Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet."

Transkript

1 Af Marianne og Mogens Brandt Jensen TRIN: 8. klasse VARIGHED: 6-8 lektioner FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her. LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her. Denne vejledning er en introduktion til forløbet Essay i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Læringsmål Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. LÆRINGSMÅL Du skal: lære genren at kende ved at læse og undersøge et essay. lære at planlægge og skrive et essay. På siden Læringsmål præsenteres for læringsmålene for forløbet, og eleverne får en kort præsentation af genren. Herunder er mål og præsentation udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen. Side 1 / 13

2 Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive et essay. Eleverne skal: have en forståelse for essayet som genre kende genretrækkene for et essay kunne skrive et essay, hvor de reflekterer over et emne. Om genren Et essay handler om noget alment menneskeligt, som skribenten ud fra sin faglige viden, indsigt og erfaring undersøger og reflekterer over. Skribenten har en personlig og selvstændig tilgang til emnet, men essayet må ikke være en privat fortælling. Et essay tager ofte udgangspunkt i noget oplevet eller i personlige overvejelser. Skribenten reflekterer, udtrykker følelser, stiller spørgsmål, nævner egne erfaringer, ser sagen fra forskellige synsvinkler og skifter mellem det personlige jeg, og man/vi, som udtrykker mere almene overvejelser, der angår alle. Essayet er en diskuterende tekst. Dets mål er ikke nødvendigvis at nå frem til et endeligt svar eller en konklusion, men at undersøge og reflektere over et emne og sætte tanker i gang hos læseren. Essayet er en gammel og meget brugt genre, der af mange betragtes som vanskelig i skolesammenhæng. Mange elever har erfaringsmæssigt også vanskeligt ved at skrive et godt essay, og det skyldes meget ofte, at de ikke præcist ved, hvad der forlanges af dem. De kender ikke genretrækkene og ved derfor ikke, hvordan de skal gribe opgaven an. De har også vanskeligheder med at afgrænse et essay i forhold til andre nærliggende genrer som for eksempel en klumme. Et essay og en klumme minder er del om hinanden, men der er dog væsentlige forskelle. I forhold til klummen er essayet mere diskuterende og fabulerende og har ikke som mål at nå frem til en afklaret holdning. Gennem sit diskuterende indhold giver essayet læseren et bredere syn på sagen og giver stof til eftertanke hos læseren. Essayet forholder sig undersøgende til sit emne. Klummen udtrykker en persons holdning til og overvejelser i forhold til en aktuel, ofte hverdagsagtig sag, som skribenten har oplevet og har en afklaret holdning til. Klummen argumenterer for et bestemt synspunkt og har et budskab, som den forsøger at overbevise læseren om. Klummen forholder sig konkret til sit emne. Se også genreplakaten for et essay her. Side 2 / 13

3 UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på et essay. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, hensigt og særlige kendetegn ved at svare på undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtale om teksten og genren Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og får sat ord på genrekendetegnene for et essay. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: Side 2 Titel Essayet har titlen Jeg en grovbolle. Er det en god titel? Når du begrunder dit svar, kan du tænke over, om den vækker opmærksomhed og dækker indholdet? Titlen Jeg en grovbolle lever op til de nævnte kriterier for en god titel at vække opmærksomhed og dække indholdet. Den vil kunne vække undren over, hvorfor skribenten omtaler sig selv som en grovbolle og vække nysgerrighed efter at finde ud, hvordan det skal forstås. Samtidig fortæller den noget om, hvad det Side 3 / 13

4 er, man skal læse om i teksten, så man kan forudsige, at det handler om mad, og at man blir, hvad man spiser. Man kan evt. give eleverne titlen, inden de skal læse teksten, og lade dem forudsige/reflektere over, hvad teksten handler om, så de, når de skal undersøge teksten, lettere kan besvare spørgsmålet. Side 3 Emnet Hvad er essayets emne? Allerede i den første sætning i essayet bliver emnet slået an i citatet Du blir, hvad du spiser fra en gammel kampagneplakat. Essayets emne er at undersøge, om vi bliver, hvad vi spiser altså om maden gør os til den person, vi er. Om maden kan have indflydelse på vores identitet. Hvor bliver emnet præsenteret? Emnet bliver altså slået an allerede i startsætningen og præciseret i de sidste linjer i begyndelsesafsnittet: Måske bliver du faktisk, hvad du spiser. Måske har vores madpakke en stor indflydelse på vores liv. Ja, jeg tænkte faktisk, at den kan have betydning for selve vores identitet. Hvordan bliver emnet præsenteret? Emnet bliver præsenteret ved, at skribenten fortæller om en oplevelse, han havde, da han sammen med et par klassekammerater var ved at rydde deres klasseværelse en af de sidste dage i 9. klasse og finder en gammel plakat. Side 4 Erindringer og refleksioner Hvilken erindring begynder essayet med? Essayet begynder med en erindring fra de mindre klasser, hvor plakaten du bliver, hvad du spiser hang i skribentens klasseværelse. Dengang opfattede han og klassekammeraterne teksten konkret og lavede sjov med den ved at omtale hinanden som Nanna er en frikadelle, og Malthe er en bolle osv. Hvad reflekterer skribenten over i den forbindelse? Den gamle plakat får ham til at reflektere over, om teksten på plakaten måske har ret. Om man faktisk blir, hvad man spiser. Om vores madpakke virkelig har stor indflydelse på vores liv. Om den kan have betydning for selve vores identitet. Ved at tænke tilbage på alle de gode og dårlige oplevelser, han har haft i spisefrikvarteret gennem hele sin skoletid, kommer han frem til, at spisepauserne i skoletiden har været med til at gøre ham til den person, han er i dag. Side 4 / 13

5 Side 5 Erindringer og refleksioner Hvilke andre erindringer og eksempler omtaler skribentens i essayet? Skribenten nævner også en erindring fra 1. klasse, hvor hans mor ville give ham æggemad med i madpakken. Han erindrer, hvordan han hylede og skreg over, at hun ville give ham æg med, fordi en kammerat kaldte æggemad en stinkbombe. Han elskede æggemad, men han valgte at tilpasse sig, at gå mere op i, hvad andre mente, og blev en, der sørger for at passe ind, reflekterer han. Han giver også eksempler på en kammerat, der holdt fast i sine makrelmadder og ikke søgte at passe ind, og en anden, som aldrig havde mad med, men fik penge til at købe noget i skoleboden. Noget han dengang var misundelig over, men i dag kan se var et tegn på, at drengen var forsømt. Han reflekterer også over, om det at engelske skoleelever får skolemad i kantinen er med til at præge deres identitet. At de måske bliver mere ensrettede end danske elever, som er mere selvstændige og kreative, måske på grund af madpakken. Og om madkulturen i Italien gør italienere mere sociale og snakkesalige. Sluttelig nævner han, hvordan elever sidder sammen i madpakkefællesskaber i madidentiteter og bruger spisepausen til at iscenesætte sig selv og skabe sig en identitet. Side 6 Opbygning Denne undersøgelses primære opgave er at klargøre, hvilken struktur essayet er opbygget efter, så eleverne kan overføre den viden til deres egne skriveopgaver. Eleverne er altså ikke i færd med en litterær indholdsanalyse, selvom det er nødvendigt at se på essayets indhold for at forstå teksten og dens struktur, men der er mange indholdsmæssige forhold, som ikke bliver undersøgt. De fleste essays begynder med noget konkret, ofte i form af skribentens personlige erindringer. Herfra bredes emnet ud med flere erindringer, refleksioner, associationer m.m. til et alment niveau og en videre perspektivering. Sådan er det også med dette essay, og eleverne skal skrive eksempler på tre niveauer, som essayets struktur folder sig ud i. Essayet følger en opbygning, hvor skribenten breder sit emne ud fra det personlige over det nære samfund til det globale, hvor skribenten ikke længere optræder som et jeg i essayet, men hvor der bliver anvendt man/vi. Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer fra det personlige. Skribentens reaktioner og tanker på fundet af plakaten og erindringen med æggemaden er eksempler fra et personlige. Til slut vender han tilbage til det personlige med bemærkningen om, at han godt kunne tænke sig at blive den modige type og have sine egne meninger, og at han vil prøve at se, om han rent faktisk kan bruge sin madpakke til det. Side 5 / 13

6 Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer fra det nære samfund. Afsnittet, der indledes med talemåden Krage søger mage og det efterfølgende afsnit, er eksempler fra det nære samfund. Her breder skribenten emnet ud fra det personlige til det almene med bemærkningerne om, at man sætter sig i madidentiteter, og at man bruger spisepausen til at iscenesætte sig og skabe sig en identitet. Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer fra det globale. Omtalen af skolemaden i England og madkulturen i Italien er eksempler fra det globale, hvor skribenten reflekterer over, om skolemaden gør de engelske skoleelever ensrettede, og om madkulturen i Italien har indflydelse på italienernes snakkesalighed. Side 7 Citater Skribenten nævner talemåden Krage søger mage. Hvad betyder talemåden? Talemåden betyder, at man altid vil søge sammen med nogen, der passer til en selv. Man forsøger at finde en, der har de samme værdier og holdninger. Hvilke fagpersoner bringer skribenten udtalelser fra? Skribenten omtaler forskere og psykologer. Hvorfor nævner skribenten en talemåde og udtalelser fra fagpersoner i sit essay? Citater her i form af en talemåde og udtalelser af fagpersoner giver skribenten en kompositorisk mulighed for at bringe nye refleksioner ind i essayet. Citater kan bruges til at underbygge skribentens meninger, fordi citater besidder en vis autoritet, da de er sagt/skrevet af kendte personer og ofte har en holdbarhed, der strækker sig over mange år eller århundreder. Citater kan også være med til at give essayet en højere karakter af seriøsitet og troværdighed ved at vise, at andre har tænkt de samme tanker, og skribentens kendskab til citaterne giver et indtryk af almen dannelse og viden altså en forøgelse af skribentens autoritet og viden omkring essayets emne. Side 8 Synsvinkel Undersøg, om skribenten benytter forskellige synsvinkler, dvs. ser på emnet fra flere sider. Giv gerne eksempler. Skribenten nævner, at nogle forskere mener, at ens identitet er medfødt, men de fleste psykologer er enige om, at identiteten dannes, mens man vokser op. Identiteten er, siger de, resultatet af alle de erfaringer, man får i sin barndom. Skribenten nævner, at ikke alle er enige i, at man selv skaber sin identitet. Men skribenten vælger den anden synsvinkel, som deles af de fleste psykologer, nemlig at identiteten dannes, mens man vokser op. Side 6 / 13

7 Hvilken virkning har det, at skribenten betragter emnet fra flere sider? Ved at se emnet fra flere sider, bliver det bedre belyst og undersøgt, og det giver et troværdigt indtryk, at skribenten er åben og grundig i sine overvejelser. Skribenten kan også få input til nye refleksioner ved at se på sagen fra nye vinkler. Side 9 Sprog Essayet begynder med personlige erindringer og refleksioner, hvor skribenten fremstår som et jeg i teksten. Senere breder skribenten sine refleksioner og betragtninger ud i et større perspektiv, hvor hun skifter fra jeg til man/vi. Giv eksempler på, at essayet er skrevet i jegform. Der er mange eksempler på, at essayet er skrevet i jegform, fx: mens jeg gik der og tænkte tilbage jeg går nu i 9. klasse jeg kan fx huske men jeg kunne egentlig godt tænke mig osv. Giv eksempler på, at der er anvendt man/vi. Hvor meget madpakke og identitet hænger sammen, kan man ikke helt undgå at tænke Et ordsprog siger Krage søger mage, og det kan man også sige Hvornår benytter skribenten man/vi? Når skribenten forlader det rent personlige og breder sit emne ud og beskæftiger sig med forhold af almen menneskelig karakter, skifter han fra jeg til man og vi. Et skifte der signalerer, at tankerne og refleksionerne nu befinder sig i et større perspektiv end det umiddelbart nære og personlige. Side 10 Sprog Sproget i et essay er ofte personligt med humoristiske vendinger, leg med ordenes betydning, provokerende udtryk og billedsprog. Giv eksempler på, at sproget i Jeg en grovbolle er personligt, og at skribenten leger med ordenes betydning. At skribentens sprog er personligt og talesprogsagtigt, viser blandt andet brugen af: lydord: Ha, ha ha, hallo der Side 7 / 13

8 adverbier: måske bliver du faktisk, ja, jeg tænkte faktisk, så ser det faktisk ud til, æggemad som jeg faktisk elskede, for så har man formentlig oplevet, Men jeg kunne egentlig godt parentes: (jeg elsker stadig æggemadder) udtryk som: få noget skovlet ind, hænger på hinanden ord som: hylede, snakke løs frem for græd og tale retoriske spørgsmål: hvem vil ikke gerne have en pose chips til frokost? Mon ikke det (også) hænger sammen med til vores madpakkekultur? direkte henvendelse til læseren: Hvad tror du? Gå selv en tur rundt på en skole Eksempler på leg med ordene: Mikkel blev kaldt en hård banan og var lidt af en rod. Sjovt nok, når han var typen, der aldrig spiste bananer, og han nægtede at røre gulerødder, Jeg en grovbolle, en stinkbombe. Side 11 Tanker hos læseren Et essay vil gerne sætte tanker i gang hos læseren. Hvad kommer du til at tænke på ved at læse dette essay? Svaret må af gode grunde være individuelt for den enkelte elev, men lad eleverne gøre rede for det, når klassen taler om undersøgelsen. Spørg om essayet har fået dem til at tænke på forhold ved emnet, som de ikke har tænkt på før. Side 12 Modtager Hvem, tror du, essayets modtager er? Modtagergruppen er primært unge mennesker på elevernes egen alder. Det fremgår dels af den lidt friske sprogbrug og valg af madpakken og spisepausen som scene for indholdet. Side 13 Slutning Hvordan slutter skribenten essayet af? Essayet slutter af med at vende tilbage til titlen og med et konkret forsøg på at efterprøve om de tanker, der er blevet fremsat i teorien, holder i realiteten. Hvordan synes du, den slutning virker? Slutningen opfordrer i god essayistisk ånd til at tænke videre over essayets emne. Og skribentens slutsætning virker med til at få læseren til at tænke med. Side 8 / 13

9 Side 14 Formål Et essay har blandt andet til formål at sætte tanker og overvejelser i gang om essayets emne hos læseren. Synes du, det lykkes i dette essay? Begrund dit svar evt. med eksempler fra teksten. Svaret er individuelt og forskelligt fra elev til elev, men essayet sætter tanker i gang, og om man mener, det sker i et omfang, der er tilstrækkeligt, kan kun den enkelte afgøre. OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevdelen: Gennem arbejdet med eksempelteksten og den efterfølgende samtale er eleverne blevet klar til selv at planlægge og skrive et essay. Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om: Den genre eleverne skal skrive i. Eleverne skal skrive et essay. Opsummer evt. hovedpunkterne for genren ved hjælp af genreplakaten. Den skriverrolle eleverne skal have. Eleverne skal skrive ud fra deres egen person i jegform og brede det ud til man og/eller vi. Hvordan egne erfaringer kan bruges i en struktur, der breder sig ud fra det personlige til det mere almene. I essayet, som eleverne har læst og undersøgt, er der en tydelig struktur, der tager Side 9 / 13

10 udgangspunkt i de nære, personlige erindringer, som efterhånden bliver bredt ud til mere almene refleksioner. Den struktur kan eleverne også anvende i deres essay. Hvilke skrivemål eleverne skal opfylde. Skrivemålene for et essay gennemgås, så eleverne er bevidste om, hvilke krav de skal opfylde. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som klassen skal sætte særligt fokus på. Hvordan et essay skal layoutes. Se layoutplakat her. PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres essay, skal de planlægge det. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive et essay. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres essay. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for et essay. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for et essay til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. Side 10 / 13

11 SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres essay. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iskriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for et essay her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at udgive deres essay, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Hvis eleverne retter i deres tekst, skal de huske at gemme ændringerne på deres computer først og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden Side 11 / 13

12 EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en kammerat til at evaluere den. Gennem iskriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere kammerater. De valgte kammerater vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er der i iskriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iskriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. Side 12 / 13

13 SKRIVEMÅL Essay Skriv en overskrift, der skaber opmærksomhed og dækker indholdet i essayet. Skriv i jegform. Præsenter emnet med et eksempel, en erindring eller en scene. Uddyb emnet ved at veksle mellem erindringer og overvejelser/refleksioner. Bred emnet ud fra det personlige over det nære til det mere almene. Skift fra jeg til man/vi for at markere skiftet fra det personlige til det mere almene. Undersøg, associer og reflekter over emnet, og se det fra forskellige synsvinkler. Brug evt. citater. Skriv personligt gerne med overraskende vendinger og synspunkter. Skrivemål, du altid skal opfylde: Varier dit ordvalg Varier din sætningsopbygning Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på Side 13 / 13

14 ESSAY 1:2 Jeg, en grovbolle Anja Rosa Qvist Du bli r, hvad du spiser, stod der på en plakat, der engang hang i vores klasse værelse, og det lavede vi lidt grin med dengang. Tobias er en makrel mad, Nanna er en frikadelle, Malthe er en bolle. Ha, ha, ha. Det med at spise, mente vi, handlede nemlig kun om at få noget skovlet ned, så maven faldt til ro, inden vi skulle ud i det store frikvarter. Om kort tid har Tobias, Nanna, Malthe og jeg sidste skoledag, og i dag gik vi i gang med at tømme vores klasseværelse. Under en kasse fandt vi den gamle plakat Du bli r, hvad du spiser. Og mens jeg gik der i klassen og tænkte tilbage på min skoletid, slog det mig, at plakaten måske har ret. Måske bliver du faktisk, hvad du spiser. Måske har vores madpakke en stor indflydelse på vores liv. Ja, jeg tænkte faktisk, at den kan have betydning for selve vores identitet. Nogle forskere mener, at ens identitet er medfødt, men de fleste psyko loger er enige om, at identiteten dannes, mens man vokser op. Identiteten er, siger de, resultatet af alle de erfaringer, man får i sin barndom. Jeg går i 9. klasse nu, og når jeg tænker tilbage på alle de gode og dårlige oplevelser, jeg har haft i spisefrikvarteret i min skoletid, så ser det faktisk ud til, at min madpakke har haft langt større indflydelse på min personlighed, end jeg har været klar over. At mine spisepauser i skolen har været med til at gøre mig til den, jeg er i dag. Jeg kan fx huske dengang i første klasse, hvor jeg lå på køkkengulvet foran min mor og hylede over, at hun ville give mig æg med på brødet. Æggemad, som jeg rent faktisk elskede. Men som en af mine klasse kammerater kaldte en stinkbombe. Dén oplevelse har været med til at forme min personlighed, tænker jeg. Den morgen på køkkengulvet valgte jeg nemlig at tilpasse mig. At gå mere op i, hvad andre synes, mener og føler end i mine egne behov. Jeg blev en, der sørger for at passe ind. Helt anderledes var det med Tobias. Han var typen, der trods drille rierne hårdnakket fortsatte med sine makrelmadder. Tobias lærte at stå imod med sin makrelmad. Mikkel, som gik ud af klassen i ottende, havde aldrig en rigtig madpakke med i skole. Nogle gange havde han penge, som han brugte på kakao i skole boden. Andre gange en kiks eller en pose chips. I de små klasser var vi misundelige, for hvem vil ikke gerne have en pose chips til frokost? Senere kunne man godt se, at der ikke var nogle voksne, der for alvor gik op i, hvad Mikkel fik at spise. At han var en smule forsømt, og at det var Alinea

15 ESSAY 2:2 med til at forme hans identitet. Mikkel blev kaldt en hård banan og var også lidt af en rod. Sjovt nok, når han var typen, der aldrig spiste bananer, og han nægtede at røre gulerødder. I England er skolebørnene vant til at spise skolemad i en kantine. Maden er ikke altid lige sund, kan man se i forskellige TV- programmer, hvor kokke forsøger at revolutionere skolekantinerne. Men det med, at der er skolemad, betyder jo, at børnene får serveret det samme. De skal ikke vælge, de bliver ikke drillet (i hvert tilfælde ikke på grund af maden), de bliver det, man kan kalde ensrettede. Jeg ved, at danskere er kendt for at være selvstændige og kreative, og mon ikke det (også) hænger sammen med vores madpakkekultur? Ligesom at den italienske madkultur, hvor storfamilien samles om langbordet og snakker løs et par timer hver aften i munden på hinanden, og med mad i munden, sikkert har indflydelse på italienernes snakkesaglighed. En talemåde lyder krage søger mage, og det kan man også sige, når det gælder spisepausen. Gå selv en tur rundt på en skole og se godt efter. Hvis det er en skole, hvor eleverne får lov til at sætte sig, hvor de vil, så sidder de i madpakkefællesskaber. I madidentiteter! Frisk salat og gnavegrønt sidder sammen og siger Vi er de sunde og ansvarsbevidste. Ved mikrobølgeovnen finder vi dem, der har hjemme lavede pizzasnegle og lidt fra aftensmaden. Oppe foran elkogeren står nudelgruppen og griner sammen, en del hænger på hinanden i køen ved skoleboden. Og resten, de sidder nede bagved med deres flade madder. Hvor meget madpakke og identitet hænger sammen, kan man ikke helt undgå at tænke over, når man går i skole. For så har man formentlig oplevet, hvordan spisepausen på skolen bliver brugt til at iscenesætte sig selv. Det handler om at falde ind, at være den eller den type, at skabe sig selv. Og madpakken bliver brugt til formålet. Se mig, jeg er en skyr pige, Hallo der, skal vi følges hen i frugtboden, jeg har også penge med? Om det er en skabelsesproces, der lykkes, ved jeg ikke. Lige for tiden er jeg en grovbolle. Vi er fire grovboller i klassen, og vi sidder ved vinduesbordet, når vi spiser. Det er trygt og rart at vide, hvor man hører til. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at være den modige type, at have mine egne meninger og stå fast på dem. Så nu vil jeg se, om jeg rent faktisk kan bruge min madpakke til at forme min personlighed. I morgen tager jeg en æggemad med i skole (jeg elsker stadig æggemadder). Jeg har ikke tænkt mig at sige noget om eksperimentet, men jeg er spændt på at høre, hvordan de andre grovboller vil reagere på det. Hvad tror du? Alinea

16 ARGUMENTERE Genrekendetegn ESSAY Opbygning og kendetegn Tager udgangspunkt i noget oplevet eller i personlige overvejelser. mon Et essay er en tekst, hvor skribenten stiller spørgsmål, undersøger og reflekterer over et emne, som skribenten interesserer sig personligt for. Emnet præsenteres med en undren, et konkret eksempel eller en scene. Skribenten inddrager egne erfaringer og erindringer. Skribenten undersøger, associerer og reflekterer over emnet, og ser det fra forskellige synsvinkler. Veksler mellem konkrete eksempler og refleksioner. At undersøge og reflektere over et emne og sætte tanker i gang hos læseren. Slutter af med en afrunding, men ikke nød vendigvis en konklusion eller et budskab. Skal sætte tanker i gang og give læseren et bredere syn på emnet. Sprog Essayet veksler mellem det personlige jeg og det almene man/vi. Sproget er levende og personligt med over raskende formuleringer og synspunkter. Evt. sproglige billeder og talemåder. Alinea Formål Opbygningen må godt have spring og over raskelser, men fokus på emnet skal bevares.

17 ESSAY essay gode råd til layout GENRE OG LAYOUT Du skal give din tekst et layout, der passer til tekstens genre. En teksts udseende er nemlig vigtig for, hvordan den bliver oplevet af læseren. SKRIFTTYPE Vælg en letlæselig skrift med fødder, fx Times New Roman eller garamond Til overskriften kan du evt. vælge en anden font SKRIFTSTØRRELSE Vælg 12 punkt, normal Overskrift: punkt, fed MARGEN Lige venstremargen Harmonisk højremargen Vælg automatisk orddeling Jeg, en grovbolle Anja Rosa Qvist Du bli r, hvad du spiser, stod der på en plakat, der engang hang i vores klasse værelse, og det lavede vi lidt grin med dengang. Tobias er en makrel mad, Nanna er en frikadelle, Malthe er en bolle. Ha, ha, ha. Det med at spise, mente vi, handlede nemlig kun om at få noget skovlet ned, så maven faldt til ro, inden vi skulle ud i det store frikvarter. Om kort tid har Tobias, Nanna, Malthe og jeg sidste skoledag, og i dag gik vi i gang med at tømme vores klasseværelse. Under en kasse fandt vi den gamle plakat Du bli r, hvad du spiser. Og mens jeg gik der i klassen og tænkte tilbage på min skoletid, slog det mig, at plakaten måske har ret. Måske bliver du faktisk, hvad du spiser. Måske har vores madpakke en stor indflydelse på vores liv. Ja, jeg tænkte faktisk, at den kan have betydning for selve vores identitet. Nogle forskere mener, at ens identitet er medfødt, men de fleste psyko loger er enige om, at identiteten dannes, mens man vokser op. Identiteten er, siger de, resultatet af alle de erfaringer, man får i sin barndom. Jeg går i 9. klasse nu, og når jeg tænker tilbage på alle de gode og dårlige oplevelser, jeg har haft i spisefrikvarteret i min skoletid, så ser det faktisk ud til, at min madpakke har haft langt større indflydelse på min personlighed, end jeg har været klar over. At mine spisepauser i skolen har været med til at gøre mig til den, jeg er i dag. NYT AFSNIT Opdel teksten i afsnit Marker hovedafsnit med linjeoverspring og underafsnit med et indryk på 0,5 cm Jeg kan fx huske dengang i første klasse, hvor jeg lå på køkkengulvet foran min mor og hylede over, at hun ville give mig æg med på brødet. Æggemad, som jeg rent faktisk elskede. Men som en af mine klasse kammerater kaldte en stinkbombe. Dén oplevelse har været med til at forme min personlighed, tænker jeg. Den morgen på køkkengulvet valgte jeg nemlig at tilpasse mig. At gå mere op i, hvad andre synes, mener og føler end i mine egne behov. Jeg blev en, der sørger for at passe ind. Helt anderledes var det med Tobias. Han var typen, der trods drille rierne hårdnakket fortsatte med sine makrelmadder. Tobias lærte at stå imod med sin makrelmad. Mikkel, som gik ud af klassen i ottende, havde aldrig en rigtig madpakke med i skole. Nogle gange havde han penge, som han brugte på kakao i skole boden. Andre gange en kiks eller en pose chips. I de små klasser var vi misundelige, for hvem vil ikke gerne have en pose chips til frokost? Senere kunne man godt se, at der ikke var nogle voksne, der for alvor gik op i, hvad Mikkel fik at spise. At han var en smule forsømt, og at det var med til at forme hans identitet. Mikkel blev kaldt en hård banan og var også lidt af en rod. Sjovt nok, når han var typen, der aldrig spiste bananer, og han nægtede at røre gulerødder. I England er skolebørnene vant til at spise skolemad i en kantine. Maden er ikke altid lige sund, kan man se i forskellige TV- programmer, hvor kokke forsøger at revolutionere skolekantinerne. Men det med, at der er skolemad, betyder jo, at børnene får serveret det samme. De skal ikke vælge, de bliver ikke drillet (i hvert tilfælde ikke på grund af maden), de bliver det, man kan kalde ensrettede. Jeg ved, at danskere er kendt for at være selvstændige og kreative, og mon ikke det (også) hænger sammen med vores madpakkekultur? Ligesom at den italienske madkultur, hvor storfamilien samles om langbordet og snakker løs et par timer hver aften i munden på hinanden, og med mad i munden, sikkert har indflydelse på italienernes snakkesaglighed. En talemåde lyder krage søger mage, og det kan man også sige, når det gælder spisepausen. Gå selv en tur rundt på en skole og se godt efter. Hvis det er en skole, hvor eleverne får lov til at sætte sig, hvor de vil, så sidder de i madpakkefællesskaber. I madidentiteter! Frisk salat og gnavegrønt sidder sammen og siger Vi er de sunde og ansvarsbevidste. Ved mikrobølgeovnen finder vi dem, der har hjemme lavede pizzasnegle og lidt fra aftensmaden. Oppe foran elkogeren står nudelgruppen og griner sammen, en del hænger på hinanden i køen ved skoleboden. Og resten, de sidder nede bagved med deres flade madder. Hvor meget madpakke og identitet hænger sammen, kan man ikke helt undgå at tænke over, når man går i skole. For så har man formentlig oplevet, hvordan spisepausen på skolen bliver brugt til at iscenesætte sig selv. Det handler om at falde ind, at være den eller den type, at skabe sig selv. Og madpakken bliver brugt til formålet. Se mig, jeg er en skyr pige, Hallo der, skal vi følges hen i frugtboden, jeg har også penge med? Om det er en skabelsesproces, der lykkes, ved jeg ikke. Lige for tiden er jeg en grovbolle. Vi er fire grovboller i klassen, og vi sidder ved vinduesbordet, når vi spiser. Det er trygt og rart at vide, hvor man hører til. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at være den modige type, at have mine egne meninger og stå fast på dem. Så nu vil jeg se, om jeg rent faktisk kan bruge min madpakke til at forme min personlighed. I morgen tager jeg en æggemad med i skole (jeg elsker stadig æggemadder). Jeg har ikke tænkt mig at sige noget om eksperimentet, men jeg er spændt på at høre, hvordan de andre grovboller vil reagere på det. Hvad tror du? CITATER Angives med anførselstegn eller replikstreg Alinea ESSAY LINJEAFSTAND 1 eller 1,15 2:2 KLUMMEBREDDE Vælg en passende klumme bredde, gør den evt. lidt smallere end i standardopsætningen Alinea Alinea

18 VURDERING Elevens navn DATO Opgave Samlet karakter Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse KARAKTER /-3 VURDERING AF INDHOLD Lærerens bemærkninger Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren fx spalter m.m.

19 Essay 1 Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng 1. Eleven kan kildekritisk vurdere brugerog ekspertproduceret indhold afsenderforhold og genrer på internettet Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe afsenderforhold og målgruppe Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler sproglige virkemidler Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten tekstelementers opbygning og funktion Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng sammenhæng mellem tekst og kontekst Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst 2. Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning faser i informationssøgning Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning genretræk og multimodalitet Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert morfemer i låneord Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse sociolekter og formelt sprog Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster metoder til opstilling af scenarier 3. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning kildekritisk søgning Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert stavemåde og betydning af ord i alle tekster Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst metoder til systematisk undersøgelse af tekster Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur * Præsentation og evaluering 1. Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave opgave- og problemformulering Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet spørgeteknikker og observationsmetoder Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer fremstillingsformer Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl sproglig korrekthed Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen formidlingsformer Fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation 2. Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines Eleven kan forberede større multimodale produktioner research, optagelse og skitser Eleven kan fremstille større multimodale produktioner virkemidler, grafisk design og efterproduktion Eleven kan respondere på sproglig stil sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout metoder til layout af forskellige genrer Eleven kan lancere større multimodale produktioner PR og lancering 3. Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt komplekse fremstillingsprocesser Eleven kan disponere og layoute stof så det fremmer hensigten med produktet målrettede dispositions- og formidlingsmetoder Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre genretræk Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout Eleven kan opstille mål for nye fremstillingsprocesser evalueringsmetoder Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering 1. Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog æstetisk sprogbrug Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster identitetsfremstillinger Eleven kan vurdere teksters form vurderingskriterier vedrørende form Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger Fortolkning Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster 2. Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster komplekse fortællestrukturer og kompositioner Eleven kan undersøge teksters flertydighed fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten Eleven kan foretage flertydige fortolkninger metoder til fortolkning Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst forskellige læserpositioner Eleven kan sætte tekster i perspektiv til kulturelle og litterær og kulturel tradition og udvikling litterære perioder og Dansk litteraturs gennem litteraturhistorisk læsning og kanon Dansk litteraturs kanon 3. Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning fortolkningsorienterede læsestrategier Eleven kan diskutere bud på et eller Eleven kan gennemføre en målrettet analysemetoder flere samlede udsagn på baggrund af analyse af en tekst og forståelsesstrategier undersøgelsen metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed 1. Eleven kan argumentere og informere argumentationsog informationsformer Eleven kan bruge kroppen som udtryk krop og identitet Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet kommunikationsetik Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere norsk og svensk i letforståelig form Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog sproglig modalitet Kommunikation Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer 2. Eleven kan analysere samtaler retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen kropslige og retoriske virkemidler Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog nuancer i sproget og sprogets virkning 3 Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog demokratisk dialog Eleven kan analysere eget og andres kropssprog sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden sammenhæng mellem situation, kultur og sprog Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner Alinea 2015, idansk Udskoling

20 iskriv.dk: Essay 1 Centrale færdigheds og vidensmål i forløbet Forløbets overordnede læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring kan være Eleven kan udarbejde opinions og ekspressive tekster. argumenterende og reflekterende fremstillingsformer. Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbet dækker også færdigheds og vidensmål inden for Forberedelse, Respons Eleven skal lære genren at kende ved at læse og undersøge et essay. Eleven skal læse og efterfølgende undersøge essayet Jeg, en grovbolle med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. 1 Eleven undersøger og finder genretræk i essayet. 2 Eleven undersøger og finder genretræk i essayet og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. 3 Eleven undersøger og finder genretræk i essayet og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. Eleven udleder de væsentligste karakteristika for genren, bl.a. at stille spørgsmål til et emne, undersøge og reflektere over emnet og se det fra flere synsvinkler. 1 Alinea 2015, iskriv.dk, idansk Udskoling

21 iskriv.dk: Essay 1 Centrale færdigheds og vidensmål i forløbet Forløbets overordnede læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring kan være Eleven kan udarbejde opinions og ekspressive tekster. argumenterende og reflekterende fremstillingsformer. Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbet dækker også færdigheds og vidensmål inden for Planlægning, Forberedelse, Respons, Korrektur, Præsentation og evaluering Eleven skal lære at planlægge og skrive et essay. Eleven planlægger et essay ved hjælp af planlægningsassistenten. Eleven skriver et essay med udgangspunkt i sin planlægning og evt. med yderligere hjælp i skrivemålene. Eleven layouter sit essay ved hjælp af layoutguiden og evaluerer det til slut ved hjælp af evalueringsassistenten. 1 Eleven tager udgangspunkt i personlige overvejelser omkring et emne, undersøger det og nævner egne erfaringer. 2 Eleven tager udgangspunkt i personlige overvejelser omkring et emne, undersøger det og nævner egne erfaringer. Eleven reflekterer over emnet, ser det fra forskellige synsvinkler og skifter mellem det personlige jeg og det almene man. 3 Eleven tager udgangspunkt i personlige overvejelser omkring et emne, undersøger emnet og nævner egne erfaringer. Eleven reflekterer over emnet og ser det fra forskellige synsvinkler. Eleven breder emnet ud fra det personlige over det nære til det almene, strukturerer indholdet hensigtsmæssigt og skriver i et klart og varieret sprog. 2 Alinea 2015, iskriv.dk, idansk Udskoling

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Forløbsvejledning, forfatterskab: Tom Kristensen

Forløbsvejledning, forfatterskab: Tom Kristensen Forløbsvejledning, forfatterskab: T Kristensen Forløbsvejledning, forfatterskab: T Kristensen Af Simon Skov Fougt Niveau 8.-10.klasse Varighed 15-18 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne arbejde

Læs mere

ÅRSPLAN 18/19. -Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation

ÅRSPLAN 18/19. -Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Lærer: LG Fag: Dansk 8. klasse Efter 9. klasse skal eleverne være i stand til at: -Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst -Eleven kan udtrykke sig

Læs mere

Forløbsvejledning, faglig vinkel: Faglig læsning i dansk

Forløbsvejledning, faglig vinkel: Faglig læsning i dansk Forløbsvejledning: Faglig læsning i dansk Af Louise Jeppesen Niveau 7.-10.klasse Varighed 14-18 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne med faglig læsning i dansk for at forbedre læsningen

Læs mere

Forløbsvejledning, tema: Syndefaldet som litterært motiv

Forløbsvejledning, tema: Syndefaldet som litterært motiv Forløbsvejledning, tema: Syndefaldet s litterært motiv Forløbsvejledning, tema: Syndefaldet s litterært motiv Af Simon Skov Fougt Niveau 7.-10.klasse Varighed 14-18 lektioner Faglige mål I dette forløb

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Essay i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

Dansk kl.

Dansk kl. Dansk 2017-2018 8.kl. ( med forbehold for ændringer!...) Uge 32-38 Uge 39-41 Uge 42 Uge 43-47 Uge 48-51 Uge 1-5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9-11 Uge 12-14 Roman: Intet (opgaver vokseværker s. 148-163) Den kære

Læs mere

Forløbsvejledning, genre: Radiomontage

Forløbsvejledning, genre: Radiomontage Forløbsvejledning, genre: Radiontage Forløbsvejledning, genre: Radiontage Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 7.-10.klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne arbejde med

Læs mere

Forløbsvejledning, forfatterskab: Malk de Koijn

Forløbsvejledning, forfatterskab: Malk de Koijn Forløbsvejledning, forfatterskab: Malk de Koijn Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 8.-10.klasse Varighed 12-14 lektioner Læringsmål I dette forløb skal I arbejde med rapgruppen Malk De Koijns forfatterskab.

Læs mere

Dansk 2017/ kl.

Dansk 2017/ kl. Dansk 2017/2018 7.kl. ( med forbehold for ændringer!...) Uge 32-33 Præsentation af dig (Udsmykning i klassen) Stilen om dig 33-36 Soldater græder ikke Arbejde med opgaver på Uge 37-41 Uge 39: Emneuge Uge

Læs mere

NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Formelt brev i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Forløbsvejledning: Animationsfilm Af Nana Torp

Forløbsvejledning: Animationsfilm Af Nana Torp Forløbsvejledning: Animationsfilm Af Nana Torp Niveau 7. - 9. klasse Varighed 18-20 lektioner Læringsmål I dette forløb skal eleverne se, analysere og producere en animationsfilm. Forløbet fokuserer primært

Læs mere

Dansk 2019/ kl.

Dansk 2019/ kl. Dansk 2019/2020 7.kl. ( med forbehold for ændringer!...) Uge Arbejdsområde Afleveringer Uge 32-33 Præsentation af dig (Udsmykning i klassen) Brevet om dig 33-36 Soldater græder ikke Arbejde med opgaver

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7. og 8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7. og 8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7. og 8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Dagbog i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

Forløbsvejledning, forfatterskab: Jesper Wung-Sung

Forløbsvejledning, forfatterskab: Jesper Wung-Sung Af Sten Østengaard Niveau 7.-10. klasse Varighed 12-18 lektioner Faglige mål Formålet med dette forløb er at give eleverne et indblik i Jesper Wung-Sungs forfatterskab, herunder især hans sprlige eksperimenteren

Læs mere

Forløbsvejledning, genre: Eventyr

Forløbsvejledning, genre: Eventyr Af Simon Skov Fougt Niveau 7.-9.klasse Varighed 12-18 lektioner Faglige mål Det primære mål i dette forløb er at udvikle solidt genrekendskab hos eleverne eventyret, herunder forskellen på folkeeventyr

Læs mere

NIVEAU: klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL

NIVEAU: klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne kan øve sig i at aflæse opgaver af

Læs mere

Forløbsvejledning, forfatterskab: Malk de Koijn

Forløbsvejledning, forfatterskab: Malk de Koijn Forløbsvejledning, forfatterskab: Malk de Koijn Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 8.-10.klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal I arbejde med rapgruppen Malk De Koijns forfatterskab.

Læs mere

Forløbsvejledning, tema: Fandenivoldsk

Forløbsvejledning, tema: Fandenivoldsk Forløbsvejledning, tema: Fandenivoldsk Af Simon Skov Fougt Niveau 8.-10.klasse Varighed 14-18 lektioner Læringsmål I dette forløb er fokus på det fandenivoldske i litteraturen det vil sige en række tekster

Læs mere

Forløbsvejledning, periode: Oplysningstiden

Forløbsvejledning, periode: Oplysningstiden Forløbsvejledning: Oplysningstiden Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 7.-10.klasse Varighed 12-14 lektioner Læringsmål Dette forløb fokuserer på perioden Oplysningstiden (ca. 1720-1800), som er kendetegnet

Læs mere

Forløbsvejledning, forfatterskab: Benny Andersen

Forløbsvejledning, forfatterskab: Benny Andersen Af Gitte Moltzen Birgitte Sørensen, bearbejdet af Simon Skov Fougt til ilitt.dk Niveau 7.-10. klasse Varighed 12-18 lektioner Faglige mål Det primære mål i dette forløb er at give eleverne en klar forståelse

Læs mere

Forløbsvejledning, periode: 00 erne

Forløbsvejledning, periode: 00 erne Af Sten Østengaard Niveau 8.-10. klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål Det primære formål med dette forløb er, gennem arbejde med andre medieudtryk, at give eleverne en forståelse af perioden 00

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet blog/offentlig dagbog i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb,

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler

Færdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler Klasse: Mars (6.-7. klasse) Skoleår: 2016/2017 Fag: Dansk Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August Poetry Slam Hvad underviser skal lære eleven Læsning:. Fremstilling: Fortolkning: Hvordan lærer

Læs mere

Forløbsvejledning, genre: Novellen

Forløbsvejledning, genre: Novellen Af Sten Østengaard Niveau 8.-10.kl Varighed 12-14 lektioner Faglige mål Formålet med dette undervisningsforløb er at give eleverne forståelse af genren novelle sætte fokus på centrale indfaldsvinkler til

Læs mere

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en klumme.

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en klumme. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Klumme Marsvin i cyberspace i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb,

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet faglig artikel 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge

Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning læse enkle sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge læse multimodale med henblik oplevelse og faglig

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7.-9. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7.-9. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Resume i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

Forløbsvejledning, tema: Fandenivoldsk

Forløbsvejledning, tema: Fandenivoldsk Af Simon Skov Fougt Niveau 8.-10.klasse Varighed 14-18 lektioner Faglige mål I dette forløb er fokus på det fandenivoldske i litteraturen det vil sige en række fra perioder, s er kendetegnet ved at være

Læs mere

Forløbsvejledning, forfatterskab: Herman Bang

Forløbsvejledning, forfatterskab: Herman Bang Forløbsvejledning, forfatterskab: Herman Bang Af Sten Østengaard Niveau 8.-10.klasse Varighed 20-24 lektioner Læringsmål Det primære mål for dette forløb er at eleverne skal lære Herman Bangs forfatterskab

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet Uge 32-39 32 styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til

Læs mere

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Læsetræning og forberedelse til Lejrskole på Bornholm Uge 32-37 Lektioner 1.forløb Uge 32-37 26 lektioner Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Eleven

Læs mere

Forløbsvejledning, tema: Norge og Sverige

Forløbsvejledning, tema: Norge og Sverige Forløbsvejledning, tema: Norge og Sverige Af Mike Juel Taagehøj Niveau 8.-10.klasse Varighed 12-15 lektioner Læringsmål I dette forløb skal I arbejde med nabosprogene norsk og svensk. I forløbet skal I

Læs mere

NIVEAU: 9.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 9.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 9.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Klumme 2 til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet.

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Forløbsvejledning, tema: Danmarksbilleder

Forløbsvejledning, tema: Danmarksbilleder Af Simon Skov Fougt Niveau 7.-10.klasse Varighed 12-18 lektioner Faglige mål I dette forløb er fokus på Danmarksbilleder i litteraturen i lyrik, rap, billeder, malerier, dokumentarfilm, reklamefilm kortfilm,

Læs mere

Forløbsvejledning, faglig vinkel: Intertekstualitet

Forløbsvejledning, faglig vinkel: Intertekstualitet Af Simon Skov Fougt Niveau 7.-10. klasse Varighed 14-18 lektioner Faglige mål Det primære mål i dette undervisningsforløb er at give eleverne klar faglig forståelse af intertekstualitet dets uklare grænser,

Læs mere

Mål for dansk på Prins Henriks Skole

Mål for dansk på Prins Henriks Skole Mål for dansk på Prins Henriks Skole Dette er en beskrivelse af de mål, vi arbejder med i dansk på Prins Henriks Skole. Målene er fra Folkeskolens Forenklede Fællesmål. En fuld beskrivelse af Forenklede

Læs mere

Forløbsvejledning, periode: Det moderne gennembrud gennembrud Forløbsvejledning, periode: Det moderne gennembrud

Forløbsvejledning, periode: Det moderne gennembrud gennembrud Forløbsvejledning, periode: Det moderne gennembrud Af Sten Østengaard Niveau 8.-10. klasse Varighed 16-18 lektioner Faglige mål Perioden Det moderne (1870-ca.1890) er en af de vigtigste perioder i kunst litteratur, fordi der her defineres et modernitetsbegreb,

Læs mere

Forløbsvejledning, genre: Dansk rap

Forløbsvejledning, genre: Dansk rap Forløbsvejledning, genre: Dansk rap Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 8.-10.kl. Varighed 12-14 lektioner Læringsmål I dette forløb skal eleverne arbejde med dansk rap som lyrisk genre. De vil stifte

Læs mere

BERETTE. NIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

BERETTE. NIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet personligt brev i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse VARIGHED: 6 lektioner FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her. LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt

Læs mere

Tiltag Hvad skal eleverne lave?

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Årsplan Klasse: 9.årgang Fag: Dansk År: 2016/2017 Periode Hvornår på året, og hvor lang tid? Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen?

Læs mere

Forløbsvejledning, periode: Romantikken

Forløbsvejledning, periode: Romantikken Forløbsvejledning, periode: Rantikken Forløbsvejledning, periode: Rantikken Af Simon Skov Fougt Niveau 7.-10. klasse Varighed 12-18 lektioner Faglige mål Det primære mål i dette forløb er at give eleverne

Læs mere

Årsplan for dansk i 7. klasse på Herborg Friskole

Årsplan for dansk i 7. klasse på Herborg Friskole Uge Emne Kompetenceo mråder/mål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål Aktiviteter og materialer Evaluering af forløb Øvrige oplysninger 32 Torsdag-fredag Introdage 33-40 Genrelæsning: Science fiction. Uge

Læs mere

Dansk årsplan 16/17 KK

Dansk årsplan 16/17 KK Dansk årsplan 16/17 KK Årsplanen er udarbejdet ud fra Fælles Mål for faget dansk 10, som overordnet indeholder følgende kompetenceområder og kompetencemål: Kompetenceområde Kompetencemål Læsning Eleven

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

NIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Nyhedsartikel 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Dansk 2017/ kl.

Dansk 2017/ kl. Dansk 2017/2018 9.kl. ( med forbehold for ændringer!...) Uge 32-35 Roman: - Netetik, de sociale medier Stil: Skriv en blog om etik (Dansk Gyldendal) Afleveres d. 2/9 København: 21.- 23. august Uge 36-38

Læs mere

Årsplan for dansk i 7. klasse på Herborg Friskole

Årsplan for dansk i 7. klasse på Herborg Friskole Uge Emne Kompetenceo mråder/mål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål Aktiviteter og materialer Evaluering af forløb Øvrige oplysninger 32 1.skoledag tirsdag Introuge 33-40 Forfatterskab: Kim Fupz Aakeson

Læs mere

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin sikkert og bruge dem i hverdags tale, lyd og billede i nære og velkendte velkendte temaer gennem samtale om litteratur

Læs mere

Årsplan for dansk i 8. klasse på Herborg Friskole

Årsplan for dansk i 8. klasse på Herborg Friskole Uge Emne Kompetenceo mråder/mål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål Aktiviteter og materialer Evaluering af forløb Øvrige oplysninger 32 1.skoledag tirsdag Introuge 33-40 Forfatterskab: Kim Fupz Aakeson

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Madopskrift forløbsvejledning

Madopskrift forløbsvejledning Madopskrift forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4. klasse

Læs mere

Prøveopgaverne henvender sig til elever i 8.-10. klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgave 6 Talemåder.

Prøveopgaverne henvender sig til elever i 8.-10. klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgave 6 Talemåder. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Dansk 2019/ kl.

Dansk 2019/ kl. Dansk 2019/2020 9.kl. ( med forbehold for ændringer!...) Uge 33-35 Podcast Intro til podcast og én i ugen https://indidansk.dk/podcast Podcast 1. produktion Aflevering: Podcast om København, fiktion, faktisk

Læs mere

Årsplan Dansk 9. kl. 2017/18

Årsplan Dansk 9. kl. 2017/18 Årsplan Dansk 9. kl. 2017/18 Årsplanen sigter på at opfylde af de i Fælles mål beskrevne kompetencemål for grundskolen(folkeskolen). Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse

Læs mere

Forløbsvejledning, forfatterskab: Johannes V. Jensen

Forløbsvejledning, forfatterskab: Johannes V. Jensen Forløbsvejledning, forfatterskab: Johannes V. Jensen Af Sten Østengaard Niveau 8.-10.klasse Varighed 20-24 lektioner Læringsmål Det primære mål for dette forløb er, at eleverne skal lære Johannes V. Jensens

Læs mere

Dansk Fælles Mål 2019

Dansk Fælles Mål 2019 Dansk Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Opmærksomhedspunkter 5 Fælles Mål efter Efter 2. 6 Efter 4. 7 Efter 6. 8 Efter 9. 9 Fælles Mål efter kompetenceområde Læsning

Læs mere

NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Debatindlæg i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb eleverne

Læs mere

GENEREL LÆRERVEJLEDNING

GENEREL LÆRERVEJLEDNING GENEREL LÆRERVEJLEDNING 1 Indhold INDHOLD 2 INTRODUKTION TIL ISKRIV 4 Digitalisering af undervisningen i skriftlig fremstilling 4 Computere, tablets og IWB 5 Adgang 5 INDHOLD I ISKRIV 6 SKRIV I GENRER

Læs mere

Forløbsvejledning, tema: De syv dødssynder

Forløbsvejledning, tema: De syv dødssynder Af Sten Østengaard Niveau 7.-10.klasse Varighed 14-18 lektioner Faglige mål De syv dødssynder har siden middelalderen været brugt s motiv i litteratur billeder. Med udgangspunkt i dette i, at synderne

Læs mere

Forløbsvejledning, faglig vinkel: Intertekstualitet og eventyr

Forløbsvejledning, faglig vinkel: Intertekstualitet og eventyr Forløbsvejledning, faglig vinkel: Intertekstualitet eventyr Forløbsvejledning, faglig vinkel: Intertekstualitet eventyr Af Simon Skov Fougt Niveau 7.-10. klasse Varighed 14-18 lektioner Faglige mål Det

Læs mere

Dansk årsplan 7. klasse

Dansk årsplan 7. klasse Dansk årsplan 7. klasse 2018/19 Vi arbejder i danskundervisningen hen i mod danskfagets fag- og kompetencemål efter 9. klasse. Fagformålene for dansk: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse

Læs mere

PRØVEOPGAVER 10. KL. - PRØVEOPGAVE 1 FORLØBSVEJLEDNING

PRØVEOPGAVER 10. KL. - PRØVEOPGAVE 1 FORLØBSVEJLEDNING Om Prøveopgaver i modtagerrettet kommunikation Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Essay i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en biografi. Eleverne skal:

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en biografi. Eleverne skal: Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse VARIGHED: 6-8 lektioner FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her. LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Giv din erindring en ny titel.

Giv din erindring en ny titel. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et

Læs mere

Forløbsvejledning, genre: Dansk rap

Forløbsvejledning, genre: Dansk rap Forløbsvejledning, genre: Dansk rap Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 8.-10.kl. Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne arbejde med dansk rap s lyrisk genre. De vil stifte bekendtskab

Læs mere

Dansk 9. klasse årsplan 2018/2019

Dansk 9. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb August 32 Tekstens 33 byggesten 34 Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder 20 Fortolkning Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Læringsmål Noter til forløb Opgavesæt

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Eventyr i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

Det fælles og det danskfaglige

Det fælles og det danskfaglige Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Dansk Kompetencemål. Opmærksomhedspunkter. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9.

Dansk Kompetencemål. Opmærksomhedspunkter. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. Dansk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge læse multimodale

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation Klasse: 8. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation Kursus: Søgning på nettet Skriv en fagtekst: Sprogets udvikling

Læs mere

Fablen Af Anders Korsgaard Pedersen

Fablen Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Fablen Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 3. - 5. klasse Varighed 10-12 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne arbejde med fabelgenren gennem fem udvalgte fabler af Æsop, H. C. Andersen

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 10. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet og ungdomsliv/ tekster Uge 32-37 38 Eleven kan styre og betydning I kontekst. Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer

Læs mere

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Hvilket indhold, hvilke metoder og hvilken organisering skal iværksættes?

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Hvilket indhold, hvilke metoder og hvilken organisering skal iværksættes? Årsplan Klasse: 10.a og 10.b Fag: Dansk År: 2016-2017 Periode Hvornår på året, og hvor lang tid? Fælles Mål Hvilke kompetencemål og faglige områder sigtes der mod? (www.emu.dk) Læringsmål Hvad er de overordnede

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic

Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Årsplan Dansk 9. kl. 2016/17

Årsplan Dansk 9. kl. 2016/17 Årsplan Dansk 9. kl. 2016/17 Årsplanen sigter på at opfylde af de i Fælles mål beskrevne kompetencemål for grundskolen(folkeskolen). Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Venus (2.-3. klasse) Skoleår: 2016/2017 Fag: Dansk Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August Danskfaget Kunsteventyr Eleverne lærer at finde rundt på danskfaget.dk Fremstilling: Fortolkning:.

Læs mere

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, tablet eller telefon. Introduktion Dette koncentrat er tredje del af en serie

Læs mere

NIVEAU: 7.-9. klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL

NIVEAU: 7.-9. klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Digt 1 Forløbsvejledning

Digt 1 Forløbsvejledning Digt 1 Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.

Læs mere

Bilag 1 - Dansk Kompetencemål (1. - 9. klasse)

Bilag 1 - Dansk Kompetencemål (1. - 9. klasse) Bilag 1 - Dansk Kompetencemål ( - 9. klasse) Kompetenceområde klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse sikkt læse og bruge dem i hvdags læse multimodale med henblik på oplevelse og faglig viden læse og forholde

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere