Ansøgning fra Djurs Bioenergi om kommunegarantistillelse for optagelse af lån i Kommunekredit til biogasanlæg ved Andi.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgning fra Djurs Bioenergi om kommunegarantistillelse for optagelse af lån i Kommunekredit til biogasanlæg ved Andi."

Transkript

1 Ti byrådet i Syddjurs Kommune Att.: direktør Poul Møller D. 28. januar 2011 Ansøgning fra Djurs Bioenergi om kommunegarantistillelse for optagelse af lån i Kommunekredit til biogasanlæg ved Andi. Indledning I henhold til Bekendtgørelse 1372 af om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 2 stk. 1 pkt. 4. ansøger Djurs Bioenergi hermed om kommunal lånegaranti i forbindelse med etablering af et biogasfællesanlæg ved Andi. Beliggenheden er som vist på nedenstående tegning. Anlægget vil få adresse på ny vej og udkørsel primært til Randesrvej og sekundært til Andivej. Via decentrale kraftvarmemotorer opstillet i Hornslet vil anlægget blive varmeleverandør til det offentlige varmeforsyningssystem via Hornslet Fjernvarme. Den planlagte placering af biogasanlægget Projektet er p.t. ved at blive vurderet i forhold til de plan- og miljømæssige forhold (VVMredegørelse). Desuden er lokalplanforslag og miljøgodkendelse under udarbejdelse. Der er ansøgt om anlægsstøtte ved FødevareErhverv og den indsendte ansøgning er p.t. under behandling. Nærværende ansøgning er justeret i forhold til biomasser, priser etc, er konkret og erstatter således en tidligere ansøgning 8. januar 2010, som var en foreløbig ansøgning om kommunens principielle stillingtagen til en kommunal garantistillelse. 1

2 Det skal bemærkes at såfremt projektet ikke realiseres, vil det naturligvis ikke være relevant med en kommunal garanti for låntagning i Kommunekredit. Projektformål Projektets formål er primært: at sikre mulighed for etablering af et rentabelt biogasanlæg for derigennem at fremtidssikre husdyrproduktionen for andelshaverne på en miljømæssigt forsvarlig måde Dette formål er fuldt i overensstemmelse med de nationale energimæssige målsætninger udtrykt i den såkaldte grøn-vækst-plan, både i forhold til ambitionen om biogasudrådning af 50 % af husdyrgødningen og i forhold til den betragtelige CO 2 - fortrængning, der følger af anvendelsen af biogas til kraft/varmeproduktion. På samme vis er projektet i tråd med SydDjurs kommunes ambitioner som klimakommune. Djurs Bioenergi ønsker at gennemføre projektet for at øge udnyttelsen af næringsstoffer i husdyrgødning, lette omfordeling af næringsstoffer og derved mindske miljøbelastningen fra samme. Der vil være fokus på at etablere et fleksibelt anlæg med optimale driftsforhold og med effektiv reduktion af eventuelle lugtmæssige gener. Samtlige anlægsinvesteringer er nødvendige for at kunne opnå en effektiv og stabil produktion, som kan give en positiv driftsøkonomi. Det samlede projekt omfatter: Biogasanlæg, ca t/år (lastbiltransporter ind og ud pr. arbejdsdag ca. 30) Omlægning af Andivej, ca. 700 m Biogasledning, ca. 9 km Motorhus og motor, ca. 6,6 MW indfyret effekt Biomasse til anlægget og gasproduktion Biomasseanvendelse og sikkerhed for leverancer Anlægget tilføres gylle, fast møg/dybstrøelse, fiber fra gårdsepareret gylle og energiafgrøder. I alt ca t pr. år, eller knap 500 t/dag. Biomasse t/år Kvæggylle Svinegylle Minkgylle Dybstrøelse Energiafgrøder Gyllefibre (= t gylle) I alt

3 Der er ikke p.t. skrevet kontrakt med leverandørerne, men dette er dog for nuværende under forberedelse. Djurs Bioenergi har efterhånden en 7 årig historie og oprindeligt var der ca. 200 husdyrbrug tilknyttet projektet. Det lange projektforløb har fået en del til at falde fra. I dag er medlemsskaren reduceret til ca. 60 fordelt over hele Djursland. Omkring 25 af disse findes inden for en radius af 10 km omkring anlægget, og disse vil kunne levere omkring 75 % af ovenstående gødningsmængder (dog excl. fiber). Det skønnes, at det reelle potentiale i området er ca. 3 gange så stort, og det forventes, at en række producenter vil vende tilbage, når projektet endeligt bliver en realitet. Alle medlemmer er gentagne gange på generalforsamlinger blevet præsenteret for leveringsbetingelserne og har gentagne gange udtrykt accept af disse. Der forventes derfor ingen problemer mht. at kunne få gødning nok. Mht. gødningsfibre er det selskabets hensigt at etablere mobilt seperationsudstyr til separation af gylle hos udvalgte leverandører, hvilket forventes fortrinsvis at blive sobesætninger. Energiafgrøder indkøbes, fortrinsvis hos leverandørerne af gødning, til en pris, der giver landmanden et dækningsbidrag svarende til vinterhvede, dvs. markedspris. Der vil kunne tilbydes langtidskontrakter, hvilket forventes at blive attraktivt for såvel landmanden som anlægget, idet der således vil kunne opnås en stabil og kendt indtjening over en årrække. Det skal bemærkes, at forholdet mellem de anvendte biomasser indenfor visse grænser vil kunne varieres med det formål at forbedre økonomien. F.eks. vil udskiftning af 5000 m 3 svinegylle med 5000 t energiafgrøder under de anvendte økonomiske betingelser (bilag 1) kunne forbedre økonomien med ca kr./år. Gasproduktion og følsomhed på produktionen I alt forventes årligt produceret ca. 10,2 mio. m 3 biogas svarende til ca MWh. (forventet metanindhold 60 % ~ brændværdi 6 kwh/m 3. I bilag 1 er anvendt en brændværdi på 6,5 kwh, hvilket således svarer til ca. 9,5 mio. m 3 biogas). I budgetberegningerne er anvendt gasudbytter, som de almindeligvis anvendes i planlægningsmæssige sammenhænge. Udbytterne varierer bl.a. efter indholdet af organisk tørstof. Mht. gylle drejer det sig således om at leverandørerne leverer så god en vare som muligt. Der vil i den sammenhæng givetvis blive tale om en vis indkøring, således at unødigt vandspild undgås i staldene. En af de væsentligste økonomiske parametre for projektøkonomien er gasproduktionen. Men fleksibiliteten i anvendelse af biomasse medfører, at et mindre udbytte end forventet f.eks. vil kunne hentes ind ved en anden sammensætning. F.eks. kan et evt. 10 % mindre gasudbytte opvejes ved at anvende ca. 15 % flere energiafgrøder end forudsat. Anlægget vil kunne håndtere denne øgede mængde. Energiproduktion Den producerede biogas anvendes til produktion af kraftvarme. På biogasanlægget etableres en motor dimensioneret til produktion af den nødvendige mængde procesvarme. El-produktion her- 3

4 fra sælges til nettet. Den resterende biogasmængde sendes til Hornslet og anvendes til produktion af kraftvarme her. El sælges til nettet og overskudsvarme til Hornslet Fjernvarme til en pris svarende ca. til produktionsprisen for halmvarme (P.t. 200 kr./mwh). Prisen reguleres efter pristallet. Økonomisk tegner el-salget sig for ca. 75 % af selskabets indtægter. P.t. er el-afregningen ca. 78,1 øre/kwh. Det er klart, at en (forventet) forøgelse af afregningen væsentligt vil forbedre selskabets økonomi. Varmesalget giver ca. 20 % af indtægterne og gødningsbehandlingsgebyrer for de sidste 5 % (se bilag 1). Varmeproduktion (til salg Hornslet) Ca MWh El produktion (værk og Hornslet) Ca MWh Projektet vil bidrage med en reduktion af emissionen af drivhusgasser med ca t CO 2 - ækvivalenter pr. år (CO 2, metan, lattergas). Udbud og budgetramme for anlægsinvesteringer Anlægget har været i udbud (marts 2010) og opgaven med etableringen vil tilfalde Xergi A/S. En kontrakt er endnu ikke underskrevet, da dette ikke må ske inden ansøgningen om anlægsstøtte ved FødevareErhverv er endeligt behandlet. Udbuddet har omfattet et fuldt funktionsdygtigt biogasanlæg, en gasledning til Hornslet, 2 decentrale gasmotorer samt en ny omfartsvej plus diverse tilpasninger (I alt 68,3 mio. kr., ca. 76 % af den totale investering). Tilbuddet vil skulle reguleres for evt. prisændringer på materialer og leverancer i tidsrummet frem til underskrevet ordre. Til disse poster er tillagt udgiftsposter som ikke har været i udbud, men for hvilke der har været indhentet særskilte budgetpriser samt anvendt erfaringspriser. Det drejer sig om investeringer til ekstra lagertanke, investeringer på de tilknyttede landbrug, grundkøb, indkøb af mobil decanter, projekt og tilsyn, uforudset etc., (i alt ca. 21,4 mio. kr., ca. 24 % af totalinvestering) (se bilag 1). Det samlede budget for projektet er dermed 89,7 mio. kroner. Hvilket medfører at nærværende ansøgning omfatter et beløb på ca. 59,444 mio. kr. for hvilket der hermed søges om en kommunal lånegaranti, således at lånet vil kunne optages i KommuneKredit. Finansiering og ansøgningsbeløb Ifølge Grøn-vækst var der fra statslige myndighedernes side lagt op til en finansiering af biogasanlæg efter fordelingen 20:20:60 (tilskud fra staten: egenfinansiering : Kommunalt garanteret lån). Nærværende projekt er p.t. til behandling mht. anlægstilskud og en afgørelse forventes senere på foråret (bl.a. når det vides om der opnås kommunalt tilskud). Tilskudsreglerne har dog medført at den forventede fordeling ikke vil kunne realiseres, idet en række væsentlige projektelementer ikke vil kunne opnå tilskud (bl.a. ny vej, anlæg på gårde, grund, decentrale lagre, gasledning, decentrale gasmotorer). Nedenstående fordeling er således fremkommet efter forventningen om støtteprocent samt fastholdelse af egenfinansieringsandelen. Statstilskud Egenfinansiering landmænd 13,7 %(12,302 mio. kr.) 20,0 %(17,936 mio. kr.) 4

5 Kommunalt garanteret lån I alt 66,3 %(59,444 mio. kr.) 100,0 %(89,682 mio. kr.) I alt ansøges hermed på den baggrund om kommunal garantistillelse for optagelse af et lån i KommuneKredit på: 59,444 mio. kr. Skriver: Fem-ti-ni-millioner-fire-hundrede-og-fire-fyrre-tusinde-kroner. Øvrige forhold og økonomisk sikkerhed Budgetprognosen viser, at det er muligt at opnå en rentabel drift, der giver plads til afskrivning af de beregnede investeringer og med en resulterende økonomisk positiv balance. I forhold til sikkerheden for en kommunal garantistillelse og risikoen, hvis selskabsøkonomien under driften skulle vise sig ikke at kunne holde kan det nævnes - ud over den tidligere nævnte muligheder for ændret biomassesammensætning -, at der til styring af selskabsøkonomien findes et par økonomiske parametre, der kan ændres/justeres om nødvendigt: Robust økonomi Selskabsøkonomien (bilag 1) viser under de givne forudsætninger et årligt overskud på ca. 2 mio. kr. Det betyder, at økonomien f.eks. kan tåle et mindre gasudbytte på ca. 8 % uden at blive negativ, hvis alt andet holder. Forrentning af egenkapital I beregningsforudsætningerne er regnet med en forrentning af egenkapitalen med 7 %. I tilfælde af dårlig økonomi vil denne forrentning være det første der justeres på. Forrentes egenkapitalen ikke giver det en årlig forbedring af driftsøkonomien på ca. 1,3 mio. kr. Behandlingsafgift P.t. regnes med en behandlingsafgift på 5 kr./t gylle og dybstrøelse. I tilfælde af dårlig økonomi vil denne parameter være det næste der kan justeres på. En fordobling til 10 kr./t vil forbedre økonomien med ca. 0,7 mio. kr./år Nedsættelse af afgrødepris P.t. regnes med en afgrødepris på 250 kr./t ensilage. Nedsættes prisen til 225 kr./t vil det forbedre økonomien med ca. 0,8 mio. kr./år. Dette vil dog givetvis kun være muligt så længe prisen stadig er konkurrencedygtig med dyrkning af vinterhvede Herudover skønnes der at være en lang række muligheder for at forbedre driftsøkonomien gennem besparelser på energiforbrug etc. Konklusion Ved at gennemføre det beskrevne projekt opnås: En effektiv energiproduktion på grundlag af landbrugets egen produktion af biomasse og dermed en miljøbæredygtig energileverance Minimale lugtgener qua installation af lugtneutraliseringsfilter Et biogasanlæg med en rentabel drift og en sund driftsøkonomi Tidsramme 5

6 Der er som nævnt søgt anlægsstøtte hos FødevareErhverv. Denne forventes afgjort i foråret Bevilliges tilskud er det et krav, at projektet skal være igangsat senest 1 år efter, dvs. myndighedsarbejdet skal da være afsluttet således at byggeriet kan gå i gang, forventeligt omkring marts-maj Byggeriet varer ca. 1 år, hvorefter der vil være en indkøringsperiode på 3-4 måneder inden anlægget forventes i fuld drift. Tidsrammen afhænger således meget af myndighedsbehandlingen det næste års tid. Med venlig hilsen Djurs Bioenergi Formand Lars Jakobsen Tlf.: Se også følgende i vedlagte bilag: Proces på anlægget. Lugtmæssige forhold. Selskabsøkonomi. Beregningsgrundlag. Priser. Balancebudget. 6

7 Bilag 1 1. Proces på anlægget kort beskrevet Gylle tilføres anlægget i lukkede tankfiler. Ensilage og separeret fiber tilføres med overdækkede containere Biomasser aflæsses i fortank i lukket modtagehal Biomasserne blandes i fortank og pumpes herfra via macerator (neddeling) til reaktortank, idet ensilage evt. tilføres via doserings-mixer og øvrige biomasser pumpes til Fra reaktorerne pumpes produktet til kombinerede gas/efterlagertanke, Gassen ledes herfra til gasmotoren på anlægget eller pumpes via gasledning til motor opstillet i motor-hus i Hornslet Det afgassede produkt læsses på tankbil i modtagehal og returneres til de tilsluttede landbrug Pålæsningen sker ved at suge/pumpe biomassen fra efterlagertanken til tankbilen Biogassen omsættes dels i motorgeneratoranlæg på anlægget (svarende til procesvarmebehov), og dels på motorgeneratoranlæg placeret i Hornslet, hvor overskudsvarme sælges. Samlet elsalg: ca MWh Samlet varmesalg: ca MWh Samlet energibalance: Brutto energiproduktion Samlet energiforbrug incl. transport MWh MWh 2. Lugtmæssige forhold Der udarbejdes en strategi for bekæmpelse af lugt Der anvendes desuden udelukkende landbrugsbaserede biomasser og ikke organisk industriaffald, som kan give særlige lugtmæssige problemer Aflæsning og pålæsning af gylle og andre biomasser foregår i lukkede bygninger under effektiv ventilation. Desuden ventileres alle tanke og andre lokaliteter, hvor der kan emittere lugt konstant med styring af ventilationsmængde efter aktivitetsgrad Udsugning fra bygninger og tanke renses i et biofilter og afkast herfra afledes via skorsten Anlægget er udbudt med krav om at lugt under normal drift ikke må overstige 5 LE hos nærmeste nabo og 10 LE i skel, hvilket er en skærpelse af anbefalingen i Vejledning nr om begrænsning af lugtgener fra virksomheder Der afgives i øvrigt begrænsede lugtemissioner. Der kan dog forekomme lugtemission under driftsforstyrrelser og undtagelsesvise udslip fra sikkerhedsventiler på lagertanke. Der forventes kun meget lille emission fra disse, da der sjældent er overtryk i lagertankene Sikkerhedsventiler på reaktorer og gaslagertank Reaktorerne er forsynet med tryk-vacuumventiler. Evt. gasudslip fra reaktorer afledes over tag på tanke. Der sker kun udslip i forbindelse med uregelmæssigheder på driften i form af stop af motorer Kun i tilfælde af samtidigt driftsstop på gasmotor og gasfyr vil der undtagelsesvist kunne forekomme biogasudslip 7

8 Bilag 2 Selskabsøkonomi Vejledning til selskabsøkonomiske beregninger. Regnearket er udviklet til at beregne selskabsøkonomien i biogasanlæg. En lang række variable kan i den forbindelse ændres, afhængigt af det konkrete projekt. I forbindelse med projektudviklingen startes typisk på skitseprojektniveau, hvor de fleste værdier er skønnede/erfaringsværdier. Efterhånden som projektet skrider frem fastlægges flere og flere parametre endegyldigt fast efter f.eks. afholdelse af udbud. For nærværende projekt har ca. 75 % af den budgetterede investering været i udbud og er således sikker. Resten er baseret på erfaringspriser. Af skema 1 fremgår den samlede investering på forskellige poster. Det fremgår hvor stor en procentdel der forventes givet i statsligt tilskud. Posten diverse omfatter finansieringsomkostninger, udgifter til opstartsenergi, nettilslutning etc. Posten projekt/tilsyn omfatter udgifter til projektleder, ingeniører, arkitekter, landskabsarkitekter, tilsyn under byggeri m.v. Flere af disse udgiftsposter er kun kendt som erfaringsomkostninger på nuværende tidspunkt. Begge poster skønnes derfor at være med fornuftig sikkerhedsmargen. Projekt og tilsyn skønnes endda at være særdeles rummelig, idet hovedparten af projekteringsomkostningen ligger i tilbudsprisen (biogasanlæg, gasledning, vej og motorgeneratoranlæg). Til højre for investeringen ses tidshorisonten og hvordan restfinansieringen forventes finansieret. I dette tilfælde forventes 75 % af resten finansieret via kommunalt garanterede lån. Resten via egenfinansiering (andelshaverne). Egenfinansieringen forrentes. Økonomien er beregnet i nutidskroner. Der er indregnet en inflation på 2 %. Af tabellen nederst fremgår forventede anvendte biomasser (med næringsstofindhold) samt forventede biogasudbytter. Der er indregnet et ekstra gasudbytte idet anlægget indeholder et meget stort efterafgasnings/lagertankanlæg, der næsten fordobler den hydrauliske opholdstid. Skema 2 indeholder oplysninger om driftsomkostninger. Mange er angivet af anlægsleverandøren i forbindelse med tilbuddet. En væsentlig post er vedligehold af anlæg, som er sat til 1½ % af investeringen. Posten omfatter også reinvesteringer, således at anlægget også efter år 10 vil være fuldt funktionsdygtigt. Transportomkostninger er anført efter erfaringsomkostninger med en passende margen (eksempel: gylletransport er angivet til 22 kr./t. Lemvig biogasanlæg har en omkostning på ca. 17 kr./t forskellen udgør omkring kr./år). Nederst på siden fremgår indtægterne ved el- og varmesalg. Indtægten fra el-salg er reguleret med 60 % af inflationen. Desuden fremgår indtægterne i form af behandlingsgebyr for gylle, dybstrøelse og separeret fiber. Der er ikke indregnet en indtægt på salg af overskydende (fra fiber, dybstrøelse og energiafgrøder) gylle, men en indtægt svarende til transportomkostningen vil indbringe ca kr./årligt. Skema 3 viser det økonomiske resultat år for år i nutidskroner. Øverst udgifter dernæst årlige indtægter, og endelig det årlige resultat. Det fremgår, at resultatet i år 1 påvirkes negativt af indregnede byggerenter. Fra en selskabsøkonomisk betragtning er det resultatet efter år 10, der er interessant, dvs. saldo ultimo Et gennemsnit pr. år fås således ved at dividere resultatet med 10. Af skemaet fremgår desuden det akkumulerede overskud uden kapitaludgifter samt den simple tilbagebetalingstid. 8

9 9

10 10

11 11

12 Forventet placering af biogasanlæg ved Andivej 43, Mørke Angivelse af biogasanlæggets forventede placering, Andivej 43, 8544 Mørke. 12

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt Norddjurs Kommune Att.: Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard, Norddjurs Kommune Dato. 2.7.2012 Hermed fremsendes som aftalt ansøgning om kommunalgarantistillelse til etablering af biogasanlæg

Læs mere

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt Til: Att.: Norddjurs Kommune Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard, Norddjurs Kommune Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Grenå Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning 7. januar 2011 Lars Baadstorp Lars.Baadstorp@PlanAction.dk Faaborg-Midtfyn kommune Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Generalforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011

Generalforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011 Generalforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011 1. Valg af stemmetællere og dirigent. 2. Bestyrelsens beretning v/ formand Lars Jakobsen. 3. Godkendelse af bestyrelsens beretning. 4. Godkendelse

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere

Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Lime. Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til projektet i Kommunekredit

Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Lime. Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til projektet i Kommunekredit Syddjurs Kommune Att.: Borgmester Kirstine Bille, Syddjurs Kommune Dato. 22.11.2012 1. Indledning Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Lime Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til projektet

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt Grenaa d. 21. maj 2015 Til: Att.: Norddjurs Kommune Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, Norddjurs Kommune Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Grenå Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån

Læs mere

Bilag 1: Tegningsmateriale

Bilag 1: Tegningsmateriale Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

M. Projektbeskrivelse

M. Projektbeskrivelse M. Projektbeskrivelse 1. Oplysning om ansøger Djurs Bioenergi Amba er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) etableret i 2003, hvor andelshaverne er husdyrproducenter på Djursland. Oprindelig

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. 2. Foreløbig sammenfatning

NOTAT. 1. Indledning. 2. Foreløbig sammenfatning NOTAT Projekt Djurs Bioenergi Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. - Dato 2011-02-09 Til Morten Hundahl Fra Flemming E. Jørgensen Kopi til - 1. Indledning Rambøll er af Syddjurs Kommune blevet bedt om at vurdere

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Bigadan Biogas Teknologi

Bigadan Biogas Teknologi Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 254 Offentligt Bigadan Biogas Teknologi WWW.BIGADAN.DK 1 Bigadan A/S Selskabsstruktur Bigadan Deutschland GmbH 100 % Bigadan Spain S.L.U.

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar.

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar. NOTAT Projekt Fjernvarme Fyn - Projektforslag Faaborg-Midtfyn Kunde Fjernvarme Fyn Notat nr. 2 Dato 2013-10-11 Til Faaborg-Midtfyn Kommune Fra Søren Vesterby Knudsen Kopi til Peer Andersen, Fjernvarme

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars

Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge 14. januar 2010 Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Vedlagt fremsendes notat

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Sammenligning af forskellige forslag/leverandørtilbud fra biogasfirmaer i Tyskland Udført af:

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015 Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015 Beretning til Generalforsamling varmeåret 2014/15 1. Valg af dirigent ** Kurt Johansen blev valgt 2. Beretning til generalforsamling - varmeåret 2014/15 Afslutning af varmeår

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig

Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. (+45) 96 82 04 00 Fax (+45) 98 39 24 98 E-mail: planenergi@planenergi.dk Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig Hovedrapport Juni 2009 F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

ØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat

ØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat ØKO MINIBIOGAS ANLÆG Notat AF SØREN GUSTAV RASMUSSEN AGROTECH DECEMBER 2013 INDHOLD 1. Baggrund for projektet... 3 2. biomasse grundlag... 3 Husdyrgødning... 3 Gylle/vandmængde... 4 Energiafgrøder... 4

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme Kværndrup Fjernvarme AmbA Kalkule solvarme 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forudsætninger og kommentarer til kalkule for solvarme 3 Forudsætninger og kommentarer til budgettet for 2013-14 5

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006 Hvalpsund Kraftvarmeværk rk Generalforsamling den 11. oktober 2006 Dagsorden Velkomst Valg af dirigent og stemmetællere Beretning for det forløbne regnskabsår Formandens beretning Bestyrelsens arbejde

Læs mere

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms. Forudsætninger til foreløbigt langtidsbudget januar 2015 Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

remtidens biogas med høj tørstof

remtidens biogas med høj tørstof en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen

Læs mere

Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005.

Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005. Generalforsamling Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005. Dagsorden ifølge vedtægterne. Valg af stemmetællere og dirigent. 1. Godkendelse af formandens beretning. 2. Godkendelse

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud

Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud Som supplement til den fremsendte ansøgning kan der knyttes oplysninger. Skolen er i god gænge med et godt samarbejde med UU-vejledningen

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011 Landbruget som energileverandør Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 12. december 2011 Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 1. Præsentation 2. Anvendelse af biogas lokalt 3. Erfaringer fra lignende projekter 4. Kan

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A.

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Beskrivelse af projekt Lemvig Biogas Organic, Pillevej 12, 7620 Lemvig Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Billede af det

Læs mere

INTRODUKTION TIL BIOGASANLÆG

INTRODUKTION TIL BIOGASANLÆG INTRODUKTION TIL BIOGASANLÆG HVORFOR SKAL DER ETABLERES BIOGASANLÆG I DANMARK? 2 HVAD ER FORDELE OG ULEMPER VED BIOGAS? 3 HVAD ER UDFORDRINGERNE I PLANLÆGNING AF ET BIOGASANLÆG? 6 HVAD ER ET FÆLLES BIOGASANLÆG

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Energibesparelsesprojekt Bæk/Fosgåden,VA-afd. 58

Energibesparelsesprojekt Bæk/Fosgåden,VA-afd. 58 Baggrund BO-VEST har taget initiativ til et udviklingsprojekt til belysning af mulighederne for at få gennemført og finansieret yderligere energisparetiltag, som normalt ikke er omfattet af en traditionel

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt Energi optimering Ved Teknisk chef Stig Tofteberg Baggrunden for ESCO Lokal Agenda 21 Handlingsplan 2009-2010 Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Danmark A/S Natur- og Erhvervsstyrelsen 39 mio. kr. Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a.

Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Danmark A/S Natur- og Erhvervsstyrelsen 39 mio. kr. Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Holsted er et projekt opstartet af landmandsforeningen Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Foreningen har siden 2008 arbejdet på planerne om et biogasanlæg og indgik i 2013 en aftale med Bionaturgas

Læs mere

Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal igennem en VVM-proces.

Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal igennem en VVM-proces. Teknik & Miljø Byggeri og Miljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Sjoerd og Martine Ydema Fårupvej 7 8840 Rødkærsbro byggeriogmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk (sendt til sjoerd.ydema@post.tele.dk)

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Teknisk risikovurdering

Teknisk risikovurdering Fax +45 9839 2498 Tønder Kommune Morten Hofmeister Nordjylland Att.: Lene Heissel og Henrik Hansen Tlf. +45 9682 0400 Skørping 11. maj 2015 Mobil +45 2234 4703 mh@planenergi.dk Teknisk risikovurdering

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i 2018... 4 Fælles anlæg etableres i 2025...

Læs mere

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3. Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6 Projektansøgning for Udnyttelse af overskudsvarme fra Agri Norcold Side 1 af 6 Padborg Fjernvarme Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg Udgivelsesdato

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere