Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest(

Transkript

1 Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest( Bachelorprojekt( Modul(14(>(Hold(12A( (Fysioterapeutuddannelsen(>(UC(Syddanmark(Esbjerg( Metode(vejleder:HeleneFuglsang+Damgaard Antal(Anslag:(81.475( Ekstern(vejleder:NielsChristianHansen Afleveret:4/ Denne$opgave$?$eller$dele$heraf$?$må$ kun$offentliggøres$med$forfatter(ne)s$ tilladelse$jf.$bekendtgørelse$af$lov$om$ ophavsret$nr.$763$af$ $ Besvarelsen$må$offentliggøres$til$ undervisningsbrug.$ $Ja$ x $Nej$ Denne$opgave$er$udarbejdet$af$studerende$ ved$fysioterapeutuddannelsen$i$esbjerg$ $ Haderslev$som$led$i$et$uddannelsesforløb.$ Den$foreligger$urettet$og$ukommenteret$fra$ uddannelsens$side$og$er$således$udtryk$for$ den/de$studerendes$egne$synspunkter.$ Rasmus(Juul(Goldbæk( (David(Grønning(Madsen( (Jesper(Mandrup(Christensen( (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((FE021051((((((((((((((((((((((((((((FE021056((((((((((((((((((((((((((((((((FE021055(

2 Titelblad:( Titel: Hvordanpåvirkespræstationsevnenafmusikkensbeatsper minuteunderenmodificeretcoopertest.( Forfattere:(( ( RasmusJuulGoldbæk(RJG) DavidGrønningMadsen(DGM) JesperMandrupChristensen(JMC) Metode(Vejleder:( HeleneMariaFuglsangEDamgaard ( ( Fysioterapeut,Adjunktfysioterapeutuddannelsen UniversityCollegeSyddanmark. Ekstern(vejleder:( NielsChristianHansen MSc,MMus,PhDstudentEMusicintheBrain,Aarhus University&RoyalAcademyofMusicAarhus. Anslag:( ( ( ( Nøgleord:(( (Løbedistance,livsstilssygdomme,ingenmusik,selvvalgtmusik, hurtigtmusik,180beatsperminute.( ( Fysioterapeutstuderende:( ( Side 2 af 56

3 Abstract:( ( Titel:(Hvordanpåvirkespræstationsevnenafmusikkensbeatsperminuteunderen modificeretcoopertest.( ( Formål:(Viønskeratbelyse,hvordanmusikkanpåvirketræningseffektenpåpatienter medlivsstilssygdomme.idettebachelorprojektvivilundersøgemusikkenspåvirkning påpræstationsevnenunderenmodificeretcoopertest. ( Baggrund:(Viharigennemvoreserfaringeripraktikkenifysioterapeutfagetobserveret atmusikundertræning,ernoget,fysioterapeuterikkeanvenderaktivtsom træningsredskab.derforønskerviatundersøge,ommusikkanpåvirke træningsintensitetenhospatientermedlivsstilssygdomme.( ( Metode:(Vorestestdesigneretikkerandomiseretkvasieksperimenteltdesignuden kontrolgruppe.studietertestetpånistuderendefrauniversitycollegesyddanmark Esbjerg.Itestdesignetblivertestpersonerneskiftevisudsatfortreexposure:Ingen musik,selvvalgtmusikoghurtigtmusik,underdenmodificeretcoopertest.denhurtige musikerfastlagttil180beatsperminute.outcomefortestenerdistancemåltimeter. Confounderitestdesigneter:Puls,alder,højde,vægt,sygdomme,træningindenforde sidste24timerogratedperceivedexertion.( ( Resultat:(Deresultatervikomfremtilundervoresstudie,varattestpersonerløb længstmedselvvalgtmusik,dernæsthurtigmusikogdenkortestegennemsnitlige distancevarvedingenmusik.dererensignifikantforskelmellemdistance(peværdi 0,002),makspuls(PEværdi0,022)oggennemsnitspuls(PEværdi0,008)mellemingen musikkontraselvvalgtmusik.dererikkefundetandresignifikanteforskelle.( ( Konklusion:(Viharikonklusionenfundetfremtil,atselvvalgtmusikerdenbedste exposuretilatpåvirkeløbedistancepåen12minuttersmodificeretcoopertest.dervar ensignifikantforskelmellemingenmusikkontraselvvalgtmusikbådepådistance, makspulsoggennemsnitspuls. ( Perspektivering:(Foratopnådenhøjestepræstationsevneunderholdtræningaf livsstilssygdomme,vildetværerelevantatanvendemusikvalgtsammenmedholdet,for atopnådenbedstemuligeeffekt. Side 3 af 56

4 Abstract:( ( Title:(Howdoesmusic sbeatsperminuteaffectperformanceduringamodified Coopertest. ( Purpose:(Wewishtohighlight,howmusiccanaffectthetrainingeffectonpatientswith lifestylediseases.inthisbachelorproject,weresearchedtheimpactofmusicon performanceinamodifiedcoopertest. ( Background:Troughourexperiencefromtheclinicalpracticesasphysiotherapistswe haveobservedthatmusicisn tusedasanactivetrainingtool.thereforewewantedto researchedhowmusicaffectsthetrainingintensityforpatientswithlifestylediseases. ( Method:OurexperimentaldesignisanonErandomizedquasiEexperimentaldesign withoutacontrolgroup.thisstudyispreformedwithninestudentsfromuniversity CollegeSouthDenmarkEsbjerg.Thestudentswhereexposedontourstothree exposures:withoutmusic,personallychosenmusicandfastmusicduringthemodified Coopertest.Thefastmusicwaschosentobe180beatsperminutes.Theoutcomeofthis testwastherunningdistancemeasuredinmeter.theconfounderinthistestwas:heart rate,age,height,weight,diseases,trainingwithinthelast24hoursandratedperceived exertion. ( Results:Theresultswecameupwithduringourstudywerethatourtestsubjectsran thelongestdistancewithpersonallychosenmusic,thenfastmusicandtheshortest averagedistancewerewithoutmusic.thereisasignificantdifferencebetweendistance (PEvalue0,002),maximumheartrate(PEvalue0,022)andaverageheartrate(PEvalue 0,008)betweenwithoutmusicandpersonallychosenmusic.Thereisn tfoundanyother significantdifference. ( Conclusion:Weconcludethatpersonallychosenmusicisthebestexposuretoaffectthe runningdistanceina12minutesmodifiedcoopertest.therewasasignificantincrease intherunningdistance,averageeandmaximumheartrateforwithoutmusiccompared topersonallychosenmusic. ( Perspective:(Toachievethebestperformanceduringgrouptrainingofpeoplewith lifestylediseases,willitbebesttousemusicchosenbythegroup. Side 4 af 56

5 Ansvarsfordeling:( ( ( ( Emne:( Ansvarlig:( Problembaggrund( Baggrund Fælles Formål Fælles ((((((Problemformulering Fælles ((((((Begrebsafklaring Fælles Teori( ((((((Livsstilssygdomme Fælles ((((((Træningsfysiologi JMC ((((((Neurofysiologi RJG Musiksopbygning DGM (((((Sammenfatningafteori Fælles Metode( Testdesign RJG Variabler JMC Valgafhurtigmusik DGM Testpersonskriterier RJG Retningslinjertiltestpersoner DGM Procedure DGM Tidslinjeovertestprotokol JMC Testprotokol JMC Dataindsamling DGM Databearbejdelse RJG Statistiskanalyse JMC Økonomiskerammer RJG Etiskeovervejelser DGM Litteratursøgning Fælles Resultater( Personligdata DGM Distance DGM Subgruppeanalyse RJG+JMC Diskussion( Metodediskussion Fælles Resultatdiskussion Fælles Konklusion( Fælles Perspektivering( Fælles Side 5 af 56

6 ( Indholdsfortegnelse:( 1(Problembaggrund $Baggrund $Formål $Problemformulering $Begrebsafklaring BPM Hurtigmusik Selvvalgtmusik Livsstilssygdomme Fysiskaktivitet Præstationsevne (Teori $Livsstilssygdomme Koronarhjertesygdomme Apopleksi Hypertension Type2diabetes KOL Osteoartrose Depression Overvægt $Træningsfysiologi Fysiologiskeeffekteraftræning Hjertetsarbejdeogfunktion Træningslære Opvarmning Konditionstræning $Neurofysiologi Hjernensgenerelleopbygning Denauditivecortex Spejlneuroner Arousal Hotspots Hypotalamus Entrainment Neuraleoscillationer $Musikkens$opbygning Lyd Rytmisksynkronisering Musikkenspåvirkningafarousal Decibel $Sammenfatning$af$teori (Metode $Testdesign $Variabler $Valg$af$hurtig$musik $Testpersonskriterier Inklusionskriterier Eksklusionskriterier $Retningslinjer$til$testpersoner Træningsvaner Sportsvaner Side 6 af 56

7 3.6$Procedure Udstyr Baneopsætning $Tidslinje$over$testprotokol $Testprotokol $Dataindsamling Distance Puls RPE $Databearbejdelse Distance Puls RPE $Statistisk$analyse Middelværdi Standarddeviation Normalfordeling TEtest $Økonomiske$rammer $Etiske$Overvejelser $Litteratursøgning Bredsøgning Primærsøgning InklusionEogEksklusionskriterier Kvalitetsvurderingafstudier Evidensniveau Artikelrelevans (Resultater $Personlig$data $Distance $Subgruppeanalyse Puls RPEskala BPM (Diskussion $Metodediskussion Litteratursøgning Studiedesign Målemetoder Valgaftestperson Procedure Analysemetode $Resultatdiskussion Distance Puls RPE BPM (Konklusion (Perspektivering (Litteraturliste (Bilagsliste Side 7 af 56

8 1(Problembaggrund( 1.1(Baggrund( MusikpsykologiprofessorSlobodaudtaltepådentværfagligekonferenceTheBiologyof MusicMaking: Musikken$er$stadig$et$mysterium$for$os,$selvom$vi$kender$den$så$godt.$Vi$ forstår$ikke$rigtig,$hvad$musik$er,$hvordan$den$kan$påvirke$os$så$stærkt,$hvorfor$den$ bevæger$og$fascinerer$os$og$kalder$på$vores$opmærksomhed. (1). Musikerendelafvoresfysioterapeutiskeinterventionmedpatienten(2).Idennormale praksisoplevervi,atderikkeblivertagethøjdeforvalgetafmusik.holdtræninggør megetbrugafmusikkensomredskab,dogerdettitfysioterapeutensselvvalgtemusik udensærligevidensindenforemnetderblivervalgt.viønskerderfor,atundersøgeom manmeremålrettetkanbrugemusikkenitræningen.derforkunnevigodttænkeosat kiggenærmerepåomhurtigtmusik,måltibeatsperminute(bpm),villekunnehaveen gavnligeffektpåkredsløbstræning.voresobservationerfrapraktikperioderne,erat patientermedlivsstilssygdommeharsværtvedatpressesigselv.derforkandeikke kommeoppåenpuls,hvordetkonditionsmæssigtogdermedkredsløbsmæssigtgiver denstørstetræningseffekt(3).dentiltænktemålgruppeerderforpersonermed livsstilssygdomme.demestomtalteogalmindeligelivsstilssygdommeer:koronar hjertesygdomme,apopleksi,hypertension,type2ediabetes,kol,slidgigt,depressionog overvægt(4).alledissesygdommeerenstorøkonomiskeogsamfundsmæssigbyrdei Danmark.Fedmealenetilskrivesmellem2E8%afalledesundhedsmæssigeudgifter(5). Hererikkemedtagetudgiftertiltabtarbejdskraft,fortidligdødoginvalidepension(5).I denstorehelsingørundersøgelse(6)harmankiggetpåudgiftertildiabetes,kolog hjerteekarsygdomme.herfandtmanfremtilatendiabetespatienthvertårkoster samfundet54.900kr.,enkolpatientkoster81.100kr.ogenhjerteekarpatientkoster kr.Samletvurderesdetatdissepatienttyperårligtkoster,detdanskesamfundet 2Ecifretmilliardbeløb(6).I2008E9blevderlavetenstordanskundersøgelse,KRAME undersøgelsen(7).dennekiggedepådanskerenssundhedogderblevlavet helbredsundersøgelseraf18.065tilfældigudvalgtvoksneidanmark.undersøgelsen viserat36%ermoderatovervægtigeog11,6%ersværtovervægtige,cirkatreudafti harhypertension,hverandenharlavtkondital,omkringhverfemteharnedsat lungefunktionogkvinderhavdetilsyneladendebedrehelbredendmænd(8).den ændretlivsstil,sesisærmedtype2ediabetes.idanmarkskønnesdetatcirkahvertiende danskerover70årogcirka hartype2ediabetes(9).ikrameundersøgelsen Side 8 af 56

9 kiggedemanogsåpåegenvurderingafhelbred,sammenlignetmedpersonenskondital. Hersvaredeniudaftimedethøjtkondital,atdereshelbredvargodtellervirkelige godt.modsatsvaredesyvudaftimedlavtkonditalatdereshelbredvargodteller virkeligegodt(10).flererandomiseredekontrolleredestudierviserevidensforatfysisk aktivitetregelmæssigt,virkerforebyggendepåenlangrækkelivsstilssygdomme(11). Foratforbedreeffektenafdenfysiskeaktivitet,vilvimålrettetræningenvedhjælpaf musikogderved,forhåbentligfåpatienternetilatpressesigselvmereunderden konditionelletræning.iprojektetbrugesstuderendefrauniversitycollegesyddanmark Esbjerg(UCSyd).Dennemålgruppeervalgt,fordidevartilrådighedpå uddannelsesstedet.vimenerdogikkedettevilbliveetproblemift.projektetsformål, hvilketviuddyberimetodediskussionenundervalgaftestperson.projektetstrækker sigover14uger,sebilag1. 1.2(Formål( Viønskerivoresbachelorprojektatbelysemusikkenseffekt,måltiBPMpå præstationsevnen.vikiggerpåommusikkensbpmharenpåvirkningpåresultatetafen modificeretcoopertest(12).dettevilkunnebrugeshospatientermed livsstilssygdomme,hvordetervigtigtdefårpressetsigselvminimum70%afderes makspuls(13). 1.3(Problemformulering( Hvordanpåvirkermusikkensbeatsperminutepræstationsevnen,ienmodificeret Coopertest,hosstuderendepåUniversityCollegeSyddanmarkEsbjerg? 1.4(Begrebsafklaring( 1.4.1(BPM( BPMerendefinitionforhvormangetaktslag,dererisangenhvertminut.BPMerderfor envalidogreliabelmetode,tilatmålehastighedenafmusik(14).enmådeatmålebpm erenmetronom.dereriopgavenanvendtprogrammetgarageband(15)tilatmålebpm pådesange,derblevbrugtiprojektet.dererundervalgetafhurtigmusikekskluderet sangederkørermedhalvetaktslag,altsåhvortaktslagetkunkommerpåhvertandet takt(14). Side 9 af 56

10 1.4.2(Hurtig(musik( Hurtigmusikeridetteprojektdefineretsommusikmed180BPM.Hurtigmusik repræsenterernogetafdetmusik,derharhøjestbpmogsamtidigindeholdervokal(2). Vihargennemartiklen(16)fåetkendskabtilandrederharbrugt180BPM (Selvvalgt(musik( Selvvalgtmusikermusiktestpersonerneselvharvalgt.Dererikkeopstillet restriktionerift.genre,taktslagellertempo.testpersonerneskullevælgesange,som sammenlagtvarer13minutter (Livsstilssygdomme( Idetteprojekterlivsstilssygdommedefineretsomfølgende:Koronarhjertesygdomme, apopleksi,hypertension,type2ediabetes,kol,osteoartrose,depressionogovervægt(4). Detteerdepåbaggrundafderesfællestræningsregimer (Fysisk(aktivitet( Fysiskaktivitet,somdeteranvendtitestprotokollen,erdefineretsomenaktivitet,hvor testpersonerneiminimum1timehararbejdetmedengennemsnitligintensitetpåborg 14ellermere (Præstationsevne( Idetteprojekterpræstationsevnedefineretsomløbedistancemåltimeter. Side 10 af 56

11 2(Teori( Viharmedudgangspunktivoresproblembaggrund,valgtatgåidybdenmedfølgende emner:livsstilssygdomme,træningsfysiologi,neurofysiologiogmusikkensopbygning. Disseemner,liggerteoretiskgrundlagforvoresproblembaggrund,metode,diskussion ogperspektivering. 2.1(Livsstilssygdomme( Livsstilssygdomme,ersombeskrevetiproblembaggrundenenstorøkonomiskbyrde fordetdanskesamfund.pga.dennestoreudgifttilsamfundet,erderstorfokuspå, hvordanvisomfysioterapeuterkanbehandleogforebyggefølgesygdomme.nedenforer engennemgangafdeforskelligelivsstilssygdomme.deresfællestræningsregimerer konditionstræning.dettevilblivegennemgåetitræningsfysiologien.dadennetype træningermåltudfraprocentafmakspuls,ønskerviatbelyse,hvordanmusik teoretiskekanøgepræstationsevnehosdennepatientgruppe.dettekanminimere risikoenforfølgesygdommeognedsætterisikoenforpræmaturdød (Koronar(hjertesygdomme( Koronarhjertesygdomme,erengenerelbetegnelseforhjertesygdomme,dererrelateret tillivsstilssygdomme.begrebetdækkeroversygdommesomiskæmiskhjertesygdom, akutmyoinfaktoghjertesvigt(17).ifølgesundhedsstyrelsensanbefalingererdergod evidensforatkardioeogstyrketræningharengavnligeffektfordenne patientgruppe(17).dennepatientgruppeskalifølgeevidensentrænekardioveden intensitetsvarendetil50e80%afmakspulstogangeomugeni30e60minutter(17).ved styrketræningskaldetrænemedenbelastningpå60%af1rm,eller3sætaf15 gentagelser(17).forvelmedicineretpersonerbørbelastningenvære80%af1rm(17) (Apopleksi( Apopleksikanentenværeenblodprop(85%)ellerenblødning(15%)ihjernen.Når dettesker,erderandreområderihjernendervilfåiltmangelogblivebeskadiget(18). Detteharstorekonsekvenserogkanføretilstorefunktionstabsomf.eks.lammelse, afasi,kognitiveproblemeroggangbesvær(18).dererca nyetilfældeaf apopleksiidanmarkhvertår.risikoenforapopleksikommeraflivsstilssygdommesom: Hypertension,tidligeretilfældeafapopleksiellerTCI,hjertesygdom,forhøjetkolesterol, diabetestype1og2,åreforkalkning,rygning,alkohol,apopleksiifamilien,usundkostog Side 11 af 56

12 forlidtmotion(18).bådeidenforebyggendeoggenoptrænendefase,erdetvigtigfor patientenatblivepressetmedhøjintensitetstræningforatopnåændringeri nervesystemet(19) (Hypertension( Hypertension,eretstigendeproblemiDanmark.Hypertensiongiverøgetrisikofor apopleksioghjertesygdomme(20).risikoenfaldermedoptil10%forapopleksiog7% foriskæmiskehjertesygdomme,hvergangdetsystoliskblodtrykfaldermed2mmhg, nårmanharhypertension(20).hypertensionbehandlesoftestmedfarmakologisk behandling.dennonefarmakologiskebehandlingbeståroftestafændretlivsstil,som madvaner,motionogsaltindtag.dererikkevistdenstoreeffektafdenne behandlingsformalene(20) (Type(2(diabetes( Type2diabetes,erenkombinationafutilstrækkeliginsulinproduktion,samtennedsat følsomhedicellerneforinsulin(21).type2diabetesrammeroftestovervægtige(21). Detmanselvkangøre,erattabesigviamotionogstoppemedatryge(21).Hviskostog motionikkeernok,blivermannødttilatbenytteinsulinbehandling(21).styrketræning bidragermedstørremusklerogbedreblodgennemstrømning,dergiverenbedre optagelseafsukkeretogleveringentilmusklerne(22).konditionstræningforbedrer insulinfølsomhed,dadeninsulinstimulerendeglukoseoptagelsestigerpr.kilovæv(22) (KOL( Ca danskerelevermedKOL,menkunhalvdelenveddehardet.Detder definererkoleratlungefunktionenbliverpermanentnedsattilunder80%ogmanvil dermedhurtigerebliveforpustetpga.deforsnævredeluftveje(23).fysiskaktiviteter derforgodttildennepatientgruppe,foratopretholdedentilbageværendekapacitet(24) (Osteoartrose( Osteoartroseerenkroniskdegenerativledsygdom,hvorbruskenileddenebliver nedbrudt(25).risikofaktorernevedosteoartoseerstigendealder,overvægt,genetik, tidligereledskaderogfejlbelastning(26).determegetforskelligt,hvordanpatienter medosteoartrosehardet,nogleharmangesmerterogandreingen.symptomerneer: Smerter,ømhed,stiveled,knasenogskurrenileddetoghævedeømmeled. Osteoartroserammeroftestfødder,knæ,hofte,rygoghænder(25).Derergodevidens forforskelligetræningsformer,heriblandtkonditionstræning(27). Side 12 af 56

13 2.1.7(Depression( Etsvenskforskningsprojekt(28)harbelysttræningogfysiskaktivitetseffektpå patientermeddepression.derfindesindikationerforattræning,harengavnligeffekt pådepression.devisersåledesattræningtoetregangeomugenimindstniuger,haren gavnligeffekt(28).dettemålesudfraderesmedicinindtag,somblevreduceret,men vurderettilathavesammeeffekt.ifølgeprojektetertypenaftræningmindrevigtig,så længedeerfysiskaktive(28) (Overvægt( Overvægterenafdestørstesyndere,nårdetkommertillivsstilssygdomme.Overvægti sigselvbetyderikkeatfolkersyge,menfølgesygdommenetilovervægtermangeog alvorlige.såledeskanovervægtføretiltype2diabetes,hypertensionog dyslipidæmi(29).derforbørtræningmedovervægtigeellersværtovervægtigevære konditionstræning.sundhedsstyrelsensanbefalingerpåområdetlydersåledespå30 minuttersfysiskaktivitetomdagen,vedminimummoderatintensitet.detanbefalesdog yderligere,atovervægtigetregangeomugenlaverkonditionstræning(29). Tilfællesfordevalgtelivsstilssygdommenejf.begrebsafklaringen,eratdeallehar positiveeffekterafkonditionstræning.konditionstræningenerifølgeteorienmedtilat nedsættemortalitetenogsænkerisikoenforfølgesygdomme.idetnæsteafsnitbelyses hvilkefysiologiskeændringerderskervedkonditionstræning. 2.2(Træningsfysiologi( Regelmæssigfysiskaktiviteterbevisttilatforebyggeenrækkelivsstilssygdomme(11). Idrætsmedicinskforskningvisersåledes,atdererensammenhængmellemfysisk inaktivtetogmortalitet,istørregradendfedmeogmortalitet.detvilsige,atfysisk inaktiveerihøjererisikoforpræmaturdødendfolkdereraktive,selvmedenhøj BMI(11) (Fysiologiske(effekter(af(træning( Idetfølgendeafsnitbeskrives,nogleafdefysiologiskeforandringer,derskerikroppen vedtræningogfysiskaktivitet $Hjertets$arbejde$og$funktion$ Pulseneretmålfor,hvormangegangehjertetslåriminuttet(30).Pulsensto yderlighedererhvilepulsogmakspuls.hvilepulsenerhjertefrekvensenihvile.denne Side 13 af 56

14 målesbedstommorgenen,nårmanligeervågnet(30).hvilepulsenfalderved konditionstræning,menændresikkemedalderen(31).makspulserdenmaksimale pulsfrekvenshjertetkanpræstereunderarbejde(30).makspulsenanslåsoftevia formlen (31).Idenneformelskaldertagesibetragtning,at dererenstorusikkerhed.statistiskregnermanmedenafvigelsepåoptil±10 (32).Dengennemsnitligepulsfrekvenserihvile70 forkvinder og60 formænd.pulsfrekvensenbestemmesafdensympatiskeog parasympatiskebalancesompåvirkerhjertet.beggesystemereraktiveihvile,menden dæmpendevirkningskerpga.parasympatiskaktivitet,somdominereroverden sympatiskeaktivitet(31).frekvensenisinusknudenstyresafsympaticusog parasympaticus,somerendelafdetautonomenervesystem(31).sinusknudener hjertetsnaturligepacemaker,sombestårafengruppespecialiseretceller(33). Sinusknudenspåvirkningafpulsfrekvensen,skervedatsinusknudensfrekvenserca. 100.DetteskyldesatspontanEaktivitetenisinusknudenerhøjereend hvilepulsen.parasympatiskaktivitetihvilehardenvirkningpåsinusknuden,athvisden fjernesstigerpulsenfra60tilca.120 slag min 1.Detteviserparasympaticus dæmpendevirkningen.densidstedelafstigningenfra100til120 slag min 1 skyldesat sympaticuseraktivogdervedøgerpulsenoversinusknudensrytme(31). Beskrivelsenafhjertetsarbejdeogfunktion,erbasisforkonditionstræning.Med udgangspunktitræningsregimerneforlivsstilssygdommeneogtræningsfysiologien,vil viifølgendeafsnitgåidybdenmedopvarmningogkonditionstræning (Træningslære( Idetteafsnit,vilderfokuserespåopvarmning,samtdefinitionenafkredsløbstræningog hvordandenneudføres.detteerimplementeret,underdenmodificeretcoopertest $Opvarmning$ Igennemopvarmningforberedeskroppen,påatkunneydeoptimaltundertræning,øge præstationsevnenogmindskerisikoforskader(34).opvarmningenbøropbygges således,atderistartenerengenerelopvarmningen.detteskervedathavefokuspå aktiviteter,medfokuspådestoremuskelgrupper.herefterbørderkommeen idrætsspecifikdel,somharfokuspådeidrætsspecifikkekrav.opvarmningenharden effekt,atderskerenstigningimuskeltemperaturenogdermedkernetemperaturen. Detteskerdamusklernefrigivervarmetilblodet(35).Denøgettemperaturgør,atde Side 14 af 56

15 kemiskeprocesserimusklerneskerhurtigere(34).derudoverpåvirkeropvarmningen ogsåfølgende:bedreoptagelseafiltfrablodettilmuskler,forbedreledvæskens smøreevneoghurtigtilpasningafåndedrætogkredsløbtilnytarbejde(35). Opvarmningenbørvarerminimum10minutter,foratfådenbedste præstationsfremmendeeffekt.detervigtigt,atdenhellerikkebliverforlang,daden kanhaveenudtrættendeeffektogdervedkanderskeanaerobtarbejde(35) $Konditionstræning$ Efteropvarmningbegyndertræningen,somkanopdelesitokategorier:Styrketræning ogkonditionstræning(36).endefinitionpåkonditionstræningkanvære Dynamisk$ arbejde$med$store$muskelgrupper$med$en$intensitet$og$varighed,$der$gør,$at$der$opnås$en$ væsentlig$belastning$af$respirations?$og$kredsløbsfunktionen (32).Derudoverses konditionstræningensom50e80%afvo2makssomdeterbeskrevetaf sundhedsstyrelsen(17). Forøgelseafhjertetspumpekapacitetogændringeridenmuskulærestofskifte,erde væsentligsteadaptationerikonditionstræning.dissetilpasningerafmuskeleog hjertefunktion,hardenmestdirektesammenhængmedpræstationseog sundhedsmæssigeffekt(32).konditionstræningkanopdelesitodele:encentraldel, somhareffektpååndedrætogkredsløbogenperiferdel,somhareffektpå muskulaturen(37).forathaveengodfysiskpræstationsevne,erdettebetingetafenhøj maksimaliltoptagelse,aerobeffekt,ogligeledesenstorudholdenhed,aerobkapacitet. Kiggervipådencentraledel,medførerkonditionstræningen,atenpersonfårenstørre slagvolumeniarbejdeoghvile.dettegiverenlaverepulsfrekvensunderarbejdeogi hvile.denmaksimalepulsfrekvenskankunændresminimaltvedtræning.detskeridet slagvolumenerstegetogdenmaksimaleminutvolumenderforstiger.dettebetyderat denmaksimalearbejdsevneøges(31).idenperiferedel,skerderunder konditionstræningenøgetblodgennemstrømninggennemmusklerne.dettegøratder kommerenøgetkapillarisering,somgøratblodetsgennemstrømningshastighed forbliverlav,somsikrediffusionsprocessen.vedkonditionstræning,skerderdannelse afnyekapillærer,somermedtilatsikrebl.a.etstørrediffusionsarealogbedre diffusionsbetingelser(31).nårmansnakkeromkonditionstræning,erintensitetet vigtigtelement,dadenbeskriverdenarbejdseffektmanyder,påenskalafra0e 100%(38).Derfindes3forskelligemåder,atmåletræningsintensitetenpå:Relativ Side 15 af 56

16 belastningmåltudfrapulsen,relativbelastningmåltudfragradenafoplevet anstrengelseogabsolutbelastningvurderetudfrastørrelsenafdetydrearbejde(32). Vurderingafdenrelativebelastningudfrapulsen,kanskepåforskelligemåder.Dette kanmålessomprocentafpulsreservenellermakspulsen(32).etproblemvedatbruge aldersbestemtmaksimalpuls,eratdenharenstorusikkerhedogmanønskerderforofte ikke,atlaveenmaksimalpulsmåling.deterderforrelevantatmåledenrelative belastningvurderetudfragradenafoplevetanstrengelse(32).denmestanvendteskala erborgskalaen/ratedperceviedexertionscale(rpe),sebilag3e4.vigtigetrinpåskalaen erborg10e12,dererdenlavestetræningsintensitet,sombrugestilpersonermedf.eks. hjerteinsufficiens.borg14e15ermoderattræningsintensitet,somliggervedgrænsen mellemaeroboganaerobtarbejde.borg16e17erhøjintensitetogkendetegnesved tydelig,påvirkningafåndedrættet.borg18e20ertræningtiludmattelse(32).nårman anvenderborgskalaen,erdettemedudgangspunktipersonensegenvurderingaf belastningsgraden.dettekanopfattessomensubjektivvurdering,menskalaenerreelt afgrænsetidele,somgørdetmuligtforfysioterapeutenatmåleintensitetsgraden,udfra vurderingenafanstrengelsen(32).nårmansnakkeromtræningsbelastning,erdet vigtigt,atkiggepåtræningshyppighed.træningshyppighedenskalværepåmindsttre gangeperuge,foratopnåensignifikantforbedring.detteeruansettræningsformog målgruppe(32). Sombelystiafsnittet,erdetessentieltforengodtræning,atdeneropbyggetmeden genereleogidrætsspecifikopvarmningpåminimum10minutter.ift. konditionstræningenerdetvigtigt,attræningsintensitetenogbelastningensættesefter Borgskalaensguidelines.Vivilidetnæsteafsnit,kommeindpådeneurofysiologiske effekter,underaktivitet. 2.3(Neurofysiologi( Dervilblivegivetenkortredegørelseforneurofysiologienviahjernesgenerelle opbygning,denauditivecortex,spejlneuroner,arousal,hotspots,hypothalamus, entrainmentogneuraleoscillationer.dettebeskrivesforatforklare,hvordanhjernen påvirkesafmusikunderaktivitet (Hjernens(generelle(opbygning( Dethumanenervesystemkanopdelesito,detperiferenervesystem(PNS)ogdet centralenervesystem(cns).cnsudgøresafhjernenogrygmarven,menspnsudgørdet Side 16 af 56

17 øvrigenervesystem(39).hjernenkaninddelesi:hjernestammen(truncusencephali), storhjernen(cerebrum),lillehjernen(cerebellum)ogmellemhjernen (diencephalon)(39,40),sebilag7.hjerneneropbyggetsåledes,atdengennemet følsomtauditivtsystemforbinderøret,kroppenoghjernen.detauditivesystem omhandlersystemer,somsanserogstårforbearbejdelsenaflydogmusik.dettegør denpådetreniveauer:truncusencephali,thalamusogcortex.truncusencephalierden førstedelafhjernen,dermodtagerinformationomlyd.denmodtagerlangtstørstedelen afdeauditiveinformationergennemøret,menogsåtilenhvisgrad,kanlydopfattes gennemkraniet.itruncusencephaliregistrereslydenskaraktertræk:klangfarve, tonehøjdeogtiming(41).truncusencephalisenderherefterinformationrundt,tilde øvrigedeleafhjernen,heriblandttilthalamus.ithalamusbliverallesanseinformationer bearbejdetogsendtvideretildeområdericortex,somerspecialiseretiatbearbejde sanseindtrykkene.detteområdeicortexkaldes,denauditivecortex(41) (Den(auditive(cortex( Detauditivesystemeretmegetkomplekstogfinjusteretperceptionssystem.Det indbefatterørene,truncusencephali,cortexogthalamus.idenauditivecortex,bliver informationerfrathalamusomlydmodtagetogbearbejdet.denauditivecortexskal ikkesessomendestationenforsanseintegrationen,menderimodsomentreenighed mellemdenauditivecortex,thalamusogtruncusencephali(41).eteksempelpådenne treenigheder cocktailpartyeffekten,hvordenauditivecortexsenderbeskedtil thalamusogtruncusencephali,omkringhvilkelydederskalfokuserespå.dettegør,at mankankoncentreresigomenbestemtpersonsstemmeietrum,hvorderermange personerogstemmer(41).denauditivecortexkanopdelesietauditivtkerneområde,et auditivtbælteogauditivtparabælte,somhverharderesspeciale.detauditive kerneområdereagererselektivtpåtonehøjde,detauditivebælteregistrerer stemmelyde,klangfarverogstøjlydeogdetauditiveparabælteudvekslerinformationer medrestenafhjernen.detosidstnævnteerauditiveassociationsområder,hvor høresansenbliverintegreretmedfølesansen,synetoghukommelsen.deteridette område,atvibl.a.bindermusikogmindersammen(41).somnævntovenforaktiverer musikdenauditivecortex.nårvisyngerellerspillermusik,erdenauditivecortexmed tilataktiveredemotoriskeområdericortex,somstyrerdebevægelserderfremkalder lyden.flereundersøgelserharvistatmusiklytningigangsætteremotionelresponsog nervesystemetsfeedforward,selvhospersonerderliggerstilleoglyttertil musikken(41). Side 17 af 56

18 2.3.3(Spejlneuroner( Nårnervesystemetsfeedforwardaktiveresafmusikhosstilleliggendepersoner,skyldes detatdenauditivecortexgennemmusikkensendersignaler,tildeøvrigedeleaf hjernenogdermedaktivererspejlneuronerne.deterbevistatspejlneuronerfindes primærticortex,ogatspejlneuronerneaktiverervedhensigtentilhandlingenogikketil selvebevægelsen.musikogbevægelseerviaspejlneuronertætforbundet.derforharde storbetydningforkroppensbevægelser(41).nårvihørermusikfårvilysttilatbevæge osogvimærkerhinandenstilstedeværelse.dettemusikalskesamspilkanfremme ønsketomatopnåetmålgennemsynkronisering,forudsigelseogefterligning. Spejlneuronerersåledesetafdesystemer,derermedtilatpåvirkekroppens beredskabsniveau,arousalniveau(41) (Arousal( Enteoriomkringhjernen,sigeratviharfemarousalsystemer,somietsamspil regulererkroppensarousalniveau.denteorierfremsagtafneurobiologenpfaffd(41). Teoriensigerathvertsystemertilknyttetsinegenneuromodulator:Serotonin, noradrenalin,acetylkolin,histaminogdopamin(41).arousalforankersigikroppen gennemuforudsigelighed,overraskelse,usikkerhedogforandring.pfaffbeskriverdem somværendenødvendigemodsætningertilstabilitet,sikkerhed,forudsigelighedog opfyldtforventning.ifølgepfaffermusikkenderfornødttilheletidenatoverraske tilhørerne,såkroppenpådenmådeopretholderetaktivtarousalniveauoggiveren glædelsesfølelsehostilhørerne.vedfrigørelseafstoffernetilhjernengennemmusik, opnåsderforenpositivvirkningpåhelbredetindenfordefireområder1)belønning, motivationoglystfølelse,2)stressogarousal,3)immunforsvaret,og4)social tilknytning(41).denneglædesfølelse,somarousalsneuromodulatorermedtilat frigøre,skergennemtrehotspotssomdendanskeneuroforskerkringelbachm(41) beskriver (Hotspots( DetrehotspotssomKringelbachbeskriver,liggeridesubcortikaleområderogerhhv. nucleusaccumbens,ventralpallidumogdenøverstedelaftruncusencephali.dissetre hotspotserifølgekringelbachintegreretkredsløb,såhvisdereraktivitetidetene centeropstårderaltidaktivitetidetoandre(41).dettelillekredsløberforbundetmed detstorebelønningssystem,somliggermedialtogkaudaltforcortex.kringelbachog hanskollegerfraoxforduniversityhardeltbelønningssystemetopitreprocesser,som Side 18 af 56

19 dekalder wanting, likeing og learning (41).Herbeskriverhan,atwantinger motivationenforatopnåenbelønning,likeingerdenfølelsesombelønningenudløser oglearningerminderomogønsketomatopnåbelønningenigen.nårmanlyttertil musikmangodtkanlide,erdetdisseprocesser,deraktiveres(41) (Hypotalamus( Hypothalamuserdetoverordnetcenterforstyringafdetautonomenervesystem. Undersøgelsertyderpåatdenforrestedelafhypothalamusregulererparasympaticus, mensdenbagerstedelregulerersympaticus(40). Hypothalamusregulerercentrefor mangefunktioner,derharbetydningforkroppenshomeostase.tildennejustering benytterhypothalamusparasympaticussåvelsomsympaticustilbådeatregulererdet endokrineogsomatiskesystem.erdetf.eks.koldt,mindskesvarmeafgivelsenvedatøge parasympaticusaktivitetentilhuden,hvilketmedføreat hårenerejsersig,blodkarrene trækkersigsammenogmuskeltonusøges(40).udoverdissefunktionerer hypothalamusområdet,hvoremotionellereaktionerintegreres.informationerom følelsersomglæde,vredeogfrygtspillerenrolleher.nårforholdetmellem parasympaticuseogsympaticusaktivitetændres,erreaktionenafhængigafhvadder udløsteændringen.nårmanløberenturellerblivernervøs,øgessympaticusaktiviteten ogparasympaticusaktivitetenfalder(40).ibeggetilfældeskerderenpulsstigning,men manerpånuværendetidspunktikkesikkerpå,hvordanmasseændringeni parasympaticus/sympaticusellerspåvirkerkroppen,dettyderpåatdererforskellepå masseændringen,altefterhvadderharudløstreaktionen(40) (Entrainment( Begrebetentrainmentbeskriverdenprocesderskerpåbiomekaniskniveau,nårto rytmiskeprocesserjusterermodhinandenogtilsidstsynkroniserer.denne synkronisering,skerpåentendeneneellerbeggeprocesser,afhængigafhvilke systemerderpåvirkesogafhvad.påbiomekaniskniveauskersynkroniseringprimærti deautonomesystemer(42).entrainment,setietbiologiskperspektiv,kanmålesistort setaltlevende.eksempelvisharforskningvist,atildfluersynkronisererderesblinkeni løbetafnatten(42).denmestnaturligereaktionafmusikpåmenneskerer synkronisering,detteskerbådeanatomiskogfysiologisk(43).selvommanikkekan beviseenlineærsammenhængmellemautonomereaktionerogydresystematiske processer,harmanfundetflereeksemplerpå,atenstabilogrytmiskbiologiskrytme hængersammenmedetsundthelbred.detskaldogunderstreges,atmanikkekansætte Side 19 af 56

20 lighedmellemenstabilbiologiskrytmeogetsundthelbred.en stabil hjernekanhos noglemenneskerindikereepilepsi,ogfordissepersonervillysinduceretentrainment værepotentieltsygdomsfremkaldende(43). ForskerenKielharfremsagtenteori(42) om delviseuoverenstemmelser,somsiger,athjernenarbejderbedst,medentilfældig variationaflydsombaggrundsstøj.dettebeskriverhan,somennaturligopfattelseaf denmenneskeligefunktionienmusikfrekvens,hvorimodrenrytmeopfattessom unaturligtfordenmenneskeligehjerne.selvommanskalpassepåmedatsimplificere entrainmentbegrebetietneuraltperspektiv,kanmanmedvidenomkringdetteenten svækkeellerstyrkedepatologiskeforhold.patologi,hvordererenforstyrrelseiden naturligeentrainment,somf.eks.epilepsi,parkinsonellerautisme,harpåvirkningaf entrainmentengodterapeutiskeffekt(42) (Neurale(oscillationer( Systematiskvibration,oscillationer,erenrytmiskoggentagenaktivitet.Neurale oscillationerersåledesaktivitetenicns.eteksempelpåsådanneuraleoscillationerer pulsen.hjertetslårienrytmiskfrekvensaltefterarbejdsintensitetenogselvomman øgerbelastningenogdermedpulsfrekvensen,vilhjertetfortsatslåietrytmiskmønster, blotiethurtigeretempo(42).ligesommedentrainment,kanmanikkeseneurale oscillationer,sometsimpeltbegrebderkanforklaresogmålessomsort/hvidteori,men skalistedetforståssomkompliceretsystemer,derheletidenpåvirkesogforandres efteromgivelserne(42).entrainmentogneuraleoscillationerertætforbundet.fælles fordembeggeeratdeslårietrytmiskmønster.deafkroppensprocesserderkan påvirkesafentrainment,ersåledesnæstenaltiddeprocesserhvoriderforegårneurale oscillationer,f.eks.puls.nårmanliggerned,slårhjertetmedenhvilepulsietmønster svarendetilneuraltoscillation(44).entrainmentvilidethertilfældesomexposure væreatsættemusikpåderholdersammebpmigennemhelesangen.herharmanmålt pulsenhostestpersoner,oghersermanatpulsenstigermoddenrytmesomsangen spilleri.pådenmådekanentrainmentpåvirkedenneuraleoscillation(42). Entrainmentogneuraleoscillationerbliverihøjgradpåvirketafmusikken.Entrainment sommusikalskbegrebhedderrytmisksynkroniseringogdetermedudgangspunkti hjernensneurofysiologiskeforhold,atmusikkensrytmiskesynkroniseringforegår.idet følgendeafsnit,vilvibeskrive,hvordanmusikkeneropbygget,samthvordanmusikken påvirkerhjernen,bl.a.viarytmisksynkronisering. Side 20 af 56

21 2.4(Musikkens(opbygning( Idetnæsteafsnitgivervienkortredegørelseforlydgenerelt,rytmisksynkronisering, decibel,bpmogmusikspåvirkningafarousal.hervilvikommeindpå,hvordan musikkenteoretiskkanpåvirkehjernenbl.a.viarytmisksynkroniseringogdermed voresløberesultaterogmakspuls (Lyd( Nårlydbevægersigudfraenhøjttalerellerfraetinstrument,skerdettesomringei vandet.lydenbevægersigivoksendelydbølgermed,enhastighedpå343meteri sekundet,mendørlangsomtud,pga.friktionenfradeluftmolekyler,derfortrængesved bevægelsen(45).nårlydbølgernerammernogetpåsinvej,villydbølgerneprøveat fortrængedet.kandetteikkeladesiggøre,somf.eks.enmur,vilnogetafenergieni bølgernegåtabtogrestenblivekastettilbage.lydbølger,derrammeren menneskekrop,forsøgerogsåatfortrængeden,menkroppenmærkerdissebølgerogde kanopfangesviavorestrommehinder(45).mennesketshøjreogvenstreørearbejder selvstændigt.detteerforathjælpeosmedatlokaliserelydensretningogbedømme afstandentilden.nårlydenskalopfangesskerdetteførstafdetydreøresomopfanger lydenogforstærkerforskelligefrekvenser(2e5khz).lydentransporteresderefter gennemøregangene,somkoncentrererlydentiltrommehinderne.trommehinden opfangerhervibrationerne,hvorefterlydtransmissionennårmellemøret.imellemøret erdertresmåknoglerhammeren,amboltenogstigbøjlen.disseermedtilat transmitterelydengennemmellemøret.udendemvil97%aflydenblivekastettilbage oggåtabt(45).knoglerneeripermanentaktionogjokraftigerelyd,jomereaktivitet kommerderidem.herefterkommerlydentiløresneglen(cochlea),dertolkerde bioelektriskesignaler.vibrationernevandrerhereftergennemøresneglensvæskeog stimulererhårcellerneibasilarmembranen.dereftersættesprocesserigang,hvor lydensfrekvensomdirigerestilbioelektriskesignaler,somsendesvideresomneurale impulser.disseimpulsersendestilthalamus,somintegrereralledataeneogsenderdem dereftertilcerebellumogdetauditivecortex(45) (Rytmisk(synkronisering( Rytmisksynkroniseringermusikkensentrainmentafmennesket.Musikkenkanher væremedtilpåvirkemennesket,tilatbliveførtienledenderetningafmusikviarytme. Rytmisksynkroniseringeretbegreb,derbliverbrugt,nårmantaleromden menneskeligeorganisme,derbevidstellerubevidstbliverpåvirketafenstyrende Side 21 af 56

22 rytmiskkraft(46).kroppenreagererpåogtilpassersigtildenydrepåvirkning,hvisdet ermuligt(47).begrebetsynkroniseringstammerfrafysikkenogblevopdagetaf HuygensC(47),dahansåtopenduluresuafhængigebevægelsertilsidstblev synkroniseretafsigselv.musikkansomsådanfungeresometstyrendesystemift. kropsligesystemer,idetmusikdirektekanpåvirkedetautonomenervesystem,som immunsystemet.rytmiskeauditivstimuleringeretterapeutiskhjælpemiddel,derbl.a. bliverbrugttilparkinsonpatienter.dettehjælperdissepatientermedatforbedrebåde ganghastighedogskridtlængde(47) (Musikkens(påvirkning(af(arousal( Underovervejelserneafmusik,erdetvigtigtatsepåelementer,derkanpåvirke kroppenogvirkestimulerendeellerafspændende(48).elementersomkanøgearousal vedmusiker:uforudsigeligeellerpludseligeskiftitempo,volumen,rytme,klang, tonehøjde/melodik,harmonik,storevariationerimusikkenstekstur/klangfarve, uventedeellerstærkedissonanser,uventedeaccenter,løsopbygningog uigennemskueligform,pludselighastighedsændring,volumenændringer,samtuventede pauserimusikken(47).elementersomkanvirkesænkendepåarousaler:stabiliteteller gradviseskiftitempo,volumen,rytme,klang,tonehøjde/melodik,harmonik,stabil teksturogbehageligeklangfarver,forudsigeligeharmonik,forudsigeligekadencerog fraseafslutninger,forudsigeligemelodiskeforløb,gentagelserafforskelligedele,klar opbygningoggennemskueligeform(47) (Decibel( Decibel(dB)erbeskrevetsometlydniveau.Nårmennesketopfangerlyd,reagererdenne eksponentieltmeddenydrelydpåvirkning(49).belastningenafdbkanhavestore konsekvenser,hvisdenikkebliverudvistmedrespekt.dereridanmarkingenregler for,hvorhøjtetlydniveau,etpublikummåudsættesfor.dererdogreglerforansatte. Ansattemåikkeudsættesformereend80dBellerenspidsværdiafimpulserder overskrider135db,førderskalstilleshøreværntilrådighed(50).arbejdstilsynethar udgivetdissegrænserformængdenafstøj,foratundgåhøreskader.derformåen personikkeværeudsatformereend:85dbi8timer,88dbi4timer,91dbi2timer,94 dbi1timer,97dbi30minuttereller100dbi15minutter(51). Side 22 af 56

23 2.5(Sammenfatning(af(teori( Ideovenståendeafsnit,blevtræningsregimernevedlivsstilssygdommebeskrevet. Fællesfordemerkonditionstræning.Evidensenviser,atdissepatientgrupperharbedst effektaftræningmedhøjintensitet.nårmantrænermedhøjintensitet,skerdernogle fysiologiskeforandringerikroppen.derskerbl.a.encentraldel,somhareffektpå åndedrættetogkredsløbetogenperiferdel,somhareffektpåmuskulaturen.derudover sikrekredsløbstræningenbedreblodgennemstrømninggennemmusklerne.enfaktor, derkanværemedtilatogøgeintensiteten,erdeneurofysiologiskeelementer.de elementererentrainment,neuraleoscillationer,arousalogrytmisksynkronisering. Dettegørdevedmusikkensuforudsigelighed,gennemhøjdBoghurtigttempo,BPM, heletidenaktivererhjernensauditivecortex.disseovennævnteteoriereretvigtigt redskabidenfysioterapeutisketræning,foratopnådenmaksimaleeffektaf konditionstræningogdermedsikredenbedstmuligefysioterapeutiskeintervention. 3(Metode( Udfradenovennævnteteoretiskeviden,påbegyndtedenmetodisketankegang.Den metodisketankegangblevopdeltitrefaser:planlægningsfasen,rekrutteringsfasenog udførselsfasen.planlægningsfasenbestodafudvælgelsenafdettestdesign,derskulle benyttesunderdenmodificeretcoopertest.derudovergøresderidennefase overvejelseromvariablerogvalgafmusik.metodenblevløbendeopdateret,ift.denfase viarbejdedei,sebilag1. 3.1(Testdesign( Idetteprojekterderanvendt,etikkerandomiseretkvasieksperimenteltdesignuden kontrolgruppe.kvasieksperimentelledesignernormaltkendetegnetved,athaveen kontrolgruppeogenindsatsgruppe.alternativtkandennetypedesignkunindeholde indsatsgruppeogingenkontrolgruppe(52).projektdesigneterikkerandomiseret,da forsøgspersonerneikkeerudvalgtrandomiseret,somdetfremgårafflowchartet,se figur1.detkvasieksperimentelledesigneretfelteksperimenteltdesign,hvorman ønskeratlaveundersøgelserpåeffektmålinger.dettegøresførogefter interventioner(53).medudgangspunktidettetestdesign,blevmetodenudvalgt.der blevudvalgtencoopertest,derblevmodificerettilatpassemedtestdesignet.derbliver lavetencoopertestforatbelyseommusikmåltpåbpmharenpræstationsfremmende Side 23 af 56

24 effekt.modificeringenafcoopertesteneridettetilfældeexposureingenmusik,selvvalgt musikoghurtigmusik. 3.2(Variabler( UndertestdesignetogdenmodificeretCoopertestvardetvariablerne:Outcome, exposureogconfounder,derskulleregistreresoganalyseres.variablerneidette projekt,viserdeforskelligeconfounderogexposureafdenmodificeretcoopertest.se tabel1. Tabel(1:(Variabler.(Tabellen(viser(variablerne(gennem(projektet.(( Somdetfremgåraftabel1,skalforsøgspersonerneigennemtreforskelligeexposure.De treexposureblevrandomiseretvedlodtrækning. 3.3(Valg(af(hurtig(musik( Eftertestdesignetvarklarlagt,blevhurtigmusikdefineretsom180BPMjf. begrebsafklaringen.derblevforetagetensøgningpåitunes,spotifyoggoogle.denne søgningviste,atmængdenafmusikmedtempoet180bpm,erminimal.udfordringen blevderforatudvælgesangemed180bpmogstadigskalkunnebrugesien træningssessionmedalleslagspatienter,uansetkønogalder.imetodenerderbrugttre sangeafældredato,somerblevetremixettil180bpm.underudvælgelsenafsangene, erdisseblevetvalgtefteratværesangemedvokalogsangedertidligereharværet spilletiradioen.sangenedererudvalgter: I'mSoExcited(PowerPhase;180BPM),TheGymAllEStar,2009,Musicfor Sports:UpETempoRunning(135E180BPM)(54). I'maBeliever(PowerRemix),PowerTrip,2013,180BPMRunningWorkoutMix (60MinNonEStopRunningMix[180BPM])(55). DancingWithMyself(PowerRemix),PowerMusicWorkout,2013,180BPM RunningWorkoutMix(60MinNonEStopRunningMix[180BPM])(55). Alletresangeerkøbtpåitunesogerblevetmixetsammeniendernemedprogrammet GarageBand(15).Detsamledemixmedsangenevarer12minutterog36sekunderoger Side 24 af 56

25 lavet,foratderikkeskalskiftessangundertesten.eftermusikkenblevmixet,kunne rekrutteringsfasenbegynde. 3.4(Testpersonskriterier( Derblevopstillettestpersonskriterier,somskulledannebaggrundfor rekrutteringsfasen.somdetfremgåriflowchartet,sefigur1,erderirekrutteringsfasen udsendtbeskedtilialt2924personer,somstudererpåucsyd.afdissemeldte13 positivttilbage.trepersonerudgårpga.skadeellermanglendesvarpådeudsendte mails,sebilag5.enpersonbliverekskluderetjf.eksklusionskriterierne.nipersonerhar ialtgennemførtetesten. Figur(1:(Flowchart(over(metode(viser(processen(fra(rekrutteringsfase(til(resultat.(Her(ses(antallet(af( testpersoner,(igennem(hele(forløbet.( 3.4.1(Inklusionskriterier( StuderendepåUCSyd (Eksklusionskriterier( Derervalgtatekskluderealledeltageremedkroniskelungesygdomme, hjertesygdomme,muskuloskeletaleskaderellersomerblevetsygeundertestenog derforikkekunnedeltagevidereiforløbet. 3.5(Retningslinjer(til(testpersoner( Derblevopsatnogleguidelinestiltestpersonerne,disseguidelineserlavet,dader ønskesatelimineremuligefejlkilder (Træningsvaner( Testpersonerneblevfortalt,atderesaktuellekonditionelleforholdikkehavde betydningfortesten.dogønskesdetikke,atdeændretræningsvaneriforbindelsemed Side 25 af 56

26 testperioden,dadetvilhaveindflydelsepådeendeligetestresultaterogdermedbliveen fejlkilde (Sportsvaner( Førtestenspørgesderindtiltestpersonernessportsvanerigennemfysiskaktivitetjf. begrebsafklaringen.derblevikkefremsatkravomatdeikkemåtræneiperioden,men detsesgerne,atdeikkehartrænettiludtrætningmindreend24timerførtesten. Efterrekrutteringenaftestpersonerne,kunneudførselsfasenbegynde.Dennefase omhandlertestensklargørelseogudførelsesomvilblivegennemgåetiprocedure, udstyr,baneopsætning,tidslinjeovertestprotokologtestprotokol. 3.6(Procedure( ForatudføredenmodificeretCoopertest,skalderanvendesforskelligeopsætningerog udstyr.idetfølgendeafsnit,viludstyrslistenblivegennemgåetogforklaret (Udstyr( Itabel2,sesenoversigtoverdetudstyr,derbliveranvendttilbaneopsætning,samttil testen. Tabel(2:(Udstyr.(Denne(tabel(viser(hvilket(udstyr(der(skal(bruges(igennem(proceduren.(Testudstyret(står( nævnt(i(det(område(det(bruges(første(gang.(( 3.6.2(Baneopsætning( TestenblevudførtienhalpåUCSyd.Baneopsætningenblevopdeltitredele:Opsætning tilindsamlingafpersonligdata,opsætningtilopvarmningogopsætningaftestbane. Side 26 af 56

27 Underopsætningtildepersonligedata,blevderførstopsatentommestok.Detteblev gjortvedattommestokkenblevfoldetudifuldlængde,2meter,ogopsatpåenvæg, hvorderikkevarlister.derblevtilindsamlingafvægtbrugtennormalbadevægtog testpersonerneblevvejetisportstøjogudensko.dereridataindsamlingenmodregnet 1kgsomfølgeaftøj.Underopsætningtilopvarmningenblevmotionscyklenindstillet, sådentællernedfra8minutter.derblivervedmotionscyklenvedlagtenvisuelborg skala,sebilag4.cyklenopstillesudenfortestbanen,sefigur2,sådenikkebliveret forstyrrendeelementfordenperson,derløber. Figur(2:(Baneoversigt(viser(banens(udformning(og(toppenes(placering.(Tidtagerbordet(er(placeret(udfor(top(1,( her(registreres(omgangstider.(data(bord(er(her(alt(forberedelse(inden(test(udføres,(samt(opvarmningscykel( står(placeret.(de(røde(toppe,(er(dem(der(måles(ud(fra.( Underopsætningaftestbanen,sefigur2,blevderstartetmedatryddebanenfor forhindringer.derefterblevtræningstoppeplaceretrundtpåbanen,derblevstartet medtop1ogfortsatrundtmoduretsretning.toppenesættesjævntfordeltforatvise halvcirklensudformning,10påhversideaftop3og7,ialt44toppe.banenerovalog afrundesiendenmedenradiuspå10m.længdenaflangsidener20mudencirkel. Banenstotallængdeer102.8m.Top1erplaceret,hvormidterlinjeogsidelinjemødespå håndboldbanen.derblevmåltudtildennæstetopmedmeterhjul,10mlangssidelinjen. Herefterblevdermålt10mindmodmidtenforatmarkeremidtpunktetafhalvcirklen. Fracentrumafcirklenblevdermålt10mudmodbaglinjenforatplaceretop3og7.Ud fracentrumafhalvcirklenblevderfiksereten10mlangsnor,somenguidelinetilat dannehalvcirklen.snorenblevudspændtfracentrum,ogtoppeneblevplaceretmed jævnemellemrumrundtihalvcirklen,sefigur2.frahalvbuensslutninggårman10 metermedmetermål,ogplacerertop5direkteoverfortop1.sammeopsætning Side 27 af 56

28 gentagesimodsatteende.dbmålestil80ienmetershøjdeovertop1,medforeskrevne apptiliphone(56). 3.7(Tidslinje(over(testprotokol( Derblevlavetentidslinjefortestpersonerne.Derertilhverenkeltpersonafsat30 minutter,sefigur3.hererlavetenskematiskoversigtover,hvordantidsplanenserud. Figur(3:(Tidslinjen(over(testprotokollen(viser,(hvordan(de(30(minutter(disponeres(under(testen.( Figur3viserenvisuelopstillingenaftestprotokollen.Dennestartermedpersonlig dataindsamlingafhøjde,vægt,alder,fysiskaktivitetogomtestpersonenharnogle kredsløbssygdomme.samtykkeerklæringen,sebilag2,underskrivesførstegangde deltager.opvarmningpåmotionscykelvarer8minutterogliggerpåintensitet7e10på Borgskalaen.Idrætsspecifikopvarmningbeståraftorunderløbpådenopstillede testbane.herefterintroduceresdefordenmodificeretcoopertestjf.testprotokollen,se figur4.denmodificeretcoopertestgennemføresogefterendttestopmålesog registreresdataligeledesjf.testprotokollen,sefigur4. 3.8(Testprotokol( Derblevudarbejdetentestprotokol,dennebliverkronologiskgennemgåetskridtfor skridt,sefigur4. Side 28 af 56

29 Figur(4:(Testprotokollen(viser(gennemgangen(af(insruktionerne(under(testudførelsen.(Der(er(i( testproceduren(angivet(instruktørernes(ansvarsområder.( 3.9(Dataindsamling( Igennemheletestudførelsen,bliverderindsamletforskelligedatajf.testprotokollen. Følgendedatabliverindsamlet (Distance( Registreringafdensamlededistancefortestpersonerneefterde12minutter,foregår vedfølgendefremgangsmåde.derregistreresantalletafgennemførteomgange.herefter målesmedmeterhjuletdentilbagelagtedistance,idensidsteikkegennemførteomgang. Side 29 af 56

30 Dermålesfradensidstepasserettopaftop1E8,sefigur2,ogfremtilhvortestpersonen står.igennemheletestenbliveralleomgangstiderregisteret (Puls( Eftertestpersonenharmonteretpulsbæltetogpulsuret,bliverderunderopvarmningpå motionscyklenogdenidrætsspecifikkeopvarmninglavetentestafuretsfunktion. Testpersonenbliverafinstruktør1vejledtiatstarteogstoppepulsuretvedhhv.test startogtestslut.pulsuretregistrererresultaterne,somviausboverførestilen computer (RPE( Eftertestenblivertestpersonenspurgtomoplevetanstrengelse,udfraenRPEEskalaen, sebilag3.rpeskalaengårfra6e20,hvorderudforalleuligetal,erenkortbeskrivelse afanstrengelsesniveauet. 3.10(Databearbejdelse( Efterdataindsamlingskaldataenebearbejdes,sådersenere,medbrugafstatistisk analyse,kanudregnesresultater (Distance( Vedendttestudregnesdensamledetilbagelagtedistance.Tidperomgangbliver registreretietexcelark,hvordentotaledistancebliverudregnetvedatgangeantalhele omgangemed102,8mogadderemedderesterendemeter.udfraderegistrerede omgangstiderbliverderudregnet,hvorlangtpersonerneløberperminut (Puls( PulsdatabliverviaUSBoverførttilhjemmesidenpolarpersonaltrainer.com,hvorfigurer ogdataoverhvermålingvises.allemålingererviafunktionen lap sattilpræcis12 minutter,oggennemsnitspulsogmakspulserderefteraflæst (RPE( AlleRPEdatabliverregistreretietExcelark.HereftervilRPEmålingernebrugestil sammenligningmellemhvertløbforhvertestperson. Side 30 af 56

31 3.11(Statistisk(analyse( Derønskesatlaveenstatiskanalyseoverresultaterne,somerblevetregistreretiExcel. IExcelvildenedenståendeværdieranvendestil,atlavefigurerovervoresconfounder ogoutcome (Middelværdi( Middelværdien,ogsåkaldetgennemsnit,udregnesvedatadderealleværdiersammen ogdivideremedantalværdier.medmiddelværdienønskesderatfåetoverblikover, hvordandataliggerift.hinanden.derudovererderbehovforatkendemiddelværdien, foratkunneudregnestandarddeviationen(sd).dermedermiddelværdienudregnetpå deresultater,derønskessdfor(57 59).Derforharviudregnetmiddelværdienforalder, højde,vægt,distance,puls,bpm,ogtemperatur (Standard(deviation( SDeretmålforspredningen,fordiSDidensymmetriskenormalfordelingeretmålfor, hvormangeafobservationerne,derliggerindenforværdien,svarendetilgennemsnittet ±SD(59,60).Denneliggersædvanligvispå68%afobservationerne(60)Mådenman finderdisse68%afvigelsepå,ervedat±1sdfradenudregnedesd.detteskyldesatder altidvilværedensammeprocentviseafskæringaffordelingskurven(61).derønskesat brugesd,tilatfåetbedreoverblikovervariationenafresultaterne.derudregnessdpå alder,højde,vægt,distance,puls,bpm,ogtemperatur.dettegøresforatudregneenevt. sammenhængmellemafvigelseroghvorstoreafvigelserderkanvære (Normalfordeling( Normalfordelingen,ogsåkaldtGaussfordeling,erenstatistiskmodelogenteoretisk fordelingafenobservation.inormalfordelingenerderaltid50%afobservationernepå hversideafmedianen.dettevilsige,atviherogsåharmiddelværdien. Normalfordelingenerenkontinuerligfordeling,derviser,hvordandestatistiske elementerfordelersigomkringgennemsnittet.normalfordelingensessomen klokkekurve,hvortoppunkteteogbreddenpåkurveneretmål,forsdeller spredningen(61,62).derønskesatbrugenormalfordelingentilatfåoverblikover, hvordantestpersonernefordelersigift.hinandenudfrahøjde,vægtogalder.derudover antagesdetatværdiernefordistanceogpulsernormalfordelte,såledesatderkan udregnespeværdi.underudregningenafnormalfordelingenskalfølgendedataindgå: SD,middelværdiogpersonensegnedata. Side 31 af 56