Forord. Medicinsk Mave-tarm-afdeling S, tlf

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Parenteral ernæring... 3 At leve med parenteral ernæring... 4 Hvad bør du drikke?... 6 Overflader, hvor væsker og remedier skal klargøres... 8 Ernæringskateteret... 9 Rengøring af ernæringskateteret samt omgang med ernæringskateter, hvis du har stomi Undgå, at ernæringskateteret stopper til Clearlink Posen med parenteral ernæring, kammerpose eller 2-kammerpose, og indgift af denne Klargøring af ernæringspose samt tilsætning af vitaminer og sporstoffer til ernæringspose Klargøring af tynde væsker Dropstart Dropafslutning Skift af Clearlink Forbindingsskift Nexium/Pantoloc som bolus Komplikationer Løbende kontrol på OUH samt forholdsregler ved indlæggelser andre steder end på afdeling S Grundlæggende viden om hygiejne ved administration, soignering, observationer og skift af plaster ved ernæringskateter/tunnelleret kateter Håndhygiejne Mål for oplæring af administration af parenteral ernæring Praktiske informationer

2 Forord Livet forandrer sig, når mave og tarm ikke længere fungerer normalt. Mad og drikke skal ikke blot indtages gennem munden, men også som parenteral ernæring, som er et fagudtryk for fødeindtagelse direkte i blodet. Mange har fortsat en høj livskvalitet, også selv om sygdom eller operation har nedsat deres bevægelsesfrihed og har tvunget dem til at indtage føde i flydende form direkte ind i blodet, såkaldt parenteral ernæring. For at tilværelsen kan forme sig så normal som muligt, er det nødvendigt, at du får et grundlæggende kendskab til parenteral ernæring. Derfor er det vigtigt, at du forstår og lever efter de retningslinjer, vi beskriver i denne bog. Omhyggelig hygiejne forhindrer en række komplikationer lige fra infektioner og måske indlæggelse på hospitalet til i værste fald død som følge af alvorlig blodforgiftning. Vi har på Medicinsk Mave-tarm-afdeling S, Odense Universitetshospital, udarbejdet denne instruktionsbog til patienter, der selv skal lære at indtage parenteral ernæring i eget hjem. Bogen udgør et supplement til den oplæring, du får på afdelingen. På afdelingen har vi hvert år 30 til 40 patienter, der skal have parenteral ernæring efter udskrivelsen. Nogle skal have parenteral ernæring livslangt, andre blot i en periode. Under indlæggelsen gennemgår afdelingens sygeplejersker samtlige afsnit i instruktionsbogen med dig og underviser også gerne hjemmesygeplejersker, hvis der er behov for det. Ingen bliver udskrevet, før de er i stand til selvstændigt at anvende de fremgangsmåder, der sikrer høj hygiejne og risikofri indtagelse af parenteral ernæring. Vi vil med denne bog gerne sikre os, at alle - patienter, sygeplejersker, læger og pårørende - benytter ensartede metoder. Bogen vil derfor blive udleveret til alle patienter, der i hjemmet skal have parenteral ernæring. Medicinsk Mave-tarm-afdeling S, tlf

3 Parenteral ernæring Parenteral ernæring er flydende føde, der løber direkte ind i en stor blodåre og derved helt uden om mave og tarm. Hvert døgn kan du via en plastslange (et ernæringskateter) i løbet af timer få tilført væske, der indeholder alle nødvendige næringsstoffer, mineraler og vitaminer - se afsnittet Posen med parenteral ernæring. Derudover kan du også skulle have tilskud af tynde væsker i dit ernæringskateter, f. eks. isotonisk saltvand. Flertallet af patienterne har en rimelig høj livskvalitet. Behandlingen giver begrænsninger i hverdagen, men patienterne kan omgås andre mennesker ganske som før og enkelte fortsætter endda med at arbejde. Ved udskrivelsen fra afdeling S får du som patient de første poser udleveret med parenteral ernæring, og du får også remedier til at klargøre og indtage væskerne. Senere vil sygehusapoteket fast levere væskerne hos dig. Oftest er der tale om levering hver 14. dag, men det kan aftales individuelt. Afdelingens sygeplejersker vil informere dig om, hvordan du får leveret de øvrige remedier, som du skal bruge. I den sidste del i denne bog er der en opsummering i forhold til diverse leveringer og håndtering af affald. 3

4 At leve med parenteral ernæring Der kan være mange årsager til, at man har behov for parenteral ernæring. Nogle må have ernæring på denne måde i en kortere periode af deres liv, imens det for andre kan dreje sig om livslang behandling. Forstyrret døgnrytme Tilførsel af ernæring foregår primært om natten for bl.a. at kunne opretholde en almindelig levevis om dagen, f. eks. at gå på arbejde. Det at ernæringen løber ind om natten betyder, at døgnet kan blive vendt lidt på hovedet. Søvnen vil blive forstyrret af toiletbesøg, fordi væsketilførsel sker om natten og ikke om dagen, hvor man normalt indtager mad og drikke. Et par gange om natten skal du kontrollere, at væskerne løber korrekt, og at der ikke er knæk på infusionsslangerne. Arbejde og fritidsaktiviteter At gå på arbejde eller deltage i fritidsaktiviteter begrænses ikke af parenteral ernæring, men muligvis af din sygdom. Aktiviteter såsom sport og gymnastik kan man roligt deltage i. Selvom man har et ernæringskateter, kan man bade, bruse og svømme. Du bør dog foretrække brusebad frem for karbad og undgå badning i stærkt forurenet vand. Uanset om du har forbinding over ernæringskateteret eller ej, skal indstiksstedet tildækkes ved solbadning. Vær opmærksom på komplikationer Det er vigtigt, at du er opmærksom på ændringer i din helbredstilstand for eksempel rødme, hævelse eller ømhed i huden. Det giver mulighed for at forebygge komplikationer og for at sætte ind med behandling, når det er nødvendigt. Afhængighed af hjælp og teknisk udstyr For mange kan det føles svært at være afhængig af et kateter til ernæring, infusionsslanger, ernæringsposer og et dropstativ. At koble sig til ernæringsposen for et bestemt antal timer kræver selvdisciplin og kan til tider være opslidende. Nogle vil f. eks. føle det som et problem, hvis de må have hjælp til fra- og tilkobling morgen og aften. Det er vigtigt, at du tilegner dig den størst mulige viden om den praktiske gennemførelse af hjemmeparenteral ernæring, hvad enten du klarer det hele selv eller i samarbejde med hjemmesygeplejen. 4

5 Ernæring og fordøjelse Sundhed er afhængig af fuldgyldig ernæring. Kroppen har brug for næringsstoffer til at arbejde, vokse og genvinde styrke efter sygdom. Mennesker er forskellige, når det gælder ernæringsbehov. En aktiv person behøver flere kalorier end en mindre aktiv person. Selv om behovet varierer, har alle mennesker behov for ernæring. Ernæring består af proteiner, kulhydrater, fedt, vitaminer, mineraler, sporstoffer og vand. Maden, som vi spiser, passerer fra munden til mavesækken og videre til tarmene. Fordøjelsen begynder allerede i munden, ved at enzymer starter nedbrydningen af maden. Den halvfordøjede mad bevæger sig langsomt igennem mavesækken og tarmene, hvor den bliver nedbrudt og optaget i blodet. Sygdom, operation eller skader kan påvirke den normale fordøjelsesproces på mange forskellige måder. Nogle patienter kan ikke optage tilstrækkelig ernæring fra tarmen, andre kan ikke spise eller fordøje maden. I disse situationer må ernæringen tilføres på anden vis. Parenteral ernæring indeholder de samme næringsstoffer, som vi ellers får fra maden, og parenteral ernæring giver også mæthedsfølelse. Det er dog en fordel for fordøjelsessystemet, at man kan spise bare lidt. Parenteral ernæring går uden om fordøjelsessystemet ved, at den flydende ernæring føres direkte ind i en stor blodåre. Sammensætningen og mængden af den flydende ernæring tilpasses dit behov. 5

6 Hvad bør du drikke? Al den væske, som man drikker, bliver saltholdig på vej ned igennem tarmen. Saltet kommer fra blodet, og det salt, der trækkes over i tarmen fra blodbanen, trækker væske med sig. Normalt bliver væsken optaget igen længere nede i tarmen. Dog er det ikke altid tilfældet, hvis man mangler noget af tarmen. Derfor ender det med, at der kan være mere væske i tarmen og i stomien, end man har indtaget. Det betyder, at hvis man forsøger at stille sin tørst med ikke-saltholdige væsker, bliver man mere tørstig, fordi man mister mere væske, end man indtager. Man bør derfor så vidt mulig indtage salt sammen med væsken. Det kan f.eks. være TUCkiks, kartoffelchips eller saltstænger. Det bedste, som man kan drikke, er Revolyt (2 breve til 1 liter vand) her er saltkoncentrationen så høj, at al væsken bliver optaget i kroppen. Føler man tørst, skal man enten drikke Revolyt eller få mere saltvand i droppet. Hjemmelavet rehydreringsdrik ( Revolyt ): 1 liter vand eller urtete (eks. Pebermynte) ¾ tsk. salt ½ tsk. natron 4 tsk. sukker (20 g) 6

7 Hygiejne og grundig håndvask er VIGTIG Vask altid hænderne grundigt og brug rene engangshandsker, når du skal have med parenteral ernæring at gøre eller arbejder med ernæringskateteret. Det forebygger infektioner og blodforgiftning. Både vand, sæbe og handsker er nødvendige, fordi hænderne har en ujævn overflade, der er varm og fugtig, og derfor aldrig kan vaskes helt fri for bakterier. Vask altid hænder i koldt eller lunkent vand. Aldrig i varmt vand, da bakterier trives bedst på varme overflader. Hvordan du vasker hænder korrekt, kan du se sidst i bogen under afsnittet Håndhygiejne. Bakterier trives dårligt på handskernes glatte overflade, og en kombination af omhyggelig håndhygiejne og brug af handsker nedsætter derfor risikoen for infektioner. Der findes tre vigtige begreber indenfor grundlæggende viden om hygiejne. Disse begreber er urent, rent og sterilt. Det er vigtigt at kunne adskille begreberne og forstå, hvad der ligger bag - se bagest i bogen for uddybelse af begreberne. Vi anbefaler, at patienter der får parenteral ernæring, har ernæringskateter, og som har stomi, tager dagligt brusebad. Det er vigtigt, at hygiejnen er korrekt og overholdes. Vær opmærksom på dig selv og dine omgivelser. Det er DIT liv, det handler om. 7

8 Overflader, hvor væsker og remedier skal klargøres Du skal bruge et bord, der kan tåle rengøring og afspritning. Bordpladen skal være jævn, må ikke være ridset. Hvis du ikke har mulighed for dette, kan du som alternativ anvende et sterilt afdækningsstykke dette må IKKE genbruges. Hvis der er synligt snavs på bordpladen, skal denne rengøres med vand og sæbe og derefter tørres godt af med fnugfri papir/køkkenrulle. Fladen skal være helt tør. Derefter vaskes hænderne, og bordet afsprittes med hospitalssprit 70 % i rigelig mængde. Der bør anvendes papir/køkkenrulle (fnugfri) til dette. Bordpladen skal være helt tør, inden der lægges ting på det. Før anvendelsen af hospitalssprit 70 % skal du kontrollere, at holdbarheden/udløbsdatoen er ikke er overskredet, og at spritten har været opbevaret forsvarligt. Det vil sige ved stuetemperatur, i rene omgivelser og at hætten har været lukket til. Dette er vigtigt for at forhindre, at der kommer snavs eller bakterier i hospitalsspritten. Hvis ovenstående forholdsregler ikke har været overholdt, skal flasken kasseres. 8

9 Ernæringskateteret Ernæringskateteret er en plasticslange ofte af silicone der hos patienter med behov for parenteral ernæring bruges til at føre den flydende føde direkte ind i en blodåre. Ernæringskateteret trækkes ved en lille operation ind gennem en tunnel i huden og ind i en af de store vener (en blodåre, der leder blod til hjertet). Derved anbringes spidsen af ernæringskateteret tæt ved højre hjerteforkammer. Ernæringskateteret ligger nu i en tunnel i underhuden, hvor en muffe (en lille plasticplade) på plasticslangen vokser sammen med det omgivende væv og holder ernæringskateteret på plads. Denne type ernæringskateter kaldes et tunnelleret CVK (centralt venekateter). Der anvendes to former for tunnellerede katetre i afdeling S. Hvis dit ernæringskateter har en hvid klemme på kateterslangen, skal klemmen ALTID være placeret på det tykke sted på slangen, da der ellers er risiko for, at ernæringskateteret bides over. Du skal dagligt kontrollere, at klemmen sidder på det tykke stykke på slangen. Indtil kateteret gror fast, fastholdes det med tråde. For at beskytte omgivelserne skal du have et plaster over kateteret. Plasteret er gennemsigtigt. Det er uigennemtrængeligt i ca. 4 døgn, og det er ikke nødvendigt med beskyttelse ved brusebad. Forbindingen skal skiftes 2 x ugentligt og ved synligt behov! Hvis du har været i svømmehal eller karbad, skal der efterfølgende renses omkring ernæringskateteret og skiftes plaster. Trådene, der er fastgjort mellem ernæringskateteret og huden, skal fjernes efter 5 uger, idet ernæringskateteret da er groet fast i underhuden. Herefter er det ikke længere nødvendigt med plaster over ernæringskateteret. Da kateteret er groet fast i underhuden, kan det IKKE trækkes ud. Hvis 9

10 ernæringskateteret skal fjernes, kræver det et mindre, operativt indgreb. Dette besluttes af en læge på afdeling S. For at mindske risiko for infektion bør du KUN koble væsker/ernæring til og fra ernæringskateteret én gang dagligt. Det vil sige, at du bør indtage hele din ernæringspose og eventuelle tynde væsker, inden du kobler dig fra. Du bør derfor planlægge din hverdag således, at badning og andre aktiviteter, der kræver, at du er fri fra væsker, gøres enten før eller efter, at du tager dine væsker. Der kan tages blodprøver via ernæringskateteret. Dette fraråder vi, da det øger risikoen for infektion. Blodprøver via ernæringskateteret må kun tages, hvis de ikke kan tages på anden måde, eller hvis vi i afdelingen skal undersøge om du blodforgiftning. Det skal ALTID besluttes af en læge i afdeling S, om der skal tages blodprøver via ernæringskatetret. Et ernæringskateter (tunnelleret CVK) kan i mange situationer repareres, hvis det går i stykker. Oplever du hul på slangen - se under afsnittet Komplikationer, hvad du straks skal gøre - eller f. eks. manglende mulighed for at kunne skylle ernæringskatetret igennem, skal du kontakte afdeling S. Rengøring af ernæringskateteret samt 10

11 omgang med ernæringskateter, hvis du har stomi De første 5 uger efter anlæggelse af ernæringskateteret skal du have en forbinding over det. Forbindingen skal skiftes ved synligt behov (pus, blod eller sved) og ellers 2 gange ugentlig - det er en god idé med faste ugentlige dage, f. eks. mandag og torsdag. Alle redskaber til skift af forbindingen skal være sterile, og der skal bruges sterile handsker. Selve forbindingen er et stykke gennemsigtigt plaster, som er en forbindingsfilm, der klæber skånsomt til huden. Plasteret er fuldstændig tæt og beskytter mod mulige infektioner udefra i op til 4 døgn. Det tillader brusebad, men bør dog skiftes efter karbad og svømning. Når der er gået 5 uger efter anlæggelsen af ernæringskateteret, og tråden, som er sat i forbindelse med anlæggelsen, er fjernet, behøver du ikke længere have en forbinding over indstiksstedet. Indstiksstedet vaskes med almindelig sæbe i forbindelse med det daglige brusebad. Du bør dog være opmærksom på, at såfremt du har stomi, at du altid taper dit ernæringskateter op, så det ikke falder ned i nærheden af stomien. Hvis du synes, det er mere behageligt at have plasteret på, er det i orden at du anvender dette. Der skal i så fald renses og skiftes forbinding ud fra denne bogs procedure. Undgå, at ernæringskateteret stopper til 11

12 Når ernæringskateteret ikke bruges, kan det ske, at ernæringskateteret fyldes med blod, som kan størkne og stoppe ernæringskateteret til, så det ikke kan bruges igen. For at undgå dette skal ernæringskateteret fyldes med hele indholdet, 2,5 ml, fra en forfyldt sprøjte med natriumcitratopløsning, Citraflow 4 %, hver gang du stopper med at indtage parenteral ernæring eller andre væsker. Citraflow skal opbevares ved stuetemperatur. Inden du sprøjter Citraflow i ernæringskateteret eller kobler en anden væske end saltvand til, er det vigtigt, at det er skyllet igennem med mindst 10 ml isotonisk saltvand. Hvis der går en uge eller mere mellem, at der bliver givet parenteral ernæring eller anden væske i ernæringskateteret, skal du to gange ugentligt (eksempelvis mandag og torsdag) sprøjte ernæringskateteret igennem først med 10 ml isotonisk saltvand og derefter med 2,5 ml Citraflow 4 %. Clearlink Clearlink er en ventil, der lukker automatisk, når væsker eller sprøjter 12

13 kobles fra dit CVK (ernæringskateter). Dette gør, at luft ikke lukkes ind i kateteret, ligesom den mindsker risikoen for bakteriers adgang til blodbanen. Når man anvender Clearlink, er det VIGTIGT, at ventilen afsprittes to gange med to forskellige spritswabs. Ligeledes er det VIGTIGT, at man lader spritten tørre efter både første og anden afspritning, inden man kobler sprøjte eller væsker til. En tredje VIGTIG ting ved brug af Clearlink er at holde klemmen på ernæringskateteret åben og lukket på de rigtige tidspunkter - se afsnittene om tilkobling, Dropstart, og afkobling, Dropafslutning. Som hovedregel skal du huske: Ved tilkobling af ernæring/væsker er det første, som du gør, at åbne klemmen. Ved frakobling af væsker er det sidste, du gør, at lukke for klemmen. Ved skift af Clearlink, skal du sørge for, at klemmen på ernæringskateteret er lukket, inden Clearlinken tages af kateteret. Din Clearlink skal skiftes 1 gang ugentligt. Det er en god ide at have en fast ugedag. Hvis du har fået blodtransfusion, eller hvis der er løbet blod op i Clearlinken, SKAL denne skiftes. Posen med parenteral ernæring, 3-kammerpose eller 2-kammerpose, 13

14 og indgift af denne Der findes forskellige produkter inden for parenteral ernæring: 3-kammerposen består af oliven- og sojaolie, sukker og proteiner. 3- kammerposer findes i forskellige typer og posestørrelser, således produktet kan tilpasses dit behov. 3-kammerposen indeholder ikke sporstoffer og vitaminer, hvorfor du selv tilsætter dette - se afsnittet Klargøring af ernæringspose samt tilsætning af vitaminer og sporstoffer. Olimel er en 3-kammerpose, der skal brydes inden indgiften i blodet. Det midterste kammer indeholder aminosyrer (proteiner). Det andet kammer i posen indeholder en stærk glucoseopløsning (sukkeropløsning). Begge disse opløsninger skal være helt klare. Det sidste kammer rummer et mælkehvidt produkt, som er fedt. 2-kammerposen er et andet produkt indenfor parenteral ernæring. Dette produkt findes også i forskellige typer og posestørrelser. Forskellen fra 3- kammerposen er, at 2-kammerposen IKKE indeholder fedt. 2-kammerposen indeholder heller ikke vitaminer og sporstoffer, men de tilsættes på samme måde beskrevet under 3-kammerposer. Parenteral ernæring tages i løbet af mindst 10 timer for 3- kammerposen/2-kammerposen på 2 l. Grunden til at det minimum skal gives over så lang tid er, at du ellers ikke vil få fuld gavn af ernæringen, vitaminerne og sporstofferne. Desuden medfører det ofte kvalme og ubehag, hvis ernæringen løber for hurtigt ind i blodbanen. Opsætning af den parenterale ernæring sker som regel om aftenen med indløb over natten indtil næste morgen. En 3-kammerpose eller 2-kammerpose indeholder 1, 1½ eller 2 l. Posen ophænges i et stativ, hvorfra ernæringen drypper ind i ernæringskateteret med cirka 70 dråber i minuttet. Hastigheden er dels afhængig af, hvor hurtigt din organisme kan omsætte sukkeret i ernæringen, dels af de bivirkninger, der kan opstå, hvis du for hurtigt får tilført proteinerne - se afsnit om Komplikationer. Til hjælp for indstilling af dråbehastighed er der mulighed for at få udleveret en pulstæller af afdelingen. Det er vigtigt, at du efterlever den ordination, lægen har givet, med hensyn 14

15 til hvilken ernæringspose og mængde du skal tage og hvor ofte. Der må KUN tilsættes de præparater, som lægen har ordineret, f. eks. vitaminer og sporstoffer. Holdbarheden for 3-kammerposer og 2-kammerposer er 2 år fra produktionsdato, hvis yderposen ikke er beskadiget. Du skal opbevare kasserne med 3-kammerposerne/2-kammerposerne på et tørt sted, og hvor rumtemperaturen ikke overstiger 25 grader, ligesom produktet ikke må opbevares i direkte sollys. Produktet bør anvendes umiddelbart efter, at forseglingen mellem kamrene er brudt. Hvis 3-kammerposen/2-kammerposen har været opbevaret koldt, skal det sikres, at indholdet har opnået stuetemperatur inden blanding og tilkobling af væsken, da for kolde væsker kan medføre hjerteforstyrrelser. Desuden vil kolde væsker forårsage alarm fra pumpen p.g.a. luftbobler. Opvarmning af væskerne må IKKE foregå f. eks. i mikroovn eller i varmt vand, men skal ske ved henliggen i stuetemperatur. Det tager ca. 3 timer for en pose på 2 l. Når vitaminer og sporstoffer er tilsat, anbefales det, at 3-kammerposen/2- kammerposen opsættes straks. Præparatet skal være opsat og brugt inden for 24 timer. Når der skal tilsættes vitaminer og sporstoffer, skal dette gøres gennem injektionsstudsen på posen - se afsnittet Klargøring af ernæringspose samt tilsætning af vitaminer og sporstoffer. Posen er endvidere udstyret med en indgivelsesport for indsætning af dropslangens spyd. Hvordan du aktiverer og administrerer 3-kammerposen/2-kammerposen, skal du se i afsnittet om Klargøring af ernæringspose samt tilsætning af vitaminer og sporstoffer. Husk at være opmærksom på: Posen skal være hel og ubrudt - selv hvis der kun er et lille hul, SKAL posen kasseres. Kasserede poser skal returneres til Apoteket, da de refunderes Kamrene skal have den rigtige farve, dvs. det kammer der indeholder fedt, skal være mælkehvidt, og de to andre kamre skal være klare 15

16 Væsken i 3-kammerposen skal være mælkehvid, når de tre kamre er blandet sammen. Væsken i 2-kammerposen skal være klar, når de to kamre er blandet sammen I yderposen til 3-kammerposen/2-kammerposen er der en iltabsorber. Denne har det formål at blive varm og ødelægge 3-kammerposen/2- kammerposen, såfremt yderposen ikke er tæt under opbevaring og der derved er kommet luft ind. Såfremt iltabsorberen har brændt hul i 3-kammerposen/2-kammerposen, skal denne kasseres. Du skal være opmærksom på, at iltabsorberen bliver meget varm efter anbrud af den ydre pose. Dog er denne iltabsorber ikke brandfarlig og må kasseres med affaldet Se på datomærkningen er væsken holdbar? Posens indhold skal svare til lægens ordination Posen må ikke udsættes for direkte sollys Posen skal have været opbevaret ved korrekt temperatur. Klargøring af ernæringspose samt tilsætning af vitaminer og sporstoffer til ernæringspose 16

17 Hænderne vaskes altid grundigt inden start. Bordet afsprittes med hospitalssprit 70 % og aftørres med fnugfrit papir eller afdækkes med sterilt afdækningsstykke afhængig af bordoverfladen. Materialerne tages frem og lægges på bordet. Kontrollér, at holdbarheden på produkterne er overholdt, og at emballagen på alle produkter og remedier er intakte, samt at produkternes konsistens og farve er rigtig. 17

18 Ordinerede væsker findes frem. For eksempel: 3-kammerpose/2-kammerpose der IKKE er aktiveret 1 stk. 10ml sprøjte med saltvand 5-7 Sprit-swaps 1 hætteglas med Cernevit 1 liter saltvand 1 plastflaske med 10 ml Tracel 2 stk. lyserøde kanyler 1 stk. 10 ml sprøjte 2 stk. dropslanger 1 par handsker. Har du mistanke om, at dine hænder er blevet forurenede, skal du vaske dem igen. Hellere vaske én gang for meget end én for lidt! 18

19 Hænderne vaskes altid grundigt. Handsker tages på. 19

20 Åbning af yderpose: Riv for at åbne posen, der er et lille hak øverst. Træk yderposen af. Kassér yderposen og iltabsorber. Kontroller at ernæringsposen har den rigtige farve, og at der ikke er sket skade på posen. 20

21 Posen lægges på bordet med ophængningsåbningen tættest på dig og infusionsportene væk fra dig. Start med at rulle fra toppen (dér, hvor hullet er til at hænge posen op i). Forseglingen mellem de tre kamre vil brydes under rulningen. Fortsæt med at rulle til forseglingerne er helt åbne. Dette er ca. halvdelen af posens længde. 21

22 Bland indholdet af kamrene ved at vende posen mindst 2-3 gange. Posen må ikke rystes. Stemplet på saltvandsprøjten presses op, således at membranen løsnes. Lad den hvide prop forblive på sprøjten imens. 22

23 Løsn den hvide prop en smule, undgå at tage proppen af. Tryk herefter luften ud af sprøjten, mens proppen sidder løst på. Derefter skrues den hvide prop fast igen, og sprøjten lægges på bordet. Med begge hænder åbnes for kanylepakken. Undgå at røre ved den lyserøde studs på kanylen. 23

24 Kanylepakningen åbnes og lægges på bordet i den åbne pakning. Den hvide prop på sprøjten skrues af, og kanylen skrues fast på sprøjten. Den samlede sprøjte med kanyle lægges på bordet. 24

25 Hætten på Cernevit tages af, uden at gummimembranen berøres. Spritswab-pakken åbnes. Lad personalet vise dig den korrekte måde at tage spritswab en ud på. Spritswab en drejes rundt med ét tag på gummimembranen på hætteglasset med Cernevit. 25

26 Kanylehætten tages af saltvandsprøjten, og kanylen stikkes igennem membranen på hætteglasset med Cernevit. Ca. halvdelen af saltvandet presses ind i hætteglasset for at opløse pulveret. Når pulveret er opløst, vendes sprøjten om og holdes lodret, så hætteglasset er øverst. Kanylen trækkes ned til det sted på halsen af hætteglasset, hvor kanylespidsen lige er synlig. Grebet fastholdes, og væsken trækkes tilbage i sprøjten. 26

27 Kanylehætte sættes på igen, og sprøjten lægges på bordet. Åbn pakningen med 10 ml sprøjten med begge hænder. 27

28 Læg 10 ml sprøjten i den åbne pakke på bordet. Pakningen med kanylen åbnes og lægges på bordet i den åbne pakning. Undgå at røre den lyserøde studs på kanylen. 28

29 Spritswab-pakken åbnes, swab en placeres omkring halsen på Tracel hætteglasset og drejes rundt i ét tag. Halsen knækkes af, mens swab en holder på hætteglassets øverste del. 29

30 Væsken trækkes op i sprøjten - uden brug af kanyle. Kanylen sættes på 10 ml sprøjten med Tracel, og sprøjten tømmes for luft. 30

31 Sprøjten lægges på bordet. Sprit-swabpakke åbnes, og sprit-swab en tages ud. 31

32 Enden af injektionsporten afsprittes i ét tag. Lad spritten tørre det tager nogle sekunder. GENTAG afspritning med en NY sprit-swab!! Lad derefter spritten tørre igen. Hætten tages af sprøjten med Cernevit, som tilsættes 2 eller 3- kammerposen. 32

33 ER DU I TVIVL OM, HVORVIDT DU HAR RØRT ENDEN AF INJEKTIONSPORTEN MED DINE HANDSKER, GENTAG SÅ AFSPRITNINGEN, SOM DU GJORDE LIGE FØR, MED TO FORSKELLIGE SPRIT-SWAPS. HVIS DU ER SIKKER PÅ DU IKKE HAR BERØRT INJEKTIONSPORTEN MED DINE HANDSKER, FORETAG DA TILSÆTNING SOM BESKREVET NEDENFOR. Hætten tages af sprøjten med Tracel, og indholdet tilsættes 2- eller 3- kammerposen. 33

34 Vend posen 3-4 gange for at sikre en korrekt fordeling af de tilsatte vitaminer og sporstoffer. Vrid beskyttelseshætten af infusionsposens studs. 34

35 Sprit-swabspakken åbnes, og sprit-swab en tages ud. Studsen afsprittes i ét tag, og dette gøres med 2 forskellige sprit-swabs. Hvis du er sikker på, at du ikke har rørt studsen med dine handsker, eller at den har rørt bordet, er det i orden at undlade afspritning. 35

36 Dropsættet pakkes ud. Tilkoblingsenden holdes mellem lille- og ringfinger i den ene hånd og dråbekammeret i den anden hånd. Resten af slangen slippes, og klemskruen lukkes. Trevejshanen drejes, så der er lukket. 36

37 Spyddets hætte tages af. Du må ikke røre ved spyddet. Tryk og drej forsigtigt spyddet fra dropslangen ind i studsen på ernæringsposen. Posen hænges op på dropstativet. Vær opmærksom på, at enden på dropslangen ikke rører gulvet. Dråbekammeret fyldes halvt op ved at trykke på dråbekammeret. Vær opmærksom på, hvor du har dine hænder. Du skal regne med, at dropstativet er urent, og såfremt du berører det, skal du vaske hænder igen og tage rene handsker på. 37

38 Dropslangen fyldes ved at åbne for klemmen. OBS, at der ikke kommer luft i slangen i forbindelse med, at den fyldes. Hvis der kommer luft i slangen, skal den lukkes ud. Kommer der for meget væske i dråbekammeret, kan du tage posen ned fra dropstativet og trykke væsken fra dråbekammeret tilbage i ernæringsposen, hvis du holder ernæringsposen under dråbekammerets niveau. 38

39 Klargøring af tynde væsker Tynde væsker kan være flere forskellige produkter, f. eks. isotonisk Natriumklorid (saltvand), isotonisk Glucose (sukker) og Elektrolyt (elektrolytter). De tynde væsker kan enten sættes direkte til ernæringskateteret eller i sidedrop til ernæringen. Dette aftales med personalet. Væskerne findes frem og lægges på det afsprittede bord eller på et sterilt stykke. Kontroller holdbarhedsdato og emballage af væskerne. Har du mistanke om, at dine hænder er blevet forurenede, skal du vaske dem igen. 39

40 Yderposen tages af, og infusionsposen lægges på bordet. Dropsættet pakkes ud. 40

41 Tilkoblingsenden holdes fast mellem lille- og ringfinger i den ene hånd og dråbekammeret i den anden hånd. Resten af slangen slippes, og klemskruen lukkes. Trevejshanen lukkes. 41

42 Den blå studs knækkes af posen, uden at indgangsporten berøres Hvis du berører indgangsporten, skal du spritte denne af med 2 forskellige sprit-swaps med tørring imellem som tidligere beskrevet. Dropslangen sættes op i posen, uden at spyddet på dropslangen berøres. 42

43 Fyld dråbekammeret halvt. Dropslangen fyldes med væske fra posen. OBS, at der ikke kommer luft i slangen i forbindelse med den fyldes. 43

44 Da dropslangen er ny, er det tilstrækkeligt at tage den hvide prop af og derefter koble den anden væske på sidedroppet. Såfremt du har berørt trevejshanen, hvor væsken tilkobles, skal du afspritte med to forskellige sprit-swabs som tidligere beskrevet. Trevejshanen drejes, så begge væsker kan løbe. 44

45 Dropstart Hænderne vaskes altid grundigt inden start. Bordet afsprittes med hospitalssprit 70 %, eller der lægges et sterilt stykke på. 45

46 Alle remedier lægges på det bordet. Du skal bruge: Handsker 10 ml sprøjte med isotonisk natriumklorid (saltvand), hvis der ikke er saltvand i de tynde væsker, som du sætter først til 4 stk. spritswabs De væsker som skal kobles til. 46

47 Handsker tages på. Såfremt du mener at have rørt ved noget, der er forurenet/snavset, skal du vaske hænder grundigt igen, inden du tager handsker på. Stemplet på saltvandsprøjten presses op, således at membranen løsnes. Lad den hvide prop sidde på sprøjten imens. 47

48 Derefter løsnes den hvide prop på sprøjten lidt, og luften presses ud, mens proppen stadigvæk sidder på. Den hvide prop skrues fast igen, og sprøjten lægges på bordet. Klemmen på ernæringskateteret åbnes. 48

49 Spritswabs-pakken åbnes, og swab en tages ud. Clearlink afsprittes. Lad spritten tørre det tager nogle sekunder. GENTAG afspritning med en NY sprit-swab!! Lad derefter spritten tørre igen. 49

50 10 ml sprøjte med isotonisk saltvand skrues på Clearlink en. Undgå at røre ved sprøjtens gevind, når den hvide prop skrues af. Ligeledes skal du undgå at røre ved Clearlink s ende, som du lige har afsprittet. Saltvandet sprøjtes ind, hvorefter sprøjten skrues af - klemmen forbliver åben, for at membranen i Clearlink kan lukke sig korrekt. Hvis det er isotonisk natriumklorid (saltvand), der skal sættes til ernæringskateteret, er det ikke nødvendigt at skylle igennem med 10 ml saltvandsprøjte, inden 3-kammerposen/2-kammerposen sættes til. Gentag afspritning af Clearlink som ovenfor. Dette gøres 2 gange, med nye spritswabs hver gang. Du skal lade spritten tørre efter hver afspritning. 50

51 Dropslangen skrues på Clearlink en, og dråbehastighed indstilles. Indstilling af dråbehastigheden sker ved at regulere på klemskruen på dropslangen. Infusionstiden er normalt timer for en to-liters pose (ca. 200 ml i timen svarende til ca. 70 dråber i minuttet) og for 1000 ml tynde væsker ca. 35 dråber i minuttet. Dette bliver du instrueret i af afdelingens sygeplejersker i forbindelse med oplæring. 51

52 Dropafslutning Hænderne vaskes altid grundigt inden start. Bordet afsprittes med Hospitalssprit 70 %, eller der lægges et sterilt stykke på bordet. 52

53 Remedierne tages frem og lægges på bordet. Du skal bruge: Handsker 4 stk. spritswabs 10 ml sprøjte med isotonisk saltvand (såfremt det ikke er saltvand, der har løbet sidst i dit ernæringskateter) 2,5 ml Citraflow 4 % i en færdigpakket sprøjte. Handsker tages på. Såfremt du mener at have rørt ved noget, der er forurenet/snavset, skal du vaske hænder grundigt igen, inden du tager handsker på. 53

54 Sprøjten med Citraflow 4 % tages ud af pakken. Det kan være en idé at presse stemplet op først, inden den orange prop løsnes, og luften sprøjtes ud (på samme måde som med saltvandssprøjterne). Den orange prop løsnes lidt, og luften, der er i sprøjten, presses ud. Den orange prop skrues fast igen, og sprøjten lægges på bordet. 54

55 Stemplet på saltvandsprøjten presses op, således at membranen løsnes. Lad den hvide prop sidde på sprøjtens imens. Løsn den hvide prop en smule, undgå at tage proppen af. Tryk herefter luften ud af sprøjten. Derefter skrues den hvide prop fast igen, og sprøjten lægges på bordet. 55

56 ALLE infusionsslanger lukkes. Infusionsslangen skrues af. Ernæringskateterklemmen forbliver åben, da membranen i Clearlink en ellers ikke lukker sig korrekt, og der derved vil være risiko for, at bakterier kan komme op i ernæringskateteret. 56

57 Spritswab-pakken åbnes, og swab en tages ud. Clearlink en fastholdes mellem to fingre og afsprittes. Lad spritten tørre det tager nogle sekunder. Gentag derefter afspritning med en ny spritswab. Lad personalet vise dig, hvorledes du holder ernæringskatetret, mens du åbner en sprit-swab. Efter afspritning må du IKKE slippe ernæringskateteret, da du ellers skal afspritte igen, hvis det rører dit tøj eller andet. 57

58 Sprøjten med 10 ml isotonisk saltvand skrues på Clearlink en, og saltvandet sprøjtes ind. Herefter skrues sprøjten af. Klemmen forbliver åben. Pakningen med spritswab åbnes, og spritswab en tages ud. 58

59 Clearlink en fastholdes mellem to fingre og afsprittes. Lad spritten tørre det tager nogle sekunder. Gentag derefter afspritning med ny sprit-swab. Citralock-sprøjten sættes på Clearlink en, uden at membranen berøres, og væsken presses ind. Sprøjten tages derefter af Clearlink en. 59

60 Ernæringskateterklemmen lukkes. Sørg for, at klemmen sidder på det tykke stykke af slangen, såfremt dit ernæringskateter er af den slags med tykt stykke. Det er VIGTIGT at klemmen først lukkes nu, da membranen i Clearlinken ellers ikke lukker sig rigtigt til. Klemmen SKAL lukkes nu som en sikkerhed, hvis Clearlinken skulle falde af. Derved kommer der ikke luft ind i din krop, eller blod ud af ernæringskateteret. 60

61 Skift af Clearlink Hænderne vaskes altid grundigt inden start. Bordet afsprittes med Hospitalssprit 70 %, eller der lægges sterilt stykke på bordet. 61

62 Tingene tages frem og lægges på det rene bord. Der skal bruges følgende: Handsker 2 spritswabs 1 Clearlink. Kontroller holdbarheden og at emballagen er intakt. Hvis du har mistanke om, at dine hænder er urene, skal du vaske hænder igen, inden du tager handsker på. Handsker tages på. 62

63 Ernæringskateterklemmen lukkes, såfremt den ikke allerede er det. Clearlink en skrues af. Undgå at røre ernæringskateterets spids med handskerne. Sæt katetret mellem lille- og ringfinger, eller hvad du finder nemmest. 63

64 Spritswab-pakken åbnes, og spritswab en tages ud, mens ernæringskateteret holdes som illustreret ovenfor. Ernæringskateteret afsprittes med spritswab. GENTAG afspritning med en NY sprit-swab. Lad spritten tørre det tager nogle sekunder. 64

65 Ernæringskateteret sættes mellem 2 fingre, og Clearlink en pakkes ud. Den hvide split på Clearlink en skrues af. Det er VIGTIGT, at du ikke rører der, hvor den hvide split har siddet, samt du undgår at røre ernæringskateterspidsen med handskerne. Clearlinken skrues på ernæringskateteret. 65

66 Forbindingsskift Der skal sidde forbinding over et ernæringskateter (tunnelleret kateter) i 5 uger, efter det er anlagt, indtil trådene omkring det er fjernet. Efter 5 uger er der sikkerhed for, at indstiksstedet har lukket sig omkring ernæringskateteret. Derefter kan du undvære at have plaster over; men du bør aftale dette med plejepersonalet på afdeling S. At undlade plaster over ernæringskatetret er KUN gældende, hvis dit ernæringskateter er tunnelleret. Spørg personalet! Hænderne vaskes altid grundigt inden start. 66

67 Bordet afsprittes med Hospitalssprit 70 %, eller sterilt stykke lægges på bordet. Remedierne tages frem. Kontroller holdbarhed og at emballagen er intakt. Handsker Sterilt afdækningsstykke Sterile handsker 4 stk. spritswab, evt. et par ekstra 2 sterile pincetter 1 stk. tegaderm-plaster 67

68 Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine hænder er urene, skal du vaske dem igen. De almindelige, rene (ikke-sterile) handsker tages på. 68

69 Fold det sterile afdækningsstykke ud på det rene, faste underlag. Ved forbindingsskift SKAL du bruge et sterilt afdækningsstykke. Det er IKKE nok at afspritte bord og lægge ting derpå. Rekvisitterne pakkes STERILT ud på afdækningsstykket. Den ene pincet anvendes til at tage sprit-swabs ud af pakningen. Der må IKKE røres med handskerne på de ting, der lægges på det sterile afdækningsstykke, kun med den pincet som bruges til at tage spritswabs ud af pakningen. Den gamle forbinding tages af, nedefra og opefter. 69

70 Vask hænderne grundigt. Tag sterile handsker på. 70

71 Huden renses i cirkelbevægelser omkring ernæringskateteret med en spritswab, indefra og udefter, i ét tag. Den sterile handske må IKKE berøre huden. Ovenstående gentages med yderligere med 2 spritswabs. Den 4. spritswab anvendes til at rense ernæringskateteret indefra og udefter samtidig med, at den 2. sterile pincet bruges til at løfte og flytte kateteret med. 71

72 Plasteret gøres klar ved at fjerne beskyttelsespapiret og påsættes over kateterindgangen. Lad ernæringskateteret hænge nedad for at forhindre at evt. vand ved bad kommer ind under plastret. Når plasteret placeres, føres 2 fingre ned langs med ernæringskateteret, så plasteret klæber helt tæt til, altså påsættes plasteret fra ernæringskateteret og udefter. 72

73 Efter rengøring omkring ernæringskateteret kan der ofte ses lidt rødme, men det fortager sig. 73

74 Nexium/Pantoloc som bolus Patienter, der har behov for at få nedsat sekretionen fra mave-tarmkanalen eller er i risiko for at få mavesår, vil have brug for at få Nexium/Pantoloc som injektion eller infusion, på længere sigt som tabletter, i forbindelse med parenteral ernæring. Præparatet gives i et sidedrop med saltvand til den parenterale ernæring. Nexium/Pantoloc gives fast 1-2 gange dagligt intravenøst, d.v.s. i en blodåre, efter behov. Det er afd. S læger, der afgør, om du skal have Nexium eller Pantoloc. Du vil blive instrueret i dette. Men måden, som præparaterne blandes og gives på, er den samme. 74

75 Hænderne vaskes altid grundigt inden start. Bordet afsprittes med Hospitalssprit 70 % eller der lægges sterilt stykke på. Hvis du har mistanke om, at dine hænder er urene, skal du vaske hænder igen. 75

76 Remedierne tages frem og lægges på bordet. Du skal bruge: Handsker 2 stk. spritswabs ml isotonisk saltvand (såfremt du ikke har mere saltvand tilbage i dine ophængte væsker) Lyserød kanyle 40 mg Nexium/Pantoloc-tørstof Dropslange Sprøjte indeholdende 10 ml saltvand Kontroller, at holdbarheden er overholdt, og at emballagerne er intakte. Hvis du har mistanke om, at dine hænder er urene, skal du vaske hænder igen. 76

77 Handsker tages på. Sprøjtepakken med de 10 ml isotonisk saltvand åbnes halvt og placeres i hånden. Med begge hænder åbnes for kanylepakningen, som placeres mellem fingrene. 77

78 Sprøjten tages ud af pakningen. Proppen fjernes på saltvandssprøjten. Sprøjten sættes fast på kanylen. Sprøjte-kanyle-sættet lægges på bordet. Hætten tages af Nexium/Pantoloc hætteglasset, uden at gummimembranen på hætteglasset berøres. 78

79 Spritswab-pakken åbnes. Lad personalet vise dig den korrekte måde at tage spritswab en ud. Spritswaben drejes rundt på hætteglassets gummimembran i ét tag. Hætteglasset med tørstoffet vendes på hovedet. Kanylen indstilles lige indenfor membranen i hætteglasset, så kanylen kan ses igennem vinduet. Ca. 5 ml saltvand presses op i hætteglasset. Giv slip på stemplet, hvorefter sprøjten vil fyldes. Eventuel luft bankes ud. Hætten sættes på kanylen. Sprøjten lægges på bordet. 79

80 Hvis du ikke har mere saltvand, anvendes en 100 ml isotonisk saltvand. Infusionsposen tages ud af yderposen, og den blå studs knækkes af. Hvis du ikke berører den blå studs, er det ikke nødvendigt at spritte den af. Dropslangen pakkes ud. Klemskruen på dropslangen lukkes. 80

81 Tre-vejshanen lukkes. Hætten på droppets spyd tages af, du må ikke berøre spyddet. Dropslangens spyd stikkes igennem den blå infusionsport med en drejende bevægelse. 81

82 Posen hænges på dropstativet. Dråbekammeret fyldes halvt op. Der åbnes på klemskruen, og slangen fyldes helt op. OBS, at der ikke kommer luft i slangen, når den fyldt. OBS, at du ikke berører dropstativet, da du må regne med, at dette er urent, og i givet fald skal vaske hænder igen og tage rene handsker på. Klemmen på ernæringskateteret åbnes. 82

83 Spritswab-pakningen åbnes, og spritswab en tages ud. Clearlink en afsprittes. Lad spritten tørre, inden du går videre, det tager nogle sekunder. Gentag afspritning af Clearlink med en ny spritswab. 83

84 Dropslangen skrues på Clearlink. Der åbnes langsomt op på klemskruen på dropslangen. Sprøjten med Nexium-/Pantoloc-opløsningen sættes ind i studsen på 3- vejshanen. 84

85 3-vejshanen drejes, så den er åben imod sprøjten og ernæringskateteret. 2 ml af Nexium-/Pantoloc-opløsningen sprøjtes ind. 3-vejs-hanen drejes, så saltvandet løber igen. Dette gentages i alt 5 gange. Varighed: ca. 2 minutter. Slut af med at skylle ernæringskateteret igennem med saltvand. Når de 10 ml Nexium-/Pantoloc-opløsning er givet, drejes 3-vejshanen, så der er lukket ud imod studsen, inden sprøjten fjernes. Der sættes en ny prop på studsen. Såfremt ernæringskateteret ikke skal bruges til 3-kammerposen/2- kammerposen eller andre væsker, afsluttes som beskrevet i afsnittet om Dropafslutning. 85

86 Komplikationer Det kan give visse komplikationer at få ernæring direkte ind i blodårerne. De fleste kan dog relativt nemt afhjælpes. Infusionen (indgift af væsker i en blodåre) skal øjeblikkelig afbrydes, hvis der forekommer feber, kulderystelser, hududslet eller åndedrætsbesvær. Infektion Infektion i blodet opstår, hvis der kommer bakterier direkte ind i blodbanen. Symptomerne er feber (38 grader C eller derover), kulderystelser samt utilpashed og kan være tegn på blodforgiftning (på latin: sepsis). Ved tegn på infektion skal afdeling S kontaktes. Ved blodforgiftning er indlæggelse enten på lokalsygehus eller OUH nødvendig. Tilstanden kræver blandt andet antibiotisk behandling og eventuel udskiftning af ernæringskateteret. Infektion ved indstikssted Infektion omkring ernæringskateterets indstikssted kan opstå, når bakterier kan komme ind omkring ernæringskateteret. Symptomerne er rødme, hævelse, ømhed og/eller pus (betændelse) ved indstiksstedet eller langs ernæringskateteret under huden. Ved tegn på denne lokale infektion skal indstiksstedet observeres tæt. Forbindingen over ernæringskateteret skal skiftes dagligt, eventuelt af en hjemmesygeplejerske, såfremt du har plaster over dit ernæringskateter/tunnellerede CVK). Afdeling S bør orienteres. Brud på ernæringskateterslangen eller åbenstående ernæringskateter Hvis systemet til parenteral ernæring går i stykker for eksempel hvis Clearlink en ikke er skruet forsvarligt fast på ernæringskateterslangen kan der blive suget luft ind i ernæringskateteret og videre ind i blodbanen, eller blodet kan løbe ud af ernæringskateteret. Symptomerne viser sig ikke straks, men får man meget luft ind i blodbanen, vil det vise sig ved trykken for brystet, åndenød og hoste. For at forhindre, at der kommer yderligere luft ind, bør man straks klemme ernæringskateteret af med en tang (en péan, der udleveres under indlæggelsen). 86

87 Derefter skal man lægge sig på venstre side med hovedet nedad. Det bevirker, at luften efter kort tid bliver optaget i organismen, og man har det godt igen. Er der løbet blod ud af ernæringskateteret, skal man straks lukke for klemskruen eller klemme af med sin péan. Ernæringskateteret skal skylles igennem med minimum 10 ml isotonisk saltvand og derefter 2,5 ml Citralock 4 % - se afsnittet Dropafslutning. Får du lukket forholdsvis hurtigt, vil din krop selv kunne klare blodtabet. Ellers bør du straks kontakte afdeling S eller nærmeste sygehus. Det er vigtigt, at du ALTID har den udleverede péan på dig, også når du ikke er koblet til den parenterale ernæring. 87

88 For hurtig indgift af sukker (glucose) Ved for hurtig indgift af sukker vil kroppen reagere med en øget insulinproduktion. Den høje insulinproduktion vil medføre lavt blodsukker. Det lave blodsukker vil gøre, at du føler utilpashed, får hjertebanken og koldsved. Undlad derfor at øge hastigheden af droppet, når du er ved at være færdig med din ernæringspose, selvom det betyder, at du er hurtigere færdig. Et par stykker hugget sukker eller et glas stærk, sød saft får blodsukkeret op på normalt niveau og dermed ubehaget til at forsvinde. For hurtig indgift af proteiner (aminosyrer) Proteiner er kroppens byggesten. Kroppen skal ligeledes have mulighed for at omsætte dem i normal hastighed. Ved for hurtig indgift af proteiner kan kroppen ikke følge med. Det vil betyde en for høj koncentration af proteiner i blodbanen. Kvalme og eventuel opkastning kan være tegn på, at organismen for hurtigt får for mange proteiner, og man bør derfor skrue ned for dråbehastigheden fra ernæringsposen. Hvis du bliver indlagt med infektion eller andre komplikationer, må du påregne en indlæggelse af op til et par ugers varighed. Dette skyldes, at du dels måske skal behandles for komplikationen, dels for at du kan få gennemgået principperne omkring administration og procedure i håndtering af parenteral ernæring for derved at få rettet eventuelle håndteringsfejl, såfremt det er grunden til infektionen/komplikationen. 88

89 Løbende kontrol på OUH samt forholdsregler ved indlæggelser andre steder end på afdeling S. Kontrol af patienter, der får parenteral ernæring, kræver specialviden. Derfor følger vi på Medicinsk Mave-Tarm afdeling S dig tæt, efter at du er blevet udskrevet. I starten af behandlingen og i perioder med ændringer i din tilstand er det nødvendigt med hyppig ambulant kontrol på afdelingens ambulatorium. I stabile perioder skal du knap så ofte møde op. I forbindelse med eller forud for de ambulante besøg vil du få taget blodprøver. Blodprøverne tages for blandt andet at se, om det er den rigtige mængde væske og sammensætning af væsken, som du får. Ligeledes bør du et par gange om året få målt dit blodsukker. Dette kan gøres via dine ambulante besøg på afd. S, hos din egen læge eller hjemmeplejen, såfremt du har kontakt med dem. Du vil før udskrivelsen få udleveret et personligt kort, som beskriver, at du er i behandling med parenteral ernæring på afdeling S, OUH. Hvis du bliver indlagt på en anden afdeling end afdeling S, OUH, kan du fremvise kortet, og ved spørgsmål kan denne afdeling kontakte afdeling S. Ligeledes er det vigtigt, at du ved indlæggelse på en anden afdeling medtager denne bog, for at personalet kan se, hvordan de skal håndtere plejen og procedurer omkring parenteral ernæring og ernæringskateteret. Vi opfordrer til, at du selv passer og håndterer procedurerne under indlæggelse, såfremt din tilstand er til det. Afdeling S ambulatorium, telefon: Afdeling S sengeafsnit, telefon :

90 Grundlæggende viden om hygiejne ved administration, soignering, observationer og skift af plaster ved ernæringskateter/tunnelleret kateter Bakterier og andre mikroorganismer er almindeligt forekommende i vores omgivelser og på vores hud. Bakterierne på huden er med til at beskytte os mod udefrakommende og sygdomsfremkaldende bakterier. De forhindrer de sygdomsfremkaldende bakterier i at trænge igennem det yderste lag hud og forårsage skade og infektion. Hvis der opstår en rift eller et sår og dermed en indgang gennem huden, kan de alment forekommende bakterier på huden dog også fremkalde infektion. Når der anlægges et ernæringskateter (tunnelleret kateter), gennembrydes huden og der dannes en indgang. Denne indgang skal beskyttes mod bakterier, indtil huden har lukket sig tæt omkring ernæringskateteret. Derfor skal der være et plaster over indstikstedet i de første 5 uger efter anlæggelsen. Det kræver god indsigt i hygiejne og omhu, når plastret skal skiftes. Bakterier, der lukkes inde bag plastret, kan formere sig med risiko for infektion. Forklaring af 3 begreber inden for hygiejne: Urent, rent og sterilt. Urent Alt, hvad man ikke selv har rengjort eller er usikker på, om det er rent, skal anses for at være urent. Rent Betyder fravær af sygdomsfremkaldende bakterier. Det kan f.eks. være et bord, man har tørret af med en nyopvredet karklud og derefter med 70 % hospitalssprit. Sterilt Sterilt betyder fuldstændigt fravær af alle mikroorganismer, både de alment forekommende og de sygdomsfremkaldende. Dette kræver, at f. eks. sprøjten har været igennem en speciel maskine, der fjerner alle levende mikroorganismer fra overfladen, for at man kan kalde det sterilt. De sterile remedier er allerede pakket ind i speciel emballage ved denne behandling. Det vil altid fremgå på pakningen, om det er en steril vare, ligesom der vil være påtrykt en udløbsdato. 90

91 Er man i tvivl om, hvorvidt pakningen er brudt, der kan ses et tydeligt hul på pakningen, eller er/har pakningen været våd, må pakningen anses for ikke længere at være steril og bør derfor ikke bruges. Det samme gælder, hvis man kommer til at røre ved de sterile ting med f.eks. kun rene hænder/handsker. Det er i sådanne tilfælde, at man skal være meget kritisk og hellere bruge én pakning med remedier for meget end én for lidt! I forhold til skift af plaster og opsætning af væsker skal man også være opmærksom på luftrenligheden. Skift af sengetøj, luftning af tæpper o.s.v. skal ske ½ -1 time, før man vælger at gå i gang. Håndvask kontra håndsprit Der har i den senere tid været meget fokus på håndsprit og dens gode bakteriedræbende effekt. Vi har derfor undersøgt, hvad der er det bedst for dig, som har ernæringskateter, stomi m.m. En god og grundig håndvask vil altid være at foretrække. Ønsker du at bruge sprit, er det i orden, men du skal forud for dette alligevel vaske dine hænder efter proceduren i denne bog. Det at spritte hænder korrekt kræver en grundig oplæring for at virke optimalt. Tal med personalet om dette, såfremt det er dit ønske at bruge sprit efter håndvasken. Afdeling S har ikke mulighed for at tilbyde dig levering af håndsprit. Såfremt du måtte ønske at anvende håndsprit, skal du selv købe og betale det. 91