RAPPORT NR. 25. i Å % 5 ^ ^.- 00 \ 6 / Vis.?-' GUDENÅUNDERSØGELSEN Gudenåsystemets søer - sokarakteristik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT NR. 25. i Å % 5 ^ ^.- 00 \ 6 / Vis.?-' GUDENÅUNDERSØGELSEN Gudenåsystemets søer - sokarakteristik"

Transkript

1 RAPPRT NR. 25 i Å % 5 ^ ^. z ^ \ 6 / Vis.?' GUDENÅUNDERSØGELSEN Gudenåsystemets søer skarakteristik

2

3 GUDENAUNDERSØGELSE RAPPRT N R. 25 GUDENÅSYSTEMETS SØER SØKARAKTERISTIK Beskrivelse af søernes frureningstilstand ved Hans Mathiesen Undersøgelser ver planteplanktnets artssanunensætning ved Jytte Heslp Christensen BTANISK INSTITUT, ÅRHUS UNIVERSITET NRDLANDSVEJ 68, 8 24 RISSKV Århus 1981

4 INDHLDSFRTEGNELSE Side SAMMENDRAG 1 1. INDLEDNING De midtjydske søer Fysisk planlægning Gudenåundersøgelsen Btanisk instituts undersøgelser Hvedemner i rapprten FRMAL G DELPRJEKTER SØERNES FRURENINGSTILSTAND Miljøplan, frureningsskala g referencesøer Gudenåsøernes status Grundlag fr vurdering Typer af sørecipienter Statusbeskrivelse Skanderbrg søerne Ravnsø g Knudsø ' Ry søerne Himmelbjerg søerne Silkebrg Langsø Søbygaard sø Bryrup søerne 5 8. Andre gennemstrømmede søer Slaaensø, Thrsø g Almindsø Øvre søer VANDANALYSER G FELTBSERVATINER Skanderbrg søerne Ravnsø g Knudsø Ry søerne Himmelbjerg søerne Silkebrg Langsø Søbygaard sø Bryrup søerne Andre gennemstrømmede søer Slaaensø, Thrsø g Almindsø Øvre søer 83

5 Sid 5. PLANTEPLANKTNET I RAVNSØ, KNUDSØ G RY SØERNE BLÅGRØNALGERS DMINANS I DE UDVALGTE SØER RECIPIENTKVALITETSPLANLÆGNING Status g målsætning Sørecipienternes fremtid KNTRL MED ÆNDRINGER I SØERNES STATUS Registrerede ændringer Skanderbrg søerne Ravnsø g Knudsø Himmelbjerg søerne Ry søerne Silkebrg Langsø Søbygaard sø Bryrup søerne Andre gennemstrømmede søer Slaaensø, Thrsø g Almindsø Øvre søer Sammenfatning af ændringer fra Fremtidig kntrl LITTERATUR 122 SØSIGNATURER statinsbetegnelser 13 BILAGSFRTEGNELSE 131 BILAG

6 Gudenåsystemets søer. 1 km

7 SAMMENDRAG. Frmålet med de søundersøgelser, sm behandles i rapprten, har særligt været {jvf. afsnit 2): at beskrive den frureningsmæssige status fr de fleste af Gudenåsysternets søer i undersøgelsesperiden at fremskaffe materiale til vejledning i den fremtidige kntrl af sørecipienternes frureningstilstand g i den fremtidige fysiske planlægning. Bl.a. i frbindelse med naturfrvaltningen af søerne. De pnåede resultater har endvidere i henhld til frmålet med Gudenåundersøgelserne kunnet indgå i de data, sm anvendes i frskellige beregninger, f.eks. vedrørende stfmsætningen i søerne i frhld til aktuel g fremtidig spildevandsbelastning. I rapprtens hvedafsnit redegøres især fr resultater af vandkemiske undersøgelser {afsnit 4, med tabellerne i bilag ) samt fr vandets gennemsigtighed g bundvegetatinens frekmst (afsnit 3.2.). Endvidere mtales btaniske undersøgelser ver planteplanktn i ngle udvalgte søer i Gudenåsystemet, særligt vedrørende blågrønalgers frekmst (afsnit 5 g afsnit 6). Her g i anden sammenhæng mtales tillige ngle referencesøer beliggende uden fr Gudenåsystemet, Der er udarbejdet en versigt, sm mfatter de fleste af søerne i Gudenås afstrømningsmråde (tabellen i bilag 7.1., jvf. afsnit 7). Der er medtaget ca. 7 søer, d.v.s. alle de søer, sm er undersøgt i frbindelse med et eller flere af Gudenåundersøgelsens delprjekter , eller sm er undersøgt i årene umiddelbart frud. Bl.a. i frundersøgelsen til selve Gudenåundersøgelsen. I denne tabelversigt er de enkelte søers frureningstilstand pført sammen med amtskmmunernes freslåede målsætning fr de respektive søers anvendelse g den hermed frbundne "ønskede frureningstilstand". Denne er anført i tabellen sm "målsætning efter 1975".

8 2., I et af rapprtens indledende afsnit (afsnit 3.1.) gennemgås miljøplanlægningen i relatin til de midtjyske søer. Særligt redegøres fr de kriterier, sm er benyttet ved karakteristik af søerne g ved inddelingen i: AA. De naturlige g ubelastede, rene søer, A. Rene søer, B. Eutrflerede søer (mere eller mindre frurenede). C. Stærkt eutrflerede søer (væsentligt frurenede). I afnsit 3.2, gennemgås den frureningsmæssige status fr de enkelte søer. I vurderingen indgår gså resultater fra frskellige tidligere undersøgelser, især fra årene mkring Fr en række søer er det muligt at påvise enten ændret eller uændret status ved sammenligning mellem 1973 g årene fruden fr De enkelte søer mtales med hensyn til frureningsfrhld, placering inden fr miljøplanerne samt fremtidig frvaltning, f.eks. relevante kntrlundersøgelser. Søerne er pført under en af nedenstående "sørecipienttyper", idet denne gruppering anvendes i afsnit 3.2., 4, 7 g Skanderbrg søerne kæde af øvre sørecipienter, renset byspildevand udledes. 2. Ravnsø g Knudsø relativt stre g dybe søer, ingen direkte spildevandsudledning. 3' Ry søerne mindre g lavvandede søer, sm dmineres af Gudenås gennemløb. 4. Himmelbjerg søerne relativt større søer, sm gennemstrømmes af Gudenå. Byspildevand udledes. 5. Silkebrg Langsø en typisk Langsø, sm gennemstrømmes af Gudenå. Renset byspildevand udledes. 6. Søbygaard sø stærkt frurenet, lavvandet g mindre sø, 7. Bryrup søerne søkæde i øvre Gudenåsystem, dels rene g dels stærkt eutrflerede recipienter. 8. Gennemstrømmede søer dmineres fte af gennemstrømmende vandløb med strt næringsindhld. 9. Slaaensø, Thrsø g Almindsø rene, øvre søer, ikke sure, med bikarbnat. 1 Andre øvre søer flere med udyrkede mgivelser, evt. sure g/eller infattige. Fleste meget rene.

9 Skanderbrg søerne kæde af sørecipienter i øvre del af Gudenåsystemet. Recipienter fr væsentlige mængder af byspildevand fra centralrenseanlæg.a. Andre større søer (Mssø) ligger nedstrøms Skanderbrg søerne. De øvre småsøer, Srtesø g Lillesø, hører blandt de mest frurenede i Gudenåmrådet. gså de større søer i kæden (Skanderbrg sø, Hylke sø g Tåning sø) er stærkt eutrflerede. Ngle lkale frbedringer er pnået gennem phør af direkte udledninger af dårligt renset spildevand, men kncentratin af fsfr er særdeles høj i alle søerne g i afløbet (Tåning å), der fører til Mssø. Sm vigtige emner fr fremtidige kntrlundersøgelser nævnes: vedrørende udledningssted fr centralrenseanlæg, udviklingen i Lillesø g Srtesø, mfang g karakter af stftransprt med andre tilløb (end centralrenseanlægget i Skanderbrg), stftilførslen (særligt fsfrbelastningen) til Mssø, fremtidige frbedringer i Skanderbrg sø i relatin til avanceret spildevandsrensning. Ravnsø g Knudsø er relativt stre g dybe søer. Gennemstrømning, med phldstider ver 1 år. Efter mlægning af Ry renseanlægs udledning (tidligere til Knudsø) er tilførsel af byspildevand ret begrænset. Udtalt påvirkning fra landbrugsarealer. Sæsnvariatinen i begge søer følger nøje de principper, sm er kendt fr ret dybe, næringsrige søer med smmerstratifikatin gennem flere måneder. Fsfrbelastningen er kritisk, især fr Ravnsø. Fr Knudsø synes ændringen vedr. spildevandsbelastning hurtigt at medføre frbedringer, dels sm nedsat fsfrkncentratin i søvandet g dels sm frbedret gennemsigtighed.

10 4 Det påpeges, at det er vigtigt at kntrllere g at nedsætte fsfrtilførslen til Ravnsø, særligt tilløbene Knudå, Hyltebæk g Javngyde bæk. Planteplanktn (bl.a, frekmst af blågrønalger) er undersøgt i disse søer. Den hidtidige udvikling i Knudsø bekræfter, at Knudsø er særligt velegnet fr undersøgelser ver ændringer i frureningsmæssig status sm effekt af ændrede (frbedrede) spildevandsfrhld. Ry søerne er mindre, lavvandede søer, sm dmineres af Gudenås gennemløb. Disse søer er alle væsentligt frurenede (Csøer), g de var i tydeligt mere frurende end f.eks, i årene mkring 196, hvr de kunne registreres sm^ Bsøer. Ry renseanlæg udleder nu direkte til Ry søerne (tidligere til Knudsø), men Gudenås tilførsel af næringssalte g rganisk stf (inkl. levende planktnalger) er dminerende. Frekmsterne af planktnalger, bl.a, vedr. blågrønalger, er blevet undersøgt i disse søer. Himmelbjerg søerne er relativt større søer med gennemstrømning af Gudenå, Søernes belastes tillige med tilførsel fra andre vandløb g fra renseanlæg. Både Julsø, Brresø g Brassø er væsentligt frurenede (Csøer) i undersøgelsesperiden. De var her i mere frurende end i årene mkring 196, hvr der både i Julsø g Brresø fandtes rester i betydeligt mfang af bundvegetatin. Denne er fuldstændigt elimineret i 1975, Silkebrg Langsø er en typisk langstrakt g gennemstrømmet langsø, der dmineres af dels Gudenås gennemløb g dels spildevandsudledning.

11 Silkebrg Langsø var allerede mkring 196 stærkt frurenet (en Csø), g søen er stadig karakteriseret sm Csø. Undersøisk bundvegetatin er ttalt elimineret frud fr undersøgelsesperiden. Rester (ubetydelige) fandtes i 195'erne. mkring år 19 fandtes endnu betydelige, sammenhængende samfund af undervandsvegetatin. Søbygaard sø er en stærkt frurenet, lavvandet sø, der dmineres af gennemstrømmende vand. Søen er beliggende i Gudenåsystemets øvre afsnit (Gjernå). Søbygaard sø, med tilløb g afløb, udgør et af Gudenåsystemets mest frurenede vandmråder. Endnu 1975 tilførtes dårligt renset spildevand, nu bilgisk renset, fra Hammel. Søen er stadig belastet af stre tilførsler af næringssalte g endvidere af de stre slamfrekmster i søen. gså fremtidigt består en betydelig risik, både i selve Søbygaard sø g i Gjernå nedstrøms søen, fr udvikling af katastrfale fiskedrab, således sm de gså er frekmmet i undersøgelsesperiden. En sørestaurering bør vervejes i relatin til spildevandsplaner. Bryrup søerne udgør en kæde af søer i et øvre afsnit af Gudenåsystemet. Ngle af søerne er recipienter fr spildevand fra mindre bymæssige bebyggelser. Andre er rene, øvre søer. Der frekmmer tilløb fra frskellige vandløb, hvraf ngle er rene. I er Bryrup Langsø, Kvindsø g Kulsø alle registreret sm væsentligt frurenede Csøer. Endnu mkring 196 havde de status sm Bsøer med rester af undervandsvegetatin. Den reneste sø, den øvre Karlsø, er i visse situatiner truet af tilløb (via Kringelbæk) af spildevand fra bassinanlæg. Karlsø kan i mdsætning til tidligere ikke længere karakteriseres sm en meget ren Bsø.

12 6 8. Andre gennemstrømmede søer frekmmer sm større eller mindre søer spredt i Gudenåsystemet. Vandmængder g indhld af næringssalte i de gennemstrømmende vandløb er afgørende fr søernes frureningsmæssige status. F.eks. Mssø, Kalle sø g Stigshlm sø er pført i denne gruppe. Søernes tilløb påvirkes dels af tilledninger fra renseanlæg (evt. beliggende længere pstrøms). g dels påvirkes både tilløb g søer i henseende til kncentratin af næringssalte stærkt af afstrømning fra landbrugsarealer særligt sm frhøjet kncentratin af nitratkvælstf. Flere af disse søer er detaljeret behandlet i andre delprjekter. Adskillige har sm Ry g Himmelbjerg søerne fr ret få år siden kunnet registreres sm B søer (f.eks. med ngen bundvegetatin), men er nu klassificeret sm stærkt frurenede Csøer. I de fleste tilfælde vil der ikke kunne påregnes en væsentlig frbedring i disse søers frureningstilstand med de nu frekmmende kncentratiner af næringssalte i vandløbene, sm gennemstrømmer søerne. 9. Slåensø, Thrsø g Almindsø er rene søer, sm er Gudenåmrådets reneste søer af bikarbnattypen (de er ikke sure g ikke ekstremt infattige). I Slåensø g Almindsø, der gså kan fremhæves sm ngle af Danmarks reneste søer, frekmmer lagdeling gennem en længere smmerperide. På grund af væsentligt frringede frhld i bundvegetatinens frekmst karakteriseres Thrsø ikke længere sm en helt ren Asø. Både Almindsø g Slåensø karakteriseres frtsat sm Asøer. Publikums stigende anvendelse af de rekreative mråder har hidtil fr disse søer kun medført prblemer i relatin til bredmrådernes frvaltning.

13 1 Andre øvre søer beliggende i afstrømningsmrådets øvre landskaber. Ingen dminerende gennemstrømning g flere helt uden verjrdisk tilløb g/eller afløb. Mest sm små søer, hvraf ngle med ca. 1 meters dybde har lagdeling gennem smmerperide. Adskillige er infattige, evt. tillige sure g humusrige. Gruppen mfatter en del helt rene søer men gså andre. Ved sammenligninger med tidligere undersøgelser kan det fastslås, at en frværring i frureningstilstand er sket fr søerne: Trup sø (fra B til C), Ellesø (fra B til C), Velling Iglesø (fra A til B?) g Hummelsø (fra B til C). Det er dg kun fr meget få øvre søer, at en frværret frureningstilstand er registreret fr Gudenåsystemets øvre søer, når sammenlignes med 196 g tidligere. Fr ngle søer (f.eks. Gjeddesø g Kalgaard sø) synes den sure nedbør at indebære en trussel fr søernes fremtidige udvikling. Stigende prblemer er gså pstået vedrørende flere af de øvre søers bredarealer i takt med den stigende publikumsanvendelse. g en langtidseffekt fr ngle af søerne vedrørende selve vandkvaliteten kan muligvis pstå ved intensive anvendelser. Undersøgelsen har dg helt entydigt bekræftet, at de øvre søer, sm indgik med en høj priritering i den tidlige registrering af søhøjlandets værdifulde småsøer, næsten alle er bevaret uændret gennem en årrække. Disse talrige rene småsøer udgør frtsat ngle af de mest værdifulde elementer i de midtjyske naturmråder.

14 8. 1. INDLEDNING 1.1 De midtjyske søer. I miljøstyrelsens frslag til målsætning fr recipienter /1/2/ anføres sm eksempler at søers frskellige anvendelser kan beskrives sm: referencemråder fr naturvidenskabelige studier. badesøer, fiskevande fr lyst g/eller erhvervsfiskeri. anden rekreativ anvendelse i frbindelse med et "æstetisk tilfredsstillende udseende". anvendelse til drikkevandsfrsyning (evt. "alene til kreaturvanding"). De midtjyske søer g her i særlig grad Gudenåsystemets søer har gennem mange årtier frud fr "recipientplanlægningen" g "recipientundersøgelser" indtaget en meget betydningsfuld psitin blandt de danske søer. Ikke alene har flere af disse søer været kendt g benyttet i frbindelse med anvendelser sm de venfr skitserede. Men det har meget tidligt været erkendt g påpeget af naturfrskere g af fredningsinstanser, at det midtjyske søhøjland, g vergangen md de sandede hedesletter i vest, frembød helt særlige muligheder fr frskning g undervisning. Dels på grund af særligt varierede naturfrhld g dels på grund af endnu eksisterende rene g uberørte søer. g naturligvis har ffentlighedens interesse mkring f.eks. "Himmelbjergmøderne" {g flere digteres virksmhed) tidligt medvirket til, at "søhøjlandet" fik en central placering blandt de mest værdifulde danske "rekreative mråder". En placering, sm i øvrigt i en tidlig peride særligt tilkm visse lkaliteter på den jyske vestkyst g dele af Nrdsjælland. De midtjyske søers særlige naturværdier, både i frbindelse med undervisning/frskning g rekreative anvendelser, har især været.betinget af frhld sm:

15 9. at landskabet mfatter et større antal søer. at søerne varierer i størrelse, fra de mindste småsøer til Mssø, der med et areal på ca. 17 km^ er Danmarks trediestørste sø. Desuden varierer søernes dybdefrhld, g tre af landets dybeste søer tilhører Gudenåsystemet (Hald sø: 35 m, Ravnsø: 33 m g Knudsø: 29 m). ngle søer gennemstrømmes af vandløb (af Gudenå's hvedløb f.eks. Himmelbjergsøerne: Birksø, Julsø, Brresø g Brassø). Andre er uden verjrdiske til Ig^b (brtset fra kilder ved bredden), men har et veldefineret afløb (f.eks. Slåensø i Silkebrg Sønderskv). g andre mangler både verjrdiske tilløb g afløb (f.eks. Kalgaard sø g Kngssø ved Bryrup samt Mørksø ved Silkebrg). på grund af de udstrakte skvfrekmster, samt i øvrigt frekmster af større saralede arealer uden intensiv dyrkning (f.eks. sm enge, heder g plantager) er en del af de mindre søer endnu i dag kun i ringe grad under kulturpåvirkning. Ngle plantageeller hedesøer er i praksis helt ufrurenede g u den påvirkning fra pdyrkede mråder (f.eks. Kalgaard sø g Kngssø). Dg er netp i disse søer luftfrurening sm "sur nedbør" af væsentlig betydning. en del søer er påvirket af afstrømningen fra intensive landbrugsmråder i nedbørsmrådet (f.eks. Trup sø g Ravnsø). j rdbundsfrhldene varierer meget inden fr Gudenå's nedbørsmråde, g søer med kun få kilmeters indbyrdes afstand kan have helt frskellige mgivelser. Således er ngle af de venfr nævnte søer beliggende på fattige, udvaskede sandaflejringer (f.eks. Kalgaard sø), medens andre har lerrige mræneaflejringer i nedbørsmrådet (f.eks. Ravnsø). Denne rige variatin i naturfrhldene inden fr et dansk mrænelandskab af ganske begrænset udstrækning har sikkert været af grundlæggende betydning fr ferskvandsbi

16 1. lgernes interesse fr at registrere f.eks. vegetatinsfrhld, planktn g fisk i søerne. F.eks. /3/4/5/33/. gså i den nyere internatinale faglitteratur er dette sødistrikt g søer herfra kendt, F,eks. /6/7/23/. mkring 1949 prettedes af Københavns Universitets ferskvandsbilgiske labratrium (Hillerød) en feltstatin fr undervisning g frskning, "Silkebrg labratriet", ved Brresø. (Senere udvidet med sklebygningen i "Salten Skv"). Valget ved denne placering i 1949 af en længe savnet jysk feltstatin var i særlig grad begrundet med, at der i det midtjyske sødistrikt endnu fandtes helt rene ferskvandslkaliteter, g at der fandtes den mtalte rige variatin i naturfrhld. gså Danmarks tekniske Højskle g andre højere læreanstalter har benyttet det midtjyske sømråde til undervisningsfrmål. g efter udbygningen af de bilgiske institutter ved Århus Universitet er der ligeledes tilført de midtjyske søer en mfattende undervisnings g frskningsaktivitet. Ved valg af hjemsted fr "Miljøstyrelsens Ferskvandslabratrium" (pført i frbindelse med Fiskeriministeriets "Ferskvandsfiskerilabratrium") valgtes gså påny det midtjyske mråde med dets rigt varierede sølandskab. Frekmsten af en del rene g uberørte søer adskiller endnu det midtjyske sødistrikt fra f.eks. de nrdsjællandske sømråder. Efterhånden sm flere g flere af de velundersøgte sjællandske søer i Københavns g Hillerøds megn er blevet frurenet, har der vist sig en stigende interesse fr at bevare naturværdierne i det midtjyske sødistrikt, ikke mindst sm "referencemråder". 1.2 Den fysiske planlægning g søerne. Da "Frureningsrådet" ld udarbejde en række rapprter vedrørende vandfrurening (mhandlende bl.a. "Recipientfrhld" g "Kvalitetskrav" /8/9/), frelå der allerede

17 11. frud en "pririteringsplan" fr det midtjyske sømråde /11/. Denne skitse var udarbejdet i et samarbejde mellem det daværende "Fredningsplanudvalg fr Vejle/Skanderbrg amt" g Btanisk institut, Århus Universitet. Den indehldt frslag til adskillelse mellem visse rekreative anvendelser af søerne g visse mere restriktive anvendelser (frskningsmæssige). Visse søer udpegedes sm særligt velegnede fr kmbinerede anvendelser, sm: "badning" samt "frskning g undervisning". I frbindelse med planens fremkmst blev der administrativt g gennem fredningskendelser gså gennemført en frm fr "restriktiv pleje" af en række søer. Planen var i øvrigt tiltrådt af fagkyndige bilger.a. (således af de sagkyndige medlemmer af det videnskabelige udvalg under Danmarks Naturfredningsfrening). I "Frureningsrådets" rapprter km "planen fr de midtjyske søer" til at være vejledende fr udførelsen af en søregistrering (g i øvrigt gså fr registreringen af andre typer af vandmråder), Fr hvert "afstrømningsmråde" blev søer ver en vis størrelse registreret, idet der fr hver sø blev anført en vurdering af "søfrurening" samt en "priritering" af søens anvendelse. Fr Gudenåsystemet (afstrømningsmråde 9) registreredes således 52 søer, hvraf 1 blev karakteriseret sm rene (A søer) g 7 sm stærkt frurenede (C søer). Fr en del søer frelå allerede resultater fra frureningsrelevante undersøgelser /l/, g en del sådanne undersøgelser var i gang, således at freløbige resultater kunne udnyttes, jvf. gså bilag Da amtskmmunernes "Gudenåundersøgelse" indledtes, fandtes der således en skitsemæssig g freløbig registrering af søernes frureningsfrhld g deres "priritering". Principper fr en videregående g krdineret "planlægning g undersøgelse" i hele Gudenåmrådet havde i øvrigt været emne fr en "studiekreds". Heri deltg flere af landvæsenskmmissinernes sagkyndige (g andre med tilknytning til de instanser, sm behandlede spildevands g

18 12. recipientsager i Midtjylland). Desuden deltg en tværfaglig kreds af frskere ved Århus Universitet (g f.eks. lærere fra de tekniske skler g studerende.a, med interesse fr frureningsfrskning g frureningsbekæmpelse), Da Miljøstyrelsen i 1975 udsendte rapprten "Miljøplanfrudsætninger" /2/ ønskede man hermed i stærkt kncentreret frm at give en knkret vejledning i frtsættelse af en tidligere udsendt "Vejledning" /I/. Det blev helt vervejende erfaringerne fra "pririteringen" /11/, g undersøgelserne vedrørende de midtjyske søer /l/, sm blev vejledende fr rapprtens frslag til krtlægning af "frureningstilstanden i søerne" g frslag vedrørende "målsætninger fr sørecipienterne". Amtskmmunerne i.gudenåmrådet kunne således ved udarbejdelsen af den "Freløbige recipientkvalitetsplan" /12/13/ /14/, fr søernes vedkmmende udgå fra den skitse, sm frelå i Frureningsrådets rapprt "Recipientfrhld". Samtidig indgik der i "Recipientkvalitetsplanen" en del af de freliggende resultater fra "Gudenåundersøgelsen" g andre frureningsrelevante søundersøgelser. 1.3 Udførte søundersøgelser i "Gudenåundersøgelsen", De mange frskellige typer af arbejdspgaver i Gudenåundersøgelsen /15/ blev fr søundersøgelsernes vedkmmende frdelt således: Vandkvalitetsinstituttet, V,K.I. Søernes belastning med næringssalte. måling af en række tilstandsvariable i søerne g i tilløb g afløb (i sammenhæng med venstående). planteplanktnets primærprduktin. udarbejdelse g anvendelse af sømdeller. visse undersøgelser af søsedimenter. visse specialundersøgelser (f.eks, vedr, frdampning fra søer i relatin til beregning af phldstid).

19 13. Labratriet fr Fysisk Gegrafi, Gelgisk Inst., Århus Universitet. Søbygaard sø, materialtransprt m.v. /16/. Btanisk Institut, Århus Universitet. ~ Måling af tilstandsvariable i Mssø, Skanderbrg søerne, Knudsø g Ravnsø (sm intensive serier, særligt vedr. næringssalte. I frtsættelse af tidligere g igangværende undersøgelser ved instituttet). fr Mssø endvidere belastning med næringssalte samt planteplanktnets bimasse g primærprduktin. fr Knudsø, Ravnsø g Ry søerne tillige planteplanktnets artssammensætning. måling af kncentratiner af næringssalte m.v. 1 udvalgte søer, særligt sådanne, hvr grundlaget fr tidligere beskrivelse af frureningstilstand har været usikker. måling af kncentratin af næringssalte m.v. i enkelte typer af referencesøer. visse undersøgelser af søsedimenter. ~ Kartering af bredvegetatinen i et strt antal Gudenåsøer (vedr. rørsump g flydebladsvegetatin; i samarbejde med Ferskvandsbilgisk labratrium, Hillerød). 1.4 Rapprtering af primærdata fra Btanisk Institut. Primærdata er ved undersøgelsens afslutning rapprteret til Gudenåundersøgelsens prjektledelse sm udfyldte standardtabeller (disse udarbejdet sm standard fr Gudenåundersøgelsen) med henblik på pbevaring i g anvendelse fra Gudenåundersøgelsens "databank". Disse tabeller berr dels hs prjektledelsen samt hs Amtsvandvæsenet, Århus amtskmmune, g dels på Btanisk Institut, Århus Universitet /17/. De i standardtabellerne rapprterede primærdata mfatter samtlige af Btanisk Instituts målinger i Gudenåsøerne vedr. næringssalte m.v. i undersøgelsesårene

20 14. F.eks. sm: P^P, ttal P (ufiltreret vand), N2N, N^ N, NH^N, Ttal N (ufiltreret vand), alkalinitet, ph, ledningsevne, temperatur g gennemsigtighed. Jvf. bilag Endvidere er data rapprteret sm indehldt i de udarbejdede rapprter vedrørende: Mssø. Resultater fra de særlige undersøgelser i Mssø. F.eks. måltes i frbindelse med planteplanktnets bimasse g primærprduktin fruden det nrmale prgram fr næringssalte tillige Silicium. Gudenåudvalgets rapprt nr. 21 /18/. Søsedimenter. Resultater i Gudenåudvalgets rapprt nr. 22 /19/. Næringssaltkncentratiner i visse af de vandløb, sm gennemstrømmer søer (ngle sm enten tilløb eller afløb), i Gudenåudvalgets rapprt nr. 23 /2/. Kilder. Næringssaltkncentratiner m.v. i visse øvre vandløb (pstrøms søer) i Gudenåudvalgets rapprt nr. 24 /21/. Søernes bredvegetatin (sm rørsump g flydebladsveg.), i Gudenåudvalgets rapprt nr. 26 /22/. 1.5 Hvedemner 1 den freliggende rapprt. 1) Med Gudenåsøer sm udgangspunkt behandles emnet: "Frureningstilstand i søer g søkarakteristik". Bl.a. den faglige begrundelse fr inddelingen i A, B g C søer (henhldsvis rene, mderat frurenede, stærkt frurenede søer). 2) Fr udvalgte søer behandles recipientkvalitetsplanlægningen i relatin til de i undersøgelsen pnåede resultater. 3) Fr udvalgte søer gives en tilstandsbeskriyelse særligt på grundlag af de vandkemiske data. Disse bringes i tabelfrm, pstillet fr de enkelte søer (med tilløb

21 15. g afløb) eller fr en hel søkæde, f.eks. fra Bryrup søerne, inkl. Karl sø g fra Skanderbrg søerne. 4) Fra søerne Knudsø, Ravnsø, Ry lillesø g Ry møllesø bringes resultater vedrørende planteplanktnets artssammensætning. 5) Igangværende ændringer i visse Gudenåsøer mtales. 6) Der mtales valg af typer af undersøgelser ved kntrl af søernes frureningstilstand. I lighed med andre af Gudenåundersøgelsens delrapprter mfatter nærværende rapprt ikke alle de etablerede priraærdata. F.eks. bringes der i nærværende rapprt ikke alle data eller middelværdier, vedr. de målte kncentratiner af næringssalte. Jvf. m rapprtering af primærdata under franstående afsnit 1,4, g /11/. Dette frhld begrundes i: at alle målte kncentratiner af næringssalte m.v. tidligere er rapprteret i de mtalte standardskemaer til prjektledelsen. at der er tale m et mfattende g hetergent materiale, hvr en samlet bearbejdelse af alle data vanskeligt ville kunne indpasses i rapprtrammen. at et af hvedfrmålene med tilvejebringelsen af den største del af de bserverede g målte data (i de her mhandlede søer) har været i henhld til Gudenåundersøgelsens frmål at etablere et basismateriale til anvendelse i det fremtidige tilsyn g kntrl med søernes frureningstilstand. De data (særligt vandkemiske), sm er pført i rapprtens tabeller (bilag) er netp udvalgt g pstillet med henblik på fremtidig anvendelse i tilsyn med søerne.

22 FRMÅL 2.1 Gudenåundersøgelsens frmål. Gudenåundersøgelsen har sm hvedfrmål haft: 1) at registrere Gudenåsystemets frureningstilstand g stfbelastning i undersøgelsesperiden, 2) at vejlede vedrørende krav til recipienternes kvalitet g vedrørende frslag til rensningsfranstaltninger g deres priritering, 3) at anvise fremtidige kntrlfranstaltninger, 4) at påpege sådanne frhld, sm ikke kunne indgå i undersøgelsesprgrammet fr , men sm bør indgå i frtsatte undersøgelser i Gudenåsystemet. 2.2 Frmål med søundersøgelserne. Frmålet med undersøgelserne i Gudenåsøerne har været: 1) at beskrive den frureningsmæssige status fr en række af Gudenåsystemets søer i undersøgelsesperiden, 2) at fremskaffe materiale til pstilling af massebalance fr en del af søerne, 3) at fremskaffe materiale til vejledning i den fremtidige kntrl af sørecipienternes frureningstilstand g i den fremtidige fysiske planlægning vedrørende naturfrvaltningen af søerne i relatin til deres anvendelse Det var hensigten, at statusbeskrivelsen af Gudenåsøernes vandkvalitet særligt skulle fretages på grundlag af: a) vandkemiske undersøgelser i søerne, b) målinger af planteplanktnets primærprduktin, c) sedimentundersøgelser, 2.3 Delprjekt 1 søundersøgelserne. I nærværende rapprt redegøres især fr resultater af vandkemiske undersøgelser, andre limnlgiske bservatiner g btaniske undersøgelser ver planteplanktn i ngle udvalgte søer.

23 Endvidere bidrager rapprten med vurderinger af Gudenåsøernes status i relatin til dels søernes tilstand i årene frud fr Gudenåundersøgelsen g dels de resultater, sm pnåedes i undersøgelsen. 17.

24 KARAKTERISTIK AF SØERNES FRURENINGSTILSTAND 3.1 Miljøplanfrudsætninger g de midtjyske søer deling af frureningsgraden. I miljøstyrelsens "Miljøplanfrudsætninger" /2/ freslås efter erfaringer fra undersøgelser i midtjyske g ngle sjællandske søer /l/ at søernes frureningstilstand bedømmes ud fra søvandets gennemsigtighed (= transparens). Der freslås en 3deling i beskrivelsen af sørecipienternes frureningsgrad: A. Rene søer v > 3 m B. Eutrflerede søer Im < v < 3 m C. Stærkt eutrflerede søer v < 1 m De anførte værdier fr transparens (= v) skal være verhldt gennem en smmerperide (juli/aug/sept) af mindst 6 uger. Transparens er søvandets gennemsigtighed målt med en nedsænket hvid skive (benævnes gså "sigtedybde"). Agruppen (de rene søer) kan i denne gruppering mfatte både de helt naturlige (uberørte) søer g sådanne søer, sm kan være eller har været recipienter fr renset spildevand (eller med anden kulturpåvirkning). Kriterium fr Asøerne er, at de på undersøgelsestidspunktet har verhldt kravet til v > 3 m gennem 6 ugers smmerperide. Helt naturlige (g rene) søer kan dg afvige i henseende til søvandets gennemsigtighed, hvis der er tale m enten humusrige søer eller f.eks. særligt lavvandede søer. I det praktiske planlægnings g tilsynsarbejde vil det fte være ønskeligt at kunne behandle de helt naturlige (de ikkekulturpåvirkede søer) i en særlig gruppe. Dette er f.eks. tilfældet i Midtjylland i frbindelse med fredningsbestemmelser g andre restriktive bestemmelser.

25 19. Idet 3delingen af sørecipienternes frureningsgrad prethldes med smmertransparens sm kriterium, fås følgende fuldstændige gruppering: AA. De naturlige g ubelastede søer (de "helt rene"). Hertil kan f.eks. henføres de klarvandede hede g plantagesøer uden kulturpåvirkning fra mgivelserne. Men gså lavvandede eller humusrige søer (brunvandede g evt. med lav transparens) kan fte henføres til denne gruppe, når søerne henligger uden kulturpåvirkning (fte mgivet af skve eller msemråder). A. Rene søer v > 3 m B. Eutrfierede søer 1 m < v < 3 m C. Stærkt eutrfierede søer v < 1 m Sammenfattende kan denne mere fuldstændige gruppering karakteriseres sm en adskillelse mellem de helt uberørte søer (AA) g kulturlandskabets af mgivelserne påvirkede søer (A,B eller C). Valget af transparens sm kriterium fr søernes frureningsgrad, g valget af en simpel 3trins skala, indebærer: 1) at grupperingen pfylder krav til verskuelighed samt at der er tale m meget enkle bservatiner, der kan udføres rutinemæssigt sm hurtige g billige bservatiner. 2) at grupperingen kan reprducere øklgisk begrundede ^^i" ("stadier") i søernes eutrfiering, g at der er tale m væsentlige trin i et eutrfieringsfrløb. Jvf. følgende afsnit ) at disse trin har en anvendelig relatin til den praktiske naturfrvaltning, f.eks. i frbindelse med tilsynet med søer, g at det f.eks. er muligt gennem indgreb at pnå en ønsket (frbedret) tilstand svarende til et lavere trin i frureningsskalaen, der muliggør ønskede søanvendelser.s.v.). Jvf. følgende afsnit (badning, fiskeri

26 Den øklgiske baggrund fr 3trins skalaen, i relatin til de midtjyske sørecipienter. Fr en række danske søer (særligt midtjyske g ngle sjællandske) har eutrfieringsfrløbet i stre træk kunnet beskrives ved {jfr. /l/ g bilag , g 3.1.3): 1) mfanget af belastning med næringssalte (spildevand), 2) planteplanktnets primærprduktin g søvandets transparens. En meget enkel gruppering af en række søer på frskellige eutrfieringstrin kan fretages med tre grupper svarende til de tre grader af søfrurening: Grad: Planteplanktns v Belastning: primærprduktin: 2, (år pr. m ) A < 1 g C > 3 m ingen eller (evt. AA) ubetydelig eller phørt B ca. 15 g C 13 m Mderat eller phørt eller væsentlig C ca. 412 g C < 1 m væsentlig, evt. dårligt renset spildevand eller mindre sø. V = transparens verhldt gennem 6 ugers smmerperide. Disse tre trin kan med eksempler fra de midtjyske søer begrundes øklgisk således: 1) AA & A. Repræsenterer et trin, hvr der ikke eller kun i ringe grad er sket reduktin i den øklgiske diversitet. De naturlige dyre g plantesamfund er til stede. F.eks. er submerse plantebælter udbredt til større dybder. Da der ikke frekmmer berigelse med tilførsel af næringssalte (eutrfiering), er kncentratiner af næringssalte i de frie vandmasser lave året igennem. Særligt

27 21. vil kncentratinen af P.P være særdeles lav (i praksis ca. 2 mg/l) efter ttalcirkulatin m efteråret i de søer, sm har smmerstratifikatin. Eksempler på Asøer (eller AA): Kalgaard sø, Slåensø g Almindsø, 2) B. Repræsenterer et trin, hvr ngen reduktin er indtrådt i den øklgiske diversitet. Der er elementer af den naturlige submerse plantevækst tilbage. Men der kan i vekslende mfang være sket frskydninger mellem arternes indbyrdes mængdefrhld, g dybdegrænser er reduceret. g f.eks. kan få arter af dansemyggelarver blive dminerende ver stre arealer med blød bund. Efterårets ttalcirkulatin vil her i en sø med smmerstratifikatin ikke efterfølges af en peride med de helt lave kncentratiner af P.P i de frie vandmasser (f.eks. > 1 mg/l). Ved stre planktnmaksima kan f.eks. frekmme niveau fr P^P i epilimnin (f.eks. frår g højsmmer). Der findes indicier fr, at søer på ret tidlige stadier i dette "frureningstrin" vil kunne regenereres eller i hvert fald frbedres væsentligt alene gennem fuldstændig afskæring af tilførsel med næringssalte (f.eks. spildevand). Dette gælder særligt en frbedring i frm af nedsatte mængder af tilgængelige næringssalte i de frie vandmasser, mindre planktnprduktin g større transparens. I hvilket mfang, g med hvilken hastighed, dyre g plantesamfund vil regenerere haves få eller ingen undersøgelser ver. Eksempler fra "trin B": Knudsø, Ravnsø, Karlsø g Trsø. 3) C. Repræsenterer et eutrfieringstrin, hvr væsentlige dele af de naturlige plante g dyresamfund er reduceret meget markant. De kan kun vanskeligt regenereres. F.eks. sker frbedringer efter afskæring af spildevand under visse frhld (ringe vandudskiftning), så langsmt, at der i praksis ikke synes at fregå en frbedring. I Cstadiet er næringssalte nrmalt til stede i hø

28 22, je kncentratiner i de frie vandmasser, men urganiske fsfr eller kvælstfkmpnenter kan dg under planktnmaksima aftage til lave kncentratiner. Udvekslingen mellem sediment g vandfase (frigivelse af næringssalte til søvandet) er af str betydning i dette trin. Det er dg i almindelighed ikke næringssalte, der kntrllerer planktnprduktin, men ftere lysfrhld (f,eks, selvskygning fra planktnbimasse). I de dybere søer med smmerstratifikatin vil efterårets ttalcirkulatin ikke blive efterfulgt af lave kncentratiner fr P^P. Eksempler fra "trin C"; Skanderbrg sø, Tange sø g Srte sø (Skanderbrg) samt Silkebrg Langsø, Rådne søer, evt. sm klare Csøer. Hvr der er tale m et ekstremt højt eutrfiniveau kan søvandet i perider være relativt klart, f.eks. v = 1 2 m. I alle tilfælde vil sådanne søer i praksis entydigt kunne henføres til Cgruppen mfattende de stærkest frurenede søer. I den "rådne sø" frekmmer ftest stre mængder af srt, stinkende slam, g bundvegetatinen har ftest været ttalt udslettet i en årrække. I tidligere faser kan stre massive maksima af blågrønalger have dmineret, g blågrøn' alger g centriske diatméer kan stadig dminere peridevis. Flagellater, evt. grønalger, kan være meget typiske sm dminanter igennem lange perider. fte er det mindre søer, sm har været (eller er) stærkt belastet med dårligt renset spildevand. Tilførslen af rganisk stf er således dminerende. Iltfrhldene er ekstremt dårlige, g fiskedrab frekmmer hyppigt, ligesm bundvendinger er et tilbagevendende fænmen. Søvandet er peridevis ganske klart (evt, med rester af flagellatgrønalge maxima), Under sådanne frhld kan frekmme stre mængder af Daphnier, sm udøver en verrdentlig str græsningseffekt. Giftvirkninger ved frigivelse af svvlbrinte fra bunden kan frekmme.

29 23, Ved aftagende spildevandsbelastning (evt. frbedret rensning af tilførte spildevand) kan sådanne søer udvikles md typiske Csøer med langvarige massive maxima af blågrønalger. Eksempler på Csøer med klart søvand ved ekstremt højt eutrfiniveau: Lillesø ved Skanderbrg (LIL) g Søbygaard sø ved Hammel (SBG), Vedrørende symbler fr søerne (LIL, SBG.s.v,). Se listen i bilag.

30 trins skalaens relatin til naturfrvaltning (tilsyn med søer g recipientkvalitetsplanlægning). Målingen af søvandets gennemsigtighed (transparens eller sigtedybde, v) er sm nævnt en enkel g hurtig måling. Ved anvendelsen af denne ret "grve metde" til vurdering af en søs lysfrhld, pnås en tilnærmet integratin fr søvandets turbiditet mellem den hvide skive g verfladen /27/66/. Måling af transparens viser f.eks. intet m lysets spektrale sammensætning. g transparens kan ikke ved simpel mregning relateres til resultater pnået ved kvantitative lysmålinger. Men i et tilsynsprgram fr søer g ved sammenligninger fra år til år g mellem ensartede søer giver transparensmålingen et ganske entydigt resultat. Særligt hvis bservatinen fretages midt på dagen, fra båd ude på søen g med vandkikkert. I det praktiske tilsyn med søer har transparens vist sig at være et anvendeligt (m end "tilnærmet") udtryk fr de aktuelle lysfrhld i søvandet. På den ene side er transparens relateret til planteplanktnets bimasse (planktnmængden) g hermed til planteplanktnets primærprduktin g søens næringssaltbelastning. På den an^ den side har transparens relatin til udstrækningen af den submerse bundvegetatin. Den nøje sammenhæng mellem næringssaltbelastning, prduktin af planteplanktn, transparens g udstrækningen af den undersøiske vegetatin er af grundlæggende betydning fr den pstillede 3trins skalas anvendelighed i tilsyn med søer g er ligeledes af fundamental betydning fr, at 3delingen er anvendelig i recipientkvalitetsplanlægningen. Bl.a. er den undersøiske vegetatin af str betydning fr f.eks fisk g andre dyregrupper, g i stre træk er væsentlige stadier fr iltfrhldene g fr bunddyrenes samfund (i søer med frskellige grader af eutrfiering) sammenfaldende med de trin, sm repræsenteres af A,B g C søerne.

31 25. Tilstedeværelse af henhldsvis intakte submerse plantesamfund (A) eller af reducerede plantesamfund (B) eller af vegetatinsløs søbund (C) repræsenterer således tre trin, sm dels er væsentlige i henseende til badning, fiskeri m.v., g sm dels afspejler søens frureningsstatus. Fr de midtjyske søer kan de "nrmale" vegetatinsfrhld (jvf. /38/) i relatin til de tre søfrureningsgrader beskrives således (se /36/ g bilag 3,1.4.): AA g Asøerne har fastvksende, submers bundvegetatin, der sm sluttet eller spredt vegetatin frekmmer fra lavt vand ud til større dybder. Dybdegrænser er især bestemt af vandets humusindhld g af søbundens substrat, hældning g ekspsitin. De abslutte dybdegrænser fr bundvegetatinen i de rene midtjyske søer er ca, 311 m. F.eks, Almind sø, Slåensø, Kalgaard sø, Velling Iglesø. Bsøerne har kun på lavt vand en sluttet vegetatin af de submerse, fastvksende planter. På "dybere" vand er plantesamfundene reduceret til "spredt vegetatin" med en abslut dybdegrænse mkring ca. 34 meter (maksimalt). F.eks. Knudsø g Ravnsø. CSøerne har ingen sammenhængende submers bundvegetatin. Heller ikke i de brednære mråder på lavt vand. Hele den undersøiske vegetatin er reduceret til evt. frekmst af ngle enkelte arter (maksimalt) af submerse makrfytter. Disse vkser spredt på lavt vand nær søbredden, f.eks, i huller 1 rørsumpen (evt. pstået ved isskuring). F.eks. Skanderbrg sø.

32 3.1.4 Referencesøer. Alene fluktuatiner fra år til år g de frekmmende sæsnvariatiner i de målte variable gør det indlysende, at der ikke kan bestå meget simple relatiner mellem f.eks. næringssaltkncentratiner g bundvegetatinens status på bservatinstidspiinktets Men visse hvedtræk i søer af ensartet type (dybdefrhld, indhld af bikarbnat, gennemstrømningsfrhld) vil kunne genfindes fra sø til sø, således at visse "statusværdier" fr næringssaltkncentratiner gså mdsvares af visse trin i vegetatinsfrhld (sm mtalt i det fregående), Den submerse vegetatin består næsten udelukkende af flerårige planter med en relativ lang vegetatinsperide, fte med effektiv start af væksten i majjuni. Ngle, f.eks. de fleste af Lbeliesøernes rsetplanter, er gså grønne gennem hele vinteren. De undersøiske planter er relateret til søens lysfrhld på en sådan måde, at deres dybdeudbredelse, mængdefrhld (g artssammensætning i samfundene) afspejler (integrerer) sæsnvariatinen i bundens lysfrhld. Bundvegetatinen reagerer på de fleste miljøændringer i/ved søen, særligt på ændringer i lysfrhld. Ændringer i næringssaltbelastning fr en sø {g dermed ændret planktnprduktin g bimasse) vil ændre lysfrhld g derefter bundvegetatinen. Men der må påregnes en vis reaktinstid, således at ændret næringssaltbelastning først efter ngen tid (frskelligt fra sø til sø) kan registreres ved ændrede vegetatinsfrhld. Kun i ganske enkelte danske søer er der udført alsidige g frureningsrelevante undersøgelser i takt med, at ændringer i frureningsbelastning har fremkaldt bilgiske effekter. Gudenåsøen Knudsø ved Ry er sikkert den danske sø, sm i årene siden 196 (sammen med Farum sø?) har frembudt de bedste muligheder fr at følge hurtigt indtrædende effekter af både tiltagende g aftagende frurening (belastning),

33 27 I frbindelse med Gudenåundersøgelsen udførtes der netp i Knudsø en række basisbservatiner til brug fr senere undersøgelser ver sammenhæng mellem ændret belastning g bilgisk effekt. Således blev planteplanktnets artssammensætning undersøgt, g der blev udført en række intensive måleserier vedrørende vandkemi. Fra Furesø i det nrdsjællandske Mølleåsystem freligger resultater fra en række undersøgelser, der er udført i takt med en søeutrfiering, jvf. bilag Medens en betydelig del af den viden, der freligger i faglitteraturen m bilgiske effekter fremkaldt ved ændret næringssaltbelastning, bygger på bservatiner sammenstillet fra en række frskellige søer, er der fr Furesø et eksempel på udviklingen i en enkelt sø gennem en længere årrække, ca. 7 år. Det er muligt (jvf, bilag 3,1.4,) fr Furesø at sammenstille data fra tre frskellige tidspunkter (1912, 1951 g 1969), svarende til søens status sm henhldsvis Asø, Bsø g B(C)sø. I 1969 kan søens status beskrives sm: Bsø nær grænsemrådet til Csøerne. 3.2 Gudenåsøernes status , versigten ver søerne i tabellen (bilag 7.1) mfatter strt set alle de egentlige søer i Gudenås afstrømningsmråde. Den freløbige recipientkvalitetsplan mtales fr et flertal af søerne i rapprtens afsnit 7. I nedenstående pstilling behandles søernes nuværende frureningsgrad {d.v.s. klassifikatin i undersøgelsesperiden ). Der henvises i øvrigt til bilag 7.1, hvr "status " står anført fr hver enkelt sø (sm henhldsvis AA, A, B eller C) Grundlag fr status De fleste af søerne blev undersøgt i frbindelse med: 1) et eller flere af Gudenåundersøgelsens delprjekter ,

34 28. 2) g/eller frundersøgelsen til Gudenåundersøgelsen (1972), 3) g/eller andre undersøgelser i årene umiddelbart frud fr Vedrørende pkt. 3 ("andre undersøgelser, umiddelbart før 1972") har følgende aktiviteter bidraget med materiale, sm er indgået sm grundlag fr den følgende gennemgang af de enkelte søer: a) undersøgelser i relatin til frskning g undervisning fra Københavns Universitets ferskvandsbilgiske labratrium g dets feltstatin "Salten skv" i Midtjylland. /23/28/. b) tilsvarende fra Btanisk Institut, Århus Universitet, jvf. gså bilag g /l/. c) recipientundersøgelser af Skanderbrg søerne (Skanderbrg kmmune g Btanisk Institut), jvf. bilag g d) bservatiner fra rienterende besigtigelser fretaget af Hans Mathiesen i frbindelse med den registrering g karakteristik af danske søer, sm gennemførtes fr "Frureningsrådet" /8/. e) resultater fra frskellige publikatiner, f.eks. /29/ /24/25/. Fr ngle af søerne freligger således et mfattende materiale, der er fremkmmet gennem en særdeles høj undersøgelsesintensitet (jvf. tabellen i bilag 7.1). Kun få af de ca. 7 søer er udelukkende beskrevet på grundlag af enkelte besigtigelser (pkt. d venfr). Selv fr en krt peride af fem år (sm fra 19771, Frureningsrådets karakteristik, til 1975, recipientkvalitetsplanlægningen) kan der registreres markante ændringer i visse søers tilstand. F.eks. hvis der er tale m tiltagende eller aftagende belastning med spildevand, jvf. m Knudsø i bilag 4.2 g fig. 3.2, Men gså uden ændrede belastningsfrhld kan der frekmme ændringer i søernes registrerede tilstand, når der sammenstilles resultater.

35 29. sm er bserveret med ngle års mellemrum. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvr en vedvarende (måske mderat) belastning først efter en årrække medfører en effekt, sm er registrerbar. I det freliggende bservatinsmateriale findes muligheder fr at sammenligne f.eks. "Gudenåundersøgelsen" (197375) med resultater fra /1/25/. Der er derfr i versigtstabellen (bilag 7.1) markeret, hvilke søer, der er registreret sm "eutrfierede i periden " (se f.eks. Himmelbjerg søerne, Julsø, Brresø g Brassø). Både undersøgelsesintensitet (jvf. gså bilag g 4.2,4)g "registreret eutrfiering" (eller eventuelt "registreret frbedring") mtales fr ngle udvalgte søer i afsnit 4 i frbindelse med de vandkemiske data Typer af sørecipienter. Rækkefølgen af søerne er i versigten (bilag 7.1) således, at søerne inden fr hver af de tre amtskmmuner er pført alfabetisk. Der er dg fretaget tilføjelser (i listens begyndelse) fr Århus amt med: Alling, Hinge, Hårup, Søbygård g Sølund sø; fr Vejle amt: Halle, Stigshlm g Vestbirk søerne; fr Vibrg amt med: Tange sø. I nedenstående gennemgang af søernes status er der fretaget en gruppevis behandling, idet de enkelte søer mtales under en af følgende 1 "sørecipienttyper": 1. Skanderbrg søerne Kæde af sørecipienter i øvre del af vandløbssystemet. Afstrømning til nedstrøms søer g vandløb. Recipienter fr væsentlige mængder af byspildevand. Delvis lavvandede. 2. Ravnsø g Knudsø Relativt stre g dybe søer, ngen gennemstrømning, men phldstid ver 1 år.

36 3. Påvirkes af mgivende landbrugsmråder, men begrænset udledning af byspildevand. 3. Ry søerne Mindre g lavvandede søer, sm er dmineret af gennemstrømmende vandløb med strt indhld af næringssalte (g evt. planktnalger g dødt partikulært materiale). Her i Ry søerne gennemstrømning af Gudenås hvedløb. Stre vandmængder i vandløb. 4. Himmelbjerg søerne Relativt større søer, evt. med dybere bassiner. Gennemstrømmes af større vandløb med strt indhld af næringssalte ( g evt. planktnalger g dødt partikulært materiale). Søernes egen sæsnvariatin g stfmsætning dminerer ver det gennemstrømmende vandløb (her Gudenås hvedløb). Men søerne eutrfieres af vandløbet. 5. Silkebrg Langsø Relativt større søer (eller enkelt sø), lavvandet eller med dybere bassiner, gennemstrømmes af vandløb med strt indhld af næringssalte { g evt. planktnalger g dødt partikulært materiale). Evt. str tilførsel af byspildevand g andre tilledninger (f.eks. andre vandløb). Søens frm, dybdefrhld, vandmængder.s.v. medfører, at søen dmineres af det gennemstrømmende vandløb (evt. tilledninger).

37 Søbygaard sø 7. Bryrup søerne 8. Andre gennemstrømmede søer 9. Slåensø, Thrsø g Almindsø 1. Andre øvre søer Stærkt frurenet mindre, lavvandet sø. Tilledning af dminerende mængder af byspildevand med gennemstrømmende mindre vandløb. Beliggenhed i øvre del af vandløbssystem. Ikke kæde af søer. Kæde af søer i øvre del af vandløbssystem (delvis). Delvis recipienter fr byspildevand, men ikke fra større kncentratiner af bymæssig bebyggelse. Delvis lavvandede, men evt. med dybere bassiner. Tilløb af rene vandløb m.v. Traditinel anvendelse sm badesøer. Søer, sm gennemstrømmes af større eller mindre vandløb. Evt. kæder af søer, sm er lavvandede eller med dybere bassiner. Søerne påvirkes i sær af de gennemstrømmende vandløbs indhld af næringssalte, men gså af mgivende landbrugsmråder. Øvre søer, sm repræsenterer afstrømningsmrådets reneste søer af bikarbnattype (ikke sure g ikke ekstremt infattige). Varierende størrelse g dybdefrhld. Evt. dybere bassiner med smmerstratifikatin, Beliggenhed i afstrømningsmrådets øvre landskaber.

38 32, Evt, uden verjrdisk tilløb/afløb. Ingen dminerende gennemstrømning, men evt. Kildesø fr afstrømmende vandløb. ftest små søer, evt. med relativt dybe bassiner (f.eks. 1 meter). Ngle er infattige, evt. tillige sure g humusrige. I Midtjylland fte mgivet af heder, plantage g skv eller af andre ikke intensivt pdyrkede mråder. Ngle beliggende i landbrugsmråder. Gruppen mfatter både rene g frurenede søer Statusbeskrivelse fr de enkelte søer. I gennemgangen mtales især søer, sm gennem flere år har været undersøgt fra Btanisk Institut, g sm i et eller flere frhld er repræsentative fr den respektive type af sørecipient, hvrunder mtalen bringes. Mrfmetriske data anføres i de tilfælde, hvr de skønnes særligt at bidrage til at belyse typen af sørecipient. I øvrigt henvises der fr de mrfmetriske frhld til behandlingen i andre Gudenårapprter /15/16/18/.a. Næsten uden undtagelser, altså fr strt set alle ca. 7 søer, er det muligt at fretage en statusbeskrivelse alene på grundlag af smmertransparens g bundvegetatin, samt kriteriet "helt ren, uberørt sø (AA)". Ved klassifikatinen i henhldsvis A, B g C søer er det således i næsten alle tilfælde udelukkende disse verrdnede kriterier, sm er anvendt. I øvrigt belyses søernes frureningsstatus, bl.a. ved mtale af de aktuelle spildevandsfrhld. Der er ikke her tilstræbt ngen egentlig redegørelse fr søernes belastning med byspildevand m.v., men blt frsøgt en påpegning af de respektive frureningskilder (jvf. i øvrigt afsnit 7).

39 33. gså vandkemiske frhld mtales i visse tilfælde, men de vandkemiske data fra søerne bringes i tabelfrm i bilag til afsnit 4, hvr teksten behandler søerne grupperet i de samme 1 typer af sørecipienter, sm anvendes i den følgende gennemgang. De kdebetegnelser, hvrmed søerne {g visse vandløbsstatiner) er pført i tabellerne, bringes i str udstrækning ved indledningen til hver af grupperne af "type af sørecipienter", f.eks,: Døjsø (SDJ), Jfr. signaturlisten i bilag. 1. Skanderbrg søerne. Døjsø (SDJ) A (B) Srtesø (SCR) C Lillesø (LIL) C,23 km^ Skanderbrg sø (SKA) C 6.32 km^ Vrld sø (SKA) C Tåning sø (SKA) C Se bilag: 4.1. (krt g tabeller) g fig (transparens). Ttal areal fr alle søer ("Skanderbrg søerne"): 8,62 km^ Middel dybde fr Skanderbrg sø: 8,5 m Max. dybde fr Skanderbrg sø : 18,8 m Selv m frureningstilstanden varierer fra sø til sø i den kæde af søer, der udgør "Skanderbrg søerne", kan de fem vigtige søafsnit fra Srtesø til Tåning sø alle karakteriseres sm "Csøer" i hele undersøgelsesperiden på grundlag af søernes ringe smmertransparens g den manglende (eller næsten manglende) submerse bundvegetatin. En række øvre småsøer med mseagtige mgivelser har tidligere været medvirkende til at præge mrådet pstrøms Srtesø. En af disse, Døjsø, er endnu delvis uberørt, g søen er såvel i transparens (g med hensyn til vandkemi) så ren, at den måske kan karakteriseres sm A eller AA. Dg er der ved visse prøvetagninger bserveret henkastet affald. g den resterende bundvegetatin synes ikke ganske intakt. Døjsø er klassificeret sm A (B),

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 2 Vandområders kvalitet

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 2 Vandområders kvalitet HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 2 Vandmråders kvalitet Vedtaget 15. maj 2012 Bilag 2 Vandmråders kvalitet 2 Bilag 2 Vandmråders kvalitet 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 VANDOMRÅDER I HALSNÆS KOMMUNE

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser. Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Biogasproduktion i Tyskland

Biogasproduktion i Tyskland Bigasprduktin i Tyskland Af Prjektleder Henning Lyngsø Fged, Center fr Bienergi g Miljøteknlgisk Innvatin, hlf@cbmi.dk Tyskland har ca. 4.000 bigas gårdanlæg, g ca. halvdelen af den bimasse de prducerer

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Ringsted Kommune godkender hermed, at der er sket opfyldelse af meddelt Caroline og Svend Pedersen Høedvej 15 4174 Jystrup Midtsj.

Ringsted Kommune godkender hermed, at der er sket opfyldelse af meddelt Caroline og Svend Pedersen Høedvej 15 4174 Jystrup Midtsj. Opfyldelse af undersøgelsespåbud, frvarsling af prydningspåbud efter spild fra villalietank på ejendmmen Høedvej 15, 4171 Jystrup Midtsj. Ringsted Kmmune Ringsted Kmmune gdkender hermed, at der er sket

Læs mere

Handleplan for de fire forureninger i Grindsted by

Handleplan for de fire forureninger i Grindsted by Område: Reginal Udvikling Udarbejdet af: Trine Krsgaard / Mette Christphersen Afdeling: Jrdfrurening E-mail: Trine.Krsgaard@reginsyddanmark.dk Jurnal nr.: 07/7173 Telefn: 76631560 / 76631939 Dat: 3. juni

Læs mere

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Konkret om AT-opgaver med innovation 1 Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning

Læs mere

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016 Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Checkliste ved revision

Checkliste ved revision Lederhåndbg side 8.4.1 Checkliste ved revisin Grundlag til brug ved revisin af freningens tilskudsregnskab: Kmmunens regler fr revisin. Fra 1.januar 2003 er det kmmunen, sm fastsætter reglerne fr revisin.

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs indsats og service i 2016

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs indsats og service i 2016 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs indsats g service i 206 Esbjerg, april 207 Side af . Indledning Ud fra ønsket m til stadighed at frbedre sin virksmhedsvendte indsatser,

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Arbejdsopgaver i Miljøafdelingen

Arbejdsopgaver i Miljøafdelingen Arbejdspgaver i Miljøafdelingen Udarbejdet af: Olav Bjesen Dat: 13. august 2015 Arbejdspgaver i Miljøafdelingen August 2015 Indledning Miljøafdelingens pgaver har rødder tilbage til de tidligere sundhedskmmissiner.

Læs mere

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning).

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning). 27. januar 2015 Afhændelse/nedrivning af almene bliger Lv m almene bliger mv. (almenbliglven) mfatter flere frmer fr afhændelse af almene bliger. Blandt andet 75 a-m, der mhandler salg af almene bliger

Læs mere

Lægemiddel industri foreningen

Lægemiddel industri foreningen Lægemiddel industri freningen Appendiks til fælleserklæring m kliniske lægemiddelfrsøg g nn-interventins-frsøg mellem Lægemiddelindustrifreningen (Lif), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) g Lægefreningen

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Stevns Kmmune Hlding A/S Stevns Frsyning A/S Stevns Spildevand A/S Årsberetning Fr periden 1. januar 2014 til 31. december 2014 Prgram fr intern vervågning Indhldsfrtegnelse Indledning 3 Ledelseserklæring

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S Glbal Transprt and Lgistics Indhldsfrtegnelse Nr. Kapitel Side 1 FORMÅL, MÅLSÆTNING OG KONSTITUERING 3 2 REVISIONSKOMITEENS OPGAVER 3 3 MØDER 4 4 DAGSORDEN

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør Dansk Hjemmepleje Service Ryttergårdsvej 3 Farum Tilsynet er udført den 15. september 2009 kl. 8.00-16.30

Læs mere

Hegnsloven Infografik

Hegnsloven Infografik Hegnslven Infgrafik Undgå knflikter med din nab. Sådan fungerer hegnslven: Intr De fleste fretrækker et gdt nabskab - en hyggelig snak ver hækken søndag eftermiddag g fælles løsninger på hverdagens prblemer.

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING

ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING 2010 Årspgørelse 2009 I 2003 etableredes rdningen vedrørende eksperimentel behandling, g Sundhedsstyrelsen nedsatte samtidigt et rådgivende panel. Det rådgivende

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,

Læs mere

SPILDEVANDSPLAN 2011-2021

SPILDEVANDSPLAN 2011-2021 SPILDEVANDSPLAN 2011-2021 april 2012 Llland Byråd har den 29. marts 2012 vedtaget denne spildevandsplan 2011 2021 fr Llland Kmmune. Llland Kmmune har i samarbejde med Llland Spildevand A/S udarbejdet spildevandsplan

Læs mere

Kommunalbestyrelsen_ Kommunalbestyrelsens mødesal

Kommunalbestyrelsen_ Kommunalbestyrelsens mødesal Referat Mødetidspunkt: 19:00 Mødested: Kmmunalbestyrelsens mødesal Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Brian Hlm, Karsten Skawb-Jensen, Pernille Høxbr g Mette Bang Larsen havde meldt frfald. I stedet

Læs mere

Årsberetning. Program for intern overvågning

Årsberetning. Program for intern overvågning Stevns Kmmune Hlding A/S Stevns Frsyning A/S Stevns Spildevand A/S Årsberetning Fr periden 1. juli 2010 til 31. december 2010 Prgram fr intern vervågning 1 Indhldsfrtegnelse Indledning 3 Ledelseserklæring

Læs mere

Diskussion af problemstillingerne

Diskussion af problemstillingerne Diskussin af prblemstillingerne I dette kapitel gives der en lille diskussin af de i kapitel 4 udledte prblemmråder, diskussinen er fretages med Dansk Byggeri, freningen bips, Erhvervs- g Byggestyrelsen

Læs mere

Tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale til svin

Tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale til svin J. nr.: 2014-13-60-00016 23-01-2015 Veterinær kntrlkampagne Tildeling af beskæftigelses- g rdemateriale til svin Svin har et behv fr at undersøge deres mgivelser. Hvis grisenes behv ikke tilfredsstilles,

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn Assens Havn Nrdre Havnevej 12 5610 Assens Att. Ole Knudsen Varsling af påbud m regulering af støvemissin fra håndtering af flis g træpiller på Assens Havn I frhld til støv er det administratinens faglige

Læs mere

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende)

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende) Ntat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser blandt Fødende 204 (LUP Fødende) Sundhedsplanlægning, Patientdialg g Kvalitet Kvalitet Niels Bhrs Vej 0 9220 Aalbrg

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 123 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 123 Offentligt Miljø- g Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 123 Offentligt NOTAT Jrd & Affald J.nr. MST-001-13422 Ref. ki/hekh Den 25. september 2015 Status fr frureningen ved

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

Referat af styringsdialogmøde 2011 med Boligforeningens AAB om afdelingerne på Frederiksberg

Referat af styringsdialogmøde 2011 med Boligforeningens AAB om afdelingerne på Frederiksberg Mødet blev afhldt Rådhus. Fra Bligfreningen AAB: Direktør Christian Høgsbr, gruppeleder Henrik Schultz g kundechef Pia Skv. Fra Frederiksberg Kmmune: Leder af Byggeri g Arkitektur Luise Rsendahl Henriksen,

Læs mere

Anmeldelse af omlægning til økologi

Anmeldelse af omlægning til økologi Anmeldelse af mlægning til øklgi efter bekendtgørelse m tilladelse g gdkendelse m. v. af husdyrbrug, 37 Trapsandevej 17, 7700 Thisted XX dat 2015 Anmeldelse efter 17 stk. 3 i lv m miljøgdkendelse m.v.

Læs mere

Screening for miljøvurdering af konkrete projekter (VVM-screening) Projekt for naturgenopretningen af Aarhus å ved Hørning

Screening for miljøvurdering af konkrete projekter (VVM-screening) Projekt for naturgenopretningen af Aarhus å ved Hørning Screening fr miljøvurdering af knkrete prjekter (VVM-screening) i henhld til 21, stk. 1 & 2 g bilag 6 i lvbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 m miljøvurdering af planer g prgrammer g knkrete prjekter

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 13. februar 2014

Virksomhedsplan 2014 13. februar 2014 Virksmhedsplan 2014 13. februar 2014 Oprettelsesdat: 13. januar 2014 / rev. 13. februar 2014 Udarbejdet af: Allan Bruus Sagsnummer: Virksmhedsplan 2014 Indhldsfrtegnelse 1. Indledning g præsentatin af

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Tjekliste Tourette syndrom

Tjekliste Tourette syndrom Tjekliste Turette syndrm Familien, barnet g den unge Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Ergterapi eller anden persnlig hjælp Aflastning i hjemmet eller uden fr hjemmet Andet Støtte g rådgivning Psyklgisk

Læs mere

Hvordan bruger vi Lolland i fremtiden? Fyraftensmøde med Klima- Miljø- og Teknikudvalget. Vindmøller:

Hvordan bruger vi Lolland i fremtiden? Fyraftensmøde med Klima- Miljø- og Teknikudvalget. Vindmøller: Vindmøller: Når vi kigger 4-8 år frem, skal Llland så have flere eller færre vindmøller, stre sm små? Se faktaark m vindmøller på bagsiden! Vindmøller: Med udgangen af marts 2016, er der i Llland Kmmune

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

Beskæftigelsesgrader september 2007

Beskæftigelsesgrader september 2007 Beskæftigelsesgrader september 2007 29. nvember 2007 Indhld 1 Beskæftigelsesgrader 3 - g stillingsgrupper 5 - g gegrafi 5 - g alder 6 - g køn 7 - g flere ansættelsesfrhld 8 Metde Beskæftigelsesgrader fr

Læs mere

Rapportering 1. halvår 2011. Genoptræningen. Rapportering fra 1. halvår 2011. Udarbejdet af: Genoptræningen i Esbjerg Kommune

Rapportering 1. halvår 2011. Genoptræningen. Rapportering fra 1. halvår 2011. Udarbejdet af: Genoptræningen i Esbjerg Kommune Rapprtering 1. halvår 211 Genptræningen Rapprtering fra 1. halvår 211 Udarbejdet af: Genptræningen i Esbjerg Kmmune Udarbejdet: August 211 1 Rapprtering 1. halvår 211 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning Grundaftalen fr Sundhedsaftalerne fr 2011-14 mfatter samarbejdet m utilsigtede

Læs mere

Indstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr.

Indstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Brgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innvatin Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mi. kr. 1. Resume Der

Læs mere

EN/DA 087211/EU XXIV. GP. Eingelangt am 05/07/12. Brussels, 5 July 2012 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505

EN/DA 087211/EU XXIV. GP. Eingelangt am 05/07/12. Brussels, 5 July 2012 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505 087211/EU XXIV. GP Eingelangt am 05/07/12 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION Brussels, 5 July 2012 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505 NOTE frm: t: Subject: Danish delegatin Cuncil Cmmunicatin n the 31 st cnference

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008: EKSPERIMENTEL BEHANDLING

ÅRSRAPPORT 2008: EKSPERIMENTEL BEHANDLING ÅRSRAPPORT 2008: EKSPERIMENTEL BEHANDLING 2009 Årspgørelse 2008 I 2003 etableredes rdningen vedrørende eksperimentel behandling, g Sundhedsstyrelsen nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel. Det rådgivende

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

Vejledning om retningslinje for personalepolitiske vilkår ved omstilling

Vejledning om retningslinje for personalepolitiske vilkår ved omstilling Inspiratinsntat nr. 7b til arbejdet i MED-Hvedudvalg 2.11.2009 Vejledning m retningslinje fr persnaleplitiske vilkår ved mstilling Anbefalinger Kravet m en prcedureretningslinje fr mstilling, herunder

Læs mere

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

Anvendelsesområde. Programmet Træmodul er integreret i statiksystemet Problemløseren, hvorfra dimensionerende snitkræfter automatisk overføres.

Anvendelsesområde. Programmet Træmodul er integreret i statiksystemet Problemløseren, hvorfra dimensionerende snitkræfter automatisk overføres. Træmdul DS/EN EC 5 Anvendelsesmråde Prgrammet beregner bæreevnen fr bjælker, søjler, gitterspær g rammer med belastning i et eller t plan iht. DS/EN 1995-1- 1. Desuden tilbyder prgrammet rutiner fr branddimensinering

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Kortlægning af tilgængeligheden til elektroniske blanketter i det offentlige

Kortlægning af tilgængeligheden til elektroniske blanketter i det offentlige Udvalget fr Videnskab g Teknlgi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 193 Offentligt Sensus Specialister i tilgængelighed Opsummeringsrapprt Krtlægning af tilgængeligheden til elektrniske blanketter i det

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Mdul 13 Valgmdulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kmmune Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: 2 Lkalcentre i Århus Kmmune (navn på lkalcenter følger snarest)

Læs mere

På baggrund af Statsforvaltningens henvendelse af 08. marts 2011 skal Herning Kommune bemærke som følger:

På baggrund af Statsforvaltningens henvendelse af 08. marts 2011 skal Herning Kommune bemærke som følger: HERNING BYRÅD Statsfrvaltningen Midtjylland Att. Ane Skak St. BlichersVej 6 Pstbx 151 6950 Ringkøbing Rådhuset Trvet - 7400 Herning Tlf. 9628 2828 pb@herning.dk - www.herning.dk Dat: 21. juni 2011 Udtalelse

Læs mere

Indflydelse på budgettet i regionerne

Indflydelse på budgettet i regionerne Inspiratinsntat nr. 2aa til arbejdet i MED-Hvedudvalg 3. juli 2007 Indflydelse på budgettet i reginerne Generelt I frhld til kmmunerne hvr man har ét samlet budget, har man i reginerne i praksis 3 frskellige

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR LIGESTILLING PAÅ SYDDANSK UNIVERSITET 2014-2015

HANDLINGSPLAN FOR LIGESTILLING PAÅ SYDDANSK UNIVERSITET 2014-2015 Bilag 2.1 HANDLINGSPLAN FOR LIGESTILLING PAÅ SYDDANSK UNIVERSITET 2014-2015 Indhld INDLEDNING... 2 VISIONER FOR LIGESTILLINGSOMRÅDET... 2 VISION 1: Syddansk Universitet sætter sig mål g udvikler planer

Læs mere

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør Lergravsvej 53, 2300 København S Tilsynet er udført den 14. september 2009, kl. 8.00-15.30 af specialknsulenter

Læs mere

Boligmuligheder for kontanthjælpsmodtagere på laveste ydelse

Boligmuligheder for kontanthjælpsmodtagere på laveste ydelse Bligmuligheder fr kntanthjælpsmdtagere på laveste ydelse I frbindelse med kntanthjælpsrefrmen er de tidligere matchgrupper blevet afskaffet. Fremver skal unge uden en erhvervskmpetencegivende uddannelse,

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune. Pædaggisk tilsyn med dag-, fritids- g klubtilbud i Faxe Kmmune. Indledning Ifølge Lv m dag-, fritids- g klubtilbud (Dagtilbudslven) 5 skal Byrådet føre tilsyn med alle dagtilbud i kmmunen. Herunder gælder

Læs mere

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider Side 1 af 7 sider RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 26. AUGUST 2011 Side 2 af 7 sider Generelt. Ved bedømmelsen lægges dels vægt på de i efterfølgende vejledning

Læs mere

T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning

T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning Miljøministeriet Miljøstyrelsen husdyrgdkendelse.dk T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning Versin: 1.0 Status: 05 - Gdkendt Gdkender: Pul Lundsby Frfatter: Mrten Lange Kirkegaard Cpyright 2015 Netcmpany.

Læs mere

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job Initiativ fr førtidspensinister, der ønsker jb Dette 6. g sidste nyhedsbrev er et krt resumé af slutevalueringen af initiativet. Initiativet har pfyldt sine 3 mål: Mål 1: Målrettet infrmatin til alle førtidspensinister

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Informationsmøde for virksomheder udtaget til kvalitetskontrol i 2018

Informationsmøde for virksomheder udtaget til kvalitetskontrol i 2018 Infrmatinsmøde fr virksmheder udtaget til kvalitetskntrl i 2018 5. september 2018 Marianne Plug g Christel Maria Thusing Agenda 1 Indledning 2 Risikbaseret kvalitetskntrl 3 Opstart g planlægning af kvalitetskntrllen

Læs mere

Evaluering af de faglige koordinationsfora

Evaluering af de faglige koordinationsfora 21. december 2006 CSB j.nr. 20-067/2006 Evaluering af de faglige krdinatinsfra 2006 1. Resumé I 2004 blev der nedsat seks faglige krdinatinsfra fr at styrke netværk, krdinatin g videns- g erfaringsudveksling

Læs mere

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner

Læs mere

Hedeområder i Svinkløv Klitplantage (Areal nr. 91)

Hedeområder i Svinkløv Klitplantage (Areal nr. 91) Hedemråder i Svinkløv Klitplantage (Areal nr. 91) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedemråderne i Svinkløv Klitplantage ligger sm en bræmme m selve plantagen i den nrdlige g nrdvestlige del. Områderne afgrænses

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Rejse-sætte-sig træningsøvelsen og brug af træningsfilm medfører ingen data i OpenTele.

Rejse-sætte-sig træningsøvelsen og brug af træningsfilm medfører ingen data i OpenTele. Opfølgning på data i kmmuner Frmål Kmmunen følger p på brgernes data. KOL TeleCare Nrd Kmpetencer Sygeplejefaglige kmpetencer sm beskrevet i Opgave- g ansvarsfrdeling. Aktør Kmmunen. Data Data er knkrete

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

.. Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen

.. Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen .. Miljøministeriet Skv- g Naturstyrelsen April1995 148. statistik ver afgørelser truttet etter naturtrednings lvens S 43, g naturbeskyttelseslvens SS 3 g 4 i årene 199, 1993 g 1994 Med naturbeskyttelseslvens

Læs mere

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn

Læs mere

AutoPilot kurser og servicebesøg

AutoPilot kurser og servicebesøg AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.

Læs mere

STATIONSSTRUKTUREN I DANMARK

STATIONSSTRUKTUREN I DANMARK STATIONSSTRUKTUREN I DANMARK - en undersøgelse Indledning Andreas Røhl, Banestyrelsen g Peter Feilberg Schjødt, Trafikministeriet Banestyrelsen g Trafikministeriet gennemførte i 2. halvår af 2001 en undersøgelse

Læs mere

Katalog over tiltag til reduktion af effekten fra klimaændringer på afløbssystemer

Katalog over tiltag til reduktion af effekten fra klimaændringer på afløbssystemer Katalg ver tiltag til reduktin af effekten fra klimaændringer på afløbssystemer Tillægsrapprt Dr. Ole Mark DHI Institut fr Vand g Miljø Dr. Jens Jørgen Linde PH-Cnsult Miljøprjekt Nr. 1124 2006 Miljøstyrelsen

Læs mere

Kortfattede beskrivelser af anlægsarbejder i 2008 under spildevandsforsyningen

Kortfattede beskrivelser af anlægsarbejder i 2008 under spildevandsforsyningen Bilag 2 Krtfattede beskrivelser af anlægsarbejder i 2008 under spildevandsfrsyningen Prjekt A1: Bassin på Kasernemrådet. Frventet anlægssum: 11.000.000 kr. Prjektet mfatter etablering af et 5000 m³ strt

Læs mere

Den overordnede anbefaling fra Oxford Researchs analyse er: skab forudsætninger for bosætning i form af job og uddannelse.

Den overordnede anbefaling fra Oxford Researchs analyse er: skab forudsætninger for bosætning i form af job og uddannelse. ANALYSER BILAG TIL BOSÆTNINGSSTRATEGI DEL 2 Dette bilag til strategien består af 7 selvstændige dele, hvr der redegøres fr baggrund, analyser, frskning, indsatser, tilgrænsende indsatser, kmmunens frtrin

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 12 Kvalitetsstandard fr støttecentre g de små bfællesskaber Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

BILAG 1 KLASSIFICERING OG SORTERING

BILAG 1 KLASSIFICERING OG SORTERING BILAG 1.1: KLASSIFICERING OG SORTERING, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV BILAG 1 KLASSIFICERING OG SORTERING Bilag 1 indehlder retningslinjer fr klassifikatin g srtering af verskudsjrd.

Læs mere

Redegørelse vedr. høringssvar om vindmølleplaner ved Tornbygård

Redegørelse vedr. høringssvar om vindmølleplaner ved Tornbygård Bilag til sagen Redegørelse vedr. høringssvar m vindmølleplaner ved Trnbygård Offentlig høring 24. februar til 26. april 2011 m frslag til lkalplan 048 g kmmuneplantillæg 002 Teknik & Miljø 20. september

Læs mere

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0 KMD Digital Valgliste Versin 2.1.0 Indhldsfrtegnelse Indhldsfrtegnelse Frrd... 2 1 Applikatinen... 3 1.1 Applikatinens rbusthed... 3 1.2 Ansvar fr afvikling... 3 1.3 Evnen til at håndtere fejl... 4 2 Systemversigt...

Læs mere