Nok til både én og to?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nok til både én og to?"

Transkript

1 Nok til både én og to? I Sct Olai kirkes søndre sideskib findes den murede begravelse nr. 4, der tilhørte først Jens Bech, og siden Nicolay Dahl. I 1743 blev Dahls svigerinde begravet i krypten sammen med sit nyfødte barn, og et omfattende udstyr til den lille. Artiklen ser på folketroen bag. Af Charlotte S H Jensen, folkemindeforsker, mag.art. I slutningen af juni 1743 døde Sille Maria Fensmarck, gift med købmand Niels Dahl i Helsingør. Husstanden omfattede også lille Henrik på 1 1/2 år og den noget ældre "Jomfru Anna Margretha", som var hans halvsøster. Tilsyneladende var der en pæn aldersforskel mellem de to børn. Da der kun er disse to arvinger efter Sille Maria, må "jomfruen" næsten være identisk med den "Anna Marie Riegels", der i kirkebogen nævnes som fadder ved den lille Hinrichs dåb 16/ i Sankt Olai, hvor hun kaldes infantii soror, altså dåbsbarnets søster. Var hun fadder ved lillebroderens dåb bør hun have været konfirmeret, og altså en halvvoksen pige, hvilket også sætter Sille Marias alder i perspektiv. Hun har næppe været purung. Familien med de to børn hørte til det helsingoranske borgerskab, og havde et flot udstyret hjem i huset på Strandgade. Her var både spisestuestole med gyldenlæder, sølvtøj og spejl i glasramme, fortæller skifteprotokollen fra Helsingør byfoged , hvor dødsboet fra 1743 er registreret. Man sad tydeligvis ikke og hakkede i det, og derfor fik den afdøde kone naturligvis også en ordentlig begravelse. Det var så heldigt, at Niels bror Nikolay havde kontrakt på gravkrypt nr. 4 i Sankt Olai kirke, og den 20. juni blev Sille Marias kiste sat ned i svogerens krypt 1. I kirkebogen blev begravelsen også indført, dog uden den døde kvindes navn og alder: 20 junius: Sign. Niels Dahls Hustrue. Hun døde i barnsnøed og blev begrafved i hans Broders Nicolai Dahls muured begrafvelse i Kirken som hans formand Sl. Jens Bech havde indrettet. For grafvens aabning annamede Mons. Nieuhausen 8 rd. 2 mrk. á parte blev betalt for Klockerne 1 rd. 2. Indførslen rummer ikke oplysning om det døde spædbarn, hvilket kan undre. I andre tilfælde nævnes døde småbørn, når de er begravet indenfor Sct. Olais område. Den 6. oktober 1735 begraves fx Jørgen Knapmagers Hustrue og Nyefødde barn Ana Xstoffersdttr. og Ana Marie begge i én Kiste her paa Krkegrd." I dette tilfælde var barnet tydeligvis døbt, men også udøbte børn findes indført, fx 27. maj 1740 Hvor Barber Svitzers 2 spede Børn, tvillinger begraves begge i én Kiste. Også et eksempel på et dødfødt barn kan anføres, med begravelsen af Niels Pedersen fergemand dødfødte Barn her paa Kirkegrd d. 3. august I tilfældet med det dødfødte barn blev der endog betalt for både jord og spiireklocher. Der synes således ikke at være nogen grund til, at det døde spædbarn i Sille Marias kiste ikke er opført.

2 Men uagtet den mangelfulde indførsel lå Sille Maria uforstyrret indtil 1938, hvor Nationalmuseet foretog gravundersøgelser i kirken. Gravundersøgelse i 1938 I 1938 var graven i søndre sideskib en af dem, der blev undersøgt af museets folk. Her gjorde man en uventet og interessant opdagelse. I kisten med den døde kone fandtes også, ved ligets venstre side, forskelligt børnetøj, samt en tykbundet grøn glasflaske med vand, der - ifølge den gamle udgravingsbeskrivelse - stod i fodenden. Fundet blev tolket som et udtryk for en skik og en tro, der er velkendt af folkemindeforskere, nemlig, at uforløste barselkvinder skal have udstyr til barnet med i kisten. Børneudstyret i Sille Marias kiste omfattede: - et stykke papir omvundet med hørtråd og bændel, med en nål og en knappenål stukket i. - en rektangulær lærredsble - en rynket krave af meget tyndt hør - et rektangulært svøb med bogstaverne SMD i lyseblå korssting broderet i det ene hjørne. - en trestyks hue i lyserød silke med foer af mørkerødt vadmel - en hvid puldhue i lærred - en barneskjorte med bogstaverne HRD i lyseblå korssting (34 cm over ryggen) Desuden nogle sammenrullede rester af lyst udltøj, der måske har været en svøbeliste, samt et brev knappenåle. Konklusionen har for eftertiden været, at graven rummede en uforløst barselkone, og er blevet fremført som et af de "arkæologiske" beviser for skikken med at give afdøde gravide kvinder børneudstyr samt vaskevand med i graven. Den folkemindesamlende kredslæge i Kalundborg, J.S. Møller, omtaler fundet i sit omfattende værk "Mor og Barn i dansk Folkeoverlevering" fra , og konkluderer her, at "..hun er da sikkert død under fødslen og uforløst". (p.168) Imidlertid har det ved de fornyede undersøgelser vist sig, at graven også rummede et spædbarn - fuldbårent ordnet, svøbt og med en fin lille hue på hovedet. Spøgeri og dets årsager i almindelighed Begrundelsen for at give en afdød og uforløst barselkone særligt udstyr med i kisten var, at hun efter den folkelige overbevisning efter et vist tidsrum - fx til den tid, hvor svangerskabet normalt ville være afsluttet, vil føde i graven, og derfor har brug for tøj, m.m. til den lille. Mangler disse ting, kan man risikere, at den afdøde kvinde vil spøge for at gøre de efterlevende opmærksomme på, at hun savner tøj til sit barn. En adfærd af denne type er meget almindelig for spøgelser. Meget hyppigt fortæller spøgelsessagn, at den afdødes færden har sin rod i én eller anden form for uorden, som vedkommende føler behov for at få rettet op på. Oplagte spøgeriårsager er naturligvis de egentlige forbrydelser. Det gælder fx for de mange sagn om skelflyttere og nattepløjere,

3 men selvsagt også for mordere, henrettede og selvmordere. I folketroen er det ikke så ligetil at komme i himlen, det kræver bl.a. at man er kristeligt begravet på kirkegården. Derfor hører fx myrdede kræmmere, uønskede og dræbte børn, selvmordere og andre, der har fået en lemfældig eller usædvanlig jordefærd også til blandt gengangerne. Det er dog langt fra alle spøgerier, der har sin rod i egentlige forbrydelser m.m. som ovenstående. Den "uorden" som spøgelset interesserer sig for, kan også blot være være gemte småmønter, som skal findes, arvegods, der ikke er retfærdigt fordelt, eller lånte sager, der ikke er leveret tilbage. Hensynet til de efterladte kan også spille ind, fx i sagn om mødre, der går hjem for at holde øje med, at deres børn har det godt, eller for at formane en stedmoder om at tage sig ordentligt af de små. Fødsel i graven Det er i denne sidste gruppe af spøgeriårsager, man skal finde de barselkoner, der spøger, fordi de savner nogle af de genstande, som folketroen anbefalede at give mor og barn med i graven. Der er temmelig mange folkloristiske belæg 3 for denne tro, der synes at have været almindeligt udbredt over hele landet. En typisk optegnelse kunne fx være denne: " Naar en frugtsommelig Kvinde døde før Barnets Fødsel, skal hun efter gl. Tro have Børnetøj, samt Offer til Præst og Degn med i Graven. 4 Uger efter den Dag, der skulde have været Barnets Fødselsdag, vilde de saa finde Offerpengene under Alterdugen i Kirken. 4 At pengene til kvindens introduktion skulle findes under alterdugen indicerer, at hun - skønt afdød - havde gennemgået en form for indledelse, på linje med levende barselskoner 5. Folkemindesamleren Jens Kamp stødte også på denne opfattelse, og gav en lidt længere forklaring: " Ligledes skal en saadan Kvinde have en Skilling med sig i Graven; thi naar hun er forløst, maa hun holde sin Kirkegang som andre Kvinder og ofre Skillingen til Præsten. Nogle mene, at det er selve Menighedens levende Præst, som forrretter denne Indløsning, og faaer Skillingen i Offer; men dette hører til Præsternes Hemmeligheder, som de aldrig maa tale om. Andre sige derimod, at det er én af de afdøde Præster, som hvile paa Kirkegaarden, der maa løse hende ind. Thi løses el. læses ind fra sin vanskelige Stand maa hun, da hun ellers ikke kommer i Guds Rige" 6. Og det sidste var selvsagt en meget alvorlig affære. En indirekte hindring for at komme "i Guds Rige " var også det manglende børnetøj, som den ulykkelige moder måtte gå og klage efter. En enkelt optegnelse nævner også en speciel udsmykning af ligtøjet, nemlig, at man på 1880 ernes Reersø gav afdøde barselkoner en særlig påklædning. En sådan kone blev begravet i sin sorte brudekjole 7, men desuden fik hun en "blodrød silkesløjfe" fæstet på

4 brystet. "Det skulle slige kvinder have, om man saa skulde langt af By netop for at kunne skaffe den bestemte farvenuance" 8 En temmelig kendt sagntype, der findes over hele landet beretter om kvinder, der går og klager sig, og som får et stykke tøj, fx et strømpebånd, der bruges til svøbeliste, hvorefter spøgeriet hører op. En variant handler om kvinder, der ganske vist har fået det påkrævede udstyr, men alligevel går og klager: Der var kun lidt til én og mindre til to! 9. Kvinden har født tvillinger i graven, og mangler nu tøj til den ene. Genfærd med substans Forestillingen om den døde barselkones nødvendige ekstraudstyr er i øvrigt ikke en dansk specialitet, men kendes også fx i Sverige, helt op i Dalarne. Svenske barselkoner skulle i 1800-årenes sidste halvdel have børnetøj, vandflaske, saks, pudderpose og offerpenge med i kisten. I svenske sagn kan man desuden støde på beretninger om, at levende jordemødre eller andre kvinder har bistået de døde barselkoner med fødslen. Når dette på et tidspunkt blev åbenbaret, og en eller anden beskyldte hjælpersken for at fare med løgn og overtro, blev graven åbnet, og her fandt man så naturligvis - den døde kone og det døde barn - sidstnævnte svøbt i den levende fødselshjælperskes forklæde. 10 Forestillingen om fødslen i graven giver et billede af meget håndgribelige gengangere, der giver mindelser om den gamle nordiske forestilling, hvor de spøgende ikke synes at have været hverken luftige eller tågede skikkelser. Her var det nærmest som om, at selve den afdødes krop kunne være aktiv i spøgeriet, en tanke, der passer godt til bondesamfundets forestilling om, at en afdød skulle kunne føde. Fra 1600-tallet og frem til 1915? Forestillingen om den døde barselkones særlige gravudstyr findes heller ikke kun i de nyere folkemindeoptegnelser, der primært stammer fra tiden efter 1850, selvom de forestillinger og tilstande, der beskrives, udmærket kan være - og som regel er - noget ældre. Det var jo navnlig "fortidens tro og skik", der interesserede den tids folkemindesamlere. Kendskabet til skikken kan tilsyneladende dokumenteres tilbage til 1600-årene, men kan selvfølgelig godt være ældre. 11 Fra 1600-årene beretter Peder Syv i sit værk om de almindelige vildfarelser ("De vulgi erroribus") om, at der på Syv kirkegård var fundet penge i en grav "Når en kvinde var inden kirke kaldtes de hedenkvinder. Døde de imidlertid, lagdes der offerpenge i kisten, men når de ej blev forløste saks, synål og børneklæder. Der fandtes i Syv kirkegård (1648) penge i en grav af godt sølv, af hvilke jeg haver een, hvorpaa staar "Frides Impator" med Effigie - item andetsteds, som i

5 Strøby kirkegaard med K. Edvardi Effigie. 12 Om de pågældende mønter ar placeret som færgemønter eller offermønter er ikke til at afgøre ud fra texten, men tydeligt er det i hvert fald, at Peder Syv har kendt barselkonetraditionen, og derfor ladet denne indgå i sin tolkning. I Sixtus Aspachs disputats fra 1697 nævnes også at "det er en overtro, at frugtsommelige koner, som dø inden barsel, dog til den bestemte tid føde deres barn i graven; derfor giver overtroiske koner den afdøde med i graven tråd og hvad der ellers hører til at klæde et spædbarn. Oldenburg nævner i 1740 også den, efter hans mening, daarlige men ligefrem "højst almindelige skik" at give kvinder, der er døde i barselsseng "i deres kiste tråd, lærred nåle, sakse og desuden et brød samt andre madvarer, for at ikke fosteret som endnu fjæler sig i bugen og kommer frem deraf i gravens gemme, skal mangle føde og klæder". Videre forklares, at sådanne kvinder endnu får disse ting på Møn i Jacob Bircherod rapporterer fra 1700-årenes begyndelse om fynske skikke, at man også her kender både gravudstyret og forklaringen på, hvad der kan ske, hvis man undlader det: "Naar een frugtsommelig kone døer førend at hun giør barsel, saa legges vand, naal, traae, fingerbølle, sax, list, svøb og aldt det som bruges til eet nyefød barn i kisten med, for at hun ikke skal gaae igien hereffter, og meget siges i Odense om een død kone, der saaledes af mangel paa een ble laante et tørreklæde af een pige" 14 Er disse vidnesbyrd, om kendskab til forestillingen, nogle af de tidligste skriftlige belæg for barselkonens gravudstyr, må det andet yderpunkt udgøres af en optegnelse i Dansk Folkemindesamling, foretaget 1915 af Jeppe Aakjær, der var en flittig meddeler. Her forklares at "Naar en frugtsommelig Kvinde dør førend hun bliver forløst faar hun med sig i Graven: en Sax, en Naal, en Skaal til Vand og andre Jordmorrekvisitter, som fornylig er blevet fundne i en Grav paa Vroue Kirkegaard. Det er i det sydlige Fjends Herred Skik den dag i dag" 15. Andre eksempler Bortset fra Sille Marias grav og de deri fundne genstande, kendes en række andre beretninger om fund af barselsudstyr i nyere tids grave. Desværre er disse fund ikke helt lette at dokumentere i dag. Jeppe Aakjær nævner fundet på Vroue kirkegård, og ifølge J.S. Møller skulle der også eksistere et fund fra Kalundborg, hvor forskelligt dukkede op. Han beretter, at læge Ranft under restaureringen af kirken fik tilladelse til at åbne en grav, om hvilken man fortalte, at den rummede en kvinde, med sit efter døden fødte barn. Da graven åbnedes, fandt han da baade Moder Barn og Børnetøj. Saaledes fortalte Datteren af Konduktøren ved denne Restaurering mig 16 skriver Møller, og nævner desuden fund fra Aulum 17 (1921) bestående af saks, ølflaske med vand samt en lille flaske af klart glas. Den

6 optegnelse, som Møller refererer, begrunder i øvrigt tilstedeværelsen af vandet med, at Vand skal endelig også med til Barnet, thi det er jo Barnets første Føde 18. Fra Sdr. Kongerslev syd fra Ålborg refererer Møller fundet af en del børnetøj samt synål og tråd i graven hos en kvinde, der formodedes at være Kirsten Andersdatter Dueborg, død 1679 i en alder af 36 år 19. Desuden oplyses, at den lokale præst i Gangsted, Pastor H. Brøchner, skulle have indført flg. passus i kirkebogen: Da man grov graven til Mette Cathrine Andersdatter martii 1834 fandtes på bunden af en uforrådnet kiste en flaske af 1/2 eller 1/4 pægl rom, hvori noget flydende uden lugt, Blandt flere gisninger fandt jeg Lauridsens den rimeligste : Her har en kone været jordet, der var i barnsnød, uforløst. Ved slig lejlighed medgaves synål, tråd, svøb, navlebind, måske også vand til at vaske barnet 20 En optegnelse i Dansk Folkemindesamling beretter også om et fynsk fund, nemlig af Børnetøj, en sølvbroderet Hue og en Sutteflaske der skal være fundet ved siden af et kvindelig, da man engang i forrige århundrede smed en Del kister og Lig ud af Begravelseskældrene under Nyborg Kirke 21. Andre gravgaver fra nyere tid Optegnelserne om fund af børnetøj er imidlertid langtfra enestående, når de ses i forhold til andre vidnesbyrd om fund af forskellige former for gravgaver i nyere tid. Især flasker og mønter omtales fra tid til anden i folkemindeoptegnelser som fundne ved opkastning af grave. Mønter kan tolkes på flere måder - fx placerede man hyppigt mønter på afdødes øjne for at holde disse lukkede, så vedkommende ikke ved sit blik kunne trække andre med sig i graven. En ret speciel optegnelse af Andrea Sørensen nævner et tilfælde, hvor et par giftmordere havde lagt en toskilling på hver side af deres offer da hun lå i kisten. Dette, mente de, ville hindre den dræbte i at gå igen. 22 Som regel tolkes mønterne dog enten som offermønter eller færgepenge. Fx nævnes fra Landet sogn fund af mange skeletter, der havde småmønter i den knyttede hånd, hvilket tolkedes som Portnerpenge til Himmerige 23. En flaske med væske fandtes også, og tolkedes sådan, at der var tale om urin, smuglet ned i kisten af en sengevæder. 24 Dette er i god tråd med dét en sønderjysk meddeler fortalte i 1936 til indsamleren Andr. Lorenzen; efter andre nu for længst afdøde, at der blev lagt Glas ned til et Lig, der laa i Ligkiste. Paa den Maade kunde den, der gjorde det overføre en Lidelse paa Liget, som det da efter den gængse Tro tog med sig i Graven 25 En anden tolkning af flaskefund er, at der er tale om brændevinsflasker, lagt ned til personer, der i særlig grad yndede denne drik. Også fx tobak og andre levnedsmidler eller genstande kunne man træffe på: Trindt om i Angel, saa ogsaa i N. Fahrensted Sogn, var det indtil omkring 1870 Skik at give Liget et el. andet med i Ligkisten. Det blev

7 forbudt ved Lov. Der var dem, der gav en død Mand en Ragekniv med. Penge blev der lagt i Kisten til ethvert Lig. En Skilling el. Søsling var det mindste. Der var ogsaa dem, der lagde en Flaske, der var fyldt med Brændevin i Ligkisten. Ret alm. var det at lægge Levnetsmidler i Ligkisten 26. Fra en anden kant af landet, Dalbyneder, fortælles en selvoplevet beretning om en begravelse, hvor en af ligets familie kom hen og lagde noget brød samt en flaske mælk ned i kisten med ordene Du skal have noget med paa den sidste rejse 27. Legetøj og mistede lemmer Der findes kun få optegnelser, der explicit nævner børnegrave med tilhørende gravgaver. Fra Fejø berettes om fundet af et 10-års barn der i sin hånd havde såkaldt dødmandsskat, en pengetut med mønter, et temmelig betydeligt antal, såfremt man kan tro meddelelsens antalsangivelse. Endelig haves en optegnelse vdr. Tomby kirkegård, hvor der skulle være fundet en dukke i en opkastet grav. Meddeleren, en lokal aftægtskone, forklarede fundet ved, at Dukken er jo sikkert i sin Tid bleven givet Barnet med i Ligkisten 28 En forklaring, der stemmer fint sammen med en meddelelse fra en helt anden kant af landet, nemlig Jerslev, hvor en meddeler mente, at børn kunne få et stykke kært legetøj med i kisten saa de ikke skulde græde efter det 29 Mistede lemmer måtte også med, når deres ejermand gik i graven, og flere optegnelser fortæller om amputerede kropsdele, der kom med i kisten eller evt. ligefrem blev gravet ned på forhånd. Således fortæller en beretning om en skolelærer i Tikøb, der overværede, hvorledes enken efter en skomager, lagde en lille gulnet avispapirspakke ned i benenden af hendes mands kiste. Adspurgt forklarede hun, at det var den afdødes tæer, som han selv havde knebet af med en tang, engang da han havde fået koldbrand i dem efter en druktur. Begrundelsen var, at Den døde skulde vel have alt, hvad der havde hørt til hans Legeme, med i Kisten 30 Kendt tradition om Olai-krypterne Tanken om at forsyne en afdød med forskellige genstande, som man mente, at hun eller han kunne få særligt brug for, eller var særligt knyttet til, kan således siges at være et om ikke almindeligt så dog kendt fænomen. Som tidligere nævnt er børnetøjsfundene dog vanskelige at dokumentere i dag hvilket er særligt trist for det kalundborgensiske eksempel, idet der her ikke er tvivl om, at både mor og barn fandtes i kisten med børnetøjet. Der var således tale om en kvinde, der rent faktisk havde født, men dette til trods, alligevel havde fået det påkrævede udstyr med sig.

8 Når dette fund er særligt interessant skyldes det primært, at også den lille, som kostede Sille Marie Fensmarck livet, jo rent faktisk lå i kisten. Interessant nok stemmer denne kendsgerning overens med en lokal tradition om kisterne i Sank Olais krypter. Gartner Larsen * ca. 1884, der var klokker ved kirken, fortalte i 1949 til Handels- og Søfartsmuseets direktør, Henning Henningsen, der ogsåvar en ivrigt folkemindesamler: Under Gulvet i Olai Kirke og i kapellerne ligger der mange Lig, som er flere hundrede år gamle. De er ligesaa friske, som om de var døde for 14 dage siden. de ligger i Kisterne i deres Ligtøj, men naar man rører ved Tøjet, bliver det til Støv. det er Luften, der gør, at der saa friske og velbevarede 31, Denne beretning virker som om den er influeret af en lignende, der handler om begravelser i Sankt Mariæ, og hvori det også nævnes, at ligtøjet smuldrer ved berøring, hvilket er et vandremotiv, som ikke er i overensstemmelse med forholdende. Gartner Larsen kendte imidlertid også til Sille Marias grav, for det må være den, han omtaler således: Under søndre Sidegang i Sct. Olai Kirke ligger der i en Kiste, som nok er sine 300 år, en Kvinde begravet med sit lille Barn. Ved siden af ligger der en Patteflaske med Mælk i. Det hele er velbevaret, kun er Mælken blevet brun i Aarenes Løb 32. Her er således i optegnelsen ingen tvivl om, at meddeleren mener, at kisten rummer både mor og barn. Det er værd at bemærke, at den er gjort efter Nationalmuseets undersøgelse, og efter, at J.S. Møllers bog om Moder og barn i Dansk Folkeoverlevering udkom i Alligevel afviser meddeleren de tolkninger, man her var kommet frem til, og i mener i øvrigt, at vandflasken er en sutteflaske. Dette kunne indicere, at meddelelsen om de døde i kisterne, og deres usædvanligt velbevarede stand 33, måske kan være bygget på selvsyn, eller andenhåndsforklaring, men det nævnes desværre ikke direkte, hvor klokkeren har sin viden fra. Børneudstyr selvom barnet lå i kisten? Stort set alle optegnelser af traditionen om de døde barselkoners gravudstyr pointerer, at sagerne tilkommer kvinder, der er døde uforløst og altså begravet med fosteret i bughulen 34. For nyligt er der ved undersøgelser af jordbegravelser på kirkegården ved Odense Domkirke, undersøgt en grav, der netop rummer en sådan kvinde. Hun var begravet sammen med sit foster, der lå i bughulen og fandtes i fødestilling, dog kunne det ikke konstateres, om fødslen havde været gået i gang. I umiddelbar nærhed af graven fandtes to mønter, en lille vievandsflaske af glas samt en saks, der sandsynligvis hører til fundet. Mønterne var hhv. en sølvskilling fra 1722 og en halvskilling i kobber fra Fyldet omkring begravelsen rummede desuden forskellige genstande, men om disse oprindeligt har hørt til i graven er usikkert.

9 Interessant er det dog, at der i dette fyldmateriale bl.a. fandtes stykker af nåle, der jo også i følge optegnelserne bør være en del af den uforløstes gravudstyr. 35 Men i modsætning til kvinden fra Odense og alle de andre uforløste barselskoner havde Sille Maria jo faktisk født sit barn, det var svøbt og ordnet, så strengt taget behøvede hun næppe at have udstyret med. Det er desuden også værd at bemærke, at hendes udstyr omfatter tøj, nåle og vand men ikke saks og mønter. Det nævnes ikke explicit i optegnelserne, men tanken bag saksen kunne være, at den skulle bruges i forbindelse med klipning af navlestreng eller syningen af børnetøj. En tredje mulighed er magisk beskyttelse. En saks i vuggen eller i vaskevandet beskyttede et nyfødt og udøbt 36 barn imod at blive bjergtaget. Selvom man vist aldrig har hørt om, at bjergfolkene kunne finde på at tage døde børn, må genstandene alligevel siges have en vis naturlig placering i børneudstyr. For magiske forholdsregler til beskyttelse af nyfødte, synes at have været en så indgroet tanke, at også kvinder, der bevidst skaffede sig at med et uønsket barn, kunne betjene sig af dem. Et eksempel på denne tankegang findes i Sankt Olai sogns kirkebog, hvor der den 8. juni 1732 blev begravet et dødfundet spædbarn på ny kirkegård. Indførslen lyder: Blev et spedt Barn begrafved paa ny krgrd. det blev funden døed i marchen indsvøbt i liinklæde med it rødt snoer om halsen Går man til en anden egn, Kippinge på Falster, indeholder kirkebogen i 1600-tallet også her et sådant eksempel: "Dend 8. Aprilis bleff der funden et Spedbarn i Mogens pedersens haffve i Østerkipp og Moderen haffde hjemme i Nørre Vedbye, og var lagt Salt og Korn i en Klut paa barnet, og bleff funden een Syenaal paa hoffvedet. Bleff døbt Dnica Palmarum og samme barn bleff kaldet Anne". I begge tilfælde er tilsyneladende uønskede børn blevet forsynet med magiske beskyttelsesmidler. Rødt opfattedes i folketroen som en beskyttende farve, og da der intet er i Sankt Olai- indførslen, som antyder, snoren er brugt til at kvæle barnet med, er det muligt, at den var anbragt i beskyttende øjemed. I Kippinge-indførslen anvendes salt og stål (nålen) der også blev tillagt magiske egenskaber. Kornet rummer også en særlig kraft, for knækkede man korn (rug) af strået, kunne man efter sigende se Guds ansigt på brudfladen. Lidt mere bemærkelsesværdigt er det måske, at der ikke findes mønter i Sille Marias kiste, da det vel næppe har været muligt for hende at gennemgå det sædvanlige introduktionsritual, der for en nybagt landbomor var påkrævet i 1740 erne. Skikken gik imidlertid af brug hos overklassen omkring år 1700, og i 1754 udstedtes et reskript, der tillod alle af borger og bondestand at undlade introduktionen i dens hidtidige form 37. En ikke uvæsentlig faktor omkring det helsingoranske børneudstyr er netop, at der er tale om et borgerligt miljø. Og hovedparten af de andre belæg, samt optegnelser der nævner

10 traditionen om barselsudstyret stammer fra landbefolkningen, (når undtages optegnelsen vdr. fundet fra krypten i Nyborg). Har Sille Marias efterladte ikke haft tilstrækkelig viden om den klassiske barneudstyrstradition? Man kunne i denne forbindelse også undre sig over, at den skjorte, der var lagt i kisten har initialerne HRD, og derfor synes have tilhørt den 1½ årige dreng Hinrich Riegelsen Dahl, der tilsyneladende var parrets eneste fælles barn. På landet brød man sig sædvanligvis ikke om at lægge genstande, der tilhørte stadig levende, i kisten til en afdød. Et yderligere aspekt ved gravgaverne kunne også være, at der de mange folktrosbelæg til trods ikke kun er en trosmæssig baggrund for fundet. Måske rummer det også i en vis grad et udtryk for de efterlevendes trang til at vise omsorg? På samme måde, som nutidige forældre eller andre nærstående, kan give afdøde småbørn legetøj eller tegninger med i kisten, og efterfølgende pynte graven med mosbamser, sutter eller legesager? Med 200 år i bakspejlet kan man naturligvis altid gisne og gætte - og ét gæt må derfor også blive, at baggrunden for at lægge børneudstyr ned til en kvinde med en dødt, fuldbårent spædbarn var, at man måske har overvejet, om der kunne være en ufødt tvilling til det døde spædbarn - og at Sille Maria således VAR uforløst da hun døde. Selvom de nye undersøgelser ved antropolog Pia Bennike har påvist, at der kun er ét spædbarn i kisten, kan de efterladte i 1743 jo udmærket havde overvejet eksistensen af en ufødt tvilling. Har dette været tilfældet, kan udstyret i ses som en sikring af, at der her i modsætning til i sagnenes verden for en gangs skyld ville være være nok, både til én og til to.

11 1 LAK: Bog over Begravelser p LAK: Kirkebog for Sct. Olai Sogn b, Døde, , p.326b I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel er gennemgået henvisninger til emnet begravelse i Dansk Folkemindesamling, hvilket har fremdraget henved 20 optegnelser, der på den ene eller den anden måde berører emnet. Desuden findes fænomenet omtalt i en lang række genfærdssagn, m.m. Se fx Evald Tang Kristensen: Danske Sagn bd. V, Kbh, DFS 1906/23:441 Opt. af Lærer Th. Spange, Eggeslevmagle, 1908 efter gårdmandsenke, * En anden form for indirekte "indledelse" finder man måske i en meddelelse som en 68-årig kvinde i 1935 gav til den sønderjyske indsamler Andr. Lorenzen. Her fortælles, at en død barselkones kiste - i modsætning til alle andres - kom ind i kirken og stod foran alteret under sørgehøjtideligheden i kirken. Når højtideligheden var forbi, blev kisten båret til graven, hvor præsten talte endnu en gang. DFS 1906/45:3145. Dette var ellers del af en skik, der allerede på landemodet i Roskilde 1594 var blevet afskaffet at vi ikke skulle falde tilbage til papistisk Overtro.. (cit. efter Birgit Kaiser: Historien om barnedåben, Kbh p. 185) 6 DFS 1904/42: Kamp (226) Bl , Nr. D At blive begravet i en dragt, der beskrives som brudekjole er ellers oftest et fænomen, der fremhæves, når der er tale om unge kvinder, der dør før brylluppet. 8 DFS 1906/43: 294 opt. ved Emmely Jensen, Optegnelsen nævner desuden, at det drejede sig om Søren P. Andersens kone. Dette dødsfald kan eftervises i kirkebogen for Helsinge sogn, der under 1889 angiver, at Gmd. Søren Peter Andersens hustru Birte Sofie Pedersen af Reersø, 41 år, blev begravet 19 april. Dødsårsagen agives at være Lungebetændelse og Barnefødsel, og samme dag begravedes desuden parrets dødfødte datter. (LAK: Kirkebog for Kirke-Helsinge sogn, ) Det kan således bemærkes, at optegnelsens angivelse af såvel person som tidspunkt forekommer nøjagtig. 9 DFS 1904/42:226 (Kamp) Bl , D Carl Hermann Tillhagen: Barnet i folktron, Stockholm 1983 p Ved udgravningerne på Æbelholt Kloster i 1950 erne fandtes også grave med "civile" lig, barselkoner ikke mindst, og ved ét af dem "Moderen med Barnet" fandtes en mønt fra Erik Menveds tid - men det er ikke til at afgøre, om denne mønt var tænkt som almindelig færgemønt, uden forbindelse med kvindens tilstand.keld Grinder-Hansen: Dødemønter fra danske kirker og kirkegårde. Hikuin nr , p. 147 ff. Det fremgår desværre ikke hvorledes denne mønt var placeret, og hvordan fundomstændighederne i øvrigt var 12 Peder Syv ( ) De vulgi erroribus. Møntfundet er behandlet af den danske numismatiker G. Galster i Numismatisk Forenings medlemsblad bd. XiV, 241 og 319 (1935). Her citeret efter J.S. Møller: Moder og barn i dansk Folkeoverlevering, Kbh. 1939, bd. 1, samt Dansk Folkemindesamlings registrant. 13 citeret efter Møller, Jabob Bircherod: Folketro og Festskik, særlig fra Fyn (1734) udg. af I.M. Boberg, Kbh. 1936, p DFS 1906/23:1690 opt. af Jeppe Aakjær 16 Møller,1939, bd. 1, p En forespørgsel til Kalundborg Museum har desværre ikke kunnet afklare, hvorvidt de genstande, som angiveligt fandtes, stadig eksisterer. 17 Aulum-fundet opbevares i dag på Herning Museum, hvorfra der dog ikke kan oplyses yderligere om proveniensen. 18 DFS 1906/23:2432 Opt. af Kristiane Olesen, 1922 efter Laurette Graulund * ca Aalborg Historiske Museum er forespurgt som sagen, og kender beskrivelsen, men har ikke kendskab til, hvor fundet evt. er indleveret.

12 20 Indførslen kan ikke umiddelbart genfindes i ministerialbogen for Gangsted sogn. 21 DFS 1906/23:1024 opt. af Henning Henningsen efter P. Skov * 1888 i Nyborg. 22 Optegnelsen er bl.a. refereret i Keld Grinder-Hansen: "Penge til færgemanden? Mønter i dødekulten" Nationalmuseets Arbejdsmark, 1988 p DFS 1906/23:718 opt. og medd. v. Elise Vøls * Man støder ofte på forestillingen om, at afdøde kan tage skavanker med sig i graven. Fx kan man ved stygning med hånden fra et lig over fx en vorte, få den døde til at tage vorten med sig. Urinen i kisten skulle sørge for, at sengevæderiet hørte op. 25 DFS 1906/23:3333 opt. af Andr. Lorenzen, Også en anden optegnelse DFS 1906/43: gjort efter graveren i Bøl, 1935, oplyser, at der i de allerfleste Grave var fundet skår af medicinglas. 26 DFS 1906/43:3339 opt af Andr. Lorenzen, 1935 efter V. Behmer * ca DFS 1906/43:1774 opt. af J. Greve Jensen, 1940 efter gårdmandskone, * ca DFS 1906/43:3337 opt. af Adr. Lorenzen eft. aftægtskone, * ca DFS1906/43: DFS 1906/43:11 opt. af S.H. Hansen eft. lærer Chr. Hansen, Tikøb, DFS 1906/43:5 opt. af Henn. Henningsen eft. gartner Larsen. Helsingør. 32 do. Der findes i øvrigt i Dansk Folkemindesamling en række andre optegnelser om kirken og navnlig de væsner man kunne møde ved nattetide. Således både gravso, helhest og en spøgende præst. 33 Det forekommer ikke usandsynligt, at traditionen også kan bygge på langt ældre vidnesbyrd, da velbevarede uforrådnede lig i reglen tiltrækker en del opmærksomhed i folketroen. Deres tilstand kan tolkes derhen, at den velbevarede afdøde har begået ét eller andet, som vedkommende må tilgives for, før kroppen kan formulde. 34 Der findes mange eksempler, fx flg. DFS 1906/43:261, 1906/23:3342, 1906/23:624, 1906/23:1143, 1906/43:1452 og 1906/23:2579 m.fl. 35 Oplysningerne om Odensefundets indhold er venligst stillet til rådighed af af museumsinspektør Jakob Tue Christensen, Odense Bys Museer. 36 Barnet ses ikke døbt i Sct. Olai mellem 1/5 og 30/ Se fx Kaiser, 1995 p

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Øksendrup Kirke , opslag

Øksendrup Kirke , opslag Nicolay Olsen blev født i 1762, og det har desværre ikke været muligt at finde hans fødsel i kirkebøgerne. Det kan være ham, der er opført i en kirkebog fra Frørup Kirke, men jeg er ikke sikker, og derfor

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt 1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Generation VII Ane nr. 170/171. Indholdsfortegnelse

Generation VII Ane nr. 170/171. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Pedersen og Maria Stephansddatter 4 Hans Pedersen og Maren Jensdatter 5 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Nielsen & Maren

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Nielsen og Maren Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Jespersen & Ludze Pedersdatter Hans Frendesen & Karen Jensdtr.

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007.

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Jeg vil undersøge en ejendom i Svendborg, som min familie havde, ifølge skifterne var det fra ca. 1760 til 1849. 1: Kyseborgstræde no.

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Prædiken til d.8. januar 2017, Lemvig Bykirke kl v/brian Christensen Tema: Vi fødes ind i Guds rige.

Prædiken til d.8. januar 2017, Lemvig Bykirke kl v/brian Christensen Tema: Vi fødes ind i Guds rige. Prædiken til d.8. januar 2017, Lemvig Bykirke kl. 10.30 v/brian Christensen Tema: Vi fødes ind i Guds rige. Tekster: Sl 84; Rom 12,1-5; Mark 10,13-16 1. søndag efter Hellig 3 konger, 1. tekstrække. De

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Kapitel 5. 5.december 965

Kapitel 5. 5.december 965 Kapitel 5 5.december 965 Lyden af en lille ynkelig gråd trængte gennem Fruens bevidsthed, en bevidsthed der var usammenhængende og tåget. Det var et spædbarns ynkelige råb på sin mor, på nærhed, tryghed

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 JP 142-1624 Frederik Enevoldsen, Østrup Frederik Enevoldsen født ca 1624 KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 Dend Onsdag effter Juel var Friderich Envolsen begraffven

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Helga Poulsens aner. BK 72 og BK 76-1694 Andreas Jensen, Ølstykke

Helga Poulsens aner. BK 72 og BK 76-1694 Andreas Jensen, Ølstykke BK 72 og BK 76-1694 Andreas Jensen, Ølstykke kilde "Frederiksborg": 272. Andreas Jensen f. 1694, Udlejre, Døbt 11/02 1694, Ølstykke, Adresse Ølstykke, Stilling Gmd. Egebjerggaard, g. (1) 31/03 1723, i

Læs mere

83 Odense Bys Museer nr. 1979/95 Hjemsted: Drejø Beskrivelse: Korsklæde, snip. Det består af en trekant af fint lærred, dertil er syet et 10 cm bredt stykke fint mønstret bomuld med en 5 cm bred kant af

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed JP 154-0008 Rasmus Pedersen, Bederslev Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed Født:????? Død: før 20-4-1749 KB Bederslev er mangelfuld i perioden 1740-1749:

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen 1834-1919 KB Hørby (Holbæk) 1834 op 26 nr 9 Anders Jeppesen født 17/7 Født: 17. Juli 1834, Anders Jeppesen, døbt i Kirken 29. Juli, Forældre: Gmd Jeppe Christensen og Hustr Mette Jensdr. af Uglerup KB

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

MADS OLESEN HANSENs børn

MADS OLESEN HANSENs børn MADS OLESEN HANSENs børn Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Mads Olesen Hansen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS OLESEN HANSENS BØRN "1 Mads Olesen Hansens børn MADS OLESEN HANSENS BØRN

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

TIDSELHOLT GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOLLER

TIDSELHOLT GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOLLER TIDSELHOLT GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOLLER 1739 1818 Johanne Andersdatter, Albjerg, 22.03.1775, 166 ~ Skrædder Mads Christiansen (~ 2º Gjertrud Nielsdatter) 20.01.1771, 281 Karen Andersdatter,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1 Mand Jens Jørgensen 1 Født Før 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Dåb 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Død 27 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Begravet 30 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Far Jørgen

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten.

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Fedder Andersen, forpagter på Kogsbøl, var født ca. 1641 og døde 1698, begr. 17/3.

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Generation XI Ane nr. 1374/1375

Generation XI Ane nr. 1374/1375 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Lauridsen og Ellen Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Peder Lauridsen og Ellen Hansdatter Østermarke 1374/1375

Læs mere

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

Frøkenen I denne opgave vil jeg give en læsning af Frøkenen, som er skrevet af Herman Bang og første gang udkom i 1883.

Frøkenen I denne opgave vil jeg give en læsning af Frøkenen, som er skrevet af Herman Bang og første gang udkom i 1883. Frøkenen I denne opgave vil jeg give en læsning af Frøkenen, som er skrevet af Herman Bang og første gang udkom i 1883. Der er tale om en novelle med en heterodiegetisk fortæller. Den, der ser og formidler

Læs mere

Juledag Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14

Juledag Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14 Juledag 2016 Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14 Salmer: 94: Det kimer nu 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 118: Julen har englelyd 119: Julen har bragt 99: Velkommen igen, Guds engle små

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Født 19 Jun. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Dåb 28 Jul. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Død 25 Sep. 1875 Soderup,

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

No. 27 Else Dahl Knudsen

No. 27 Else Dahl Knudsen Else Dahl Knudsen Forældre: nr. 54 Thyge Hansen og nr. 55 Ane Hansen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen, Niels Dahl Knudsen, Thyge Hansen

Læs mere

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a.

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. (E-E) Jens Jørgensen født 1750 og hustru Bodil Marcusdatter født 1752. 1783 Mandagen den 15 September Trol: By Smed i Errindlev, Jens Jørgensen til Pigen, Bodil Marcus

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3020/3021

Generation XI Ane nr. 3020/3021 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Tuesen og Maren -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Thue Hansen &? -datter Ane nr. 6040/6041 Hans Tuesen og Maren -datter

Læs mere

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen.

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen. 1 Konfirmationer 2012. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: Sl. 8 og Joh. 10.11-16.... Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag

Læs mere

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen mødte hinanden i Ringkøbing i 1912/13. I 1909 var Jørgen Henrik var vendt hjem fra Hamborg og naverrejser i Tyskland

Læs mere