AGENDA. Regionen vil tage kontakt til både arbejdsgivere. på de supplerende dagpengemodtagere inden for paradoksområderne.

Transkript

1 12. april Flaskehalse Alle beskæftigelsesregioner oplever, at virksomheder rekrutterer forgæves, selv om der findes ledige med de rigtige kvalifikationer. Kursen skærpes nu, lyder meldingen fra regionerne. Ledige inden for flaskehalsområder Selv om der er mangel på ejendomsmæglere, gummigedsførere, tagdækkere og flere andre typer arbejdskraft, findes der masser af ledige inden for disse områder. Flere af mangelområderne er endda ufaglærte stillingskategorier som lagerarbejdere, rengøringsassistenter eller fabriksarbejdere, som der er mangel på i hele landet. De 4 nye beskæftigelsesregioner har undersøgt de såkaldte paradoksproblemer på arbejdsmarkedet - områder hvor arbejdsgiverne mangler medarbejdere, men hvor der samtidig er mange ledige. Og der er paradokser i både Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Hovedstaden og på Sjælland. Regionerne vil nu skærpe kursen. Vi kan ikke vide, om der mangler motivation. Men nogle af de ledige konfronteres ikke med disse job, nogle har slet ikke de kvalifikationer, som påstås, en del er deltidsledige på supplerende dagpenge, og så er der nogle, hvis jobsøgning godt kunne være mere intensiv, siger Jan Hendeliowitz, regionsdirektør for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Regionen vil tage kontakt til både arbejdsgivere og a-kasser for at få set nærmere på de supplerende dagpengemodtagere inden for paradoksområderne. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har en målsætning om at få nedbragt paradoksledigheden med to Paradoksproblemer Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden og Sjælland I alt Paradoksproblemer NB: Paradoksproblemer henviser til jobfunktioner, hvor der er rekrutteringsproblemer og høj ledighed. Kilde: Beskæftigelsesregionerne Med paradoksledighed inden for 81 stillingsbetegnelser har Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland flest ledighedsområder, hvor virksomhederne rekrutterer forgæves på trods af, at der findes ledige med de rette kvalifikationer.. tredjedele. Det skal ske inden for 2 til 3 år, og vi sætter ind i forhold til alle jobcentre i regionen, siger Jan Hendeliowitz. Ledige smyger uden om job Beskæftigelsesregion Midtjylland oplever også en stor paradoksledighed, og regionsdirektør Palle Christiansen har også en målsætning om, at ledigheden skal reduceres med to-tredjedele. De ledige skal præsenteres for jobbene. Det er afgørende, at der er kontakt til de ledige, og at få kontakt imellem de ledige og arbejdsgiverne, siger Palle Christiansen. Gert Bjerregaard, rådmand i Århus Kommune for Venstre og medlem af Beskæftigelsesregionsrådet for Midtjylland, mener, at indsatsen over for flaskehalsområder på arbejdsmarkedet er styrket. Ældre tilfredse i job De ældre er markant mere tilfredse med arbejdsbetingelserne end midaldrende. Side 3 Nu er der lærlingemangel Fokus er skiftet fra mangel på praktikpladser til mangel på lærlinge, melder skolerne. Side 4 Flere jobparate i Kbh. Omorganisering af indsatsen i Kbh. har fordoblet antallet af jobparate ledige. Side 5

2 2 Men der er ledige, som smyger udenom. Og vil man ikke påtage sig et jobtilbud, vælger man også at sige nej til at modtage en ydelse. Det skal vi blive klarere til at sige, siger Gert Bjerregaard, der tilføjer: Det er på ingen måde tilfredsstillende, at vi ikke kan få ledige hen, hvor der er ledige job. Vi skal blive bedre til at vise vejen, siger Gert Bjerregaard. I Beskæftigelsesregion Nordjylland har arbejdsgiverne meldt om forgæves forsøg på rekruttering af blandt andet klejnsmede, mejerister, socialrådgivere og taxichauffører på trods af, at der i regionen er ledige med netop de kvalifikationer. Men Erik H. Andersen, afdelingskasserer ved FOA i Hjørring og formand for Beskæftigelsesregion Nordjylland, stiller sig også kritisk over for opgørelsen, da han ikke har tiltro til metoden endnu. Vi mangler f.eks. aktuarer og chefredaktører, men hvor skal de arbejde? Desuden ved jeg, at vi har ledige socialrådgivere, der ikke magter deres profession mere. De er kørt ned, siger Erik H. Andersen. mbh@da.dk ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: Fra mangel til overskud af praktikpladser ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening For unge, der går i gang med drømmeuddannelsen på en erhvervsskole, må det være et ærgerligt ikke at kunne finde en praktikplads. Heldigvis opstår problemet for færre og færre. På bare et år er der netto kommet mere end flere praktikpladser til, og antallet af elever, som mangler praktikplads, er faldet med 30 procent. En meget sund udvikling, for ingen - hverken arbejdsgivere, samfund eller den enkelte - er tjent med, at uddannelsen trækkes unødigt i langdrag. De, som endnu har svært ved at finde drømmepraktikpladsen, skal søge bredere. Det er veldokumenteret, at alt for mange unge søger for snævert, når de skal finde en praktikplads. Og så skal de være vedholdende, for det er også veldokumenteret, at langt de fleste, som mangler en læreplads, finder den i løbet af kort tid. I fremtiden bliver udfordringen på erhvervsuddannelsesområdet dog af en helt anden karakter. Hvor virksomhederne i dag stadig har gode muligheder for at tiltrække velkvalificerede unge som lærlinge, vil det blive stadig mere vanskeligt fremover. Store årgange er på vej ud af arbejdsmarkedet, samtidig med at små årgange træder ind. Med andre ord vil velkvalificerede kandidater til en lærlingeplads blive en mangelvare i fremtiden. Det bør og vil give anledning til strategiske overvejelser i virksomhederne. Virksomhederne er jo ikke kun i konkurrence med hinanden om de unges gunst. Også andre uddannelsesvalg og den offentlige sektors behov for arbejdskraft vil appellere til de unge, når karrierevalg skal træffes. For virksomhederne vil den langsigtede løsning være at styrke fagligheden i lærlingetiden. Tilbyd de unge erhvervsskoleelever de bedste rammer for at dygtiggøre sig og få det bedste udgangspunkt for at tiltrække velkvalificerede og motiverede kandidater.

3 Trivsel Ældre ansatte er mest tilfredse med jobbet De danske lønmodtagere over 54 år er efter eget udsagn gladere for deres arbejdsbetingelser end deres yngre kollegaer Når danske lønmodtagere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, skyldes det tilsyneladende ikke utilfredshed med jobbet. Næsten alle danske lønmodtagere over 54 år er nemlig efter eget udsagn tilfredse med deres arbejdsbetingelser. Og væsentligt mere tilfredse end yngre aldersgrupper. Det viser en særkørsel som EU s forskningsinstitut for leve- og arbejdsbetingelser, populært kaldet Dublininstituttet, har lavet for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda. 97 procent af lønmodtagerne i Danmark over 54 år siger, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med deres arbejdsbetingelser. Over 56 procent er endda meget tilfredse. Det gælder kun for 44 procent af de 25 til 39-årige. I resten af Europa er billedet det samme. De ældste medarbejdere er de mest tilfredse. Steen Scheuer, professor i organisation og ledelse ved Roskilde Universitetscenter, mener, at tallene viser, at ældre medarbejdere generelt bliver værdsat og ikke, som man ellers kunne frygte, bliver arbejdsmæssigt presset ud af yngre årgange. Det tyder også på en balance mellem synet på yngre kræfter og de ældre erfarne, der måske har bygget virksomheden Ældre er mest tilfredse med arbejdsbetingelserne Andel, der er meget tilfredse med deres arbejdsbetingelser, i pct, Danmark EU27 Under 25 år år år Over 54 år Kilde: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions op. Blandt andet også på lønpolitikken i virksomhederne, hvor ældre medarbejdere ellers nogen gange synes, at de unge tjener for meget i forhold til deres erfaring, siger han. Han peger dog også på det forhold, at når man kommer op i alderen, finder man sin hylde, og slår sig til tåls med ens placering på arbejdsmarkedet. Det giver større tilfredshed, mens et yngre menneske måske fortsat stræber efter noget andet og mere, og derfor har højere krav og ønsker, siger han. Steen Scheuer vil alligevel råde virksomhederne til at prøve at fastholde de ældre ved for eksempel mere fleksibilitet. Det her er jo en overordnet vurdering af tilfredsheden. Hvis man spørger ned i detaljen, kan man godt blive endnu mere tilfreds på enkelte områder, siger han. Ditte Vigsø er chefkonsulent hos Great Place to Work Institute, der forsker i, hvad der skaber gode arbejdspladser. Hendes erfaring viser, at tilfredsheden stiger, når den ansatte har været på en arbejdsplads i 8-10 år. Som regel fordi, at enten er den utilfredse søgt videre, eller har løst de problemer, der måtte være. Ældre medarbejdere behøver selvfølgelig ikke at være dem, der har været længst tid på den pågældende arbejdsplads, men ofte vil det være sådan. Det understøtter pointen om en øget tilfredshed i takt med alderen, siger hun. Hun mener, at i hvert fald for de virksomheder hun arbejder med, og som er på hendes liste over Danmarks bedste arbejdspladser, der bliver ældre anerkendt og påskønnet i mindst samme omfang som yngre. Man hører jo fra tid til anden historier om ældre, der ikke kan følge med og bliver presset og stresset, og derfor er det jo interessant med sådanne tal. Måske bliver stress og pres også opfattet som positivt, fordi det betyder, at der er bud efter ens kompetencer, siger hun. dbe@da.dk

4 Erhvervsuddannelse Fra praktikpladsmangel til lærlingemangel Erhvervsvirksomhederne mærker manglen på unge og er begyndt at gøre mere for at tiltrække fremtidens arbejdsstyrke. Fokus er skiftet fra den tidligere praktikpladsmangel Kilde: UNI-C Statistik & Analyse Fra at erhvervsskolerne i en årrække har skreget på praktikpladser til deres elever, er situationen nu, at virksomhederne skriger efter elever til deres praktikpladser. I januar i år var der således næsten 30 procent færre praktikpladssøgende, end der var på samme tid sidste år. Og antallet af elever i skolepraktik er reduceret med 40 procent i samme periode. De skoler, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har talt med, melder om stor efterspørgsel, og at virksomhederne er blevet meget aktive i deres søgen efter elever og lærlinge. Fokus på området er i det hele taget skiftet fra mangel på praktikpladser til mangel på lærlinge, siger skoleledere. På Teknisk Erhvervsskole Center i Storkøbenhavn melder direktør Leif Bille, at virksomhederne har lagt sig i selen for at gøre sig attraktive, men at erhvervsvirksomhederne alligevel står over for et kæmpe problem. Vi bevæger os fra praktikpladsmangel til lærlingemangel, primært fordi brancherne trods en stor indsats, ikke har kunnet gøre sig interessante for hele den store mellemgruppe af unge. En nogenlunde normalt begavet ung fortsætter i gymnasiet og ikke i en erhvervsuddannelse. Det skyldes, at der er for lang afstand mellem folkeskole og erhvervsliv, især fordi vejlederne på folkeskolerne alle er folkeskolelærere, der selv er flasket op i det system og derfor ikke gør de unge Praktikplads kø skrumper Bruttosøgende i alt i perioden, elever jan-03 jul-03 jan-04 jul-04 jan-05 jul-05 jan-06 jul-06 jan-07 interesseret i erhvervsuddannelserne, siger han. Til gengæld er det en positiv udvikling for de svagere grupper, og især de tosprogede nyder godt af situationen, siger Leif Bille. Adm. direktør på CPH Vest, Eva Hofman-Bang, ser også tendensen til, at virksomhederne generelt gør væsentligt mere end tidligere for at tiltrække de bedste. For eksempel finanssektoren har det højt på dagsordenen. Virksomhederne er tidligere ude. Og det er da dejligt, at vi oplever det skifte. Vi har brug for, at flere af de stærke unge synes, at erhvervsuddannelserne kan føre til noget. Men jeg er til gengæld meget opmærksom på, at det ikke må fjerne fokus fra, at de svageste elever stadig skal have den rette hjælp. Ellers bliver det en kamp om den bedste halvdel, og det gør det sværere at nå regeringens målsætning, om at give 95 procent af en ungdomsårgang en erhvervskompetencegivende uddannelse, siger hun. Hun mener desuden, at hvis ikke de virksomheder, der hidtil ikke har haft for vane at tage elever og lærlinge begynder at skynde sig, så kommer de til at stå og mangle kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Også på Københavns Tekniske Skole genkender adm. direktør Mogens Nielsen udviklingen. Kvalificerede lærlinge hænger ikke længere på træerne, så virksomhederne er blevet meget aktive for at tiltrække dem, der er. På områder som industritekniker og værktøjsmager har jeg ligefrem ledige praktikpladser, men jeg kan ikke finde lærlinge til dem, siger han. Mogens Nielsen peger på vigtigheden af at tilbyde faglig udvikling i jobbet og være bedre til at fortælle om udviklingsperspektiverne i arbejdet, hvis en virksomhed skal gøre sig håb om at tiltrække lærlinge og elever. dbe@da.dk

5 Kontanthjælp Omlægning gav flere jobparate i København Ny vurdering af kontanthjælpsmodtagere i København har gjort tusinder arbejdsmarkedsparate. Om den tidligere administration svigtede, vil den nuværende direktør ikke forholde sig til Antal ikke forsikrede ledige. Selv om jobchancerne det sidste år har været historisk gode, så er antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere i København eksploderet. Fra februar 2006 til februar 2007 steg antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fra til 5.112, viser et særudtræk af ledighedsstatistikkerne foretaget af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda. Det er stik imod udviklingen i resten af landet og stik imod udviklingen i de andre danske storbyer, hvor der er færre og færre ledige kontanthjælpsmodtagere. To forklaringer Den stigende ledighed skyldes ikke, at opsvinget er gået uden om København. Det skyldes derimod, at kommunen igennem en længere periode var langt mere pessimistisk i vurderingen af kontanthjælpsmodtagernes jobchancer og dermed registrerede en lille andel som værende til rådighed for arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsmodtagere, der ikke vurderes at stå til rådighed for et job, registreres heller ikke som ledige. Vi har været igennem en matchkategorisering af kontanthjælpsmodtagerne. København går den gale vej Århus, Odense og Aalborg tilsammen København by 0 feb-06 apr-06 jun-06 aug-06 okt-06 dec-06 feb-07 Kilde: Danmarks Statistik I Odense, Ålborg og Århus er antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere det seneste år halveret, fra cirka til omkring I samme periode er antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere i København dog fordoblet, fra til Definition af matchgrupper Match 1: Umiddelbar match. Match 2: Høj grad af match. Match 3: Delvis match. Ledige i Matchgruppe 1-3 skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og er derfor registrerede som ledige Match 4: Lav grad af match. Match 5: Ingen match. Ledige i matchgruppe 4-5 vurderes at have så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet Kilde: Beskæftigelsesministeriet Der er sket en stigning i antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere, fordi vi er gået fra at være kommunen, som vurderede færrest kontanthjælpsmodtagere som arbejdsmarkedsparate, til at være kommunen, der vurderer flest som arbejdsmarkedsparate, siger Morten Binder, adm. direktør for Beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune. Kursskiftet, mener Morten Binder, skyldes en omorganisering af jobindsatsen i kommunen. Han vil dog ikke forholde sig til, om den tidligere indsats var mangelfuld, da det har været før hans tid i direktørstolen. De nye vurderinger er dog ikke hele forklaringen. I forbindelse med omorganiseringen og oprettelsen af et nyt jobcenter i kommunen, dalede aktiveringsniveauet. Ledige i aktivering tælles ikke med som ledige i statistikkerne, og med lavere aktivering stiger ledigheden derfor automatisk. I løbet af et år er andelen af kontanthjælpsmodtagere, der aktiveres, faldet. Det giver logisk set flere registrerede ledige, siger Morten Binder, der dog hæfter sig ved, at det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i København - både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate - er faldet svagt det seneste år. mbh@da.dk