Når vi døde vågner. Trykkmanuskript

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når vi døde vågner. Trykkmanuskript"

Transkript

1 Når vi døde vågner 1899 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Eivor Finset Spilling 1

2 Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter af Henrik Ibsen

3 Når vi døde vågner. 3

4 De optrædende personer: Professor Arnold Rubek, billedhugger. Rubek, hans hustru. Inspektøren ved badet. En rejsende dame. En diakonisse. Tjenere, badegæster og børn. (Første akt foregår ved et kystbad. Anden og tredje akt i nærheden og i omegnen af et højfjeldssanatorium) 4

5 2. 5. Første akt. (Udenfor badehotellet, hvis hovedbygning delvis sés til højre. Åben parklignende plads med springvand, grupper af store, gamle træer og buskvækster. Til venstre en liden pavillon, næsten dækket af murgrønt og vild vin. Bord og en stol udenfor. I baggrunden ud #sigt# over fjorden, lige til havet, med landtunger og små holmer i det fjerne. Det er en stille, solvarm sommerformiddag) ( og fru Maja sidder i kurvstole ved et dækket bord på plænen udenfor hotellet og har spist frokost. Nu drikker de champagne og selters og har hver sin avis i hånden. Professoren er en ældre, distingueret herre, klædt i sort fløjels jakke og for øvrigt sommerligt antrukken. er ganske ungdommelig, med et livfuldt {...}ansigt og muntre drillende øjne, dog med et anstrøg af træthed. Klædt i elegant rejsedragt) 6. (sidder en stund ligesom ventende på at professoren skal sige noget. Så lader hun bladet synke og sukker:) Uh nej, nej! (sér op fra sin avis) Nå Maja? Hvad er der i vejen med dig? Hør bare hvor lydløst her er. {.} (smiler overbærende) Og det kan du høre? Hvilket? Det lydløse? Ja det kan jeg da rigtignok. 5

6 Nå, du har kanské ret, mein Kind. Man kan virkelig høre lydløsheden. Ja det skal gud vide en kan. Når den er så rent overvældende som her, så 7. Som her ved badet, mener du? Overalt her hjemme, mener jeg. Inde i byen var der jo larm {ur}og uro nok. Men alligevel, jeg syntes at selve larmen og uroen havde noget dødt over sig. {.} (med et forskende blik) Er du ikke videre glad for at du er... kommen hjem igen, Maja? (sér på ham) Er du glad? (undvigende) Jeg? Ja. Du, som har været så meget, meget længere borte end jeg. Er du rigtig glad nu, da du er 8. hjemme igen? (livfuldt) Nej oprigtig talt ikke sådan rigtig glad Der kan du bare sé! Var det ikke det, jeg vidste! Jeg har kanske været altfor længe borte. Er kommen helt væk fra alt dette her, dette her hjemlige. (ivrig, rykker sin stol nærmere til ham) Der kan du bare sé, Rubek! Lad os lige så godt rejse vor vej igen! Så fort vi bare kan. 6

7 (lidt utålmodig) Ja-ja, det er jo også meningen, kære Maja. Det véd du da. Men hvorfor ikke nu straks? Tænk, vi som kunde ha det så lunt og mageligt dernede i vort nye, dejlige hus 3. (smiler overbærende) Egentlig skulde man vel si e: vort nye dejlige hjem. 9. (kort) Jeg siger heller hus. Lad os bli ved det. (ser dvælende på hende) Du er i grunden en underlig liden person. Er jeg så underlig? Ja jeg synes det Men hvorfor da? Er det kanske fordi jeg ikke har så n svær lyst til at ligge og føjte omkring her oppe? Hvem af os var det, som på død og liv vilde ha at vi skulde rejse nordover i sommer? Nå, det var vel mig, det. 10. Ja mig var det sandelig ikke. Men herregud, hvem kunde også ane at alting skulde ha forvandlet sig så forfærdeligt herhjemme! Og det på så kort en tid da! Tænk, det er jo ikke mere end godt og vel en fire år siden jeg rejste ud 7

8 som gift, ja. Gift? Hvad skulde det gøre til sagen? (vedbliver) blev Frau Professor og fik dig et prægtigt hjem, om forladelse, et herskabeligt hus skulde jeg vel sige. Og en villa ved Taunitzer See, hvor det jo nu er ble t aller finest. Ja, for fint og prægtigt er det alt sammen, Maja, det tør jeg nok sige. Og rummeligt også. Vi behøver ikke altid at hænge sådan over hinanden (henkastende) Nej, nej, nej, husrum og sligt noget, det skorter det jo slet ikke på Og så det, at du kom ind i finere og rummeligere forholde overhodet. I mere anstandsfuld omgang, end den, du var vant til hjemme. 11. (sér på ham) Nå, så du tror det er mig, som er ble t forandret? Ja jeg tror såmæn det, Maja. Bare mig? Ikke menneskene her? Å jo, de også. En smule kanské. Og slet ikke i retning af det elskelige. Det kan jeg godt indrømme. Ja det må du da sagtens indrømme. (slår om) Véd du, hvad for en stemning jeg kommer i, når jeg sér på menneskelivet heromkring mig? Nej? Sig det

9 Da kommer jeg til at huske på den natten, vi rejste opover med jernbanen Da sad du jo og sov i kupéen. Ikke ganske. Jeg mærked at det blev så lydløst ved alle de små stoppestederne. Jeg hørte lydløsheden, ligesom du, Maja Hm, ligesom jeg, ja. og så forstod jeg at nu var vi kommet over grænsen. Nu var vi rigtig hjemme. For ved alle de små stoppestederne holdt toget stille, skønt der ingen trafik var. var? Hvorfor holdt det så stille. Når der ingenting Véd ikke. Ingen rejsende steg ud og ingen kom ind. Og toget, det holdt stille en lang, endeløs stund 4. alligevel. Og ved hver station hørte jeg at der var to banemænd, som gik på perronen, den ene havde en lygte i hånden, og de talte med hinanden, dæmpet og klangløst og intetsigende ud i natten. 13. Ja, du har ret i det. Der går altid et par mænd og taler sammen om ingenting. (slår over i en kvikkere tone) Men vent nu bare til imorgen. Da har vi det store magelige dampskib inde på havnen. Så går vi ombord og sejler kysten rundt; helt nord; lige ind i ishavet. Ja men så får du jo ingenting sé af landet og af livet. Og det var jo just det du vilde. (kort, uvillig) 9

10 Jeg har sét mere end nok. Tror du at en sjørejse vilde være bedre for dig? 14. Det er altid en afveksling. Ja-ja, hvis det bare er godt for dig, så For mig? Godt? Jeg fejler jo ikke nogen verdens ting. (rejser sig og går hen til ham) Jo, du gør, Rubek. Og det må du da føle selv. Men, kæreste Maja, hvad skulde da det være for noget? (bag ham, bøjer sig frem over stolryggen) Sig du mig det. Du er begyndt at gå omkring uden rist eller ro. Finder ikke hvile nogensteds. Hverken hjemme eller ude. Rent menneskesky er du ble t på det sidste. (lidt spotsk) Nej virkelig, har du lagt mærke til det? Det kan da ikke undgå nogen, som kender dig. Og så synes jeg det er så sørgeligt at du har tabt lysten til at arbejde. 15. Har jeg det også? Tænk, du, som før kunde arbejde så utrættelig, både sent og tidligt! (formørket) Ja før, ja. 10

11 Men lige siden du fik dit store mesterværk vel fra hånden (nikker tankefuldt) «Opstandelsens dag» det, som er gået hele verden over. Som har gjort dig så berømt 16. Det er kanske ulykken, det, Maja. Hvorf{...}or det? Da jeg havde skabt dette mit mesterværk (slår i hæftighed ud med hånden) for «Opstandelsens dag» er et mesterværk! Eller var det fra først {...}af. Nej, det er det endnu. Skal, skal, skal være et mesterværk! (ser forundret på ham) Ja Rubek, det er jo da noget, som hele verden véd. (kort, afvisende) Hele verden véd ingenting! Forstår ingenting! Nå, så aner de da vel i alle fald noget Noget, som slet ikke er der, ja. Noget, som aldrig har været i min tanke. Sé, det falder de i henrykkelse over! (brummer hen for sig) 5. Det er ikke møjen værd at gå der og slide sig ud for mobben og massen og for «hele verden». 17. Synes du da det er bedre, eller at det er dig værdigt at gå der og gøre bare sådan en portrætbyste en gang imellem? (smiler lunt) 11

12 Det er ikke rigtige portrætbyster, det, som jeg går der og laver, Maja. Jo, det er det da, ved gud, i de to tre sidste år, lige siden du fik din store gruppe færdig og ud af huset Det er alligevel #ikke# rene portrætbyster, siger jeg dig. Hvad er det da for noget? Der ligger noget fordægtigt, noget fordulgt, indenfor og bagenfor de bysterne, noget lønligt, som ikke menneskene kan sé 18. (afgørende) Så? (afgørende) Bare jeg kan sé det. Og det morer mig så inderligt. Udenpå er det denne #«sl{...}ående# lighed», som det heder, og som folk s{...}tår og gab{...}er gaber så forbauset på (sænker stemmen) men i sin dybeste grund er det agtværdige, hæderlige hestefjæs og énvise æselsnuder og slukørede, lavpandede hundeskaller og mæskede svinehoder, og slappe, brutale studekontrafejer også iblandt (ligegyldig) alle de kære husdyr altså. Bare de kære husdyr, Maja. Alle de dyr, som menneskene har forkvaklet i sit billede. Og som har forkvaklet menneskene til gengæld. (tømmer cha{...}mpagneglasset og lér) Og disse lumske kunstværker er det, som de gode velstandsfolk kommer og bestiller hos mig. {o}og betaler i god tro og i dyre domme. Vejer op med guld næsten, som man siger

13 (skænker i hans glas) Fy, Rubek! Drik nu og vær glad. (stryger sig gentagende over panden og læner sig tilbage i stolen) Jeg er glad, Maja. Virkelig glad. På en måde da. (tier lidt) For der er dog en viss lykke i det at føle sig fri og uberoende til alle sider. Ha fuldt op af alle de ting, som en kan falde på at ønske sig. Sådan udvendig da. Synes ikke du det samme som jeg, Maja? Å jo såmænd. Det er jo bra nok, det også. (sér på ham) Men kan du huske, hvad du lovte mig den dag vi blev enige om om dette vanskelige 20. (nikker) enige om at vi to skulde gifte os sammen. Det holdt jo lidt hårdt for dig, det, Maja. (vedbliver uforstyrret) og at jeg skulde få rejse med me dig til udlandet og bo der for bestandig og ha det godt. Kan du huske, hvad du lovte mig dengang? (ryster på hovedet) Nej, jeg kan sandelig ikke. Nå, hvad lovte jeg dig så? Du sa, at du vilde {s}ta mig med dig op på et højt berg og vise mig al verdens herlighed. (studser) Lovte jeg virkelig dig også det? (sér på ham) Mig også? Hvem ellers?

14 (ligegyldigt) Nej, nej, jeg men{te}er bare, om jeg lovte at vise dig? al verdens herlighed. Ja, det sa du. Og al den herlighed skulde være min og din, sa du. Det er sådant et mundheld, som jeg plejed bruge før i tiden. Bare et mundheld? Ja, noget fra skoledagene. Sligt noget, som jeg lokked naboungerne med når jeg vilde ha dem ud og lege med mig i skog og fjeld. (sér fast på ham) Vilde du kanské bare ha mig ud og lege også? (slår det hen i spøg) (koldt) 22. Nå, har det ikke været en nokså fornøjelig leg, Maja? Jeg rejste ikke med dig bare for at lege. Nej, nej, kan så være, det. Og du tog mig heller aldrig med dig op på noget højt berg og viste mig (irriteret) al verdens herlighed? Nej, jeg gjorde ikke det. For jeg skal sige dig noget: du er ikke egen{...}tlig skabt til bergstiger, lille Maja. (søger at beherske sig) Da lod det dog til at du syntes det engang. For en fire fem år siden, ja. (strækker sig i stolen) 14

15 Fire fem år, det er en lang, lang tid, Maja. (ser på ham med et bittert udtryk) Har den tiden faldet dig så svært lang, Rubek? Den begynder ligesom at falde mig lidt lang nu. (gaber) Sådan en gang imellem. 23. (går over til sin plads) Jeg skal ikke kede dig længer. (hun sætter sig i sin stol, tager avisen og blader i den) (Taushed fra begge sider) (læner sig med albuerne frem over bordet og sér tirrende på hende) Er professorinden fornærmet? (koldt, uden at sé op) Nej, slet ikke. (Badegæster, mest damer, begynder at komme enkeltvis og i grupper gennem parken fra højre og ud til venstre) (Opvartere bringer forfriskninger fra hotellet ud bag pavillonen) (Inspektøren, med handsker og stok i hånden#,#, møkommer fra sin rundgang i parken, møder gæsterne, 24. hilser forbindtligt og veksler nogle ord med enkelte af dem) Inspektøren (går frem til professor Rubeks bord og tager hatten høfligt af) Ærbødigst god morgen, fru professorinde. God morgen, herr professor. God morgen, god morgen, herr inspektør. Inspektøren (henvendt til fru Maja) Tør man spørge om herskabet har havt en rolig 15

16 nat? Jo, mange tak; aldeles udmærket fom for mit vedkommende. Sover altid som en sten om nætterne. Inspektøren. Fornøjer mig særdeles. Den første nat på et fremmed sted kan tidt være nokså ubehagelig. Og herr professoren? Å med min nattesøvn er det dårligt bevendt. 7. Især i den sidste tid. 25. Inspektøren (lader deltagende) Å det gør mig da ondt. Men nogen ugers ophold her ved badet, så vil det rette på sig. (sér op på ham) Sig mig, herr inspektør, er der nogen af Deres patienter, som bruger at ta bad ved nattetid? Inspektøren (forundret) Ved nattetid? Nej, det har jeg da {...}aldrig hørt tale om. Ikke det? Inspektøren. Nej, jeg véd ikke af at der er nogen så syg#e# her her at det skulde behøves. Nå, men er her da nogen som bruger at gå tur i parken om natten? Inspektøren 26. (smiler og ryster på hodet) Nej, herr professor, det vilde være imod reglementet. (blir utålmodig) Herregud, Rubek, det er som jeg sa dig i mor- 16

17 ges, du har drømt. (tørt) Så? Har jeg det? Tak! (vender sig til inspektøren) Jeg stod nemlig op i nat; for jeg kunde ikke få sove. Og så vilde jeg sé efter vejret Inspektøren (opmærksom) Ja vel, herr professor? Og så? Så sér jeg ud af vinduet, og så får jeg øje på en lys skillelse der inde mellem træerne. (smilende til inspektøren) Og professoren fortæller at skikkelsen var klædt i badedragt 27. eller i noget lignende, sa jeg. Jeg kunde ikke skelne det så nøje. Men noget hvidt var det jeg så. Inspektøren. Højst mærkværdigt. Var det en herre eller en dame? Det forekom mig ganske bestemt at det måtte en da være en dame. Men bag efter kom der en anden skikkelse. Og den var ganske mørk. Ligesom en skygge Inspektøren (studsende) En mørk en? Ganske sort kanske? Ja, det så næsten slig ud for mine øjne. Inspektøren, (som der går et lys op for) Og bag efter den hvide? Lige bag efter hende? Ja. I nogen afstand Inspektøren. 28. Aha! Da kan jeg kanské gi Dem forklaringen, herr 17

18 professor. (samtidigt) Nå, hvad var det så for noget? Har virkelig ikke professoren ligget og drømt! Inspektøren (pludselig hviskende i det han tyder mod baggrunden til højre) Hys, mine herskaber! Sé der henne. Tal ikke højt om dette her nu! (En slank dame, klædt i fint, krémfarvet hvidt kashmir, og fulgt af en diakonisse i sort og med et sølvkors i kæde på brystet, kommer frem bag hotelhjørnet og går gennem parken over mod pavillonen til venstre i forgrunden. Hendes ansigt er blegt{.} og trækkene ligesom stivnede; øjenlågene sænkede og øjnene synes uden sékraft. Hendes dragt er fodsid og slutter i lige, nedfaldende folder til legemet. Over hovedet, nakken, brystet, skuldrene og armene har hun et stort, hvidt krépsjal. Armene holder hun 8. korslagte op for sig over brystet. Stillingen ubevægelig. Skridtene stive og afmålte. Diakonissens holdning er ligeledes afmålt og ligesom en tjenerindes. Opva Hun følger damen ufravendt med de brune, stikkende øjne. Opvartere med servietten på armen kommer frem i hotellets dør og kikker nysgærrigt efter de to fremmede. Disse agter intet og går uden at sé sig om ind i pavillo{...}nen) 29. (har rejst sig langsomt og uvilkårligt op fra stolen og stirrer mod den lukkede pavillondør) Hvem var den dame? Inspektøren. Det var d en dame fremmed dame, som har lejet den lille pavillonen der. Udenlandsk? Inspektøren. Sandsynligvis det. De kom i alle fald b{...}egge to hertil fra udlandet. For en uges tid siden. Har aldrig været her før. 18

19 30. (bestemt, sér på ham) Det var hende, jeg så i parken inat. Inspektøren. Det må det visst ha været. Jeg tænkte det straks. Hvad heder den dame, herr inspektør? Inspektøren. Hun har skrevet sig ind som: Madame de Satow med selskabsdame. Mere véd vi ikke. (tænker sig om) (lér spotsk) Satow? Satow? Kender du nogen af det navn, Rubek? Hvad? (ryster på hovedet) Nej, slet ikke ingen. Satow? Det kli{...}nger som russisk. Eller som slavisk i alle fald. (til inspektøren) (til inspektøren) Hvad sprog taler hun? Inspektøren. Når de to damer taler sammen, så er det i et sprog, som jeg ikke kan bli klog på. Men ellers taler hun ægte, godt norsk. 31. (udbryder studsende) Norsk! Ta r De ikke fejl i det? Inspektøren. Nej, det kan jeg da ikke ta fejl i. (sér spændt på ham) De har selv hørt det! Inspektøren. Ja. Jeg har selv talt med hende. Nogle få gange. Bare et par ord forresten. For hun er svært fåmælt. Men 19

20 Men norsk var det? Inspektøren. Rent, godt norsk. Måské med en liden smule nordlandsk tonefald (stirrer betaget hen for sig og hvisker) 32. Det også. (lidt stødt og ilde berørt) Kanské den damen engang har stået model for dig, Rubek? Tænk dig om. (sér hvasst på hende) Model! (med et tirrende smil) Ja, i dine yngre år, mener jeg. For du skal jo ha havt så utallig mange modeller. Før i tiden naturligvis. (i samme tone) Å nej, lille fru Maja. Jeg har i grunden bare havt en eneste model. En eneste en for alt det, jeg har skabt. Inspektøren, (som har vendt sig og stået og sét ud til venstre) Ja desværre, nu vil jeg nok helst anbefale mig. For der har vi en, som det ikke er så overvættes behageligt at støde sammen med. Især ikke i damers nærværelse. 9. (sér også udover) Den jægeren, som kommer der? Hvem er det? 33. Inspektøren. Det er godsejer Ulfhejm ude fra Å godsejer Ulfhejm. Inspektøren. bjørnedræberen, som de kalder ham 20

21 Ham kender jeg. Inspektøren. Ja hvem kender ikke ham? Bare en liden smule forresten. Er han ble t patient nu endelig? Inspektøren. Nej, mærkeligt nok, endnu ikke. Han ta r bare ind her en gang om året, når han er på vejen opover til jagtmarkerne. Undskyld så længe (han vil gå ind i hotellet) 34. Godsejer Ulfhejms stemme (høres udenfor) Så bi da lidt! Bi da, for salte fanden! Hvorfor render De altid fra mig? Inspektøren{.} Render sletikke, herr godsejer. (standser) Render sletikke, herr godsejer. (Godsejer Ulfhejm kommer ind fra venstre, fulgt af en tjener, som fører et kobbel jagthunde. Godsejeren er i jægerdragt, med høje støvler og filthat med fjær i. Han er en mager, lang, senet skikkelse, med filtret hår og skæg, højrøstet, af ubestemmelig alder efter udseendet, men ikke ung længer) Godsejer Ulfhejm (buser imod inspektøren) Er det en måde at ta imod fremmede folk på, De? De piler jo afsted med svandsen mellem bagbenene, som om De havde en dævel i haserne på Dem. Inspektøren (rolig, uden at svare ham) Er godsejeren kommen med dampskibet? Godsejer Ulfhejm (brummer) Har ikke havt den ære at sé noget dampskib. (med hænderne i siden) Véd ikke De at jeg sejler med min egen kutter? (til tjeneren) Sørg godt for dine medskabninger, Lars. Men pass på

22 at de blir skrubsultne ligevel. Friske kødben. Men ikke for meget kød på, hører du. Og råt, rygende blodigt skal det være. Og få dig så noget i vommen selv også. (sparker efter ham) Nå, far så til helvede med dig. (Tjeneren går ud med hundene bag hotelhjørnet) Inspektøren Vil ikke godsejeren gå ind i spisesalen så længe? Ind til alle de halvdøde fluer og mennesker? Nej, mange tusend tak for mig, herr inspektør. Inspektøren. Jaja, efter behag. Men lad jomfruen gøre istand udrustningen for 36 mig som vanligt. Rigeligt må det være med mad. Og dygtig brændevin! De kan sige he{...}nde at jeg eller Lars skal komme og rende en dævel i hende, dersom hun ikke Inspektøren (afbrydende) Vi kender det fra før{!}. (vender sig) Skal jeg bringe opvarteren nogen besked, herr professor? Eller kanske for fru Rubek? Nej tak; ingenting for mig. Ikke for mig heller. (Inspektøren går ind i hotellet) Godsejer Ulfhejm (fikserer dem et øjeblik; så løfter han på hatten) Død og knakende pine. Her er nok en bondekøter kommen i fin-fint selskab. (sér op) Hvad mener godsejeren med det? 10. Godsejer Ulfhejm

23 (spagere og mere manérlig) Jeg er nok raget ud for selveste billedmester Rubek, kan jeg skønne. (nikker) Vi har mødt hinanden et par gange i selskabslivet. Den høst jeg sidst var hjemme. Ja men det er nu mange år siden, det. Og den tiden var De jo ikke så navnkendt, som De nu skal være ble t. Så da tu... turde da selv en skidden bjørnejæger driste sig til at komme Dem nær. (smiler) Jeg bider ikke nu heller. (sér interesseret på Ulfhejm) Er De en virkelig, rigtig bjørnejæger? Godsejer U{f}lfhejm (sætter sig ved nabobordet, nærmere hotellet) Helst bjørnejæger, frue. Men ellers tar jeg til takke 38. med hvad slags vildt, som kommer ud for mig. Både ørn og ulv og kvindfolk og elg og rén. Bare det er friskt og frodigt og blodrigt, så (han drikker af lommeflasken) (betragter ham ufravendt) Men helst bjørnejæger? Helst, ja. For da kan en så nemt bruge kniven om det kniber. (smiler lidt) Vi arbejder med et hårdt materiale begge to, frue, både jeg og Deres mand. Han maser vel med marmorstenen, kan jeg tænke mig. Og jeg maser med spændte, dirrende bjørnesener. Og begge så lægger vi materialet under os tilslut. Gør os til herre og mester over det. Gi er os ikke før vi har vundet bugt med det, som strider så hårdt imod. (tænkende hen for sig) Det er et nokså sandt ord, De der siger. 23

24 Ja, for stenen har vel også noget at stride for, véd jeg. Den er død og vil med vold og magt ikke la sig hamre til liv. Akkurat ligesom bjørnen, når nogen kommer og pirker ved den i hiet. 39. Vil De nu rejse op og jage i skogene? Helt op på højfjeldet vil jeg. De har vel aldrig været på højfjeldet, De, frue? Nej aldrig. Død og pine, så sé at komme Dem derop nu i sommer da! De kan få følge med mig. Gerne både De og professoren. Tak. Men Rubek tænker på en sjørejse i sommer. Indenskærs rundt kysten. Tvi, hvad fanden vil De derinde i de helvedes kvalme rendestenene! Tænke sig til at ligge der og somle 40. i brakvandet. Brækvandet vilde jeg heller kalde det. Der kan du høre, Rubek. Nej, kom så heller med mig op på fjeldet. Der er menneskefrit og menneskerént. De kan ikke tænke Dem, hvad det er for m{en}ig. Men slig en liden frue (han standser) (Diakonissen kommer ud fra pavillonen og går ind i hotellet) Godsejer Ulfhejm (følger hende med øjnene) Sé på hende der, De. Den svarte fuglen. Hvem er det, som skal begraves? 24

25 Jeg véd ikke at her er nogen Nå, så ligger her nogen og skal krepere da. I en eller anden krog. De som syge og skrale er, de skulde værs god sé til at bli begravne jo før jo heller. 11. Har De selv været syg, herr godsejer? 41. Aldrig. For så sad jeg ikke her. Men mine nærmeste, de har været syge, stakker. Og hvad har De så gjort for Deres nærmeste? Skudt dem, naturligvis. (sér på ham) Skudt dem? (rykker sin stol tilbage) Skudt dem ihjæl! Godsejer Ulfhejm (nikker) Jeg skyder aldrig bom, frue. Men hvor kan De da falde på at skyde mennesker ihjæl! 42. Jeg snakker ikke om mennesker Deres nærmeste, sa De Mine nærmeste, det er da vel hundene, det. Er hundene Deres nærmeste? Jeg har ingen nærmere. Mine ærlige, trofaste, grundhæderlige jagtkammerater. Når en af dem blir syg 25

26 og skrøbelig, så plaff! Dermed er vennen ekspederet over i det hinsidige. (Diakonissen kommer ud fra hotellet med et bret, hvorpå mælk og brød, og sætter det fra sig på bordet udenfor pavillonen, som hun atter går ind i) Godsejer Ulfhejm (lér hånligt) Det der, det skal betyde menneskeføde, det! Mælkeblande #og# mygt, klissent brød. Nej, De skulde sé mine kammerater æde! Har De lyst til at sé på det? (smiler over til professoren og rejser sig) Ja, gerne det{?}. Godsejer Ulfhejm (rejser sig også) De er rigtig en habil dame, De, frue. Kom så med mig. Store, digre kødknokler sluger de hele. Gulper dem op igen og sluger dem påny. Kom {...}Å, det er en rén svir at sé på. Kom her, så skal jeg vise Dem det. Og så skal vi snakke lidt mere om denne fjeldturen 43. (Han går ud om hjørnet af hotellet. følger efter ham) (Næsten i det samme kommer den frmmede dame ud fra pavillonen og sætter sig ved bordet{.}) Damen (løfter mælkeglasset og vil drikke men standser og sér hen på Rubek med tomme udtryksløse øjne) (blir siddende ved sit bord og stirrer alvorlig og ufravendt på hende. Endelig rejser han sig, går nogle skridt nærmere, standser og siger dæmpet) Jeg kender dig godt igen, Damen (med klangløst mæle, sætter glasset ned) Kan du gætte dig til det, Arnold? 44. (uden at svare) Og du kender også mig igen, sér jeg. Damen Med dig er det en helt anden sag. 26

27 Damen. Hvorfor det, med mig? Jo, du er jo i live endnu. (fatter ikke) I live? Damen (kort efter) Hvem var den anden? Hun, som du havde hos dig der ved bordet? (lidt nølende) Hun? Det var min min hustru. {.}Damen (nikker langsomt) Sådan. Det var godt, Arnold. Altså en, som ikke 12. kommer mig ved 45. (usikker) Damen. Nej, det forstår sig da {...}en, som du har fået til dig efter min levetid altså. (sér pludselig stivt på hende) Efter din? Hvorledes mener du det,? (uden at svare) Og barnet? Barnet lever jo også godt. Vort barn lever efter mig. I herlighed og ære. (smiler som i en fjern erindring) Vort barn? Ja, vi kaldte det jo så dengang. I levetiden, ja. (søger at slå over i munterhed) Ja,, nu kan du tro, «vort barn» er ble t berømt 27

28 46. over den hel... hele vide verden. Du har da visst læst om det? (nikker) Og har gjort sin far berømt også. Det var din drøm. {.} (sagtere, bevæget) Det er dig, jeg skylder alt, alt, Tak for det. (sidder lidt og grunder) Hvis jeg dengang havde gjort min ret, Arnold Nå? Hvad så? Jeg skulde ha dræbt det barn. (hviskende) Dræbt det, siger du! Dræbt det før jeg rejste fra dig. Knust det. Knust det til støv. (ryster bebrejdende på hovedet) Det havde du ikke kunnet, Du havde ikke hjerte til det. 47. Nej, dengang havde jeg ikke den slags hjerte. Men siden? Bagefter? Bagefter har jeg dræbt det utallige gange. Ved dagslys og i mørke. Dræbt det i had og i hævn og i kval. (går helt frem til bordet og spørger sagte), sig mig nu endelig efter så mange år, hvorfor rejste du fra mig den gang? Flygted så sporløst og var ikke til at finde mere 28

29 (ryster langsomt på hovedet) Å Arnold, hvorfor sige dig det nu da jeg er hinsides. 48. Var der nogen anden, du var kommen til at elske? Der var én, som ikke havde brug for min kærlighed. Ikke brug for mit liv længer. (afledende) Hm, lad os ikke tale mere om det fordums Nej, nej, bare ikke tale om det hinsidige. Om det, som nu er hinsidigt for mig. Hvor har du færdedes,? Du har været ligesom udslettet for alle mine efterforskninger. Jeg gik ind i mørket da barnet stod der i forklarelsens lys. Har du rejst meget omkring i verden? Ja. Rejst i mange riger og lande. (sér deltagende på hende) Og hvad har du taget dig til,? 13. (retter øjnene på ham) Bi lidt; lad mig sé. Jo, nu har jeg det. Jeg har stået på drejeskiven i varietéer. Stået som nøgen statue i levende billeder. Strøget mange penge ind. Det var jeg ikke vant til hos dig; for du havde ingen. Og så har jeg været sammen med mandfolk, som jeg kunde gøre gale i hodet. Det var jeg #heller# heller ikke vant til hos dig, Arnold. Du holdt bedre stand, du. 49. (haster forbi spørsmålet) 29

30 Og så har du jo giftet dig også? Ja; med én af de{n}m. Hvem er din mand? Han var en sydamerikaner. Høj diplomat. (ser hen for sig med et forstenet smil) Ham fik jeg gjort rent helt vanvittig; gal, uhelbredelig gal; ubønhørlig gal. Ret løjerligt, kan du tro, så længe det forberedtes. Kunde gerne lé ind- 50. vendig fort væk. Hvis jeg havde noget indvendigt. Og hvor lever han nu? Nede i en kirkegård et steds. Med et højt, stadseligt monument over sig. Og med en ranglende blykugle inde i hjerneskallen. Dræbte han sig selv? Ja. Han behaged at komme mig i forkøbet. Sørger du ikke over ham,? (uforstående) Hvem skulde jeg sørge over? Over herr von Satow, vel. Han hed ikke Satow. Ikke? Min anden mand heder Satow. Han er russer 51. Og hvor er han henne? 30

31 Langt borte {...}i Uralbergene. Mellem alle sine guldminer. Der lever han altså? (trækker på skuldrene) Lever? Lever? Egentlig har jeg dræbt ham (farer sammen) Dræbt! Dræbt med en fin, spids dolk, som jeg altid har med mig i sengen (i udbrud) Jeg tror dig ikke,! 52. (smiler mildt) Du kan så godt tro det, Arnold. (ser deltagende på hende) Har du aldrig havt noget barn? Jo, jeg har havt mange børn. Og hvor er de børn henne nu? Jeg dræbte dem. Profess Rubek (strængt) Nu sidder du og lyver for mig igen! Jeg har dræbt dem, siger jeg dig. Så ret inderligt har jeg myrdet dem. Så fort, så fort de bare kom til verden. Å, længe, længe før. Det ene efter det andet. (tungt, alvorligt) Der er noget fordulgt bag ved al din tale. 31

32 14. Hvad kan jeg for det? Hvert ord, jeg siger dig, hviskes mig i øret. 53. Jeg tror, jeg er den eneste, som aner meningen. Du burde vel være den eneste. (støtter hænderne mod bordet og sér dybt på hende) (mildt) Der er strenge i dig, som er sprunget i stykker. Det gør det visst altid når en ung blodsvulmende kvinde dør. Å, kom dog bort fra disse forvildede forestillinger! Du lever jo! Lever, lever! (rejser sig langsomt op fra stolen og siger bævende) Jeg var død i... mange år. De kom og bandt mig. Snørte armene sammen på ryggen. Så sænkte de mig ned i et gravkammer med jernstænger for lugen. Og med polstrede vægge, så ingen ovenover på jorden kunde høre 54. gravskrigene. Men nu begynder jeg så halvvejs at stå op fra de døde. (hun sætter sig atter) (hun sætter sig atter) (lidt efter) Holder du mig for at være den skyldige? Ja. Skyldig i det, som du kalder din død? Skyldig i det, at jeg måtte dø. (slår over i en ligegyldig tone) Hvorfor sætter du dig ikke ned, Arnold? 32

33 Tør jeg det? Ja. Du skal ikke være ræd for kuldegysninger. For jeg tror ikke jeg er rigtig isnet endnu. [HIS: startparentes mangler]flytter en stol og sætter sig ved bordet) Se så, Nu sidder vi to sammen ligesom i fordums dage. 55. Lidt på afstand fra hinanden. Også ligesom i fordums dage. (rykker nærmere) Det måtte så være dengang. Måtte det? (afgørende) Der måtte være afstand mellem os Ja, måtte der endelig det, Arnold? (vedbliver) Husker du, hvad du svared, da jeg spurgte om du vilde følge med mig ud i det fjerne? Jeg rakte mine tre fingre i vejret og loved at jeg vilde følge med dig til verdens og til livets ende. Og at jeg vilde tjene dig i alle ting 56. Som model for mit kunstværk i fri, fuld nøgenhed (bevæget) Og du tjente mig også,, så frejdigt, så glad og hensynsløs. 33

34 Ja, med hele min ungdoms bankende blod tjente jeg dig! (nikker, med et taknemmeligt blik) Det tør du så trøstig sige Faldt ned for din fod og tjente dig, Arnold! (knytter hånden imod ham) Men du, du, du! (afværgende) Jeg forbrød mig aldrig imod dig! Aldrig,! 15. Jo, du gjorde! Du forbrød dig imod det inderst medfødte i mig 57. (rykker tilbage) Jeg! Ja, du! Jeg stilled mig helt og rundt frem for dig til beskuelse (sagtere) Og aldrig en eneste gang rørte du mig., forstod du ikke at mangen dag var jeg som sanseforvildet af al din dejlighed? (fortsætter uforstyret) Og alligevel, havde du rørt mig, så tror jeg, jeg havde dræbt dig på stedet. For jeg havde en spids nål med mig. Gemt den inde i håret (stryger sig grublende over panden) Ja men nej, alligevel, alligevel; at du kunde (sér eftertrykkeligt på hende) 58. {.} (mørkt) Jeg var kunstner, Just det. Just det. 34

35 Først og fremst kunstner. Og jeg gik der syg og vilde skabe mit livs store værk. (fortaber sig i erindring) Det skulde kaldes «Opstandelsens dag».skulde fremstilles i lignelse af en ung kvinde, som vågner af dødssøvnen Vort barn, ja (vedbliver) Det skulde være jordens ædleste, reneste, idealeste kvinde, hun, som vågner. Så fandt jeg dig. Dig kunde jeg bruge i et og alt. Og du føjed dig så glad og så gerne. Og du gav slip på slægt og hjem og fulgte med mig. med dig. Det blev min barnealders opstandelse at jeg fulgte 59. Just derfor kunde jeg mest bruge dig. Dig og ingen anden. Du blev mig en høj-hellig skabning, som bare måtte røres ved i tilbedende tanker. Jeg var jo endnu ung den gang, Og den overtro fyldte mig, at rørte jeg dig, begærte jeg dig i sanselighed, så vilde mit sind vanhelliges, så at jeg ikke kunde skabe færdig det, som jeg stræbte efter. Og jeg tror endnu at der er nogen sandhed i det. (nikker med et anstrøg af hån) Først kunstværket, siden menneskebarnet. Ja du får dømme om det, som du vil. Men jeg var helt under min opgaves magt dengang. Og følte mig så jublende lykkelig ved det. Og du vandt bugt med din opgave, du, Arnold. Takket og velsignet være du, så vandt jeg bugt med opgaven. Jeg vilde skabe den rene kvinde så- 60. ledes, som jeg syntes hun måtte vågne på opstandelsens dag. Ikke undrende over noget nyt og ukendt og uanet. 35

36 Men fyldt af en helligdoms glæde over at genfinde sig selv uforvandlet, hun, jordkvinden, i de højere, friere, gladere egne, efter den lange, drømmeløse dødssøvn. (taler sagtere) Således skabte jeg hende. I dit billede skabte jeg hende, (lægger hænderne fladt på bordet og læner sig tilbage mod stolryggen) Og så var du færdig med mig (bebrejdende)! havde ikke brug for mig længer Og det kan du sige! begyndte at sé dig om efter andre idealer 16. Fandt ingen, ingen efter dig. 61. Og ingen andre modeller, Arnold? Du var ingen model for mig. Du var min sk{...}abnings ophav. (tier en liden stund) Hvad har du digtet siden? I marmor mener jeg. Efter den dag, jeg rejste fra dig? Intet har jeg digtet efter den dag. Bare gået og puslet og modelleret. Og den kvinde, som du nu lever sammen med? (afbryder hæftigt) Tal ikke om hende nu! Det svier mig for brystet. 36

37 Hvor tænker du at rejse hen med hende? 62. (slap og træt) Nu får jeg vel rejse en langsommelig færd nordefter kysten. (sér på ham, smiler næsten umærkeligt og hvisker) Rejs heller højt op mellem fjeldene. Så højt op, du kan komme. Højere, højere, altid højere, Arnold. (spændt, i forventning) Vil du did op? Har du mod til at træffe mig én gang til? (kæmpende, usikker) Ifald vi kunde, å, ifald vi kunde! Hvorfor kan vi ikke, hvad vi vil? (sér på ham og hvisker bedende med foldede hænder) Kom, kom, Arnold! Å, kom op til mig! ( kommer blussende glad frem bag hjørnet af hotellet og skynder sig hen til bordet, hvor de før sad) 63. (endnu ved hjørnet, uden at se sig om) Nej nu får du sige, hvad du sige vil, Rubek, så (standser da hun får øje på ) Å undskyld, du har nok gjort bekendtskab, mærker jeg. (kort) Fornyet bekendtskab. (står op) Hvad var det så, du vilde mig? Det var bare det, jeg vilde sige dig, at du får gøre som du selv vil, men jeg rejser ikke med dig på dette her ækle dampskibet. 37

38 Hvorfor ikke det? Nej, for jeg vil op på fjeldet og i skogene, vil jeg. (indsmigrende) Å, du må la mig få lov til det, Rubek! Jeg skal være så snil, så snil bagefter! Hvem er det, som har sat dig på de tanker? 64. Det er han. Den fæle bjørnedræberen. Å du kan ikke forestille dig alt det vidunderlige, han fortæller om fjeldet. Og om livet deroppe! Stygt, fælt, skrækkelig afskyeligt er det meste af det, han lyver sammen. Ja for jeg tror næsten at han lyver. Men så vidunderlig dragende er det alligevel. Å må jeg få lov til at rejse med ham? Bare for at jeg kan få sé, om det er sandt, han siger, skønner du. Må jeg det, Rubek? Ja, det må du så gerne for mig. Rejs du bare op mellem fje{d}ldene så langt og så længe, som du selv vil. Jeg rejser kanske samme vej som du. (hurtigt) Nej, nej, nej, det behøver du jo slet ikke! For min skyld ikke! Jeg vil tilfjelds. Har bestemt mig til det nu. 17. Å tak, tak! Må jeg fortælle det til bjørnedræberen straks? 65. Fortæl du til bjørnedræberen alt, hvad du lyster. Å tak, tak, tak! (vil gribe hans hånd; han afværger det) Å nej, hvor du er sød og snil idag, Rubek! (hun løber ind i hotellet) (I det samme åbnes døren til pavillonen sagte 38

39 og lydløst på klem. Diakonissen står spejdende på vagt indenfor i døråbningen. Ingen sér hende), (bestemt, vender sig til ) Træffes vi altså deroppe? #(rejser sig langsomt)# Ja, vi træffes visselig. Jeg har ledt så længe efter dig. Hvad tid begyndte du at lede efter mig,? (med et drag af spøgende bitterhed) 66. Fra den tid det gik op for mig at jeg havde givet dig noget nok så umisteligt, Arnold. Noget, som en aldrig burde skille sig ved. {.} (bøjer hovedet) Ja, det er så nagende sandt. Du gav mig tre fire af din ungdoms år. Mere, mere end det, gav jeg dig. Jeg ødeland, som jeg dengang var. Ja, ødsel var du, Du gav mig hele din nøgne dejlighed til beskuelse og til forherligelse Ja, til forherligelse for dig selv. Og for barnet. For dig også, Men den dyreste gave har du glemt

40 Den dyreste? Hvilken gave var det? Jeg gav dig min unge, levende sjæl. Så stod jeg der og var tom indvendig. Sjælløs. (sér stivt stirrende på ham) Det var det, jeg døde af, Arnold. (Diakonissen åbner døren helt og gør plads for hende) (Hun går ind i pavillonen) (står og sér efter hende; så hvisker han)!

41 Anden akt. (Oppe ved et højfjeldssanatorium. Landskabet strækker sig som en træløs, umådelig vidde indover imod et langt fjeldvand. På den anden side af vandet stiger en række af højfjeldstinder med blånende sné i kløfterne. I forgrunden til venstre risler en bæk i delte striber nedover en brat fjeldvæg og flyder derfra i jævnt løb over vidden ud til højre. Kratskog, planter og stene langs bækkeløbet. I forgrunden til højre en bakke med en stenbænk oppe på højden. Det er en sommereftermiddag hen imod solnedgang) [HIS: startparentes mangler]i frastand inde på vidden hinsides bækken leger og danser en flok syngende småbørn. De er dels byklædte dels i folkedragter. Glad latter høres dæmpet under det følgende) ( sidder oppe på bænken med et plæd over skulderen og ser ned på børnenes leg) 18. (Lidt efter kommer fru Maja frem mellem nogle busker på vidden til venstre i mellemgrunden og spejder udover med hånden skyggende f{ø}or øjnene. Hun bærer en flad turisthue, kort, ophæftet skørt, som kun rækker til midt på læggen, og høje, solide snørestøvler. I hånden har hun en lang springstav) 69. (får omsider øje på professor Rubek og råber) Halloj! (Hun går fremover vidden, springer ved hjælp af staven over bækkeløbet og stiger op ad bakken) (pustende) Å hvor jeg har rendt og ledt efter dig, Rubek. (nikker ligegyldig og spørger) Kommer du nede fra sanatoriet? Ja, nu sidst kommer jeg ud fra det flueskabet. 41

42 (sér lidt hen på hende) 70. Du var ikke ved middagsbordet, la jeg mærke til. Nej, vi holdt vor middag under åben himmel, vi to. «Vi to»? Hvad er det for nogen to? Jeg og så denne fæle bjørnedræberen, vel. Nå så, han. Ja. Og imorgen tidlig, så skal vi ud igen. Efter bjørn? Ja. Ud og dræbe bamsen. Har I fundet spor af nogen? (overlegent) Der findes da ikke bjørn her oppe på nøgne fjeldet, véd jeg. Hvor da? 71. Dybt under. Nede i lierne; i tykkeste skogen. Hvor det er rent ufremkommeligt for almindelige byfolk Og der skal I to ned imorgen? (kaster sig ned i lyngen) Ja, vi har aftalt det. Eller kanske vi ta r afsted allerede iaften. Hvis ikke du har noget imod det da? Jeg? Nej det være så langt fra 42

43 (hurtigt) Lars følger forresten med; naturligvis. Med kobbelet. Jeg har sletikke erkyndiget mig om herr Lars og hans kobbel. (afbrydende) Men vil du ikke heller sætte dig ordentligt her på bænken? 72. (døsig) Nej tak. Jeg ligger så dejligt i den bløde lyngen. (gisper) Jeg kan sé på dig at du er træt. Tror næsten, jeg begynder at bli det. Det kommer først bagefter, det. Når spændingen er over (i søvnig tone) Ja. Jeg vil ligge og lukke øjnene. (Kort ophold) (pludselig utålmodig) Uh, Rubek, at du kan holde ud at sidde og høre på de ungernes skrål! Og så sé på alle de bukkespring, de gør! 19. Der er noget harmonisk, næsten som musik, i de bevægelser en gang imellem. Midt i alt det klodsede. Og de enkelte gange er det morsomt at sidde og passe på når de kommer. 73. (lér lidt hånligt) Ja, du er nu evig og altid kunstner, du. 43

44 Vilde gerne vedbli at være det. (drejer sig om på siden, så hun vender ryggen til ham) Han er ikke spor af kunstner, han. (opmærksom) Hvem er det, som ikke er kunstner? (atter i søvnig tone) Han, den anden, vel. 74. Bjørneskytten, mener du? Ja. Ikke spor af kunstner er han. Ikke spor! (smiler) Nej, det tror jeg du har så grundig reti i. (hæftig, uden at røre sig) Og så styg, som han er! (rykker en tot lyng op og kaster det fra sig) Så styg, så styg! Isch! Er det derfor du så trøstig lægger i vej med ham ude i vildmarkerne? (kort) Det véd jeg ikke. (vender sig imod ham) Du er også styg, Rubek. Opdager du først det nu? Nej, jeg har sét det længe. (trækker på skuldrene)

45 Man ældes. Man ældes, fru Maja. Det er sletikke den slags, jeg mener. Men du har fået noget så træt, så opgivet i øjekastet. Når du sådan nådigst skotter hen til mig en gang i- mellem. (nikker) Synes du, du har mærket det? Lidt efter lidt har du fået dette her onde i øjnene. Det er næsten som om du gik og la lumske anslag op imod mig. Så? (venlig, men alvorlig) Kom her og sæt dig hos mig, Maja. Så skal vi snakke lidt sammen. (hæver sig halvt ivejret) Må jeg få lov til at sidde på dit knæ da? Li- 76. gesom i de første årene? Nej det må du ikke. For folk kan sé os nede fra hotellet. (flytter sig lidt) Men du kan få sidde her på bænken ved siden af mig. Nej tak; så blir jeg heller liggende, hvor jeg ligger. Jeg kan godt høre her. (sér spørgende på ham) Nå, hvad var det så for noget, du vilde snakke om? (begynder langsomt) Hvorfor, tror du, det egentlig var jeg gik ind på at vi skulde gøre denne sommerrejsen? Jah, du påstod jo rigtignok blandt andet at jeg vilde ha så urimelig godt af det. Men 45

46 Men? 20. Men nu tror jeg ikke længer en snus på at det var derfor 77. Og hvorfor da, tror du nu? Nu tror jeg at det var for denne blege damens skyld. For fru von Satows! Ja hun, som hænger i hælene på os. I går aftes dukked hun jo op her også. Men hvad i al verden! Nå, du har jo kendt hende så inderlig godt. Længe før du kendte mig. dig. Havde glemt hende igen også, længe før jeg kendte (sætter sig oprejst) 78. Kan du glemme så let, du, Rubek? (kort) Ja så overmåde let. (tilføjer barskt) Når jeg vil glemme. En kvinde, som har stået model for dig også? (afvisende) Når jeg ikke har brug for hende længer, så En, som har klædt sig helt af for dig? 46

47 Betyder ingenting. Ikke for os kunstnere. (slår om i en anden tone) Og så, hvorledes, om jeg tør spørge, skulde jeg kunne ane at hun var her i landet? Å du kunde jo ha læst hendes navn på en badeliste. I en af vore aviser. Ja men jeg kendte jo sletikke det navn, hun nu gi r sig. Havde aldrig hørt tale om nogen herr von Satow. 79. (anstiller sig træt) Nå herregud, så var det vel af en anden grund at du endelig vilde rejse da. (alvorlig) Ja, Maja, det var af en anden grund. Af en helt anden. Og det er det, vi da engang må komme til at udtale os om. (med et undertrykt latteranfald) Jøss, hvor højtidelig du sér ud! (mistroisk forskende) Ja kanske lidt mere højtidelig, end nødvendigt er. Hvorledes? 80. Og godt og vel er jo det, for os begge. Du begynder at gøre mig nysgærrig, Rubek. Bare nysgærrig? Ikke en smule urolig? (ryster på hodet) Ikke spor. Godt. Så hør da her. Du sa den dagen dernede 47

48 ved badet at du syntes jeg var ble t så nervøs i den senere tid Ja det er du da virkelig også. Og hvad tror du årsagen kan være til det? Hvor kan jeg vide? (raskt) Du er kanske ble t ked af dette evige samliv med mig. Evige? Sig lige så godt: evindelige. 21. Daglige samliv da. Vi har jo nu gået dernede, vi to enlige mennesker, i samfulde fire fem år og næsten ikke været en time fra hinanden. Vi to ganske alene. 81. (interesseret) Nå ja? Og så? (lidt trykket) Du er jo ingen selskabsmand, Rubek. Gåer helst så n for dig #selv# og tumler med dit eget. Og jeg kan jo ikke tale ordentligt med dig om dine sager. Om alt dette med kunst og sligt noget (slår ud med hånden) Og bryr mig, ved gud, ikke stort om det heller! Nå ja-ja; derfor så sidder vi jo mest ved kaminen og prater om dine sager. Å herregud, jeg har ingen sager at prate om. 82. Nå, det er småting kanské. Men tiden går i alt fald for os på den måde også, Maja. 48

49 Ja, det har du ret i. Tiden går. Den holder på at gå fra dig, Rubek! Og det er vel egentlig det, som gør dig så urolig (nikker hæftigt) Og så hvileløs! (vrider sig på bænken) Nej, jeg holder snart ikke dette fattige liv ud længer! (rejser sig og står en liden stund og sér på ham) Vil du være kvit mig, så sig bare til. Hvad er nu det igen for talemåder? Være kvit dig? Ja hvis du vil være af med mig, så skal du sige det lige ud. Og så skal jeg gå[his: 'å' mangler bolle] straks på timen. (smiler næsten umærkeligt) Skal dette betyde en trusel, M{...}aja? 83. Det, jeg sa, kan så visst ikke være nogen trusel for dig. (rejser sig) Nej, du har egentlig ret i det. (tilføjer lidt efter) Du og jeg kan umulig bli ved at leve så n sammen Nå altså! Ikke noget altså. (med eftertryk på ordene) Fordi om vi to ikke kan bli ved at leve sammen alene, så behøver vi jo ikke at skilles for det. (smiler hånligt) Bare separeres en liden smule, mener du? (ryster på hodet) 49

50 84. Behøves heller ikke. Nå da? Ryk ud med hvad du vil gøre med mig. (noget usikker) Hvad jeg nu føler så levende og så pinligt at jeg trænger til, det er at eje en omkring mig, som stod mig rigtig inderlig nær (afbryder ham i spænding) Gør ikke jeg det, Rubek? (afvisende) Ikke sådan at forstå. Jeg måtte ha samliv med et andet menneske, der ligesom kunde udfylde mig, fuldstændiggøre mig, være et med mig i al min gerning. (langsomt) Ja i så ne svære ting vilde jo ikke jeg kunne tjene dig. 22. Å nej, det vilde du nok pænt la være, Maja. 85. (udbryder) Og jeg havde, ved gud, heller ikke nogen lyst til det, du! Véd det så såre godt. Og det var jo heller ikke med nogen slig livshjælp for øje at jeg knytted dig til mig. (iagttage{t}r ham) Jeg kan sé på dig at du står og tænker på en anden en. Så? Jeg har ellers ikke mærket at du var tankelæser. Men du kan altså sé det? 50

51 Ja jeg kan. Å jeg kender dig så godt, så godt, Rubek! Så kan du kanske også sé, hvem det er, jeg tænker på? Ja det kan jeg da rigtignok. 86. Nå? Vær af den godhed? Du står og tænker på denne denne modellen, som du engan{...}g har brugt til at (slipper pludselig tanketråden) Véd du at folk nede i hotellet tror hun er gal? Så? Og hvad tror folk nede i hotellet om dig og bjørnedræberen da? Det kommer jo ikke sagen ved. (fortsætter, hvor hun før slap) Men det var denne her blege damen, som du stod og tænkte på. (frejdig) Just netop på hende. Da jeg ikke længer havde brug for hende. Og da hun desuden rejste fra mig, forsvandt sådan uden videre Så tog du imod mig som en slags nødskil- ling kanske? 87. (hensynsløsere) Noget sådant, oprigtig talt, lille Maja. Jeg havde da i et år eller halvandet gået der ensom og grublende, og lagt den sidste den aller sidste hånd på mit værk. «Opstandelsens dag» gik ud over verden og bragte mig ry og al anden herlighed forresten. (varmere) Men jeg elskede ikke mit eget værk længer. Menneskenes blomster og virak kunde gerne jaget mig kvalmende og fortvilet ind i de tyk- 51

52 keste skoge. (sér på hende) Du, som jo er tankelæser, kan du gætte, hvad der så faldt mig ind? (henkastende) Ja det faldt dig ind at lave portrætbyster af herrer og damer. 88. (nikker) Efter bestilling, ja. Med dyrefjæs bag maskerne. Det fik de gratis; på købet, forstår du. (smilende) Men det var nu ikke egentlig det, jeg nærmest mente. Hvad da? (atter alvorlig) Det var det, at hele dette her med kunstnerkald og med kunstnergerning og sligt noget, det begyndte at forekomme mig som noget så tomt og hult og intetsigende igrunden. Hvad vilde du da sætte i stedet? Livet, Maja. Livet? Ja er da ikke livet i solskin og skønhed noget 23. ganske anderledes værdifuldt en det, at gå her til sine dages ende i et råt, fugtigt hul og mase sig dødsens træt med lérklumper og stenblokke? 89. (med et lidet suk) Jo, det har rigtignok jeg altid syntes. Og så var jeg jo ble t rig nok til at leve i overflod og i ørkesløst dirrende sollys. Kunde la bygge for mig 52

53 både villaen ved Taunitzer See og palæet i hovedstaden. Og alt det øvrige for resten. {M} (slår ind i hans tone) Og så til syvende og sidst havde du råd til at forskaffe dig mig også. Og gav mig lov til at bruge af alle dine skatte. (spøger bortledende) Loved jeg dig ikke at ta dig med mig op på et højt berg og vise dig al verdens herlighed? (med et sagtmodigt udtryk) 90. Du har ta et m kanske ta et mig med dig op på et nok så højt berg, Rubek, men du har ikke vist mig al verdens herlighed. (lér irriteret) Hvor du er ufornøjelig, Maja! Så rent ufornøjelig! (udbryder hæftigt) Men véd du, hvad det mest fortvilede er? Kan du ane det? (i stille trods) Ja det er vel det, at du gik hen og tog mig med dig for hele livet. Jeg vilde ikke udtrykke mig med så hjerteløse ord. Men meningen er visst lige så hjerteløs. Du har ikke noget rigtig klart begreb om hvorledes en kunstnernatur sér ud indvendig. H (smiler og ryster på hodet) Herregud, jeg har ikke engang begreb om, hvorledes jeg selv sér ud indvendig. 91. (vedbliver uforstyrret) 53

54 Jeg lever så ilsomt, Maja. Vi lever så, vi kunstnere. Jeg for min part har gennemlevet et helt livsløb i de få år vi to har kendt hinanden. Jeg er kommet til at sé at det slet ikke ligger for mig at søge lykken i ørkesløs nydelse. Livet ligger ikke sådan til rette for mig og mine lige. Jeg må bli ved at virke, skabe værk på værk, lige indtil min sidste dag. (med overvindelse) Derfor er det at jeg ikke længer kan komme ud af det med dig, Maja. Ikke læ{...}nger med dig alene. (rolig) Vil det med rene, simple ord sige at du er ble t ked af mig? 92. (bruser ud) Ja det vil det sige! Jeg er ble t ked, uudholdelig ked og træt af og slap af samlivet med dig! Nu véd du det. (fatter sig) Det er stygge, hårde ord, jeg siger dig. Jeg føler det så godt selv. Og du har ingenting forskyldt i det stykke; det erkender jeg villigt. Det er ene og alene mig, som nu igen har undergået en omvæltning (halvt hen for sig) en opvågnen til mit egentlige liv. (folder uvilkårlig hænderne) Men hvorfor i al verden kan vi så ikke gå fra hin{d}anden da? (sér forbauset på hende) Kunde du ville det? (rykker på skuldren) Jah, hvis der ikke er andet for, så 24. (ivrig) Men der er andet for. Der er en udvej

55 (løfter pegefingeren) Nu tænker du på den blege damen igen! Ja, ærligt talt, så må jeg uafladelig tænke på hende. Lige siden jeg traf hende påny. (et skridt nærmere) For nu vil jeg betro dig noget, Maja. Nå? (banker sig på brystet) Her inde, sér du, her har jeg et bitte lidet dirkefrit skrin. Og i det skrinet ligger alle mine billedsyner forvaret. Men da hun rejste så sporløst væk, så gik skrinet i baglås. Og hun havde nøglen, og den tog hun med sig. Du, lille Maja, du havde ingen nøgle, du. Derfor ligger det altsammen ubrugt derinde. Og årene går! Ikke muligt 94. for mig at komme til skatten. (kæmper med et underfundigt smil) Så få hende til at lukke op for dig igen (uforstående) Maja? for nu er hun her jo. Og det er vel sagtens for dette skrinets skyld at hun er kommet. Ikke med et ord har jeg rørt ved de ting for hende! (sér uskyldig på ham) Men snille Rubek, er det da værdt at gøre al den opstyr og alle disse her ophævelser for noget, som er en så ganske ligefrem sag? Synes du at dette her er så ganske ligefrem? Ja det synes jeg da rigtignok. Slut du dig

Henrik Ibsen. Når vi døde vågner

Henrik Ibsen. Når vi døde vågner Når vi døde vågner DE OPTRÆDENDE PERSONER PROFESSOR ARNOLD RUBEK, billedhugger. FRU MAJA RUBEK, hans hustru. INSPEKTØREN ved badet. GODSEJER ULFHEJM. EN REJSENDE DAME. EN DIAKONISSE. TJENERE, BADEGÆSTER

Læs mere

Når vi døde vågner. London-utgave

Når vi døde vågner. London-utgave Når vi døde vågner 1899 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Gry Berg, Helene Grønlien 1 Omtrent samtidig med de to originaludgaver (den norske og den tyske) udkommer

Læs mere

Når vi døde vågner. Hovedtekst, 1. utg.

Når vi døde vågner. Hovedtekst, 1. utg. Når vi døde vågner 1899 Henrik Ibsens skrifter Historisk-kritisk utgave, elektronisk versjon Edering Christian Janss (ansv.), Stine Brenna Taugbøl, Ellen Nessheim Wiger Kollasjonering og koding Oliver

Læs mere

Når vi døde vågner. NBO Ms a

Når vi døde vågner. NBO Ms a Når vi døde vågner NBO Ms 4 1119a 1899 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Henninge Margrethe Solberg 1 1 Notitser og udkast. Første akt foregår om

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT Kasper og Nikoline an original screenplay by Lille Næstved FINAL DRAFT (555) 555-5555 MyEmail@emailaddress.com Kasper og Nikoline SCENE 1: (INT)(VENTEVÆRELSE/SKOLEGANGEN)

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Drenge spiller kugler

Drenge spiller kugler Drenge spiller kugler Henning Ipsen I parken er der en sti, som er ganske plan og fast, lige så jævn som en tennisbane. Den fandt drengene en dag ganske tilfældigt, og med deres sikre, hurtige drengeøjne

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Teksten i bokselskap.no følger førsteutgaven fra 1890 og er. basert på xml-fil mottatt fra Henrik Ibsens skrifter, UiO.

Teksten i bokselskap.no følger førsteutgaven fra 1890 og er. basert på xml-fil mottatt fra Henrik Ibsens skrifter, UiO. Henrik Ibsens skrifter/bokselskap.no 2012 Henrik Ibsen: Hedda Gabler Teksten i bokselskap.no følger førsteutgaven fra 1890 og er basert på xml-fil mottatt fra Henrik Ibsens skrifter, UiO. Teksten er transkribert

Læs mere

Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter. Henrik Ibsen

Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter. Henrik Ibsen Henrik Ibsen Når vi døde vågner En dramatisk epilog i tre akter H e n r i k I b s e n s s k r i f t e r, U n i v e r s i t e t e t i O s l o I b s e n. n e t 2 0 0 5 Denne utgaven baserer seg på Henrik

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

En lille tur. Helle Helle, 2000 (5,4 ns)

En lille tur. Helle Helle, 2000 (5,4 ns) En lille tur Helle Helle, 2000 (5,4 ns) Det er sommer, og min mor har lavet en aftale med mig. Vi skal mødes på banegården i min frokostpause, hun 5 ankommer med en rutebil lidt over tolv og skal først

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter.

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter. Forbudt kærlighed Manuskript 2. gennemskrivning 1 EXT - BÆNKEN. Yasmin og Oliver griner og er lykkelige Forårsaften Kl. 17:49, i en park med buske og træer i baggrunden Yasmin og Oliver sidder og holder

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

ÆNDREDE PLANER KAPITEL 2

ÆNDREDE PLANER KAPITEL 2 KAPITEL 2 ÆNDREDE PLANER Åh nej, mor. Mirja lægger hovedet på skrå. Ikke i dag. Kan det ikke bare blive i morgen? Søde Mirja. Mor sukker og tørrer sig over panden. Heller ikke det får de dybe rynker til

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Sangene fra Eventyrteatrets musical Julekortet

Sangene fra Eventyrteatrets musical Julekortet Sangene fra Eventyrteatrets musical Julekortet Tekst: Bo Skødebjerg Musik: Christian Dahlberg SANG 1 - NISSEPOSTEN 1.0 Normann: Du prøver at få svar Men er kun til nar Hvo den ku du tro på den? At julekort

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Når vi døde vågner. [Folkeutgave]

Når vi døde vågner. [Folkeutgave] Når vi døde vågner 1902 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Gry Berg, Jens-Morten Hanssen, Ingunn Indrebø Ims, Henninge Margrethe Solberg 1 NÅR VI DØDE VÅGNER EN DRAMATISK

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

En kort fortælling om en dag i zoologisk have

En kort fortælling om en dag i zoologisk have Navn og klasse: En kort fortælling om en dag i zoologisk have Kira Glistrup 2019 Dansktip.dk 2019 Husk at indberette dette ark til Copydan, hvis du er Copydan-skole. 1 Inden du læser Du skal nu læse en

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere