VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
|
|
- Victor Mogensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og kompetencemålsprøver, som omfatter uddannelsesfagenes Kompetenceområder og -mål Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Valg- og specialiseringsmoduler 1. august 2018 BEK, 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5, stk. 2. Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag, dog mindst 2 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin eller Matematik klassetrin. 20 MATEMATIK, KLASSETRIN KOMPETENCEOMRÅDER OG KOMPETENCEMÅL MODULER... 2 Matematiklæring, tal og algebra... 2 Matematikundervisning og geometri... 5 Evaluering og stokastik... 7 Undervisningsdifferentiering og modellering PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET MATEMATIK, KLASSETRIN Matematik, klassetrin BEK, Bilag 2: Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden Kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområder 1. Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, ræsonnementer, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse og det videre forløb til ungdomsuddannelserne samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. 2. Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. 1/11
2 3. Matematikdidaktik omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. 4. Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på klassetrin. Kompetencemål 1. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. 2. Den studerende kan stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. 3. Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. 4. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Jf. læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 2: Kompetencemål for undervisningsfagene 20.2 Moduler Matematik, klassetrin består af fire moduler i alt 40 ECTS-point: Matematiklæring, tal og algebra [MAu-Tal/algebra] Matematikundervisning og geometri [MAu-UV/geometr] Evaluering og stokastik [MAu-Evaluering] Undervisningsdifferentiering og modellering [MAu-Model/diff] NB: For alle fag gælder, at modulernes rækkefølge kan variere i uddannelsens praktiske tilrettelæggelse og dermed afvige fra den rækkefølge, modulerne er opført efter i denne studieordning. Matematiklæring, tal og algebra Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner for faget matematik. I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og vurdering af læremidler til aldersgruppen. 2/11
3 Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske kompetencer, med særligt fokus på matematisk kommunikation samt symbolbehandling og formalisme. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklematematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse Skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger 3/11
4 begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori planlægge og gennemføre undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret. anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. talbegrebet, talsystemets opbygning og historie elementære talmængder, samt talteori og dets anvendelse regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning matematisk kommunikation matematisk symbolbehandling - og formalisme TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. I modulet indgår vejledning og feedback. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 Matematiklæring, tal og algebra klassetrin. Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra. Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen klassetrin. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Matematik B. 4/11
5 Matematikundervisning og geometri Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper til matematikundervisningen på klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af matematikundervisning, motivation og elevers kreative aktivitet i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri, og alsidige matematiske kompetencer med særlig fokus på matematisk ræsonnement og tankegang. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik. forskellige undervisningsmetoder og principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. 5/11
6 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklematematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin ud fra et begrundet læringssyn planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed udforme læringsmål begrunde sammenhænge inden for plangeometri herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med anvendelse af digitale værktøjer som baggrund for undervisningen i plangeometri beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematisk udsagn ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse Vidensmål: Den studerende har viden om matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progressionn, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik plangeometri, flytninger og geometriske mønstre, tegneformer,analytisk geometri herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse, samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl.a med anvendelse af digitale værktøjer matematisk tankegang matematisk ræsonnement TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. I modulet indgår vejledning og feedback. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Modulet evalueres gennem en eller flere opgaver, der stilles og godkendes af underviseren på modulet. Indhold, omfang og deadlines vil fremgå af studieplanen. 6/11
7 Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Matematik B. Evaluering og stokastik Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet i VIA Læreruddannelsen Aarhus på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er udvikling af evalueringskompetence i samspil med et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv indgår kendskab til forskellige evalueringsformer samt deres begrundelser og anvendelser. Der indgår arbejde med folkeskolens prøver og test fx afgangsprøver og nationale test. I praksisperspektivet indgår afprøvning af mindst én evalueringsform, evt. med inddragelse af IT. Det matematikfaglige indhold er stokastik, som en samlet betegnelse for statistik og sandsynlighedsregning. Der arbejdes med statistiske undersøgelser, test og sandsynlighedsfordelinger. Som en integreret del heraf indgår specielt repræsentations- og hjælpemiddelskompetencerne. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Undervisningsfaget matematik klasse. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning og teoridannelse inden for evaluering og evalueringsformer inden for stokastik og stokastisk tænkning inden for kompetenceudvikling som matematiklærer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Indholdet er karakteriseret ved et samspil mellem de fire kompetenceområder: Kompetenceområde 1: De matematiske emner statistik og sandsynlighedsregning. Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder: repræsentations- og hjælpemiddelskompetencen. Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik vedrørende evaluering Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis vedrørende evalueringsformer i praksis samt lærerens kompetenceudvikling. Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. 7/11
8 stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan Anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it, Analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, Tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler herunder anvendelse af digitale værktøjer Anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder, Vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte, Evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, Udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. Vidensmål: Den studerende har viden om Sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it, Statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med digitale værktøjer og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt usikkerhed i stikprøveundersøgelse, Matematiske hjælpemidler Matematiske repræsentationer, Forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering, Evalueringsmetoder og - redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, Kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. Modulets relation til praksis Som en integreret del af modulet gennemføres mindst ét eksempel på anvendelse af evalueringsværktøjer/metoder i praksis. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. 8/11
9 I modulet indgår vejledning og feedback. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Modulet evalueres gennem en eller flere opgaver, der stilles og godkendes af underviseren på modulet. Indhold, omfang og deadlines vil fremgå af studieplanen. Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Matematik B. Undervisningsdifferentiering og modellering Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet i VIA Læreruddannelsen Aarhus på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er arbejdet med problembehandlings- og modelleringskompetence i samspil med et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv er der fokus på differentiering og undervisning af elever med særlige forudsætninger, vanskeligheder eller sproglige udfordringer. I praksisperspektivet er fokus på fagligt/tværfagligt samarbejde med skolens samlede sæt af aktører. Som en del af arbejdet i modulet gennemføres en undersøgelse af en eller flere elever læring i matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter kendskab til forskellige vækstmodeller. Der arbejdes med konkrete modelleringsøvelser med inddragelse af IT, foruden at modelleringsbegrebet udfoldes. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Undervisningsfaget matematik klasse. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning og teoridannelse inden for undervisning af børn i vanskeligheder, dygtige elever samt tosprogede. inden for matematisk problembehandling og modellering. inden for tilrettelæggelse af studier i praksis, fx observationer, interview, spørgeskema Kompetenceområder, som indgår i modulet Indholdet er karakteriseret ved et samspil mellem de fire kompetenceområder: Kompetenceområde 1: De matematiske emner funktioner og vækstmodeller Kompetenceområde 2: Matematisk modellering og problembehandling Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik vedrørende differentiering og tiltag for elever med særlige behov Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis vedrørende samarbejde med fagkollegaer og andre aktører. 9/11
10 Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan Anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer Anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger Problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænser og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer Modellere ved af afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller Tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra f.eks. differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i klasse Samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt, samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning Vidensmål: Den studerende har viden om Funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i f.eks. økonomi, samt anvendelse af digitale værktøjer til beregning, analyse og visualisering. Matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin. Matematisk problembehandling Matematisk modellering Elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn Elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget Fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder Modulets relation til praksis Som en integreret del af modulet gennemføres observationer af forskellige elevgrupper i praksis. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. 10/11
11 Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. I modulet indgår vejledning og feedback. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Modulet evalueres gennem en eller flere opgaver, der stilles og godkendes af underviseren på modulet. Indhold, omfang og deadlines vil fremgå af studieplanen. Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Matematik B Prøven i undervisningsfaget matematik, klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige prøve afvikles individuelt. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. 11/11
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereKompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager
Læs mereKompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Matematik, 4.-10. klassetrin... 1 Modul 1: Matematiklæring, tal og algebra... 1 Modul 2: Matematikundervisning og geometri... 4 Modul 3: Matematikundervisning, funktioner og evaluering...
Læs mereIt indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.
Indhold Undervisningsfag: MATEMATIK... 1 MAu 1: Matematiklæring, tal og algebra (4.-10. klasse)... 1 MAu 2: Matematikundervisning og geometri (4.-10. klasse)... 5 MAu 3: Matematik og evaluering, statistik
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Matematik, 1.-6. klassetrin... 1 Modul 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser... 1 Modul 2: Matematikundervisning og geometri... 3 Modul 3: Matematikundervisning, funktioner
Læs mereMatematik. Kompetenceområder Matematik, klassetrin. Kompetenceområder Matematik, klassetrin
Matematik Matematik 1.-6. klassetrin og matematik 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereIt indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.
Indhold Undervisningsfag: MATEMATIK... 1 MAi 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser (1.-6. klasse)... 1 MAi 2: Matematikundervisning og geometri (1.-6. klasse)... 4 MAi 3: Matematik og evaluering, sandsynlighed
Læs mereKomprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser
Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser Indhold Matematik... 2 Matematik 1. 6. klassetrin... 2 Modul 1: Matematiske kompetencer - undervisning og faglig udvikling... 2 Modul 2(a): Matematiklæring
Læs mere10.4.1+2 1.semester og 2.semester. Matematiske stofområder og deres stofdidaktik for 4. 7. klasse
10.4 Matematik Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer, matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereMatematik (aldersspecialiseret)
Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Matematik (aldersspecialiseret) Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer,
Læs merePraktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereHistorie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Læs mereHI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie
Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereTysk. Kompetenceområder
Tysk Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Indhold Kompetenceområder...
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Tysk... 1 Modul 1: Interkulturel kommunikation - tysk... 1 Modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 3 Modul 3: Tyskundervisning i praksis... 6 Prøven
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereBilledkunst. Kompetenceområder
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Samfundsfag... 1 Modul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 1 Modul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation
Indhold Undervisningsfag: TYSK... 1 TY 1: Interkulturel kommunikation... 1 TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 4 TY 3: Tyskundervisning i praksis... 7 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereDansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mereBilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereKR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser
Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og
Læs mereMatematika rsplan for 6. kl
Matematika rsplan for 6. kl. 2019-2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 5 KR 3: Islam og
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereÅrsplan for matematik 2012-13
Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereMatematika rsplan for 8. kl
Matematika rsplan for 8. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 9. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereÅrsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereMatematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1
Matematikvejlederdag Ankerhus 3. november 2014 Klaus.fink@uvm.dk Side 1 Oplægget Nyheder Fagligt fokus Læringsmålstyret undervisning Klaus.fink@uvm.dk Side 2 Udviklingsprogrammet Klaus.fink@uvm.dk Side
Læs mereBilag 2B: Undervisningsfag
Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs merebilledsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mereNye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent
Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:
Læs mereForenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014
Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt
Læs mereFælles Mål Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereForenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014
Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter
Læs mereHVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015
HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 BINDENDE/VEJLEDENDE BINDENDE MÅL OG TEKSTER: FAGETS FORMÅL KOMPETENCEMÅL (12 STK.) FÆRDIGHEDS-
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019
Københavns Professionshøjskole Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereMatematika rsplan for 9. kl
Matematika rsplan for 9. kl. 2019-2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 9. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Matematik
Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik Formålet for faget matematik Guldminen 2019/2020 Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse 2017/2018
Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mere10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39
Læs mereRetningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017
Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes
Læs mereLÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet
Læs mereFag- og indholdsplan 9. kl.:
Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og
Læs mereTEORETISK PÆDAOGIKUM
Ny studieordning for Toretisk Pædagogikum 2019-2023 og Det fagdidaktiske projekt i pilotforløbet i matematik 2018/2019 Morten Blomhøj IMFUFA, INM, RUC TEORETISK PÆDAOGIKUM 2019-2023 SDU står for organisering
Læs mereNye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse 2019/2020
Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs merePISA-informationsmøde
PISA-informationsmøde PISA set med den danske folkeskoles briller Klaus Fink, læringskonsulent UVM Side 1 Fagformål forenklede Fælles Mål Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer
Læs mereVIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik
VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og
Læs mere