GEOMETRI og TRIGONOMETRI del 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEOMETRI og TRIGONOMETRI del 2"

Transkript

1 GEOMETRI og TRIGONOMETRI del x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1

2 Indholdsfortegnelse COS, SIN, TAN og RETVINKLEDE TREKANTER... 3 Vinkler målt i radianer:... 6 Grundrelationen:... 8 Overgangsformler:... 9 Retvinklede trekanter: VILKÅRLIGE TREKANTER... 0 Areal ud fra tre sider:... 6 De 5 trekanttilfælde OVERSIGT OVER FORMLER OG BEGREBER... 34

3 COS, SIN, TAN og RETVINKLEDE TREKANTER Du kender allerede én sætning, der gælder specielt for retvinklede trekanter, nemlig Pythagoras Læresætning. Den giver en sammenhæng mellem de tre sider i en retvinklet trekant. Vi skal nu se på sætninger, der giver sammenhænge mellem en vinkel og to af en retvinklet trekants sider. Til brug for dette indfører vi først enhedscirklen. Definition: Lad der være givet et kartesisk koordinatsystem. Enhedscirklen er så den cirkel med radius 1, der har centrum i (0,0). Når vi arbejder med figurer i planen eller rummet, ligger alle vinkler mellem 0 og 360. Men som nævnt tidligere, skal vi ikke kun kigge på figurer, men også bruge sinus, cosinus og tangens som funktioner, og derfor vil vi gerne udvide vores område for tilladte vinkler, så vi også accepterer negative vinkler og vinkler over 360. Som sagt giver dette ikke mening, når man kun tænker på figurer, men du vil senere få at se, at det er en nødvendig udvidelse. Definition: Begyndelsespunktet på enhedscirklen er (1,0), og den positive omløbsretning er mod uret. Lad os nu få vinklerne ind i billedet: 3

4 1: Vores udgangspunkt er, at vi har en vinkel v. : Denne vinkel placerer vi med vinkelspidsen i (0,0) og med det højre vinkelben pegende ud langs den positive del af x-aksen (det højre vinkelben finder du ved at forestille dig, at du står i vinkelspidsen og kigger ind i vinklen). 3: Skæringspunktet mellem vinklens venstre ben og enhedscirklen kaldes retningspunktet og betegnes med R. 4: Og nu kommer så den længe ventede definition: Definition: Retningspunktets førstekoordinat kalder vi sin v. Udtrykkene udtales cosinus til v og sinus til v. cos v, og dets andenkoordinat kalder vi Bemærk den helt centrale pointe ved vores definition af sinus og cosinus. Den giver KUN mening, når vi tager udgangspunkt i en vinkel. Det giver ikke mening at fortælle, hvad cosinus og sinus er i sig selv. Man kan kun sige, hvad cosinus til en vinkel er, og hvad sinus til en vinkel er. Lad os derfor tage udgangspunkt i nogle vinkler og få set på hvilke cosinus- og sinusværdier, vi får til disse vinkler: Bemærk, at der er fire forskellige vinkler. En spids vinkel (blå), en stump vinkel (grøn), en vinkel over 180 (gul) og en negativ vinkel (violet). De to sidstnævnte vinkler støder vi ikke på i forbindelse med trekanter, men som sagt er de relevante i andre sammenhænge. Tjek for hver eneste vinkel, at du har styr på følgende: Hvordan retningspunktet fremkommer, og hvordan man aflæser koordinatsættet til retningspunktet. Læg godt mærke til fortegnene. Hvordan retningspunktets koordinater fortæller os, hvad cosinus og sinus til den pågældende vinkel er. Bemærk også den negative vinkel. Den er negativ, fordi man kører med uret i stedet for mod uret. 4

5 Gym-pakken i Maple indeholder kommandoerne Cos og Sin, som du kan bruge til at beregne cosinus- og sinusværdier, når vinklerne er angivet i grader. Det er meget vigtigt at lægge mærke til, at du skal anvende stort forbogstav, når du regner med vinkler i grader. Opgave: Ved at anvende enhedscirklen, hvor du afsætter vinkler og finder retningspunktet og dets koordinater, skal du bestemme følgende værdier, som du bagefter skal tjekke i Maple ved at foretage indtastningerne som vist ovenfor. cos 90, sin 90, cos 180, sin 180, cos 0, sin 0, cos 70, sin 70 cos 360, sin 360, cos 90, sin 90, cos 180, sin 180, cos 540, sin 540 Vi skal nu se på, hvilke værdier cosinus og sinus til en vinkel kan antage, dvs. hvilke tal er mulige at få, når man tager cosinus eller sinus til en vinkel? For at besvare dette spørgsmål ser vi igen på enhedscirklen: Der gælder altså: 5 Vi har afsat vinklen v og fundet retningspunktet, hvis førstekoordinat er cosinus til vinklen og andenkoordinat er sinus til vinklen. Kig endnu engang på figuren og tjek, at du har styr på definitionerne. Bemærk, at retningspunktet kan ligge overalt på cirklen (cirkelperiferien). Både første- og andenkoordinaten for retningspunktet vil altså ligge mellem -1 og 1 (begge tal inklusive). Dvs. cosinus og sinus til en vinkel kan mindst blive -1 og højst 1.

6 Sætning: For enhver vinkel v gælder cos v1,1 og sin v 1,1 Som tidligere nævnt er gradtallet for en vinkel temmelig vilkårlig valgt, da man oprindeligt kunne have valgt alt muligt andet end 360 rundt i en cirkel. Vi skal nu se på en anden måde at angive en vinkel. Det er vigtigt, at du hele tiden er opmærksom på, at det bare er en anden enhed for en vinkel end grader. Ligesom hvis du ville måle en afstand i tommer i stedet for i meter eller energien i kalorier i stedet for i joule. Vinkler målt i radianer: Når du skal finde cosinus og sinus (og tangens) til en vinkel, er det rent geometrisk fuldstændig ligegyldigt, om du har tænkt dig at angive vinklen i grader eller radianer. Tænk på vinklen som den geometriske figur, der dannes af de to vinkelben. Du placerer den som sædvanlig i enhedscirklen, finder retningspunktet og kan så aflæse cosinus- og sinusværdien til vinkel som retningspunktets koordinatsæt. Forskellen ligger udelukkende i vores måde at angive vinklen. Når vi skal angive vinklen i radianer, skal vi måle længden af den cirkelbue, som vinklen spænder over på enhedscirklen. Dvs. vi skal bevæge os langs cirklen fra begyndelsespunktet til retningspunktet og måle, hvor langt dette stykke er. Husk, at det er enhedscirklen, dvs. radius er 1. Omkredsen af enhedscirklen er derfor: O r 1 Dvs. en vinkel på 360 er radianer. Man kan angive enheden radianer med rad, dvs. man kan sige, at vinklen er 1,4 rad. Man bruger dog kun denne enhed, hvis der er fare for, at man kunne tage fejl. Og det kommer vi vist ikke ud for. Når vi arbejder med cosinus, sinus og tangens som funktioner, bruger vi enheden radianer for vores vinkler, men vi angiver vinklen som et tal uden enhed. Når vi arbejder med trekanter, bruger vi enheden grader på vores vinkler, og den angiver vi altid. Dvs. en vinkel angivet som,57, er en vinkel på,57 radianer. Som udgangspunkt får du ikke pæne tal, når du angiver vinkler i radianer. F.eks. er vores vinkel på 60, som vi møder i en ligesidet trekant, 1, radianer. Men en hel del af vores standardvinkler kan udtrykkes ved. Da 360 rad, har man nemlig: 360 rad 180 rad 90 rad 60 rad 45 rad 30 rad

7 Generelt gælder: hvor vgrader vgrader vradianer, 180 er vinklens størrelse målt i grader, og vradianer er størrelsen målt i radianer Maple er programmeret til at regne i radianer, så man kan godt uden Gym-pakken regne sinus- og cosinusværdier ud, når vinklen er i radianer, og det gøres med cos og sin (små bogstaver). Excel er ligeledes indstillet til at regne i radianer, dvs. der skal du benytte ovenstående sammenhæng, hvis du har målt vinklerne i grader. Som vi allerede har set, kan man dog med Gym-pakken regne i grader, hvis man bruger Cos og Sin. Som tidligere nævnt er det en god idé at vænne sig til altid at begynde et Maple-dokument med restart og with(gym), men hvis du glemmer det, kan du opdage det ud fra Maples reaktion på din indtastning: Man kan også få negative radiantal for vinkler, hvilket svarer til at bevæge sig med uret rundt på enhedscirklen, og man kan køre lige så mange gange rundt på enhedscirklen, som man vil, dvs. en vinkel på 4 svarer til, at man er kørt gange rundt på enhedscirklen (og altså endt i begyndelsespunktet), en vinkel på 6 svarer til, at man er kørt tre gange rundt på enhedscirklen i negativ retning (med uret), og en vinkel på 7 svarer til (da svarer til en kvart cirkel), at man er kørt 7 kvarte ture rundt på enhedscirklen. I sidstnævnte tilfælde opdager man, at denne vinkel giver samme retningspunkt (og dermed også sinus- og cosinusværdier) som en vinkel på (kig på enhedscirklen!). Opgave: Benyt enhedscirklen til at bestemme følgende værdier og tjek efterfølgende med Maple: 3 3 cos, sin, cos,sin 3, cos,sin 0, cos 4,sin, cos 7

8 Måske har du allerede opdaget, at når den ene af sinus- og cosinusværdierne til en vinkel er 0, så er den anden enten -1 eller 1. Og ellers kan du overbevise dig selv om det ved at kigge på enhedscirklen. Vi skal nu se på sammenhængen mellem cosinusværdien og sinusværdien til en vinkel: Grundrelationen: Vi afsætter en vinkel og finder retningspunktet. Hvis vi nedfælder den vinkelrette på abscisseaksen, får vi dannet en retvinklet trekant vist med grønt på figuren nedenfor. Vi kunne lige så godt have nedfældet den vinkelrette på ordinataksen (. aksen). De to dannede trekanter er kongruente og giver derfor samme sammenhæng (tjek dette). For at undgå den besværlige skrivemåde med to parenteser, har man indført skrivemåden og sin v, der altså betyder det samme som cos v og sin v cos v. Det er altså ikke cosinus og sinus i sig selv, der kvadreres, for det giver som nævnt ingen mening. Det er cosinusværdien eller sinusværdien til vinklen, der kvadreres. Du kan også anvende denne skrivemåde i Maple: Husk, at vores sinusværdier og cosinusværdier ikke afhænger af, om vi måler vinklen i radianer eller grader (det er kun ved indtastninger i Maple, at vi skal være opmærksomme!). Vi har altså følgende sætning. Sætning (Grundrelationen): For enhver vinkel gælder: Øvelse: Afprøv grundrelationen ved at indsætte vilkårlige vinkler i udtrykket cos x sin x vis med Maple, at udtrykket giver 1. 8 og

9 Overgangsformler: Som vi har set med Grundrelationen, er der en sammenhæng mellem sinus- og cosinusværdierne til en vinkel. Ved at kigge på enhedscirklen kan man også se, at nogle vinkler giver ens sinusværdier, andre vinkler giver ens cosinusværdier, nogle vinkler har ombyttede sinus- og cosinusværdier osv. Lad os først se på supplementvinkler (spejlinger i y-aksen) bredt forstået, dvs. vinklerne kan antage alle værdier: 9

10 Det er ikke meningen, at du skal kunne huske disse overgangsformler i hovedet. Pointen er, at du altid selv kan skitsere en enhedscirkel på papiret og hurtigt selv udlede dem, hvis du får brug for dem. Det er dog vigtigt, at du bemærker konklusionen angående supplementvinkler, hvor sinusværdierne er ens og cosinusværdierne ikke er, samt konklusionen angående komplementvinkler, hvor sinusog cosinusværdierne bytter rundt. Lad os nu se på nogle af de vinkler, hvor vi kan bestemme cosinus- og sinusværdierne uden brug af Maple: 10

11 Grundrelationen giver os så: cos 60 sin 60 1 sin 60 1 sin 60 1 sin Vi kan se på enhedscirklen, at sin 60 er positiv, og dermed er: sin 60 Da 30 og 60 er komplementvinkler, har vi dermed: cos 60 1 sin 60 3 cos 30 3 sin 30 1 cos 45 1 sin 45 1 Husk, at, når du skal se, hvorfor de to brøker er ens. Der findes en masse andre sammenhænge mellem sinus og cosinus til vinkler, herunder de såkaldte additionsformler og logaritmiske formler. Men dem skal vi ikke se på nu. Vi skal i stedet have defineret det trigonometriske udtryk tangens. For at definere tangens til en vinkel skal vi først have tegnet den tangent til cirklen, der går gennem begyndelsespunktet (1,0), dvs. den lodrette blå linje på figuren. Vinklen afsættes som sædvanlig, og vi kan stadig bruge retningspunktet, hvis vi vil angive vinklen i radianer. Men for at finde tangens til vinklen, skal vi se på punktet P, der er skæringen mellem den blå linje og det venstre vinkelben. Dette punkts andenkoordinat er tangens til vinklen. 11

12 Hvis det venstre vinkelben kommer til at ligge i. eller 3. kvadrant, skal vi for at aflæse tangens forlænge det og finde skæringspunktet mellem forlængelsen og den blå linje. Så bemærk den vigtige pointe: Vi arbejder kun med én tangent til cirklen, nemlig den gennem begyndelsespunktet. Vi husker, at vi kan finde cosinus- og sinusværdier til samtlige vinkler, samt at disse værdier altid ligger i intervallet [-1,1]. Tangens opfører sig anderledes. Kig på figuren ovenfor og indse følgende: Sætning: Tangens til en vinkel kan antage alle værdier, dvs. tan v. Man kan ikke tage tangens til vinklerne i mængden..., 70, 90,90,70,450,..., da vores vinkelben eller en forlængelse af dette aldrig vil skære vores tangent, da det vil være parallelle linjer. Man kan også skrive dette som: x p ; p, dvs. vores vinkel (målt i radianer), må ikke være lig pi halve plus et multiplum af pi. Overgangsformler: tan 180 v tan v tan 180 v tan v tan 0 0 tan 45 1 Vi er nu nået til trekanterne. Og vi begynder med de retvinklede trekanter: 1

13 Retvinklede trekanter: Retvinklede trekanter er trekanter, hvor den ene vinkel er en ret vinkel. Da der kun er 90 tilbage til de to resterende vinkler, vil begge disse være spidse vinkler. Som vi husker fra Euklids sætninger 18 og 19 i 1. bog, ligger den længste side over for den største vinkel, og den korteste side over for den mindste vinkel. Dvs. den længste side i en retvinklet trekant er siden over for den rette vinkel, og denne side kaldes hypotenusen. De to korteste sider dvs. siderne over for de to spidse vinkler kaldes kateterne. Bemærk, at ordene katete og hypotenuse KUN anvendes i forbindelse med retvinklede trekanter. Dvs. du må IKKE kalde den længste side i en ikke-retvinklet trekant for hypotenusen. Hvis man tager udgangspunkt i én af de spidse vinkler, kan man snakke om den hosliggende katete (den katete, der sammen med hypotenusen danner den pågældende vinkel) samt den modstående katete (den katete, der ligger over for vinklen). Vi ved altså indtil videre følgende om de retvinklede trekanter: Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at formlerne med bogstaver henviser til lige præcis den konkrete situation, hvor vi har en retvinklet trekant med kateterne a og b. Dvs. hvis der er anvendt andre bogstaver, må du ikke kalde Pythagoras sætning for a b c, f.eks: Du skal altid anvende en notation, der passer til opgavens tekst og figurer. 13

14 Vi skal have fundet sammenhænge mellem de spidse vinkler og siderne i en retvinklet trekant. Det gør vi ved at tage en retvinklet trekant og placere den sammen med enhedscirklen i et koordinatsystem, så en af de spidse vinkelspidser ligger i origo med den hosliggende katete ud ad abscisseaksen og hypotenusen liggende i 1. kvadrant: Hvis hypotenusen er mindre end 1, vil der ikke være nogen skæring med enhedscirklen, men man kan altid forlænge vinkelbenet. Vi vil altså ikke overse nogen slags trekant, når vi på vores næste figur antager, at trekanten er tilpas stor til selv at danne skæringer. Tænk selv over dette, når du læser det følgende, dvs. overvej hele tiden: Ville dette argument være det samme, hvis det var en lille trekant?. Da R er retningspunktet, og P er skæringen med vores lodrette tangent, kender vi nedenstående sidelængder på hver trekant (tjek, at du kan se, hvor hver eneste kendte sidelængde kommer fra, og bemærk, at da vi arbejder i 1. kvadrant, er sinus-, cosinus- og tangensværdierne til vinkel A alle positive, hvilket passer med, at de skal angive en sidelængde). 14

15 Vores udledning er baseret på den retvinklede trekant ABC med den rette vinkel C. Men da vores trekanter ikke altid hedder ABC, vil vi gerne udtrykke vores resultat mere generelt. Vi skriver derfor: Sætning: For en spids vinkel v i en retvinklet trekant gælder: cos sin tan v v v hos hyp mod hyp mod hos hos står for den hosliggende katete. mod står for den modstående katete. hyp står for hypotenusen Disse formler skal du kunne huske. Du får brug for dem igen og igen. Bemærk, at de spidse vinkler i en retvinklet trekant er komplementvinkler, dvs. sinusværdien til den ene vinkel svarer til cosinusværdien for den anden. Dette stemmer med vores formler, hvor den katete, der i forhold til den ene spidse vinkel er den hosliggende katete, i forhold til den anden spidse vinkel er den modstående katete. Vi fik desuden vist følgende sammenhæng: Sætning: For enhver vinkel x, hvor x p ; p, gælder: tan x sin cos x x Husk, at vi kom frem til, at man ikke kunne tage tangens til vinkler, der gav et retningspunkt på ordinataksen (f.eks. 90, -90 og 70 ), da vi så ikke fik nogen skæring med tangenten. Dette passer fint med vores udsagn, for netop disse vinkler har en cosinusværdi, der er 0, og man må ikke dividere med 0. Egentlig er det en temmelig forhastet konklusion at hævde, at vi har vist sætningen for enhver vinkel, for vi har strengt taget kun vist det i 1. kvadrant. Øvelse: Gå tilbage til vores figur, hvor vi behandlede tangens i alle fire kvadranter, og tjek, at vores sætning også gælder der (det er specielt fortegnene, du skal tjekke). Lad os nu se på en række eksempler, hvor vi gennemgår, hvordan formlerne anvendes, og hvordan man anvender Maple til at løse den slags opgaver. 15

16 Eksempel 13: I en retvinklet trekant BEH, hvor E er den rette vinkel, er det oplyst, at B 37 og e 8,1. Bestem de resterende sidelængder. Hvis der ikke er en skitse af trekanten, skal man altid selv tegne en skitse. Dette gøres i Maple ved Insert Canvas. Her kan du tegne linjer og indsætte små tekstfelter, hvor du som sædvanlig kan skifte mellem Text og Math : Gradtegnet til 37 findes under paletten Punctuation og hedder deg (du må ikke forveksle det med SmallCircle ). Hvis det ikke allerede er gjort, så tilføj det til dine favoritter. Vi siger så: Vi ønsker først at finde sidelængden h. Da trekanten er retvinklet, ser vi, når vi tager udgangspunkt i vinkel B, at h er den hosliggende katete, og e er vores hypotenuse. Vi skal derfor bruge den formel, hvor den hosliggende katete og hypotenusen indgår, og det er cosinus-formlen: h cos B h ecos B e h 8,1cos 37 6, ,5 Målene på en skitse behøver ikke at være nøjagtige, men alle væsentlige informationer skal fremgå. Dvs. du skal i vores tilfælde angive, at E er den rette vinkel, samt sætte bogstaver og tal på kendte og ukendte vinkler og sider. Herefter kan man følge med i din opskrivning. Der afrundes til et passende antal decimaler, hvilket i dette tilfælde vil sige det antal, som er anvendt til e. Udregningen foretages i Maple med: Bemærk, at du ikke skal skrive gradtegnet i Maple (det vil give en fejlmeddelelse). I Maple kan man ofte i trigonometriopgaver med fordel definere de størrelser, man kender, og så bede Maple om at foretage udregningerne: Bemærk forskellen på sidste decimal, der skyldes, at Maple (selvfølgelig) kun regner med et begrænset antal decimaler. Når man skal finde den sidste side, kan man enten anvende Pythagoras eller sinusformlen. Det skal selvfølgelig give det samme resultat: 16

17 Eksempel 14: Vi har fået nedenstående skitse, hvor det er oplyst, at huset er 8 m højt og kaster en skygge på 43 m. Vi skal bestemme Solens højde over horisonten (hvormed der menes vinklen). I dette tilfælde skal du selv indføre bogstaver, som du kan bruge i dine udregninger. Dvs. du tegner en skitse og sætter selv bogstaver på: Ifølge opgaveformuleringen er det altså vinkel A, vi skal finde. Da vi i forhold til vinkel A kender både den hosliggende og den modstående katete, er det tangens, vi skal benytte: a tan A b 1 a tan tan A tan 1 b 1 a A tan b A 8 m 43 m 1 tan 33, Bemærk det andet skridt, hvor vi pludselig indfører betegnelsen tan. Det angiver den omvendte funktion til tangens. Vi skal senere arbejde en hel del med omvendte funktioner, men på nuværende tidspunkt skal du kun vide, at en omvendt funktion ophæver virkningen af funktionen. Ligesom subtraktion ophæver virkningen af 1 addition, og multiplikation ophæver virkningen af division. Dvs. tan ophæver virkningen af tan, og derfor står der bare et A tilbage. I Gym-pakken hedder denne kommando invtan, dvs. indtastningen er: 17

18 Vi kan angive følgende udtryk, der kan anvendes, når man ønsker at bestemme en ukendt vinkel: Sætning: For en spids vinkel v i en retvinklet trekant gælder: v v v hos hyp 1 cos mod hyp mod hos 1 sin 1 tan hos står for den hosliggende katete. mod står for den modstående katete. hyp står for hypotenusen Eksempel 15: Vi ønsker i nedenstående tre retvinklede trekanter at bestemme den vinkel, der er angivet med et bogstav. Tænk i hvert tilfælde over, hvorfor der anvendes sinus, cosinus eller tangens: I dette eksempel gør vi ikke noget ud af opskrivningen, men viser blot de indtastninger i Maple, der fører til resultaterne: Hvis du ikke kender en vinkel, kan du imidlertid også anvende kommandoen intervalsolve, hvor du efterfølgende skal angive det interval, som din vinkel skal ligge inden for. Du skal snart se, hvorfor det er intervalsolve og ikke bare solve, der skal anvendes, når du arbejder med vilkårlige trekanter. 18

19 Eksempel 16: I trekant ABC, hvor B er den rette vinkel, er det oplyst, at C 1og T 30. Vi vil gerne bestemme længden af de to kateter. Det bemærkes altså, at vi kender en vinkel og arealet af trekanten. Vi tegner først en skitse: I vores arealformel indgår kateternes længder, og disse indgår også i udtrykket for tangens. Derfor kan vi med disse to formler opstille to ligninger med to ubekendte: c tan C 1 a T a c c tan 1 1 a 30 ac Maple kan løse disse to ligninger med to ubekendte: To løsningssæt dukker op, men kun det med de positive tal kan bruges i vores tilfælde, hvor vi jo søger sidelængder. Så vi har: a1,5 og c 4,8 19

20 VILKÅRLIGE TREKANTER Lad os se på en vilkårlig trekant, dvs. en trekant hvor vi ikke antager noget om, hvorvidt den er spidsvinklet, retvinklet, stumpvinklet, ligesidet eller ligebenet. Vi vil til at begynde med udlede tre sætninger om sådanne trekanter: Arealformler, sinusrelationer og cosinusrelationer. Sætninger: For en vilkårlig trekant ABC gælder: T bc sin A a c sin B a bsin C sin A sin B sin C a b c a b c sin A sin B sin C cos b c a bc cos cos a c b ac cos cos a b c ab cos Eller A a b c bc A B b a c a c B C c a b a b C 1 T hos1 hossin v AREALFORMLERNE SINUSRELATIONERNE COSINUSRELATION COSINUSRELATION COSINUSRELATION sin sin v w modv modw mod mod sin v w v w sin cos v hos hos mod hos hos 1 1 Her står hos1 og hosfor de to hosliggende sider, når man har udvalgt den vinkel v, man vil tage udgangspunkt i. Og mod står for den modstående side. Disse formler skal du også kunne huske. Bemærk, at du ikke skal tænke så meget i formlerne udtrykt med bogstaver øverst. Du skal hellere tage udgangspunkt i, hvordan siderne og vinklerne ligger i forhold til hinanden. I arealformlen skal du bemærke, at når du har en vinkel, skal du bruge de to sider, der danner vinklen. I sinusrelationen skal du bemærke, at brøkerne består af vinkler og modstående sider. I cosinusrelationen er det de to sider, der danner din vinkel, som skal stå først i tælleren, og som indgår i nævneren. 0

21 Arealformlen kan også huskes som ½ appelsin med C-vitamin -formlen pga. T 1 ab sin C. Cosinusrelationerne kaldes også for Den Udvidede Pythagoras eller Pythagoras minus to abrikoser. Du kan se årsagen til disse navne, når du kigger på c a b a b cos C. Bevis: Vores udgangspunkt er en vilkårlig trekant ABC med siderne a, b og c: Arealformlerne: 1 Vi ved, at man generelt finder arealet af en trekant ved T h g. Dvs. hvis vi vælger b 1 som vores grundlinje, skal vi benytte højden fra B i vores arealformel, dvs. T h b. Men højden fra B optræder ikke blandt de 6 stykker (3 sider og 3 vinkler), som vi har taget udgangspunkt i. Og vi skal derfor i formlen have erstattet den med et eller andet udtryk, der kun indeholder nogle af stykkerne A, B, C, a, b og c. For at gøre dette nedfælder vi nu højden fra B og kalder fodpunktet for D: Trekant ABD er retvinklet, og hvis vi tager udgangspunkt i vinkel A, har vi sat navn på den modstående katete og hypotenusen. Vi vil derfor bruge vores sinusformel for retvinklede trekanter, og den giver os: hb sin A hb c sin A c Vi har her et udtryk for højden fra B, som vi kan indsætte i vores arealformel, der dermed får udseendet: 1 1 T csin Ab bc sin A Vi har hermed vist den første af arealformlerne. Den sidste af arealformlerne findes ved at tage udgangspunkt i den retvinklede trekant BCD, hb hvor vi har sin C hb a sin C, hvilket indsat i vores arealformel giver a 1 T ab sin C. Egentlig kunne man også bare sige, at når man først har fundet den ene arealformel, så følger de andre ved bogstavombytning, fordi vi netop ikke har forudsat noget specielt om vores trekant, hvorfor vores valg af bogstaver er vilkårligt. Men! Her skal man dog være opmærksom på, at vi alligevel undervejs kom til at antage, at højden faldt inde i trekanten, og vi har taget udgangspunkt i en spids vinkel. Så vi skal også se på de andre tilfælde. b 1

22 Vi ser derfor på en højde, der falder uden for trekanten: Hvis vi ser på trekant ACD og tager udgangspunkt i vinkel C, kan vi få ha b sinc og dermed T 1 ab sin C. Dvs. vi har fået samme udtryk som tidligere, og vi har altså vist, at det ikke gør nogen forskel, om højden falder uden for eller inden for trekanten. Men vi mangler endnu at inddrage en evt. stump vinkel: Kig på trekant ABD og udnyt vores overgangsformler for supplementvinkler, der siger, at sin ABD sin ABC. Det giver os: ha sin ABD c h csin ABD csin ABC csin B a I sidste skridt er vi gået tilbage til vores oprindelige notation, dvs. vi kalder ABC for B. 1 1 Dette giver os T csin Ba ac sin B, og hermed er arealformlerne vist. (Gennemtænk selv det retvinklede tilfælde) Sinusrelationerne: Sinusrelationerne fremkommer ud fra arealformlerne. Vi har nemlig tre forskellige formler til udregning af arealet af vores trekant, der hver tager udgangspunkt i forskellige vinkler. Pointen er så, at vores areal jo har en bestemt værdi, dvs. alle formlerne skal give den samme værdi, hvilket vi har udtrykt ved: T bcsin A acsin B ab sin C. Vi ser nu bort fra T og koncentrerer os altså om de tre sidste udtryk. Da de er ens, vil de også give samme værdier, hvis de alle sammen multipliceres med den samme størrelse. Vi multiplicerer derfor med størrelsen, hvilket giver os: abc bcsin A a csin B absin C a bc a bc a bc sin A sin B sin C a b c Hermed er sinusrelationerne vist (versionen med siderne i tælleren følger direkte af, at hvis tre brøker er ens, er deres reciprokke elementer ved multiplikation også ens). Højdeformlerne (en bonus): Bemærk, at vi undervejs i beviset også har fået vist, at højderne i en trekant generelt kan beregnes ved: h bsin C csin B h asin C csin A h asin B b sin A. a b c Vi har igen kaldt højdens fodpunkt for D. 1 Vi har så: T h a.. a

23 Cosinusrelationerne: Vi begynder igen med at nedfælde højden fra en af vores vinkelspidser. Igen begynder vi med en, hvor højden falder inden i trekanten, og derefter ser vi på en situation, hvor højden falder uden for trekanten: Vi kalder fodpunktet for D og har dermed fået dannet de to retvinklede trekanter ABD og BCD. Vi indfører betegnelsen x for sidelængden i trekant ABD, som vi ikke kender. Hermed får trekant BCD en side med længden b x. Da trekanterne ABD og BCD er retvinklede, kan vi benytte Pythagoras og få: ABD : x h c b b b b BCD : b x h a b x b x h a b b x b x x h a Kig godt på de to gule udtryk. I det nederste indgår at dette udtryk er det samme som c. Vi har derfor: 3 x h b, og i det øverste udtryk står der, b bx c a Her begynder man at kunne ane cosinusrelationerne, og faktisk er det i denne form, de udtrykkes hos Euklid (sætning 13 i. bog), da han fortolker b xsom arealet af et bestemt rektangel. Men vi har vinkler til rådighed, og vi vil gerne have fjernet vores x fra udtrykket. Dette gør vi ved at se på vores retvinklede trekant ABD, hvor vi har: x cos A x c cos A c Dette kan vi indsætte, så vi får: a b bccos A c b c bc cos A Vi har hermed vist cosinusrelationerne i det tilfælde, hvor højden falder inden for trekanten, da de to andre cosinusrelationer fremkommer ved bogstavombytning. Vi ser nu på det tilfælde, hvor højden falder uden for trekanten: Da trekanterne ABD og ACD er retvinklede, har vi: ABD : x h c a a a a ACD : a x h b a x a x h b a a x a x x h b x h a indgår i det nederste gule udtryk, og i det øverste ses det, at det svarer til c : a ax c b (svarende til Euklids sætning 1 i bog ). x I trekant ABD har vi cos ABD x ccos ABD. Og dermed er: c b a c accos ABD a c ac cos B Vi får igen dannet to retvinklede trekanter ABD og ACD. I trekant ABD kalder vi den sidste sidelængde for x, og dermed bliver sidelængden i trekant ACD a x. Vores overgangsformler for supplementvinkler giver ABD ABC B cos cos cos.

24 Vi skal nu se på anvendelsen af formlerne i nogle eksempler. Du skal her lægge mærke til, hvilke stykker formlerne indeholder. En sinusrelation indeholder vinkler og sider. En cosinusrelation indeholder 1 vinkel og 3 sider. Som vi har været inde på en del gange, skal man i de fleste tilfælde kende tre stykker i en trekant for at kunne beregne de resterende. To stykker er aldrig nok, og sommetider er tre stykker heller ikke nok (disse situationer ser vi på efter de første eksempler). Vores sinus- og cosinusrelationer indeholder altså 4 stykker, og vi skal kende tre af dem for at kunne beregne det fjerde. Hvis vi kender 3 sider, er det altså kun cosinusrelationen, der kan anvendes. Hvis vi kender vinkler og 1 side, er det kun sinusrelationen, der kan anvendes. Hvis vi kender 1 vinkel og sider, afhænger vores valg af formel af, hvordan de ligger i forhold til hverandre. For at kunne anvende en sinusrelation skal man kende et par bestående af en vinkel og dens modstående side. Eksempel 16: Vi har fået givet en trekant med sidelængderne 7, 15 og 0, og vi vil nu gerne bestemme vinklerne i trekanten. Vi tegner først en skitse og sætter bogstaver på, så vi kan henvise til disse i vores formler: Da vi kender tre sider, skal vi anvende cosinusrelationer for at finde vinklerne: cos A b c a bc A cos cos 16, , Indtastningen i Maple er: Dette er den pæne måde at gøre det på, hvor man isolerer vinklen ved at anvende den omvendte funktion til cosinus. Men i Maple kan det gøres mere effektivt, hvis man definerer de kendte størrelser og anvender solve eller intervalsolve : 4

25 Eksempel 17: Vi har fået givet nedenstående trekant og vil gerne bestemme længden af siden f samt arealet af trekanten. Vi har fået vinkler og en side og kan derfor ikke anvende cosinusrelationer. Da vi har en vinkel og den modstående side, kan vi anvende en sinusrelation (hvis det i vores tilfælde havde været siden p, vi kendte, skulle vi først finde vinkel P ud fra vinkelsummen i trekanten). f d d f sin F sin F sin D sin D 15,7 f sin 81 16, ,8 sin 67 Indtastningen i Maple er: Igen kunne man dog klare det ved at definere størrelserne og anvende solve (du skal ikke anvende intervalsolve, med mindre du som med vinklerne har et interval at søge inden for). Da D er en beskyttet variabel i Maple, husker vi, at man skal skrive local D : Vi vil nu gerne finde arealet af trekanten, og der ved vi, at vi skal bruge en vinkel og de to hosliggende sider. Men vi kender kun siderne f og d, og det er vinkel P, der har dem som hosliggende sider. Vi finder derfor først vinkel P ved vinkelsummen i en trekant, og derefter anvendes arealformlen: P 180D F T f d sin P 16, sin 3 70, ,1 Bemærk, at man skal regne videre med alle decimaler (16,84 ), selvom man tidligere har angivet et facit med kun én decimal (16,8). Regn med alle decimaler. Afrund facit til et passende antal decimaler. 5

26 Tre vinkler: Lad os se lidt mere på den ene af situationerne, hvor tre oplyste stykker ikke er nok, nemlig hvis de tre oplyste stykker er tre vinkler. Vi ved fra vores arbejde med ensvinklede trekanter, at der findes uendeligt mange trekanter med tre angivne vinkler, og disse er som ordet også siger ensvinklede. Dvs. der findes ikke nogle bestemte sidelængder, der svarer til 3 angivne vinkler (der gælder kun, at der er et bestemt forhold mellem sidelængderne). Hvordan passer det med vores sinus- og cosinusrelationer? Øvelse: Kig på sinus- og cosinusrelationerne og se, at ingen af dem kan bruges i dette tilfælde. Man kan sige, at grunden til, at tre vinkler ikke er nok information, er, at tre vinkler sådan set ikke er mere information end to vinkler. For da vinkelsummen i en trekant er 180, kan man altid finde den sidste vinkel ud fra denne viden. Som omtalt i del 1 af dette emne, siger vi, at der er frihedsgrader, når vi ser på vinklerne i en trekant. Areal ud fra tre sider: Vi har set, at man ud fra en vinkel og de to hosliggende sider kan bestemme arealet af en trekant. Men faktisk kan det også lade sig gøre uden kendskab til vinklerne, dvs. hvis vi udelukkende kender de tre sider. Herons formel kan anvendes til dette formel, men vi kan også udlede en lidt simplere version af denne formel ud fra de udtryk, vi allerede kender. 1 a b c Sætning: En trekant med sidelængderne a, b og c har arealet T a b 4 1. Bevis: Vi tager udgangspunkt i vores arealformel T a b sin C 1 Vi ved, at arealet er positivt, så vi har T a bsin C (jf. vores potensregneregler) 1 1 Dermed har vi: T a b sin C a b sin C Ifølge Grundrelationen er: cos C sin C 1 sin C 1 cos C. 1 Dvs. vi har: T a b 1 cos C. Vores cosinusrelation med udgangspunkt i vinkel C giver os så: 1 a b c T a b 1 ab Radikanden reduceres ved at gange ind i parentesen: a b c a b c 1 1 T a b a b a b 4a b 4 VIGTIGT: Dette er ikke en standardformel som sinus- og cosinusrelationerne. Så hvis du vælger at anvende den i en opgave, skal du skrive: Vi har bevist, at arealet af trekant ABC kan bestemmes ved formlen. 6.

27 Eksempel 18: En trekantet mark har målene oplyst på figuren. Vi ønsker at indhegne den og så raps, så vi skal kende omkredsen og arealet af marken. For at bestemme omkredsen skal vi først finde længden af siden c. Vi har én vinkel og to sider, så det afgørende for, om vi kan bruge sinusrelationer eller cosinusrelationer (eller begge dele), er, hvordan de ligger i forhold til hinanden. Da vi ikke har et par bestående af en vinkel og den modstående side, kan vi ikke anvende sinusrelationer, dvs. vi indser at: Med en vinkel og de to hosliggende sider skal man anvende cosinusrelationer. c a b a bcos C c 16m 17m 16m 17m cos ,16687 m 176 m Indtastningen i Maple er (bemærk, at du kan indtaste uden enheder): (Kvadratroden kan du i Maple enten finde under Expression, eller du kan skrive sqrt (forkortelse for squareroot) og efterfølgende trykke på esc -knappen). Vi mangler stadig at finde omkredsen og arealet, og det gøres sammen med en gentagelse af første del af opgaven i Maple, så du kan se, hvordan man kan skrive tingene op: Vores overgangsformler fortalte os, at sinusværdierne til supplementvinkler er ens. Lad os se på, hvordan dette fører til en af de hyppigst forekommende fejl inden for trigonometri, der dog kan undgås, hvis du vænner dig til altid at anvende intervalsolve, når du arbejder med ukendte vinkler og sinusrelationer. 7

28 Eksempel 19: Vi har fået oplyst, at i trekant ABC er A 7, c 7 og b 6. Bestem vinkel B. Vi tegner først en skitse: Vi kan ikke umiddelbart bestemme vinkel B, for cosinusrelationen kan kun give os siden a, mens sinusrelationerne slet ikke kan bruges fra start, da vi ikke har en vinkel og dens modstående side. Vi er derfor nødt til først at finde siden a og derefter vinkel B. a b c bccos A a cos 7 0, Vi kan nu finde vinkel B ved en sinusrelation: sin B sin A sin A sin B b b a a sin 7 B 0, Vores indtastning i Maple er: 1 sin 6 36, Vi kunne også bare have defineret størrelserne og brugt solve : Og vi kigger så på vores skitse og ser, at det passer da udmærket, så vi er nu ret sikre på, at vi har regnet rigtigt. Men hov! Noget er helt galt. Ifølge vores udregninger må C være stump, og det kan ikke passe, for den skulle så ligge over for den længste side, men den ligger over for den korteste side. Lad os se på vores fejl. For det første er vores skitse elendig og passer slet ikke med de mål, der er oplyst. For det andet begår vi i begge vores fremgangsmåder fejl, som vi nu skal se på: 8

29 For at forstå dette skal du huske på, at sinusværdierne til supplementvinkler er ens. Og på venstresiden af biimplikationen er det sinusværdien, du kender. Du ved derfor ikke, om den søgte vinkel er en spids vinkel eller dens stumpe supplementvinkel. Og som vi senere skal lære, er funktionsværdier entydigt bestemt ud fra det, der 1 puttes ind i funktionen. sin kan derfor ikke give os to forskellige værdier, men er defineret til kun at give den spidse vinkel. Du skal derfor selv huske den stumpe vinkel. Problemet med vores anden fremgangsmåde er, at solve kun giver os én løsning ved trigonometriske ligninger (også når der faktisk er flere). Egentlig er det en rigtig løsning til lige præcis den pågældende ligning. Problemet er bare, at det ikke passer ind i helheden. Der er to veje til at undgå denne fejl: 1) Brug cosinusrelationer, når det er muligt. I vores tilfælde får man: ) Brug intervalsolve og udnyt din viden om, at den længste side er over for den største vinkel og den korteste side over for den mindste vinkel: Med intervalsolve finder du begge løsninger, og du skal så udvælge den rigtige ved at kigge på sidelængderne og de andre vinkler. 9

30 Eksempel 0: I trekant LWG oplyses det, at W 47, w 13 og g 17. Det oplyses desuden, at G er stump. Bestem vinkel G: Vi tegner først en skitse: Vi har lige set to eksempler, hvor man skulle vælge mellem en spids og en stump vinkel. Men der er faktisk også den mulighed, at begge vinkler kan være rigtige. Dette kaldes Det dobbelttydige trekanttilfælde, eller hvis man opdeler i fem forskellige tilfælde, vil man ofte placere det som Det femte trekanttilfælde. Så lad os afslutningsvis se på denne opdeling og behandle Det dobbelttydige trekanttilfælde. 30

31 De 5 trekanttilfælde (rækkefølgen bortset fra nr. 5 er vist ret vilkårlig): Nr. De 3 kendte stykker Fremgangsmåde 1 Tre sider Brug cosinusrelationer til at bestemme vinklerne En vinkel og de to hosliggende sider. Brug en cosinusrelation til at bestemme den manglende side og brug derefter de andre cosinusrelationer til at bestemme de manglende vinkler. 3 To vinkler og den mellemliggende side. Find først den sidste vinkel ved vinkelsummen i en trekant. Derefter bestemmes de to manglende sidelængder med sinusrelationer. 4 To vinkler og en ikke-mellemliggende side. Brug sinusrelationer til at bestemme de manglende sidelængder. Den manglende vinkel kan bestemmes med vinkelsummen i en trekant. 5 En vinkel, en hosliggende side samt den modstående side. Det dobbelttydige tilfælde. Der er muligvis to trekanter, der opfylder betingelserne. Hvis du bruger sinusrelationer, skal du bruge intervalsolve og regne videre med begge vinkler. Hvis du bruger cosinusrelationer, får du automatisk de to mulige løsninger, hvis de findes. Regn videre på begge. 31

32 Eksempel 1: Vi ser på trekant ABC med A 54, a 15 og c 18. Bestem de resterende sider og vinkler i de to trekanter, der opfylder ovenstående. Vi ser først på konstruktionen af disse trekanter, da vi her kan få en forståelse for, hvorfor der er to muligheder: Vi opdager, at passeren skærer vores vinkelben to steder. Det er de to mulige placeringer af vinkelspidsen C. Vi gennemregner begge muligheder med cosinusrelationerne (det kunne også gøres med sinusrelationerne og intervalsolve): 3

33 Eksempel : Vi ser nu på trekant ABC med A 117, a 19 og b 15. Vi gør som i forrige eksempel og sætter passeren til længden a, men denne gang opdager vi, at der kun er én skæring. Vores udregning med cosinusrelationer giver os: Vi ser altså igen, hvordan formlerne passer med konstruktionerne. Eksempel 3: Vi ser nu på trekant ABC med A 70, a 9 og c 13 Vi gør som tidligere, men opdager, at vores linjestykke a ikke er langt nok. Der eksisterer ikke en trekant med disse mål. Lad os se på, hvad formlerne giver: Vi får godt nok to løsninger, men vi bemærker, at de begge er komplekse tal og derfor ikke kan bruges som sidelængder, hvilket passer med, at der ikke findes en trekant med de pågældende stykker. 33

34 Tangensrelationerne: Der findes også tangensrelationer. De minder en del om sinusrelationerne, men vi får ikke brug for dem, og udledningen af dem kræver de tidligere nævnte additionsformler, som vi ikke har udledt, så dem springer vi over. Særlige linjer i trekantopgaver: I mange trekantopgaver optræder højder, midtnormaler, medianer og vinkelhalveringslinjer. I disse tilfælde er det vigtigt at udnytte de egenskaber, som disse linjer har. Og samtidig IKKE benytte egenskaber, som de pågældende linjer IKKE har! Dvs. hvis der optræder en median, skal man udnytte, at man ved, at den deler den side midt over, som den ender på (men den står som udgangspunkt IKKE vinkelret på denne). Hvis det er en højde, vil den stå vinkelret på den linje, den lander på (men den deler IKKE linjen på midten), og hvis det er en vinkelhalveringslinje, vil den halvere den pågældende vinkel (men den halverer som udgangspunkt IKKE den modstående side). OVERSIGT OVER FORMLER OG BEGREBER Linjer i trekanter: Paralleltransversal: En linje, der går gennem to af en trekants sider og er parallel med den tredje. Midtpunktstransversal: En linje gennem midtpunkterne på to af trekantens sider. En midtpunktstransversal er en paralleltransversal og danner en trekant ensvinklet med den oprindelige trekant og med halvt så lange sider. Median: Et linjestykke, der forbinder en vinkelspids med midtpunktet på den modstående side. Medianerne skærer hverandre i ét punkt, der deler medianerne i forholdet :1 målt fra vinkelspidsen. Hver af medianerne deler trekanten i to trekanter med samme areal, og de tre medianer deler tilsammen trekanten i seks trekanter med samme areal. Midtnormal: En linje, der står vinkelret på en side og går gennem dennes midtpunkt. Alle punkter på en midtnormal har ens afstande til hver af sidens endepunkter, og en trekants midtnormaler skærer hverandre i ét punkt, der er centrum for trekantens omskrevne cirkel. Vinkelhalveringslinje: En linje, der udgår fra en vinkelspids og deler vinklen i to ens vinkler. Alle punkter på en vinkelhalveringslinje har ens vinkelrette afstande til vinklens ben, og vinkelhalveringslinjerne skærer hverandre i ét punkt, der er centrum for trekantens indskrevne cirkel. Højde: Et linjestykke, der udgår fra en vinkelspids og står vinkelret på og ender på den modstående side eller en forlængelse af denne. 34

35 For ALLE trekanter ABC gælder: A B C 180 a b c Den længste side er over for den største vinkel, og den korteste side er over for den mindste vinkel. h bsin C c sin B a 1 T h g T 1 ab sin C a b c 1 T a b 4 sin A sin sin B C a b c a b c sin A sin B sin C b c a bc HUSK AT VÆRE OPMÆRKSOM PÅ SUPPLEMENTVINKLER, NÅR DU ARBEJDER MED EN UKENDT VINKEL I SINUSRELATIONERNE. cos A a b c bccos A For retvinklede trekanter ABC med den rette vinkel C gælder specielt: 1 T a b a b c hos mod mod cos v sin v tan v, hvor v er en af de spidse vinkler. hyp hyp hos For ensvinklede trekanter ABC og A B C gælder: Lad de korresponderende sidestykker være a og a, b og b samt c og c. Så gælder: a' b' c' k, hvor k er skalafaktoren med udgangspunkt i trekant ABC. a b c TA' B' C' k TABC Additionsformlerne (ikke bevist): v u v u v u v u v u v u v u v u v u v u v u v u cos cos cos sin sin sin sin cos cos sin cos cos cos sin sin sin sin cos cos sin De logaritmiske formler (produktformlerne) (ikke bevist): v u v u cosv cosu cos cos v u v u sin v sin u sin cos v u v u cosv cosu sin sin v u v u sin v sin u cos sin 35

36 36

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve 5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve ordet geometri er græsk og betyder jord(=geo)måling(=metri). Interessen for figurer

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI Indhold Begreber i klassisk geometri + formelsamling... 2 Pythagoras Sætning... 8 Retvinklede trekanter. Beregn den ukendte side markeret med et bogstav.... 9 Øve vinkler

Læs mere

Geometri, (E-opgaver 9d)

Geometri, (E-opgaver 9d) Geometri, (E-opgaver 9d) GEOMETRI, (E-OPGAVER 9D)... 1 Vinkler... 1 Trekanter... 2 Ensvinklede trekanter... 2 Retvinklede trekanter... 3 Pythagoras sætning... 3 Sinus, Cosinus og Tangens... 4 Vilkårlige

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI Indhold Begreber i klassisk geometri + formelsamling... 2 Ensvinklede trekanter... 7 Pythagoras Sætning... 10 Øve vinkler i retvinklede trekanter... 15 Sammensatte opgaver....

Læs mere

Matematik 2011/2012 Skovbo Efterskole Trigonometri. Trigonometri

Matematik 2011/2012 Skovbo Efterskole Trigonometri. Trigonometri Trigonometri Spidse og stumpe vinkler En vinkel kaldes spids, når den er mindre end 90. En vinkel kaldes ret, når den er 90. En vinkel kaldes stump, når den er større end 90. En vinkel kaldes lige, når

Læs mere

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: 333247 2015 Anders Jørgensen, Mark Kddafi, David Jensen, Kourosh Abady og Nikolaj Eriksen 1. Indledning I dette projekt, vil man kunne se definitioner

Læs mere

Pythagoras og andre sætninger

Pythagoras og andre sætninger Pythagoras og andre sætninger Pythagoras Pythagoras fra den græske ø Samos levede i det 6. århundrede f.v.t. fra ca. 580 til ca. 500. Han lægger som sagt navn til den sætning, vi tidligere har nævnt,

Læs mere

Kapitel 4. Trigonometri. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Kapitel 4

Kapitel 4. Trigonometri. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Kapitel 4 Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve ordet geometri er græsk og betyder jord(=geo)måling(=metri).

Læs mere

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport)

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport) Side 1 af 7 (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport) TREKANTER Indledning Vi har valgt at bruge denne projektrapport til at udarbejde en oversigt over det mest grundlæggende materiale

Læs mere

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning Eksamensspørgsmål: Trekantberegning Indhold Definition af Sinus og Cosinus... 1 Bevis for Sinus- og Cosinusformlerne... 3 Tangens... 4 Pythagoras s sætning... 4 Arealet af en trekant... 7 Vinkler... 8

Læs mere

Trigonometri at beregne Trekanter

Trigonometri at beregne Trekanter Trigonometri at beregne Trekanter Pythagoras, en stor matematiker fandt ud af, at der i en retvinklet trekant summen af kvadraterne på kateterne er lig med kvadratet på hypotenusen. ( a 2 + b 2 = c 2 )

Læs mere

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side. Geometrinoter 1, januar 2009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 1 Disse noter omhandler grundlæggende sætninger om trekantens linjer, sammenhængen mellem en vinkel og den cirkelbue den spænder over, samt

Læs mere

Matematik projekt. Klasse: Sh-mab05. Fag: Matematik B. Projekt: Trigonometri

Matematik projekt. Klasse: Sh-mab05. Fag: Matematik B. Projekt: Trigonometri Matematik projekt Klasse: Sh-mab05 Fag: Matematik B Projekt: Trigonometri Kursister: Anders Jørgensen, Kirstine Irming, Mark Petersen, Tobias Winberg & Zehra Köse Underviser: Vibeke Wulff Side 1 af 11

Læs mere

Enhedscirklen og de trigonometriske Funktioner

Enhedscirklen og de trigonometriske Funktioner Enhedscirklen og de trigonometriske Funktioner Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for

Læs mere

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri 7 Trekanter Faglige mål Kapitlet Trekanter tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Linjer i trekanter: kende til højde, vinkelhalveringslinje, midtnormal og median, kunne tegne indskrevne og omskrevne

Læs mere

Matematik B1. Mike Auerbach. c h A H

Matematik B1. Mike Auerbach. c h A H Matematik B1 Mike Auerbach B c h a A b x H x C Matematik B1 2. udgave, 2015 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes til ikke-kommercielle formål. Noterne er skrevet

Læs mere

Trigonometri. for 9. klasse. Geert Cederkvist

Trigonometri. for 9. klasse. Geert Cederkvist Trigonometri Ved konstruktion af bygningsværker, hvor der kræves stor nøjagtighed, er der ofte brug for, at man kan beregne sider og vinkler i geometriske figurer. Alle polygoner kan deles op i trekanter,

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 22. maj 2015: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Ligningen løses ved at isolere x i det åbne udsagn: 4 x 7 81 4 x 88 88 x 22 4 Opgave 2: y 87 0,45 x Det

Læs mere

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11 Sætning 5.8: Vinkelsummen i en trekant er 180E. Bevis: Lad ÎABC være givet. Gennem punktet C konstrueres en linje, som er parallel med linjen gennem A og B. Dette lader sig gøre på grund af sætning 5.7.

Læs mere

Ib Michelsen: Matematik C, Geometri 2011 Version 7.1 03-10-11 rettet fejl side 47 sin G:\_nyBog\1-2-trig\nyTrigonometri12.odt

Ib Michelsen: Matematik C, Geometri 2011 Version 7.1 03-10-11 rettet fejl side 47 sin G:\_nyBog\1-2-trig\nyTrigonometri12.odt Trigonometri Vinkel v sin(v) Vinkel v sin(v) Vinkel v sin(v) 0,00 0,00 30,00 0,50 60,00 0,87 1,00 0,02 31,00 0,52 61,00 0,87 2,00 0,03 32,00 0,53 62,00 0,88 3,00 0,05 33,00 0,54 63,00 0,89 4,00 0,07 34,00

Læs mere

1 Trekantens linjer. 1.1 Medianer En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

1 Trekantens linjer. 1.1 Medianer En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side. Geometrinoter, maj 007, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter Disse noter omhandler grundlæggende sætninger om trekantens linjer, sammenhængen mellem en vinkel og den cirkelbue den spænder over, indskrivelige

Læs mere

Undersøgelser af trekanter

Undersøgelser af trekanter En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,

Læs mere

User s guide til cosinus og sinusrelationen

User s guide til cosinus og sinusrelationen User s guide til cosinus og sinusrelationen Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for

Læs mere

Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a.

Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med

Læs mere

Matematik A1. Mike Auerbach. c h A H

Matematik A1. Mike Auerbach. c h A H Matematik A1 Mike Auerbach B c h a A b x H x C Matematik A1 2. udgave, 2015 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes til ikke-kommercielle formål. Noterne er skrevet

Læs mere

Problemløsning i retvinklede trekanter

Problemløsning i retvinklede trekanter Problemløsning i retvinklede trekanter Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug GEOMETRI 89. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug GEOMETRI 89. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. GEOMETRI 89 Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Måling af vinkler 3 Tegning og måling af vinkler

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,

Læs mere

Problemløsning i retvinklede trekanter

Problemløsning i retvinklede trekanter Problemløsning i retvinklede trekanter Frank Villa 14. februar 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug

Læs mere

1 Oversigt I. 1.1 Poincaré modellen

1 Oversigt I. 1.1 Poincaré modellen 1 versigt I En kortfattet gennemgang af nogle udvalgte emner fra den elementære hyperbolske plangeometri i oincaré disken. Der er udarbejdet både et Java program HypGeo inkl. tutorial og en Android App,

Læs mere

Løsningsforslag til Geometri 4.-10. klasse

Løsningsforslag til Geometri 4.-10. klasse Løsningsforslag til Geometri 4.-0. klasse Bemærk, at vi benytter betegnelsen øvelser som en meget bred betegnelse. Derfor er der også nogle af vores øvelser, der nærmer sig kategorien undersøgelser, dem

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at: Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med

Læs mere

Repetition til eksamen. fra Thisted Gymnasium

Repetition til eksamen. fra Thisted Gymnasium Repetition til eksamen fra Thisted Gymnasium 20. oktober 2015 Kapitel 1 Introduktion til matematikken 1. Fortegn Husk fortegnsregnereglerne for multiplikation og division 2. Hierarki Lær sætningen om regnearternes

Læs mere

06 Formler i retvinklede trekanter del 2

06 Formler i retvinklede trekanter del 2 06 Formler i retvinklede trekanter del 2 I del 2 udledes (nogle af) de generelle formler, der gælder for sinus, cosinus og tangens i retvinklede trekanter. Sætning 1 For enhver vinkel v gælder der BEVIS

Læs mere

Introduktion til cosinus, sinus og tangens

Introduktion til cosinus, sinus og tangens Introduktion til cosinus, sinus og tangens Jes Toft Kristensen 24. maj 2010 1 Forord Her er en lille introduktion til cosinus, sinus og tangens. Det var et af de emner jeg selv havde svært ved at forstå,

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Det som skal vurderes i bedømmelsen af en besvarelse, er om deltageren har formået at analysere problemstillingen, kombinere de givne

Læs mere

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.

Læs mere

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber: INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en

Læs mere

Beregning til brug for opmåling, udfoldning og konstruktion

Beregning til brug for opmåling, udfoldning og konstruktion VVS-branchens efteruddannelse Beregning til brug for opmåling, udfoldning og konstruktion Beregning til brug for opmåling, udfoldning og konstruktion Med de trigonometriske funktioner, kan der foretages

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05

Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05 Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05 side1 Der undervises efter: TGF Claus Jessen, Peter Møller og Flemming Mørk : Tal, Geometri og funktioner. Gyldendal 1997 EKS Knud Nissen : TI-84 familien

Læs mere

M A T E M A T I K B 1

M A T E M A T I K B 1 M A T E M A T I K B 1 M I K E A U E R B A C H WWW.MATHEMATICUS.DK B c h a A b x H x C Matematik B1 3. udgave, 2016 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes til ikke-kommercielle

Læs mere

Matematik A. Bind 1. Mike Auerbach. c h A H

Matematik A. Bind 1. Mike Auerbach. c h A H Matematik A Bind 1 B c h a A b x H x C Mike Auerbach Matematik A, bind 1 1. udgave, 2014 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes til ikke-kommercielle formål. Noterne

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Et af de helt store videnskabelige projekter i 1700-tallets Danmark var kortlægningen af Danmark. Projektet blev varetaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og løb over en periode på et halvt

Læs mere

M A T E M A T I K A 1

M A T E M A T I K A 1 M A T E M A T I K A 1 M I K E A U E R B A C H WWW.MATHEMATICUS.DK B c a h A b C x H Matematik A1 3. udgave, 2016 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes til ikke-kommercielle

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 22. maj 2015: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Ligningen løses ved at isolere x i det åbne udsagn: 4 x 7 81 4 x 88 88 x 22 4 Opgave 2: y 87 0,45 x Det

Læs mere

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske

Læs mere

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten Bjørn Grøn Euklids konstruktion af femkanten Euklids konstruktion af femkanten Side af 17 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen

Læs mere

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, F+E+D ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

Mødet. 6 Geometri. Begreb Eksempel Navn. Parallel. Vinkelret. Linjestykke. Polygon. Cirkelperiferi. Midtpunkt. Linje. Diagonal. Radius.

Mødet. 6 Geometri. Begreb Eksempel Navn. Parallel. Vinkelret. Linjestykke. Polygon. Cirkelperiferi. Midtpunkt. Linje. Diagonal. Radius. 6.01 Mødet Begreb Eksempel Navn Parallel Vinkelret Linjestykke Polygon Cirkelperiferi Midtpunkt Linje Diagonal Radius Ret vinkel 6.02 Fire på stribe Regler Hver spiller får en spilleplade (6.03). Alle

Læs mere

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side. Geometrinoter 1, januar 009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 1 Disse noter omhandler grundlæggende sætninger om trekantens linjer, sammenhængen mellem en vinkel og den cirkelbue den spænder over, samt

Læs mere

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015 Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1

Læs mere

Geogebra Begynder Ku rsus

Geogebra Begynder Ku rsus Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Geogebra Begynder Ku rsus Kompendiet indeholder: Mål side længder Mål areal Mål vinkler Vinkelhalveringslinje Indskrevne cirkel Midt normal Omskrevne cirkel Trekant

Læs mere

cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwerty

cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwerty cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwerty Matematik Den kinesiske prøve uiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui 45 min 01 11

Læs mere

Projekt 8.12 Firkantstrigonometri og Ptolemaios sætning i cykliske firkanter

Projekt 8.12 Firkantstrigonometri og Ptolemaios sætning i cykliske firkanter Projekter: Kapitel 8 Projekt 8. Firkantstrigonometri og Ptolemaios sætning i cykliske firkanter Projekt 8. Firkantstrigonometri og Ptolemaios sætning i cykliske firkanter Trigonometrien til beregning af

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Opgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1.

Opgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1. Opgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1. a) Undersøg figur 1. Mål og noter vinklerne Mål og noter længderne b) Undersøg figur 2. Mål og noter vinklerne Mål og noter længderne c) Undersøg figur 3. Mål

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Flemmings Maplekursus 1. Løsning af ligninger a) Ligninger med variabel og kun en løsning.

Flemmings Maplekursus 1. Løsning af ligninger a) Ligninger med variabel og kun en løsning. Flemmings Maplekursus 1. Løsning af ligninger a) Ligninger med variabel og kun en løsning. Ligningen løses 10 3 Hvis vi ønsker løsningen udtrykt som en decimalbrøk i stedet: 3.333333333 Løsningen 3 er

Læs mere

bruge en formel-samling

bruge en formel-samling Geometri Længdemål og omregning mellem længdemål... 56 Omkreds og areal af rektangler og kvadrater... 57 Omkreds og areal af andre figurer... 58 Omregning mellem arealenheder... 6 Nogle geometriske begreber

Læs mere

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig som også findes i en trigonometrisk variant, den såkaldte 'appelsin'-formel: Men da en trekants form

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Trigonometri. Store konstruktioner. Måling af højde

Trigonometri. Store konstruktioner. Måling af højde Trigonometri Ordet trigonometri er sammensat af de to ord trigon og metri, hvor trigon betyder trekant og metri kommer af det græske ord metros, som kan oversættes til måling. Så ordet trigonometri er

Læs mere

1.1.1 Første trin. Læg mærke til at linjestykket CP ikke er en cirkelbue; det skyldes at det ligger på en diameter, idet = 210

1.1.1 Første trin. Læg mærke til at linjestykket CP ikke er en cirkelbue; det skyldes at det ligger på en diameter, idet = 210 1.1 Konstruktionen Denne side går lidt tættere på den hyperbolske geometri. Vi bruger programmet HypGeo, og forklarer nogle geometriske konstruktioner, som i virkeligheden er de samme, som man kan udføre

Læs mere

MATEMATIK C. Videooversigt

MATEMATIK C. Videooversigt MATEMATIK C Videooversigt Deskriptiv statistik... 2 Eksamensrelevant... 2 Eksponentiel sammenhæng... 2 Ligninger... 3 Lineær sammenhæng... 3 Potenssammenhæng... 3 Proportionalitet... 4 Rentesregning...

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2014. 22. maj 2014. 22. maj 2014: Delprøven UDEN hjælpemidler

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2014. 22. maj 2014. 22. maj 2014: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 014 f x x 4x 6. maj 014. maj 014: Delprøven UDEN hjælpemidler Koordinatsættet til parablens toppunkt bestemmes ved først at udregne diskriminanten for

Læs mere

DENNE LILLE MANUAL TIL GEOGEBRA DÆKKER NOGENLUNDE DE EMNER, DER VEDRØRER FOLKESKOLEN TIL OG MED 10. KLASSE.

DENNE LILLE MANUAL TIL GEOGEBRA DÆKKER NOGENLUNDE DE EMNER, DER VEDRØRER FOLKESKOLEN TIL OG MED 10. KLASSE. Geogebra. DENNE LILLE MANUAL TIL GEOGEBRA DÆKKER NOGENLUNDE DE EMNER, DER VEDRØRER FOLKESKOLEN TIL OG MED 10. KLASSE. (dvs. det er ikke alle emner i SYMBOLLINIEN, der beskrives). Navnet GEOGEBRA er en

Læs mere

Affine transformationer/afbildninger

Affine transformationer/afbildninger Affine transformationer. Jens-Søren Kjær Andersen, marts 2011 1 Affine transformationer/afbildninger Følgende afbildninger (+ sammensætninger af disse) af planen ind i sig selv kaldes affine: 1) parallelforskydning

Læs mere

M A T E M A T I K. # e z. # a. # e x. # e y A U E R B A C H M I K E. a z. a x

M A T E M A T I K. # e z. # a. # e x. # e y A U E R B A C H M I K E. a z. a x M A T E M A T I K B A M I K E A U E R B A C H WWW.MATHEMATICUS.DK z a z # e z # a a x # e x ay # e y y x Matematik B A. udgave, 206 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes

Læs mere

GEOMETRI og TRIGONOMETRI del 1

GEOMETRI og TRIGONOMETRI del 1 GEOMETRI og TRIGONOMETRI del 1 x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium Indholdsfortegnelse EUKLIDS ELEMENTER... 3 Euklids sætninger fra 1. bog... 11 TREKANTER: Egenskaber og notation... 15 LIGEDANNEDE FIGURER...

Læs mere

Projekt 2.4 Euklids konstruktion af femkanten

Projekt 2.4 Euklids konstruktion af femkanten Projekter: Kapitel Projekt.4 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen af den regulære femkant. 0. Forudsætninger, definitioner og

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Formelsamling Matematik C

Formelsamling Matematik C Formelsamling Matematik C Ib Michelsen Ikast 2011 Ligedannede trekanter Hvis to trekanter er ensvinklede har de proportionale sider (dvs. alle siderne i den ene er forstørrelser af siderne i den anden

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 338)

Forslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 338) Forslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 8) Opgave Linjerne har ligningerne: a : y x 9 b : x y 0 y x 8 c : x y 8 0 y x Der må gælde: a b, da Skæringspunkt mellem a og b:. Det betyder,

Læs mere

Ligningsløsning som det at løse gåder

Ligningsløsning som det at løse gåder Ligningsløsning som det at løse gåder Nedenstående er et skærmklip fra en TI-Nspirefil. Vi ser at tre kræmmerhuse og fem bolsjer balancerer med to kræmmerhuse og 10 bolsjer. Spørgsmålet er hvor mange bolsjer,

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Projekt 1.5: Tagrendeproblemet en modelleringsøvelse!

Projekt 1.5: Tagrendeproblemet en modelleringsøvelse! Projekt 1.5: Tagrendeproblemet en modelleringsøvelse! Det er velkendt at det største rektangel med en fast omkreds er et kvadrat. Man kan nemt illustrere dette i et værktøjsprogram ved at tegne et vilkårligt

Læs mere

Projekt 3.3 Linjer og cirkler ved trekanten

Projekt 3.3 Linjer og cirkler ved trekanten Projekt 3.3 Linjer og cirkler ved trekanten Midtnormalerne i en trekant Konstruer et linjestykke (punkt-menuen) og navngiv endepunkterne A og B (højreklik og vælg: Etiket), dvs. linjestykket betegnes AB.

Læs mere

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

GeoGebra. Tegn følgende i Geogebra. Indsæt tegningen fra geogebra. 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5)

GeoGebra. Tegn følgende i Geogebra. Indsæt tegningen fra geogebra. 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5) Tegn følgende i Geogebra 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5) Forbind disse tre punker (brug polygon ) 2. Find omkreds, vinkler, areal og sidelængder 3. Tegn en vinkelret linje fra A og ned på

Læs mere

Afstandsformlen og Cirklens Ligning

Afstandsformlen og Cirklens Ligning Afstandsformlen og Cirklens Ligning Frank Villa 19. august 2012 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk.

Læs mere

Mine matematik noter C

Mine matematik noter C Mine matematik noter C Ib Michelsen mimimi.dk Ikast 2006 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Geometri...7 Om geometri...9 Navne...11 Definition: Trekanten...11 Ensvinklede og ligedannede trekanter13 Definition:

Læs mere

Projekt 2.5 Brændpunkt og ledelinje

Projekt 2.5 Brændpunkt og ledelinje Projekter. Kapitel. Projekt.5 Brændpunkt og ledelinje Projekt.5 Brændpunkt og ledelinje En af de vigtigste egenskaber ved en parabel er dens brændpunkt og en af parablens vigtigste anvendelser er som profilen

Læs mere

Flemmings Maplekursus 1. Løsning af ligninger

Flemmings Maplekursus 1. Løsning af ligninger Flemmings Maplekursus 1. Løsning af ligninger a) Ligninger med variabel og kun en løsning. Ligningen løses 10 3 Hvis vi ønsker løsningen udtrykt som en decimalbrøk i stedet: 3.333333333 Løsningen 3 er

Læs mere

Studentereksamen i Matematik B 2012

Studentereksamen i Matematik B 2012 Studentereksamen i Matematik B 2012 (Gammel ordning) Besvarelse Ib Michelsen Ib Michelsen stx_121_b_gl 2 af 11 Opgave 1 På tegningen er gengivet 3 grafer for de nævnte funktioner. Alle funktionerne er

Læs mere

Vi begynder med at repetere noget af det tidligere gennemgåede som vi skal bruge.

Vi begynder med at repetere noget af det tidligere gennemgåede som vi skal bruge. Cykloider Vi begynder med at repetere noget af det tidligere gennemgåede som vi skal bruge Retningspunkt (repetition) Figur 1 viser enhedscirklen Det viste punkt P er anbragt sådan at den øverste af buerne

Læs mere

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning Projekter: Kapitel Projekt.1: Parabolantenner og parabelsyning En af de vigtigste egenskaber ved en parabel er dens brændpunkt og en af parablens vigtigste anvendelser er som profilen for en parabolantenne,

Læs mere

Grundlæggende matematiske begreber del 2 Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel

Grundlæggende matematiske begreber del 2 Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel Grundlæggende matematiske begreber del Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse ALGEBRAISKE UDTRYK... 3 Regnearternes

Læs mere

Gratisprogrammet 27. september 2011

Gratisprogrammet 27. september 2011 Gratisprogrammet 27. september 2011 1 Brugerfladen: Små indledende øvelser: OBS: Hvis et eller andet ikke fungerer, som du forventer, skal du nok vælge en anden tilstand. Dette ses til højre for ikonerne

Læs mere

Transformationsgeometri: Inversion. Kirsten Rosenkilde, august Inversion

Transformationsgeometri: Inversion. Kirsten Rosenkilde, august Inversion Transformationsgeometri: Inversion. Kirsten Rosenkilde, august 2007 1 Inversion Inversion er en bestemt type transformation af planen, og ved at benytte transformation på en geometrisk problemstilling

Læs mere

Ligedannede trekanter

Ligedannede trekanter Ib Michelsen: Matematik C, Geometri, 1. kapitel 2011 Version 7.1 22-08-11 Rettet: tempel.png inkorporeret / minioverskrift rettet D:\Appserv260\www\2011\ligedannedeTrekanter2.odt Arven fra Grækenland Arven

Læs mere

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Opgave 1 Løs ligningen: 3(2 x+1)=4 x+9 Løsning 3(2 x+1)=4 x+9 6 x+3=4 x+9 6 x+3 3=4 x+9 3 6 x=4 x+6 6x 4 x=4 x+6 4 x 2 x=6 2 x 2 = 6 2 x=3 Opgave 2 P(3,1) er

Læs mere

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil

Læs mere

Trekantsberegning 25 B. 2009 Karsten Juul

Trekantsberegning 25 B. 2009 Karsten Juul Trekantsberegning 7,0 3 5 009 Karsten Juul ette häfte indeholder den del af trekantsberegningen som skal kunnes på - niveau i gymnasiet (stx) og hf ra sommer 0 kräves mere remstillingen undgår at forudsätte

Læs mere

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. KERNESTOF i GYMNASIEMATEMATIK op til A- niveau

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. KERNESTOF i GYMNASIEMATEMATIK op til A- niveau MOGENS ODDERSHEDE LARSEN KERNESTOF i GYMNASIEMATEMATIK op til A- niveau 3. udgave 4 FORORD Denne bog er beregnet for studerende, som har behov for at repetere eller opgradere deres matematiske viden til

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2014

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2014 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 014. maj 014: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Algekoncentrationen målt i mio. pr. L betegnes med A. Tiden måles i antal timer fra start og angives med t.

Læs mere

Paradokser og Opgaver

Paradokser og Opgaver Paradokser og Opgaver Mogens Esrom Larsen Vi modtager meget gerne læserbesvarelser af opgaverne, samt forslag til nye opgaver enten per mail (gamma@nbi.dk) eller per almindelig post (se adresse på bagsiden).

Læs mere

Rettevejledning, FP10, endelig version

Rettevejledning, FP10, endelig version Rettevejledning, FP10, endelig version I forbindelse med FP9, Matematik, Prøven med hjælpemidler, maj 2016, afholdes forsøg med en udvidet rettevejledning. I forbindelse med FP10 fremstiller opgavekommissionen

Læs mere