Etablering Jordbund og klima
|
|
- Christen Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 7 Hindbær Hindbær dyrkes i Danmark kun til frisk konsum. Det dyrkede areal skønnes at ligge på ca. 30 ha, heraf knapt 2 ha økolgiske. Hindbærkulturen har været i tilbagegang i en årrække, blandt andet på grund af plukkeomkostninger, problemer med at skaffe plukkere samt mangel på plantebeskyttelsesmidler. I øjeblikket er der en stigende interesse for dyrkning af hindbær, også i tunnel. I lande som Norge og England, hvor der dyrkes mange hindbær, er der arbejdet meget med at forbedre bærkvaliteten, og dermed er forbruget af hindbær øget. I England er sæsonen for hindbær forlænget ved at dyrke efterårsbærende hindbær i plasttunneler, hvilket er med til at fastholde forbrugernes interesse for produktet. Hindbær afsættes normalt i 125 eller 250 grams bakker, oftest i plastbakker med låg. Hindbær er et sårbart produkt, der ikke tåler tryk. Derfor er bakkerne nogle gange forsynet med et foer, så bærrene ligger blødt. Afsætning sker via diverse salgsforeninger, men en del afsættes også ved direkte salg til butikker, ved stalddørssalg og i mindre omfang ved selvpluk. Prisen afhænger af kvaliteten på bærrene og af det aktuelle udbud. Hindbær er et udpræget luksusbær, der sælges til ret høje priser og mere bruges som pynt end som egentligt spisebær. Den enkelte avlers mulighed for at afsætte bærrene afhænger derfor i meget høj grad af, at man er i stand til at lave bær af en god kvalitet. Salget kan også afhænge af, at man får emballeret hindbærrene rigtigt, så de tager sig godt ud. Udbyttet varierer en del afhængig af det enkelte år, sort og produktionssystem, men ligger mellem 5 og 15 tons pr. ha. Arbejdskraftbehovet til dyrkning af hindbær angives at ligge på 250 timer pr. ha. Dertil kommer arbejdskraft til plukning. Det anbefales, at man har sikret sig afsætning for bærrene, inden man planter. Etablering Jordbund og klima Hindbær trives godt i vores klima, da de ikke trives ved for meget varme, men de er meget følsomme overfor regn under høsten. Hindbær kan dyrkes på de fleste jordtyper, men foretrækker lettere jorder frem for svær lerjord. En veldrænet muldrig jord er optimal. Reaktionstallet bør ligge lavt i forhold til jordtypen. Jorden skal være veldrænet, da hindbær er meget følsom overfor et for fugtigt rodmiljø. På lerjord bør hindbær dyrkes på hævede kamme, da drænforholdende dermed bedres, og problemer med iltmangel og jordbårne sygdomme som rødmarv mindskes. Lavtliggende og vandlidende arealer skal undgås. Det samme gælder arealer med strukturskader. Forud for plantning skal der udtages jordprøver til jordbundsanalyse. Optimale jordbundstal ved dyrkning af hindbær er: Reaktionstal (Rt) 6,0-6,5 Fosfortal (Pt) 3,0-5,0 Kaliumtal (Kt) let sandjord 6-8 Magnesiumtal (Mgt) 8-10 ler sandjord ca. 5,0 Læ øger udbyttet, fremmer tidligheden og bedrer forholdene for bierne, der kræves for bestøvning. Desuden nedsættes risikoen for brækkede sideskud/skud, skader på rodhalsen og vinterskader i form af udtørring af knopper og skud. Helt indelukkede arealer uden luftskifte bør undgås, da de giver en øget risiko for svampesygdomme som gråskimmel og stængelsyge.
2 Side 2 af 7 Områder, der er specielt udsat for lave temperaturer, bør undgås, da mange hindbærsorter er frostfølsomme. Sædskifte En hindbærbeplantning har en levetid på 7-10 år afhængigt af sorten og af, om den kan holdes fri for alvorlige skadegørere. De nyere sorte Glen Ample og Tulameen angives at have kortere leverid end de ældre sorter. Arealet skal vælges med omhu. Gamle frugtplantager og flerårige græsarealer er dårlige forfrugter, dels fordi ukrudtstrykket efter disse afgrøder er højt, dels fordi der kan være visnesyge og nematoder i jorden. Andre afgrøder, der er værtplanter for visnesyge, bør undgås som forfrugt, f.eks. lucerne, kartofler, jordbær og flere korsblomstrede afgrøder. Plantens udvikling og blomstring Botanisk er hindbær en halvbusk hørende til rosenfamilien med flerårige underjordiske stængeldele og 2 årige overjordiske skud. Skuddene udvikles fra knopper på rodsystemet, på rodhalsen eller nederst på ældre skud. Rodsystemet er meget øverligt, idet hovedparten af rødderne befinder sig i de øverste 25 cm af jorden. Skuddene bryder frem i det tidlige forår og vokser op til 2-3 meter i løbet af vækstsæsonen. I efteråret dannes blomsterbærende knopper i bladhjørnerne, og i det efterfølgende forår bryder disse knopper og danner cm lange blomsterskud, hvorpå bærrene dannes. Efter frugtbæringen dør disse skud. Hvert år dannes nye skud fra basis, hvorfor der i en almindelig hindbærkultur vil være både 1. og 2. års-skud i vækstsæsonen. Anderledes forholder det sig med efterårsbærende hindbær, der sætter blomster på årsskuddene. Der vil normal kun være 1-årige skud i vækstsæsonen. Almindelige hindbærsorter blomstrer i juni måned, og der går 4 uger fra blomstring til høst. Plantemateriale og plantning Ved plantning af hindbær er det meget vigtigt, at planterne er sunde og frie for sygdomme. Hindbær rammes af en række virussygdomme, samt af rødmarv, hvor de vigtigste smittekilder er inficerede planter. Køb kun certificerede planter. Den mest almindelige plantetype er barrodsplanter, men problemer med smitte af rødmarv ved opformering i almindelig jord gør, at man i stigende grad i udlandet planter hindbær, som er tiltrukket i kunstigt dyrkningsmedium i potter. Barrodsplanterne er 1-årige skud med rødder, men uden klump. Efter plantningen kan det gamle skud klippes af i ca cm højde for at fremme dannelsen af gode bæredygtige skud fra basisknopperne forneden på planten i første vækstsæson. Efter at der er kommet gang i skudtilvæksten fra basisknopperne, kan det gamle skud klippes helt ned. Hindbær plantes bedst om efteråret, men kan man vande tilstrækkeligt, kan der også plantes i foråret. Ved udplantning af pottede planter i foråret bør man vælge en periode med godt vejr og temperaturer > 10 C. Rækkeafstanden er fra 2,5 til 4,0 m afhængig af den anvendte traktors bredde. Der plantes almindeligvis med en planteafstand på 50 cm Til meget kraftigt voksende sorter som f.eks. Glen Ample, bør planteafstanden være 60 cm. For tæt plantning øger risikoen for svampeangreb og øger beskæringsarbejdet. Der bør plantes i nord-syd-vendte rækker for at få sol på begge sider af rækkerne. Dyrknings- og opbindingssystemer Hindbær kan enten plantes på almindelig flad mark eller på hvælvede kamme, der er hævet cm. over jordoverfladen. Den sidste metode giver godt dræn, og anbefales ved dyrkning af hindbær på svær jord. Kammene kan dækkes med kraftig sort plast eller endnu bedre med Mypex. Ved dækning med plast er det en nødvendighed med nedlægning af drypslange i kammen. På Mypex-dækkede kamme kan man godt vande med almindelig vandingsmaskine eller sprinklere, da vandet trænger ned gennem dugen, men det anbefales at lægge drypslange ud. Der laves huller i plasten eller Mypex før plantning, f.eks. huller på 20x25 cm. Jorden dækkes ca. 1 meter i bredde. Der bør skræres huller i Mypex-dugen frem for brænding for at undgå skarpe kanter.
3 Side 3 af 7 Hindbær skal opbindes til tråde, der er spændt ud på 2,10 m høje stolper, der er sat i jorden for maksimalt hver 4. meter. Stolperne graves 50 cm ned i jorden. Endestolperne skal være gravet godt ned. Den mest enkle opbindingsmetode er simpel opbinding til et fladt hegn af tråde, men ulempen ved dette system er, at plukkearbejdet sinkes af de nye skud. En god opbindingsmetode er den norske Gjerde-metode, hvor de nye og de gamle skud adskilles. Der monteres cm. lange vandrette tværbrædder på stolperne. Overkanten af tværbrættet skal være 1,40 1,60 m over jorden. Om foråret placeres ståltrådene på tvær-brættet med 30 cm afstand, og alle 2-årsskud bindes fast til tråden. Skuddene holdes på denne tætte afstand indtil blomstring. Ved begyndende blomstring flyttes trådene med alle skuddene ud til ca. 90 cm afstand, hvorved rækken bliver V-formet. De nye skud vokser op i midten af rækken. Hindbærskuddene fæstnes til trådene med plastikklammer. Der arbejdes dog igen med opbinding af sortern Glen Ample til et enkelt fladt hegn i midten. Beskæring For at få en vellykket hindbærkultur, skal der beskæres. Beskæring omfatter fjernelse af skud, der har båret, udtynding i rækken og topning af skuddene. Udtyndingsarbejdet mindskes, hvis der dyrkes på plast eller Mypex, idet dækkematerialet kvæler nogle af de nye skud. Beskæringsarbejdet er vigtigt af hensyn til plantesundheden. Dels fjernes gamle skud, der udgør en smittekilde, dels holdes hækken luftig og dermed forebygges svampesygdomme. Nøglen til en sund hindbærkultur er en smal hæk. Lige efter høst fjernes de skud, der har båret bær. De skal skæres helt ned til jorden, så der ikke sidder en stab tilbage, idet den kan huse smitte af stængelsyge og gråskimmel. Samtidigt eller senere udtyndes årsskuddene, så der bliver 6-8 skud pr. meter række. Ved Gjerde-metoden beholdes 4 skud til hver side, altså 8 skud pr. meter række. Man kan med fordel udtynde i juli måned. De tilbageværende skud får bedre lysforhold og bliver dermed kraftigere, samtidig med at risikoen for stængelsyge mindskes. Er man bange for frostskade på skuddene om vinteren, kan man lade nogle flere skud være tilbage, og så foretage den endelige udvælgelse af skuddene om foråret. Rækken skal holdes smal, omkring cm Fjernelse af skud uden for rækken er nødvendig i hele vækstsæsonen. Da der p.t. ikke findes kemiske løsninger, må dette ske mekanisk/manuelt. Aftopning af de bærende skud kan blive nødvendig, hvis væksten er kraftig, for at forhindre toppen i at knække ned. Der bør ikke aftoppes mere end højest nødvendigt, da det koster udbytte. Vejledende skal hindbær aftoppes, så der er 3-4 knopper tilbage over tråden. For Glen Ample tilrådes 2 knopper, da sorten danner meget kraftige sideskud. Sorter Tidligere har hovedsorterne været Glen Moy, der er tidlig, efterfulgt af Meeker, Glen Prosen og den sene Schönemann/klon Meyer. I dag plantes der til hovedsæsonen overvejende nyere sorter som Glen Ample og Tulameen. De nyere sorter har større og fastere bær og bedre holdbarhed end nogle af de ældre sorter. Der er ikke mange erfaringer med de nyere sorter i Danmark, men Glen Ample er en meget succesrig sort i både Sverige og Norge. Glen Ample er lidt tidligere end Tullameen, giver lidt højere udbytte, er lettere at dyrke, men tulameen har bedst smag i bærrene. Efterårsbærende hindbær dyrkes meget lidt. Hidtil har man dyrket Autumn Bliss, men der er nyere interessante sorter på vej som f.eks. Polka og Himbo Top. Det er en fordel at have flere sorter, så man er leveringsdygtig over en længere periode, og så man er sikret en optimal bestøvning. Gødskning Kvælstofnormen er 100 kg N/ha. I praksis tilføres kg N/ha, 15 kg P/ha, 75 kg K/ha, 12 kg Mg /ha og kg svovl/ha. Gødningen bør tilføres som klorfri gødning, da hindbær er sarte overfor klor. 2/3 af kvælstoffet tildeles tidligt i foråret,
4 Side 4 af 7 resten i maj-juni. Såfremt de nye skud har opnået en passende længde, behøver planterne ikke gødning efter høst. Stor tildeling af kvælstof i efteråret kan give problemer med stængelsyge og frostskader om vinteren. Anvendes drypvanding, er det en fordel at tilføre gødningen via drypslangerne. Er reaktionstallet lidt for højt, kan det afhjælpes ved at bruge sure gødninger og tilsætte syre til råvandet. Hindbær kommer let til at lide af manganmangel, selv ved passende reaktionstal. Manganmangel kan afhjælpes ved sprøjtning med mangansulfat 0,5 kg/ha i 200 l vand uden for blomstringstiden og uden for høsten. Det kan anbefales at bruge bladanalyser for at vurdere ernæringstilstanden. Der udtages cirka 100 småblade uden stilk i perioden 15. juli til 1. august, som sendes til et laboratorium for analyse. Kommentarer til analyserne kan fås ved konsulenterne. Brug af calcium- eller fosforrige bladgødninger som f.eks. BasfoliarCombi-Stipp, HydroPlusSeniphos og WuxalCalcium-Suspension under blomstring/afblomstring kan øge bærrenes fasthed og holdbarhed. Vanding Hindbær har et øverligt rodsystem, og det er nødvendigt at kunne vande. Rigelig vanding i forsommeren sikrer en kraftig sideskudsdannelse og en god vækst af nye skud. God vanding under bærudviklingen er af stor betydning for bærstørrelsen. Hindbær kvitterer godt for drypvanding, som også bør foretrækkes af hensyn til risikoen for angreb af gråskimmel. Ukrudt Ved dyrkning af flerårige afgrøder er det vigtigt at vælge de reneste marker, og det er specielt vigtigt, at marken er fri for flerårige ukrudtsarter som kvik og tidsler. Trykket af tidsler i marken kan nedsættes ved at dyrke en tidlig afgrøde året før, der plantes hindbær, og så holde jorden sort fra 1. juni til 1. august. Kvikmængden kan reduceres ved at dyrke en afgrøde, der høstes i juli måned året før hindbær, og hvor jorden skrælpløjes for at svække og udtørre kvikken. Gode råd om bekæmpelse af kvik og rodukrudt kan læses i dyrkningsvejledningen 'Bekæmpelse af kvik og rodukrudt' (kræver abonnement). Mekanisk bekæmpelse Mekanisk bekæmpelse af flerårigt ukrudt i hindbær er vanskeligt, da hindbær på grund af sit overfladiske rodsystem ikke tåler andet end helt øverlig bearbejdning af jorden. I gangene mellem rækkerne er der oftest græsdække. Dette græsdække bør slås ofte og holdes kort. Tidsler kan kun bekæmpes ved lugning eller afslåning. Tidslerne skal have en vis størrelse og være i begyndende knopdannelse, når de luges/slås og skal helst trækkes op, så et stykke af roden kommer med. I stadiet begyndende knopdannelse begynder tidslerne at gemme mere energi, end de bruger. Ved hakning af helt små tidselplanter, skyder de mange nye rodskud og formerer sig kraftigt. Tidsler kan ikke bekæmpes kemisk i hindbær. Dækkede bede Ukrudtsproblemer i hindbær nedsættes betydeligt, hvis man dyrker hindbærrene med dække af plast eller Mypex i rækken. Plantehullerne bør renholdes ved lugning. Der bør ikke være græs lige op til dækmaterialet, idet det konkurrerer om vand og næring med nedsat udbytte til følge. Græsset bekæmpes i et bælte på 75 cm. udenom dækmaterialet ved brænding eller mekanisk renholdelse. Der kan også udlægges barkflis i rækken, som dækmateriale. Laget skal være mindst cm. tykt for at skygge ukrudtet væk. På grund af mangel på godkendte jordmidler anbefales det, at man ved nyetablering af hindbær udlægger dækmateriale i rækken. Godkendte midler Følgende ukrudtsmidler er godkendt til brug i hindbær. Sygdomme
5 Side 5 af 7 Hindbærrødmarv Hindbærrødmarv, der kan komme med planterne, er en frygtet sygdom, idet den kan ødelægge hele plantagen. Angrebne planter får kun få og svage skud. Mange skud visner hurtigt, og de længste kan minde om en hyrdestav på grund af den visne og bøjede top. Sygdommen trives godt på våd og dårligt drænet jord, hvor den hurtigt kan brede sig i rækkerne. Nøglen til at forbygge rødmarv i hindbær er foruden sunde planter, at dyrke hindbærrene på en let og veldrænet jord, eller at dyrke dem på hævede kamme. Der er forskel på sorternes modtagelighed. Algonquin, Meeker og Autumn Bliss er ret modstandsdygtige overfor hindbærrødmarv. Det kan anbefales at købe planter, der ikke er tiltrukket i jord på friland. Rødmarv i hindbær er ikke den samme sygdom som rødmarv i jordbær. Der er p.t. ingen godkendte midler mod rødmarv. Barknekrose Ny sygdom i hindbær i Danmark. Angriber unge skud. Angriber gennem sår i barken, nederst på skuddene, hvor der ses brunviolette pletter ved skrab på barken. Hæmmer væksten og skuddene kan dø helt. Undgå såninger af barken. Fjern gamle skud rettidigt og sørg for luft i rækken. Gråskimmel Svampen angriber hindbær på 2 måder: Ved angreb i blomsterne, der giver anledning til rådne bær, og ved angreb på stængler og knopper, der giver anledning til svage skud og dårlig overvintring. Luftige kulturer modvirker begge former for gråskimmel. Dyrkning af hindbær under regntag eller i tunnel nedsætter risikoen for angreb af gråskimmel. Hindbærstængelsyge Angreb kan gøre stor skade, idet sygdommen ødelægger sideknopperne på skuddene, så der ikke kommer laterale frugtbærende skud fra disse knopper. Derudover øges planternes frostfølsomhed. Stængelsyge overvintrer på gamle skud, og smitter de nye skud om foråret. De første symptomer er gule pletter på bladene i den ende af bladet, der vender ned mod skuddet. Pletterne bliver nekrotiske med gule kanter. På de nye skud kommer der rødbrune pletter på barken omkring bladfæsterne. På 2.-årsskuddene bliver barken askegrå-sølvfarvet med sorte sporehuse på. Bladene visner først. Derefter visner knopper og stængler. Der er p.t. ingen godkendte bekæmpelsesmidler. Derfor er det vigtigt at forebygge angreb ved at undgå et fugtigt mikroklima. Det gøres ved at holde rækken smal, at tynde passende ud i skuddene, ved at undgå overdreven kvælstofgødskning og ved at sørge for, at der ikke er tæt med højt ukrudt inde i rækken. Det er vigtigt at fjerne de afbårne skud straks efter høstens afslutning for at beskytte de unge skud mod smitte. Dyrkning af hindbær under tag eller tunnel nedsætter fugtigheden i kulturen og er med til at begrænse angreb af stængelsyge. Ifølge tyske angivelser skulle Tulameen være meget modtagelig og Glen Ample middel modtagelig. Godkendte midler Følgende svampemidler er godkendt til brug i hindbær. Hindbærrust Rust angriber både blade, stængler, bladstilke og frugtbærende skud. Symptomerne er gule rustfarvede pletter om foråret. Senere bliver pletterne brune. Sygdommen spredes med vinden og trives særligt i tætte fugtige kulturer. Kraftige rustangreb medfører øget frostfølsomhed. Der er p.t. ingen godkendte bekæmpelsesmidler. Forebyggende foranstaltninger er de samme som for stængelsyge.
6 Side 6 af 7 Skadedyr Væksthusspindemider Hindbær kan angribes af væksthusspindemider, der særligt opformerer sig i varme og tørre perioder. Oversprinkling med vand kan dæmpe angreb noget. I udlandet bruges spindrovmider (Phytoseiulus persimilis) til bekæmpelse af spindemider, men der er ingen erfaring i Danmark med brug på friland. I tunnel kan rovmider godt bruges i bekæmpelsen. Der er p.t. ingen godkendte bekæmpelsesmidler. Bladlus Hindbær kan angribes af flere arter af bladlus. Lusene sidder særligt på bladundersiden og i blomsterklyngerne. Lusene gør direkte skade ved, at deres ekskrementer sviner og kan dækkes af en sort skimmelbelægning. Derudover kan lusene sprede virus fra syge planter til raske. Nogle sorter, bl.a. Glen Moy, Glen Prosen, Autumn Bliss og Tulameen, er resistente overfor hindbærbladlusen, som er en af flere lusearter, der angriber hindbær. Hindbærsnudebiller De 2-3 mm lange, sorte biller, lægger æg i blomsterknopperne, før de springer ud. Knopperne tørrer ind og falder af. Hindbærsnudebillerne kan bekæmpes ved sprøjtning lige før blomstring. Hold øje med afbidning af knopperne. Hindbærbillen: En 4 mm lang gulbrun bille, der gnaver i blomsterknopperne, særligt grifler og støvdragere, og senere lægger æg i de åbne blomster/unge frugter. Æggene klækker og bliver til en rosahvidgul larve, der ernærer sig af hindbærret ( orm i hindbær ). Bekæmpelse som for hindbærsnudebillen. Efterårsbærende hindbær angribes ikke af hindbærbillen. Hvide limplader tiltrækker hindbærbillen og anvendes til at registrere flyvningen og varsle om det rette bekæmpelsestidspunkt. Pladerne hænges op i kulturen, når blomsterknopperne er synlige. I starten i 0,5-1 meters højde, senere fra 1-1,5 meters højde. De aflæses en gang ugentligt, og ugens fangst pilles af pladerne og antallet noteres ned. Det samlede antal biller pr. plade angiver bekæmpelsesbehovet. I den tysksprogede del af Schweiz anvendes følgende skadetærskel: Er der mindre end 5 biller pr. plade inden blomstring, er der ikke grund til bekæmpelse. Der opsættes mindst 2 hvide limplader i plantninger op til m². Er plantningen større opsættes 1 fælde/2.000 m² ekstra. Hindbær-bladgalmider Miden omtales som et problem i bl.a. Norge og England og er nu fundet i Danmark i Miderne er mikroskopiske og angriber frugtbærende skud indtil efter høst, hvorefter de går over på de unge skud. Blade, skudspidser og frugter kan skades. På bladene kommer uregelmæssige gule pletter, vækstpunkterne kan ødelægges med sideskudsdannelse til følge, og bærrene kan blive misdannede og have uens modnende småfrugter. Glen Ample skulle være særligt modtagelig for bladmider, der trives bedst under beskyttede forhold i tunnel eller væksthus. Hindbærbarkgalmyg Den voksne myg lægger æg i sprækker i barken i den nedre del af skuddene. Larverne minérer inde i skuddene, som bliver ødelagt. Galmygangreb kan være indgangsport for stængelsyge. Alle forhold, der hindrer sprækker i skuddene, reducerer problemet med angreb af galmyg: Hold en jævn vækst i kulturen, hold smalle rækker og tynd ud i årsskuddene. Er der angrebne skud, bør de fjernes. Godkendte midler Følgende insektmidler er godkendt til brug i hindbær. Vær opmærksom på behandlingsfristen for de anvendte midler. I Middeldatabasen er det muligt at finde informationer om alle bekæmpelsesmidler herunder links til etikettetekster og leverandørdokumenter. Frostskader
7 Side 7 af 7 Hindbær får relativt let frostskade, der ses som døde planter, enkelte døde stængler eller som døde knopper. Risikoen for vinterskader øges, hvis kulturen har været kraftigt angrebet af svampesygdomme. Frostskade kan opstå, 1) hvis planterne ikke afmodner ordentligt i et lunt efterår, og så rammes af pludselige kuldegrader, 2) hvis temperaturen i hvileperioden om vinteren enten er meget kold eller meget svingende og 3) hvis planterne rammes af frost i foråret, hvor den naturlige hvile i planten er ophævet. Høst Hindbær bør plukkes 2-3 gange om ugen, hyppigst i varmt og fugtigt vejr. En plukker kan plukke 5 til 10 kg pr. time. Plukkekapaciteten afhænger meget af bærstørrelsen. Bærrene bør straks efter plukning sættes på køl for at bevare en god kvalitet og undgå angreb af gråskimmel. Kølerum er en nødvendighed til opbevaring af bærrene. Yderligere information Yderligere information kan fås ved GartneriRådgivningens frugt- og bærkonsulenter.
Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Læs mereDyrkning af hindbær i substrat
Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet
Læs mereEtablering Jordbund og klima Sædskifte Plantemateriale
Side 1 af 7 Jordbær Jordbær dyrkes overvejende til frisk konsum. Der dyrkes kun få hektar til industriel brug ud af et samlet areal på 1.061 ha (DFFE, 2009), heraf 64 ha økologiske (Plantedirektoratet,
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE
Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE
Læs mereØkologisk jordbærproduktion
Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering
IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt
Læs mereKatalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereÆble. Markplan/sædskifte
Side 1 af 8 Æble Æbler dyrkes overvejende til frisk konsum og afsættes primært gennem salgsforeninger. Det samlede dyrkede areal i Danmark ligger på 1.600 ha fordelt på ca. 385 bedrifter. Heraf er de 204
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne
IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereGode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.
Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereTid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereIPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene
IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen
Læs mereHestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereEtablering Jordbundsforhold og klima Sædskifte Sorter
Side 1 af 5 Porre Porre dyrkes p.t. kun til frisk konsum. Det gennemsnitlige høstudbytte ligger på 100-150.000 stk. porre pr. ha. Specielt i perioden august-oktober kan man regne med høje hektarudbytter,
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereIPM. Trips- overvågning og registrering
IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.
Læs mereHva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø
Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig
Læs mereEtablering Jordbund og klima Reaktionstal (Rt) Interval Sædskifte Sortsvalg
Side 1 af 6 Kinakål Kinakål er en gammel kulturplante fra Sydøstasien, hvor den stadig har meget stor betydning. Dyrkningen af kinakål er relativ ny i Danmark. De første kinakål blev dyrket i slutningen
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011
DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereOpera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere
Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales
Læs mereROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:
LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.
Læs mereNYT. Æble/Pære. nr. Limplader og Feromonfælder. Skurv. Skurvbekæmpelse. Bladgødskning
Æble/Pære NYT Nyhedsbrev fra Nr. 4 6. april 2016 nr. Limplader og Feromonfælder For at få det rigtige billede af viklersituationen i din plantage og for at kunne bestemme bekæmpelsestidspunktet netop i
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs merePå kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.
Få succes i haven eller på altanen På kurser med hortonom, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter. Foredrag eksempler på temaer - 2018-2019 1. Den spiselige altan 2. Små
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING IPM
Æble (Malus domestica) Opdateret 12. oktober 2015 DYRKNINGSVEJLEDNING IPM Indhold Produktionsmål Jordbund og klima Plantemateriale Sorter Bestøvning Gødskning og kalkning Plantesystem og etablering Støtte-
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale
IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereSkadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereNYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær...
Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 7 2. juni 2015 nr. Aktuelt Bærsætningen er godt i gang. Generelt ser det godt ud, dog minus enkelte steder / arealer hvor der er kommet frost. Indhold Nye midler til
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereJordbærNYT. Aktuelt. Aktuelt Generelt Friland Tunneler Væksthus Arrangement INDHOLD. Nr. 4 // 12. maj 2016
JordbærNYT Nr. 4 // 12. maj 2016 Aktuelt De beregnede akkumulerede vækstgradstimer (GDH) i nedenstående figur er lavet på baggrund af tal fra DMI s ugeoversigt, der indeholder klimadata på ugebasis for
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs meredet handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen
det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereGrundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen
NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.
Læs mereDET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE
DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler
Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom
Læs mereStiklingeformering. Stiklinge typer:
Stiklingeformering Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning Center for Jordbrug 1 Stiklinge typer: Stængelstiklinger Urteagtige stiklinger Vedagtige stiklinger Træagtige stiklinger Nåletræsstiklinger
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereErfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012
Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereSådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereF9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer Navn Varenummer Varslingssystemer Æble- pærevikler Coding moth (Cydia pomonella) Blommevikler Plum fruit moth (Cydia funedrana) Chokoladebrun frugtbladvikler
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereDen bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.
Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som
Læs mereInstruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves
Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til
Læs mereBILLER OG BROK To af rapsens udfordringer
BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer Irene Skovby Rasmussen Bladribbesnudebillen det nye store skadedyr i raps? 2,5-3,5 mm 1 Bladribbesnudebillen hvem er nu det? Kendetegn Biologi Afgrødeskade og
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereTest af sødkartoffelproduktion i Danmark
Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Potter med udplantningsplanter af sorterne Burgundy, Bellevue og Orleans ankom fra Irland den 9. maj og blev plantet ud på to lokaliteter ved hhv Hvalpsund og Allingåbro
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereVedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn
Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereI potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af potteroser Aktuelle skadegørere I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere. Med et IPM-program sætter
Læs mereBeskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger
af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra
Læs mereØnsker du et væld af blomster i dine hortensia?
Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereAgertidsler - biologi og bekæmpelse
Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte
Læs mereNYT. Jordbær. nr. Aktuelt. Indhold: Aktuelt. Generelt Friland Tunneler Væksthus Ferie. Nr august 2015
Jordbær NYT Nyhedsbrev fra Aktuelt Status i jordbærmarken Nu er prisen blevet bedre, men mængden på det frie marked er nu også faldet meget. Der er nogle producenter, der endnu høster lidt på Malwina,
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereElefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:
Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)
Læs mereFoto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm
MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske
Læs mereVINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST
VINTERRAPS Irene Skovby Rasmussen, VKST Vinterraps i foråret 2018 Status i rapsmarkerne? Gødskning hvordan fordeler vi gødningen? Ukrudt opfølgende behandlinger Vækstregulering kan det betale sig? Skadedyr
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med
Læs mereIPM-produktion af udplantningsplanter
IPM-produktion af udplantningsplanter Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereMiscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017
Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017 Af Knud R. Nielsen Indholdsfortegnelse TIRSDAG DEN 23. MAJ... 3 TIRSDAG DEN 6. JUNI... 5 TIRSDAG DEN 27. JUNI... 5 FREDAG DEN 7. JULI... 7 BESØG DEN 8.
Læs mereKompost Gode råd og vejledning om kompost.
Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk
Læs mereRyttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk
ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereKend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/ v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg
Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/2-2018 v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg Agenda 1. Lidt om jordens frugtbarhed 2. Hvad gør vi ved de mange skader fra 2017? 3. Jordprøver hvordan
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mere