Begrebshåndbog Beskrivelse af faktorer i effektvurdering på området for udsatte børn og unge

Transkript

1 af faktorer i effektvurdering på området for udsatte børn og unge EFFEKTVURDERING

2 Forord Denne begrebshåndbog er et understøttende element i arbejdet med effektvurdering på området for udsatte børn og unge og børn og unge med handicap i Aarhus Kommune. Håndbogen rummer operationaliseringer og definitioner af de faktorer og undertemaer, der indgår i effektvurderingen, og kan derfor være en guide i forhold til at forstå og afgrænse de begreber, der er anvendt i redskabet. Formålet med begrebshåndbogen er dermed at afklare de største tvivlsspørgsmål og usikkerheder, der vil opstå, når et stort antal medarbejdere skal anvende samme begreber og have en fælles forståelse for disse. Med andre ord er begrebshåndbogen tænkt som et redskab til at opnå et fælles sprog i organisationen. erne og operationaliseringerne bygger på vigtige psykologiske udviklingsteorier, begrebsbetegnelser i ICS (Integrated Children s System) og i Socialstyrelsens udredningsværktøj samt ICF-CY (der er et internationalt klassifikationssystem til klassificering af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand). Sidstnævnte er særligt relevant i forhold til arbejdet med børn og unge med handicap, og for yderligere arbejde med dette henvises til ICF-CY-materialet, som findes i forlængelse af begrebshåndbogen på handicapområdet. Side 2

3 Indholdsfortegnelse Faktor 1: Udvikling og adfærd side 3 Faktor 2: Familieforhold side 9 Faktor 3: Daginsitution, skole eller beskæftigelse side 11 Faktor 4: Sundhedsforhold side 13 Faktor 5: Fritidsforhold og venskaber side 17 Oktober 2015 Side 3

4 Faktor 1: Udvikling og adfærd Vedrører barnet/den unges: Følelses- og adfærdsmæssige forhold Identitet Sociale fremtræden Selvstændighed Bolig Økonomi Kriminalitet. FAKTOR 1 Undertema: Følelses- og adfærdsmæssige forhold Forhold, der vedrører barnets/den unges følelses- og adfærdsmæssige udvikling, og hvordan denne hænger sammen med barnet/den unges adfærd og forhold til omverdenen. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Psykiske forhold, som har at gøre med barnet/den unges følelsesmæssige grundstemning og tilstand Tilknytning, som drejer sig om barnet/den unges emotionelle bånd og op levelsen af tryghed og stabilitet i sit forhold til de primære omsorgspersoner, herunder evnen til at skabe relationer til forældre og plejeforældre Adfærd, der omfatter synlige udslag i barnet/den unges sindsstemning samt evne til at tilpasse sig, aflæse sociale koder, skabe kontakt, være åben overfor sine omgivelser. Herudover forskellige former for risikoadfærd: Udadreagerende risikoadfærd; fx temperamentsfuld, manglende selvkontrol, voldelig eller truende adfærd, eller færden i kriminelle miljøer En indadrettet risikoadfærd; fx selvskadende adfærd som cutting og grænseløs seksualiserende adfærd. Empati, der rummer barnet/den unges evne til at leve sig ind i en andens følelser, roller og situationer, fx i hvilken grad barnet/den unge reagerer Side 4

5 med tilsidesættelse af egne behov i forskellige situationer Seksualitet. FAKTOR 1 Undertema: Identitet Vedrører forhold, der har at gøre med barnets/den unges opfattelse af at være i overensstemmelse med sig selv og sin omverden og omfatter både personlig og social identitet. Det vurderes, om barnet/den unge har en alderssvarende udvikling, hvor barnet/den unge har en selvopfattelse, der blandt andet indebærer en forståelse af og holdning til sin aktuelle situation og baggrund for den, fx hvad en evt. funktionsnedsættelse har af betydning for dets identitet såvel personligt som socialt. Undertemaet rummer desuden en vurdering af barnets/den unges grad af modenhed i forhold til selvhævdelse (selvfremstilling), betydningsdannelse (idealisering), samhørighed og mestring. Det er relevant at belyse, om barnet/ den unge har en opfattelse af at være god nok, føler sig anerkendt/elsket og behandlet på en alderssvarende måde, der gør, at det kan udvikle en personlig, social og kulturel identitet. Særligt for unge For unge er det desuden relevant at have fokus på den unges livsbaneskabelse i forhold til at være i stand til at vise, hvem den unge er, hvem den unge er i stand til at blive, hvordan den unge hører til blandt ligesindede, og hvordan den unge er i stand til at mestre sig selv i tilværelsen. Undertema: Social fremtræden Forhold, der vedrører barnets/den unges udseende, påklædning og generelle udtryk samt kendskab og tilpasning til sociale konventioner og roller. Undertemaet omfatter også dobbeltheden mellem barnets/den unges oplevelse af, hvilket selvbillede han eller hun signalerer, og den måde hvorpå barnet/den unge Side 5

6 bliver opfattet af andre. For børn og unge med handicap omfatter undertemaet også barnets/den unges evne til at kommunikere. Undertemaet afdækker forhold vedrørende barnets/den unges sociale fremtræden og udtryk samt dets kendskab og tilpasning til sociale konventioner og roller. Herudover en vurdering af barnets/den unges ressourcer og udfordringer i relation til at anvende sine kommunikative evner. Undertemaet afdækker dermed barnet/den unges: Udseende, i forhold til påklædning, personlige hygiejne og generelle udtryk Kommunikation, der omhandler barnet/den unges evner til at kommuni kere, føre en samtale, gøre sig forståelig samt at udtrykke sin mening og vilje overfor kammerater og voksne. Men også evnen til at forstå underfor ståede meninger og aflæse kropssprog. Særligt i arbejdet med børn og unge med handicap dækker dette undertema også over evnen til og behovet for at anvende kommunikationshjælpemidler og -teknikker. Der kan også være børn/unge med høre- eller synsnedsættelser, som har begrænsninger i relation til at kunne kommunikere, herunder også kommunikation og forståelse i relation til underforståede meninger, nonver bale meddelelser, meddelelser på tegnsprog og skrift. FAKTOR 1 Undertema: Selvstændighed Forhold, der vedrører barnets/den unges evne til at forholde sig til og handle uafhængigt af andre. For børn og unge med handicap skal dette også ses i forhold til udviklingstrin, funktionsnedsættelse og støttebehov. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Risikohåndtering, som omhandler barnets/den unges evne til at tage vare på sig selv i forbindelse med farer og i risikofyldte situationer, fx i trafikken. Herudover omfattes barnets/den unges viden om, hvor man kan henvende sig for at få hjælp, hvis der opstår problemer. Selvstændighed i dagligdagen, der omfatter både ressourcer og barrierer i forbindelse med barnets/den unges praktiske kompetencer og ansvar samt barnets/den unges selvstændighed og uafhængighed af Side 6

7 forældre og andre voksne set i relation til barnets/den unges alder og modenhed. Selvstændig adfærd kan derfor ses som både ressource og barriere i forskellige situationer. Undertemaet skal afdække forhold omkring håndtering af praktiske opgaver i dagligdagen. Egenomsorg, der vedrører praktiske og hygiejnemæssige opgaver i relation til barnet/den unge selv. Det kan være relevant at afdække, hvor vidt barnet/den unge har alderssvarende behov for støtte til daglige opgaver relateret til hygiejne og kropspleje som af- og påklædning, tandbørstning, toiletbesøg eller bad. Herudover kan det være relevant at beskrive, om barnet/den unge rent fysisk ikke kan tage bad, men godt ved, hvornår og hvor tit han/hun skal i bad, eller om der er tale om et barn/ en ung, der godt fysisk kan tage bad, men skal tilskyndes til og guides i at tage bad. Det kan også afdækkes, om barnet/den unge kan spise og deltage i måltider og festligheder samt tage vare på egen sundhed. FAKTOR 1 Side 7

8 Undertema: Bolig Omfatter kun unge, som bor selvstændigt, og vedrører den unges evne til at bo i egen og selvstændig bolig. FAKTOR 1 En vurdering af den unges selvhjulpenhed i relation til boligforhold, herunder evnen til at udføre huslige gøremål, opretholde et godt naboskab og indgå under boligens reglement. Ligeså en vurdering af, hvorvidt den unge følelsesmæssigt er i stand til at håndtere at bo alene. Undertema: Økonomi Omfatter kun unge, som bor selvstændigt, og vedrører den unges evne til at håndtere egen økonomi. En vurdering af den unges evne til at administrere de penge, som er til rådighed, forsvarligt. Herunder at have overblik og kunne prioritere de faste udgifter. Desuden at varetage gældsposter ansvarligt. Undertema: Kriminalitet Vedrører børn eller unge, hvor der er viden om involvering i kriminalitet. Undertemaet har til formål at afdække barnets/den unges kriminelle adfærd samt at registrere omfanget af børn og unge, som begår kriminalitet. Undertemaet rummer kun kriminel adfærd, som er åbenlys og utvivlsom. Der Side 8

9 Vejledning FAKTOR 1 kan enten være tale om sigtelser, eller at en medarbejder er vidende om, at barnet/den unge begår kriminalitet, selv om vedkommende ikke er sigtet for dette. Anden risikoadfærd og færden i kriminelle miljøer, hvor der ikke direkte er viden om, at barnet/den unge begår kriminalitet, indgår under undertemaet: Følelses- og adfærdsmæssige forhold. Side 9

10 Faktor 2: Familieforhold Vedrører barnets relationer inden for familien, der har indflydelse på barnets trivsel og udvikling. Familieforhold dækker konkret over forholdet til forældre og stedforældre, søskende, både hel-, halv-, og stedsøskende og øvrige slægtsforhold. FAKTOR 2 Undertema: Forældreforhold Forhold, der vedrører barnets/den unges relation til sine forældre og/eller stedforældre. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Relation til sine forældre og eventuelle stedforældre Oplevelse af relationen til sine forældre og eventuelle stedforældre. Undertema: Søskendeforhold Forhold, der vedrører barnets/den unges relation til sine hel-, halv- og/eller stedsøskende. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Relation til sine hel-, halv- og/eller stedsøskende Oplevelse af relationen til sine hel-, halv- og/eller stedsøskende Antallet af hel-, halv- og/eller stedsøskende. Undertema: Øvrige slægtsforhold/netværk Forhold, der vedrører barnets/den unges relationer til øvrige slægtninge/netværk, der spiller en betydningsfuld rolle for barnet/den unge. Side 10

11 Undertemaet afdækker barnet/den unges: Relation til øvrige betydningsfulde slægtninge/netværk Oplevelse af relationen til øvrige betydningsfulde slægtninge/netværk. FAKTOR 2 Side 11

12 Faktor 3: Daginstitution, skole eller beskæftigelse Vedrører, hvordan barnet/den unge fungerer socialt og fagligt i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen. Vedrører desuden barnets/den unges potentialer og muligheder for at lære, samt udbyttet af læringsmiljøet i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen. For børn og unge med handicap ses der også på, hvilken rolle daginstitutions-, skole- eller beskæftigelsesmiljøet spiller for barnets/den unges fysiske eller psykiske vanskeligheder. FAKTOR 3 Undertema: Kognitive forhold Vedrører barnets/den unges kognitive potentialer og muligheder for læring og for at anvende den lærte viden, herunder udbytte af det aktuelle læringsmiljø. Kognition vedrører barnets/den unges koncentrationsevne, informationsbearbejdning, hukommelse, problemløsning og sprogudvikling. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Koncentrationsevne Evne til at overskue og forstå information Evne til at argumentere, herunder at sammensætte og anvende viden Sproglige udvikling i forhold til alder Læringsformer, fx barnets/den unges kompetencer til at arbejde alene og/ eller i grupper. Undertema: Motivation Vedrører barnets/den unges lyst til at lære, vedholdenhed, ambitionsniveau og tillid til at kunne opnå fremskridt. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Vedholdenhed i læringssituationer i forhold til alder og potentialer Ambitionsniveau i forhold til potentialer. Side 12

13 For børn og unge med handicap dækker dette også over eventuelle ressourcer og barrierer, der skal tages højde for i tilrettelæggelsen af undervisningen og i det pædagogiske arbejde med barnet/den unge. FAKTOR 3 Undertema: Trivsel Omfatter barnets/den unges trivsel blandt kammerater og voksenkontakter i fx daginstitution, skole, fritidsordning, ungdomsuddannelse, praktik eller beskæftigelse herunder fremmøde og fravær samt behov for særlig støtte i ovennævnte institutionssammenhænge. Formålet med undertemaet er at afdække barnets/den unges sociale trivsel i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen, da dette har stor betydning for barnets/den unges udbytte og læring på henholdsvis daginstitutionen, i skolen eller i beskæftigelsestilbuddet. Barnets/den unges trivsel og fremmøde i daginstitution, skole eller beskæftigelse vurderes. Der redegøres for barnets/ den unges relationer til jævnaldrende børn/unge og voksne i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen. Side 13

14 Faktor 4: Sundhedsforhold Vedrører barnets/den unges generelle sundhedstilstand og fysiske og psykiske funktionsniveau herunder somatiske og psykiske diagnoser, der har betydning for barnets trivsel og udvikling. FAKTOR 4 Undertema: Fysisk funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eks-klusive de mentale funktioner. Under dette undertema registreres faktuelle forhold vedrørende en fysisk funktionsnedsættelse. Der kan eksempelvis afdækkes forhold vedrørende syn, hørelse eller andre dokumenterede kroniske lidelser fra fx praktiserende læge, speciallæge eller sygehusvæsnet, som har betydning for barnets/den unges funktionsevne og -niveau. Undertema: Psykisk funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelse i de mentale funktioner. Under dette undertema registreres faktuelle forhold vedrørende en psykisk funktionsnedsættelse. Psykiske forhold og diagnoser vedrørende barnets/ den unges overordnede kognitive funktion, som har betydning for barnets/den unges funktionsevne og -niveau, registreres. Psykiske diagnoser kan fx være: ADHD Autismespektrumforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Spiseforstyrrelser Angst OCD Side 14

15 Depression Skizofreni Tilknytningsforstyrrelser Adfærdsforstyrrelser Mental retardering. FAKTOR 4 Undertema: Livsstil (herunder misbrug) Forhold, der påvirker barnets/den unges sundhed, herunder barnets/den unges evne til at skabe eller fastholde gode kostvaner og livsførelse mv. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Søvn/døgnrytme Ernæringsforhold, herunder under- og overvægt samt spiseforstyrrelser Rygning Motion Misbrug, herunder alkoholmisbrug. Misbrug defineres som et vedvarende, skadeligt brug af psykoaktive stoffer. Psykoaktive stoffer er midler, der ændrer ens sindstilstand. Skaderne kan både være fysiske, psykiske (fx dårlig hukommelse eller depression) og/eller sociale (fx fravær fra skole eller arbejde, krise i familien eller tab af venner). Eksempler på psykoaktive stoffer: Opioider (herunder morfin, kodein, heroin, metadon og Ketogan) Ikke-lægeordineret medicin (fx benzodiazepiner, ketamin) Centralstimulerende stoffer (amfetamin, kokain og ecstasy) Hallucinogener (herunder LSD) Cannabis (Hash) Alkohol. Side 15

16 En del misbrugere udvikler det, man kalder afhængighed. Man er afhængig af et psykoaktivt stof, når tre eller flere af disse tegn passer på forbruget: Man bruger større og større mængder for at få den samme virkning Man får det fysisk eller psykisk dårligt, hvis man ikke får stoffet (abstinenssymptomer) Man længes så meget efter stoffet, at det er svært at tænke på andet Det er vigtigere for en at bruge stoffet end at tage hensyn til andre og de ting, man har at gøre Man har svært ved at styre, nedsætte, holde op med sit brug af stoffet Man bliver ved med at bruge stoffet, selv om man har indset, at det er skadeligt for en. FAKTOR 4 en og beskrivelsen af misbrug er i overensstemmelse med Socialstyrelsens definition og beskrivelse af begrebet. Undertema: Motoriske forhold Forhold, der vedrører barnets/den unges evne til at styre og koordinere kroppens bevægelser. Undertemaet dækker områderne inden for motorik og mobilitet og handler om at afdække ressourcer og barrierer, fx barnets/den unges motoriske udvikling, og om denne er alderssvarende. Motorik dækker både grov- og finmotorik, og omhandler desuden barnets/den unges motoriske udvikling i forbindelse med eventuel motorisk træning. Særligt for børn og unge med handicap handler områderne inden for mobi- Side 16

17 litet om at afdække barnets/den unges mulighed for bevægelse og færden i dagligdagen, herunder at afdække udfordringer og ressourcer i forhold til at vedligeholde eller forbedre funktionsniveauet. Det kan være relevant at udrede, hvorvidt barnets/den unges funktionsnedsættelse påvirker dets mulighed for at færdes i sine omgivelser selvstændigt og med støtte. For nogle børn/unge kan det eksempelvis være relevant at afdække, om de fysisk kan benytte offentlige transportmidler eller cykel. FAKTOR 4 Side 17

18 Faktor 5: Fritidsforhold og venskaber Vedrører barnets/den unges potentialer og udfordringer i forhold til fritidsaktiviteter og interesser samt barnets/den unges evne til at indgå i sociale relationer med jævnaldrende børn/unge. FAKTOR 5 Undertema: Fritidsforhold Forhold, der vedrører barnet/den unges fritidsaktiviteter og -interesser. Under dette undertema vurderes barnets/den unges ressourcer og barrierer i forhold til deltagelse i fritidsaktiviteter. Barnets/den unges personlige/praktiske støttebehov ved deltagelse i ønskede fritidsaktiviteter afdækkes, og barnets/ den unges engagement vurderes. Undertema: Venskaber Forhold, der vedrører barnets/den unges sociale omgang med og relationer til andre udenfor familien og barnets/den unges sociale liv i øvrigt. Barnets/den unges forudsætninger for at opbygge og fastholde et socialt netværk vurderes. Det kan være relevant at vurdere barnets/den unges evner til at vise hensyn og respekt, til at give og modtage kritik, reagere på sociale signaler, styre impulser og følelser samt styre verbale og fysiske aggressioner. Derudover vurderes barnets/den unges engagement i leg. Side 18