Evidens for den gode praksis.

Transkript

1 Evidens for den gode praksis. Af Sven Dalgas Casper, Fysioterapeut, MPH og Specialist. og Mads Vesterlund Ottow, Fysioterapeut, Dip. MDT. Kontakt:

2 Evidens for den gode praksis. Disposition: 1. Er der sammenhæng mellem besvær og forflytning? 2. Kan vi mindske besvær givende belastninger? 3. Kan vi forvente effekt på nedslidning og arbejdsulykker? 4. Hvad ved vi om implementering af sikre forflytninger? 5. Hvad tænker en ekspert i ryg udredning og behandling om forflytning? Mon vi kan finde nye vinkler og veje?

3 Kan vi sandsynliggøre om denne kæde findes? Forflytning Belastning? Gener? Kan vi arbejde denne vej? Se belastende forflytninger Finde gode løsninger Forankre løsningerne Færre gener

4 Besvær. Tabel. Andelen af SoSu er og øvrige lønmodtagere som har oplevet besvær i lænderyg, knæ og nakke/skuldre inden for de sidste 3 måneder. N= Danmark Gene lokalisation Faggruppe % af lønmodtagere Lænderyg SoSu 68,7 Øvrige lønmodtagere 59,4 SoSu-mand 64,5 SoSu-kvinde 69,3 Knæ SoSu 48,2 Øvrige lønmodtagere 40,4 Nakke/skulder SoSu 77,4 Øvrige lønmodtagere 69,5 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Arbejdsmiljødatabanken 2013.

5 Belaster forflytninger? Belastende forflytninger: - Løft af patient fra siddende på sengekant til stående (4132 N). - Løft af patient tilbage i kørestol (4433 N). - Repositionering i sengen ( N). - Vendinger i sengen ( N). Kilde: Skotte, Essendrop, Hansen og Schibye, NFA, Journal of Biomechanics 35 (2002)

6 Belaster forflytninger? Et studie fra Sverige, Alle forflytninger er belastende, dog specielt: - Forflytning mellem seng og kørestol/badestol/toilet. - Forflytning højere op i seng. - Tilbage i stol/kørestol. - Op fra gulv. Indsatsen: - Team baserede vurderinger af risikoen ved forflytningen. Gives til ergoterapeut. - Ergoterapeuten observerer og vurderer. Afprøver derpå løsninger. - Supervision af personalet. - Udarbejdelse af handleplan. - Det er en cirkulær proces som kører ved ændringer i borgers funktion. Kilde: Skoglind-Öhman, Väyrynen, International JOSE, 2013, Vol. 19, No. 3,

7 Belaster forflytninger?

8 Forflytninger og besvær? På specialiserede hospitalsafdelinger ser det ud til at antallet af daglige forflytninger kan bruges til at vurdere personalets risiko for udvikling af besvær i lænderyg. Mere end 10 daglige forflytninger øger risikoen for lænderyg besvær godt 6 gange i forhold til 0-2 daglige forflytninger. Fysisk anstrengende arbejde, køn, alder, sport i fritiden, rygning, følelsesmæssige krav i arbejdet og indflydelse på jobbet havde mindre effekt på lænderyg besvær. Kilde: Nabe-Nielsen, Fallentin, Christensen, Jensen og Diderichsen, NFA, BMC Musculoskeletal Disorders 9 (2008) 61.

9 Forflytninger og arbejdsskade? Et prospektiv cohortestudie blandt 5017 danske sosu er: - Daglige patientforflytninger øger risikoen for erhvervsrelateret lænderygs skader. 1 til 2 daglige forflytninger øger risikoen med 66 %. - Ca. 5 % oplever årligt skader på lænderyg. - Tidligere besvær i lænderyg øger risikoen for tilbagevenden af besvær i lænderyg. Kilde: Andersen LL, Burdorf A, N Fallentin, R Persson, Jakobsen MD et al. Patient transfers and assistive devices: prospective cohort study on the risk for occupational back injury among healthcare workers. Scand J Work Environ Health. 2014;40(1):74-81.

10 Kan belastningen minimeres? Forskningen viser os: Forflytninger hvor lænderygskompressionen kunne reduceres signifikant og fra over til under 3400 N. - Flytte patient fra siddende på sengekant til stående. - Hjælpe patient tilbage i kørestol. Desuden var der signifikant mindre belastning ved: - Fra rygliggende midt i sengen til rygliggende ved nærmeste sengekant. - Fra rygliggende i sengen til siddende på sengekant. - Højere op i sengen (hjælper ved fodende og hjælper ved hovedende). Kilde: Schibye, Hansen, Hye-Knudsen, Böcher, Skotte, Essendrop, NFA, Applied Ergonomics 34 (2003)

11 Hvilke hjælpemidler indgik? Lænderygs kompressionen blev reduceret ved brug af. - Ændringer i arbejdsteknik først selv valgt teknik, derpå instruktion. - Friktionsændrende materialer (plastikposer, gummistykker). - Patientens ressourcer blev brugt. - Hospitalsseng. Kilde: Schibye, Hansen, Hye-Knudsen, Böcher, Skotte, Essendrop, NFA, Applied Ergonomics 34 (2003)

12 Kan belastningen minimeres?

13 Kan vi identificere belastningerne? Vurderingsmodel Rio Brasilien. Valideret vurderingsskema fra Rio i Brasilien. Sum beregnes og risikoen forudsiges. Kilde: Validation of an instrument for patient handling assessment. Cremilde A T Radovanovic, Neusa M C Alexandre. Applied Ergonomics 35 (2004)

14 Vurderingsmodel - Arbejdstilsynet Løft Klart sundhedsskadeligt Risiko for sundhedsskade - kræver helhedsvurdering Arbejdsstillinger/-bevægelser Mulighed for greb Pladsforhold Organisering Uventede hændelser Tekniske hjælpemidler Normalt ikke sundhedsskadeligt Kilde: At-vejledning. Arbejdets udførelse D.3.3. Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer. Juli 2004.

15 Kan vi identificere belastningerne? Forflytningsalgoritmer kan være en hjælp til at vurdere hvordan en borger skal forflyttes. Kilde: Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune.

16 OR=0,43 p=0,005 Forebyggelse og implementering Kilde: ErgoPro, 2013.

17 Implementering. Hvad kan vi, med afsæt i litteraturen, anbefale? - Vedholdende brug af hjælpemidler beskytter mod besvær i lænderyg. Desværre ingen oplysninger om hvilke hjælpemidler. - 0-løft politik, minimal-løft politik virker, og ofte peger de på brug af hjælpemidler i stedet for manuelle løft. Kilde: Andersen LL, Burdorf A, N Fallentin, R Persson, Jakobsen MD et al. Patient transfers and assistive devices: prospective cohort study on the risk for occupational back injury among healthcare workers. Scand J Work Environ Health. 2014;40(1):74-81.

18 Implementering. Hvad kan vi, med afsæt i litteraturen, anbefale? En multi komponent tilgang kan anbefales: En politik, som definerer arbejdspladsens engagement. Kræver inddragelse af alle organisatorske niveauer. Køb af lift eller forflytningsudstyr. Bred ergonomiske træningsprogram med fokus på patient forflytning og hjælpemiddel brug. Kilde: M. Tullar J, Brewer S, C Almick B et al. Occupational Safety and Health Interventions to Reduce Musculoskeletal Symptoms in the Health Care Sector (review). J Occup Rehabil DOI 2010.

19 Implementering. Pointer fra review fra 2014: 6 ud af 6 tidligere reviews siger at undervisning alene ikke har effekt. Undervisning kombineret med øget brug af forflytningshjælpemidler er mere lovende men resultaterne er ikke entydige. Der er 6 vigtige komponenter i forflytningsinterventioner: forflytningspolitik, ergonomisk vurdering af plads, forflytningshjælpemidler (lifte), protokoller med risikovurdering, tilstrækkelig instruktion af alt personale og koordinatorer/nøgle personer. Komponenterne effektmodificerer hinanden og fjernelse af en komponent svækker effekten af de andre. Kilde: Thomas D, Leng Y. ThomasInterventions to reduce injuries when transferring patients: A critical appraisal of reviews and a realist synthesis. International Journal of Nursing Studies 51 (2014)

20 Implementering. Implementering af forebyggende forflytninger kræver viden både om forflytning og om hvordan man skaber forandringer i store organisationer. Implementering kræver personer som faciliterer ændringerne. Personen/koordinatoren skal: - lære at implementere, planlægge, håndtere og lede. - adressere kulturen og bruge kulturen når indsatsen planlægges. - facillitere forflytningsændringer og fungere som problem knuser. - forhandle om ressourcer, undervise, reklamere for indsatsen. - få input fra alle faggrupper. Kilde: Elnitsky et al. Implementation of Safe Patient Handling in the U.S. Veterans Health System: A Qualitative Study of Internal Facilitators Perceptions. USA. Worldviews on Evidence-Based Nursing, 2015; 12:4,

21 Personlighedstræk hos ffv: Implementering. - Målrettet, vedholdende, svær at afskrække og svær at tage modet fra. - Stædig, fastholdende og positiv tænkende. - Tålmodig, fleksible og tilpasningsdygtig. - Åbensindet og imødekommende for forslag, men skal også kunne overtale. - Troværdig, kreativ, behagelig og engageret. Kilde: Elnitsky et al. Implementation of Safe Patient Handling in the U.S. Veterans Health System: A Qualitative Study of Internal Facilitators Perceptions. USA. Worldviews on Evidence-Based Nursing, 2015; 12:4,

22 Implementering. Kendetegn for forflytningsvejlederen/koordinatoren: - Lang klinisk baggrund, evidensbaseret i praksis. - Rollemodel der viser den rigtige vej. - Kyndig i ergonomi, i undervisning og i at være mentor for kollegaerne. - Kunne tage lederskab, lave styring, udvikle planer for undervisning og evaluere. - Problemløser, strategisk, skabe netværk og bygge teamet op. - Have forståelse for nøglepersoners perspektiver på forflytning. Kilde: Elnitsky et al. Implementation of Safe Patient Handling in the U.S. Veterans Health System: A Qualitative Study of Internal Facilitators Perceptions. USA. Worldviews on Evidence-Based Nursing, 2015; 12:4,

23 Effekt på... Efter implementering af et ergonomisk program med 6 komponenter ses effekt på følgende pleje parametre: - Lavere grad af depression. - Forbedret urin kontinens. - Højere engagement i aktiviteter. - Lavere faldrisiko. - Højere vågenhedsniveau om dagen. - Fald i smerte. - Fald i aggressivitet. - Fald i bevægelse. - Formentlig færre tryksår. Kilde: Nelson A, Collins J, Siddharthan K, Matz M, Waters T. Link Between Safe Patient Handling and Patient Outcomes in Long-Term Care. Rehabilitation Nursing Vol. 33, No. 1 January/February 2008.

24 Helhedsorienteret tilgang og der kan spares penge? Beregning pr.100 sosu er. Timeløn 180 Kr./time, 7,5 t/dag. Vikar samme sats. Indsatsen: 1 år, helhedsorienteret tilgang, fokus på vurdering. Mindre forflytningsfravær: 70 dage, kr./år. Mindre fravær pga. rygbesvær: 101 dage, kr./år. Mindre fravær pga. nakke/skulder besvær: 53 dage, kr./år. Mindre fravær pga. knæbesvær: 21 dage, kr./år. Mindre fravær pga. håndledsbesvær: 39 dage, kr./år. Total bare pga. mindre besvær: kr./år. Kilde: Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune

25 Kan det betale sig at investere i forflytningshjælpemidler? I Danmark er der vist en begrænset, men signifikant, sammenhæng mellem udgiftsniveau og antal lifte, og graden af lænderygbesvær hos personalet i hjemmeplejen. Personalet i kommuner med højt niveau på hjælpemidler rapporterer mindre besvær. Kilde: Niels Fallentin et al. Sosu-rapport 14, Fysiske belastninger i plejearbejdet. NFA, 2007.

26 Indsats: Kan det betale sig at investere i forflytningshjælpemidler? Installation af 65 loftlifte, oplæring af alle medarbejdere i lift brug og udarbejdelse af politikker for brugen af loftliftene. Konklusion: Loftlifte reducerer risikoen for skader på personalet. Generne og omkostninger til arbejdsskader faldt efter implementering af loftlifte. Grundet færre skader og fravær havde implementeringen af loftliftene indtjent sig selv efter tre år. Loftliftene vurderedes at have en levetid på 12 år. Kilde: Chhokar R, Engst C, Mille A, et al. The Three-year economic benefits of a ceiling lift intervention aimed to reduce health care worker injuries. Applied Ergonomics 2005;36:

27 Langtidseffekten. Dette studie så på langtidseffekten af en forflytningsindsats på et rehabiliteringscenter. Både plejen og terapeuter modtog indsatsen. Indsatsen blev ikke fulgt op. - Antallet af forflytningsskader var faldet signifikant 1,5 år efter indsatsen. - Effekten holdt ikke ved genmåling 2,5 år efter indsatsen. - I økonomiske beregninger anslår de, at man vil kunne få 3,71 kr. igen for hver kr. brugt på opfølgning af indsatsen. Kilde: Theis J, Finkelstein M. Long-Term Effects of Safe Patient Handling Program on Staff Injuries. Rehabilitation Nursing 2014, 39,

28 Hvem er jeres målgruppe når I vejleder i forflytningsteknik? - Social og sundhedsassistenter og -hjælpere. - Ufaglært personale. - Terapeuter.men måske også - mennesker med aktuelle rygsmerter, tidligere rygsmerter eller kroniske smerter..og jeres vejledning kan påvirke deres forståelse for ryggen og dermed deres adfærd.

29 Forekomst af rygsmerter. 65 til 80 % oplever rygsmerter i deres liv. 80% til 90% vil være i betydelig bedring i løbet af 6 uger. 54% til 90% oplever tilbagefald i løbet af 1 år. 5% til 10% udvikler vedvarende/kroniske lænderygsmerter. Kilde: D Hoy, P Brooks, F Blyth, R Buchbinder - Best practice & research Clinical Elsevier. L Manchikanti. The epidemiology of low back pain.epidemiology of low back pain. Pain physician, asipp.org.

30 Lænderygsmerter er nr.1 på listen over globale sygdomsbyrder. Diagnostisk triade Røde flag (mistanke om specifik eller alvorlig sygdom) 1-5% Nerverodssmerter og rodpåvirkning 5-10%. Uspecifikke smerter uden ledsagende nerverodssmerter 80-90%. Struktur specifik diagnose er vanskelig at tolke fordi der er et problem? Kilde: (Momsen A., 2010; Indenrigs og sundhedsministeriet & danske regioner, 2010) ; Vos et al Systemic review af a systematic analysis for the Global Burden of Disease Stud The Lancet.

31 Kilde: Brinjikji, W., Luetmer, P.H., Comstock, B., Bresnahan, B.W., Chen, L.E., et al.: Systematic Literature Review of Imaging Features of Spinal Degeneration in Asymptomatic Populations. AJNR Am J Neuroradiol, 2014.

32 Årsagssammenhænge. Multifaktorielle og muligt komplekse sammenspil mellem genetiske forhold. fysiske forhold. psykologiske forhold. sociale forhold. KIlde: MJ Hancock, CG Maher et al. Discussion paper: what happened to the bio 'in the bio-psycho-social model of low back pain? - European Spine Journal, Springer.

33 Det giver mening at være fokuseret på foroverbøjningen..og bagoverbøjningen. Kilde: Rohlmann, A., Consmuller, T., Dreischarf, M., Bashkuev, M., Disch, A., Pries, E., Duda, G. N., Schmidt and H. (2014). Measurement of the number of lumbar spinal movements in the sagittal plane in a 24-hour period. Eur Spine J 23(11): May S, Aina A; Centralization and directional preference: a systematic review. Manual Therapy; 2012:17: , Long, Audrey BScPT; Donelson, Ron MD; Fung, Tak PhD. Does it Matter Which Exercise?: A Randomized Control Trial of Exercise for Low Back Pain.Spine: 1 December Volume 29 - Issue 23 - pp

34 Et dansk forskningsprojekt undersøgte effekten af denne bagoverbøjningsøvelse (Larsen 2002). Forsøgspersonerne udførte 2 omgange med 15 gentagelser, hver dag i 3 måneder. Da man målte på hyppigheden af rygsmerter et år efter, og sammenlignede forsøgspersonerne med en kontrolgruppe, så man at dem der havde lavet øvelsen havde 50% færre tilfælde af rygsmerter. kilde: Larsen, K., Weidick, F., Leboeuf-Yde and C. (2002). Can passive prone extensions of the back prevent back problems a randomised controlled intervention trial of 314 military conscripts. Spine 27(24): Donelson R, Grant W, Kamps C, Medcalf R. Pain response to sagittal end-range spinal motion. A prospective, randomized, multicentered trial. Spine; Jun;16(6 Suppl):S206-12, 1991.

35 Mennesker med kroniske rygsmerter kan have tendens til: at sidde med øget rygsvaj eller med sammenfalden ryg. at øge spænding i mave- og rygmuskler. Kilde: Wim PhD; O'Sullivan, Peter PhD. et al. Differences in Sitting Postures are Associated With Nonspecific Chronic Low Back Pain Disorders When Patients Are Subclassified. Spine, 2006.

36 Hvilke mulige årsager er der til udvikling af kroniske rygsmerter Arbejdsrelaterede faktorer: Hårde fysiske krav. Muligheden for at modifisere sit arbejde Arbejdsstress Tilbage til arbejde forventninger Frygt for skade. Job tilfredshed Social støtte Kilde: WS Shaw, CJ Main, V Johnston. Addressing occupational factors in the management of low back pain: implications for physical therapist practice. Physical therapy, ptjournal.apta.org

37 9 spørgsmål der indikere øget risiko for kronifisering. 1. I løbet af de seneste 2 uger har mine rygsmerter bredt sig ned i mit/mine ben? 2. Jeg har smerter i mine skuldre eller nakke i løbet af de seneste 2 uger? 3. Jeg har kun gået korte afstande på grund af mine rygsmerter? 4. I løbet af de seneste 2 uger har jeg klædt mig langsommere på end normalt på grund af rygsmerter? 5. Jeg føler det er usikkert for en person i min tilstand at være fysisk aktiv? 1. Mine rygsmerter gør mig bekymret meget af tiden? 2. Jeg føler mine rygsmerter er forfærdelige, og de aldrig bliver bedre? 3. Jeg har generelt haft svært ved at nyde alle de ting, som jeg plejer at nyde? 4. Hvor generende har dine rygsmerter været de seneste 2 uger? Kilde: STaRT Back Screening Tool

38 Vi kan påvirker vores fysiske styrke og dermed nedsætte risiko for skade. Kilde: Athletic Training and Sports Medicine. Robert C. Schenck.. American Academy of Orthopaedic Surgeons, sider

39 Guidelines er at holde sig aktiv når rygsmerter opstår, men er det altid bedst? Skade Genvinde funktion Optimal funktion

40 Smerteguide Smerte og efterfølgende forværring. Smerte og efterfølgende uændret. Smerte og efterfølgende bedring.

41 Hvad var der sket hvis Morten havde været på forflytningskursus?

42 Budskab i dag er.. Vi er skabt til bevægelse. Kroppen tilpasser sig de belastninger den bliver udsat for. Hvis vi lytter til den. Optimere jeres forståelse for smerte (trafiklys guide) Tænk og undervis positivt omkring ryg. Undgå at skabe frygt for brug af ryggen. Rygsmerter er et symptom, IKKE en sygdom.

43 17 Litteraturliste Rohlmann, A., Consmuller, T., Dreischarf, M., Bashkuev, M., Disch, A., Pries, E., Duda, G. N., Schmidt and H. (2014). Measurement of the number of lumbar spinal movements in the sagittal plane in a 24-hour period. Eur Spine J 23(11): O Sullivan, P., Dankaerts, W., Burnett, A., Chen, D., Booth, R., Carlsen, C., Schultz and A. (2006). Evaluation of the flexion relaxation phenomenon of the trunk muscles in sitting. Spine (Phila Pa 1976) 31(17): Does it Matter Which Exercise?: A Randomized Control Trial of Exercise for Low Back Pain. Long, Audrey BScPT*; Donelson, Ron MD ; Fung, Tak PhD Spine: 1 December Volume 29 - Issue 23 - pp Long A, May S, Fung T. Specific directional exercises for patients with low back pain: a case series. Physiother Can. 2008;60: Systematic review of observational studies reveals no association between low back pain and lumbar spondylolysis with or without isthmic spondylolisthesis. Andrade NS1, Ashton CM, Wray NP, Brown C, Bartanusz V. Eur Spine J Jun;24(6): doi: /s Epub 2015 Apr 2. Are forward bending of the trunk and low back pain associated among Danish blue-collar workers? A cross-sectional field study based on objective measures Villumsen M, Samani A, Jorgensen MB, et al.

44 18 Links Early assessment of psychosocial factors is recommended in many treatment guidelines: Koes BW, van Tulder M, Lin CC, Macedo LG, McAuley J, Maher C. An updated overview of clinical guidelines for the management of non-specific low back pain in primary care. Eur Spine J. 2010;19: Van Tulder M, Becker A, Bekkering T, et al. Chapter 3. European guidelines for the management of acute nonspecific low back pain in primary care. Eur Spine J. 2006;15(suppl 2):S169 S191. ChouR,QaseemA,SnowV,etal.Diagnosisandtreatmentoflowbackpain: a joint clinical practice guideline from the American College of Physicians and the American Pain Society. Ann Intern Med. 2007;147: Carragee E, Alamin TF, Cheng I et al Does minor trauma cause serious low back illness? Spine, 31(25): Edmond SL, Cutrone G, Werneke M, Ward J, Grigsby D, Weinberg J, Oswald W, Oliver D, McGill T, Hart DL.; Association between centralization and directional preference; and functional and pain outcomes in patients with neck pain J Orth Sports Phys Ther; 2014:44(2):68-75, 2014.

45 19 Litteratur - cognitive functional therapy compared with a combined exercise and pain education class for patients with non-specific chronic low back pain: study protocol for a M O'Keeffe, H Purtill, N Kennedy, P O'Sullivan - BMJ open, bmjopen.bmj.com - Diagnosis and classification of chronic low back pain disorders: maladaptive movement and motor control impairments as underlying mechanism P O'Sullivan - Manual therapy, Elsevier - Effect of different upright sitting postures on spinal-pelvic curvature and trunk muscle activation in a painfree population PB O'Sullivan, W Dankaerts, AF Burnett, GT Farrell - Spine, journals.lww.com - Brinjikji, W., Luetmer, P.H., Comstock, B., Bresnahan, B.W., Chen, L.E., et al.: Systematic Literature Review of Imaging Features of Spinal Degeneration in Asymptomatic Populations. AJNR Am J Neuroradiol, Differences in sitting postures are associated with nonspecific chronic low back pain disorders when patients are subclassified W Dankaerts, P O'Sullivan, A Burnett, L Straker - Spine, journals.lww.com - The relationship beween posture and back muscle endurance in industrial workers with flexion-related low back pain PB O'Sullivan, T Mitchell, P Bulich, R Waller, J Holte - Manual therapy, Elsevier - Addressing occupational factors in the management of low back pain: implications for physical therapist practice. WS Shaw, CJ Main, V Johnston - Physical therapy, ptjournal.apta.org. (Artiklen har jeg) -The epidemiology of low back pain. D Hoy, P Brooks, F Blyth, R Buchbinder - Best practice & research Clinical, Elsevier