Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014"

Transkript

1 Matematik A Studentereksamen Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet stx141-matn/a Mandag den 5. maj 2014

2 Forberedelsesmateriale til stx A net MATEMATIK Der skal afsættes 6 timer af holdets sædvanlige uddannelsestid til, at eleverne kan arbejde med forberedelsesmaterialet forud for den skriftlige prøve. 3-5 spørgsmål i delprøve 2 af den skriftlige prøve tager udgangspunkt i det materiale, der findes i dette oplæg. De øvrige spørgsmål omhandler emner fra kernestoffet. Oplægget indeholder teori, eksempler og øvelser i tilknytning til et emne, der ligger umiddelbart i forlængelse af et kernestofemne. Resultaterne af arbejdet med dette forberedelsesmateriale bør medbringes til den skriftlige prøve. Alle hjælpemidler er tilladt, og det er tilladt at modtage vejledning. 1

3 Indhold Indledning... 3 Linjeelementer... 4 Koblede differentialligninger... 6 Anvendelser af koblede differentialligninger... 8 Lanchester s model... 8 Andenordens differentialligninger Anvendelser af andenordens differentialligninger Andenordens differentialligninger fortsat Anvendelser af andenordens differentialligninger fortsat Bilag Koblede differentialligninger og faseplot i Maple Koblede differentialligninger og faseplot i Geogebra Koblede differentialligninger og faseplot i NSpire

4 Indledning Dette forberedelsesmateriale tager udgangspunkt i førsteordens differentialligninger som y ay, y = b- ay og y = y( b- ay), som du forudsættes at være fortrolig med. I forberedelsesmaterialet er der både øvelser og opgaver. Øvelserne er tænkt som hjælp til forståelse af teorien, herunder beviser for nogle af sætningerne. Opgaverne er tænkt som forberedelse til de opgaver, der kommer til den skriftlige eksamen. I forberedelsesmaterialet anvendes 5 typer af farvede bokse. De grønne indeholder definitioner, de grå indeholder eksempler, de blå indeholder øvelser, de røde indeholder sætninger og de lilla indeholder opgaver. Bemærk, at der til eksamen vil blive stillet krav om at tegne faseplot for koblede differentialligninger. I bilagene ligger der vejledninger til, hvordan man anvender værktøjsprogrammerne Geogebra, NSpire og Maple til at tegne disse. 3

5 Linjeelementer Førsteordens differentialligningerne fra kernestoffet som y = ay, y = b- ay og y = y( b- ay) kan alle løses eksakt. Der findes også differentialligninger, der ikke kan løses eksakt. Du vil i det følgende møde eksempler på begge typer. Når differentialligninger ikke kan løses eksakt, anvendes derfor andre løsningsmetoder. Disse metoder bygger på, at en differentialligning giver information om tangenthældninger til løsningskurver. I differentialligningen dy 1 t y dt =- 2, er højre side en funktion af t og y. Kalder vi denne funktion s(, t y ), kan vi opskrive differentialligningen således dy s(, t y) dt = Hvis en løsningsfunktions graf herefter kaldet en løsningskurve går igennem punktet ( t0, y 0), så vil løsningskurvens tangent i punktet have hældningskoefficienten a = s( t0, y0). De tre størrelser tilsammen: t 0, y 0 og s( t 0, y 0 ) kaldes et linjeelement. Hermed menes, at vi har et punkt og et lille linjestykke gennem dette punkt med hældningskoefficienten a = s( t0, y0). Linjeelementet betegnes ( t0, y0; a ). Et plot af linjeelementer kaldes hældningsfeltet. På baggrund af disse linjeelementer kan man tabellægge en god tilnærmelse til den løsning, der begynder i et bestemt punkt. En sådan løsning kaldes en numerisk løsning. Vi illustrerer med et konkret eksempel, hvorledes linjeelementer kan hjælpe til at få overblik over løsningskurver til differentialligninger. Eksempel 1 Linjeelementer Vi vil som et konkret eksempel se på differentialligningen dy 1 t y dt =- 2 Vi kan udregne en række linjeelementer hørende til denne differentialligning ved at vælge punkter ( t0, y0) og indsætte disse i udtrykket på højresiden i differentialligningen. For punktet (2,6) får vi fx 1 a =- 26 =- 6 2 dvs. (2,6;- 6) er et linjeelement for differentialligningen. Vi kan på den måde udregne en 4

6 række linjeelementer inden for fx grafvinduet [- 10;10] [- 10;20]. Vi kan fx udregne tangenthældninger for alle punkter med heltallige koordinatsæt i dette vindue. Det er jo temmelig mange beregninger, men dette kan nemt automatiseres i fx et regneark. Det næste skridt bliver at tegne små tangentstykker svarende til alle disse beregninger og det er omstændeligt! Heldigvis har de fleste værktøjsprogrammer en indbygget facilitet til netop dette! Anvender vi denne får vi nedenstående plot, hvoraf vi tydeligt kan se konturerne af forskellige løsningskurver: Vælger vi nu fx begyndelsesværdien (2,6), får vi samtidig beskrevet lige netop den ene løsningskurve, som går gennem dette punkt. (2,6) Her er løsningskurven gennem (2,6) tegnet sammen med hældningsfeltet. De fleste værktøjsprogrammer kan også hente løsningskurven, og tegne denne uden det tilhørende hældningsfelt. I nogle programmer er begyndelsespunktet (svarende til begyndelsesværdien) dynamisk, så når man trækker i det, kan man se, hvordan løsningskurven ændrer sig, eller man kan indskrive flere begyndelsesværdier sammen med den enkelte differentialligning. Vi har her ikke løst differentialligningen eksakt, men vi har tegnet hældningsfeltet sammen med grafen for en numerisk løsning gennem punktet (2,6). 5

7 Opgave 1 Givet differentialligningen dy t y dt = 2 a) Bestem linjeelementet i punktet (3,2). b) Tegn hældningsfeltet i et passende grafvindue sammen med løsningskurven gennem punktet (3,2). Koblede differentialligninger For modeller med flere variable er der et indbyrdes afhængighedsforhold mellem de variable. Sådanne systemer beskrives ved en række sammenhørende differentialligninger. Man kan sammenligne et system af koblede differentialligninger med fx 2 ligninger med to ubekendte, hvor vi har brug for begge ligninger for at kunne bestemme de to ubekendte. Vi vil se på et system af to koblede differentialligninger du 2v dt = og dv 2 u dt =-. u og v er begge funktioner af t, men sammenkoblingen medfører, at vi ikke umiddelbart kan få tegnet løsningskurver for dem. I stedet vælger vi en anden strategi: Vi betragter u og v som variable og ligningerne som en beskrivelse af variabelsammenhængen mellem dem. Dvs. vi vælger at afsætte u som 1. koordinat og v som 2. koordinat (eller omvendt). Begyndelsesværdierne u (0) = 2 og v (0) = 1 giver os punktet (2,1) i (u,v)-koordinatsystemet som begyndelsesværdi for en grafisk fremstilling af variabelsammenhængen mellem u og v. Vi skifter hældningsfeltet ud med et retningsfelt, hvor hvert tangentstykke er erstattet af en vektor, der viser den retning, et punkt ( uv, ) bevæger sig, når t gennemløber tallinjen. 6

8 du du I punktet (2,1) er = 21 og =-22 =- 4. I retningsfeltet vil den pil, der sidder i ( uv, ) = (2,1) pege i dt dt æ 2 ö samme retning som vektoren ç 4, der derfor er retningsvektor for tangenten i punktet. ç- è ø Den grafiske fremstilling af sammenhængen mellem de to variable u og v kaldes et faseplot. Her har vi tegnet retningsfeltet for systemet af de koblede differentialligninger du 2v dt = og dv 2 u dt =- sammen med faseplottet gennem ( uv, ) = (2,1), der viser sammenhængen mellem u og v. Bemærk, at højresiden i de to differentialligninger ikke indeholder tidsparameteren t, hvilket er en forudsætning for, at det giver mening at tegne retningsfeltet og faseplottet. Hvis vi vil undersøge løsningen nøjere, kan vi oversætte systemet af de to koblede differentialligninger til én førsteordens differentialligning ved at anvende reglen om differentiation af sammensat funktion på funktionen vut ( ( )): dv dv du dv = giver at - 2u= 2v og dermed dv - = u. dt du dt du du v Der kan være problemer med definitionsmængden, men det vil føre for vidt at medtage dette her. Denne ligning kan vi så løse med begyndelsesbetingelsen ( uv, ) = (2,1) sædvanlig vis i et værktøjsprogram: ( v =- u v = u v) desolve and (2) 1,, v = 5-u u + v = 5 v. Differentialligningen løses på 7

9 Vi ser, at løsningen fremkommer på implicit form, dvs. at udtrykket indeholder de to variable, uden at v er isoleret. Nogle værktøjsprogrammer løser ligningen fuldt ud, sådan at v fremkommer som en funktion af u. Faseplottet er altså en del af en cirkel med centrum i (0,0) og radius 5. Opgave 2 Et system af koblede differentialligningen er givet ved du dv =-3 v og 3 u dt dt = a) Bestem væksthastighederne i punktet ( u(0), v (0)) = (1,1), dvs. bestem u (0) og v (0). b) Tegn retningsfeltet for systemet af koblede differentialligninger. c) Tegn et faseplot, der viser sammenhængen mellem u og v, med begyndelsesbetingelsen ( u(0), v (0)) = (1,1). Opgave 3 Forklar, hvordan retningsfeltet for systemet af koblede differentialligninger du dv =-k v og k u dt dt = ændrer sig for forskellige værdier af k. Brug evt. en skyder for k i dit værktøjsprogram. Opgave 4 Et system af koblede differentialligninger er givet ved du dv =- v og 3 u dt dt =. Tegn retningsfeltet sammen med et faseplot, når det oplyses, at u (0) = 65 og v (0) = 90. Anvendelser af koblede differentialligninger Lanchester s model I forbindelse med fx et kampvognsslag, hvor to styrker kæmper mod hinanden, kan antallet af hærenheder, u og v, som funktion af tiden t (målt i dage efter slagets start) modelleres ud fra Lanchester s model. Et eksempel på en sådan model kan være et sæt koblede differentialligninger som u () t =-a v() t v () t =-b u() t hvor a og b er positive konstanter, der angiver effektiviteten af henholdsvis hærenhederne u og v. Opgave 5 a) Antag hærstyrkerne ved slagets begyndelse er på u (0) = 200 og v (0) = 100 samt at a = 0,15 og b = 0,03. Udregn væksthastighederne u (0) og v (0), og giv et skøn over hærstyrkernes størrelse til tidspunkterne t = 1 og t = 2. 8

10 Eksempel 2 I en Lanchestermodel for et slag mellem to hære, kan udviklingen i antallet af hærenheder, u og v, som funktion af tiden t, beskrives ved følgende sæt af koblede differentialligninger u () t =-0,12 v() t v () t =-0,07 u() t, Begyndelsesbetingelserne er givet ved u (0) = 400 og v (0) = 700. Et retningsfelt i grafvinduet [ 0,500] [ 0,800] kan sammen med faseplottet med de angivne begyndelsesbetingelser se ud som: (400,700) Af faseplottet ses at punktet (400,700) repræsenterer slagets start, og herefter mister begge styrker hærenheder. Slaget ender med at u har 0 hærenheder, mens v har ca. 630 hærenheder. Det konkluderes altså, at hæren u taber, og alle kampvognene er ødelagt, og hæren v vinder med et tab på omkring 70 kampvogne. Opgave 6 Givet Lanchesters model med parametrene a og b u () t =-a v() t v () t =-b u() t Vi antager først, at a = 0,15 og b = 0,03. a) Tegn et faseplot for løsningen med begyndelsesbetingelserne u (0) = 120 og v (0) = 300. Forklar betydningen af faseplottet. b) Tegn et faseplot for løsningen med begyndelsesbetingelserne u (0) = 250 og v (0) = 600. Forklar betydningen af faseplottet. c) Tegn et faseplot for løsningen, hvor de to hærstyrker er lige store til at begynde med. Forklar betydningen af faseplottet. Antag nu, at a = 0,15 og b = 0,10. d) Tegn et faseplot for løsningen med forskellige begyndelsesbetingelser. Sammenlign med faseplottene, hvor a = 0,15 og b = 0,03. 9

11 Andenordens differentialligninger De systemer af koblede differentialligninger, vi har set på ovenfor, kan omskrives til andenordens differentialligninger, hvor kun u eller v indgår som ubekendt. Dermed kan en eksakt løsning bestemmes. Opgave 7 Vi ser igen på de to koblede differentialligninger u () t =-0,15 v() t v () t =-0,03 u() t hvor u og v betegner antallet af hærenheder, som funktion af tiden t (målt i dage efter slagets start). a) Differentier v () t =-0,15 u() t og vis, at den nye differentialligning kan skrives som v () t = 0,045 v(). t b) Differentier u ( t) =-0,03 v( t) og vis, at den nye differentialligning kan skrives som u () t = 0,045 u(). t c) Bestem u (0) og v (0), når begyndelsesbetingelserne er givet ved u (0) = 120 og v (0) = 300. d) Bestem de partikulære løsninger, u(t) og v(t), med de givne begyndelsesbetingelser i dit værktøjsprogram. e) Bestem antallet af hærenheder i de to hære efter 5 dage. Vi har nu fået omskrevet de koblede differentialligninger u ( t) =-a v( t) og v ( t) =-b u( t) til to andenordens differentialligninger u ( t) = k u( t) og v () t = k v() t, hvor konstanten k= a b er den samme i begge differentialligninger. Vi ser nu på et mere generelt system af koblede lineære differentialligninger: u () t = a u() t + b v() t + c v () t = d u() t + e v() t + f hvor a, b, c, d, e og f er konstanter, og u og v er funktioner af t, som i det følgende blot betegnes med u og v. Differentialligningerne omskrives nu efter følgende opskrift: - differentier første ligning - indsæt anden ligning i det fundne udtryk - isoler v i første ligning og indsæt også denne i samme udtryk Proceduren gentages, men nu ved først at differentiere den anden ligning. Herved når man frem til følgende to andenordens differentialligninger: 1. u -( a+ e) u + ( ae- bd) u= bf - ec 2. v -( a + e) v + ( ae- bd) v = dc - af 10

12 Øvelse 1 a) Omskriv følgende koblede system til andenordens differentialligninger: u = 0,5u+ v v =- 0, 75u+ 2,5v b) Udnyt begyndelsesbetingelserne u (0) = 1 og v (0) = 2 til at udregne begyndelsesbetingelserne for u og v. c) Løs ligningerne med begyndelsesbetingelserne fra b) i dit værktøjsprogram. Øvelsen er ikke et bevis for, at der er ækvivalens mellem koblede lineære differentialligninger og lineære andenordens differentialligninger. Men beviset følger den samme metode. I det følgende skal vi se på tre typer af anden ordens differentialligninger samt deres løsninger. De er alle lineære differentialligninger af anden orden, dvs. de kan skrives på formen y + f1() t y + f2() t y= g() t, hvor f 1, f 2 og g er givne funktioner af én variabel. Hvis gt () = 0kaldes differentialligningen homogen. Ellers siges ligningen at være inhomogen. Vi vil kun beskæftige os med lineære differentialligninger af anden orden, hvor funktionerne f 1 og f 2 er konstanter. Vi vil i dette afsnit koncentrere os om følgende typer af andenordens differentialligninger: y = g() t, hvor g er en kontinuert funktion i et interval I, y = a y, hvor a er en konstant, y + p y + q y= 0, hvor p og q er konstanter. y + p y + q y= k, hvor p, q og k er konstanter. For førsteordens differentialligninger går der højst én løsningskurve gennem et givet punkt, dvs. man skal blot kende et punkt på løsningskurven for at bestemme den partikulære løsning til førsteordens differentialligninger. For andenordens differentialligninger er et punkt ikke nok til at bestemme den partikulære løsning. Her skal man kende et linjeelement ( t0, y0; a ), hvorigennem løsningskurven skal passere. For nogle andenordens differentialligninger er det dog tilstrækkeligt at kende to punkter på løsningskurven. Nogle andenordens differentialligninger kan løses ved at integrere to gange. Man får herved to konstanter, og man skal derfor kende to punkter eller et linjeelement for at kunne finde den partikulære løsning. Opgave 8 a) Løs differentialligningen y = 5t ved at integrere to gange. b) Bestem den løsning, der går gennem punkterne (0,3) og (2,30). c) Tegn hældningsfeltet og løsningskurven gennem de to punkter. 11

13 Sætning 1 Den fuldstændige løsning til differentialligningen y = g() t, hvor g er en kontinuert funktion i et interval I, er givet ved ò () 1 2, y = Gt dt+ c t+ c hvor G(t) er en stamfunktion til g(t), og hvor c 1 og c 2 er vilkårlige konstanter. Øvelse 2 Bevis sætningen ved at integrere differentialligningen to gange på samme måde som i opgaven ovenfor. Opgave 9 a) Bestem den fuldstændige løsning til differentialligningen b) Bestem tre løsninger, hvis grafer går gennem punktet c) Bestem den løsning, der går gennem punkterne d) Bestem den løsning, der går gennem punktet hældningskoefficient 2 i punktet P. 2 y = 4e t. 2 P (1, e ). 2 P (1, e ) og Q (5,0). 2 P (1, e ), og som har en tangent med Bemærk, at det for differentialligningen eller et linjeelement for at fastlægge en entydig løsning. 2 y = 4e t er nødvendigt at kende enten to punkter Sætning 2 Den fuldstændige løsning til differentialligningen y = a y afhænger af fortegnet for Bevis konstanten a. 1) Hvis a = 0, så er den fuldstændige løsning givet ved y= c1 t+ c2. at - at 2) Hvis a > 0, så er den fuldstændige løsning givet ved y= c1 e + c2 e. 3) Hvis a < 0, så er den fuldstændige løsning givet ved ( ) sin( ) y = c cos -a t + c -a t. 1 2 I alle tre tilfælde gælder udtrykket for alle t, og c 1 og c 2 er vilkårlige konstanter. Vi deler beviset op i tre tilfælde svarende til de tre muligheder for fortegnet for a. 1) Dette følger af sætning 1. Forklar hvorfor. at - at 2) Først bevises, at y= c1 e + c2 e rent faktisk er en løsning. Øvelse 3 Vis dette ved at gøre prøve. at - at Dernæst bevises, at der ikke findes andre løsninger til differentialligningen end y= c1 e + c2 e. Antag derfor, at y er en vilkårlig løsning til differentialligningen. 12

14 y = a y y -a y= 0 Vi omskriver differentialligningen ved at gange med faktoren e at og får: at at y e -a y e = 0 Nu lægger vi leddet e at y a til på venstre side og trækker det fra igen: at at at at y e + y a e -y a e -a y e = 0 Ved at bruge produktregnereglen for differentiation baglæns kan dette kan omskrives til: at at ( y ) ( y a ) e - e = 0 Øvelse 4 Kontrollér, at dette er rigtigt ved at differentiere ovenstående vha. produktregnereglen for differentiation. Nu bruges differensreglen for differentiation til at samle de to differentialkvotienter: at at ( y y a ) e - e = 0 Begge sider integreres, og vi får: at at y e -y a e = c, hvor c er en konstant. Vi ganger med e - at på begge sider af lighedstegnet: at - at at - at - at y e e -y a e e = c e y -y a = c e - at Nu har vi altså oversat problemet til en lineær førsteordens differentialligning. Vi omskriver denne ligning ved igen at gange med faktoren e - at. - at - at - at - at y e -y a e = c e e Ved at bruge produktregnereglen for differentiation baglæns kan venstre omskrives til: at 2 ( y e ) = c e - - at Øvelse 5 Kontroller at dette er rigtigt ved at differentiere ovenstående vha. produktregnereglen for differentiation på venstre side og en potensregneregel på højre side. Begge sider af ligningen ovenfor integreres, og vi får: - at 1-2 at e 2 a y e =- c + c, hvor c 2 er en konstant. 2 13

15 Vi ganger nu med faktoren e at på begge sider af lighedstegnet: - at at 1-2 at at at 2 a 2 y e e =- c e e + c e. Vi omdøber konstanten - til c 1 og anvender en potensregneregel: 2 c a - at at 1 e 2 e y= c + c. Vi har hermed bevist at en vilkårlig løsning y til differentialligningen kan skrives på formen - at at 1 e 2 e y= c + c. 2) Vi mangler nu det sidste at de tre tilfælde, og vi vil bevise, at y c1 cos( a t) c2 sin( a t) faktisk er en løsning til differentialligningen y = a y, med a < 0. = rent Øvelse 6 Vis dette ved at gøre prøve. Til sidst skal det bevises, at der ikke findes andre løsninger til differentialligningen end ( ) sin( ) y = c cos -a t + c -a t. Beviset udelades her, men findes i gængse lærebøger. 1 2 Nedenfor ses tre mulige løsningskurver til differentialligningen y = a y. En hvor a = 0, en hvor a er negativ og en hvor a er positiv. 14

16 Anvendelser af andenordens differentialligninger Med sætning 2 kan vi arbejde videre med differentialligningerne fra Lanchesters model. Opgave 10 Bestem en partikulær løsning til hver af de to andenordens differentialligninger fra opgave 7 v () t = 0,045 v() t og u () t = 0,045 u(). t med begyndelsesbetingelserne u (0) = 120, v (0) = 300, u (0) =- 45 og v (0) =- 3,6. Opgave 11 Givet differentialligningen y = 6 y. a) Brug sætning 2 til at opskrive den fuldstændige løsning. b) Brug sætning 2 til at bestemme den partikulære løsning, hvis løsningskurve går gennem linjeelementet (1,2;2). c) Kontroller din løsning til differentialligningen ved hjælp at dit værktøjsprogram. Andenordens differentialligninger fortsat Inden vi ser nærmere på den sidste af de tre andenordens differentialligninger, nemlig y + p y + q y= 0 indfører vi det tilhørende karakteristiske polynomium. Definition 1 Ved det karakteristiske polynomium for differentialligningen y + p y + q y= 0 forstås andengradspolynomiet 2 g( x) = x + p x+ q, hvor vi har kaldt den variable x for at undgå sammenblanding med variablen t i differentialligningen. Det karakteristiske polynomiums diskriminant og eventuelle rødder spiller en væsentlig rolle for løsningen af den tilhørende differentialligning. 15

17 Sætning 3 Den fuldstændige løsning til differentialligningen y + p y + q y= 0, hvor p og q er konstanter, afhænger af diskriminanten polynomium 2 g( x) = x + p x+ q. 2 d = p - 4q for det tilhørende karakteristiske 1) Hvis d > 0, så har det karakteristiske polynomium to rødder l og m, og den fuldstændige løsning til differentialligningen er mængden af funktioner på formen lt t 1 m 2, y = c e + c e hvor c 1 og c2 er vilkårlige konstanter. 2) Hvis d = 0, så har det karakteristiske polynomium én rod, og den fuldstændige løsning til differentialligningen er mængden af funktioner på formen: lt t 1 l 2, y = c e + c t e hvor c 1 og c2 er vilkårlige konstanter. 3) Hvis d < 0, så er den fuldstændige løsning til differentialligningen mængden af funktioner på formen: 1 pt ( ) sin 1 ( ) - pt y c e cos d t c e d t = - + -, hvor c 1 og c2 er vilkårlige konstanter. Beviset udelades her, men kan læses i flere gængse lærebøger. Nedenfor ses tre mulige løsningskurver til differentialligningen y + p y + q y= 0. Én for hver af de tre fortegn for det karakteristiske polynomiums diskriminant d. 16

18 Opgave 12 Givet differentialligningen y -4 y + 5 y= 0 a) Opskriv det karakteristiske polynomium, og bestem den tilhørende diskriminant. b) Gør rede for, hvilken type forskrift løsningen () f t kan beskrives ved. c) Bestem den partikulære løsning, som opfylder, at f p ( ) = 0 og ( ) 2 p. 2 f = 2 Opgave 13 Givet differentialligningen y = y + 2 y. a) Opskriv det karakteristiske polynomium, og bestem den tilhørende diskriminant. b) Gør rede for, hvilken type forskrift løsningen () f t kan beskrives ved. c) Bestem den partikulære løsning, hvis graf går gennem linjeelementet 1 ( ) 3, 2;. 2 Opgave 14 Givet differentialligningen 20 y + 40 y + 20 y= 0 a) Opskriv det karakteristiske polynomium, og bestem den tilhørende diskriminant. b) Gør rede for, hvilken type forskrift løsningen () f t kan beskrives ved. c) Bestem den partikulære løsning, som opfylder at f (0) = 5 og f (0) = 0. Anvendelser af andenordens differentialligninger fortsat Eksempel 3 Fjeder uden friktion Et lod er ophængt i en fjeder, og når vi trækker i loddet og slipper, så bevæger fjederen sig op og ned. Vi antager først, at der ikke er nogen friktion i bevægelsen, og at loddet derfor vil fortsætte med at bevæge sig op og ned. Bevægelsesligningen for loddet kan beskrives ved k m y () t =- y() t, hvor y(t) er loddets afstand fra ligevægtspunktet, t er tiden, m er loddets masse og k er en konstant herefter kaldet fjederkonstanten. 17

19 Opgave 15 Et lod på 0,5 kg ophænges i en fjeder. Det trækkes 4 cm væk fra ligevægtspunktet, holdes i hvile et øjeblik, slippes til t = 0, og starter derefter sine svingninger. Fjederkonstanten er k = 3. a) Opskriv begyndelsesbetingelserne og differentialligningen. b) Løs differentialligningen vha. af sætning 2, så du får et udtryk for y som funktion af t. Tjek din løsning ved også at løse differentialligningen i dit værktøjsprogram. c) Tegn grafen for y. Eksempel 4 Fjeder med friktion En fjeder vil naturligvis ikke fortsætte i evighed med at svinge op og ned. Udsvingene vil aftage med tiden på grund af friktion. Tager man dette aspekt med i modellen for fjederens bevægelse, ændres bevægelsesligningen til: b m k m y () t + y () t + y () t = 0, hvor y(t) er loddets afstand fra ligevægtspunktet, t er tiden, m er loddets masse, k er fjederkonstanten, og b er en konstant. Opgave 16 For en bestemt fjeder er m = 10kg, k = 26,5 og b = 6. a) Opskriv differentialligningen med disse konstanter indsat, og opskriv det karakteristiske polynomium, der hører til denne differentialligning. b) Bestem diskriminanten for det karakteristiske polynomium samt eventuelle rødder. c) Bestem den fuldstændige løsning til differentialligningen. d) Bestem den partikulære løsning, når y (0) = 3 og y (0) = 7,1. e) Tegn grafen for y. f) Denne type af fjedersvingninger kaldes dæmpede svingninger. Hvorfor mon? Opgave 17 For en bestemt fjeder er m = 1kg, k = 9 og b = 6. a) Bestem den partikulære løsning, når y (0) = 3 og y (0) = 4. b) Tegn grafen for y. c) Denne type af fjedersvingninger kaldes kritisk dæmpede svingninger. Hvorfor mon? Opgave 18 For en bestemt fjeder er m = 2kg, k = 8 og b = 10. a) Bestem den partikulære løsning når y (0) = 1 og y (0) =- 7. b) Tegn grafen for y. c) Denne type af fjedersvingninger kaldes overdæmpede svingninger. Hvorfor mon? 18

20 Bevægelsesligningerne i ovenstående eksempler med fjedre kan også bruges til at beskrive andre typer af svingninger. Eksempel 5 Lidokain i blodet I behandling af uregelmæssig hjerterytme kan et system af koblede differentialligninger modellere brugen af medikamentet lidokain. Antag, at ut () betegner massen af lidokain i blodet (målt i mg), og vt () betegner massen af lidokain i kropsvævet (målt i mg). Det koblede system af differentialligninger kan for en bestemt kropsvægt da opstilles som: u ( t) 0,09 u( t) 0,038 v( t) v ( t) 0,066 u( t) 0,038 v( t) I modellen er massen af lidokain i blodet til at begynde med 0, og massen af lidokain i kropsvævet svarer til massen af den dosis, der indsprøjtes. Kilde: J. M. Cushing, Differential Equations: An Applied Approach Øvelse 7 a) Omskriv det koblede system af differentialligninger i eksempel 5 til 2. ordens differentialligninger. b) Bestem de partikulære løsninger til systemet af koblede differentialligninger i eksempel 5, når begyndelsesbetingelserne er u (0) = 0 og v (0) = 1. b) Tegn et faseplot for disse løsninger. Eksempel 6 Marketingsstrategi En kosmetikkæde har en marketingsstrategi for prisen på en bestemt shampoo. I et system af koblede differentialligninger betegner ut () prisen på shampoo, og vt () betegner lagermængden af den bestemte shampoo. Et system af koblede differentialligninger for den bestemte shampoo kan formuleres som: u () t v() t v ( t) u( t) 6 v( t) med begyndelsesbetingelserne u(0) 10 og v(0) 7. Øvelse 8 a) Omskriv det koblede system af differentialligninger i eksempel 6 til 2. ordens differentialligninger. b) Bestem de partikulære løsninger til systemet af koblede differentialligninger fra eksempel 6. c) Hvad sker der med pris og lagermængde, når t bliver meget stor. d) Tegn et faseplot for disse løsninger. 19

21 Bilag Koblede differentialligninger og faseplot i Maple Udgangspunktet er et system af koblede af differentialligninger u () t 0,2 v() t v () t 0,08 u() t En partikulær løsning skal opfylde u(0) 250 og v (0) = 120. Hvis et retningsfelt ønskes tegnet sammen med faseplottet, så er det muligt i Maple med pakken DEtools og kommandoen Deplot 20

22 Koblede differentialligninger og faseplot i Geogebra Udgangspunktet er et system af koblede af differentialligninger u () t 0,2 v() t v () t 0,08 u() t En partikulær løsning skal opfylde u(0) 250 og v(0) 120. Hvis et retningsfelt ønskes tegnet sammen med faseplottet, så er det muligt i Geogebra med dette worksheet eller Geogebrafilen GeogebraFaseplot. 21

23 Koblede differentialligninger og faseplot i NSpire Udgangspunktet er et system af koblede af differentialligninger u () t 0,2 v() t v () t 0,08 u() t En partikulær løsning skal opfylde u(0) 250 og v(0) 120. Hvis et retningsfelt ønskes tegnet sammen med faseplottet, så er det muligt i grafvinduet i NSpire. Under Grafindtastning/Rediger vælges først Differentialligninger : Herefter indtastes den første differentialligning sammen med begyndelsesbetingelsen for u. Bemærk at u kalds y1 og v kaldes y2. Herefter indtastes den anden differentialligning samt begyndelsesbetingelser for v, og der klikkes på knappen med de tre prikker yderst til højre: Vælg følgende indstillinger i det fremkomne vindue: 22

24 Til sidst ændres vinduets størrelse, så det passer til faseplottet: 23

25

26

27

28

29 Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet stx142-matn/a Torsdag den 14. august 2014 kl

30 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: 2 timer med autoriseret formelsamling Delprøve 2: 3 timer med alle hjælpemidler Delprøve 1 består af 12 spørgsmål Delprøve 2 består af 13 spørgsmål Alle spørgsmål tillægges hver 10 point Bedømmelsen af det skriftlige eksamenssæt I bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål og i helhedsindtrykket vil der blive lagt vægt på, om eksaminandens tankegang fremgår klart af besvarelsen. Dette vurderes blandt andet ud fra kravene beskrevet i de følgende fem kategorier: 1. TEKST Besvarelsen skal indeholde en forbindende tekst fra start til slut, der giver en klar præsentation af, hvad den enkelte opgave og de enkelte delspørgsmål går ud på. 2. NOTATION OG LAYOUT Der kræves en hensigtsmæssig opstilling af besvarelsen i overensstemmelse med god matematisk skik, herunder en redegørelse for den matematiske notation, der indføres og anvendes, og som ikke kan henføres til standardviden. 3. REDEGØRELSE OG DOKUMENTATION Besvarelsen skal indeholde en redegørelse for den anvendte fremgangsmåde og dokumentation i form af et passende antal mellemregninger og/eller en matematisk forklaring på brugen af de forskellige faciliteter, som et værktøjsprogram tilbyder. 4. FIGURER I besvarelsen skal der indgå en hensigtsmæssig brug af figurer og illustrationer, og der skal være en tydelig sammenhæng mellem tekst og figurer. 5. KONKLUSION Besvarelsen skal indeholde en afrunding af de forskellige spørgsmål med præcise konklusioner, præsenteret i et klart sprog og/eller med brug af almindelig matematisk notation.

31 Stx matematik A-net august 2014 side 1 af 5 Delprøven uden hjælpemidler Kl Opgave 1 a) Reducér udtrykket 2 2 ( p - q)( p+ q) - p + 2 q. Opgave 2 I et koordinatsystem i planen er givet punkterne A (1, 2) og B (5,10). a) Bestem en ligning for den rette linje, der går gennem punktet C(2, - 4) og er parallel med vektoren AB. b) Bestem arealet af trekant ABC. Opgave 3 En parabel er givet ved ligningen 2 y x x = a) Bestem koordinatsættet til parablens toppunkt. b) Forklar, hvilken betydning tallet 8 i ligningen har for parablens form og beliggenhed. Opgave 4 Afladningen af en kondensator kan beskrives ved modellen Ut ( ) 130 0,8 t, hvor Ut ( ) er spændingsfaldet målt i volt, og t er tiden målt i sekunder efter opladningen. a) Forklar betydningen af konstanterne i modellen. Opgave 5 En funktion f er bestemt ved -x f ( x) = x e + 3x. a) Bestem en ligning for tangenten til grafen for f i punktet P(0, f (0)).

32 Stx matematik A-net august 2014 side 2 af 5 Opgave 6 På figuren ses en skitse af graferne for de tre funktioner (2) f( x) 3 1, 2 x g( x) 2 f( x) hx ( ) f(2 x) a) Gør for hver af graferne A, B og C rede for, hvilken af funktionerne f, g og h den er graf for. A B C (1) Opgave 7 To funktioner f og g er bestemt ved (2) f x x x 3 ( ) = gx x x x 3 2 ( ) = g Graferne for f og g afgrænser i første kvadrant et område M, der har et areal. a) Bestem førstekoordinaterne til hvert af skæringspunkterne mellem graferne for f og g. f M b) Bestem arealet af M. (1) Opgave 8 Trekanterne ABC og EFG er ensvinklede, hvor A E og C G 90. I trekant ABC er AC 4, og arealet er 12. Arealet af trekant EFG er 9 gange større end arealet af trekant ABC. a) Tegn en skitse af situationen, og bestem BC samt EG. Opgave 9 a) Bestem integralet ò 3 4x + 2 dx. 4 x + 2x Besvarelsen afleveres kl

33 Stx matematik A-net august 2014 side 3 af 5 Delprøven med hjælpemidler Kl Opgave 10 I en undersøgelse af rejser mellem nogle forskellige destinationer har man opgjort sammenhængen mellem rejsetiden med tog og andelen af de rejsende, der vælger tog frem for fly. Sammenhængen fremgår af tabellen. Togrejsetid (timer) Togandel (%) I en model kan sammenhængen beskrives ved x f ( x) = ba, hvor f ( x) er andelen (målt i %) af de rejsende, der vælger tog fremfor fly, og x er togrejsetiden (målt i timer). a) Benyt tabellens data til at bestemme a og b, og benyt modellen til at vurdere, hvor stor en andel af de rejsende, der vil vælge tog frem for fly på en rejse med en togrejsetid på 14 timer. Kilde: Politiken Opgave 11 Om trekant ABC oplyses, at A = 20, AC = 10 og BC = 8. Endvidere oplyses, at B er stump. a) Bestem AB og C. Punktet D ligger på linjen gennem A og B. Endvidere oplyses, at arealet af trekant ADC er dobbelt så stort som arealet af trekant ABC. b) Bestem AD.

34 Stx matematik A-net august 2014 side 4 af 5 Opgave 12 Grafik: I en model gælder følgende sammenhæng mellem svømmetid og alder for mandlige elitesvømmere på 400 meter fri 3 2 pt ( ) 0, t 1, 409 t 36, 45 t 534, 6, 12 t 30, hvor p( t ) er svømmetiden målt i sekunder, og t er alderen målt i år. a) Tegn grafen for p, og benyt modellen til at bestemme svømmetiden for en 28-årig mandlig elitesvømmer på 400 meter fri. b) Benyt modellen til at bestemme den alder, hvor en mandlig elitesvømmer på 400 meter fri er hurtigst. Kilde: The math modeling of the stages of result development in high profile swimmers for the 50m, 100m, 200m, 400m and 1500m freestyle, Okičić et al, Physical Education and Sport Vol 5, No 2, 2007, Opgave 13 z A B C D F y E A(0, 0,300) B(200, 0,800) C(400, 0,300) D(185,514, 0) E(668,1363, 0) F(574,514, 0) På figuren ses en model af et trekantet stykke pap, der kaster en skygge på et gulv i xy-planen. Koordinatsættene for trekantens og skyggens hjørner er angivet på figuren. Enheden på hver af de tre akser er cm. a) Opskriv en parameterfremstilling for den rette linje, der går gennem punkterne B og E, og bestem BE. b) Bestem forholdet mellem arealet af trekanten og arealet af skyggen. x

35 Stx matematik A-net august 2014 side 5 af 5 Opgave 14 Et system af koblede differentialligninger er givet ved u ( t) 0,1 vt ( ) 0,2 ut ( ) v ( t) 0,5 ut ( ) 0,05 vt ( ). a) Tegn et retningsfelt for systemet sammen med den partikulære løsning, der opfylder, at u(0) 15 og v(0) 0. Opgave 15 En funktion f er bestemt ved x-1 f( x) =. 2 x + 1 a) Bestem monotoniforholdene for f. Opgave 16 I en produktion af en bestemt type stangstål vides, at 28% af stængerne knækker ved en belastning på 1000 kg. Virksomheden har ændret produktionen af denne type stangstål, og har udtaget en tilfældig stikprøve på 120 stænger. Ved en styrketest af de 120 stænger viser det sig, at 22 knækker ved en belastning på 1000 kg. a) Opstil en nulhypotese, der kan anvendes til at undersøge, om andelen af stænger, der knækker, er uændret, og bestem de forventede værdier. b) Undersøg på et 5% signifikansniveau, om nulhypotesen kan forkastes. Opgave 17 Foto: En væske med et stof injiceres i blodbanen på en bestemt person. Stoffet fordeler sig i blodbanen samt i vævet og udskilles med urinen. I en model kan udviklingen af stofmængden i blodbanen beskrives ved en funktion ut ( ), der er løsning til differentialligningen u + 0, 21 u + 0, 0014 u= 0, hvor ut ( ) er stofmængden (målt i mg) i blodbanen til tidspunktet t (målt i timer efter injektionen). a) Opskriv det karakteristiske polynomium for differentialligningen, og benyt dette til at gøre rede for, hvilken type forskrift ut ( ) kan beskrives ved. Det oplyses, at der injiceres 20 mg af stoffet samt at u (0) =- 2,3. b) Bestem en forskrift for ut ( ), og benyt modellen til at bestemme, hvor lang tid der går, før stofmængden i blodbanen er 10 mg.

36

37 Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 1stx141-MATn/A Torsdag den 22. maj 2014 kl

38 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af 12 spørgsmål. Delprøven med hjælpemidler består af 13 spørgsmål. De 25 spørgsmål indgår med lige vægt i bedømmelsen. Bedømmelsen af det skriftlige eksamenssæt I bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål og i helhedsindtrykket vil der blive lagt vægt på, om eksaminandens tankegang fremgår klart af besvarelsen. Dette vurderes blandt andet ud fra kravene beskrevet i de følgende fem kategorier: 1. TEKST Besvarelsen skal indeholde en forbindende tekst fra start til slut, der giver en klar præsentation af, hvad den enkelte opgave og de enkelte delspørgsmål går ud på. 2. NOTATION OG LAYOUT Der kræves en hensigtsmæssig opstilling af besvarelsen i overensstemmelse med god matematisk skik, herunder en redegørelse for den matematiske notation, der indføres og anvendes, og som ikke kan henføres til standardviden. 3. REDEGØRELSE OG DOKUMENTATION Besvarelsen skal indeholde en redegørelse for den anvendte fremgangsmåde og dokumentation i form af et passende antal mellemregninger og/eller en matematisk forklaring på brugen af de forskellige faciliteter, som et værktøjsprogram tilbyder. 4. FIGURER I besvarelsen skal der indgå en hensigtsmæssig brug af figurer og illustrationer, og der skal være en tydelig sammenhæng mellem tekst og figurer. 5. KONKLUSION Besvarelsen skal indeholde en afrunding af de forskellige spørgsmål med præcise konklusioner, præsenteret i et klart sprog og/eller med brug af almindelig matematisk notation.

39 Stx matematik A-net maj 2014 side 1 af 7 Delprøven uden hjælpemidler Kl Opgave 1 a) Løs andengradsligningen 2 3x -x- 2 = 0. Opgave 2 To vektorer a og b er givet ved æö 5 a = ç çè1 ø og æ- 1ö b =ç ç ç çè 1 ø. a) Bestem koordinatsættet til projektionen af a på b. Opgave 3 a) Isolér x i ligningen 2x + 3 = 5. Opgave 4 I en model for ændringen af massen af et radioaktivt stof kan sammenhængen mellem massen M (målt i gram) og tiden t (målt i sekunder) beskrives ved Mt= ( ) 250 0,9956 t. a) Gør rede for, hvad konstanterne 250 og 0,9956 fortæller om ændringen af massen af det radioaktive stof. Opgave 5 Linjen l går gennem punkterne A( -1,2) og B (5,26). a) Bestem en parameterfremstilling for l. Linjen m står vinkelret på l og går gennem A. b) Bestem en ligning for m.

40 Stx matematik A-net maj 2014 side 2 af 7 Opgave 6 Figuren viser en sumkurve over højdefordelingen blandt 800 elever på en skole. 100% Til opgaven hører et bilag 50% 10% 150 cm 160 cm 170 cm 180 cm 190 cm 200 cm a) Bestem kvartilsættet for højdefordelingen og bestem, hvor mange elever på skolen der er mindre end 160 cm. Benyt evt. bilag 1. Opgave 7 En funktion f er bestemt ved f x x x x 3 2 ( ) = (2) a) Bestem en ligning for tangenten til grafen for f i punktet P 0, f (0). ( ) Grafen for f og førsteaksen afgrænser for 0 x 1 i første kvadrant en punktmængde M, der har et areal (se figuren). b) Bestem arealet af M. M f 1 (1)

41 Stx matematik A-net maj 2014 side 3 af 7 Opgave 8 C A 6 8 B På figuren ses et rektangel med sidelængderne 6 og 8. Diagonalernes skæringspunkt benævnes A. a) Bestem arealet af trekant ABC. b) Bestem omkredsen af trekant ABC. Opgave 9 En funktion f er bestemt ved f x x b x c 2 ( ) = + +. Det oplyses, at linjen med ligningen y=- x+ 5 er tangent til grafen for f i punktet P( 1, f (1) ). a) Bestem b og c. Besvarelsen afleveres kl

42 Stx matematik A-net maj 2014 side 4 af 7 Delprøven med hjælpemidler Kl Opgave 10 x Tabellen viser sammenhørende værdier af faldhøjde og kraterdiameter for en kugle, der falder ned i en sandkasse. d Faldhøjde (cm) Kraterdiameter (cm) 5,0 5,6 6,5 7,4 7,8 I en model kan sammenhængen beskrives ved d = b x a, hvor d er kraterdiameteren (målt i cm), og x er faldhøjden (målt i cm). a) Benyt tabellens data til at bestemme konstanterne a og b. b) Benyt modellen til at bestemme kraterdiameteren for et fald med en faldhøjde på 90 cm og til at bestemme faldhøjden, når kraterdiameteren er 8,5 cm. c) Benyt modellen til at bestemme, hvor mange procent kraterdiameteren øges med, når faldhøjden øges med 50%. Opgave 11 I trekant ABC er BC = 7 og AB = 6. Det oplyses, at arealet af trekant ABC er 10, samt at B er spids. a) Bestem B samt omkredsen af trekant ABC.

43 Stx matematik A-net maj 2014 side 5 af 7 Opgave 12 z D C G A y H B x I Minnesota USA ligger gæstehuset Winton tegnet af arkitekten Frank O. Gehry. På figuren ses en model af en af de tre bygninger, der indgår i gæstehuset. Modellen er indlagt i et koordinatsystem, hvor enheden er cm på hver af akserne. Koordinaterne til nogle af husets hjørnepunkter er angivet på figuren. a) Bestem en ligning for den plan, som indeholder tagfladen ABCD. Det oplyses, at tagfladen BCGH ligger i en plan, der er bestemt ved ligningen : 1800x y-8993z = 0. A(281, 617, 250) B(281, 79, 250) C(557, 209,1050) D(557, 408,1050) b) Bestem den stumpe vinkel mellem de to tagflader ABCD og BCGH. Opgave 13 Et system af koblede differentialligninger er givet ved u () t = vt () v () t =-2 ut (). a) Bestem væksthastighederne i punktet ( uv, ) (3,4). b) Tegn et faseplot, hvor en partikulær løsning, der opfylder u(0) 10 og v(0) 10, er indtegnet.

44 Stx matematik A-net maj 2014 side 6 af 7 Opgave 14 To funktioner f og g er bestemt ved f( x) = 2,5 x+ 0,05 + 1,4, x³ 0 gx ( ) = 3 x- 0, 5, x³ 05, I første kvadrant afgrænser graferne for f og g sammen med koordinatakserne og linjen med ligningen x = 6,5 en punktmængde M, der har et areal. (2) f M g 0,5 6,5 (1) En keramikskål, der er 6,5 cm høj, kan i en model beskrives ved det omdrejningslegeme, der fremkommer ved at dreje M 360 om førsteaksen. I modellen har begge akser enheden cm. a) Benyt modellen til at bestemme, hvor meget skålen kan rumme, og til at bestemme volumen af den ler, skålen er lavet af. Opgave 15 Når en person springer ud fra en vippe i en svømmehal sættes brættets yderste ende i lodrette svingninger. For at beskrive dette har man markeret et punkt P på vippen (se figuren). I en model kan punktets lodrette udsving beskrives ved en funktion f ( t ), der er løsning til differentialligningen P y + 0,38 y + 0,55 y= 0, hvor f ( t) er punktet P s udsving fra ligevægtsstillingen (målt i cm) til tidspunktet t (målt i sekunder efter udspringet). Foto: Colourbox.com a) Opskriv det karakteristiske polynomium for differentialligningen, og benyt dette til at gøre rede for, hvilken type forskrift f ( t ) kan beskrives ved. Det oplyses, at ved selve udspringet er punktet 15 cm under ligevægtsstillingen, og punktets hastighed er 0 cm/s. b) Bestem en forskrift for f ( t ), og tegn grafen for f for de første 10 sekunder efter udspringet.

45 Stx matematik A-net maj 2014 side 7 af 7 Opgave 16 En funktion f er bestemt ved (2) f x 2 ( ) = 1 - x. P x, f( x) På figuren ses en skitse af grafen for f. a) Gør rede for, at arealet af trekant OPQ udtrykt ved x er givet ved f T x = x- x, 1 3 ( ) 2 ( ) og gør rede for, at omkredsen af trekant OPQ udtrykt ved x er givet ved O x Q 1 (1) d x x x x x ( ) = b) Bestem den værdi af x, der giver den maksimale værdi af arealet af trekant OPQ, og undersøg, om denne værdi af x også giver den maksimale værdi af omkredsen af trekant OPQ.

46

47

48

49 Stx matematik A-net maj 2014 BILAG 1 Stx matematik A-net maj 2014 Bilaget kan indgå i besvarelsen. Skole Hold ID Navn Ark nr Antal ark i alt Tilsynsførende 6 100% 50% 10% 150 cm 160 cm 170 cm 180 cm 190 cm 200 cm

50 Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 2stx141-MATn/A Tirsdag den 27. maj 2014 kl

51 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af 12 spørgsmål. Delprøven med hjælpemidler består af 13 spørgsmål. De 25 spørgsmål indgår med lige vægt i bedømmelsen. Bedømmelsen af det skriftlige eksamenssæt I bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål og i helhedsindtrykket vil der blive lagt vægt på, om eksaminandens tankegang fremgår klart af besvarelsen. Dette vurderes blandt andet ud fra kravene beskrevet i de følgende fem kategorier: 1. TEKST Besvarelsen skal indeholde en forbindende tekst fra start til slut, der giver en klar præsentation af, hvad den enkelte opgave og de enkelte delspørgsmål går ud på. 2. NOTATION OG LAYOUT Der kræves en hensigtsmæssig opstilling af besvarelsen i overensstemmelse med god matematisk skik, herunder en redegørelse for den matematiske notation, der indføres og anvendes, og som ikke kan henføres til standardviden. 3. REDEGØRELSE OG DOKUMENTATION Besvarelsen skal indeholde en redegørelse for den anvendte fremgangsmåde og dokumentation i form af et passende antal mellemregninger og/eller en matematisk forklaring på brugen af de forskellige faciliteter, som et værktøjsprogram tilbyder. 4. FIGURER I besvarelsen skal der indgå en hensigtsmæssig brug af figurer og illustrationer, og der skal være en tydelig sammenhæng mellem tekst og figurer. 5. KONKLUSION Besvarelsen skal indeholde en afrunding af de forskellige spørgsmål med præcise konklusioner, præsenteret i et klart sprog og/eller med brug af almindelig matematisk notation.

52 Stx matematik A-net maj 2014 side 1 af 6 Delprøven uden hjælpemidler Kl Opgave 1 I et koordinatsystem i planen er to vektorer a og b bestemt ved æ2ö a = ç çè3 og ø æ- 1ö b =ç ç ç çè t, ø hvor t er et tal. a) Bestem arealet af det parallelogram, som de to vektorer a og b udspænder, når t = 1. b) Bestem tallet t, så a og b er ortogonale. Opgave 2 To størrelser x og y er ligefrem proportionale. a) Bestem tallene s og t. x 2 3 s y t Opgave 3 I en retvinklet trekant ABC, hvor C = 90, er AB = 10 og BC = 6. A a) Bestem AC, og bestem arealet af trekant ABC. b) Bestem højden h c. 10 h c C 6 B Opgave 4 En funktion f er givet ved 2 f( x) = a x -4x- 10. Grafen for f er en parabel, som har toppunkt i T (-2,- 6). a) Bestem konstanten a.

53 Stx matematik A-net maj 2014 side 2 af 6 Opgave 5 Hver af de tre grafer A, B og C på figuren er graf for en af de tre funktioner f, g og h. De tre funktioner er bestemt ved f( x ) = 2 x, 2 1 x = og hx= ( 2) g( x) 3 x - (2) B ( ) 2. A C (1) a) Gør for hver af graferne A, B og C rede for, hvilken af de tre funktioner den er graf for. Opgave 6 En funktion f er bestemt ved f x 3 ( ) = 2x + 7. a) Bestem den stamfunktion til f, hvis graf går gennem punktet P (2,8). Opgave 7 En funktion f er løsning til differentialligningen dy x y 3. x dx = + Grafen for f går gennem punktet P (2,5). a) Bestem en ligning for tangenten til grafen for f i punktet P. Opgave 8 En cirkel er givet ved ligningen 2 2 x x y y = 0. a) Bestem cirklens radius og koordinatsættet til cirklens centrum. b) Undersøg, om linjen med ligningen 3x- 4y+ 3= 0 er en tangent til cirklen.

54 Stx matematik A-net maj 2014 side 3 af 6 Opgave 9 En differentiabel funktion f opfylder, at f (0) = 2 og f (5) = 0, og, at fortegn og nulpunkter for f er som angivet på tallinjen: x 2 5 f ( x) 0 0 a) Tegn en skitse af en mulig graf for funktionen f. Besvarelsen afleveres kl

55 Stx matematik A-net maj 2014 side 4 af 6 Delprøven med hjælpemidler Kl Opgave 10 I trekant ABC er AC = 10, BC = 8 og A = 43. Det oplyses, at vinkel B er stump. a) Tegn en skitse af trekant ABC, og bestem B. Opgave 11 I en model kan længden af en bestemt type grønne leguaner som funktion af deres alder beskrives ved 160 =, 0 x 20, e f( x) -2,59 x Foto: hvor f ( x ) er længden (målt i cm), og x er alderen (målt i år). a) Tegn grafen for f, og bestem alderen for en grøn leguan, der er 140 cm lang. b) Bestem f (2), og giv en fortolkning af dette tal. c) Benyt modellen til at bestemme længden af en grøn leguan, når dens væksthastighed er størst. Opgave 12 Man ønsker at undersøge, om den personlige holdning til sammenlægning af to skoler i en kommune afhænger af personens køn. Der er udtaget en stikprøve på 400 personer i kommunen. Stikprøvens fordeling på køn og holdning til sammenlægningen fremgår af tabellen. For Imod Ved ikke Kvinder Mænd a) Opstil en nulhypotese, der kan anvendes til at teste, om holdning til sammenlægning af de to skoler i kommunen afhænger af køn, og opskriv med udgangspunkt heri en tabel over de forventede værdier. b) Undersøg på et 5% signifikansniveau, om nulhypotesen kan forkastes.

56 Stx matematik A-net maj 2014 side 5 af 6 Opgave 13 Funktionen yt ( ) opfylder differentialligningen 3 y () t + y () t - yt () = 0. a) Bestem den partikulære løsning, der opfylder y (0) = 1 og y (0) = 1. Tegn grafen for den partikulære løsning. Opgave 14 (2) f (1) Figuren viser et øjebliksbillede af et sjippetov indtegnet i et koordinatsystem med enheden meter på begge akser. I en model kan sjippetovets udseende beskrives ved grafen for funktionen f( x) = 0,95 sin(0,628 x), 0 x 5. a) Bestem volumen af den luftmængde, der afsnøres, når sjippetorvet roteres 360 omkring førsteaksen. Opgave 15 Fotos: I en Lanchestermodel for et tankslag mellem to hære, kan udviklingen i antallet af kampduelige tanks i hver af de to hære beskrives ved to funktioner u og v, der er løsning til differentialligningssystemet u () t =-0,15 vt () v ( t) = -0,01 ut ( ), hvor ut () og vt () er antallet af kampduelige tanks i hver af de to hære til tidspunktet t (målt i dage efter tankslagets begyndelse). Det oplyses, at u (0) = 5128 og v (0) = a) Bestem de partikulære løsninger ut ( ) og vt ( ) med de givne begyndelsesbetingelser, og bestem antallet af kampduelige tanks i hver af de to hære efter 5 dage. b) Tegn et retningsfelt med et faseplot, der opfylder ovenstående begyndelsesbetingelser, og benyt dette til at forudsige, hvilken af de to hære der vinder. VEND!

57 Stx matematik A-net maj 2014 side 6 af 6 Opgave 16 Figuren viser en pyramide indtegnet i et koordinatsystem i rummet. Koordinatsættene til pyramidens hjørner er angivet på figuren. z T A(10,0,0) B(10,10,0) C(0,10,0) T (0,0,15) O(0,0,0) O A C y x B a) Bestem en ligning for den plan, der indeholder fladen ABT. Pyramiden gennemskæres af planen, der er bestemt ved ligningen : -5x- 5y+ 11z= 6. b) Bestem den spidse vinkel mellem og. En kugle har centrum i T og har som tangentplan. c) Bestem koordinatsættet til kuglens røringspunkt med.

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 2stx141-MATn/A

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 2stx141-MATn/A Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 2stx141-MATn/A-27052014 Tirsdag den 27. maj 2014 kl. 09.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl. 09.00-14.00. Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx141-MATn/A-22052014

Matematik A. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl. 09.00-14.00. Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx141-MATn/A-22052014 Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 1stx141-MATn/A-22052014 Torsdag den 22. maj 2014 kl. 09.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen 2stx101-MAT/A-01062010 Tirsdag den 1. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 14. august 2014 kl gl-stx142-mat/a

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 14. august 2014 kl gl-stx142-mat/a gl. Matematik A Studentereksamen gl-stx142-mat/a-14082014 Torsdag den 14. august 2014 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx103-mat/a-101010 Fredag den 10. december 010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

MATEMATIK A-NIVEAU-Net STUDENTEREKSAMEN MAJ AUGUST 2007 2011 MATEMATIK A-NIVEAU-Net torsdag 11. august 2011 Kl. 09.00 14.00 frs112-matn/a-11082011 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: 2 timer med autoriseret formelsamling

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 9. december 2011 kl. 9.00-14.00. stx113-mat/a-09122011

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 9. december 2011 kl. 9.00-14.00. stx113-mat/a-09122011 Matematik A Studentereksamen stx113-mat/a-09122011 Fredag den 9. december 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07. Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.54 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve 1: 2

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 2stx121-MATn/A-31052012 Torsdag den 31. maj 2012 kl. 09.00-14.00 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl stx141-MAT/B

Matematik B. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl stx141-MAT/B Matematik B Studentereksamen 2stx141-MAT/B-27052014 Tirsdag den 27. maj 2014 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx11-mat/a-310501 Torsdag den 31. maj 01 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 22. maj 2014 kl gl-1stx141-mat/a

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 22. maj 2014 kl gl-1stx141-mat/a gl. Matematik A Studentereksamen gl-1st141-mat/a-05014 Torsdag den. maj 014 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Aalborg Universitet - Adgangskursus. Eksamensopgaver. Matematik B til A

Aalborg Universitet - Adgangskursus. Eksamensopgaver. Matematik B til A Aalborg Universitet - Adgangskursus Eksamensopgaver Matematik B til A Undervisningsministeriet Universitetsafdelingen ADGANGSEKSAMEN Til ingeniøruddannelserne Matematik A xxdag den y.juni 00z kl. 9.00

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet Matematik A Studentereksamen Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet frs101-matn/a-605010 Onsdag den 6 maj 010 kl 0900-1400 Opgavesættet er delt i to dele Delprøve 1: timer med autoriseret

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Fredag den. december kl... STX MAA LQGG

Matematik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Fredag den. december kl... STX MAA LQGG Matematik A Studentereksamen Skriftlig prøve (5 timer) STX MAA 581710_STX093-MAA.indd 1 LQGG Fredag den. december kl... 03/11/09 10:53:00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består

Læs mere

gl. Matematik A Studentereksamen

gl. Matematik A Studentereksamen gl. Matematik A Studentereksamen gl-2stx131-mat/a-29052013 Onsdag den 29. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen 1stx111-MAT/A-18052011 Onsdag den 18. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 6. december 2013 kl stx133-mat/a

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 6. december 2013 kl stx133-mat/a Matematik A Studentereksamen stx133-mat/a-06122013 Fredag den 6. december 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

gl. Matematik A Studentereksamen

gl. Matematik A Studentereksamen gl. Matematik A Studentereksamen gl-stx132-mat/a-14082013 Onsdag den 14. august 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx11-mat/a-310501 Torsdag den 31. maj 01 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl stx141-MAT/B

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl stx141-MAT/B Matematik B Studentereksamen 1stx141-MAT/B-22052014 Torsdag den 22. maj 2014 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen stx123-mat/b-07122012 Fredag den 7. december 2012 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

gl-matematik B Studentereksamen

gl-matematik B Studentereksamen gl-matematik B Studentereksamen gl-1stx121-mat/b-25052012 Fredag den 25. maj 2012 kl. 9.00-13.00 Side 1 af 5 sider Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx132-mat/a-14082013 Onsdag den 14. august 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen. Fredag den 22. maj 2015 kl stx151-MAT/B

Matematik B. Studentereksamen. Fredag den 22. maj 2015 kl stx151-MAT/B Matematik B Studentereksamen 1stx151-MAT/B-22052015 Fredag den 22. maj 2015 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

gl. Matematik B Studentereksamen

gl. Matematik B Studentereksamen gl. Matematik B Studentereksamen gl-stx123-mat/b-07122012 Fredag den 7. december 2012 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen 2st111-MAT/A-24052011 Tirsdag den 24. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen 1stx131-MAT/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen 1stx111-MAT/B-18052011 Onsdag den 18. maj 2011 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen 2stx111-MAT/B-24052011 Tirsdag den 24. maj 2011 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 24. maj 2016 kl stx161-MAT/A

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 24. maj 2016 kl stx161-MAT/A Matematik A Studentereksamen 1stx161-MAT/A-24052016 Tirsdag den 24. maj 2016 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen 1stx101-MAT/A-26052010 Onsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 31. maj 2012 kl. 9.00-13.00. 2stx121-MAT/B-31052012

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 31. maj 2012 kl. 9.00-13.00. 2stx121-MAT/B-31052012 Matematik B Studentereksamen stx11-mat/b-310501 Torsdag den 31. maj 01 kl. 9.00-13.00 Side 1 af 6 sider Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet frs111-matn/a-405011 Tirsdag den 4. maj 011 kl. 09.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx10-mat/a-108010 Torsdag den 1. august 010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

MATEMATIK A-NIVEAU 2g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK APRIL 2009 MATEMATIK A-NIVEAU 2g Prøve April 2009 1. delprøve: 2 timer med formelsamling samt 2. delprøve: 3 timer med alle hjælpemidler Hver delprøve består af 14 spørgsmål,

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik Studentereksamen 1stx121-MAT/-25052012 Fredag den 25. maj 2012 kl. 9.00-13.00 Side 1 af 5 sider Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen. Skriftlig prøve (4 timer)

Matematik B. Studentereksamen. Skriftlig prøve (4 timer) Matematik B Studentereksamen Skriftlig prøve (4 timer) STX093-MAB Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med i alt

Læs mere

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Højere forberedelseseksamen Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe102-mat/b-31082010 Tirsdag den 31. august 2010 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen stx103-mat/b-10122010 Fredag den 10. december 2010 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen 1stx131-MAT/B-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen stx112-mat/b-11082011 Torsdag den 11. august 2011 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 13. august 2015 kl stx152-mat/b

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 13. august 2015 kl stx152-mat/b Matematik B Studentereksamen stx152-mat/b-13082015 Torsdag den 13. august 2015 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 14. august 2014 kl stx142-mat/b

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 14. august 2014 kl stx142-mat/b Matematik B Studentereksamen stx142-mat/b-14082014 Torsdag den 14. august 2014 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

gl. Matematik B Studentereksamen

gl. Matematik B Studentereksamen gl. Matematik B Studentereksamen gl-1stx131-mat/b-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen stx122-mat/b-15082012 Onsdag den 15. august 2012 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 2stx131-MATn/A-29052013 Onsdag den 29. maj 2013 kl. 09.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: 2 timer med autoriseret

Læs mere

gl. Matematik A Studentereksamen

gl. Matematik A Studentereksamen gl. Matematik A Studentereksamen gl-1stx131-mat/a-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Højere forberedelseseksamen Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe123-mat/b-07122012 Fredag den 7. december 2012 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx123-mat/a-07122012 Fredag den 7. december 2012 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

GUX. Matematik Niveau B. Prøveform b

GUX. Matematik Niveau B. Prøveform b GUX Matematik Niveau B Prøveform b August 014 GUX matematik B august 014 side 0 af 5 Matematik B Prøvens varighed er 4 timer. Delprøven uden hjælpemidler består af opgaverne 1 til 6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen 2st101-MAT/B-01062010 Tirsdag den 1. juni 2010 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00. stx143-mat/a-05122014

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00. stx143-mat/a-05122014 Matematik A Studentereksamen stx143-mat/a-05122014 Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Studentereksamen. stx113-mat/

Studentereksamen. stx113-mat/ Matematik B Studentereksamen Fredag den 9. december 011 B kl. 9.00-13.00 stx113-mat/ -091011 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Højere forberedelseseksamen Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe32-mat/b-2908203 Torsdag den 29. august 203 kl. 9.00-3.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave -6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 1stx121-MATn/A-25052012 Fredag den 25. maj 2012 kl. 09.00-14.00 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen. Fredag den 6. december 2013 kl. 9.00-13.00. stx133-mat/b-06122013

Matematik B. Studentereksamen. Fredag den 6. december 2013 kl. 9.00-13.00. stx133-mat/b-06122013 Matematik B Studentereksamen stx133-mat/b-06122013 Fredag den 6. december 2013 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 14. maj Kl STX081-MAB

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 14. maj Kl STX081-MAB STUDENTEREKSAMEN MAJ 008 MATEMATIK B-NIVEAU Onsdag den 14. maj 008 Kl. 09.00 13.00 STX081-MAB Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med i alt 5 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Fredag den 12. december 2008. Kl. 09.00 13.00 STX083-MAB

STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Fredag den 12. december 2008. Kl. 09.00 13.00 STX083-MAB STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 008 MATEMATIK B-NIVEAU Fredag den 1. december 008 Kl. 09.00 13.00 STX083-MAB Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 14. maj 2008. Kl. 09.00 13.00 HFE081-MAB

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 14. maj 2008. Kl. 09.00 13.00 HFE081-MAB HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2008 MATEMATIK B-NIVEAU Onsdag den 14. maj 2008 Kl. 09.00 13.00 HFE081-MAB Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

FRANSK BEGYNDERSPROG HØJT NIVEAU FORTSÆTTERSPROG TILVALGSFAG HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009 HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009

FRANSK BEGYNDERSPROG HØJT NIVEAU FORTSÆTTERSPROG TILVALGSFAG HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009 HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2005 2005-11-2 SPROGLIG OG MATEMATISK LINJE HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2005 HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009 HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009 FRANSK BEGYNDERSPROG

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 14. maj Kl STX081-MAB

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 14. maj Kl STX081-MAB STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 MATEMATIK B-NIVEAU Onsdag den 14. maj 2008 Kl. 09.00 13.00 STX081-MAB Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med i alt 5 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Fredag den 12. december Kl HFE083-MAB

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Fredag den 12. december Kl HFE083-MAB HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK B-NIVEAU Fredag den 12. december 2008 Kl. 09.00 13.00 HFE083-MAB Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-MAA. Undervisningsministeriet

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-MAA. Undervisningsministeriet STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU Mandag den 11. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 STX091-MAA Undervisningsministeriet Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Tirsdag den 18. december 2007. Kl. 09.00 13.00 STX073-MAB

STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Tirsdag den 18. december 2007. Kl. 09.00 13.00 STX073-MAB STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2007 MATEMATIK B-NIVEAU Tirsdag den 18. december 2007 Kl. 09.00 13.00 STX073-MAB Bedømmelsen af det skriftlige eksamenssæt I bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen 2stx131-MAT/B-29052013 Onsdag den 29. maj 2013 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 01 Kapitel 1 016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 01

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen 1stx101-MAT/B-26052010 Onsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven med hjælpemidler består af opgave 7-14 med i alt 19 spørgsmål.

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Terminsprøve 2010. Kl. 09.00 14.00. STX0310-MAA-net

MATEMATIK A-NIVEAU. Terminsprøve 2010. Kl. 09.00 14.00. STX0310-MAA-net NETADGANGSFORSØGET STUDENTEREKSAMEN I MATEMATIK TERMINSPRØVE MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU Terminsprøve 2010 Kl. 09.00 14.00 STX0310-MAA-net Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: 2 timer med autoriseret

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 30. maj Kl STX071-MAB

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 30. maj Kl STX071-MAB STUDENTEREKSAMEN MAJ 007 MATEMATIK B-NIVEAU Onsdag den 0 maj 007 Kl 0900 100 STX071-MAB Bedømmelsen af det skriftlige eksamenssæt I bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål og i helhedsindtrykket

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 13. august 2008. Kl. 09.00 13.00 STX082-MAB

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 13. august 2008. Kl. 09.00 13.00 STX082-MAB STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 MATEMATIK B-NIVEAU Onsdag den 13 august 2008 Kl 0900 1300 STX082-MAB Opgavesættet er delt i to dele Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med i alt 5 spørgsmål Delprøven

Læs mere

Matematik A. 5 timers skriftlig prøve. Højere Teknisk Eksamen i Grønland maj 2009 GLT091-MAA. Undervisningsministeriet

Matematik A. 5 timers skriftlig prøve. Højere Teknisk Eksamen i Grønland maj 2009 GLT091-MAA. Undervisningsministeriet Højere Teknisk Eksamen i Grønland maj 2009 GLT091-MAA Matematik A 5 timers skriftlig prøve Undervisningsministeriet Fredag den 29. maj 2009 kl. 9.00-14.00 Matematik A 2009 Prøvens varighed er 5 timer.

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 3g

MATEMATIK A-NIVEAU 3g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK NOVEMBER 009 MATEMATIK A-NIVEAU 3g Prøve November 009 1. delprøve: timer med formelsamling samt. delprøve: 3 timer med alle hjælpemidler 1. delprøve består af 1 spørgsmål.

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

MATEMATIK A-NIVEAU-Net STUDENTEREKSAMEN STUDENTEREKSAMEN PRØVESÆT MAJ 22007 2010/2011 MATEMATIK A-NIVEAU-Net Prøvesæt 2 2010/2011 Kl. 09.00 14.00 Prøvesæt 2 2010/2011 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: 2 timer med autoriseret

Læs mere

Matematik B. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (4 timer) Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-13.00 HFE093-MAB

Matematik B. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (4 timer) Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-13.00 HFE093-MAB Matematik B Højere forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) HFE093-MAB Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5

Læs mere

gl. Matematik B Studentereksamen

gl. Matematik B Studentereksamen gl. Matematik B Studentereksamen gl-2stx131-mat/b-29052013 Onsdag den 29. maj 2013 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Matematik B. Højere forberedelseseksamen. Fredag den 6. december 2013 kl. 9.00-13.00. hfe133-mat/b-06122013

Matematik B. Højere forberedelseseksamen. Fredag den 6. december 2013 kl. 9.00-13.00. hfe133-mat/b-06122013 Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe33-mat/b-062203 Fredag den 6. december 203 kl. 9.00-3.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave -6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Onsdag den 12. august 2009. Kl. 09.00 14.00 STX092-MAA. Undervisningsministeriet

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Onsdag den 12. august 2009. Kl. 09.00 14.00 STX092-MAA. Undervisningsministeriet STUDENTEREKSAMEN AUGUST 009 MATEMATIK A-NIVEAU Onsdag den 1. august 009 Kl. 09.00 14.00 STX09-MAA Undervisningsministeriet Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5

Læs mere

GUX Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 1

GUX Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 1 GUX-013 Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 1 Matematik B Prøvens varighed er 4 timer. Delprøven uden hjælpemidler består af opgaverne 1 til 6 med i alt 6 spørgsmål. Besvarelsen af denne delprøve

Læs mere

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Højere forberedelseseksamen Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe101-mat/b-01062010 Tirsdag den 1. juni 2010 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen stx13-mat/b-1408013 Onsdag den 14. august 013 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 1stx131-MATn/A-405013 Fredag den 4. maj 013 kl. 09.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret

Læs mere

Matematik Niveau B Prøveform b

Matematik Niveau B Prøveform b GUX Matematik Niveau B Prøveform b Torsdag den 15. maj 2014 Kl. 09.00-13.00 GL141 - MAB - NY 1 GUX matematik B sommer 2014 side 0 af 5 Matematik B Prøvens varighed er 4 timer. Delprøven uden hjælpemidler

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ AUGUST 2007 2009 MATEMATIK B-NIVEAU. onsdag 12. august 2009. Kl. 09.00 13.00. STX092-MABx

STUDENTEREKSAMEN MAJ AUGUST 2007 2009 MATEMATIK B-NIVEAU. onsdag 12. august 2009. Kl. 09.00 13.00. STX092-MABx STUDENTEREKSAMEN MAJ AUGUST 007 009 MATEMATIK B-NIVEAU onsdag 1. august 009 Kl. 09.00 13.00 STX09-MABx Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

Matematik A, STX. Vejledende eksamensopgaver

Matematik A, STX. Vejledende eksamensopgaver Matematik A, STX EKSAMENSOPGAVER Vejledende eksamensopgaver 2015 Løsninger HF A-NIVEAU AF SAEID Af JAFARI Anders J., Mark Af K. & Saeid J. Anders J., Mark K. & Saeid J. Kun delprøver 2 Kun delprøve 2,

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet Matematik A Studentereksamen Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet st131-matn/a-6513 Mandag den 6 maj 13 Forberedelsesmateriale til st A Net MATEMATIK Der skal

Læs mere

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN DECEMBER 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Tirsdag den 18. december 2007. Kl. 09.00 13.00 HFE073-MAB

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN DECEMBER 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Tirsdag den 18. december 2007. Kl. 09.00 13.00 HFE073-MAB HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN DECEMBER 2007 MATEMATIK B-NIVEAU Tirsdag den 18. december 2007 Kl. 09.00 13.00 HFE073-MAB Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med

Læs mere

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK B-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl HFE091-MAB

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK B-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl HFE091-MAB HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK B-NIVEAU Mandag den 11. maj 2009 Kl. 09.00 13.00 HFE091-MAB Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

GUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 29. maj 2015. Kl. 9.00-14.00. Prøveform b GUX151 - MAA

GUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 29. maj 2015. Kl. 9.00-14.00. Prøveform b GUX151 - MAA GUX Matematik A-Niveau Fredag den 9. maj 015 Kl. 9.00-14.00 Prøveform b GUX151 - MAA 1 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Delprøven uden hjælpemidler består af opgaverne 1 til 6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau maj 2016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 4

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau maj 2016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 4 Opgave 1: Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 016 4. maj 016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 3x 6 x 3x x 6 4x 4 x 1 4 Opgave : f x x 3x P,10 Punktet ligger på grafen for f, hvis dets koordinater indsat

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK A-NIVEAU. Fredag den 12. december 2008. Kl. 09.00 14.00 STX083-MAA

STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK A-NIVEAU. Fredag den 12. december 2008. Kl. 09.00 14.00 STX083-MAA STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK A-NIVEAU Fredag den 12. december 2008 Kl. 09.00 14.00 STX083-MAA Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

Matematik C. Højere forberedelseseksamen

Matematik C. Højere forberedelseseksamen Matematik C Højere forberedelseseksamen 2hf132-MAT/C-29082013 Torsdag den 29. august 2013 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De 15 spørgsmål indgår med lige vægt ved

Læs mere

GUX-2013. Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 2

GUX-2013. Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 2 GUX-01 Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt Matematik B Prøvens varighed er 4 timer. Delprøven uden hjælpemidler består af opgaverne 1 til 6 med i alt 6 spørgsmål. Besvarelsen af denne delprøve

Læs mere

FRANSK BEGYNDERSPROG HØJT NIVEAU FORTSÆTTERSPROG TILVALGSFAG HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009 HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009

FRANSK BEGYNDERSPROG HØJT NIVEAU FORTSÆTTERSPROG TILVALGSFAG HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009 HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2005 2005-11-2 SPROGLIG OG MATEMATISK LINJE HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2005 HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009 HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009 FRANSK BEGYNDERSPROG

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

MATEMATIK A-NIVEAU 2g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK NOVEMBER 008 MATEMATIK A-NIVEAU g Prøve november 008 1. delprøve: 1 time med formelsamling samt. delprøve: timer med alle hjælpemidler Alle delspørgsmål indenfor hver af

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 2009 2009-8-2 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER

STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 2009 2009-8-2 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 009 009-8- MATEMATISK LINJE -ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER Mandag den 11. maj 009 kl. 9.00-10.00 BESVARELSEN AFLEVERES KL. 10.00 Der tildeles

Læs mere

Matematik C. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (3 timer) Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 2HF093-MAC

Matematik C. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (3 timer) Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 2HF093-MAC Matematik C Højere forberedelseseksamen Skriftlig prøve (3 timer) 2HF093-MAC Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 14 spørgsmål. De 14 spørgsmål indgår

Læs mere