Små systemer store resultater

Transkript

1 NR. 3 / august 2010 Små systemer store resultater I dette nummer af Del Din Viden sætter Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS), med bidrag fra Center for Kvalitet i Region Syddanmark, fokus på kliniske mikrosystemer som en tilgang til kvalitetsudvikling med patienten i centrum. Hvordan kan man gøre kvalitetsudviklingen til en del af det daglige, kliniske arbejde i stedet for et ekstra pres og forstyrrende element? Måske er svaret at finde gennem de kliniske mikrosystemer, hvor små enheder af personale arbejder tæt sammen med patienten om kvalitetsudvikling i behandlingen. I de følgende seks artikler kan du læse om, hvordan det er fagpersonalet selv, der definerer, driver og måler på forandringsprojekterne. Udgangspunktet har for mange været at arbejde med spørgsmål som: Hvad er kvalitetsudvikling her i denne afdeling? Hvad kunne vi tænke os at forbedre? Vi har bedt et udsnit af afdelinger om at beskrive hvorfor og hvordan, de arbejder med kliniske mikrosystemer. Vi håber, svarene kan inspirere og vække nysgerrighed. Eksemplerne kan frit kopieres men glem ikke at kreditere din kilde. Du kan også læse mere om metoden i udgivelsen: Kvalitetsudvikling med patienten i centrum: kliniske mikrosystemer, som du finder på regioner.dk under publikationer. Næste nummer af Del din viden udkommer til oktober. Rigtig god læselyst og husk: store mål nås med små skridt! Nyhedsbrevet Del din viden udkommer 4 gange årligt i januar, april, august og oktober med nyt fra Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) Redaktionsgruppen består af: Mogens Theodorsen, Odense Universitets Hospital, Region Syddanmark Sussi Løvgreen Larsen, Nordsjællands Hospital, Region Hovedstaden Britta Ravn, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Hanne Jensen, Planlægning, Kvalitet og Analyse, Region Nordjylland Majbritt Christensen, Kvalitet og Udvikling, Region Sjælland. Susanne Abild, Danske Regioner. Louise Murman Spanning, Danske Regioner. Ansvarshavende redaktør: Sundhedsdirektør Lone Christiansen. Kontakt: sab@regioner.dk & lms@regioner.dk Tryk: Danske Regioner

2 Har alt, vi laver, værdi for patienterne? Dette spurgte sygeplejerskerne på hjertemedicinsk afdeling på Kolding Sygehus sig selv og hinanden om. Inspireret af kollegaer fra medicinsk afdeling på Fredericia Sygehus besluttede de at se nærmere på arbejdsgangene vedr. stuegangen efter principperne i kliniske mikrosystemer. Sygeplejerskerne brugte mere og mere tid på stuegangen, og efter den elektroniske patientjournals indførelse, oplevede de også, at en større del af stuegangen var flyttet væk fra patienten. Både læger og sygeplejersker oplevede spildtid, ventetid og mange afbrydelser i arbejdet. Sygeplejerskerne og lægerne var derfor motiverede til at se på arbejdsgange, der kunne frigive en større del af arbejdstiden til den direkte patientpleje og -kontakt, opnå et mere ligeværdigt samarbejde med patienten og i større grad få patienten involveret i pleje og behandling. En tværfaglig gruppe af sygeplejersker og læger har ud fra tankegangen og værktøjerne i kliniske mikrosystemer ændret den traditionelle stuegang til konsultationsstuegang. Processen har været og vil løbende være under udvikling og justering. Bl.a. har medarbejderne i mikrosystemet lige nu fokus på at få tavlekonferencen til at fungere og derefter at måle på, om man opnår de ønskede forbedringer. Medarbejdernes drivkraft er central i de kliniske mikrosystemer, hvor det er det tværfaglige team - de som ved, hvad det handler om - der ændrer på praksis. Dialogen med patienten er ligeledes altafgørende, og det har været rigtig spændende og inspirerende at spørge patienterne, hvad de egentlig forventede af stuegangen, medinddragelse, involvering osv. Der er endnu kun sparsomme erfaringer med ændringerne, men dog overvejende positive tilkendegivelser som: Patienten: Det er rart at have mulighed for samtale med læge og sygeplejerske i enrum. Det føles som at være hos egen læge. Det er virkelig rart, at de har tid til mig, og jeg kan bedre sige tingene som de er. Overlægen: Det er en roligere afvikling af stuegangen, bedre kvalitet og ingen afbrydelser. Patienten kender den videre plan, vi behøver ikke gå stuegang på alle patienter hver dag. Sygeplejersken: Det er meget mere tilfredsstillende, vi får et mere tillidsfuldt samarbejde med patienten. Det er patienten, der er i fokus, og der er ikke de mange forstyrrelser. Sygeplejerske Ruth Kristensen, ruth.kristensen@slb.regionsyddanmark.dk NYHEDSBREVET / DEL DIN VIDEN / NR. 03 / 2010 / 2

3 Fra stuegang til konsultation I 2009 har medicinsk afdeling M3 på Fredericia Sygehus også arbejdet i mikrosystemer med at ændre den traditionelle stuegang til patientkonsultationer i enerum. Fra årsskiftet 2010 er konsultationsformen implementeret i hele afsnittet. Afdelingen ville gerne øge kvaliteten af stuegangen med fokus på diskretion, brugerinvolvering, større driftsikkerhed på it-området og gode uforstyrrede rum. Afdelingen fik inspiration fra Center for Kvalitet i Middelfart med bl.a. foredrag af overlæge Jörgen Tholstrup, Medicinklinikken Höglandssjukhuset, Eksjö, Sverige og temadage, der handlede om grundtankerne i kliniske mikrosystemer. Det har bl.a. medført, at stort set alle patienter nu kommer til konsultation i enerum med elektronisk storskærm, hvorpå de f.eks. kan se deres laboratoriesvar, røgtenbilleder, journal osv. Til konsultationerne deltager en læge, en sygeplejerske og patienten og evt. pårørende. Spørgeskemaer til patienter, læger og sygeplejersker viser en stor tilfredshed, og mange flere patienter kommer til konsultation end forventet - alder er ingen hindring. Det er lykkedes på relativ kort tid at få implementeret konceptet i hele afdelingen, og der har stor opbakning samt gensidig videnspredning blandt medarbejderne. Endvidere er en tavle monteret synligt i afdelingen til profilering af konceptet. Afdelingen får megen positiv respons fra patienterne, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere. Der er øget fokus på de store og små ideer, der skabes i praksis, og hvoraf mange relativt let kan implementeres. Der er kort fra idé til handling. Tingene afprøves og justeres med brugerundersøgelser og diverse målinger. Kirsten Qvist, Kirsten.Qvist@slb.regionsyddanmark.dk Mette Holst, mettho@fks.vejleamt.dk NYHEDSBREVET / DEL DIN VIDEN / NR. 03 / 2010 / 3

4 Patientnærmere pleje giver mere tid til patienten Fra 1. maj til 31. oktober 2010 arbejder hæmatologisk/onkologisk afsnit på Regionshospitalet Viborg med projektet Patientnærmere pleje mere tid til patienten, som er et udviklingsprojekt med udgangspunkt i kliniske mikrosystemer. Formålet er at frigøre mere tid til den direkte patientpleje, inddrage patienter og pårørende mere aktivt i pleje og behandling samt nedbringe antallet af afbrydelser i plejepersonalets daglige arbejde. Det skal ske ved at flytte plejepersonalets arbejdsstationer fra kontorlokalet ud til patienterne. Før projektets start målte afdelingerne antallet af afbrydelser pr. vagt, lavede tidsstudier på sygeplejersker og assistenters arbejdsopgaver, uddelte spørgeskemaer til personale og patienter samt interviewede patienter. Afdelingen anvender i projektet tre ombyggede sengeborde til mobile arbejdsstationer med bærbar computer m.m. og etablerer arbejdsstationer i nærheden af de fire projektstuer (i alt 12 patienter). Plejepersonalet tager således de mobile arbejdsstationer med ind til patienten og dokumenterer her i stedet for på kontoret. Der afholdes faste ugentlige møder på afsnittet, hvor projektet følges, evalueres og udvikles med det involverede personale. Afdelingen oplever generelt, at de patienter, der ligger på projektstuerne, kalder mindre end de øvrige patienter. Det betyder færre afbrydelser og mere ro for personalet. Desuden får afdelingen inddraget patienterne mere aktivt i planer for plejen. Som sidegevinst har afdelingen fået sat fokus på mange andre forbedringsmuligheder end lige dem i projektet. F.eks. har afdelingen fået udviklet og systematiseret dokumentation af plejen i den elektroniske patientjournal og ændret arbejdsgange til mere effektive arbejdsgange. Ifølge personalet giver det et løft i det daglige arbejde at arbejde med udvikling på denne måde, hvor alle er medinddraget og har et ansvar. Udviklingssygeplejerske Marianne Toppenberg, Marianne.toppenberg@viborg.rm.dk NYHEDSBREVET / DEL DIN VIDEN / NR. 03 / 2010 / 4

5 Fælles kulturforståelse gennem brug af 5-P På Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, har man introduceret metoden 5-P i alle medicinske afsnit. Det har bl.a. været med til at skabe en fælles forståelse af kulturen og tilstanden på den nyetablerede geriatriske afdeling. Geriatrisk afdeling består dels af plejepersonale, som er flyttet fra en anden matrikel, læger fra den nuværende matrikel og nyansat personale. Der er derfor forskellige kulturer, der sammen skal skabe et nyt geriatrisk afsnit. 5-P står for Purpose (formål), Patienter, Personale, Patterns (mønstre) og Proces, og kan bl.a. bruges som fem indgangsvinkler til at analysere sit kliniske mikrosystem og finde frem til, hvor man trænger til forbedringer. Et par måneder efter at afdelingen åbnende, afholdtes to temaeftermiddage for alt det tværfaglige personale (plejepersonale, læger, terapeuter, sekretærer). På første temadag fik medarbejderne en basal indføring i tankegangen bag de kliniske mikrosystemer og arbejdede derefter i workshop med de 4 P er: Purpose, Patienter, Personale og Patternes. På anden temadag arbejdes med Processer, hvor det typiske geriatriske forløb blev kortlagt. 5- P gav gode drøftelser i personalegruppen og var med til at kaste lys over opfattelser, som ellers kunne stå i vejen for at godt samarbejde. Ved at få arbejdsgangene kortlagt blev det bl.a. også tydeligt, at patienterne og de pårørendes ressourcer tidligere skulle bringes ind i forløbet, og de forskellige faggruppers vurderinger i højere grad kunne integreres. Kvalitets- og udviklingssygeplejerske Hanne Lyager, hanne.lyager@shs.regionsyddanmark.dk NYHEDSBREVET / DEL DIN VIDEN / NR. 03 / 2010 / 5

6 Hvordan inddrager vi de forskellige brugere i udviklingen af stuegangen? Sådan har personalet på pædiatrisk afdeling på Kolding Sygehus spurgt hinanden, og på den baggrund har de forbedret stuegangen på et afsnit. Stuegangen skal udvikles, så den bliver mere hensigtsmæssig for patienter og pårørende. Det centrale spørgsmål har været: Hvad er for forældre/barn og personale en værdifuld stuegang. Det blev drøftet på en audit, og som metode anvendte afdelingen det såkaldte værdikompas -værktøj. Afdelingen har af flere omgange inddraget forældre og personale gennem uformelle samtaler, daglige konferencer, audits mv. Desuden har afdelingen løbende opfordret forældre til at beskrive deres oplevelse af stuegangen på afdelingens infostander, der også fungerer som en elektronisk patienttilfredshedsundersøgelse. Tiltagene har bidraget til en god og konstruktiv proces. Lige nu er afdelingen optaget af: - en tværfaglig undersøgelse, der skal afdække personalets holdninger til sygeplejerskens rolle under stuegang. Hvad er den mono- såvel som tværfaglige forventning til sygeplejerskens deltagelse, og har sygeplejersken de kompetencer, dette kræver? - at udvikle et elektronisk spørgeskema til børnene (fra 10 år) omkring deres oplevelser af stuegangen. Kvalitetskoordinator Betty Nørgaard, Betty.Noergaard@slb.regionsyddanmark.dk Sygepjerske Marianne Hedegaard Nielsen, maheni@fks.vejleamt.dk NYHEDSBREVET / DEL DIN VIDEN / NR. 03 / 2010 / 6

7 Forventningssamtaler inddrager brugerne På neurologisk afdeling N38 på Glostrup Hospital har de siden januar 2010 arbejdet med at inddrage patienter og pårørende i det kliniske mikrosystem. Idéen med at afholde forventningssamtaler fungerer samtidigt som et pilotprojet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut (DSI). Afdelingens patienter er ofte hjerneskadet i større eller mindre grad, så personalet har ofte brug for et stort samarbejde med både patienten og de pårørende for at sikre et godt indlæggelsesforløb. Alle patienter, som indlægges fra andre afdelinger til videre genoptræning, eller mens de venter på en plejehjemsplads, får tilbudt en forventningssamtale indenfor den første uges tid af indlæggelsen. En forventningssamtale tager ca. en time og der deltager altid to fra personalet i samtalen. Formålet er at få afdækket patientens vaner, interesser og erfaringer fra tidligere indlæggelser, og få et indblik i forventningerne til den nuværende indlæggelse. Patienten og de pårørende får inden samtalen mulighed for at forberede sig, idet de får udleveret en pjece, der forklarer lidt om idéen med konceptet. Desuden fortæller personalet om, hvilke forventninger de har til indlæggelsen og udarbejder efter samtalen et referat af de oplysninger, der har størst betydning for indlæggelsesforløbet. Personalet har i projektet prioriteret det meget højt at afholde forventningsamtalerne til det aftalte tidspunkt - også selvom der var travlhed på afdelingen. Desuden har personalet været på kursus i kommunikationsteknik, så de har den fornødne viden til at kunne afholde strukturerede samtaler. Både patienter, pårørende og personale er enige om, at det er et rigtigt godt tiltag. Når man giver sig tid til at sætte sig ned og snakke med patient og pårørende i ca. en time, opbygger man et tillidsforhold mellem patient/pårørende og personale, som varer under hele indlæggelsen. Desuden kan personalet bruge den viden, de har fået på kommunikationskurset i andre sammenhænge i deres arbejde, så de alt i alt er blevet mere bevidste om deres kommunikation i hverdagen på afdelingen.? Fungerende afdelingssygeplejerske Dorte Thomhav, dortho01@glo.regionh.dk NYHEDSBREVET / DEL DIN VIDEN / NR. 03 / 2010 / 7

8 Nyt fra Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) Kursus: NY DATO: Effektiv videnspredning nye tilgange og værktøjer til at skabe holdbare forandringer er flyttet til den 30. september-1. oktober + opfølgning den 25. november Tilmeldingsfrist er rykket til den 1. september, og der er et begrænset antal pladser. Læs meget mere på Ny sundhedsfaglig videnspredningsportal på nettet: ViS har modtaget midler fra Momsfondet til at videreudvikle den nuværende videns- og idébank VID. Den nye portal bliver langt mere intuitiv i sit design og vil med sine funktionaliteter støtte det svære spring fra viden til handling hos brugerne. Vi forventer, at portalen går i luften i starten af Bloggen: På kan du følge et hold på 22 prominente bloggere, der tør udfordre det danske sundhedsvæsens evne til at dele og sprede viden. Ordet er frit. Tør du blande dig? NYHEDSBREVET / DEL DIN VIDEN / NR. 03 / 2010 / 8