K o m m u n e p l a n s t r a t e g i f o r I s h ø j K o m m u n e

Transkript

1 K o m m u n e p l a n s t r a t e g i f o r I s h ø j K o m m u n e

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Borgmesterens forord s. 3 En Kommuneplanstrategi hvad er det? s. 4 Introduktion til de 4 temaer for planstrategien 2007 s. 5 Byudvikling og byomdannelse s. 6 Landsbyerne s. 7 Erhvervsområderne s. 8 Det åbne land s.10 De geografiske delområder i kommunen s.13 Byområdet s. 13 Ishøj Landsby og det åbne land s. 17 Tranegilde samt det åbne land øst og vest for motorring 4 s. 18 Torslunde og det åbne land s. 19 Høringssvar sendes til Ishøj Kommune på adressen: Ishøj Kommune Ishøj Store Torv Ishøj plan-byg-miljo@ishoj.dk Strandparken og Ishøj Havn s. 20 Hensigtserklæring s. 21 Vestegnen i udvikling s. 22 Hvad er der sket siden kommuneplanstrategi 2003 s. 26 2

3 BORGMESTERENS FORORD Ishøj Byråd fremlægger Planstrategi 2007 til offentlig debat. Planstrategi 2007 er byrådets bud på hvordan Ishøj skal udvikles i de kommende år med fokus på byudvikling, byggeri, trafik, erhverv, natur og andre fysiske forhold. Planstrategien skal følges op af en revision af Kommuneplanen. Byrådet ser planstrategien som en anledning til dialog med kommunens borgere og erhvervsliv, samt staten og andre interessenter forud for kommuneplanrevisionen. Efter strukturreformen, hvor amterne og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) er nedlagt, skal kommuneplanen indeholde bestemmelser for hele kommunens areal. Det betyder, at de ca. 75% af Ishøj som er åbent land, nu også skal med i kommuneplanen. Denne ny og spændende opgave afspejler sig i kommuneplanstrategien, hvor naturforvaltningen og det åbne land er et af hovedemnerne. Planstrategien indeholder også fælles mål, der er formuleret sammen med de øvrige kommuner i Vestegnssamarbejdet. Byrådet forventer sig meget af dette samarbejde med at udvikle kommunerne i fællesskab på de områder, hvor der er sammenfaldende interesser. Bemærkninger til planstrategien kan gives ved at skrive et brev eller en til Ishøj Kommune i løbet af høringsperioden, der foregår frem til den 1. juni Med venlig hilsen Ole Bjørstorp Borgmester 3

4 EN KOMMUNEPLANSTRATEGI - hvad er det? I følge planloven skal Byrådet inden udgangen af 1. halvdel af valgperioden offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Det vil sige ved udgangen af 2007 skal der ligge et forslag til strategi for planlægningen i de kommende år. En planstrategi er en vision for kommunens udvikling et bud på, hvordan Ishøj Kommune skal udnytte sine kvaliteter i fremtiden, og hvad kommunen skal satse på, for at blive et bedre sted at bo, arbejde og leve. Planstrategien bevæger sig på et overordnet niveau - den afstikker en kurs og skal ikke give detaljeret bud på, hvordan Byrådets visioner skal realiseres. Planredegørelse Planstrategien skal også indeholde en status over de foregående års planlægning. Derfor redegøres i strategien for status for de konkrete opgaver, der indgik i 2003 strategien. De fleste af opgaverne er udført eller sat i gang. Byrådets visioner Byrådet ønsker, at debatten om kommunens fremtid afspejler de overordnende visioner for Ishøj. Nogle af visionerne har direkte med den fysiske planlægning af kommunen at gøre. Gennem kommuneplanarbejdet konkretiseres, hvordan mål og visioner omsættes til handling. Visionerne er at Ishøj skal: være et godt og trygt sted at bo have et serviceniveau i top være på forkant med udviklingen fastholde og udvikle vilkår og muligheder være i dialog med borgerne have en god økonomi være en god, moderne og rummelig arbejdsplads Byrådets politikker Siden 2003 planstrategien har Byrådet vedtaget og revideret politikker på følgende områder: Sundhed ( ) Integration (rev. nov. 2004) Børne (dec. 2006) Ungdom (rev. dec. 2004) Ældre ( ) Erhverv (okt. 2006) Servicestrategi(rev. 2007) Kommunikation (dec. 2001) Kultur (rev ) Realiseringen kommer bagefter og kan ske på flere måder: ved at der igangsættes udarbejdelse af lokalplaner ved at der nedsættes arbejdsgrupper der behandler en særlig opgave ved at der udarbejdes analyser af bestemte problemstillinger ved at der projekteres byggerier ved at der udarbejdes tillæg til kommuneplanen osv. Den 1. planstrategi blev udarbejdet i Mange af målsætningerne og visionerne fra 2003 var langsigtede og derfor stadig aktuelle. Disse er fortsat med i 2007 strategien. 4 Andre visioner konkretiseres indenfor politikområder, der mere indirekte har betydning for kommuneplanstrategien. Indgang til Ishøj Centret fra svømmehallen og Vejleåparken Du kan læse mere om de enkelte politikker på kommunens hjemmeside: Økonomi og planlægning Der skal være et økonomisk fundament for de planer, der udarbejdes. Byrådets vilje og tidsplan for at realisere planstrategien, kan ses af i hvilken takt og hvilket omfang der afsættes penge på budgetterne til opgaver, der er peget på i planstrategien. Derfor er arbejdet med budgettet siden 2003 blevet koblet med kommuneplanarbejdet, og dette er baggrunden for at så mange af strategiopgaverne er blevet udført. Der er udarbejdet en samlet ovesigt over udførte opgaver fra 2003-strategien på side

5 EN INTRODUKTION TIL DE 4 TEMAER I KOMMUNEPLANSTRATEGI 2007 I kommuneplanstrategien er valgt 4 overordnede temaer. Hvert tema behandles generelt og i forhold til en opdeling af kommunen i geografiske delområder, der hver især har sine karakteristiske sider. Det kan være kulturhistoriske, landskabelige, anvendelsesmæssige eller lignende. Temaerne er: Byudvikling og byomdannelse Landsbyerne Erhvervsområderne Det åbne land Efter strukturreformens nedlæggelse af amtet og HUR (Hovedstades Udviklingsråd) har kommunen fra 1. januar 2007 overtaget ansvaret for planlægningen af det åbne land og for miljø- og naturbeskyttelsesopgaver i den del af kommunen, som er landzone. Denne ny opgave har Byrådet valgt at gøre til et prioriteret tema i strategiarbejdet. Ishøj Kommune indgår sammen med 7 andre kommuner på Vestegnen i Vestegnssamarbejdet hvor der på tværs af kommunegrænserne arbejdes med en række emner, herunder på planområdet. Der er i et nedsat Planforum udarbejdet et fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier omhandlende 5 temaer: Erhvervsområder Omdannelse Infrastruktur Letbane Infrastruktur Ring 5 Oplevelsesøkonomi Socialt ansvar og uddannelse. Ishøj Kommune støtter dette fælles udviklingsperspektiv, og har indarbejdet det som en del af kommuneplanstrategien (se side 22). Med udgangspunkt i de valgte temaer og lokale forhold beskriver Byrådet strategiske overvejelser om den fremtidige udvikling, og der opstilles en række mål, som er ledetråde i Byrådets arbejde i de kommende år. Ishøj Kommunes byområde er ret koncentreret og dækker ca. 25 % af kommunens areal. De resterende 75% udgøres af tre landsbyer og åbent land, der primært anvendes til jordbrug og rekreative formål. 5

6 J J J J J BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE tema Ishøj Kommune har i mange år ikke haft muligheder for at udvide sit byareal. I Fingerplan 2007 har regeringen besluttet, at der ikke kan ske selv minimale justeringer af byzonen, som gør det muligt at udlægge ny arealer til byformål i kommunen. Dvs. at det ikke på kort sigt gennem byudvikling inddragelse af nye arealer til boliger og erhverv kan lade sig gøre at tiltrække virksomheder og erhvervsaktive borgere. Byrådet ønsker mulighed for at udvide byzonen i kommunen ved Ishøj Landsby og Vestervang, hvor dette ikke er i konflikt med Den Grønne Kile og Den grønne Ring. Men selv sådanne mindre justeringer er indtil videre bremset af den detailstyring af planlægningen i hovedstadsområdet, som Fingerplan 2007 medfører. Der er i hele hovedstadsregionen et meget stort behov for at udlægge jord til nyt boligbyggeri, især til lavt boligbyggeri. De der ønsker denne boligform tvinges til at bosætte sig i hovedstadsregionens udkant. Det medfører meget omfattende pendling og trafikkaos på grund af den daglige rejse fra udkanten til arbejdspladser i de centrale byområder. Dette vil kunne modvirkes ved udlæg af arealer til lave boliger nærmere arbejdspladserne i regionen. Og i Ishøj vil det være et godt bidrag til den ønskede befolkningsmæssige udvikling. Ishøj Landsby, y,vest Golfbane Baldersbæk Tidl. Gart Torslunde- Ishøj Idrætsforen ning ng Da arealudlæg til byudvikling først er en mulighed på længere sigt, er det nødvendigt på kortere sigt at se på mulighederne for byomdannelse og supplerende boligbyggeri inden for det eksisterende byområde og den eksisterende afgrænsning af landsbyerne. Ishøj j Bygade e Boldbane ationsvej Skole Hallen Golfbane Ishøj Stationsvej tio Skole Ishøj Gl. Is Eksisterende forhold på arealerne mellem Vestervang og Ishøj Landsby Bol P dsby, øst Bibliotek Byrådet vil fremme byudvikling og omdannelse: ved fortsat at presse på over for de overordnede myndigheder for at få mulighed for på længere sigt at inddrage mere jord til byudvikling såvel til boliger som til erhverv, ved at fremme projekter, som skaber ny bo- og erhvervsmuligheder i kommunen indenfor den nuværende byzone og samtidig have for øje, at bymæssige kvaliteter ikke må sættes over styr ved at bygge uden omtanke for helheden, ved at prioritere løbende vedligeholdelse og tilpasning af bygningsmassen og udearealer omkring bygningerne til ændrede behov. 6

7 LANDSBYERNE tema I kommunen ligger en større og to mindre landsbyer; Ishøj Landsby inkl. Vestervang, Torslunde og Tranegilde. At have tre så velbevarede landsbyer er et stort privilegium for en Storkøbenhavnsk kommune. Landsbyerne ligger attraktivt i det åbne land, nær de store vejnet og tæt på København. Med beliggenhed i det åbne land er der nogle overordnede retningslinier, der skal tages hensyn til. Ved byudvidelse skal grænsen mellem by og land bearbejdes omhyggeligt og samspillet mellem bygninger og naturen skal fastholdes og understøttes som en særlig kvalitet. Ishøj Landsby har en overordnet betydning i forhold til de to mindre landsbyer i og med, at den indeholder alt lige fra skole, institutioner, kirke, forsamlingshus til boliger og erhverv. Udover at have disse lokale funktioner er den af regional interesse med nærhed til landskabelige værdier og rekreative funktioner. Torslunde og Tranegilde er mindre samfund, der er omfattet af bevarende lokalplaner til sikring af deres smalle, snoede gadeforløb med de gamle bygninger - og som primært indeholder boliger. Tranegilde er yderligere et regionalt udflugtssted med Bredekærgård og Ishøj Teater midt i Den Grønne Kile. Af retningslinierne for landsbyer i Regionplan 2005 fremgår, at byggeri og anlæg uden tilknytning til det åbne land, skal være begrænset og respektere stedets landskabs-, natur- og kulturværdier, og at afgrænsningen mod det åbne land skal tilstræbes fastholdt. I Fingerplan 2007 er regionplanens retningslinie strammet op, idet det fastlægges, at der ikke må udlægges ny byzone inden for den 4. grønne ring. Det betyder, at der ikke kan bygges boliger på ny arealer i tilknytning til landsbyerne, medmindre der udarbejdes et tillæg til Fingerplan 2007, der ændrer bestemmelserne. Byrådet er imidlertid af den opfattelse, at der på baggrund af miljømæssige og landskabelige vurderinger, og den nuværende bebyggelsestæthed særligt i Ishøj Landsby bør være begrænsede muligheder for ny boligbebyggelse bl.a. på nedlagte gartneriarealer bebyggelse der underordner sig landsbyernes og landskabets karakter. Det er nødvendigt, at planlægge fremtidige udviklingsmuligheder for disse bysamfund, så de ikke går i stå. Landsbyerne skal udbygges med flere boliger, så de er bæredygtige og dermed fortsat kan bestå som velbevarede landsbyer i bylandskabet. Mange af de oprindelige bygninger i landsbyerne er velbevarede og bygaderne har stadig et landsbypræg. Det er nogle af Ishøj Kommunes særlige værdier, som ikke blot skal bevares men også styrkes. Udover at styrke aktiviteterne omkring Bredekærgård og naturskolen i Tranegilde ønsker Byrådet, at udvikle mulighederne for rekreativ udnyttelse af naturen i den øvrige del af det åbne land og etablere støttepunkter herfor på strategiske steder i kommunen. Den 4. Grønne Ring Byrådet vil understøtte og udvikle landsbyerne ved at: Udvikle landsbyerne som lokale og regionale udflugtsmuligheder, forbedre sikkerheden på vejene og den kollektive trafik fra og til landsbyerne, gøre landsbyerne til regionale støttepunkter for udflugtsmuligheder for borgerne, fastholde og værne om landsbyernes karakter, definere landsbyernes grænse mod det åbne land, Den Grønne Kile og Transportkorridoren, medvirke til at planlagte stiforløb etableres. De grønne kiler omfatter kilerne ved: 1 Sjælsø 2 Dyrhaven 3 Furesø 4 Hjortespring 5 Hareskoven 6 Vestskoven 7 Den Grønne Kile 8 køge Bugt Strandpark 9 Kalvebodkilen 10 Amager Strand De grønne ringe omfatter i dag: 11 Københavns indre fæstningsring 12 Vestvoldsringen 13 Mølleådal / Store Vejleådal 7

8 ERHVERVSOMRÅDERNE tema Selvom Ishøj er en relativt ung kommune har de to erhvervsområder nået en alder, hvor der på mange af erhvervsejendommene har ligget flere forskellige typer af virksomheder gennem årene. Det har resulteret i en løbende omdannelse. Ishøj har to erhvervsområder ved henholdsvis Ishøj Strandvej og ved motorvejene. I de tidlige år var lager, produktions- og transport- og håndværksvirksomheder dominerende. I dag oplever områderne en stigende interesse fra transportvirksomheder, en gros- og detailhandel samt forskellige former for erhvervsservice og administration. Områderne ændrer altså karakter, og det er vigtigt, at de kan det for fortsat at tiltrække virksomheder. Det har derfor været byrådets målsætning at få blødt op for stramme planbestemmelser fra overordnede myndigheder, f. eks. planbestemmelser for det store erhvervsområde, som fastlægger at administrations- og servicevirksomheder ikke må placeres her fordi de kun må ligge stationsnært. Det er vigtigt at pointere, at Byrådet er af den opfattelse, at fingerbyens håndflade og de indre byfingre bør betragtes som ét stationsnært område, som følge af god kollektiv trafikbetjening. Med omstillingen kommer erhvervsområderne til at tiltrække flere individuelle kunder i privatbiler samtidig med at last- og varebiltrafikken fortsat skal tilgodeses. Trafikbetjeningen af områderne og af de enkelte ejendomme er udformet på en anden tids præmisser. Det kan virke som spild af areal at hver enkelt ejendom på egen grund skal etablere tilkørsel og p- pladser. Det bør være muligt for erhvervsvirksomhederne at etablere fælles løsninger. Byrådet vil søge at få etableret ved dialog med virksomhederne i området. Belplantningsplan for Det store Erhvervsområde Byrådet vil udvikle erhvervsområderne, ved at: understøtte den igangværende fornyelse af områderne, sikre at trafikafviklingen i områderne sker så forholdet til det omgivende vejnet tilpasses den øgede trafik, samarbejde med virksomhedsforeningerne om at sikre tidssvarende planbestemmelser og fælles løsninger på tilkørsels- og parkeringsforhold, samarbejde med erhvervsvirksomhederne om områdernes drift og udvikling, være enkeltvirksomheder behjælpelige med at etablere sig i områderne, støtte og rådgive eksisterende virksomheder i forbindelse med udvidelse eller ombygninger. 8 Hængepil Trægruppe Trærække Syrenhegn

9 ERHVERVSOMRÅDERNE tema Der er et behov for at opstille fremtidsscenarier for trafikbetjeningen af erhvervsområderne, hvor også ovennævnte temaer indgår. Men trafikafviklingen på vejene til og fra erhvervsområderne, og koblingen til de overordnede regionale veje skal også indgå i scenarierne. For begge erhvervsområder er der dannet en Virksomhedsforening og der er siden sidste kommuneplanstrategi udarbejdet en erhvervspolitik for kommunen i samarbejde med repræsentanter fra erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne i Ishøj. Erhvervspolitikken viser, hvordan Ishøj Kommune i de kommende år vil arbejde for at tiltrække nye velfungerende virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Kommunen har endvidere i fællesskab med erhvervslivet udarbejdet en skilte- og beplantningspolitik for erhvervsområderne for at sikre en forskønnelse af området. Byrådet vil ved udviklingen af erhvervslivet og erhvervsområderne i Ishøj sammen med kommunerne i Vestegnssamarbejdet arbejde ud fra følgende fælles strategi og handlingsplan: Områdernes udvikling at udlæg af nye - og omdannelse af eksisterende erhvervsområder sker på baggrund af en overordnet arbejdsdeling for Vestegnen, at erhvervsområderne videreudvikles individuelt ud fra det enkelte områdes forudsætninger: betjening med infrastruktur, nuværende anvendelse og udviklingspotentiale, at omdannelse og udvikling udføres i tæt samarbejde med grundejere og virksomheder. Nye samarbejdsformer afprøves, og grundejere og virksomheder inddrages tidligt i processen. Trafikbetjening at der sker udbygning af den tværgående infrastruktur, at der sikres fremdrift i det videre arbejde for etablering af en letbane langs Ring 3, at sikre, at interessenterne omkring Ring 5 samles, og at der er fremdrift i det videre arbejde med Ring 5, at sikre at projekterne for udbygning af den tværgående infrastruktur fremmes af staten og øvrige relevante parter. Belplantning på Industribuen A D E Hængepil Trægruppe Syrenhegn Beskæftigelsesfremme at sikre en øget beskæftigelse for de unge, samt for gruppen af ledige gennem uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken, etablering af Vestegnens Netværk for Unge og Uddannelse. Målet er at væsentligt flere unge på Vestegnen gennemfører en ungdomsuddannelse. Netværket arbejder henimod regeringens målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015, etablering af Vestegnens Netværk for Øget Beskæftigelse. Netværket skal konkret arbejde for at øge beskæftigelsesgraden for ledige med ikke-vestlig baggrund og nedbringe andelen af sygedagpengeforløb for de langtidssygemeldte. DET STORE ERHVERVSOMRÅDE INDUSTRIBUEN 1:1000 UDSNIT 1 9

10 DET ÅBNE LAND tema Ishøjs landområder er gammelt kulturlandskab med frugtbare jorde på morænesletten Heden mellem København og Roskilde. Det åbne land rummer store landskabsog naturkvaliteter, der gør det attraktivt at bo og arbejde i Ishøj. Samtidig er der i hele hovedstadsområdet i disse år et markant pres på det åbne land i form at byggeri og færdselsårer. Det kræver, at der findes en balance mellem benyttelse og beskyttelse. Derved sikres fortsat god adgang til både fritidsarealer, dyrkede arealer og natur. Planlægning og forvaltning af det åbne land er en helt ny opgave for kommunerne efter kommunalreformen. Ishøj Kommune er i modsætning til mange andre hovedstadskommuner - beriget med store åbne områder langs kysten og omkring Tranegilde, Torslunde og Ishøj Landsby. Da det åbne land ikke stopper ved kommunegrænserne er der store gevinster i at koordinere planlægningen med nabokommuner, så der opnås en helhedsorienteret forvaltning af Vestegnen. Det åbne landbrugsland Store arealer i Ishøj er en del af grønne kiler, der på kryds og tværs forbinder natur og landskaber i hovedstadsområdet. I 2006 tilsluttede Ishøj sig en udvidelse af Den Grønne Kile. Kommunen vil her arbejde for at udvikle rekreative arealer og stier, ligesom en stor af kilen fortsat bør kunne opleves ved karakteristiske åbne 10 marker med det vide udsyn. Den nordlige del af kommunen er ifølge Fingerplan 2007 udlagt til transportkorridor til kommende infrastrukturanlæg. Her må ikke udlægges arealer til byggeri, plantes større skove og lignende. Til gengæld er der gode muligheder for at bevare og udvikle de fine natur- og landskabskvaliteter, der er i området. På nationalt plan overvejes det om en udbygning af jernbanekapaciteten fra København til Ringsted skal ske ved at bygge en helt nye bane. I givet fald er der planer om at den i Ishøj skal føres langs motorring 4. I de kommende år vil der som følge af den igangværende nationale vandplanlægning ske store forandringer med åer, søer og kystnære farvande, da Miljømålsloven sætter krav om bedre vandkvalitet. Vandplanlægningen vil også fokusere på at genskabe nogle af de oprindelige kvaliteter i landskabet som våde enge og naturlige slyng på vandløbene. Det vil kræve massive investeringer, men det vil samtidig give en række fordele for naturen og borgerne. Oversvømmelser som følge af store regnskyl vil kunne styres bedre, vandkvaliteten i Køge Bugt vil blive forbedret og de genskabte vandlandskaber vil kunne byde på en lang række rekreative oplevelser og aktivitetsmuligheder. Det Grønne Håndtryk - Den Grønne Kiles forlængelse

11 DET ÅBNE LAND tema Det åbne kystlandskab Som noget særligt i hovedstadsområdet er der i Ishøj et meget bredt åbent kystlandskab med store naturkvaliteter. Ishøj Havn har stor erhvervsaktivitet og potentiale, i og med at den rummer regionens største koncentration af virksomheder indenfor salg og service af lystfartøjer og maritimt udstyr. Sammen med de mange besøgende til Arken og badestranden gør det, at Ishøj i dette område har sit bedste udstillingsvindue. Området er kendt for fuglelokaliteter ved Lille Vejlesø og Jægersø, sportsfiskemuligheder ved Store Vejleås udløb samt havnelivet på Ishøj Havn. Ishøj Byråd vil prioritere udviklingen i dette område højt, da det har stor betydning for borgernes velfærd, fritidsmuligheder, rekreation og sundhed. Desuden kan det markedsføre Ishøj Kommune på nationalt plan og tiltrække såvel turister som nye borgere. Strandparken er af de fleste forbundet med Ishøj, i kraft af sin størrelse, og Arken. Mindre kendt er området omkring Tranegilde med Ishøj Dyrepark, de mange småskove og Tranegilde Mose. Helt ukendt for de fleste er det storslåede herregårdslandskab vest for Torslunde og den nye skov her. Ishøj er den kommune på Vestegnen, der har de mest forskelligartede landskaber: Strand, klit, eng, moser, søer, ådale, gartner- og landbrugsjorder, herregårdslandskab og skov. Ishøj skal forbindes med dét, vi har. Natur og landskaber af høj kvalitet med en bred vifte af unikke friluftsaktiviteter og naturoplevelser. Ishøj vil være kendt for Vestegnens mest attraktive landskaber. Vi har vist, at vi både kan selv og kan løfte i flok med nabokommuner. Luftfoto af Ishøj Havn Byrådet vil: udarbejde en natur- og landskabsplan, der sikrer både naturbeskyttelse og benyttelse, så det bliver endnu mere attraktivt at bo og arbejde i Ishøj, fremme borgernes livskvalitet og sundhed ved motion og oplevelser i natur- og landskabsområder, sikre at planlægning af større infrastrukturanlæg, veje, jernbaner, ledninger etc. sker med optimale miljømæssige løsninger og høj kvalitet i den landskabelige indpasning og udformning, udvikle rekreative arealer, stisystemer og formidling både i det åbne land og i de grønne kiler: Strandparken, Den Grønne Kile og Store Vejleådalen, implementere vandkravene i Miljømålsloven på en måde, hvor det skaber forbedrede livsvilkår for både natur og mennesker, sikre bæredygtig udnyttelse af Ishøjs grundvand, udvikle kystlandskabet med urbanisering og fritidsaktiviteter og indtjeningsmulighederne fra dem. 11

12 DET ÅBNE LAND tema Byrådet vil ved planlægningen af det åbne land i Ishøj sammen med kommunerne i Vestegnssamarbejdet arbejde ud fra følgende fælles strategi- og handlingsplan: at Vestegnens landskaber og natur forvaltes og udvikles efter bæredygtige principper. Både natur- og kulturlandskaber skal tilgodeses gennem en balance mellem beskyttelse og benyttelse. Landskaberne skal have en høj kvalitet og variation af både arter og naturtyper, at fremme mulighederne for kulturelle friluftsaktiviteter i landskabet og skabe sammenhæng til oplevelsesøkonomien, at fremme borgernes livskvalitet og sundhed ved mulighed for motion og oplevelser i natur- og landskabsområder, at sikre at planlægningen af kommende større infrastrukturprojekter sker med optimale miljømæssige løsninger og høj kvalitet i den landskabelige indpasning og udformning, at øge tilgængeligheden og udvikle og forvalte arealerne både i de eksisterende grønne kiler og ringe, samt i de nye kileforlængelser og den fjerde grønne ring, at sikre sammenhæng i stisystemerne på Vestegnen. Solitære egetræer ved Benzonsdal 12

13 geografi BYOMRÅDET Byområdet Byområdet afgrænses af Køge Bugt Motorvejen, af Stationsvejen vest for Køge Bugt Motorvejen, af Vejleåvej kommunegrænsen mod Vallensbæk og Greve, samt Strandparken. Fingerplan 2007 pålægger kommuner med knudepunktsstationer som Ishøjs at tilstræbe høj tæthed i det stationære område, dvs. i en radius af 1200 m fra stationen. Der skal tilstræbes bebyggelsesprocent på mindst 100 i områder for kontor og centerformål og mindst 25 boliger pr. hektar i boligområder, svarende til en grundstørrelse på 400m² pr. bolig inklusive færdselsarealer og grønne områder. Med Fingerplan 2007 er det stationsnære område udvidet fra 1000 m til 1200 m, således at stort set hele byområdet er stationsnært, bortset fra det store erhvervsområde. I planerne for hovedstadsregionen indgår etablering af en letbane som Byrådet ønsker føres til Ishøj. Linjeføringen vil afhænge af, om der er trafikalt underlag for banen. For at sikre dette underlag, vil det være en fordel med flere boliger og flere erhvervsaktiviteter i det stationsnære område. Byrådet vil ved udarbejdelse af ny kommuneplan, revidere plangrundlaget så det lever op til intentionerne i Fingerplanen og understøtter etablering af en letbane. Og Byrådet vil støtte realisering af konkrete projekter der fremmer intentionerne. Etageboliger Nogle af etageboligområderne rummer mulighed for at øge boligantallet enten ved tilbygning af flere etager eller ved fortætning. Konkret vil der kunne ske forøgelse af boligrummeligheden gennem tilbygning af tagetage på huse med flade tage eller indretning af boliger i eksisterende tagetager eller der kan ske nybyggeri på friarealer. Det vil være muligt at etablere et ret stort antal boliger i de eksisterende boligområder, og det vil nogle steder kunne ske, uden at bebyggelserne kommer til at adskille sig i tætheder fra andre etagebebyggelser i kommunen. Realiseringen af denne rummelighed afhænger i væsentligt omfang af ejernes villighed til at medvirke. Potentialet for nybyggeri anslås til ca. 750 boliger i etageboligområderne. Der kan som eksempel på forøgelse af boligantallet henvises til de tagboliger, der er etableret i forbindelse med den vellykkede tagrenovering af Vildtbanegård. Ligeledes er der ved renovering af Vejleåparken, fundet plads til opførelse af nye familieboliger og ungdomsboliger, indrettet gode familieboliger ved opførelse af tagboliger, samt skabt gode torumsboliger ved sammenlægning af små utidssvarende hybler. Vejleåparken er et eksempel på en meget omfattende igangværende renovering, der allerede har vist resultater med hensyn til byrådets målsætning om at gøre det attraktivt at bosætte sig i kommunen. Der er stadig mulighed for yderligere indpasning af boliger i bebyggelsen. I boligbebyggelsen Ishøj Centrum er kommunen i samarbejde med beboerne og med støtte fra Socialministeriet i gang med en omfattende områdefornyelse. Hovedformålet med fornyelsen er at skabe et attraktivt, fremtidsorienteret og åbent byområde, som gør det mere tiltrækkende at bo og færdes i området. Områdefornyelse omfatter renovering af friarealer, stier og p-arealer m.v. Der lægges vægt på at skabe en god forbindelse til Ishøj Bycenter og Station. Desuden skal bebyggelsens beliggenhed på Kunstaksen til Arken markeres. Områdefornyelsen løber frem til Byområdet Ishøj Landsby og det åbne land 3. Tranegilde samt det åbne land øst og vest for motorring 4. Torslunde og det åbne land 5. Strandparken og Ishøj Havn Vejleåparken Vejleåparken, familieboliger De geografiske delområder meter

14 BYOMRÅDET geografi Kunstmuseet Arken er et væsentligt aktiv for Ishøj. Museet tiltrækker turister og sætter Ishøj på landkortet. Museet er en konstruktiv samarbejdspartner med ønske om at bidrage til udviklingen i lokalområdet. For at skabe en oplevelsesrig rute til Arken, etableres Kunstaksen som strækker sig fra bymidten gennem Ishøj Centrum og parcelhusområdet ved stranden til Arken. Via Kunstaksen skal beboere og besøgende bringes ad en oplevelsesrig rute fra stationen - og skal bydes på oplevelse af kunst på vejen til museet. I Gadekæret og Vildtbanegård igangsættes i de kommende år helhedsplaner for renovering, og samtidig finder Byrådet, at der bør ses på mulighederne for at udnytte ledige arealer i bebyggelserne. I Centerparken er der mulighed for at bygge tagboliger. Det vil være boliger der ligger tæt på butikker og serviceydelser i bycenteret og hvor man kan gå direkte til stationen uden at skulle udendørs. Ligeledes vil der i Tranebærhaven være mulighed for at supplere med flere boliger. Parcelhuse og rækkehuse Langt den overvejende del af parcel- og rækkehusene ligger inden for det stationsnære område. Der er tale om relativt ny områder, hvor det ikke er er muligt at omdanne til væsentlig større tæthed, således som Fingerplan 2007 lægger op til. Med det nye bygningsreglement ændres bebyggelsesprocenterne for parcelhusområder sig fra 25 til 30 hvilket svarer til den praksis som kommunen i de senere år har haft ved at dispensere til 30 % i parcelhusområderne. I forbindelse med udarbejdelse af den ny kommuneplan bør det derfor overvejes generelt at hæve bebyggelsesprocenterne i rammeområderne for lave boliger,. Det kan være med til at gøre boligmassen mere attraktiv, at der kommer større boliger. Stationsforpladsen Der er fuld gang i planlægningen af ændret udformning og udnyttelse af Stationsforpladsen, dvs. arealet afgrænset af banelegemet, Ishøj Stationsvej, Vejlebrovej, Stenbjerggårds Allé. Arbejdet forestås af en styregruppe med politikere og repræsentanter fra boligbebyggelsen Ishøj Centrum, og koordineres med områdefornyelsen af Ishøj Centrum. Der er behov for bedre parkeringsforhold og for en ændret disponering af bus- og taxaholdepladser. For at skabe en bedre forbindelse mellem stationen og bycenteret til Ishøj Centrum skal Vejlebrovejs barrierevirkning fjernes. Derfor er der planer om at neddrosle hastigheden på vejen og nedgradere vejen fra 4 til 2 spor. Samtidig er der overvejelser om at lukke Stenbjerggårdsallé (evt. bortset fra en bussluse) ved udmunding i Vejlebrovej, da hovedparten af trafikken på Vejlebrovej kommer via Stenbjerggårdsallé. Kunstaksens forløb gennem centrale del af Ishøj Kommune 14 Byrådet vil iværksætte forsøg med trafikomlægninger, inden der tages endelige beslutninger om neddrosling af trafikken og trafikomlægninger. For at finansiere disse tiltag påtænkes ledige arealer solgt med henblik på nybyggeri. Der kan tæn-

15 geografi BYOMRÅDET kes såvel erhverv (administration og liberale erhverv) som boliger eller en kombination heraf. Byggeriet kan opføres som etagebyggeri, afstemt efter de omkringliggende bebyggelser. Ved udformning af planerne bliver der lagt vægt på at sikre, at en fremtidig letbane med forbindelse til Vallensbæk-Glostrup-Lyngby kan føres frem til stationen. Centerfunktioner Bycentret har siden den sidste kommuneplanstrategi gennemgået en gennemgribende renovering og udbygning. Byrådet har nu igangsat en renovering af Byhaven. Spejlbassinet vil blive omlagt, Renovering af Byhaven således at arealet kan benyttes til ophold og udnyttes bedre ved arrangementer i Byhaven. Vandelementet vil dog blive fastholdt ved opstilling af en vandtrappe og en vandkunst. Ved strukturreformen har kommunen overtaget Stationsvejen fra amtet. Det giver mulighed for at skabe en helt ny adgang til Ishøj Bycenter. Overvejelserne går på at etablere en rundkørsel på Stationsvejen ud for Bilka-indgangen og via denne skabe adgang til centret. Rundkørslen og forpladsen ønskes udført som portal til bycenter og rådhus. Forpladsen ved indgangen til rådhuset skal frigøres for parkering og gives en smuk udformning, der er en rådhusplads værdig. Anvendelse af den såkaldte Kulturhusgrund er uafklaret. Byrådet vil aktivt gå i gang med at afklare hvilke funktioner, der kan placeres her og hvorledes sammenhæng til centret kan skabes. Erhverv det lille erhvervsområde Erhvervsområdet ved Industrivangen og Industriskellet er af ældre dato. I de senere år er der kommet gang i fornyelsen af området ud mod Ishøj Strandvej med etablering af dagligvarebutik og fornyelse af bilforhandlerbutikker. Der er ønske fra erhvervsdrivende om at kunne få lov til at etablere tilkørsel fra Ishøj Strandvej. Området ligger stationsnært, med mulighed for at placere service- og administrationsvirksomheder. strationsprægede virksomheder? Erhverv - det store erhvervsområde ved Vejleåvej Det store erhvervsområde er ikke stationsnært, og det er ikke lykkedes at få ændret stationsnærhedsprincippet afgørende. Det er dog siden sidste kommuneplanstrategi ved en omdannelsesproces langs Industribuen lykkedes, at indpasse et område til butikker med salg af pladskrævende detailhandelsvarer. Der er etableret en virksomhedsforening i området og kommunen har i samarbejde med erhvervsvirksomhederne gennemført initiativer omkring skiltning og beplantning samt belægninger for at få forbedret dets fremtræden. Det har givet et helt nyt liv i erhvervsområdet, og har den effekt at det tiltrækker andre butikker, som finder kundetilstrømningen til området attraktiv. Byrådet er positivt indstillet over for at lukke op for trafik til erhvervsvirksomhederne med adgang til Ishøj Strandvej med en tilkørsel fra Ishøj Strandvej. Forudsætningen herfor er at vejen ombygges, evt. i lighed med udformningen i nabokommunerne. Byrådet ønsker at se nærmere på områdets fremtid, da det ligger strategisk vigtigt med god kollektiv trafikbetjening på grund af stationsnærheden og god biltilgængelighed fra Ishøj Strandvej. Skal der satses på en omlægning fra de mere traditionelle erhverv der præger området til mere service-, salgs- og admini- Ud over egnetheden til pladskrævende varegrupper er området på grund af nærheden til det overordnede vejnet særdeles velegnet til transportvirksomheder. Virksomhederne beliggende ud til Industribuen ligger i dag noget skjult og mange har indgang fra den anden side af bygningen. For at skabe en bedre sammenhæng og gøre området pænere, er det fra flere sider foreslået, at virksomhederne beliggende ud til Industribuen i højere grad markerer sig mod vejen, således at denne fremstår som en slags erhvervshovedstrøg i kommunen. 15

16 geografi BYOMRÅDET Det skal der ske i byområdet ifølge planstrategi 2007: byomdannelse og indpasning af suppleringsbyggeri i overensstemmelse med intentionerne i Fingerplan 2007, antallet af etageboliger øges ved suppleringsbyggeri og etageboligområderne støttes i bestræbelser på renovering og modernisering, bebyggelsesprocenten hæves i de rækkehuse og boligområder, hvor det er hensigtsmæssigt, understøtte etablering af en letbane og friholde en tracé til at føre en letbane til Ishøj, renovere byhave og rådhusets forplads, etablere rundkørsel på Stationsvejen og via denne komme ad fordøren til Rådhuset, til Bycenter og Bilka, nærmere vurdere det lille erhvervsområdes fremtidige anvendelse set i forhold til de særlige muligheder der er som følge af beliggenheden, byrådet vil i samarbejde med virksomhederne se på trafikbetjening af Industriområdet og behovet for ombygning af Ishøj Strandvej, færdiggørelse af planer for renovering af stationsforplads og påbegyndelse af realisering med indpasning af letbane, ny busterminal, nye p-pladser, byggeri og neddrosling af Vejlebrovej, etablering af Kunstaksen fra Bycenter til Arken påbegyndes. Forslag til omdannelse af arealerne omkring Ishøj Bycenter 16

17 ISHØJ LANDSBY OG DET ÅBNE LAND geografi Området afgrænses mod vest af Køgevej, mod nord af Ishøj Stationsvej, mod øst af Vejleåvej og mod syd af kommunegrænsen mod Greve langs Lille Vejleå. Hele området, på nær området nordvest for Ishøj Landsby, indgår i Den Grønne Kiles forlængelse, der er indarbejdet i Fingerplan Der skal være grønne områder i hovedstadsregionen, således som Fingerplan 2007 har som et af sine grundlæggende principper. Ishøj kommune har sammen med 13 beliggenhedskommuner underskrevet det såkaldte grønne manifest. Her forpligter kommunerne sig til at fremme den rekreative udnyttelse af de grønne områder og fastholde deres naturværdier og mangfoldighed og at værne om visionen om Et af verdens bedste rekreative landskaber. Ishøj Landsby er den største landsby i Ishøj Kommune og er placeret i et fritidsog kulturlandskab, med åbent land mod nord, golfbane og kolonihave mod syd. Udover boliger, har landsbyen en række servicefunktioner der betjener området: skole, institutioner, forsamlingshus m.v. For at lægge en langsigtet plan for landsbyens fremtidige udvikling, herunder understøtte og fastholde de eksisterende byfunktioner, har kommunen sidst i 2006 igangsat en helhedsplanlægning i samarbejde med en lokalt nedsat arbejdsgruppe. Helhedsplanen for Ishøj Landsby skal lægge en overordnet ramme for udviklingen i landsbyen. Emner for planen er bl.a.: at indkredse hvilke initiativer der skal til, for at fastholde og tilføre området serviceydelser, at sikre fremtiden for Ishøj Skole, at opnå balance i befolkningssammensætningen, at fremme rekreativ udnyttelse af grønne arealer (til lokale og regionale formål), at fremme større trafikal sikkerhed, at afgrænse udbygningsmuligheder for ny boliger i landsbyen. Baldersbækken - strækningsanalyse ÅBENT LAND NYERE LANDSBY Grønt rum Grønt rum De resterende landbrugsarealer sydøst for landsbyen bør udvikles i tilknytning til en eventuel ny station for en højhastighedsbane. Disse arealer er i øvrigt et vigtigt rekreativt forbindelsesled i regional sammenhæng som forlængelse af Den Grønne Kile. Analyse af Balderbækkens strækning gennem Ishøj Kommune Udsigt Regionalt støttepunkt REKREATIVT LANDSKAB Kirke Gadekær Gårde HISTORISK LANDSBY Overdrev Gårde ÅBENT LAND Det skal ske ifølge Planstrategi 2007: færdiggørelse af Helhedsplan der fastlægger rammerne for den fremtidige udvikling af Ishøj Landsby, påvirke de overordnede myndigheder til at udarbejde et tillæg til Fingerplan 2007 der muliggør en udbygning af landsbyen bl.a. på arealerne mellem Ishøj Skole og Vestervang, forbedre de grønne elementer og aktivitetsmuligheder i landsbyerne f.eks. i form af legepladser, øge tilgængeligheden til rekreative områder, skoler og øvrige institutioner, forbedre sikkerheden på vejene og forbedre den kollektive trafik fra og til landsbyerne, planlægge og etablere et regionalt støttepunkt for den rekreative udnyttelse af naturen, sikre en fastholdelse af Ishøj Skole, omdanne smedearealet ved gadekæret til et kommunalt grønt område, frilægge og oprense gadekæret og Baldersbækken på de strækninger, hvor det er muligt, iværksætte vandforbedring, restaurering og naturgenopretning af Lille Vejleå og Baldersbæk, udvikle yderligere adgangsmuligheder på golfbanen i samarbejde med banens ejere. 17

18 TRANEGILDE SAMT DET ÅBNE LAND ØST OG VEST FOR MOTORRING 4 Tranegilde landsby, midt i Den Grønne Kile er den mindste landsby i kommunen, og omfattet af en bevarende lokalplan der sikrer de smalle, snoede gadeforløb og gamle bygninger. Tranegilde er yderligere et regionalt udflugtssted med mange kulturelle tilbud, bl.a. Ishøj Børneteater samt Bredekærgård med dyreliv, jazz-arrangementer, lokalhistorisk museum og et arbejdende landbrug fra 30 erne. Området afgrænses mod vest af Køgevej, mod nord af kommunegrænsen mod Høje- Taastrup, mod øst af kommunegrænsen mod Vallensbæk og mod syd af Ishøj Stationsvej og Køge Bugt Motorvejen. Området gennemskæres af motorring 4. Stort set hele området indgår i Den Grønne Kile og dennes forlængelse. Den Grønne Kile indgår i den øst-vest forløbende transportkorridor, der er en arealreservation, fastlagt i Fingerplan 2007, til eventuelle fremtidige infrastrukturanlæg, f.eks. veje, jernbaner, ledninger. Området omkring Tranegilde udgør den vestligste del af Den Grønne Kile med store enge, småskove, vandhuller, Store Vejleå og den Tranegilde Mose. I området har kommunen tre steder naturformidling for alle aldre; på Naturcentret, Bredekærgård i landsbyen samt i Dyreparken. Der er to primitive overnatningssteder ved Frydekær samt et kogræsserlaug i Tranegilde Mose. Området er arkæologisk rigt med bl.a. resterne af Tranegilde Kirkegård. 18 Områdets landskabselementer lægger op til, at der kunne skabes et mere varieret naturliv f. eks. ved at mosen reetableres som vådområde. Området vest for motorring 4 er i dag landbrugsland bestående af større eller mindre gårde. Skal borgerne have større glæde af området bør det udvikles, særligt med hensyn til tilgængeligheden til området i lighed med den nu etablerede natursti fra Strandparken til Hedeland, der forløber igennem området. Det kan ske i kommunalt regi som Ishøjs nuværende del af Den Grønne Kile eller eventuelt i et samarbejde med de private grundejere. Området indeholder store vandressourcer, som det vil være naturligt at anvende lokalt, for at øge forsyningssikkerheden, for at opnå en større kommunal egen indvinding, og for at sikre en bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne på Sjælland. Der er fremskredne planer om en højhastighedsbane til Tyskland gennem området, og der er foretaget arealreservationer til en linjeføring langs vestsiden af erhvervsområdet ved Vejleåvej og videre langs Vallensbæksøerne. Etableres banen vil det ændre planforudsætningerne i området væsentligt. Dyreparken Port til Dyreparken Bredekærgård Dyreparken Det skal ske ifølge planstrategi 2007: genevirkningerne ved en højhastighedsbane skal reduceres mest muligt, Tranegilde landsbys karakter skal fastholdes, der skal etableres vandindvinding vest for motorring 4 og området skal yderligere udvikles rekreativt til Ishøj Dyrehave med fx med hjortebestand, udsigtsbakke, nyttehaver, rideaktiviteter o. lign., sikre sammenhæng og identitet i områdets kommunale formidlingstilbud, reetablere vådområde i hele eller dele af Tranegilde Mose som led i opfyldelse af Miljømålsloven, udvikle anden anvendelse af nedlagte gartnerier fx i form af gartnerimuseum med tilknytning til Bredekærgård og i samarbejde med Kroppedal, sikre og udvikle området som lokalt og regionalt udflugtsmål. geografi

19 TORSLUNDE OG DET ÅBNE LAND geografi Torslunde er kommunens næststørste landsby, og er omfattet af en bevarende lokalplan til sikring af byens karakteristiske beliggenhed på skråningen af ådalen mod Lille Vejleå. Området afgrænses mod vest og nord af kommunegrænsen mod Høje-Taastrup, mod øst af Køgevej og mod syd af kommunegrænsen mod Greve, der på en lang strækning følger Benzonsbæk. Der er stort set kun forbindelse til og fra området via Torslundevej, hvor der i 2006 er etableret en cykelsti fra Torslunde til Ishøj Landsby. Til fods er der desuden forbindelse til såvel Hedeland som Strandparken ad en regional natursti. Området nord for Torslundevej er præget af lukkede nord-syd gående småveje og mindre ejendomme. Torslunde landsby ligger på kanten af Lille Vejleå som båndby på begge sider af Torslunde Bygade. I den østlige del af landsbyen er Ellekilde, under udstykning til enfamiliehuse. Byrådet har vedtaget en lokalplan for området, i respekt for landsbyens karakter. Området er arkæologisk rigt og indeholder betydeligere fortidsminder. Det mest karakteristiske i området er Lille Vejleådalen og det åbne herregårdslandskab, hvoraf en del er beskyttet af en landskabsfredning. Området rummer store vandforekomster, der primært indvindes ved Solhøj Kildeplads. Her har Skov- og Naturstyrelsen købt en mindre skov som første skridt i en landskabsplanlægning, der på sigt kan udvikle sig til et 300 hektar skov- og naturområde til sikring af grundvandsindvinding. Etableringen er afhængig af lodsejernes frivillige afståelse af arealerne. Byrådet bakker op om projektet. Udstykninger ved Ellekilde * 3 17 * * 15 * Mulighed for skrænthuse * 6 Lille Vejleå er i høj grad påvirket af vandindvinding ved Solhøj Kildeplads og Thorsbro Vandværk, dels i form af lav vandstand, dels i form at fliselagt forløb i en strækning på ca. 1,5 kilometer langs landsbyen. Det er Byrådets ambition gradvist at omdanne den flisebelagte å til et mere naturligt forløb. Den planlagte linieføring af Ring 5 gennemskærer områdets vestlige del i nordsyd-gående retning * 8 13 * Det skal ske ifølge Planstrategi 2007: fortsat støtte etablering af et større skov- og naturområde ved Solhøj Kildeplads i samarbejde med Høje Taastrup Kommune, fastholde og værne om Torslunde landsbys karakter, foretage naturgenopretning i området f.eks. frilægning af Lille Vejleå på de strækninger, der er fliselagt, etablering af fælleshus og boldbane til erstatning for de muligheder som tidligere var til stede på Ellekilde skole, sikre fortsat kollektiv trafikbetjening af Torslunde. Lille Vejleå Benzonsdal 19

20 STRANDPARKEN OG ISHØJ HAVN Området afgrænses mod syd af kommunegrænsen mod Greve, mod vest af parcelhuskvarteret i strandområdet samt Ishøj Strandvej, mod nord af kommunegrænsen mod Vallensbæk langs Store Vejleå og mod øst af Køge Bugt. Geografisk kan området opdeles i følgende delområder : Havnen, hvor en ny lokalplan giver et spændende afsæt for udvikling af havn og byggeri. Museet Arken og omgivelserne, hvor der på sigt kan udvikles en lagune eller sø. De gamle strandenge, der bør bevares som åbne engområder med frit udsyn. Strand og klit, der fortsat skal udvik les, så der sikres optimale muligheder for badning, rekreation og motion. gende til området. Havnen, Strandparken og museet udgør et 3-strenget potentiale, der endnu ikke er udnyttet fuldt. Havnen har en nøglerolle. Ishøj Byråd har derfor vedtaget en ny lokalplan for Ishøj Havn i Lokalplanen giver mulighed for at udvide lystbådehavnen, i form at nye øer. Desuden vil der i begrænset omfang kunne opføres nybyggeri til servicevirksomheder, klubhuse og andre funktioner med naturlig tilknytning til havnen. På sigt håber Byrådet, at det også vil være muligt at skabe et mere bypræget havnemiljø. Ishøjs kystlandskab er skabt til strand- og havnerelateret friluftsliv. Dette bør fortsat prioriteres højt, samtidig med at der iværksættes tiltag, der udvikler området til et regionalt maritimt knudepunkt. Fremtidige forhold i Ishøj Havn Det skal ske ifølge Planstrategi 2007: iværksætte yderligere havneudvikling, så Ishøj Havn kan videreudvikles som den mest attraktive fritidshavn i bugten, et maritimt knudepunkt i Øresundsregionen, skabe grobund for aktiviteter til fremme af sundhed, natur- og kulturoplevelser samt oplevelsesøkonomi, arbejde for en detaljering af land skabet ved Ishøj Tange med promenader, sikre en fortsat afbalancering af naturbenyttelse, -formidling og - beskyttelse ved at udarbejde en samlet plan for hele området. Strandparken ejes af interessentskabet Strandparken I/S. Her må udviklingen ske indenfor rammerne af interessentskabet, hvor der også fremover vil være et stærkt fokus på rekreative udfoldelsesmuligheder. Men da Strandparken fra og med 2007 forvaltes af Ishøj Kommune og kommunen ejer såvel Ishøj Havn som strandengene mod Ishøj Strandvej, er der gode muligheder for at en samlet forvaltning af området. Ishøj Havn, Strandparken og kunstmuseet Arken trækker sammen mange besø- 20 geografi

21 HENSIGTSERKLÆRING OM ISHØJ OG TORSLUNDE LANDSBYER I forbindelse med drøftelserne om budget 2008 og overslagsårene og arbejdet med helhedsplanen for Ishøj Landsby, vil byrådet arbejde for: at Ishøj Landsby med respekt for den udvidede grønne kile og den grønne ring, som det fremgår af det vedtagne landsplandirektiv Fingerplan 2007, får mulighed for en fremtidig udvikling og udbygning med udlæg af nye byzonearealer, som sikrer en god udnyttelse af den allerede etablerede infrastruktur, så der bl.a. sikres Ishøj Skole et elevgrundlag til en 2-sporet skole fra klasse og opførelse af tilsvarende nye daginstitutioner, at større parceller, inden for den afgrænsning der kan forhandles på plads med Miljøministeriet, kan udstykkes til villaparceller, at der i 2008 opføres en ny og større integreret daginstitution ved den nuværende institution Vestervang til afløsning af Tussenelda, at den integrerede institution Tussenelda og det gule hus ved Ishøj Skole nedrives og grundarealet anvendes til en kommende udbygning af Ishøj Skole med en indskolingsafdeling og en ny SFO. Udbygningen forventes i 2009 og 2010, at Ishøj Al-klubs afdeling i Kirkebjerg Vænge, når den nye SFO er opført, frigøres til salg som en villaejendom. Pavillonen flyttes til anden anvendelse, at Ishøj Al-klubs afdeling i hovedbygningen på Ishøjgård, efter flytningen til ny SFO, anvendes til en del af Ishøjgårdprojektet (Mjølnerbørnene), som tidligere godkendt af Byrådet, at den fremtidige anvendelse af Kirkebjerggård, når Ishøj Skole ikke mere skal anvende en del af lokalerne, drøftes i Byrådet formentlig i Det skal undersøges, om lokalhistorisk Arkiv kan placeres på Kirkebjerggård og få bedre faciliteter, at omsorgscentret Torsbo udbygges med ny samlingssal i 2007/2008 og de gamle plejeboliger renoveres, og der opføres et antal nye plejeboliger i 2008/2009, at der optages forhandling om overtagelse af Ishøj Smedje, når den nuværende smed Preben Andersens forretning ophører, dog senest i 2010, med henblik på at arealet miljørenses og indgår i et kommunalt grønt område fra Ishøj Bygade over gadekæret mod Ishøjgård, at der anlægges en offentlig legeplads i Ishøj Landsby, at trafikforholdene fra Ishøj Bygade ad Pilemøllevej vurderes når den nye afdeling af kolonihaverne ibrugtages. Formentlig skal Pilemøllevej lukkes ved ny adgangsvej til de nye kolonihaver, at mulighederne for en mindre udstykning i Torslunde udnyttes, at Mjølnerhuset flyttes til et areal ved Torslunde Landsby, hvor der også anlægges en mindre boldbane og en mindre legeplads. at Brugsens ejendom nedrives og grunden udstykkes i 3 villaparceller. Nettosalgsprovenuet anvendes til delvis finansiering af ny Tussenelda, 21

22 VESTEGNEN I UDVIKLING - BYER I BEVÆGELSE Ishøj Kommune indgår sammen med 7 andre kommuner på Vestegnen i Vestegnssamarbejdet. Der er udarbejdet et fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier omhandlende følgende fem temaer. Fælles udviklingsperspektiv På Vestegnen er der lang tradition for forandringer. Her er en entreprenørånd, som præger byer og landskab, kultur- og erhvervsliv, og som har lagt fundamentet for det videre arbejde med at skabe fremtidens Vestegn. Vestegnen er helt sin egen, men ikke sig selv nok. Her findes et aktivt byliv med nærhed og sociale relationer. Samtidig er Vestegnen en del af Hovedstadsområdet. Det giver let adgang til et stort arbejdsmarked, kulturelle tilbud, uddannelser og infrastruktur. På Vestegnen er der nærhed og samtidig udsyn. På Vestegnen er der mange forskelligartede landskaber i tæt kontakt til byområderne. Her er et stort og varieret udbud af unikke friluftsaktiviteter. Her er plads til både den stille fordybelse og den aktive brug af naturen. 22 Overordnet Vision for Vestegnen i 2020 Kommunerne i Vestegnssamarbejdet arbejder i fællesskab for en helhedsorienteret udvikling. Der fokuseres på udvikling af byer, det åbne land, infrastruktur, erhverv, kultur og mennesker. Udviklingen er til gavn for Vestegnens borgere og erhvervsliv samt Hovedstadsområdet i øvrigt. Udviklingen formes i fællesskab, og det fælles arbejde giver styrke, troværdighed og alsidighed. Vestegnen er et netværk af selvstændige bysamfund med mange fælles karakteristika og en fælles identitet. Kommunerne samarbejder om kommuneplanlægningen og udnytter og udvælger sit fokus i samarbejdet der, hvor udvikling i fællesskab kan give effektivitet og kvalitet. Kommunerne i Vestegnssamarbejdet arbejder i fællesskab med målrettet branding og profilering af Vestegnen både eksternt til omverdenen og internt til kommuner, virksomheder og borgere. Branding af Vestegnen understøtter og binder fokusområderne sammen. Friluftsaktivitet i det åbne land Vestegnen vil i 2020 være kendt for : Fornyelse: Nyskabende, kreative og bæredygtige løsninger. Balance: Sammenhæng mellem arbejde, boliger, uddannelse og fritid. Samarbejde, åbenhed og tolerance: Kommunerne samarbejder indbyrdes. Udviklingen skabes i dialog med borgere, erhvervsliv og organisationer. Natur og oplevelser: Nærhed til de sammenhængende åbne landskaber fra alle byområder på Vestegnen. Unikke muligheder indenfor natur, kultur, idræt og friluftsliv. Tilgængelighed: En veludbygget og sammenhængende infrastruktur, for både virksomheder og borgere. Styrkepositioner: Klare styrkepositioner for Vestegnens erhverv, en klar miljøprofil og muligheder for nye erhvervstyper. Ansvar: Tolerance og socialt ansvar er i højsædet og bygger på, at menneskelig udvikling både er et individuelt og et fælles ansvar. Strategi og handlingsplan Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i fællesskab arbejde for fælles branding og profilering af Vestegnen. Arbejdet vil ske med afsæt i et strategisk samarbejde om fem centrale og sammenhængende fokusområder: Områder med erhverv Tværgående trafik og pendling Oplevelsesøkonomi Socialt ansvar og uddannelse Det åbne land Hæfte udarbejdet i forbindelse med Vestegnssamarbejdets Ehvervstopmøde i april 2007 vestegnssamarbejdet