Foreningen af Kristne Friskoler

Transkript

1 Forslag til Læreplan for faget biologi på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2007 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside. Nærværende læreplan består af fagformålet, del- og slutmål samt undervisningsplan, som er lavet på baggrund af Fælles Mål 2005s læseplan. Der er ikke redigeret i planen efter udgivelsen af Fælles Mål Det er op til skolen selv, at korrigere i forhold til evt. ændringer heri. Forslaget er udarbejdet i den daværende Pædagogisk Forening, som nu hedder Foreningen af Kristne Friskoler. Udvalget har valgt at se bort fra Signalement af faget samt Beskrivelser, da opridsningen af fagets identitet sammen med beskrivelserne af faget fremgår af nærværende læreplan. Formuleringerne er holdt tæt på folkeskolens formuleringer i Fælles Mål, faghæfte 15 for Biologi, da ordvalg og formuleringer er udvalgt med omhu vi tilslutter os de allerfleste formuleringer! Desuden har vi forsøgt at fastholde hele indholdet, da eleverne på en kristen skole skal gå til Folkeskolens Afgangsprøve og skal videre i det samme uddannelsessystem, som eleverne i folkeskolen. Korrektionerne er noteret med fed skrift, mens kommentarer er noteret med kursiv skrift. Det betyder, at nærværende læreplan kan fungere som et oplæg til en faglig debat på den enkelte skole i ledelse, fagudvalg samt pædagogisk råd. Læreplanen kan analyseres i fagudvalget, som herefter kan komme med en indstilling til ledelse samt pædagogisk råd. Læreplanen kan anvendes direkte ved at ændre den fede skrift til normal skrift, desuden skal den kursiverede kommentar slettes. Loven nævner, at undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene og beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner. Den enkelte skole fastsætter mål for undervisningen i biologi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål). Hvis indholdet ikke står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål, der er fastsat for undervisning i folkeskolen. Udvalget for læreplansarbejdet i biologi består af: Torben Frederiksen, Alme Skole Bodil Poulsen, Davidskolen Jens Schurmann, Esajasskolen Kristian Søndergaard, Pædagogisk Forening Desuden har Kristian Bankuti Østergaard, Klippen kritisk kommenteret forslaget og givet ideer til en biologisk og naturfaglig perspektivering. Side 1 af 18

2 Offentliggjort på FKFs hjemmeside 1. december 2010 Hans Jørgen Hansen Daglig leder Bytorvet 7, 1.th Hedensted Mail: Tlf Side 2 af 18

3 Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Stk. 2. Undervisningen skal bygge på faglige emner og i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Bygge på faglige emner : Vi skal sikre fagligheden gennem et fagligt stof. Og vi skal i videst muligt omfang tage vores udgangspunkt i den enkelte elev. Børn/unge har i dag generelt en alt for lille berøring med natur og biologiske problemstillinger. Læreren må være med til at rejse problemstillingerne i deres bevidsthed, fordi det ofte er nye dilemmaer, de skal til at forholde sig til. Læreren fører eleven ind i et fagligt stof gennem et emne, så eleven kan få en forståelse af sammenhængene, hvilket er vigtigt for forståelsen. Selv om der står i videst mulig omfang, skal det faglige stof i undervisningen fremhæves. De mange delmål og slutmål skitserer mange emner, som skal behandles, uanset eller på trods af elevernes egne oplevelser. Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for forvaltning, stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Forvaltning : Ordet ansvarlighed er rigtig godt, men den gudgivne relation, som ordet forvaltning signalerer, er ikke nævnt. Forvaltning kan læses som naturforvaltning, men det er vel en del af at forvalte Guds skaberværk bedst mulig, som er grundlæggende for en kristen forståelsesramme? En kristen lærer vil lægge skabelsesteologi i begrebet. Det giver plads for at få forvalteransvaret med og få grundigt arbejdet med at udforske og kigge Gud i kortene i hans herlige skaberværk. Generel kommentar til en grundlagsformulering: Udvalget har tidligere arbejdet med en præcisering af grundlaget for faget, men den er efter PF-bestyrelsens ønske fjernet igen fra nærværende læreplansforslag. Følgende kommentar viser udvalgets overvejelser og første indstilling til en grundlagsformulering: Undervisningens grundlag er forståelsen af naturen som Guds skaberværk i hele dens mangfoldighed : Udvalget finder det vigtigt at få tilføjet, at hele forståelsesrammen for naturen er, at den er skabt af Gud. Dette fantastiske skaberværk har stor variation, og denne mangfoldighed er et vigtigt afsæt for en ansvarlig forvaltning. Udvalget har valgt ikke at indskrive Guds skabelse i formålet, da grundlaget ikke skal fjerne undervisningens fokus på biologifagets discipliner. Nogle vil mene, at denne formulering er for bombastisk, da biologiundervisningen godt kan udføres på baggrund af naturvidenskaben, så længe den ikke låser sig fast til bestemte teorier og modeller. Spørgsmålet er, om denne bevidsthed vil kunne fastholdes over år, hvis grundlagsformuleringen ikke fastsætter rammen for undervisningen? Og menneskets ukrænkelige værdi fra undfangelse til død : Menneskets unikke og ukrænkelige værdi er grundlæggende for et kristent menneskesyn, hvilket har betydning for etiske overvejelser og holdninger fx til abort, genmanipulation samt eutanasi (aktiv dødshjælp). Det forudsætter respekt for det enkelte menneske. Biologifaget har et etisk aspekt, som i en kristen forståelsesramme ikke kan være værdineutral. Side 3 af 18

4 Selv om det kristne menneskesyn står formuleret i skolernes formålsparagraffer eller værdigrundlag, er det alligevel vigtigt at nævne i forbindelse med biologi. Men ønskes en nøjere beskrivelse, anbefaler udvalget, at det formuleres i skolens generelle beskrivelse af menneskesyn eller værdigrundlag og deraf følgende generelle konsekvenser for menneskets ageren i forhold til medmennesket, fællesskabet, naturen og samfundet. En ide til arbejde med menneskesyn og værdigrundlag: Se på formuleringer på skolernes hjemmesider. Fagets indholdsbeskrivelse er stort set ok. Indledningen til læseplansafsnittet i Fælles Mål er det mest problematiske afsnit, da der ifølge læseplanen ikke skal undervises om evolution, men på baggrund af evolution, et udviklingsmæssigt perspektiv. Er det hensigtsmæssigt at skrive om vores tanker omkring Gud i biologifaget? Vil det falde kritiske politikere og andre for brystet? Udvalget synes ikke, formuleringen om grundlaget kan undværes på en kristen holdningsskole, som vil være sin undervisning bekendt i en læreplan. Derfor ser vi formuleringen om grundlaget som et nødvendigt supplement til formålsparagraffen. Det åbner også op for muligheden for at inddrage teorier om intelligent design. Side 4 af 18

5 Slutmål for faget Biologi Efter 9. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed redegøre for teorier om livets opståen og udvikling (og evolution) Samt teorier om livets opståen og udvikling : Et naturvidenskabsfag arbejder med teorier og hypoteser. Dette aspekt vil vi gerne understrege, ved at tale om teorier i flertal. Det lille ord teori kan hjælpe os i de kristne skoler til at undervise i de samme emner og forhold, som i folkeskolen, men det giver os samtidig råderum i forhold til den naturvidenskabelige arbejdsmetode, som fordrer, at alt er teori, som med tiden kan erstattes af en bedre teori Fjernelse af evolution : Vi betragter evolutionslæren som en videnskabelig arbejdshypotese. Forskellen i mikroevolution (det, vi kan iagttage i naturen) og makroevolution (det, som teorier siger om forhistorisk tid) fremkommer ikke, når begrebet evolution anvendes. I fagformålet fastholder vi Gud som skaberen, selv om vi underviser i evolutionsteorien. Da ordet evolution fjernes, betyder det ikke, at undervisningen i evolutionsteorien skal svækkes, men det giver plads til teorier om intelligent design. Miljø og sundhed beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling og ansvarlig forvaltning forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur. Ansvarlig forvaltning : Alle anvendelser også den uansvarlige skal beskrives, men undervisningen skal lede hen til ansvarlig forvaltning af naturen. Ansvarligheden er en vigtig pointe i undervisningen som tager afsæt i et kristent menneskesyn! Det kunne indvendes, at bæredygtig udvikling forudsætter ansvarlig forvaltning. Men går den bæredygtige udvikling kun på ansvaret over for naturen og mennesker, så mangler den lodrette dimension, som forvalteransvaret understreger. Biologiens anvendelse Side 5 af 18

6 undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen forklare forskellige biologiske principper i genteknologi forholde sig til moderne bioteknologiers anvendelse og konsekvenser for det enkelte menneske, samfundet og naturen med henblik på ansvarlig anvendelse. Med henblik på ansvarlig anvendelse : Som skole skal vi forholde os til anvendelsen af bioteknologi også den dårlige, men det skal på en kristen skole lede frem mod en ansvarlig anvendelse. Vi skal forholde os kritisk til nye muligheder, da det kan flytte vores menneskesyn. Mennesket er en unik skabning, som vi skal forholde os respektfuldt til, som til det unikke skaberværk i øvrigt. Der vil altid være brug for at diskutere og få eleverne til at tænke med på hvilke konsekvenser, det har, ændre på planter, dyr og menneskers gener eller sagt mere radikalt: at pille ved skaberværket og lege Gud. Sætningen kunne også lyde: forholde sig kritisk til moderne bioteknologiers anvendelse og konsekvenser Arbejdsmåder og tankegange søge biologisk viden og forståelse gennem faglige beskrivelser, egne undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med deres biologiske mangfoldighed kende til, hvordan biologisk viden bliver til gennem naturvidenskabelige arbejdsmetoder genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt overveje deres muligheder og begrænsninger forholde sig til værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med biologisk indhold. Faglige beskrivelser : Se begrundelserne for tilføjelsen under fagformålet. Biologisk viden og forståelse fås også ved at læse i en bog, se en video, høre på andres foredrag osv. Undersøge : En undersøgelse af en udenlandsk biotop kan ske gennem læsning, film og billeder om emnet, det forudsætter ikke ekskursioner til biotopen. Ordet undersøge matcher derfor formuleringen om faglige beskrivelser godt. Side 6 af 18

7 Delmål for faget Biologi Efter 8. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur kende og beskrive udvalgte organismer og deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber om livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse i forbindelse med forskellige typer af organismer sammenligne forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer, vand, ilt, lys og temperatur samt forholdet til andre organismer kende til levende cellers bygning og funktion give eksempler på forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser gøre rede for hovedtræk af fotosynteseprocessen og dens grundlæggende betydning i økosystemerne beskrive udvalgte stoffers kredsløb i naturen gøre rede for eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed give eksempler på gener som bærere af biologisk information kende til funktionen af kønnet og ukønnet formering på celle- og organismeniveau kende til teorier om (vigtige principper for) artsdannelse og livets udvikling set i (og) sammenhæng(en) med biologisk mangfoldighed. Tilpasninger i bygning, funktion og adfærd : Målfastsættelsen indeholder sikkert en makroevolutionær vinkel på tilpasning, men tilpasning kan også forstås i forhold til forurening af levesteder og dermed ændring af livsbetingelser. Derfor kan formuleringen rumme plads for flere niveauer i forståelsen af begrebet tilpasning. Teorier om og fjernelse af vigtige principper for : Principperne er ikke diskuterbare, det er teorierne, så set fra en naturvidenskabelig analytisk vinkel er teorierne mere dækkende. Ordet principper er vanskeligt at bruge, når evolutionsteorien bygger på tilfældighed. Vi sætter fokus på teorier, det giver plads til behandling af intelligent design-teorier. Se tidligere omtale af begrebet. Ang. begrebet artsdannelse: Artsdannelse kaldes som al anden forandring for evolution, men det kan uden problemer holdes ind under skabelsesmodellen mere specifikt grundtypemodellen. Der er altså tale om mikroevolution. At en art opstår, er blot en overskridelse af en definition som biologer har fundet på det er ikke naturgivent. Der findes 20 forskellige artsdefinitioner. Misforståelsen omkring begrebet stammer fra den gamle oversættelse af Bibelen, hvor der i skabelsesberetningen stod efter sin art. Det er korrekt rettet til efter sin slags i den nuværende oversættelse, for bibelens art er ikke den biologiske definition af art. Set i (og) sammenhæng(en) : Vi ser sammenhænge, ikke et fastlåst princip, som sammenhængen i ental og bestemt form angiver. Hermed bliver den biologiske mangfoldighed ikke resultatet af faste principper for artsdannelse. Det giver frihed til at tale om grundtyper og en lineær enstrenget udvikling på baggrund af en skabelse. Miljø og sundhed Side 7 af 18

8 beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem redegøre for de vigtigste funktioner af de indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder i fordøjelsessystemet, lunger og blodkredsløbet kende til regulering af det indre miljø gennem nerve- og hormonsystem, blandt andet vedrørende vand, kuldioxid, temperatur og affaldsstoffer kende til, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira kende til menneskets forplantning og udvikling forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår redegøre for menneskers anvendelse af naturgrundlaget i forskellige erhverv, blandt andet landbrug og fiskeri give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår i forskellige erhverv og som led i naturforvaltningen give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer. Menneskets forplantning og udvikling : Det må være fosterudvikling, der er tænkt på her, Denne kommentar som en præcisering! Biologiens anvendelse forklare biologiske processer knyttet til råvareproduktion, herunder i landbrug og fiskeri forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter, konservering redegøre for forskellige (menneskets) syn på og brugen af produktionsdyr og kæledyr forklare vigtige typer af genteknologi anvendt på forskellige organismer, herunder mennesket give eksempler på fordele og risici ved anvendelse af genmodificerede organismer give eksempler på positive og negative konsekvenser af at ændre på menneskers arveanlæg i såvel krops- som kønsceller. Forskellige : Der er ikke bare en holdning her. Derfor passer ordet mennesket i ental dårligt her, derfor er det fjernet. Der skal redegøres for forskellige syn. At det er menneskets syn er vel hævet over enhver tvivl? Udvalget overvejede at inddrage ansvarlig anvendelse, men det står først nævnt under delmål for 9. kl. Arbejdsmåder og tankegange planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskoper og udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med henblik på at forstå økologiske sammenhænge give eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data skelne imellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål give eksempler på interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer give forslag til løsnings- og handlemuligheder vedrørende miljø- og sundhedsproblemer. Side 8 af 18

9 Efter 9. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i nye sammenhænge kende til forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- og muskelceller forklare forskellen mellem dyre- og planteceller forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser forklare begrebet økosystem og kende til energistrømme samt udvalgte stofkredsløb i forskellige økosystemer gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbryderfødekæder forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed forklare principperne i proteinsyntesen redegøre for naturvidenskabelige teorier om (forklaringer på) livets opståen og udvikling kende nogle vigtige elementer (trin) i evolutionsteorien (af livets udvikling). Teorier om : De naturvidenskabelige forklaringer står i flertal i teksten, hvilket er fint. Det giver mulighed for flere tolkninger af virkeligheden. Dog vil vi gerne fastholde ordet teori, så formuleringerne bliver ensartede, derfor udskiftes ordet. Livets opståen i passiv form udtrykker måske en evolutionistisk tro på tilfældighed. Vi vil hævde, at skabelse også er en forklaring på livets opståen med en bagvedliggende plan. I evolutionsteorien : I den sidste sætning er der sikkert tænkt på naturlig udvælgelse og mutationer, set fra et darwinistisk synspunkt. Og dem skal eleverne præsenteres for, men ikke uden kommentarer. Men det er evolutionsteorien, der implicit refereres til, derfor skal teorien stå i ental. Man kunne hævde, at forfatterne til Fælles Mål på dette punkt går ud over de naturvidenskabelige arbejdshypoteser og taler om evolutionsbiologien, et begreb, som dog ikke nævnes i Fælles Mål. Miljø og sundhed forklare på elementært molekylært niveau opbygning, nedbrydning og anvendelse af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner i kroppen forklare væsentlige træk ved kroppens energiomsætning give eksempler på den biologiske baggrund for udvalgte forebyggelses-, behandlingsog helbredelsesmetoder give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed vurdere menneskers anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling samt ansvarlig forvaltning forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer. Behandlingsmetoder : Ordet helbredsmetoder er i overensstemmelse med Fælles Måls internetversion rettet til helbredelsesmetoder. Men vi behandler også for kroniske lidelser, Side 9 af 18

10 selv om behandlingen kun har udsættende virkning og ikke helbredende virkning, derfor tilføjelsen. Ansvarlig forvaltning : Se kommentar under slutmål. Et ansvarligt forvalterskab er grundlaget for vores vurdering af menneskers anvendelse af naturen, vi står til ansvar overfor ham der har skabt det. Biologiens anvendelse vurdere etiske og biologiske konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer give eksempler på anvendelse af mikroorganismer vurdere etiske og biologiske fordele og risici ved anvendelse af moderne bioteknologi Etiske og biologiske : Vi vil gerne have ordet etik nævnt, når formuleringen angår vurderingen af, hvordan vi omgås naturen. Når etiske konsekvenser medinddrages implicerer det ansvarlighed. Læseplanen for biologi nævner i indledningen etiske betragtninger. Dem vil vi gerne gøre bindende i delmålene og dermed mere synlige i forløbet. Arbejdsmåder og tankegange formulere relevante spørgsmål samt vælge relevante undersøgelsesmetoder og udstyr indsamle og formidle relevante data give forslag til, hvordan spørgsmål om natur og miljø kan undersøges give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om natur og miljø analysere interessemodsætninger og forskellige holdninger på baggrund af etiske og biologiske overvejelser i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer forholde sig til aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer. På baggrund af etiske og biologiske overvejelser : Med det etiske aspekt i vurderingen kommer vi ind på forhold, der har med det kristne menneskesyn og livsforståelse at gøre. Disse betragtninger er også et anliggende i biologi, ikke bare i kristendomsundervisningen. Nogle emner kunne behandles tværfagligt i et samarbejde mellem biologi, samfundsfag, dansk og kristendom. Side 10 af 18

11 Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange. I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, encellede organismer samt mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor lyst, nysgerrighed og fortrolighed får plads til at udvikle sig, kombineres med biologiske teorier og forklaringer. Arbejdet omfatter også problemstillinger, der giver stof til at overveje, hvordan vi kan forholde os til natur og miljø, medmennesker, fostre og fremtidige generationer. Eleverne arbejder med egne og andres opfattelser af ansvarlighed og engagement. Det enkelte emne i undervisningen skal (altid) ses i en biologisk sammenhæng (- i økologisk og udviklingsmæssigt perspektiv). En stor del af de biologiske problemstillinger kan imidlertid ikke adskilles fra menneskers aktiviteter. I disse tilfælde arbejdes der også med samfundsmæssige og etiske betragtninger. Så vidt muligt omfatter undervisningen derfor et økologisk, et udviklingsmæssigt, et værdimæssigt/etisk og et samfundsmæssigt perspektiv. Fjernelse af altid : Kan alting ses i et udviklingsmæssigt perspektiv? Ser vi på øjet, vil konklusionen i et udviklingsmæssigt perspektiv være, at øjet ikke har kunnet fungere som et halvøje derfor må der være tale om intelligent design. Det er sandsynligvis ikke Fælles Måls forfatteres mening Fjernelse af - i økologisk og udviklingsmæssigt perspektiv : Det undrer udvalget, at det økologiske og udviklingsmæssige perspektiv er nævnt, mens det værdimæssige eller etiske perspektiv ikke nævnes her. Det ligner meget en indfletning af evolutionistens Joh 3. 16, som Dobhanszky har formuleret: Nothing in biology makes sense, except in the light of evolution. Vi forslår at fjerne tilføjelsen, for at undgå at et teoretisk og sikkert ofte ubegrundet udviklingsperspektiv altid skal vedhænges, samt for at give mere plads for etiske perspektiver. Etisk perspektiv : Ordet værdimæssigt bruges kun her i teksten i Fælles Mål, vi har anvendt etisk flere gange i teksten begreberne må være sammenlignelige, men vi hæfter os ved, at etikken på en kristen skole er bundet til det kristne menneskesyn. Det økologiske perspektiv, som inddrages for at belyse de biologiske sammenhænge, der eksisterer i nutiden. Et spørgsmål kan være: Hvilken betydning har artens tilstedeværelse i en bestemt biotop? Det udviklingsmæssige perspektiv, som (inddrages for at forstå) kan give en forståelse af de nutidige biologiske sammenhænge (som led i) set i relation til en dynamisk, evolutionær proces. Et (Nogle) spørgsmål kan være: (Hvordan er organismerne kommet til at se sådan ud?) Hvordan vil et områdes natur udvikle sig med tiden? Side 11 af 18

12 Det værdimæssige/etiske perspektiv, som inddrages for at opfordre eleverne til at tage stilling. Et spørgsmål kan være: Er det godt for os, for livet i naturen og for vore efterkommere? Det samfundsmæssige perspektiv, som inddrages for at arbejde med beslutninger i samfundet samt elevernes handlemuligheder. Et spørgsmål kan være: Hvilke handlinger kan vi udføre her og nu, på længere sigt, alene eller i fællesskab? Ændringer under Det udviklingsmæssige perspektiv : Det udviklingsmæssige perspektiv kan give forståelse af sammenhænge i relation til evolution, men det er en teoretisk forståelse. Spørgsmålet, som er fjernet, implicerer et darwinistisk syn på makroudvikling. At naturen ændrer sig og at dyr og organismer tilpasser sig er stadig relevant at overveje, selv om det bliver meget hypotetisk. Sidste spørgsmål kunne også formuleres: Hvordan vil dyr og planter udvikle sig med tiden?. Etisk : Se kommentar ovenover. Ved planlægning af undervisningen skal der tages hensyn til følgende kriterier: 1. Indholdet vælges og tilrettelægges, så eleverne oplever, at det har en betydning for dem i relation til forståelse af menneskets samspil med naturen. 2. Hvert emne omfatter et bredt udsnit af indhold fra de centrale kundskabsområder. 3. Hvert emne omfatter indhold fra færdighedsområdet Arbejdsmåder og tankegange. 4. Der arbejdes undersøgende og/eller eksperimentelt både i naturen og på skolen. 5. Hvor det er muligt, inddrages aktuelle biologiske problemstillinger fra den lokale, nationale og globale debat. 1. forløb klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur Undervisningen bygger på faglige emner, og tager så vidt muligt udgangspunkt i elevernes forståelse af sammenhænge mellem planter og dyrs form, funktion og levesteder. Der arbejdes i dette forløb videre med de levende organismer, deres livsytringer og tilpasninger - nu også med udgangspunkt i cellers bygning og funktion. Faglige emner, og tager så vidt muligt udgangspunkt i : Se kommentarer til fagformålet stk. 2. Det er vigtigt, at eleverne får lejlighed til at iagttage og beskrive den levende natur samt foreslå og gennemføre undersøgelser. Det er også vigtigt, at eleverne får mulighed for at arbejde med modeller eller andre visualiseringer, når undervisningen omhandler forhold, der ikke umiddelbart kan erkendes. I Arbejdet bliver (omfatter eksempler på) teorier om (, hvorledes) tilpasninger, udvikling og samspil eksemplificeret (er resultat af en dynamisk udviklingsproces). Side 12 af 18

13 Kommentar: Fælles Måls formulering forudsætter evolution som en dynamisk evolutionsproces, ikke som en teori, der kan diskuteres. Vi forlader det bombastiske til fordel for den naturvidenskabelige arbejdsmetode, som arbejder med teorier. Undervisningen omfatter især fødeoptagelse, respiration, vækst, bevægelse organismers systematiske tilhørsforhold tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige levesteder og levevilkår naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer fotosyntese, fødekæder og stofkredsløb cellers bygning og funktion dna og gener simple arveregler kønnet og ukønnet formering, herunder betydningen af genetisk variation teorier om artsdannelse, livets udvikling og den biologiske mangfoldighed den biologiske mangfoldighed i et naturområde enkeltorganismer, sammenhænge og sammenligninger til andre naturområder menneskets produktive og rekreative udnyttelse af naturområdet. Teorier om : Se tidligere kommentarer Miljø og sundhed Undervisningen tager udgangspunkt i og bygger videre på elevernes viden om fysiologi og sundhed, fx om sanser, bevægeapparat, åndedræt, fordøjelse m.m. - samt om menneskets samspil med naturen, herunder ressourcer, naturanvendelse, naturbevarelse og eksempler på miljøproblemer. Menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og de heraf følgende miljø- og sundhedsproblemer behandles i undervisningen på baggrund af biologisk viden og i tæt forbindelse med forskellige værdiforestillinger, interessemodsætninger og handlemuligheder. Undervisningen omfatter især aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer forskellige erhvervs udnyttelse af naturen set i forhold til en bæredygtig udvikling sammenhænge mellem kroppens funktioner og livsstil og levevilkår, fx kredsløb, muskler, energiomsætning, kost, stress menneskets forplantning og udvikling set i et biologisk og etisk perspektiv kroppens forsvar mod bakterier og vira forskellige natursyn. Set i et biologisk og etisk perspektiv : Tilføjelsen kunne udelades, men det præciserer en opmærksomhed over for det etiske perspektiv. Biologiens anvendelse Eleverne arbejder med eksempler på forskellige bioteknologier og deres betydning for natur, miljø og mennesker. Der fokuseres på det biologiske grundlag for produktionen i forskellige erhverv. Side 13 af 18

14 Endvidere arbejder eleverne med at anvende og vurdere viden i forhold til etiske og samfundsmæssige spørgsmål (i forbindelse med biologiens anvendelse) - samt med at tage stilling. Samt med at tage stilling : Udeladelsen skyldes alene, at afsnittets overskrift siger det samme. Udvalget ønsker en opmærksomhed på elevens stillingtagen, da der fx undervises i menneskets forplantning og bioteknologi senest i 8. kl. Se i øvrigt formuleringen for 9. kl. der er indbygget progression i formuleringerne. Undervisningen omfatter især produktion ved hjælp af enzymer og forædlede organismer produktion ved hjælp af gensplejsede organismer udvalgsavl og genteknologi i plante- og dyreproduktion biologisk grundlag for produktion menneskets forhold til produktions- og kæledyr muligheder for at ændre på menneskers - fødte såvel som ufødtes - arveanlæg i både krops- og kønsceller eksempler på de moderne bioteknologiers anvendelse på mennesker brugen af dna-analyser og kortlægning af menneskers arveanlæg. Arbejdsmåder og tankegange Eleverne er fra natur/teknik-undervisningen i et vist omfang vant til at lave praktiske undersøgelser ud fra egne idéer og hypoteser. I biologiundervisningen arbejder eleverne videre med planlægning, gennemførelse, vurdering og formidling af undersøgelser/eksperimenter og resultater i forbindelse med indholdet fra de centrale kundskabsområder. I et vist omfang : Tilføjelsen tager afsæt i virkelighedens natur og teknikundervisning selv om det er et mål at arbejde ud fra elevernes egne ideer, er Fælles Måls formulering sandsynligvis kun delvis sand! Elevernes kreativitet og samspillet mellem teori og praksis er centralt. Eleverne skal arbejde med at iagttage og beskrive den levende natur samt formulere enkle, konkrete biologiske problemstillinger foreslå og gennemføre undersøgelser og eksperimenter, der kan understøtte eller afkræfte deres formodninger anvende laboratorie- og feltudstyr planlægge og gennemføre feltbiologiske undersøgelser i lokalområdet eller på længere ekskursioner vurdere problemer inden for fx miljø, sundhed, bioteknologi og naturforvaltning skelne mellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål vurdere biologifagligt indhold i forhold til forskellige værdiforestillinger, interessemodsætninger og handlemuligheder bearbejde og formidle naturoplevelser, tanker om miljøproblemer eller bioteknologiske visioner på forskellige måder, eventuelt i tværfagligt samarbejde. Side 14 af 18

15 2. forløb 9. klassetrin I dette forløb arbejder eleverne med de samme faglige områder som i første forløb, men der sigtes mod en dybere faglig forståelse. Eleverne skal i højere grad anvende og vurdere viden samt tage stilling og formidle stoffet. Så vidt muligt : Udvalget overvejede at sætte et så vidt muligt ind i ovenstående sætning, da et biologiforløb med en lektion i 9. kl. (i praksis 30 lektioners undervisning) ikke kan indeholde progression inden for alle fagområderne. Men da folkeskolen har samme problem, fastholder vi formuleringen. De levende organismer og deres omgivende natur I undervisningen får eleverne mulighed for at anvende deres viden om de levende organismer, deres livsytringer og tilpasninger i nye sammenhænge. Der arbejdes også her med cellers bygning og funktion, men der sigtes mod en lidt dybere faglig forståelse - også i forbindelse med naturvidenskabelige teorier om livets opståen og udvikling. Det er vigtigt, at eleverne får lejlighed til at iagttage og beskrive den levende natur samt foreslå og gennemføre undersøgelser. Det er også vigtigt, at eleverne får mulighed for at arbejde med modeller eller andre visualiseringer, når undervisningen omhandler forhold, der ikke umiddelbart kan erkendes. Arbejdet omfatter også i denne fase eksempler på, hvorledes tilpasninger og samspil er resultat af en dynamisk udviklingsproces. I Arbejdet bliver (omfatter eksempler på) teorier om (, hvorledes) tilpasninger, udvikling og samspil eksemplificeret (er resultat af en dynamisk udviklingsproces). Hele sætningen er ændret, da eksemplerne ikke beskriver en evolutionsbiologi, men skal fremholdes som indicier på evolutionsteorien. Men en hypotese om mikroevolution vil også tale om en dynamisk udviklingsproces. Fælles Mål skelner dog ikke mellem mikroevolution (som er naturvidenskabelig, da den kan efterprøves) og makroevolution, som vi må henregne under metafysiske teorier, da den ikke kan verificeres eksperimentelt. Undervisningen omfatter især organismers forhold til føde, vand, ilt, lys, temperatur tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige levesteder og levevilkår udvikling og ændring i økosystemer fotosyntese, opbygger- og nedbryderfødekæder, stofkredsløb og energistrøm dyre- og plantecellers bygning og funktion principper for proteinsyntesen Teorier om livets opståen Teorier om artsdannelse, livets udvikling og den biologiske mangfoldighed i et naturområde enkeltorganismer, sammenhænge og sammenligninger til andre naturområder menneskets produktive og rekreative udnyttelse af naturområdet. Teorier om : Se tidligere kommentarer. Side 15 af 18

16 Miljø og sundhed Menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og de heraf følgende miljø- og sundhedsproblemer behandles i undervisningen på baggrund af biologisk viden og i tæt forbindelse med forskellige værdiforestillinger, interessemodsætninger og handlemuligheder. I dette forløb får eleverne mulighed for at arbejde mere i dybden med forståelse af udvalgte fysiologiske processer og med vurderinger i forbindelse med undervisningens emner og problemstillinger. Undervisningen omfatter især aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer samt deres årsager og betydning interessemodsætninger i forbindelse med udnyttelse af naturressourcer forskellige erhvervs udnyttelse af naturen set i forhold til en bæredygtig udvikling sammenhænge mellem kroppens funktioner og livsstil og levevilkår opbygning, nedbrydning og anvendelse af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner i kroppen på et elementært, molekylært niveau udvalgte forebyggelses-, behandlings- og helbredelsesmetoder forskellige natursyn. Behandlingstyper : Se kommentaren under trinmålene. Biologiens anvendelse Eleverne arbejder med eksempler på forskellige bioteknologier og deres betydning for natur, miljø og mennesker. Der fokuseres på det biologiske grundlag for produktionen i forskellige erhverv. Eleverne arbejder i dette forløb i højere grad med at anvende og vurdere viden i forhold til etiske og samfundsmæssige spørgsmål - samt med at tage stilling og formidle stoffet. Undervisningen omfatter især produktion ved hjælp af enzymer og forædlede organismer produktion ved hjælp af gensplejsede organismer udvalgsavl og genteknologi i plante- og dyreproduktion muligheder for at ændre på menneskers - fødte såvel som ufødtes - arveanlæg i både krops- og kønsceller eksempler på de moderne bioteknologiers anvendelse på mennesker med vægt på visioner og begrænsninger samt etiske problemer brugen af dna-analyser og kortlægning af menneskers arveanlæg biologiske modeller og deres forklaringsværdi i forhold til de systemer, de beskriver. Biologiske modeller og deres forklaringsværdi : Her er en sætning, der leder frem til en seriøs behandling af grundtypeteorien og Intelligent design. Måske skal der i teksten stå en efterskrift: Som fx grundtypeteorien og intelligent design. Er der en pointe i at nævne disse modeller, som vi gerne vil belyse? Måske vil det være mest reelt i en læseplan. Side 16 af 18

17 Arbejdsmåder og tankegange Eleverne arbejder med planlægning, gennemførelse, vurdering og formidling af undersøgelser/eksperimenter og resultater i forbindelse med indholdet fra de centrale kundskabsområder. Der lægges i højere grad vægt på vurdering i dette forløb. Elevernes kreativitet og samspillet mellem teori og praksis er centralt. Eleverne skal arbejde med at iagttage og beskrive den levende natur samt formulere enkle, konkrete biologiske problemstillinger foreslå og gennemføre undersøgelser og eksperimenter, der kan understøtte eller afkræfte deres formodninger vælge og anvende laboratorie- og feltudstyr planlægge og gennemføre feltbiologiske undersøgelser i lokalområdet eller på længere ekskursioner vurdere problemer inden for fx miljø, sundhed, bioteknologi og naturforvaltning skelne mellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål vurdere biologifagligt indhold i forhold til forskellige værdiforestillinger, interessemodsætninger og handlemuligheder bearbejde og formidle naturoplevelser, tanker om miljøproblemer eller bioteknologiske visioner på forskellige måder, eventuelt i tværfagligt samarbejde. Side 17 af 18

18 Bilag 1: Uddrag af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. Lov nr. 665 af 27. juni a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Stk. 3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål). Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen. I lovens 2, stk. 4, fastsættes, at kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i 1 a, for så vidt angår undervisningen i dansk, regning/matematik og engelsk, senest skal være opfyldt den 1. august 2006, for nyoprettede skoler dog den 1. januar Kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i 1 a, for så vidt angår undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi, skal senest være opfyldt den 1. august 2007, for nyoprettede skoler dog den 1. januar Kravene om slutmål og undervisningsplaner i 1 a for skolens øvrige undervisning skal senest være opfyldt den 1. august 2008, for nyoprettede skoler dog den 1. januar Kravene om evaluering og opfølgningsplan i 1 b og 1 c skal senest være opfyldt den 1. august Teksten er hentet fra: Side 18 af 18