Rosenvængets Sogn. Fra ALLE os til alle jer Den levende julekalender i Lutherkirken hver dag den december fra kl 16:45 Læs mere side 15

Transkript

1 Kirkeblad Rosenvængets Sogn December UDGAVE KAmmerkoret Audite synger julen ind fra 20. dec. Læs mere side 22 Luciagudstjeneste MED spirekoret Lutherkirken 12. dec. Læs mere side 7 Fra ALLE os til alle jer Den levende julekalender i Lutherkirken hver dag den december fra kl 16:45 Læs mere side 15 Musikgudstjeneste DE 9 læsninger 9. dec Læs mere side 5

2 SogneKlumme indholdsfortegnelse SOGNEKLUMME VED MICHAEL THORMANN Søndag den 15. november havde vi den store fornøjelse at fejre 50-års fødselsdag for sognepræst Lene Tvilling, som prædikede på selve dagen og blev fejret med fødselsdagssang og efterføgende reception. Og så bliver det december og julemåneden er skydes i gang. Ikke at der ikke har været pyntet op meget længe, men nu er det ligesom legalt, når vi skriver december og kan begynde nedtællingen til juleaften. December byder også på mange adventsog julekoncerter i. Der er koncerter med flere af sognets huskor og en del gæstekor og Lutherkirken med den elektroniske musiker, Lydmor den 5. december. Vi er i sognet rigtig glade for igen i år at slå dørene op til den levende julekalender i Lutherkirken. Som sidste år rulles den røde løber ud foran Lutherkirken i Randersgade kl. 16:45 og kl. 17:00 begynder dagens julekalender. Vi drikker glögg og varm kakao, synger en julesang og tæller ned til juleaften, og så åbner vi dagens låge ind til kirkerummet med kalendergaven. Som afslutning på julekalenderen holder vi Åben Juleaften den 24. december i for alle dem, som ikke har nogen at holde jul med. Julekalenderprogrammet er klar i kirkerne og på hjemmesiden i slutningen af november. På gensyn den 15. december til julekirkebladet Udgivelse: månedens sidste søndag Udgave: 47. udgave Oplag: 150 stk. Design: it@reklamedame.dk Med forbehold for fejl og mangler Indholdsfortegnelse Aktiviteter Pigeaften 9 Bibelmaraton 9 Kirkebio (Skt. Jakobs Kirke) 10 FDF K7 og KFUM Rosenvænget Spejderne 12 Gudstjenester Søndagshøjmesser 4 De 9 læsninger en musikgudstjeneste med sognets pigekor og Ars Nova Copenhagen 5 Babygudstjeneste 6 Risengrødsgudstjeneste 6 Frokostgudstjeneste 7 Luciagudstjeneste og luciaoptog 7 Historie Det Gamle Testamente 28 Det Nye Testamente 29 Luther-rosen 30 Kort om Reformationen Den Danske Folkekirke 32 Folkekirken og Grundloven 33 Om 34 Om Lutherkirken 35 Information Julehjertets historie 3 Lucia hvem er hun 8 Sjælesorg 10 Menighedspleje 11 Advent... en form for ventetid 13 Den levende julekalender. Fra ALLE os til alle jer 15 Åben Juleaften i 16 Fakta om sognet 27 Hold dig informeret om sognet 37 Kirkelige begivenheder Minikonfirmandsæson Livets store begivenheder 36 Koncerter Master Class-koncert 18 InVoca s adventskoncert 18 Symfonikoncert med KOSU Con Brio synger julekoncert 19 Lydmor unplugged 19 Pop-pigekoret Harmonize synger julekoncert 20 Musikskolens julekoncert 20 De 9 læsninger en musikgudstjeneste med sognets pigekor og Ars Nova Copenhagen (se side 5) 20 Klaverkoncert med elever fra Københavns Kommunes Musikskole 20 Claudius-koret synger julekoncert 20 Canto Novo synger julekoncert 21 Kammerkoret Broccoli 21 Sæt Kolorit på julen 21 Tonias julekoncert 22 Koret Carmen Curlers synger julen ind 22 Kammerkoret Audite synger julen ind 22 Kontakt Kirkekontor og personregistrering 37 Sognets kirketjenere 37 Sognets præster og kirkemusikere 38 Sognets menighedsråd 39 Kor & Rytmik Rytmik for babyer og børn: Sutter & salmesang samt Salmer & rytmer 23 Sognets korskole: Luther Kirkens Spirekor, s Pigekor, s Juniorkor og Østerbro Pigekor 24 Voksenkor: Allegrokoret, Kvindekoret, Harmonize, Carmen Curlers samt Kirstens Engle 26 2

3 Julehjertets historie Information Fra hjemmesiden: da.wikipedia.org og kristeligt-dagblad.dk Det flettede julehjerte er en dansk tradition og meget tyder på, at H.C. Andersen opfandt det flettede 2-strimlede julehjerte i 1860 erne. Det flettede julehjerte i nyt design. H.C. Andersens flettede julehjerte. H.C. Andersens 2-strimlede julehjerte menes at være det ældst bevarede af slagsen og det er klippet af gult og grønt glanspapir, men uden hank og julehjertet har ikke hængt på juletræet. Julehjertet findes i H.C. Andersens Hus i Odense og han har også lavet meget andet pynt til juletræer. Den ældste vejledning i fletning af 2-strimlede julehjerter findes i Nordisk Husflidstidende fra Forgængeren for de flettede julehjerter var flettede eller limede kurve og kræmmerhuse. Først omkring 1910 blev flettede julehjerter almindelig julepynt bla. med hjælp fra Friedrich Fröbels småbørnspædagogik, hvor fletning af glanspapir indgik for bla.at styrke de kreative evner og finmotorik og det bevirkede, at der pludselig kom flere 2-strimlede julehjerter i hjemmene i julemåneden. I 1943 bestemte man, at den 23. december skulle være julehjertedag. 3

4 Gudstjenester Søndagshøjmesser Højmessen er ugens højdepunkt i kirken. Det er ugens største gudstjeneste med seks salmer, prædiken og altergang. Hver søndag har sit eget navn og nogle tekster, som skal læses op på netop denne søndag. Prædikenen midt i gudstjenesten er præs-tens ugentlige fortolkning af kristendommen med udgangspunkt i læsningen fra Det Nye Testamente. Efter hver højmesse serveres kaffe i våbenhuset. Læs mere om jule- og nytårsgudstjenesterne i julekirkebladet, der udkommer den 15. december. højmesser 1. søndag i advent, 29. nov. kl. 10:30 Højmesse ved Rikke Juul, Østerbro Pigekor medvirker 2. søndag i advent, 6. dec. kl. 10:30 Højmesse ved Kristine Gustav, Allegrokoret medvirker 3. søndag i advent, 13. dec. kl. 10:30 Højmesse ved Lene Tvilling 4. søndag i advent, 20. dec. kl. 10:30 Højmesse ved Rikke Juul Syng med i til julegudstjenesterne kl 13:30 og 15:00 De mest sangglade kirkegængere får chancen for at synge med på Hallelujakoret fra Hændels Messias: Når menigheden forlader kirken efter gudstjenesterne, synger kirkens fire professionelle sangere sammen med dem der måtte have lyst og mod til at deltage fra orgelpulpituret. Tilmelding på frihavnskirkemusik@ rvsogn.dk inden 14. december, hvis man ønsker hjælp til at lære sin stemme... 4

5 De 9 læsninger Gudstjenester Musikgudstjeneste Onsdag den 9. december kl. 19:30 Ars Nova Copenhagen, s Pigekor, s Juniorkor, Østerbro Pigekor, liturg Lene Tvilling, organist Morten Schousboe, korleder Marlene Lollike og iscenesætter Kirsten Schultz Hansen. De 9 læsninger De 9 læsninger er en musikgudstjeneste og en forberedelsesgudstjeneste til julen. Traditionen stammer fra England, hvor den første gang blev fejet den 24. december 1918 i King s College Chapel i Cambridge. Siden er musikgudstjenesten fejret samme sted hvert år pånær julen Temaet for gudstjenesten er sådan som det udtrykkes i valget af bibelteksterne målet og formålet med Guds kærlighed til hele sin skabning. 5

6 Gudstjenester Gudstjenester i december risengrødsgudstjeneste (Spaghettigudstjenesten i julehumør) Lutherkirken Onsdag den 2. december kl. 17:00 Babygudstjeneste Lutherkirken Onsdag den 2. december kl. 11:00 Babygudstjeneste for sognets mindste og deres familie (3-9 mdr.) ved Kristine Gustav. Margit Haahr Østermark deltager. Babygudstjenesterne er en stille og rolig stund i kirkerummet, hvor der er musikalsk aktivitet og hyggelige oplevelser i forbindelse med salmerne for både børn og forældre. Gudstjenesterne varer en halv time. Risengrødsgudstjeneste ved Lene Tvilling, s Pigekor, s Juniorkor og korleder Marlene Lollike medvirker (gudstjenesten er en del af sognets julekalender). Spaghettigudstjenesten har trukket i juletøjet og ændret navn til Risengrødsgudstjeneste. Samtidig er den flyttet til Lutherkirken for at være en del af sognets julekalender. Pigekorene synger både udenfor og inde i kirken og der bliver masser af glæde og julestemning. Efterfølgende er der fælles risengrødsspisning ved langborde i kirkerummet. 6

7 Gudstjenester Luciagudstjeneste og Luciaoptog Lutherkirken Lørdag den 12. december kl. 17:00 Luciagudstjeneste ved Kristine Gustav, Lutherkirkens Spirekor og korleder Marlene Lollike medvirker (gudstjenesten er en del af sognets julekalender). Frokostgudstjeneste Lutherkirken Torsdag den 10. december kl. 11:30 Frokostgudstjeneste ved Lene Tvilling og efterfølgende hygge og frokost. Frokostgudstjenesten er friere end den almindelige højmesse om søndagen. Præsterne må selv vælge, hvilken tekst de vil reflektere over. Gudstjenesten foregår i det intime rum helt oppe foran altret og efter en kort refleksion og et fælles fadervor strømmer forsamlingen mod altret for at modtage nadveren. En utraditionel og befriende gudstjeneste. Efter gudstjenesten er der mulighed for en let frokost og hyggeligt samvær. Lucia kommer af det latinske lux, som betyder lys. Santa Lucia var oprindeligt en italiensk helgeninde, der led martyrdøden den 13. december, som dengang var årets korteste dag. Lutherkirkens Spirekor fejrer denne dag med et smukt Luciaoptog og en hyggelig børnegudstjeneste. Efterfølgende er der servering af æbleskiver, glögg og saftevand ved langborde i kirkerummet. 7

8 information Lucia hvem var hun? Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Luciadag er festen for den hellige Lucia, som bar lys på hovedet for at hjælpe de fattige. Den 13. december går børn Luciaoptog i skoler og børnehaver, på plejehjem og arbejdspladser. Luciadagen er en festdag for lyset og den hellige Lucia. Traditionen siger, at Lucia var en ung kristen kvinde, der levede i 300-tallet i byen Syrakus på Sicilien, hvor hun delte mad ud til de fattige, og bar lys på hovedet for at have begge hænder frie til at hjælpe. På grund af en forsmået frier blev hun offer for kejser Diocletians forfølgelse af kristne. Luciafesten i Norden var på selve Lucianatten, der efter den gamle kalender var årets længste dag. Man mente derfor, at den var fyldt med troldtøj og onde ånder, så på Lucianatten skulle man helst ikke gå udenfor, og alt udearbejde skulle gerne være afsluttet. Efter reformationen i 1536 forsvandt fejringen af Lucia officielt i Danmark, men fortsatte på forskellige måder i Sverige. Ved en kalenderreform i 1700-tallet blev Lucias dag flyttet til 13. december. Omkring år 1920 havde festen i Sverige fundet sin endelige form med en hvid kvindelig Luciabrud med lys i håret, tre stjernedrenge samt et ubestemt antal kvindelige terner. Fra Sverige spredte skikken sig til Danmark efter besættelsestiden og blev sidst i 1900-tallet også brugt ved nogle kirkers adventsgudstjenester. 8

9 Aktiviteter i sognet aktiviteter Pigeaften Mandag den 30. november kl. 18:00 Pigeaften ved Lene Tvilling. Pigeaftenerne er en hyggelig aften i godt selskab med andre kvinder og et altid spændende og vedkommende foredrag. Der er fælles spisning kl og kl. 19:00 er der foredrag efterfulgt af samtale og diskussion. Og hvis det ikke var for kvinderne, de unge piger, ville der ikke være nogen kirke i Willemoesgade. Men pigeaftenernes deltagere er ikke kun unge piger, det er kvinder i alle aldre og i alle sociale lag. Det er et netværk, der er åbent for alle og hvor man kan være noget for andre... og for sig selv. Det er gratis at deltage og spise, men tilmelding til spisning er nødvendig senest kl. 12:00 fredagen før til Lene Tvilling på ltv@km.dk. Øl og vin kan købes på stedet. BibelmaraTON Tirsdag den 1. december kl. 19:30 Ved Rikke Juul (sidste gang inden nytår) En læsegruppe, som sammen læser hele Bibelen henover en længere periode. Læsegruppen mødes hver anden tirsdag i ulige uger og som forberedelse, læser man et aftalt antal sider i Bibelen. Mange kender historien om Babelstårnet, Den barmhjertige Samaritaner m.fl., men de færreste har læst Bibelen i sin helhed. Den er lang og teksterne kan være vanskelige at forstå for en nutidig læser. Der kræves ingen forkundskaber for at deltage i læsegruppen, men det en fordel for forståelsen af fortællingerne, at man har et overblik over Bibelen. For mere information kontakt Rikke Juul på telefon: eller rj@km.dk 9

10 aktiviteter information Kirkebio: Kilimanjaros sne Skt. Jakobs kirke Mandag den 9. november kl. 16:00 Instruktør: Robert Guédiguian Kilimanjaros sne er et psykologisk drama, som har udgangspunkt i en arbejderklasseproblematik i Marseille i Frankrig, men filmen fortælles med et almenmenneskeligt perspektiv omkring integritet, respekt og kærlighed. Denne solbeskinnede og varme franske film handler om ganske almindelige arbejderfamilier i Middelhavsbyen Marseille. Historien begynder med en lodtrækning om hvem der kan fortsætte i deres job og hvem der må gå hjem. Den mandlige hovedperson, Michel, er én af dem, der mister jobbet, og snart er det ikke det eneste problem. Hvad sker der nu? Hvad sker der med drømmen om at se Kilimanjaro? Men Michel har et godt liv med sine kone Marie-Claire og lader sig ikke sådan knægte. Sjælesorg Sjælesorg er samtale om livets vilkår og om at komme overens med det, som ikke kan ændres, og prøve at finde mod og styrke til at ændre det, som kan ændres eller måske mod og styrke til at vælge at bevare det. Sjælesorgen drejer sig om hele menneskelivet som omdrejningspunkt; dets udvikling, udfoldelse, trivsel, lykke og sundhed, som alle hører med i en kristen menneskeopfattelse. Kristen sjælesorg har ikke nødvendigvis et kristent indhold, men er en del af kirkens sociale forsorgsarbejde med forbillede i Jesus som den, der opsøger de fortabte og nødstedte og praktiserer næstekærlighed. Når en præst udøver sjælesorg, skal der ikke stilles diagnoser. Præstens rolle er at lytte og trøste og hjælpe det enkelte menneske netop der, hvor det er. Alle præster tilbyder sjælesorg, og de har alle tavshedspligt. 10

11 Menighedspleje aktiviteter Menighedspleje er en forening af frivillige, tilknyttet sognet. Menighedsplejens to hovedfunktioner er at udføre omsorgsarbejde som en kirkelig civilsamfundsopgave og at indsamle og uddele støtte til økonomisk trængte i sognet. Menighedsplejen bestræber sig på at styrke det mellemmenneskelige fællesskab, omsorgen, rummeligheden, ligeværdigheden og barmhjertigheden i sognet. Og det ud fra den opfattelse, at ethvert menneske uanset etnisk, kulturel eller religiøs baggrund fortjener næstekærlighed. Vi lægger stor vægt på, at hjælpe mennesker i nød, mennesker i sorg, mennesker der er ensomme, samt yde diakonal omsorg for medlemmer på plejehjem og etablere sorggrupper. Sognets præster og menighedspleje kan konstatere, at behovet findes: at der i sognet findes mennesker, der har brug for omsorg og økonomisk støtte. Sognets julekalender indsamlede i 2014 til menighedsplejen og igen i år indsamles der bla. til menighedsplejen. Menighedsplejens økonomiske grundlag etableres via donationer på bankkonto reg.nr.: 1551, kontonr.: , MobilePay på telefon: , indsamling i kirkernes bøsser (evt. på udvalgte dage), ansøgninger til fonde, testamentariske gaver, gavekort fra firmaer til f.eks. julehjælp, loppemarked, turpas og entrebilletter fra Tivoli samt velgørenhedskoncerter. 11

12 aktiviteter FDF K7 og KFUM LK KFUM Rosenvænget Spejderne Lutherkirken Hver tirsdag kl. 18:30-20:00 Alder: 6-7 år ( klasse) Metropolernes Helte (Troppen) FDF K7 Frihavn Hver mandag kl. 18:00-19:30 Alder: 7-8 år ( klasse) Puslinge/Tumlinge Hver mandag kl. 18:00-20:00 Alder: 9-12 år ( klasse) Pilte/Væbnere 1-2 gange pr. måned Alder: år ( klasse) Seniorvæbnere Frivilligt Drenge- og Pigeforbund er en børne- og ungdomsorganisation bestående af ca. 400 kredse over hele landet. Lederne i FDF er frivillige voksne, der giver børn og unge oplevelser, som gør dem i stand til at begå sig i et fællesskab med tillid til sig selv og respekt for andre. Siden 1902 har FDF været en selvstændig del af folkekirkens arbejde med børn og unge. Læs mere på: fdfk7.dk og rosenvaengetssogn.dk > spejder >... Rosenvænget Spejderne er en spejdergruppe under KFUM-spejderne i Danmark. Som spejder arbejder man på, at udvikle sig som menneske og øve positiv indflydelse på sin omverden. Spejderarbejde handler om at lære børn at føle ansvar for sig selv, hinanden og naturen. Gennem spejderarbejdet vil børnene lære at danne deres egen mening i et demokratisk samfund og udvise respekt for andre kulturer og for hinanden. Læs mere på: rosenvaenget-spejder.dk og rosenvaengetssogn.dk > spejder >... 12

13 information Advent... en form for ventetid Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Fjerde søndag før juledag begynder adventstiden. Advent betyder komme, og er forberedelse og forventning til julen, hvor vi fejrer, at Jesus kom til verden. Mange adventstraditioner handler netop om at glæde sig og tælle ned til jul. De fleste kirker har taget traditioner som adventskrans og Luciaoptog til sig og det udgør en del af julestemningen i kirken. Engang var advent en fastetid Adventstidens farve er lilla, som symboliserer bod og forberedelse. Før i tiden fastede man i adventstiden. Både sjæl og krop skulle forberedes på at tage imod julens budskab. At undvære noget godt i en tid, skulle styrke længslen efter, at festen begyndte og samle opmærksomhed om julens åndelige indhold. Julemåneden er små og store festdage December er fra første lys tændes i adventskransen, til julen bæres ud Helligtrekongersaften en stribe af festdage. Mens vi venter Adventskrans, julekrybbe, julekalender og kalenderlys er alle adventstraditioner, som handler om at tælle ned til jul, mens forventningerne stiger. Stjerner og levende lys hører også til advent, fordi julen handler om, at Gud tændte et lys i menneskers mørke, da Jesus blev født. Advent i kirken I kirken synger man adventssalmer og læser fra Bibelen om forventninger til Jesus. Første søndag i advent er også en festdag, som markerer begyndelsen på et nyt kirkeår. Sankt Nicolaus Den 6. december er Sankt Nicolaus dag, som i mange lande fejres ved, at give børnene gaver. Nicolaus af Myra er en katolsk helgen fra 300-tallet, som var kendt for sin gavmildhed og siden blev julemandens forfader. Sankt Nicolaus blev senere til Santa Claus og Julemanden. Luciadag 13. december er Luciadag og Luciapiger og stjernedrenge går Luciaoptog med levende lys og luciasang. Det fortælles om Lucia, at hun bar lys på sit hovede for at tage begge hænder til hjælp, når hun bar mad ud til de fattige. 13

14 information Juleaften 24. december er julens højdepunkt for de fleste af os, selv om Jesus fødsel faktisk er juledag. Juleaften, den 24. december blev først officiel gudstjenestedag i 1992, med den nye Alterbog, men siden 1900-tallet har folkekirken fejret den 24. december, for at tage forskud på juleaftens komme og dens glædelige budskab. En kalenderreform i 1575 fastslog, at årets første dag var 1. januar, men danskerne holdt i praksis længe fast ved juledag som nytårsdag, hvor man affyrede fyrværkeri, og udtalte nytårsforsæt. Julegudstjenesterne begyndte ved midnat, kl. 2 eller kl. 4 mens det endnu var mørkt, og stjernerne spejlede sig i sneen. Derfor skriver Grundtvig i salmen Et barn er født i Betlehem: På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. 2. juledag Den 26. december er den såkaldte anden-helligdag, som følger efter de største højtider, jul, påske og pinse. Samtidig er den folkekirkens eneste officielle martyrdag. Fra den tidligste kirke er det nemlig dagen for Sankt Stefanus, den første som blev slået ihjel på grund af sin kristne tro. Julemorgen Juledag er den 25. december, som engang blev kaldt for Kristmesse (jf. det engelske Christmas ). Det er den officielle dag for fejringen af Jesus fødsel. De asatroende vikinger fejrede dagen som vintersolhvervsfest og kalenderårets første dag. Da kristendommen kom til Danmark, begyndte dagen at blive festligholdt som Kristi fødselsdag, og den bevarede op igennem middelalderen tillige sin status som årets første dag. Nytårsdag Nytårsdag er helligdag og markeres med gudstjeneste. Hvert andet år handler prædikenen om Fadervor. Nytåret markeres med bøn; tak for det gamle år og bøn for det nye år. Helligtrekonger Den 5. januar er Helligtrekongersaften, som traditionelt markerer julens afslutning. Følger man gammel skik, pynter man først op til jul umiddelbart før juleaften og venter så med at jule af til denne aften. Så er det til gengæld tid at spise julesmåkagerne op, tænde det trearmede helligtrekongerslys og måske spise kongekagen. 14

15 Den levende julekalender Fra ALLE os til alle jer information Lad os åbne kalenderlågerne sammen HVER DAG december KL. 17:00 i LutherKirken Hver dag den december kl. 16:45 rulles den røde løber ud foran Lutherkirken i Randersgade og kl. 17:00 begynder dagens julekalender. Her drikker vi glögg og varm kakao, synger en julesang og laver nedtælling til juleaften. Bagefter åbner vi dagens låge ind til kirkerummet med kalendergaven, som er aktiviteter for alle familiemedlemmer... med hygge og julestemning. Mens vi julehygger, samler vi ind til menighedsplejen, andre med økonomiske og sociale ringe kår og flygtninge, så vi kan hjælpe dem til også at få en god jul. Julekalenderprogrammet er snart i kirkernes våbenhuse og på sognets hjemmeside. På gensyn i Lutherkirken Synes godt om os på facebook.com/rosenvaengetssogn og følg med i julekalenderen hver dag i december 15

16 information Åben Juleaften i Juleaften, torsdag den 24. december kl. 18:00 Juleaften ved Gitte kloster og Jan Jull Som en smuk afslutning på sognets levende julekalender, holdes Åben Juleaften i den 24. december kl. 18:00. Juleaften er en samlingsstund og alle skal have mulighed for at opleve en hyggelig juleaften med alt, der hører sig til. Derfor har vi besluttet at holde Åben Juleaften i den 24. december. Aftenens værter, Gitte Kloster og Jan Jull, lover en juleaften med traditionel dansk julemad, masser af hjertevarme og julehygge for dem som ikke har nogen at dele julen med. Juleaftensmenuen er flæskesteg, brunede og hvide kartofler, brun sovs, rødkål og surt samt et glas vin (flere kan tilkøbes), Ris à l amande med mandelgave. Kaffe, the og juleknas. Der vil være musik og dans om juletræ og en julegave til hver deltager. Senere på aftenen er også arrangeret julelege samt underholdning. Tilmelding senest den 17. december hos kordegn Flemming Nielsen på kirkekontoret i Randersgade 3. Deltagelse koster kr. 100,00 og betales ved tilmelding. 16

17 kirkelige begivenheder Minikonfirmandsæson 2016 tre præster Står klar til at modtage dig for Elever i 3. klasse Lutherkirken Næste holdstart: 21. januar marts 2016 (ferie uge 7) Torsdag kl. 14:45-16:15 Ved Kristine Gustav og Lene Tvilling Kirken er et sted, hvor man ofte kan være i en anden rolle end den man er i til hverdag. Præsterne tager sig god tid sammen med børnene; tid til at fortælle, samtale og lege med de grundlæggende tekster i Bibelen, men også med de store ting og etiske perspektiver i livet, f.eks. (næste-)kærlighed, fællesskab, glæde og sorg det kan være alt fra sorgen over at miste til sorgen over at stå alene i skolegården. Såvidt det er muligt arrageres der følgeordning. Tilmelding inden den 10. januar til kordegn Flemming Nielsen på fnie@km.dk med elevens navn og skole, privatadresse samt forældres navn og mobilnr. 17

18 koncertomtaler Koncerter og LutherKirken MASTER CLASS-KONCERT Lørdag den 28. november kl. 15:00 Dirigent-elever af Peter Hanke og Voces Academy. INVOCA S ADVENTSKONCERT Søndag den 29. november kl. 16:00 Kormusik a cappella. Korets medlemmer er alle rutinerede kor- og kirkesangere, som har udøvet musiske aktiviteter gennem en lang årrække. Koret synger uden dirigent, hvilket giver hver enkelt sanger et større ansvar for den musikalske udformning. SYMFONIKONCERT MED KUSO Søndag den 29. november kl. 19:30 Entré: kr. 65,00 / 35,00 18

19 koncertomtaler med en stor spredning tidsmæssigt og geografisk, der veksler mellem større værker og koncerter med flere mindre numre. Musik af Schubert og Dvorák. Dirigent Jesper Ryskin. KUSO, Københavns Ungdomssymfoniorkester består af cirka musikere og er et visionært og nysgerrigt orkester. Orkesterets ambition er fortsat at kunne give unge amatørmusikere i Københavns-området en mulighed for at dyrke og udvikle deres klassiske musikalitet i et kreativt og socialt fællesskab. LYDMOR UNPLUGGED Lutherkirken Lørdag den 5. december kl. 20:00 Billetter à kr. 150,00 + gebyr på: CON BRIO SYNGER JULEKONCERT Lørdag den 5. december kl. 16:00 Con Brio-koret blev stiftet i Korets dirigent er Signe Krog-Meyer. Repertoiret er fortrinsvis klassisk og Jenny Rosander aka Lydmor er elektronisk musiker, men når hun træder op på Lutherkirkens scene bliver det for første gang i Danmark unplugged. Normalt betjener hun sig af beats, synthesizere og vokal. Det er med dét set-up, hun skaber sine store lydbilleder og beretter om sine følelser i et gennemført personligt univers. 19

20 koncertomtaler organist Morten Schousboe, korleder Marlene Lollike og iscenesætter Kirsten Schultz Hansen. Læs mere side 5. POP-PIGEKORET HARMONIZE SYNGER JULEKONCERT Søndag den 6. december kl. 16:00 Kom og lyt til sprøde toner, når poppigekoret Harmonize inviterer til julekoncert. I det rytmiske kor Harmonize synger 20 unge kvinder velklingende pop, soul, folk og andet godt. Dirigent Simon Rønne Rischel. MUSIKSKOLENS JULEKONCERT Torsdag den 8. december kl. 17:00 DE 9 læsninger en Musikgudstjeneste Onsdag den 9. december kl. 19:30 Ars Nova Copenhagen, s Pigekor, s Juniorkor, Østerbro Pigekor, liturg Lene Tvilling, KLAVERKONCERT MED ELEVER FRA KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE Torsdag den 10. december kl. 17:00 Små klaverstjerner, 6-16 år, spiller julen ind. Elever Julekoncerter af Elisabeth Straarup Muschik 7. December kl Mariendal Kirke Nitivej 17, Frederiksberg Musikalske Juleroser 12. December kl Willemoesgade 68, Østerbro Dirigent: Gustavo Cardinal CLAUDIUS-KORET SYNGER Efter koncerten JULEKONCERT d.7.12 byder vi på kaffe og et lille glas gratis adgang til begge koncerter Lørdag den 12. december kl. 16:00 Claudius-koret er medlem af Kor 72 Claudius-koret synger julen ind med en buket af musikalske juleroser. Koret har eksisteret siden 1976, og lægger vægt på et godt og afvekslende repertoire, primært baseret på klassiske værker. Claudius-koret består af ca. 40 medlemmer, fordelt på fire stemmer. Korets dirigent er Gustavo Cardinal. 20

21 koncertomtaler Kammerkoret Broccolis julekoncert og dirigent Bo Asger Kristensen. CANTO NOVO SYNGER JULEKONCERT Søndag den 13. december kl. 16:00 Syngende kemiingeniører, dyrlæger, laboranter, sygeplejersker, biokemikere og kommunikationsmedarbejdere samt dirigent Thomas Lynnerup Jakobsen. Canto Novos julekoncert i år vil være en smule mindre julet men til gengæld hylde nogle af de dejlige efterårssange, som aldrig har en god anledning til at blive sunget. Men jul skal der nok blive alligevel... kammerkoret broccoli Tirsdag den 15. december kl. 20:00 Entré: kr. 50,00 Broccoli er et blandet kor, der blev dannet i 1984 og har til huse i Enghave Kirke på Vesterbro. Koret synger overvejende klassiske værker, men repertoiret er varieret og rummer såvel kirkelig som verdslig musik. Tidsmæssigt spænder koret fra renæssancen frem til vor tid. Sæt Kolorit på Julen Lutherkirken Tirsdag den 15. december kl. 20:00 Vokalgruppen Kolorit synger varmen og julehumøret frem med skøn og fængende latinamerikansk julemusik og velkendte 21

22 koncertomtaler nordiske juletoner i en ny dragt. Gammel vin på nye flasker. Kolorit er kendt for sit fremmedartede og spændende repertoire bestående af en blanding af sprudlende latinamerikansk vokalmusik og nordiske folketoner i moderne arrangementer. Gruppen fejrede sit 25 års jubilæum sidste år ved en koncert i og i oktober i år vendte de hjem fra en international korkonkurrence i Barcelona med to guldmedaljer i kufferten. Vokalgruppen Kolorit ledes af Niels Græsholm. KORET CARMEN CURLERS SYNGER JULEN IND Lørdag den 19. december kl. 16:00 Entré: kr. 50,00 Koret kommer forbi forskellige genrer, så julen både bliver højtidelig, stemningsfuld, hyggelig og sjov. TONIAS JULEKONCERT Fredag den 18. december kl. 19:30 Tonia er et nyetableret vokalensemble, som synger en blanding af egne og andres kompositioner og arrangementer. Sangerinderne i dette ensemble fungerer både som komponister, arrangører og vokalister. Repertoiret spreder sig fra den traditionelle danske sangskat til legende selvskrevne og mere eksperimenterende arrangementer. Naturligvis er der julemusik, og publikum kan stemme i og synge julen ind sammen med koret, når de synger velkendte julesamler, samt inviterer til spontant opstående musik! KAMMERKORET AUDITE SYNGER JULEN IND Søndag 20. december kl. 16:00 Billetpris: kr. 50,00 Musik af La Cour, Pärt og Poulsen. Kammerkoret Audite og dirigent Rose Munk Heiberg præsenterer en æterisk julekoncert med nyere musik på programmet. Kammerkoret Audite blev stiftet i 1983 og er et ambitiøst amatørkor. Rose Munk Heiberg har været dirigent siden

23 Rytmik & kor Rytmik for babyer og børn SALMER & RYTMER Lutherkirken Næste holdstart: 3. februar 2016 Onsdag kl. 15:30-16:15 (2-3 år) Onsdag kl. 16:30-17:15 (4-5 år) Pris: kr. 425,00 pr. hold Ryrmik for børn ved Merete Tønning SUTTER & SALMESANG Lutherkirken Næste holdstart: 18. januar 2016 Mandag kl. 10:30-11:15 (3-6 mdr.) Mandag kl. 11:45-12:30 (6-9 mdr.) Pris: kr. 425,00 pr. hold Babyrytmik ved Tóra Vestergaard Syng, leg og lær med din baby! Undervisningen indeholder salmer, sange og remser samt musik at lytte til. Musikken og teksterne bliver formidlet via dans, bevægelse, gestik, leg og sang. Her kan man gennem en hyggelig stund med musik og sanglege styrke båndet til sit barn og stimulere dets sanser. Formålet med undervisningen er at stimulere barnets umiddelbare glæde ved musik og inspirere forældrene til den særlige kontakt, som aktiv musikudøvelse giver mulighed for. I kan forvente, at vi synger salmer og sange, siger remser, danser, leger, bruger fantasi, bruger kroppen, lytter og bruger forskellige rekvisitter. Tilmelding til Tóra Vestergaard med barnets navn og fødselsdato samt forældres mobil- og telefonnummer sendes på tora_vestergaard@hotmail.com Tilmelding til Merete Tønning med barnets navn og fødselsdato samt forældres mobilog telefonnummer sendes på merete@toenning.com 23

24 Rytmik & kor Sognets korskole For information og tilmelding kontakt korleder Marlene Lollike på telefon: eller 24

25 Rytmik & kor Lutherkirkens spirekor Lutherkirken Torsdag kl. 15:45-16:30 (7-8 år) Torsdag kl. 16:45-17:30 (6-7 år) Kontingent: kr. 200,00 pr. år Opstart efter nytår: den 21. januar Koret medvirker til gudstjenester og koncerter. De har sunget koncert med komponist Jan Hilmars CD Fra Hulter til Bulter. De har medvirket i en Sigurd fortæller bibelhistorier-koncert med Sigurd Barrett og band samt deltaget i gallashow på Årets Børnehjælpsdag, hvor de optrådte med Peter Mygind for HKH Kronprinsesse Mary. Senest har de sunget ny børnemusik fra samlingen Superkræfter sammen kan vi meget mer sammen med bandet The Goose. FRIHAVNSKIRKENS PIGEKOR Onsdag kl. 15:30-17:00 (9-11 år) Kontingent: kr. 300,00 pr. år Opstart efter nytår: den 20. januar Koret deltager i korstævner, synger koncerter og til udvalgte gudstjenester. De har medvirket i et juleprojekt med rockmusikeren Tobias Trier, hvor de var med til at uropføre hans seks julesange og de har uropført værket Lyset i mørket, som var ny klassik julemusik af Flemming Chr. Hansen. De har desuden sunget koncert med børneorkestret Lige I Øret, som er en blanding af sang, dans og stomp. s juniorkor Onsdag kl. 16:15-18:00 (12-13 år) Kontingent: kr. 400,00 pr. år Opstart efter nytår: den 20. januar) s Junior er et overgangskor, som deltager i koncerter og gudstjenester. I dette kor lægges der særligt vægt på den enkelte sanger. Derfor har sangerne i dette kor solosangundervisning ved korskolens tilknyttede sanglærer Kirsten Schultz Hansen foruden den normale korundervisning. Desuden er der indføring i node- og hørelære. ØSTERBRO PIGEKOR Onsdag kl. 18:45-21:00 (14-20 år) Kontingent: kr. 600,00 pr. år Opstart efter nytår: den 20. januar Der er audition for optagelse i koret Korets klassiske repertoire er en blanding af helt ny musik og klassiske mesterværker af f.eks. Pergolesi, Faure og Britten. Koret uropførte (med s Pigekor) Bent Fabricius Triptychon skrevet til deres 10-årsjubilæum. Hvert efterår laver Østerbro Pigekor et rytmisk projekt med en lokal kunstner fra Østerbro, men de seneste år har pigerne selv været solister med egne sange. Koret deltager i musikfestivaler i Europa og tager på korture hvert andet år. Turen er bla. gået til Berlin, Island og Irland. 25

26 Rytmik & kor Voksenkor i sognet ALLEGROKORET ØSTERBRO seniorkor og Lutherkirken Hver mandag kl. 9:45-12:15 (sang) og onsdag kl. 9:45-11:45 (teori og sang) som korlederen indspiller. Koret vægter gode sangoplevelser, musikalsk udvikling og godt socialt samvær Allegrokoret henvender sig til seniorer og andre, der har lyst til og mulighed for at synge om formiddagen. Koret synger klassiske korværker samt klassisk musik arrangeret for kor og de medvirker ved udvalgte højmesser i. For information og tilmelding kontakt dirigent Susanne Dyhr på telefon: For information og tilmelding kontakt FOF København på telefon: eller hjemmeside: kbh.fof.dk. Se også hjemmesiden: allegrokoret.dk Kvindekoret FOR SANGGLADE KVINDER Lutherkirken Hver mandag kl. 17:00-19:30 Koret synger udenad ved koncerter og lærer repertoiret ved hjælp af lydfiler, HARMONIzE Pop-pigekoret Hver tirsdag kl. 19:00-21:30 Kor for piger mellem 20 og 40 år, der synger moderne pop, soul og folk music. Koret synger 4-8-stemmigt. 26

27 Rytmik & kor information Erfaring og nodekendskab er nødvendigt. Koret medvirker ved højmesser i Frhavnskirken og synger forårskoncert samt julekoncert. For information og tilmelding kontakt Elsebeth på elskeballetski@youmail.dk For information og tilmelding kontakt dirigent Simon Rønne Rischel på telefon: LK Kirstens engle LK CARMEN CURLERS KOR FOR BØSSER OG LESBISKE Lutherkirken Torsdag kl. 19:15-21:45 Carmen Curlers består af cirka 20 bøsser og lesbiske, der synger alt lige fra engelsk pop, nordiske sange, klassiske korsatser til dansk melodigrandprix-sange. Koret øver under ledelse af Gulli Odsbøl. Lutherkirken Onsdag i lige uger kl. 19:30-21:00 Det tidligere fodboldenglenes kor, nu Kirstens Engle. Modne og muntre kvinder over 40 år synger 2-3 stemmigt blandet repertoire. Koret medvirker ved højmesser i Frhavnskirken og synger julekoncert. For information og tilmelding kontakt Kirsten Brunbech på k.brunbech@get2net.dk FAkta om SOGNET Rosenvængets Sogn hører under Holmens og Østerbro Provsti i Københavns Stift. Navnet Rosenvængets Sogn kendes fra , hvor en opdeling af Skt. Jakobs Sogn placerede Lutherkirken i den del, hvor villakvarteret hed Rosenvænget. Sognet omfattede indtil den 30. november 2008 kun Lutherkirken. Davids Sogn, Frihavns Sogn og Rosenvængets Sogn blev sammenlagt til ét sogn den 30. november Det oprindelige Frihavns Sogn og Rosenvængets Sogn blev den 1. januar 2012 et selvstændigt Rosenvængets Sogn. 27

28 historie Det Gamle Testamente Jesus var jøde Jesus voksede op som jøde. For ham var de gammeltestamentlige bøger helligskrifter, og hans budskab blev til i medspil og modspil til dem. De første kristne kendte også de gammeltestamentlige tekster som helligskrifter, og de forstod Jesus som den Messias, profeterne havde spået om. Selv om Det Gamle Testamente altså ikke er kristent, er det nødvendigt for at forstå Jesus og Det Nye Testamente. Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Adam og Eva, Noas ark, Moses, David og Goliat. På en top ti over verdens mest populære historier, ville mange sikkert komme fra Det Gamle Testamente. Det er også her vi finder De ti Bud, profetier, klagesange og kærlighedsdigte. Det Gamle Testamente er skrevet på hebræisk og består af de fem Mosebøger, profetbøgerne og forskellige andre skrifter som Højsangen, Jobs bog og Salmernes bog; i alt 39 skrifter. De er også jødernes helligskrifter og muslimer kender flere gammeltestamentlige fortællinger fra Koranen. Er det sandt? Teksterne i Det Gamle Testamente er hverken skrevet som avisartikler eller historiske opslagsværker. Historieskrivning, som vi forstår det i dag, er kun nogle få hundreder år gammel. Fortællinger i Det Gamle Testamente er ikke beskrivelser af faktiske begivenheder. Selv om en tekst ikke handler om, hvad der faktisk skete, kan den godt tale sandt om vores liv. Historien om Moses, der modtager de ti bud, er en fortælling men De ti Bud giver god mening. De gammeltestamentlige fortællinger handler blandt andet om det at være menneske, om vores forhold til hinanden, til verden og til Gud; om død og kærlighed, om fremmedhad og menneskeværd og om at være skabt i Guds billede. 28

29 Det Ny Testamente historie Fire evangelier og en glædelig nyhed Evangelium er græsk og betyder glædeligt budskab. I Det Ny Testamente har vi fire evangelier, som alle er bygget op omkring det budskab, de første kristne bevarede og fortalte om Jesus. Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Det Ny Testamente handler om Jesus De 27 nytestamentlige tekster er skrevet i løbet af de første to århundreder e. Kr. De er skrevet på græsk, som var den tids internationale sprog, og begynder med de fire evangelier, som handler om Jesus, Apostlenes Gerninger og breve, som handler om de første kristne, og Johannes Åbenbaring, som er en vision om verdens ende og en ny skabelse. Breve fra fortiden De ældste tekster i Det Ny Testamente er breve, som er skrevet af missionæren Paulus ca. 50 år e. Kr. Paulus skrev til de menigheder, han havde grundlagt i Middelhavsområdet og til den kristne menighed i Rom. Brevene handler om alt fra Paulus rejseplaner og løsningsforslag på konkrete problemer i menighederne til forkyndelse af kristendom. Paulus kristendomsforståelse er helt afgørende for den kristendom, vi kender i dag. Tre af evangelierne, Markus-, Matthæusog Lukasevangeliet, minder meget om hinanden. Det skyldes, at de to sidste formentlig bygger på Markusevangeliet, der er skrevet omkring år 70 e. Kr. Det yngste af evangelierne er Johannesevangeliet, som adskiller sig mere fra de andre evangelier i både stil og indhold. Selv om evangelierne har forfatternavne, ved vi ikke, hvem der har skrevet dem. Lignelser om livet Det er fra de første tre evangelier, vi kender Jesus lignelser. En lignelse er en historie, Jesus fortæller, for at stille skarpt på virkeligheden. Nogle af de mest kendte historier er lignelsen om Den barmhjertige Samaritaner og lignelsen om Den fortabte søn. Troen på, at Jesus er Guds søn Alle skrifterne i Det Ny Testamente fortæller om troen på Jesus Kristus. De viser, at der var forskellige forståelser af Jesus, men de er fælles om at tro på, at Jesus er Guds søn og udtrykker, hvem Gud er. 29

30 historie Luther-rosen Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Luther-rosen er Luthers teologi i billedform. Han designede selv rosen, som han første gang brugte i 1517 på et brev til sin ven, juristen Christoph von Scheurl. Han fik siden også fremstillet en signetring med rosen. Det blev til Luthers seglmærke, som han brugte på sine breve og under sine skrifter, som bevis på, at de var ægte. Rosen består af forskellige dele. Luther beskriver selv deres betydning på denne måde: Det første skulle være et sort kors midt i et hjerte, som skulle have sin naturlige farve, for at jeg kunne minde mig selv om, at troen på den korsfæstede gør os salige. For når man tror af hjertet, bliver man retfærdiggjort. Men selvom det er et sort kors, som skal dræbe og gøre ondt, så lader det dog hjertet beholde sin farve og fordærver ikke dets natur. Dvs det slår ikke ihjel, men gør levende.men dette hjerte skal stå midt i en hvid rose for at vise, at troen giver glæde, trøst og fred. Men ikke den glæde og fred, som verden giver, og derfor skal rosen være hvid, ikke rød. For den hvide farve er ånders og engles farve. Denne rose står midt i et himmelblåt felt, fordi denne glæde i Ånd og troen er begyndelsen på den kommende himmelske Rosenvængets Sogns logo inspireret af og optegnet efter Luther-rosen glæde, som allerede er indtrådt i verden, og som håbet begriber, men som endnu ikke er synlig. Og i det blå felt skal der være en gylden ring som tegn på, at denne salighed i himlen varer evigt og aldrig får ende, og at den er langt mere kostbar end alle andre glæder og goder, ligesom guldet er det ædleste og mest værdifulde metal. Luther-rosen findes i utallige forskellige variationer. Ofte er det latinske ord vivit, som betyder han (Kristus) lever, skrevet i det blå felt. Andre gange har man i den gyldne ring skrevet tre af Luthers såkaldte sola-ord: sola fide (troen alene), sola gratia (nåden alene) og sola verba (Ordet alene). 30

31 historie LUTHER-ROSEN VIVIT Betyder han lever på latin. Sort kors Lidelse og død, men også opstandelse. Blå himmel Den himmelske glæde. Rødt hjerte Menneskets hjerte i sin naturlige farve. Gylden ring Den evige, himmelske salighed. Hvid rose Troens glæde, trøst og fred. folkekirken.dk/reformation Luther-rosens symbolik (fra hjemmesiden: folkekirken.dk) Kort om Reformationen Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Man kan ikke sætte en præcis dato for, hvornår Reformationen begyndte. Allerede i 1400-tallet var mange utilfredse med kirken, men de fleste tav af frygt for at ende på kætterbålet. Da Martin Luther i 1517 skrev sine teser mod afladen, satte han en lavine i gang, der ikke lod sig standse. Paven afviste Luthers opfordring til kirkelig reform. Luther nægtede at indordne sig, selv da han blev smidt ud af kirken og dømt fredløs. Hans tanker blev vidt udbredte, og han fik mange støtter. Resultatet blev en sprængning af kirken i en katolsk og flere forskellige protestantiske kirker. Hermed var Europas kulturelle og kirkelige enhed endegyldigt brudt sammen. De følgende år bredte Reformationen sig hurtigt, og flere teologiske opfattelser florerede. Der udbrød uroligheder i midt- og sydtyskland, som kulminerede i bondekrigen

32 historie Den Danske Folkekirke Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Som medlem af folkekirken hører man til sognet, hvor man bor. Man har ret til at få foretaget kirkelige handlinger i sognets kirke og stemmeret til menighedsrådsvalget. Sogn I alt findes der i Danmark omkring 1350 pastorater med ca sogne og ca kirker, ca sognepræster, omkring 1700 menighedsråd med ca valgte menighedsrådsmedlemmer. Sognet ledes af menighedsrådet. Menighedsrådets opgave er at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse i sognet. De har ansvar for sognets kirke og kirkegård, og har det overordnede ansvar for det kirkelige liv i sognet og de er arbejdsgiver for alle medarbejdere, bortset fra præsterne. Provsti Stifterne er inddelt i godt 10 provstier med hver sin provst og provstiudvalg. Provstiet har ansvar for at økonomisk koordinering og tilsyn med menighedsråd, kirker og kirkegårde i provstiets sogne. Provstiet er desuden ramme om samarbejde mellem sognene i forhold til kirkelige aktiviteter og administrative opgaver. Stift Folkekirken er inddelt i 10 stifter med 10 biskopper og stiftsøvrigheder. En biskop vælges af stiftets valgte menighedsrådsmedlemmer og præster. I Grønland hører kirken under Grønlands Selvstyre, når det gælder lovgivning og finansiering. Folkekirken på Færøerne hører under med hensyn til lovgivning og finansiering under Færøernes Lagting og Færøernes Landsstyre. Dronning og Folketing Folkekirkens officielle struktur har Dronningen og Folketinget som øverste myndigheder. 32

33 Folkekirken og Grundloven historie Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 indeholder følgende syv bestemmelser om den danske folkekirke og om religionsforhold i øvrigt. 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten. 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. 33

34 historie Om et netværk af frivillige, der ønskede at give en hånd med. Op gennem århundreder har kunnet tilpasse sig de udfordringer, som bydelens udvikling krævede. For 100 år siden var kirken et trygt sted for ydmyge tjenestepiger, som kom fra Jylland og for hvem den store by bød på mange farer og idag er Østerbro et livsstilområde fuld af aktive mennesker, som gerne vil være med til at tolke livet. er beliggende i Willemoesgade 68, 2100 København Ø. Der er ingen fast åbningstid i, men der er åbent, når kirketjeneren eller andet personale er til stede i kirken. Man er velkommen til at gå indenfor og tænde et lys eller bare nyde stilheden. Tag også gerne kontakt til en af præsterne for en samtale. I sine første år var en meget socialt engageret kirke. Drukkenbolte, ludere og lommetyve var en del af spildproduktet ved de ofte usikre, sociale forhold omkring arbejdet ved Københavns Frihavn. Ved at stifte Kirkens Korshær, fik kirkens første præst, H.P. Mollerup, skabt en organisation, der kunne dæmme op for den tids væsentligste misbrugsproblem: brændevin. Derefter opstod hurtigt Men uden kvinder ingen Frihavnskirke! I årenes løb har kirken lagt hus til mange forskellige aktiviteter, hvoraf mange har været båret af kvinder. har altid været en kirke, der er blevet brugt meget, ikke mindst på grund af kvinder, der har været villige til at give en hjælpende hånd med i lokalområdet og i kirken. Det har i historiens løb skabt mange fællesskaber og ikke mindst livslange venskaber. er opført i 1905 i enkel barokstil efter tegning af Thorvald Jørgensen. Opførelsen blev finansieret af indsamlede midler. Kirken er bygget sammen med menighedshuset, som foruden en børnehave rummer to store sale samt et bjælkeloft. Disse smukke bygninger danner rammen om gudstjenester, koncerter og aktiviteter i løbet af ugen. 34

35 Om Lutherkirken historie Kirken blev opført for private midler ved en indsamling forestået af Det Københavnske Kirkefond, som også havde været medinitiativtager til sogneudskillelsen. Det lykkedes bla. via en kollekt over hele landet at samle penge ind til byggeriet med den begrundelse at kirken skulle markere 400-året for reformationens begyndelse. Lutherkirken er beliggende i Randersgade 3, 2100 København Ø. Der er ingen fast åbningstid i Lutherkirken, men der er åbent, når kirketjene-ren eller andet personale er til stede i kirken. Ligeledes er der åbent efter aftale med personalet. Den 1. oktober 1912 blev Skt. Jakobs Sogn delt i en vestlig og en østlig del, sidstnævnte fik navnet Rosenvænget Sogn, fordi størstedelen af det villakvarter som hedder Rosenvænget, indgik i det. Ved oprettelsen havde sognet indbyggere. Ved oprettelsen var der endnu ingen kirke i sognet, men en komité gik straks i gang med arbejdet på at opføre en kirke. Fra ministeriet fik man tilladelse til at kalde den Luthers-Kirken, idet hensigten var at få den rejst så den kunne indvies ved 400-året for reformationens begyndelse den 31.oktober Kirken blev ikke færdig til 400-året for reformationens begyndelse grundet mangel på byggematerialer under 1. Verdenskrig. Den blev i stedet indviet den 15. december 1918 og rummede da 600 faste siddepladser. Menigheden havde dog på det tidspunkt allerede i fire år kunnet holde gudstjeneste i eget lokale; nemlig i menighedsfløjen på kirkebygningen, der havde været færdig siden Det var planlagt at rejse en statue af Martin Luther udenfor Lutherkirken. Statuen var bestilt hos billedhuggeren Rikard Magnussen, og han nåede også at udføre den, men der blev ikke råd til at få den støbt. I mange år stod gipsmodellen på kirkens loft, men ved 500-året for Luthers fødsel i 1983 lykkedes det at skaffe midler til støbningen i bronze, og statuen kunne stilles op foran kirken. I var Lutherkirken det kirkelige hjemsted for Indenlandsk Sømandsmission og organisationens generalsekretær var præst ved kirken. 35

36 kirkelige begivenheder Livets store begivenheder Mange af livets store begivenheder er også store kirkelige begivenheder., således er kirken er for mange stedet, hvor de store overgange i livet bliver markeret. borgerligt viet kan fejre deres bryllup med en kirkelig velsignelse. Læs mere i folderen Skal I giftes?, som findes i våbenhusene samt på hjemmesiden. Dåb Dåben markerer, at den døbte bliver Guds barn og bliver optaget i den kristne kirke. Store børn, kommende konfirmander og voksne kan også blive døbt. Læs mere i folderen Når nogen skal døbes, som findes i våbenhusene samt på hjemmesiden. Konfirmation Konfirmation er det ritual i kirken, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom. Det er en bekræftelse af dåben og Guds løfte om trofasthed. Folderen Konfirmation er under udarbejdelse. Vielse / bryllup Kirkebryllup er både vielse og velsignelse af et par. Et par, som allerede er Begravelse / bisættelse Kirkelig begravelse og bisættelse er afsked med en, vi holdt af. Og så er det forkyndelse af opstandelse, håb og trøst. Læs mere i folderen At iste nogen, som findes i våbenhusene samt på hjemmesiden. 36

37 Kirkekontor & personregistrering Kontakt information Kontorets åbningstid er: mandag til fredag kl. 10:00-14:00 samt onsdag kl. 16:00-18:00. Kontoret holder lukket: den december samt den 31. december - 3. januar (alle dage incl.). Kordegn Flemming Nielsen Rosenvængets Sogn Kirkekontor og personregistrering Randersgade 3, 1.sal 2100 København Ø Telefon: fnie@km.dk Sognets kirketjenere I Rosenvængets Sogn er der fire kirketjenere, som arbejder både i og Lutherkirken: - Anne-Sofie Eidorff - Kirsten Schultz Hansen - Martin Anker Madsen - Andreas Esmann-Jensen Træffes telefonisk og i Luther Kirken tirsdag til fredag kl. 10:00-14:00. Henvendelser foretages på telefon, og ved fremmøde i Lutherkirken i ovennævnte tidsrum. Telefon: aja@rvsogn.dk Hold dig informeret om sognet Sognet møder dig dér, hvor du er; MUSIK- NYHEDSBREV og NYHEDBREV direkte i din mailbox, en HJEMMESIDE, der opdateres hver mandag, FACEBOOK samt et KIRKEBLAD, der udkommer sidste søndag hver måned Tilmeld dig nyhedsbrevet og musiknyhedsbrevet på: rosenvaengetssogn.dk i øverste højre hjørne 37