-31.maj 2013

DaPeCaData (Dansk Penis Cancer Database) Dansk Urologisk Cancer Gruppe. 1.juni 2012-31.maj 2013 DaPeCaData (Dansk Penis Cancer Database) Dansk Urologisk Cancer Gruppe 1.juni 2012-31.maj 2013 September 2013 Årsrapportens forfattere Årsrapporten er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Årsmøde Dansk Cytologiforening 5.-6. marts 2010. / Afdelingslæge PhD Pernille Jensen Gynækologisk Obstetrisk afdeling Herlev Universitetshospital

Årsmøde Dansk Cytologiforening 5.-6. marts 2010. / Afdelingslæge PhD Pernille Jensen Gynækologisk Obstetrisk afdeling Herlev Universitetshospital Årsmøde Dansk Cytologiforening 5.-6. marts 2010 / Afdelingslæge PhD Pernille Jensen Gynækologisk Obstetrisk afdeling Herlev Universitetshospital Udredning og behandling af cervix- og corpuscancer 2 Cervixcancer

Læs mere

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner Version 1.0 Januar 2013 DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital Øvre gastrointestinal cancer Team B Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital 1 1. Henvisning Henvisningen bør ske elektronisk (edifact) eller pr fax til 99322540, i sidstnævnte tilfælde

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde Kodning af prostatacancer. Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med prostatacancer overføres fra patobanken til prostatacancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database i regi

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Malignt Pleuralt Mesotheliom

Malignt Pleuralt Mesotheliom Malignt Pleuralt Mesotheliom November 2011 Incidens. Malignt pleuralt mesotheliom er en sjælden tumor. Incidencen i de fleste lande i Europa er 1,0 1,4 pr. 100.000. Årligt diagnosticeres 80 nye tilfælde

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Den Nationale Danske TNM Komite under DMCG.dk Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Forfattere: Peter Ingeholm Version: 1.0 Publiceret: 6.3.2017 Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark 23. Januar 2013 DRS Årsmøde Michael Mørk Petersen Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk Klinik Rigshospitalet Definition Sarkomer Sarkomer er

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Radikal prostatektomi i DK Status 2013

Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Henrik Jakobsen Overlæge Urologisk Afdeling Herlev Hospital Metode Enquete udsendt via primo september 2013 til alle opererende urologiske afdelinger i DK Afdelinger

Læs mere

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

Hoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH

Hoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH Hoved-hals kræft Post-ASCO 2017 Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH Oversigt Cisplatin ugentligt vs. hver 3. uge 6006 og 6007 Escalate vs. de-escalate 6015 og

Læs mere

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

DMG-Nyhedsbrev nr. 6

DMG-Nyhedsbrev nr. 6 November 2006 Odense Universitetshospital Redaktør: Overlæge Lars Bastholt Onkologisk Afdeling R, OUH E-mail: lars.bastholt@ouh.fyns-amt.dk DMG-Nyhedsbrev nr. 6 DMG-2006 Patologi Kirurgi Sentinel node

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende

Læs mere

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes. Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens

Læs mere

1. Påvisning af cancer

1. Påvisning af cancer DUCG S NATIONALE RETNINGSLINJER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 8. BILLEDDIAGNOSTIK Forfattere: LJP og BGP Revideret: September 2016 Næste revision: September 2017 Dette kapitel omhandler

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles

Læs mere

Kodevejledning for vulvacancer

Kodevejledning for vulvacancer Kodevejledning for vulvacancer Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning Alle patoanatomiske diagnoser

Læs mere

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Retningslinier for god standard af patoanatomisk undersøgelser for lungecancer HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Kliniske oplysninger Præparater skal ledsages af rekvisition med relevante kliniske

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab 1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.

Læs mere

Udvikling de sidste 30 år

Udvikling de sidste 30 år Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA

CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA DATHYRCA NETVERSION 2005-2 CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA AMTSKOMMUNE (SÆT RING OM SVARET) 1 = UDLAND 11 = SØNDERJYLLANDS AMT 2 = KØBENHAVNS KOMMUNE 12 = RIBE AMT 3 = FREDERIKSBERG 13 = VEJLE

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Low-Grade Squamous Intraepithelial Lesion (LSIL) Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske

Læs mere

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015).

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015). 9 Opfølgning 9.1 Resumé af DBCG anbefalinger Formål At sikre udarbejdelse af en individuel plan for opfølgning af patienter, der har afsluttet behandling for tidlig brystkræft. Metode Med inddragelse af

Læs mere

Vejledende behandlingsalgoritme for ptt med malignt melanom (MM) 19. januar 2017

Vejledende behandlingsalgoritme for ptt med malignt melanom (MM) 19. januar 2017 Vejledende behandlingsalgoritme for ptt med malignt melanom (MM) 19. januar 2017 Denne algoritme skal absolut betragtes som det den er, nemlig vejledende. Tag udgangspunkt i den, inden du ud fra den enkelte

Læs mere

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.

Læs mere