Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp. DK-worker Hjælp til udenlandske arbejdstagere og deres familier

Transkript

1 Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp DK-worker Hjælp til udenlandske arbejdstagere og deres familier

2 Integrationsnet en del af Dansk Flygtningehjælp DK-worker Hjælp til udenlandske arbejdstagere og deres familier Udgivet af Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp Rådmandshaven Roskilde Maj 2012 Læs mere om os og vores arbejde på 2

3 DK-worker / Hjælp til udenlandske arbejdstagere og deres familier Indhold Forord...4 Om projektet...5 Forældreinformationspakken...5 Værtsprogrammet...5 Erfaringer fra Expat-dage...6 Spørgeskema og interviewundersøgelse...6 Konklusioner...7 Svært at mangle informationer...7 Arbejdslivet i Danmark...8 Kommunikation...9 Socialt netværk...9 Polakkerne på Danish Crown Resultater fra interviews Alkohol Stærkt netværk...13 Organisering af Expat-dage Ringsted, Odense, Esbjerg, Herning

4 Integrationsnet en del af Dansk Flygtningehjælp Forord Projektet DK-worker var et samarbejde mellem Integrationsnet, sprogskoler, virksomheder og frivillige i 5 byer. Projektet løb fra 1. juli 2009 til 1. september 2011 og blev finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Formålet med projektet var at hjælpe nyankomne udenlandske arbejdstagere og deres familier med at skabe sig en tilværelse i Danmark. Målet er at sikre, at de ikke forlader landet, fordi de mangler netværk og viden om det danske samfund. at mødes med danske kolleger og andre udenlandske arbejdstagere, der har været i Danmark i en længere årrække. Målgruppen Arbejdskraftindvandrere fra Ringsted, Esbjerg, Odense, Herning og Aarhus. I projektet har vi samtidig fokuseret på, hvordan vi kan få udenlandske arbejdstagere og deres familier til 4

5 DK-worker / Hjælp til udenlandske arbejdstagere og deres familier Om projektet Projektet har været delt op i tre indsatsområder: 1. Forældreinformationspakken 2. Værtsprogrammet 3. Spørgeskema og interviewundersøgelse 1. Forældreinformationspakken Et velfungerende familieliv er afgørende for arbejdskraftindvandreres trivsel i Danmark. Mange har brug for og er nysgerrige efter at få mere viden om børneliv, værdier og pædagogik i daginstitutioner og skoler, forventninger til forældrene og omvendt hvad de kan forvente fra pædagoger og lærere, foreningslivet og muligheder for en sund og aktiv fritid for hele familien. Derfor har Integrationsnet udarbejdet en forældreinformationspakke. Afhængigt af børnenes alder indeholder pakken informationer om de lokale pasnings- og skoletilbud, det pædagogiske grundlag, sprogstimulering af tosprogede børn, det danske uddannelsessystem og børne- og ungdomskulturen i Danmark. Informationspakken er et supplement til danskuddannelsen. Pakken består af PowerPoint præsentationer om forældre- og børneliv i Danmark, både på dansk og engelsk. Præsentationerne er afprøvet ved forældremøder på Lærdansk Ringsted, i Erhvervsforum Herning og af lærere på Lærdansk Esbjerg. Det er vigtigt at understrege, at opfattelsen af forældrerollen altid vil være subjektiv, og det er afgørende, at lærere reflekterer over indholdet og tilpasser materialet til målgruppen og deres egen undervisning. Materialet kan downloades fra Det kan bruges frit eller i samarbejde med en oplægsholder fra Integrationsnet (dansk-, engelsk- eller polsktalende). 2. Værtsprogrammet Værtsprogrammet skulle matche de ankomne familier med værter, enten blandt medarbejdere på virksomheden eller blandt frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Værten kan eksempelvis introducere til det danske foreningsliv, vejlede samt hjælpe med sprogtræning og lektiehjælp. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen fra Ringsted, Odense, Esbjerg og Herning viste et stort behov for information i gruppen af arbejdskraftindvandrere. Derfor kontaktede vi forskellige virksomheder for at knytte kontakter mellem arbejdskraftindvandrere og danske værtsfamilier. Det viste sig dog at denne indgang ikke var optimal. I stedet besluttede Integrationsnet at arrangere Expatdage deciderede informationsdage for alle indvandrere sammen med Lærdansk i de pågældende byer. Det ville give os en god mulighed for at kombinere vores informationsstrategi med muligheden for at 5

6 Integrationsnet en del af Dansk Flygtningehjælp arbejdskraftindvandrerne kunne møde danske familier. Sidst i hæftet kan du læse mere om indhold og organisering af Expat-dagene i de enkelte byer. Erfaringer fra Expat-dage Alle institutioner, som deltog med oplæg, blev mere opmærksomme på arbejdskraftindvandrernes behov for informationer. Deltagerne fik mulighed for at stille spørgsmål, som de ikke ville kunne få mulighed for andre steder. Samtidig fik de viden om, hvor man kan søge flere oplysninger. Tilbagemeldingerne fra deltagerne gjorde det klart, at det var lettere at stille spørgsmål i dette forum, hvor der er forståelse for, at gruppen mangler viden om forholdene i Danmark. Deltagerne fik mulighed for at møde andre i samme situation. Mange mødte for første gang andre landsmænd fra samme by. I nogle tilfælde betød det, at man besluttede sig for at holde kontakt med hinanden. Nogle deltagere, der havde boet i Danmark i længere tid og med et bedre danskniveau, lovede at blive en slags mentorer for de nyankomne. Det blev bemærket, at arrangementerne var organiseret med respekt for de multikulturelle grupper. Det gav dem en god følelse af at være inkluderet. På dagen blev der udfyldt skemaer med ønsker om værtsfamilier, som senere kunne blive matchet. Af skemaerne kunne vi se, at den udenlandske families ønsker var at finde danske familier, som til en vis udstrækning ligner dem selv i forhold til uddannelse, børn i samme alder etc. Det har ikke været muligt at undersøge, hvor mange værtskaber Expat-dagene resulterede i og hvor længe et sådan værtsskab har varet, da det har været en frivillig ordning. I øvrigt viser spørgeskemaundersøgelsen, at en meget stor del af den udenlandske arbejdskraft aldrig har følt sig isoleret og at de fleste oplever, at de har et udmærket socialt netværk. 3. Spørgeskema og interviewundersøgelse Formålet var, at få belyst målgruppens tanker og følelser. Hvordan har de det her og nu og hvilke fremtidsplaner har de? Undersøgelsen blev gennemført i alle 5 byer og konklusionerne er baseret på 221 spørgeskemaer på hhv. dansk, engelsk og polsk. I undersøgelsen blev der spurgt ind til arbejde, netværk, sprog og problemer i forbindelse med at flytte til Danmark. Størstedelen af respondenterne kom til Danmark i perioden Den største gruppe kommer fra Polen (ca. halvdelen af besvarelserne) og den gennemsnitlige alder for respondenterne var 35 år. Respondenterne fordeler sig sådan: 59 polske slagtere i Ringsted 34 polske arbejdere i Esbjerg 26 blandede nationaliteter i Odense 47 blandede nationaliteter i Herning 9 blandede nationaliteter i Aarhus 6

7 DK-worker / Hjælp til udenlandske arbejdstagere og deres familier Konklusioner De udenlandske arbejdstagere efterlyser især informationer om lovgivning, skatteforhold og oplysninger om offentlige myndigheder. Mange har rent faktisk etableret et godt socialt netværk. Flere store internationale virksomheder har etableret forskellige former for sociale tilbud til de udenlandske arbejdstagere. Respondenterne ønsker mere information om: Offentlig administration, arbejdslov og kultur, immigrationslov, skatteforhold, forsikringer, familieliv, hverdagsliv, skoler, daginstitutioner og fritidsliv. Mest efterspurgt er informationer om arbejdslivet i Danmark. Kunne du tænke dig at modtage flere oplysninger i et af de områder, der er nævnt nedenfor? Mange arbejdspladser gør for lidt ud af introduktionen til selve arbejdspladsen og arbejdspladskulturen. Det vil i mange tilfælde være en god ide at overveje muligheden for at finde praktik/job til den medfølgende ægtefælle for at undgå isolation for denne. Danske sprogkurser for hele familien vil være en god og langsigtet investering. Familier ønsker oplysninger om børneliv, værdier og dansk pædagogik Svært at mangle informationer Det mest signifikante ved undersøgelsen er konstateringen af et stærkt ønske om information blandt alle indvandrere. Alle grupper efterspørger informationer om aspekterne ved at bo og arbejde i Danmark. De fleste udtrykker, at det ville være lettere for dem at leve i Danmark, hvis de havde fået mere information i starten af deres ophold. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Offentlige myndigheder 2. Udlændingelovgivning 3. Arbejdslovgivning 4. Arbejdskultur 5. Skat 6. Familieliv 7. Skole / dagpleje 8. Hverdagsliv (...) Nej Ja 7

8 Integrationsnet en del af Dansk Flygtningehjælp Arbejdslivet i Danmark Undersøgelsen viser et temmeligt positivt billede af situationen hos indvandrere. De fleste respondenter kunne lide deres job i Danmark og følte sig velkomne på arbejdspladsen. De er ikke isolerede og har et godt socialt netværk og gode relationer med kolleger. Generelt mente de, at de havde fået nok information fra arbejdsgiveren. Samtidig var der kun få som mente, at arbejdsgiveren havde gjort noget særligt ud af at byde dem velkomne til deres nye job. Har din arbejdsgiver gjort noget særligt for at byde dig velkommen som ny medarbejder? 61% Nej 10% (...) 29% Ja Resultatet viser, at de som kommer til Danmark for at arbejde og er uden deres familie, er mindre villige til at blive en del af det danske samfund og til at lade sig integrere. Mere end halvdelen af respondenterne følte sig forskelsbehandlet på grund af deres kulturelle baggrund, men mindre end 20% havde haft problemer på arbejdspladsen på grund af kulturforskelle. Respondenterne gav udtryk for, at de havde gode relationer til deres kolleger. Den polske gruppe er meget iøjnefaldende op til 90% i gruppen giver udtryk for gode relationer til kolleger. Polakkerne bruger mere tid sammen med deres kolleger efter arbejde. Det skyldes, at polske arbejdere ofte arbejder og bor sammen. De fleste respondenter i alle grupper mener, at arbejdskulturen i Danmark er meget forskellig fra arbejdskulturen i deres hjemland. Derfor anbefaler vi, at virksomheder, som ansætter udenlandsk arbejdskraft, lægger mere energi i at få denne arbejdskraft til at føle sig velkomne og blive mere trygge i deres nye arbejdssituation. Er arbejdskulturen i Danmark forskellig fra arbejdskulturen i dit hjemland? 5% Det er den samme 9% Det er næsten den samme 11% (...) 40% Det er lidt anderledes 35% Ja, det er meget anderledes 8

9 DK-worker / Hjælp til udenlandske arbejdstagere og deres familier Kommunikation På spørgsmålet om, hvad de nyankomne har oplevet som de største problemer ved at komme til Danmark, svarer de fleste: Kommunikation. De beskriver problemer med at lære dansk, men også om manglende interesse fra danskere for at gøre det nemmere at kommunikere. De beskriver også misforståelser på arbejdspladsen på grund af et manglende fælles sprog og kulturforskelle. Tendensen kan ses i alle adspurgte grupper. I næsten alle grupper ønsker flertallet at slå sig fast ned i Danmark, og de vurderer det danske sprog som meget vigtigt eller vigtigt. Kun i gruppen af polske slagtere fra Ringsted er resultatet anderledes. De fleste i denne gruppe ønsker at tage tilbage til Polen i løbet af nogle år, og det har derfor mindre betydning for denne gruppe at tilegne sig det danske sprog. De fleste indvandrere er opmærksomme på vigtigheden af at lære dansk, og de er villige til at lære sproget. Men det tager tid at lære et nyt sprog, og de har et stort behov for information straks, de kommer til Danmark. Virksomheder og offentlige institutioner skal være opmærksomme på, at nyankomne ikke har haft chance til at lære sproget endnu, og derfor har brug for hjælp omkring det at bo og arbejde i Danmark. Det kan blive til et stort problem, hvis de ikke kan finde hjælp til dette. Socialt netværk En stor del af respondenterne har aldrig følt sig isoleret i Danmark og de fleste har et socialt netværk. Har du og din familie et socialt netværk i Danmark? 15% Nej 6% (...) 79% Ja Det er signifikant for den polske gruppe, at den hovedsageligt består af mænd, som har efterladt familien i Polen. For de andre grupper i undersøgelsen er der derimod tale om, at de har familien med til Danmark. Derfor er det ikke overraskende, at flere i den polske gruppe svarer, at de ønsker at rejse tilbage til Polen. 9

10 Integrationsnet en del af Dansk Flygtningehjælp Polakkerne på Danish Crown I januar 2010 var der ca udenlandske borgere i Ringsted. Den næststørste gruppe (263 i januar 2010) er polske arbejdskraftindvandrere. De fleste polske borgere i Ringsted er ansat på Danish Crown, som har omkring 1000 ansatte fra 40 forskellige lande. Vi har samarbejdet med Danish Crown i projektet. Firmaet har været meget interesseret i projektet og besluttede at arrangere et informationsmøde for polske medarbejdere. På trods af intensiv annoncering var interessen hos de polske medarbejdere meget lille. For at finde ud af hvorfor interessen var så lille blandt de polske medarbejdere, måtte vi kontakte dem på en anden måde. Alle udenlandske medarbejdere i Danish Crown har pligt til at deltage i danskkurser på Lærdansk i Ringsted. Vi var informeret om, at disse kursister var meget lidt motiverede for at lære dansk. En polsktalende medarbejder fra Integrationsnet besøgte derfor alle de polske klasser. Vores mål var at samle grundlæggende information om deres baggrund, og de besværligheder de havde med deres liv i Danmark. Vi samlede omkring 60 spørgeskemaer og lavede både individuelle og gruppe interviews med kursisterne. Resultater fra interviews Hovedparten af de polske arbejdskraftindvandrere er mellem 20 og 45 år. De kom til Danmark for at arbejde på slagteriet Danish Crown i Ringsted. De fleste havde forladt familien i Polen. For mange af dem var det ikke første gang de havde arbejdet udenlands. Mange havde før arbejdet i Tyskland og England. 10

11 DK-worker / Hjælp til udenlandske arbejdstagere og deres familier 11

12 Integrationsnet en del af Dansk Flygtningehjælp De bliver oftest ansat på midlertidige kontrakter. Mange fortalte, at de kunne tænke sig at få familien til Danmark. Men risikoen for at miste deres job er for stor, og det er bekosteligt at flytte hele familien til et andet land. Mange af de polske arbejdere boede på et kollegium i Ringsted, hvor 90% af beboerne er fra Polen. Der bor kun 5 familier på kollegiet. Resten er enlige eller har familien i hjemlandet. De spiser, køber ind og tager på arbejde sammen. De bruger med andre ord det meste af deres tid sammen med andre polakker. Det er en dagligdags rutine, at de drikker alkohol sammen. Vi arbejder hårdt hårdere end andre på fabrikken. Efter arbejde skal vi deltage i danskundervisning. Normalt er vi så trætte, at det er svært at holde øjnene åbne. Vi savner vores familie og venner. Vi har kun hinanden. Det er naturligt at vi sunde mænd, langt hjemme fra, ønsker at tage en øl eller to om aftenen. Normalt er det så det. Men der er også dem, som bliver nødt til at blive fulde for at kunne falde i søvn. Det er dem, som drikker rigtigt meget. Og de giver os alle et dårligt ry. (34-årig polsk arbejder) Alkohol Politiet i Ringsted standser ofte polske biler, fordi føreren er alkoholpåvirket. Danish Crown har fyret adskillige polske medarbejdere, fordi de mødte beruset på job. Da jeg kom til Danmark flyttede jeg sammen med tre fyre. De havde været her længe, og de fortalte mig alt om arbejde og Danmark. Men jeg begyndte også et drikke, da jeg flyttede sammen med dem. Det ville være mærkeligt at jeg var den eneste, som ikke drak. Det ville give mig problemer. (26-årig polsk arbejder) Vi bor sammen. Jeg har altid nogle småkager liggende, hvis naboernes børn skulle komme forbi. Jeg har også en flaske vodka, hvis det er min tur til at stille noget på bordet. Vi låser aldrig dørene. Vi besøger bare hinanden. (42-årig polsk arbejder) 12

13 DK-worker / Hjælp til udenlandske arbejdstagere og deres familier Alkohol er et problem blandt polske arbejdere i Ringsted, især blandt enlige og de som er her uden familie. Der er dog også andre aktiviteter, som de har til fælles. De nævner ofte lystfiskeri, madlavning, familiebesøg i Polen, ser TV og hjælper hinanden med dokumenter fra fx SKAT og kontakt til kommunen. Stærkt netværk Polakker i Ringsted hjælper hinanden i de fleste aspekter af tilværelsen i Danmark. Det har både gode og dårlige sider. Fordelene er, at polske arbejdere har landsmænd, som de kan spørge til råds, få gode råd af etc. De hjælper også hinanden på arbejdspladsen. Men samtidig bliver nyankomne fastlåst i en specifik polsk struktur. Nyankomne får derfor ikke mulighed for at danne netværk med danskere. De efterligner stereotyper og attituder fra de, som har været længere tid i Danmark. Mentor? Jeg behøver ikke nogen. Jeg gør mit job bedre end nogen dansker. Og når jeg har fri har jeg venner omkring mig. Jeg behøver ikke en eller anden dansker, som tror, at han er bedre end mig og skal fortælle mig, hvad jeg skal lave. (34-årig polsk arbejder) Polske medarbejdere på Danish Crown var ikke specielt interesserede i projektet, da det inkluderede en mentordel. Mange fandt det meningsløst. Dog var det anderledes for de arbejdere, som ønskede at få deres familie til Danmark. Denne gruppe var meget interesserede i mentorforløb. Men det var samtidig karakteristisk, at de hellere ville have kontakt med en polsk person, som havde været i Danmark i længere tid, talte dansk og kendte systemet. Drengene fortalte mig alt. Og hvis det ikke var på grund af chefen på arbejdet, kunne jeg godt helt glemme, at jeg ikke var i Polen. (26-årig polsk arbejder) 13

14 Integrationsnet en del af Dansk Flygtningehjælp Organisering af Expat-dage Ringsted Begivenheden fandt sted en lørdag og programmet var meget bredt, da vi ønskede at hele familien skulle have interesse i at møde op. Ca. 70 deltagere mødte frem på dagen. Fra klokken 10 til 15 havde alle mulighed for at høre foredrag og stille spørgsmål. For børnene var der arrangeret et specielt legerum. Der var foredrag om: Familieliv og at være forældre i Danmark v. Integrationsnet. Uddannelsessystemet i Danmark v. Integrationsnet Fagforeninger og A-kasse v. 3F Basisinformationer for Expat i Danmark v. Work in Denmark Kommunens service for immigranter v. Borgerservice i Ringsted Skattesystemet i Danmark v. SKAT Fritidsmuligheder i Ringsted v. Ringsted Bibliotek, Ringsted Museum og Ungdomsskolen. Efter hvert oplæg var der en mængde spørgsmål, som bekræftede spørgeskemaundersøgelsens resultater om arbejdskraftindvandreres store informationsbehov. Alle oplægsholdere havde en stand, hvor deltagerne kunne få yderligere oplysninger og materialer. Oplæggene var på dansk, men blev tolket til engelsk og polsk. Odense I Odense blev der også afholdt en Expat-dag efter samme mønster. Ud over de mere håndfaste informationer om skattesystemer og fagforeninger var der oplæg om arbejdssøgning, frivilligt arbejde og mentorprojektet i Odense. Flere deltagere benyttede lejligheden til at få individuel hjælp til at skrive CV og få løst skatteproblemer. Esbjerg Også i Esbjerg var der succes med en informationsdag på Lærdansk. Ca. 170 expats mødte frem og fik mulighed for at få oplysninger, møde andre i lignende situation og danne netværk. Lærdansk Esbjerg arbejder på at lade dagene blive en tilbagevendende begivenhed. Herning I samarbejde med Erhvervsrådet for Herning, Ikast og Brande samt Herning International Community blev der afholdt et lignende arrangement med stort set samme indhold som i de øvrige byer. 14

15 DK-worker / Hjælp til udenlandske arbejdstagere og deres familier 15

16 Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp Region Jylland/Fyn Integrationsnet Vester Alle Århus C T: Region Sjælland Integrationsnet Rådmandshaven Roskilde T: info@integrationsnet.dk 16