Bindevævsindholdet udtrykkes som mængden af bindevævsprotein i forhold til kødprotein således: Bindevæv : kødproteinindhold.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bindevævsindholdet udtrykkes som mængden af bindevævsprotein i forhold til kødprotein således: Bindevæv : kødproteinindhold."

Transkript

1 13 Mærkningsregler Her kan du læse om Mærkningsregler ved indkøb af kød Definition af Kød som ingrediens Mærkning af bindevævsindhold i hakket kød Hvilke mærkningsregler gælder ved indkøb af kød? Mærkningsbekendtgørelsen Hvor skal oplysningerne stå? Næringsdeklarationsbekendtgørelsen Tilsætningsbekendtgørelsen Tolerance for fedtindhold Obligatorisk mærkning af oksekød Obligatoriske oplysninger for oksekød (bortset fra hakket kød) Obligatoriske oplysninger for hakket kød Frivillig mærkning af oksekød Hvilke oplysninger er omfattet af den frivillige mærkningsordning? Særlige mærkningsregler for oksekød Danske regler vedr. oksekødsmærkning risikomateriale Fjernelse af risiko materiale Hvad forstår man ved risiko materiale? Hvem må fjerne rygsøjlen? Senest opdateret 18. august Mærkningsregler ved indkøb af kød Der findes forskellige regelsæt, der bestemmer, hvordan mærkning af levnedsmidler generelt skal foregå: Mærkningsbekendtgørelsen 37, Næringsdeklarationsbekendtgørelsen 38, Tilsætningstofbekendtgørelsen 39 samt Fødevarelovens generelle regler 40, som bruges i visse tilfælde. Endelig stiller Dybfrostdirektivet 41 enkelte særlige regler til mærkning af dybfrosne varer. Definition af Kød som ingrediens EU's fælles definition af kød, som fremgår af mærkningsbekendtgørelsen 37 bilag 1, siger, at maksimumgrænser for indhold af fedt og af bindevæv for ingredienser, der betegnes med kategorien "kød" er: Svinekød: max. 30 % fedt og max. 25 % bindevæv Pattedyr (undtagen kanin og svin): max. 25 % fedt og max. 25 % bindevæv Fugle og kaniner: max. 15 % fedt og max. 10 % bindevæv Eksempel: Hvis en færdigvare eller færdigpakket middagsret indeholder en ingrediens, der benævnes kød, så må det anvendte kød højst indeholde de ovenstående grænser for fedt og bindevæv. Mærkning af bindevævsindhold i hakket kød I forbindelse med de nye hygiejneforordninger har myndighederne fastlagt retningslinier for sammensætningen af hakket kød og krav til mærkning heraf. Bindevævsindholdet udtrykkes som mængden af bindevævsprotein i forhold til kødprotein således: Bindevæv : kødproteinindhold. Bindevævsindholdet i kødet følger til en vis grad fedtindholdet. Derfor deklareres det i forhold hertil som følgende: 1

2 Fedtindhold Bindevæv : Kødproteinindhold Hakket magert kød < 7% < 12 Hakket rent oksekød < 20% < 15 Hakket kød med svinekød Hakket kød af andre dyrearter < 30% < 18 < 25% < 15 Eksempler: I hakket kød med deklareret 5% fedt (under 7% fedt) må indholdet af bindevæv højst udgøre 12% i forhold til kødproteinet. I hakket oksekød med deklareret 10% fedt (under 20 % fedt) må indholdet af bindevæv højst udgøre 15% af kødproteinet. Hvilke mærkningsregler gælder ved indkøb af kød? I det følgende beskrives, hvilke regler indkøbere af kød og kødprodukter i storkøkkener kan forlange overholdt vedrørende mærkning af varerne. Det er vigtigt at vide, at mærkningsreglerne kun gælder færdigpakkede levnedsmidler, det vil sige for levnedsmidler, der er indesluttede i detailemballager, som forbrugeren - herunder storkøkkener - skal bryde. Mærkningsbekendtgørelsen Mærkningsbekendtgørelsen gælder for færdigpakkede levnedsmidler. Her fremgår det, at færdigpakkede levnedsmidler skal være forsynet med følgende oplysninger 37,42 : Identifikationsmærkning. Sundhedsmærke på såvel kød som kødprodukter. Navn og adresse på enten fabrikant, pakker eller forhandler. Oprindelsesland. Denne oplysning er dog kun nødvendig, hvis man kan blive vildledt, hvis den ikke er nævnt. Varebetegnelse. Denne oplysning skal være suppleret med oplysning om levnedsmidlets fysiske tilstand, for eksempel om det er frysetørret, røget, kogt og lignende, såfremt man kan blive vildledt, hvis det ikke er nævnt. En skinke kan for eksempel både være kogt og ukogt. Derfor skal det nævnes, om den er kogt. Ingrediensliste. På denne liste skal de enkelte ingredienser nævnes i rækkefølge efter faldende vægt ved fremstillingen. Af hensyn til kvalitetsvurdering/sammenligning er det en fordel, men ikke et lovkrav, hvis sælger oplyser sammensætningen af ingredienser i procent. Ingredienser, som udgør under 1% skal ikke angives. Tilsætningsstoffer kan oplyses samlet efter de øvrige ingredienser. Nettoindhold, herunder drænet vægt for produkter i lage. Holdbarhed og opbevaringsforskrift. Holdbarhedsoplysningerne skal være suppleret med opbevaringsforskrifter for at sikre, at den anførte holdbarhed kan overholdes. Eksempelvis kan der være angivet "Opbevares ved højst 5 o C". 2

3 Eventuelt brugsanvisning. Hvor skal oplysningerne stå? For færdigpakkede levnedsmidler, der er beregnet til storkøkkener, og som skal tilberedes, bearbejdes, snittes eller deles inden tilberedning, skal oplysningerne om navn og adresse, oprindelsesland, varebetegnelse og ingrediensliste ikke nødvendigvis være anført på den primære emballage, altså den der er i kontakt med kødet. Det er tilstrækkeligt, at disse oplysninger står i de medfølgende handelspapirer. På transportemballagen (kartonen) skal alle oplysninger på nær ingredienslisten være anført. Næringsdeklarationsbekendtgørelsen Næringsdeklarationsbekendtgørelsen er frivillig. Det skal forstås på den måde, at man ikke behøver at angive en næringsstofdeklaration, medmindre man kommer med en såkaldt ernæringsmæssig anprisning 38,43. Hvis man næringsdeklarerer, skal næringsdeklarationen overholde reglerne i bekendtgørelsen. Reglerne er i korthed, at et levnedsmiddels totale indhold af energi, protein, kulhydrat og fedt skal deklareres. Ved den udvidede næringsdeklaration skal også sukkerarter, mættede fedtsyrer, kostfibre og natrium oplyses. Bemærk også her, at reglerne kun gælder for færdigpakkede levnedsmidler. Tilsætningsbekendtgørelsen Alle madvarer, herunder kødprodukter, der købes færdigpakkede, skal som nævnt være mærket med en varedeklaration. Foruden oplysninger om vægt og sammensætning skal der være oplysninger om anvendte tilsætningsstoffer 39,44. Tilsætningsstoffernes funktion og kategori skal angives (for eksempel konserveringsmiddel, sødestof eller lignende). Hvert stof, der er brugt i det pågældende produkt, skal herefter nævnes enten med navn eller E-nummer. Der er dog enkelte vigtige undtagelser fra denne hovedregel: Det er frivilligt, om man vil mærke produktet, hvis tilsætningsstoffet er overført til den færdige vare fra et andet levnedsmiddel og ikke har en teknologisk funktion i den færdige vare stoffet bruges som teknisk hjælpestof i fremstillingsprocessen stoffet bruges som opløsningsmiddel eller bærestof emballagens største overflade er mindre end 10 cm 2. Det er tilladt at mærke med tilsætningsstoffets E-nummer i stedet for dets navn. Det skyldes, at en del tilsætningsstoffer har meget lange navne. E-numrene er generelt ordnet efter deres funktion (kategori). E-numre fra 100 til 199 er farvestoffer, E- numrene fra 200 til 399 er konserveringsstoffer og antioxidanter og E-numrene 400 til 499 omfatter konsistensmidler, det er blandt andet fortykningsmidler, geleringsmidler, emulgatorer og stabilisatorer. De eneste tilsætningsstoffer, der ikke har fået numre af EU, er næringsstoffer, som derfor altid skal deklareres med deres navn, og aromastoffer, der altid skal deklareres med deres kategori (aroma). Tolerance for fedtindhold Oplysninger om fedtindhold er særlig relevant i forbindelse med indkøb af kød. Denne angivelse er reguleret af levnedsmiddellovens generelle regler om vildledning. Levnedsmiddellovens vildledningsparagraf er I praksis sker bedømmelsen efter følgende tommelfingerregel 45 : Hvis fedtindholdet angives til en værdi mindre end eller lig med 10 g pr. 100 g, er den accepterede tolerance ± 1,5 g. Hvis fedtindholdet angives til en værdi mellem 10 og 40 g pr. 100 g, er den accepterede tolerance ± 15%. Såfremt producenten ikke angiver en værdi men i stedet et interval, for eksempel at fedtindholdet ligger mellem 8-10 g pr. 100 g, vil myndighederne kræve, at fedtindholdet skal ligge inden for det angivne interval med henvisning til ovennævnte vildledningsparagraf. 3

4 Kød fra engrosvirksomheder, som kaldes magert, skal indeholde mindre end med 7 g fedt pr. 100 g. Hakket rent oksekød må højst indeholde 20 g fedt pr. 100 g. Hakket kød med svinekød må højst indeholde 30 g fedt pr. 100 g 46. Mærkning af oksekød Ordningen om mærkning af oksekød er fastsat ved en EU-forordning. Forordningen kræver, at alle, som omsætter oksekød i EU, skal mærke kødet med diverse obligatoriske oplysninger, og at alle, som ønsker at angive yderligere supplerende oplysninger på kødet, skal have en godkendelse hertil 71. Formålet med forordningen er at sikre sporbarheden af oksekød gennem handelsleddene og sikre forbrugerne oplysninger om kødet. Mærkningen af oksekød deles i en obligatorisk og en frivillig mærkning. Obligatorisk mærkning af oksekød Obligatorisk mærkning er den mærkning, som skal findes på alt oksekød, der omsættes i EU. Det betyder, at alle virksomheder, som omsætter oksekød i EU, har pligt til at sikre, at kødet er mærket korrekt med disse oplysninger. Obligatoriske oplysninger for oksekød (bortset fra hakket kød) Reference "Slagtet i (landets navn) (slagteriets autorisationsnummer)" "Opskåret i (landets navn) (opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer)" (evt. flere opskæringslande/aut. nr., hvis samme muskel/kødstykke er opskåret på flere virksomheder, for eksempel opskåret som hel filet på en virksomhed og opskåret til bøffer på en anden) "Oprindelse (landets navn), hvis dyret er født, opvokset og slagtet i samme land, eller født i (landets navn) og opvokset i (landets navn/landenes navne)" Obligatoriske oplysninger for hakket kød Reference "Slagtet i (landets navn)" "Fremstillet i (landets navn). Det er landet, hvor kødet er hakket" "Født i (landets/landenes navn(e))" "Opvokset i (landets/landenes navn(e))", eller "Oprindelse i (landets/landenes navn(e)" (alle lande, hvor dyret/dyrene er født, opvokset og slagtet, bortset fra fremstillingslandet), hvis det foretrækkes i stedet for "født i (landets/landenes navn(e))" og "opvokset i (landets/landenes navn(e))". Frivillig mærkning af oksekød Frivillig mærkning af oksekød er de supplerende oplysninger om kødet, som en virksomhed ønsker at videregive til sine kunder. Den frivillige mærkning indeholder udover de skriftlige oplysninger på kødet eller emballagen, mundtlige eller skriftlige oplysninger til forbrugeren/kunden i salgssituationen. Det gælder også oplysninger, som er givet i handelsdokumenterne. Oplysninger, givet på anden måde f.eks. i reklamer i dagblade eller annonceaviser, og som ikke uddeles på salgsstedet, er ikke omfattet af den frivillige mærkningsordning, men skal vurderes efter de almindelige vildledningsregler i mærkningsbekendtgørelsen. Før en frivillig mærkning kan anvendes, skal den godkendes af fødevareregionen. Hvilke oplysninger er omfattet af den frivillige mærkningsordning? Alle oplysninger, der ikke er obligatoriske, er omfattet af den frivillige mærkningsordning. Den frivillige mærkning omfatter således oplysninger om særlige kendetegn eller produktionsforhold vedrørende dyrene, som kødet kommer fra. 4

5 Her er nogle eksempler på oplysninger, der skal godkendes iflg. den frivillige mærkning: Dyrets køn eller alder (f.eks. kalv, ungkvæg) Dyrets race (f.eks. Hereford, Jersey og Limousine) Opfedningsmetode eller andre oplysninger m.h.t. fodring eller særlige opvækstvilkår Slagtealder, slagtemetode (f.eks. halal), eller hvor længe kødet er modnet Sortering såsom klassificering, slagtevægt eller klasse, såfremt den benyttes i andre handelsled end slagteriet Kvalitetsanprisninger, herunder varemærker, som angiver en vis kvalitet (f.eks."gourmet") Særlige mærkningsregler for oksekød Siden 2000 har der i EU og dermed også i Danmark været indført særlige regler for mærkning og kontrol med oksekød. Det skyldes udbredelsen af den farlige sygdom kogalskab. EU-regler vedr. oprindelsesmærkning (sporbarhed) for oksekød kan findes på 69,70. Mærkningen skal indeholde oplysninger om, hvor dyret er vokset op, hvor det er opdrættet, slagtet og opskåret. Hvad er kogalskab? Kogalskab, eller BSE (Bovin Spongiform Encephalopati) viser sig hos voksent kvæg. BSE er forårsa get af et smitstof (prion), som er et protein, der er ekstremt modstandsdygtigt sammenlignet med f.eks. bakterier og vira. BSE forårsager ændringer i dyrets hjerne og centralnervesystem og medfører til sidst dyrets død. Der er i Danmark pr. september 2003 konstateret i alt tolv tilfælde af sygdommen hos dansk kvæg. Det første tilfælde blev fundet i februar BSE blev første gang diagnosticeret i Storbritannien i På trods af omfattende forskning er der ingen, der med sikkerhed kan sige, hvor BSE kommer fra, selvom der er flere teorier. Forskning har vist, at kvæg kan få BSE, hvis de fodres med BSE-inficeret hjernevæv. Dette under bygger teorien om, at BSE smitter kvæg via foderet. De fleste forskere er således i dag enige om, at BSE er blevet spredt ved, at kvæg har spist foder med kød- og benmel, som har indeholdt dele af dyr, som var inficeret med BSE. Siden 1990 har det i EU været forbudt at fodre kvæg med kød- og benmel, der stammer fra kvæg. Dette forbud blev skærpet i 1997, hvor det blev forbudt at fodre kvæg med kød- og benmel i det hele taget. I 2000 er der i EU lavet et totalforbud mod anvendelse af kød- og benmel i husdyrproduktionen. Da det første tilfælde af BSE blev konstateret i februar 2000 i Danmark, blev der øjeblikkeligt sat en række beskyttelsesforanstaltninger i kraft. De er baserede på den tilgængelige videnskabelige viden og har til formål at begrænse risikoen mest muligt 72. Danske regler vedr. oksekødsmærkning risikomateriale Ifølge de danske regler er rygsøjlen fra kvæg over 12 måneder defineret som risikomateriale. Det er ikke knoglerne i rygsøjlen, som udgør en risiko, men det er nerveknuder, der sidder i hulrum i den enkelte ryghvirvel. Ved fjernelse af rygsøjlen er det derfor selve kroppen af ryghvirvlerne, der skal fjernes, og den inderste del af udvæksterne på ryghvirvlerne (torntappe, tværtappe og vinger). Der er ikke krav om, at det led, som ribben danner op til ryghvirvler, skal fjernes 71. Hvirvler i halen regnes ikke med til rygsøjlen og betragtes ikke som risikomateriale, da rygmarven ikke når ud i halehvirvlerne 71. 5

6 Fjernelse af risiko materiale Derfor skal såkaldt Specificeret Risiko Materiale (SRM) fra kvæg (og får og geder) fjernes, før kødet anvendes i produktionen eller afsættes til forbrugerne. Fjernelse af risiko materiale er således den vigtigste måde at beskytte forbrugere mod BSE. Pr. 1. oktober 2000 trådte et overvågningsprogram for BSE i kvæg i kraft i Danmark, og fra januar 2001 i alle EU-lande. Siden 1. oktober 2000 har det været obligatorisk i hele EU at fjerne risiko materiale fra foderog fødevarekæden. Når BSE bliver konstateret, bliver hele besætningen, hvor smitten er konstateret, slået ned og destrueret. På denne måde bliver alle dyrene fjernet fra foder- og fødevarekæden. Hvad forstår man ved risiko materiale? Risikomateriale er de dele af dyret, som især vil indeholde smitstof, hvis dyret er smittet. Ved specificeret risiko materiale forstås følgende: Kvæg uanset alder: Tonsiller (mandler). Tarmene efter maven, dvs. fra tolvfingertarm til endetarm, samt tarmkrøset (bindevævskrøset med fedt, der omgiver tarmene), som indeholder lymfeknuder Kvæg over 12 måneder desuden: Kraniet uden underkæbe, men med hjerne og øjne Rygmarv Kvæg over 24 måneder desuden: Rygsøjlen, med undtagelse af halens ryghvirvler, lænde-, bryst- og halshvirvlernes torn- og tværtappe og crista sacralis mediana og vingerne af korsbenet, men inklusive dorsalrodsganglier (nerveknuder, der ligger i rygsøjlen) 71. Hvem må fjerne rygsøjlen? Da rygsøjlen ikke umiddelbart udgør en stor risiko for krydssmitte, er det besluttet at tillade, at fjernelse af rygsøjlen kan ske andre steder end på slagterier. I Danmark er det besluttet kun at tillade fjernelse i engros kødopskæringsvirksomheder og i detailslag terbutikker, herunder slagterafdelingen i supermarkeder. Det vil derimod ikke være tilladt at foretage fjernelse af rygsøjle (SRM) i andre detailvirksomheder, for eksempel i storkøkkener eller restauranter. Engros kødopskæringsvirksomheder og detailslagterbutikker skal have godkendt et egenkontrolprogram til kontrol af risikomateriale, før de går i gang med at modtage oksekød med påsiddende rygsøjle, som skal fjernes og håndteres som SRM. Flere informationer om BSE: 6

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED Hvad står der - og hvad står der ikke - i deklarationerne? Myndighederne har fastsat regler for, hvad der skal, og hvad der ikke må stå i en deklaration for hunde- eller kattefoder.

Læs mere

Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup

Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup Ref Susanne Kofoed Dato 23. maj 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: Høring over revideret vejledning om mærkning af fødevarer efter fødevareinformationsforordningen

Læs mere

Vejledning om kontrol med håndtering af specificeret

Vejledning om kontrol med håndtering af specificeret Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledning om kontrol med håndtering af specificeret risikomateriale Foder- og Fødevaresikkerhed Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. l af 2. februar 1994 om mærkning af levnedsmidler. Kapitel 1. Område og definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. l af 2. februar 1994 om mærkning af levnedsmidler. Kapitel 1. Område og definitioner Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. l af 2. februar 1994 om mærkning af levnedsmidler I medfør af 15, stk. 1 og 36, stk. 2, i Landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 om forbrugerråd, markedsføring, mærkning,

Læs mere

Retsinformation. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører. LOV Nr.

Retsinformation. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører. LOV Nr. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) LOV Nr. 310 af 06/06/1973 Lovgivning som forskriften vedrører BEK Nr. 482 af 06/06/1997 Senere ændringer til forskriften Oversigt Kapitel

Læs mere

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE)

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Når kreaturer bliver hjemmeslagtet, er det lovpligtigt at undersøge for kogalskab. Slagteaffald fra kreaturer, får og geder skal bortskaffes på en særlig måde. Folderen

Læs mere

Tema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013

Tema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013 Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,

Læs mere

Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013

Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013 Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,

Læs mere

Guide: Det er der i din mad

Guide: Det er der i din mad Guide: Det er der i din mad Ikke engang supermarkederne selv ved, hvor kødet i de mange færdigretter kommer fra. Forbrugerne har ingen mulighed for at tjekke råvarernes oprindelse. Her giver vi dig fuldt

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 12. december 2014. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) 5. december 2014. Nr. 1312.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 12. december 2014. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) 5. december 2014. Nr. 1312. Lovtidende A 2014 Udgivet den 12. december 2014 5. december 2014. Nr. 1312. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) I medfør af 15, 16, 17, stk. 1, 18, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer,

Læs mere

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1)

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) (Gældende) Udskriftsdato: 14. december 2014 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-29-31-00046 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Spørgsmål og svar til EU-udbud vedr. køb af slagtervarer

Spørgsmål og svar til EU-udbud vedr. køb af slagtervarer Skemaet indeholder alle, til dato, spørgsmål og svar. Spørgsmål og svar til EU-udbud vedr. køb af slagtervarer 24. august 2016 Nummer Spørgsmål Svar Vi er interesseret i at læse jeres udbud på fødevarer.

Læs mere

Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice

Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice DK international Food A/S Niels Bohrsvej 45 8660 Skanderborg 23.09.2005 J.nr.: 2005-20-272-01525 / TEG Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice Afgørelse Fødevarestyrelsen ændrer herved

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 474 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Dyresundhed Sagsnr.: 2011-20-762-000059 Den 8. juni 2012 FVM 038 GRUNDNOTAT TIL

Læs mere

mærkningsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer - retsinf... Bekendtgørelse om mærkning m.v.

mærkningsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer - retsinf... Bekendtgørelse om mærkning m.v. mærkningsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer - retsinf... Side 1 af 24 Til forsiden af retsinformation.dk Den fulde tekst Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) BEK

Læs mere

Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1

Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 Senest opdateret: Januar 2009 Siden 1990 har der eksisteret handelsnormer for fjerkrækød, der omsættes indenfor EU. Handelsnormerne er et sæt spilleregler for, hvordan

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Netværk om fødevaresikkerhed for storkøkkener. Nyhedsbrev for april 2011. Pangasius-fisk nøglehulsmærket, men fødevaresikkerheden?

Netværk om fødevaresikkerhed for storkøkkener. Nyhedsbrev for april 2011. Pangasius-fisk nøglehulsmærket, men fødevaresikkerheden? Netværk om fødevaresikkerhed for storkøkkener Nyhedsbrev for april 2011 Næste netværksmøde tirsdag d. 13. september 2011 kl. 9 16 Netværksmødet kommer bl.a. til at omhandle kemiske risikofaktorer, herunder

Læs mere

Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2004

Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2004 = Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2004 Juni 2005 FA04 KONTORET FOR ØKOLOGI, MARKEDSFØRING OG FØDEVARETEKNOLOGI 2 Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2004

Læs mere

Hvad skal der stå på varen?

Hvad skal der stå på varen? Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling

Læs mere

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer I medfør af 15, 16, 17, 18, 19, 40, 49, og 60 stk. 3 og stk. 4, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer (fødevareloven) fastsættes: Afsnit I Bekendtgørelsens

Læs mere

Vejledning om mærkning af oksekød - UDKAST!

Vejledning om mærkning af oksekød - UDKAST! Vejledning om mærkning af oksekød - UDKAST! Afsnit I Generelt om mærkning af oksekød Ordningen for mærkning af oksekød er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000. Forordningen

Læs mere

LOVGIVNINGS-NYT 22. årgang nr april 2015

LOVGIVNINGS-NYT 22. årgang nr april 2015 22. årgang nr. 3 29. april 2015 Mærkning m.v. af fødevarer Ny bekendtgørelse Fødevarestyrelsen har udsendt bekendtgørelse nr. 234 af 6. marts 2015 om mærkning m.v. af fødevarer. Der er tale om en lille

Læs mere

Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram

Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram Fødevarestyrelsen 5. februar 2010 J. nr. 2010-20-2301-00369 Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram På listen st de krav om skriftlig dokumentation i fødevarelovgivningen, som ligger

Læs mere

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1)

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) BEK nr 1355 af 27/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-29-30-00028 Senere ændringer

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2005

Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2005 Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2005 Juli 2006 Kontor for dyrevelfærd, kvalitet og markedsføring (6. kontor) Resumé Fødevarestyrelsen gennemførte i perioden 1. september til 31.

Læs mere

Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne

Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg 7. marts 2008 LRA/hab/tsk lra@danskerhverv.dk Att.: Jørgen Bender-Pedersen Mail: jbep@fvst.dk Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 141 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1)

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) I medfør af 15, 16, 17, 18, 19, 40, 49, og 60 stk. 3 og stk. 4, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer (fødevareloven) fastsættes: Afsnit I Bekendtgørelsens

Læs mere

Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger

Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger DI-seminar om sundhedsanprisninger og tilsætningsstoffer den 29. november 2010. Dagny Løvoll Warming og Jens Therkel Jensen, Fødevarestyrelsen 29. November

Læs mere

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Indhold 1. Anprisninger vedr. reduceret indhold eller fravær af gluten... 2 1.1 Gluten og kornarter,

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Rapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet

Rapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet Rapport Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød Ursula Kehlet 20. september 2013 Proj.nr. 2002310-13 Version 1 UNK/MT Baggrund SAMMENDRAG I 2012 vedtog EU en liste over 222 tilladte sundhedsanprisninger

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder Ny fødevarevirksomhed - kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg i din restaurant, supermarked, kiosk eller lignende, kontrollerer

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

RAPPORT OM KONTROLKAMPAGNE MOD VILDLEDENDE MARKEDSFØRING 2008

RAPPORT OM KONTROLKAMPAGNE MOD VILDLEDENDE MARKEDSFØRING 2008 RAPPORT OM KONTROLKAMPAGNE MOD VILDLEDENDE MARKEDSFØRING 2008 December 2008 Kontor for fødevarekvalitet, teknologi og markedsføring (6.kontor) Kontor for ernæring (7. kontor) Resumé Fødevarestyrelsen gennemførte

Læs mere

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1) BEK nr 910 af 24/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00102 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

Teknisk gennemgang 18. maj 2010 Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger

Læs mere

Spørgsmål og svar til EU-udbud vedr. køb af slagtervarer

Spørgsmål og svar til EU-udbud vedr. køb af slagtervarer Skemaet indeholder alle, til dato, spørgsmål og svar. Spørgsmål og svar til EU-udbud vedr. køb af slagtervarer 24. august 2016 Nummer Spørgsmål Svar Vi er interesseret i at læse jeres udbud på fødevarer.

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer 2 Facts om tilsætningsstoffer 2 Hvad er tilsætningsstoffer og er de nødvendige? 3 Hvordan må

Læs mere

KOM(2004) 775 Ændringer i forhold til grundnotat af 10. januar 2005 er markeret i marginen.

KOM(2004) 775 Ændringer i forhold til grundnotat af 10. januar 2005 er markeret i marginen. Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0775 Bilag 2 Offentligt [Bidrag til Samlenotat, KOM (2004)775] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

(EFT L 276 af , s. 40)

(EFT L 276 af , s. 40) 1990L0496 DA 20.11.2003 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler

Læs mere

Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang

Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang Camilla Kongskov Enighed om EU-mærkningsregler Efter flere års arbejde er Europa-Parlamentet og Ministerrådet nået til enighed om de nye fælles EU-regler for obligatorisk

Læs mere

Slagtehusnyt December 2016

Slagtehusnyt December 2016 Slagtehusmøder januar 2017 Datoerne for slagtehusmøder i januar 2017 er fundet, så reservér dagen allerede nu! Møderne kommer til at ligge på følgende datoer: Roskilde tirsdag d. 17. januar Kolding onsdag

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Bilag til notat om fortolkning af marginal, lokal og begrænset aktivitet Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-261-01803 Belgien

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Spørgsmål og svar om TSE hos får og geder

Spørgsmål og svar om TSE hos får og geder MEMO/03/157 Bruxelles, den 24. juli 2003 Spørgsmål og svar om TSE hos får og geder Hvad er transmissible spongiforme encephalopatier (TSE)? TSE er en gruppe af sygdomme, som kan ramme dyr og mennesker,

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Dyresundhed Sagsnr.: 2011-20-762-000059 Den 8. juni 2012 FVM 038 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag I og IV til

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0775 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0775 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0775 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 6.12.2004 KOM(2004) 775 endelig 2004/0270 (COD). Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

FAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 FAKTA 5:1 Sikre fødevarer fra jord til bord Der er mange involveret i en fødevares vej fra jord til bord. F.eks. starter fremstillingen af en ost hos landmanden, der malker sine køer. Mælken køres til

Læs mere

for kogalskab uden virkning

for kogalskab uden virkning SMITTE NY STATUS for kogalskab uden virkning Danmark fik i 2011 tildelt status af land med ubetydelig risiko for kogalskab (BSE). Men EU Kommissionen fastholder, at medlemslande med ubetydelig risiko for

Læs mere

på fødevarer Læs udenpå hvad der er indeni.

på fødevarer Læs udenpå hvad der er indeni. Om deklarationer på fødevarer Læs udenpå hvad der er indeni. Indhold: Varefakta på fødevarer Sådan bruger du Varefakta Varedeklarationer og Varefakta Hvad står der i Varefakta Næringsindhold Energifordeling

Læs mere

Oversigt over eksportrestriktioner

Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over tredjelande, som har lukket for import af danske dyr og produkter, hvorfor der ikke kan eksporteres til nedenstående lande. Det skal bemærkes, at Danmark

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) BEK nr 792 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00227 Senere

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Global Trade Item Number (Stregkodenummer). Skal altid angives med 14 cifre. Hvis man benytter en 13 cifret stregkode, sættes der et 0 foran.

Global Trade Item Number (Stregkodenummer). Skal altid angives med 14 cifre. Hvis man benytter en 13 cifret stregkode, sættes der et 0 foran. Obligatoriske felter til vareoprettelse i GS1Trade Sync Basisenhed D8165 Produkt - GTIN - Global Trade Item Number Global Trade Item Number (Stregkodenummer). Skal altid angives med 14 cifre. Hvis man

Læs mere

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer 19. maj 2014 meps Deres sagsnr: 2014-27-33-00009/DWL Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming Cand.brom/Ernæring Sendt pr. e-mail til: dlw@fvst.dk & maola@fvst.dk Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration

Læs mere

Tilsætningsstoffer: (fortykn): E1410; Antioxidant: E330; Konservering: E202, E211, E220

Tilsætningsstoffer: (fortykn): E1410; Antioxidant: E330; Konservering: E202, E211, E220 Navn: Abrikosgrød u. sukker. Indeholder Aspartam, en Phenylalaninkilde. Ingredienser: Abrikosgrød (abrikos, vand, mod.tapiokastivelse, sødestof(e950, E951) Indeholder en phenylalaninkilde. Tilsætningsstoffer:

Læs mere

Spørgeundersøgelse om mærkning af oprindelsesland på fødevarer

Spørgeundersøgelse om mærkning af oprindelsesland på fødevarer #1 IKKE FULDFØRT Indsamler: Spørgeundersøgelse om mærkning af oprindelsesland på fødevarer (Weblink) Påbegyndt: 31. oktober 2013 00:53:40 Sidst ændret: 31. oktober 2013 00:55:07 Tidsforbrug: 00:01:26 IP-adresse:

Læs mere

Vejledning om Ernæringsmærket

Vejledning om Ernæringsmærket Vejledning om Ernæringsmærket INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT..s. 2 Vejledningens formål og målgruppe ANVENDELSESOMRÅDE, 1.s. 3 Afgrænsning af bekendtgørelsens regulering Forhold til anden relevant lovgivning

Læs mere

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ Menneskets bedste ven En kliché bliver ikke til uden grund! Alle vi der har hund kender det: Du kommer hjem - måske fra en dejlig dag, måske fra en hård dag - men uanset

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 81 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 81 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 81 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 9. december 2014 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Branchekode for egenkontrol med forsegling af forsendelser af uemballeret

Branchekode for egenkontrol med forsegling af forsendelser af uemballeret Branchekode for egenkontrol med forsegling af forsendelser af uemballeret kød 1. Målsætning og dækningsområde. Det er virksomhederne ansvar at sikre sig at uemballeret kød med særlig eksportstatus, herunder

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 3. februar 2017 Erstatter version af 4. oktober 2016 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002).

Markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002). Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 28/2006 fødevareloven Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået efter den 21. februar 2007.

Læs mere

Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler

Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GENERELT 6 1.1 Baggrund 6 1.2 Hvem er vejledningen rettet til 6 1.3 Levnedsmidler, der er omfattet af næringsdeklarationsbekendtgørelsen

Læs mere

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2002R1774 DA 24.07.2007 007.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1774/2002 af 3. oktober

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Beretning. GDA-mærkning

Beretning. GDA-mærkning Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2008-09 FLF alm. del Bilag 295, alm. del Beretning 7 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2008-09 Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Vejledning om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer

Vejledning om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer Page 1 of 6 VEJ nr 9382 af 22/08/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: Fødevareministeriet Den fulde tekst Vejledning om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer 1. Baggrund

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Fødevaretilsætningsstoffer, aromaer, enzymer & de nye EU-lister

Fødevaretilsætningsstoffer, aromaer, enzymer & de nye EU-lister Fødevaretilsætningsstoffer, aromaer, enzymer & de nye EU-lister Ved Louise Baad Rasmussen Fødevarestyrelsen Tilsætningsstoffer Regler om tilsætningsstoffer Indhold EU-liste over tilsætningsstoffer til

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) L 304/18 Den Europæiske Unions Tidende 22.11.2011 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes.

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes. EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE December 2012 VEJLEDNING TIL BRUG FOR MYNDIGHEDERS KONTROL MED OVERHOLDELSE AF EU-LOVGIVNINGEN OM: Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen)

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Retteblad nr. 2 af 15. september 201 Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 201, februar 201 (Kontrolvejledningen) Dette retteblad

Læs mere

Det gennemsnitlige indhold af mættede fedtsyrer beregnes herefter for de to kategorier køer/kvier og ungtyre/kalve hver for sig på følgende måde:

Det gennemsnitlige indhold af mættede fedtsyrer beregnes herefter for de to kategorier køer/kvier og ungtyre/kalve hver for sig på følgende måde: Skatteudvalget 2010-11 L 111, endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Rapport 8. december 2010 Projektnr. 1379380-01 NTM, CCM Estimat for mættet fedt i dansk okse- og kalvekød Sammendrag Baggrund: Med

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

Reglerne om sundhedsanprisninger. Gundula Maria Kjær, cand.merc.jur Kontor for ernæring, Fødevarestyrelsen

Reglerne om sundhedsanprisninger. Gundula Maria Kjær, cand.merc.jur Kontor for ernæring, Fødevarestyrelsen Reglerne om sundhedsanprisninger Gundula Maria Kjær, cand.merc.jur Kontor for ernæring, Fødevarestyrelsen 13. november 2008 1 Agenda Generelt om de nye regler på anprisningsområdet Særligt om sundhedsanprisninger

Læs mere

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe 1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe Her kan du læse om Anbefalet specifikation til slagtekroppen for svinekød Forklaring til specifikationen svinekød Anbefalet specifikation til

Læs mere

fødevarer Kend dine Guide Alt om tilsætningsstoffer Tjek varen med din telefon sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

fødevarer Kend dine Guide Alt om tilsætningsstoffer Tjek varen med din telefon sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Kend dine fødevarer Alt om tilsætningsstoffer Tjek varen med din telefon Fødevarer INDHOLD I DETTE HÆFTE: Vi køber

Læs mere

Deklarationsberegneren - kom godt i gang. Tue Christensen

Deklarationsberegneren - kom godt i gang. Tue Christensen Deklarationsberegneren - kom godt i gang Tue Christensen februar 2017 Deklarationsberegneren - kom godt i gang 2017 Af Tue Christensen Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Religionernes spiseregler

Religionernes spiseregler Religionernes spiseregler Stinna Ahrenst Omtalen af, hvad der er rent og urent, og hvad man må spise og ikke må spise, findes i alle fem hovedreligioner Inden for alle religioner spiller begreberne renhed

Læs mere