Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt

Transkript

1 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Eva N.G. Pedersen Juni 2006

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Baggrund 4 Materiale og metode 5 Resultater 7 Diskussion 9 Konklusion 10 Referencer 11 Bilag a 12 Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt - er udarbejdet af Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet i Ringkjøbing Amt, juni Kan rekvireres ved henvendelse til Kvalitetsafdelingen Herning Sygehus, 7400 Herning, tlf , mail: kikle@ringamt.dk, eller downloades fra se under Publikationer. 2

3 Sammenfatning Baggrunden for undersøgelsen er en undersøgelse fra Ålborg, der viser, at andelen af skuffeapparater er tre gange højere blandt brugere med høreapparater fra private udbydere end fra offentlige. Formålet med undersøgelsen er derfor at belyse, hvor stor andelen af ubenyttede høreapparater er blandt borgere i Ringkøbing Amt, der har fået høreapparat for første gang ved henholdsvis offentlig og privat udbyder. På spørgsmålet om, hvor ofte høreapparatet anvendes, angiver kun 6-7 % af førstegangsbrugere, at de aldrig anvender deres høreapparater. Dette er uafhængigt af udbyder. Der er således ikke grundlag for at antage, at borgere i Ringkøbing Amt med høreapparater udleveret i privat regi anvender deres apparater mindre end borgere med apparater udleveret i offentligt regi. 3

4 Baggrund På baggrund af oplysninger i dagspressen [1] om manglende brug af udleverede høreapparater ønskede man fra Ringkjøbing Amts side at undersøge omfanget af ubenyttede høreapparater. Dagspressen refererede en undersøgelse foretaget af Lars Søltoft, viceforstander ved Høreinstituttet i Ålborg [2]. Undersøgelsen konkluderer om end på en meget lille stikprøve at hen ved en tredjedel af de høreapparater, der er udleveret i privat regi, aldrig eller sjældent anvendes. Skulle undersøgelsens resultat gælde for Ringkjøbing Amt, der siden 2003 har haft fritvalgsordning på høreapparatbehandling, ville udgifterne ved skuffeapparater alene andrage et beløb på 3-4 millioner kroner om året. Ringkjøbing Amt etablerede med start i januar 2003 en fritvalgsordning, så amtets borgere kunne få vederlagsfri høreapparatbehandling på enten Høreklinikken, Holstebro Sygehus (HoS) eller speciallægepraksis Hør Bedre, Holstebro. Ordningen blev iværksat for at afhjælpe den lange ventetid samt en fremadrettet trussel om problemer med rekruttering af speciallæger med audiologisk uddannelse [3]. Fritvalgsordningen betyder, at borgere over 18 år uden komplicerede hørelidelser eller formodning herom i forbindelse med henvisning fra egen læge, speciallæge eller hørepædagog frit kan vælge, om de vil henvises til HoS eller Hør Bedre. Ordningen var i 2004 genstand for en intern evaluering. Evalueringen indeholdt foruden en økonomisk betragtning også de involverede parters opfattelse af ordningen samt en brugertilfredshedsundersøgelse. Evalueringen redegjorde for ens tilfredshed med begge udbydere af høreapparater og en høj forbrugerloyalitet [3]. Samarbejdsparterne (HoS, Hør Bedre og Ringkjøbing Amts Center for Kommunikation, der varetager hørepædagogtjenesten uafhængigt af udbyder) udtrykte også i den interne evaluering stor tilfredshed med ordningen. Det problematiseredes dog fra Hør Bedres side, at ikke alle typer høreapparater serviceredes af hørepædagoger ved Ringkjøbing Amts 4

5 Center for Kommunikation [3]. En manglende service af visse typer apparater kan have indflydelse på andelen af skuffeapparater. Dette aspekt er derfor forsøgt inddraget i denne undersøgelse. En logisk antagelse om, at andelen af skuffeapparater er størst blandt førstegangsbrugere samt den kendsgerning, at fritvalgsordningen kun har eksisteret siden 2004, og Hør Bedre derfor ikke har mange flergangsbrugere betyder, at kun førstegangsbrugere er inkluderet i undersøgelsen. Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvor stor andelen af ubenyttede høreapparater er blandt borgere, der har fået høreapparat for første gang ved henholdsvis offentlig og privat udbyder i Ringkøbing Amt. Desuden undersøges, i hvilket omfang borgerens behov for hjælp i forbindelse med høreapparatet er imødekommet. Materiale og metode Materialet består af spørgeskemabesvarelser fra voksne borgere, der i perioden januar 2005 til og med maj 2005 har modtaget høreapparat for første gang fra enten HoS eller Hør Bedre. Borgerne er identificeret ved hjælp af Hør Bedre klinikkens eget register og udtræk fra sygehusenes administrative system (SAS datavarehus). Oplysninger om deltagerantal, køn og alder fremgår af tabel a og b samt figur 1. Tabel a. Deltagerantal Antal udsendte Antal Antal deltagere Deltagerprocent spørgeskemaer returnerede svar HoS (n=47) Hør Bedre (n=414)

6 Tabel b. Fordeling af køn. Svar opgjort i procent Mand Kvinde HoS (n=47) Hør Bedre (n=414) Elleve spørgeskemaer, alle fra Hør Bedre, returneredes enten på grund af forkert adresse eller oplysning om dødsfald. Den samlede deltagerprocent er således 86 % % Figur 1. Fordeling af alder Sorte søjler repræsenterer aldersfordeling blandt borgere med høreapparat udleveret hos Høreklinikken, Holstebro Sygehus. Grå søjler repræsenterer aldersfordeling blandt borgere med høreapparat udleveret hos speciallægepraksissen Hør Bedre > 90 alder På baggrund af aktivitetsopgørelse og resultater fra forbrugertilfredshedsundersøgelsen i den interne evaluering fra 2004 [3], blev det anslået, at en registreringsperiode på fem måneder ville give et passende stort antal deltagere, så statistiske sammenligninger var mulige. Det har dog vist sig, at antallet af førstegangsbrugere fra HoS ikke var så stort som forventet. Da det kun er borgere med bopæl i Ringkøbing Amt, der er inkluderet i undersøgelsen påvirkes antallet af mulige deltagere fra HoS, i og med man her behandler mange borgere med bopæl uden for amtet. Desuden henvises der ikke så mange borgere fra egen læge til HoS. 6

7 Spørgeskemaet (bilag a) er udviklet med inspiration fra en undersøgelse af Parving og Sibelle [4] under hensyntagen til det overordnede sigte. Til alle konkrete spørgsmål er deltageren opfordret til at tilføje relevante bemærkninger. Skemaet er ikke pilot-testet inden udsendelsen til borgerne. Skemaet med frankeret svarkuvert er udsendt til borgerne i løbet af foråret Borgere fra Hør Bedre klinikken fik tilsendt skema i uge 10 med rykker i uge 13. Borgere fra HoS fik tilsendt skema i uge 17, med rykker i uge 20. Begge klinikker fik totalt 5-6 ugers svarfrist. Grunden til, at udsendelserne ikke skete samtidig, var problemer med dataudtræk fra SAS. Deltagelse i undersøgelsen er anonym, men i forbindelse med udsendelse er navn registreret, så det har været muligt at anvende en rykkerordning. Der er foretaget en deskriptiv analyse af de to datamaterialer. Der er ikke foretaget nogen statistisk sammenligning mellem HoS og Hør Bedre, da datamaterialet fra HoS er beskedent. Resultater Deltagerne blev spurgt til, hvor ofte høreapparatet anvendes. Svarene fremgår af tabel c. Tabel c. Hvor ofte bruger du dit høreapparat? Svar angivet i procent Dagligt Ugentligt Sjældnere Aldrig Ubesvaret HoS (n=47) Hør Bedre (n=414) Ved det åbne tillægsspørgsmål om årsagen til, at høreapparatet aldrig anvendes er en hyppig besvarelse, at de er svære at vænne sig til. Andre hyppige årsager er øget støj, eller at man hører bedre uden høreapparat. En deltager svarer jeg kan ikke vænne mig til det især fordi det rumler meget, 7

8 når jeg tygger. En anden svarer jeg synes ikke de hjælper, jeg føler mig lukket inde, og det skratter meget, når man går ud i blæsevejr. Med udgangspunkt i den interne evalueringsrapports problematisering af forskel i service [3] blev deltagerne spurgt, om de har fået den hjælp og støtte, de havde behov for i forbindelse med de udleverede høreapparater. Svarene fremgår af tabel d. Tabel d. Har du fået den hjælp og støtte du havde behov for i forbindelse med dit høreapparat? Svar angivet i procent Ja Delvis Nej Ubesvaret HoS (n=47) Hør Bedre (n=414) Deltagerne blev desuden spurgt, om de var tilfredse med deres høreapparater. Svarene fremgår af tabel e. Tabel e. Er du tilfreds med dit høreapparat? Svar angivet i procent Ja Delvis Nej Ubesvaret HoS (n=47) Hør Bedre (n=414) Der er for majoriteten af borgere med høreapparat fra Hør Bedre sammenfald mellem et dækket behov og tilfredshed. 75 % af de 210 borgere, der har fået den hjælp, de havde behov for, er tilfredse med deres høreapparater. Kun 8 % af de 50 borgere, der angiver, at de ikke har fået den hjælp, de havde behov for, er tilfredse med deres høreapparater. Ved det åbne tillægsspørgsmål om årsagen til den manglende tilfredshed angives ofte samme årsag som ved førstnævnte spørgsmål (støj, oplevelse af manglende virkning). Desuden angiver flere, at apparattypen er årsag til manglende tilfredshed, og at der i forbindelse med type både kan være 8

9 kosmetiske og funktionelle årsager. En deltager svarer mit apparat er af typen, der skal anbringes bag øret, og jeg synes, det er ret besværligt at bruge. En anden svarer de dur ikke, har lige fra starten bedt om nogle andre; dem der sidder inde i øret. Diskussion Baggrunden for denne undersøgelse er bekymring for, om andelen af ubenyttede høreapparater udleveret i privat regi er større end i offentligt regi. Bekymringen er foranlediget af en anden undersøgelse, som viser, at andelen af skuffeapparater er tre gange højere for private udbydere end for offentlige [2]. Den refererede undersøgelse er dog lavet på et meget lille materiale kun 75 personer indgår i undersøgelsen. Der var derfor fra Ringkjøbing Amts side ønske om en større indenamtslig undersøgelse, hvor resultatet med større sikkerhed kunne fortælle, om bekymringen om skuffeapparater havde sin begrundelse. Med næsten 500 borgere med høreapparater fra den private udbyder og en deltagerprocent på 87 % må validiteten af denne del af undersøgelsen anses for høj. Derimod bevirker det beskedne antal deltagere fra den offentlige udbyder, at det ikke er muligt at konkludere noget på baggrund af disse resultater, endsige foretage nogen sammenligning mellem privat og offentlig udbyder. Både i undersøgelsen fra Ålborg og en undersøgelse foretaget af Parving og Sibelle rapporteres om en stor andel af ubenyttede høreapparater [2,4]. Ålborg viser som nævnt, at hen ved 30 % af førstegangsbrugere sjældent eller aldrig anvender deres høreapparater. Andelen af de, der aldrig anvender deres apparater hvilket er sammenligneligt med opgørelsesmetoden i denne og andre undersøgelser - er mere beskedent, men stadig højt. For brugere med høreapparater fra det offentlige anvender 7 % aldrig deres apparater, mens 21 % af brugerne med apparater fra det private aldrig anvender deres [2]. Parving og Sibelle viser, at hen ved 13 % af både første- og flergangsbrugere ikke 9

10 anvender deres høreapparater [4]. Parving og Sibelles undersøgelse ser på erfaringer med moderne høreapparater og skelner derfor ikke mellem første- og flergangsbrugere, ligesom der heller ikke skelnes mellem høreapparat fra offentlig og privat regi. Man må dog forvente, at deres resultat er et underestimat af, hvad der ville gælde for førstegangsbrugere alene. Resultatet af denne undersøgelse redegør for et sammenlignet med de øvrige undersøgelser beskedent antal skuffeapparater. Kun 6-7 % af førstegangsbrugerne i denne undersøgelse anvender aldrig deres høreapparater. Der er således ikke grundlag for at antage, at borgere i Ringkøbing Amt med høreapparater udleveret i privat regi anvender deres apparater mindre end borgere med apparater udleveret i offentligt regi. Det beskedne antal af udleveringer af høreapparater fra HoS betyder, at det ikke er muligt at sige noget om, hvorvidt borgere med høreapparater fra Hør Bedre får hjælp og støtte i samme udstrækning som borgere med høreapparater fra HoS,. Det er således ikke muligt at forfølge den konkrete problemstilling præsenteret i den interne evaluering fra 2004 [3]. Derimod bør den kendsgerning, at omkring halvdelen af deltagerne uafhængig af udbyder helt eller delvist er utilfredse med deres høreapparater, vække bekymring. Hvor årsagen til den lave tilfredshed skal findes kan ikke besvares på baggrund af denne undersøgelse. Dog skylder man borgerne at reflektere over resultatet. Konklusion Det konkluderes, at andelen af ubenyttede høreapparater blandt borgere i Ringkøbing Amt med høreapparater udleveret fra privat udbyder er beskedent og mindre end i andre undersøgelser. 10

11 Referencer (1) Thye-Petersen C, Høberg J. Høreapparater ligger ubrugte hen. Jyllandsposten. 16. juni (2) Søltoft L. En interviewundersøgelse af høreapparatbrugeres oplevelse af behandling i hhv. det offentlige og det private regi. Høreinstituttet Nordjyllands Amt; (3) Sundhedsplanlægningsafdelingen. Høreapparatbehandling - fritvalgsordningen. Ringkjøbing Amt; (4) Parving A, Sibelle P. Brugernes erfaring med moderne høreapparater. Ugeskr Laeger 2001;163(13):

12 Bilag a Spørgsmål 1. Hvor ofte bruger du dit nuværende høreapparat? Dagligt gå videre til spørgsmål 3 Ugentligt Sjældnere Aldrig 2. Hvis du IKKE dagligt bruger dit høreapparat, hvad er da årsagen? 3. Har du modtaget tilbud om omvejledning og undervisning i brug af dit høreapparat? Ja Nej gå videre til spørgsmål 7 Ved ikke gå videre til spørgsmål 7 4. Hvis ja, har du så taget i mod tilbud om vejledning og undervisning Ja Nej gå videre til spørgsmål 7 5. Fik du den vejledning og undervisning du havde behov for? Ja gå videre til spørgsmål 7 Delvis Nej 6. Hvis IKKE du fik den vejledning og undervisning du havde behov for, hvad har du så manglet? 12

13 Vend 7. Er du tilfreds med dit nuværende høreapparat? Ja Delvis gå videre til spørgsmål 9 Nej 8. Hvis IKKE du er tilfreds med dit nuværende høreapparat, hvad er da årsagen? 9. Har du generelt fået den hjælp og støtte du har behov for i forbindelse med dit nuværende høreapparat? Ja Delvis Nej 10. Er der i øvrigt noget, du synes, vi skal vide? 13