Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen af den økonomiske krise. Det har de gjort selv om lederne af de såkaldte G-2 lande har forpligtet hinanden til at holde deres markeder åbne og modarbejde protektionisme. Erfaringer fra fortiden viser, at protektionisme ikke skaber vækst, men blot vil forværre krisen. De dystre udsigter for økonomien har fået nogle lande til at ty til beskyttelsesforanstaltninger i form af protektionisme der sigter på at beskytte de nationale økonomier. Sidst denne form, for økonomisk krisestyring foldede sig ud for alvor var under den økonomiske krise i 193 erne. Stigning i protektionismen siden årsskiftet Udviklingen i protektionistiske tiltag fra september 28 til februar 29. Anmærkning Ikke alle former for protektionisme kan opgøres på måned, opgørelsen sluttet primo marts EU Kommissionen og DI opgørelse September Oktober November December Januar Februar

2 Således er antallet af nye handelsforvridende tiltag steget markant efter årsskiftet 28/9 fra omkring tre-fire nye protektionistiske skridt om måneden i efteråret 28 til om måneden i januar og februar 29. Opgørelsen omfatter 87 eksempler af forskellige typer af handelsforvridende tiltag, enten i form af told og ikke-told barrierer for handel og omfatter 15 lande, heraf otte lande i gruppen af G2 lande. Det er især inden for tekstiler, fødevarer, stål og biler, der er iværksat protektionistiske tiltag, men også legetøj ligger højt på listen. Det er navnlig de nye vækstøkonomer, der har lanceret handelsforvridende tiltag, og fem lande Argentina, Indien, Kina, Indonesien og Rusland står for mere end 6 procent af alle rapporterede tiltag. Brasilien er i dag det eneste BRIK (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) land, der ikke har gennemført protektionistiske tiltag, men Brasilien har tidligere overvejet nye restriktioner på importlicenser for op mod 7 procent af landets samlede import. At det navnlig er i mellemindkomstlandene, at der er protektionistiske tiltag, skal ses i lyset af landenes generelle økonomiske situation. Bortset fra Kina er der således ikke nogen af BRIK-landene, der har økonomisk råderum til at igangsætte store økonomiske stimuleringspakker for at afbøde konsekvenserne af krisen. I stedet tyr de til protektionisme. Men verdensøkonomien er i dag så integreret, at det er vanskeligt at afskærme nationale industrier fra udenlandsk konkurrence. Nye muligheder for told i vækstøkonomierne Uanset de aktuelle sager om handelsforvridende tiltag har verden samlet set indtil videre været forskånet for en egentlig bølge af protektionisme. Dertil fylder de protektionistiske tiltag indtil videre forholdsvis lidt i den samlede verdenshandel. Men det er, på trods af mere end 6 års multilateralt arbejde for toldreduktion i både GATT og WTO, stadig muligt for de fleste vækstøkonomier at hæve toldsatserne væsentligt over deres nuværende niveau vel at mærke uden at overtræde internationale forpligtigelser i WTO. Der er således en reel trussel om øget protektionisme, hvis den økonomiske krise fortsætter og det politiske internationale samarbejdsklima forværres. DI INDSIGT APRIL 9 SIDE 2

3 DI INDSIGT APRIL 9 Risiko for højere toldsatser i udviklingslandene Mange udviklingslande har i dag lavere toldsatster end de har forpligtet sig til internationalt. 4 Mulighed for at indføre nye toldsatser 35 3 Anvendt told i dag 25 World Tariff Profiles, 28, WTO og DI Indien Argentina Thailand Sydafrika New Zealand Kina Mexico Brasilien Chile Australien Korea USA EU Japan For de enkelte lande, der tager protektionisme i brug, kan høje toldsatser være et redskab, der kan bringes i brug i situationer, hvor krisens skadelige samfundsmæssige omkostninger i form af for eksempel arbejdsløshed er større end det tab af velfærd som protektionisme og dermed lavere handel fører med sig. Problemet ved den politik er, at enkelte lande eksporterer deres økonomiske problemer til nabolandene og dermed forværrer den internationale økonomiske krise. Faren er således, at andre lande vil reagere på protektionisme ved også at iværksætte beskyttelsesforanstaltninger og dermed indlede en negativ spiral af eskalerende protektionisme. Det var, hvad der skete da USA indførte den såkaldte Smoot-Hawley Tariff Act i 193. Verdenshandlen faldt næsten med 7 procent under den økonomiske krise fra Når verdenshandlen falder får det følger for andre dele af økonomien. For eksempel falder investeringerne i en lang række sektorer, som frygter for deres afsætningsmarkeder, og det betyder igen højere arbejdsløshed og økonomisk nedtur. Protektionisme i ly af vækstpakker Verdens største økonomier eksempelvis EU, USA, Japan og Kina har igangsat meget store vækstpakker for at sætte skub i økonomien igen. Samlet har pakkerne til formål at øge efterspørgslen og modvirke markedsfejl - ikke mindst i den finansielle sektor. Disse initiativer kan være nødvendige for at få markedet til at fungere igen. Men vækstpakkerne har også budt på tiltag, der er konkurrenceforvridende og protektionistiske. SIDE 3

4 DI INDSIGT APRIL 9 SIDE 4 For eksempel Buy American klausulen i American Recovery and Reinvestment Act i USA. Men også nogle EU lande har iværksat initiativer, der kan virke konkurrenceforvridende. EU s direkte erhvervsrettede støtteforanstaltninger har primært haft til formål at sikre adgang til kapital, øge efterspørgslen i specifikke sektorer og lempe administrative byrder. Men mere end procent af de direkte erhvervsrettede støtteforanstaltninger i EU har været subsidier, typisk i form af gældssanering i byggebranchen eller direkte støtte til strategiske industrier så som bilindustrien i Frankrig. Spanien og Frankrig er de to lande, der flittigst har benyttet sig af denne form for støtte i EU. EU landenes tiltag for at styrke erhvervslivet Opgørelse over tiltag fra EU lande med henblik på at støtte erhvervslivet BE BG CZ DK DE EE IE EL ES FR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK Adgang til kapital Sektorspecifik efterspørgsel Regulatoriske lempelser mv. Sektorspecifik direkte subsidier EU Kommissionen, COM(29) Det afgørende problem ved de direkte subsidier, frem for flere af de andre typer af hjælpeparker er, at de er konkurrenceforvridende på samme måde som told kan være det. Resultatet kan blive, at andre lande igangsætter tilsvarende ordninger og fremtvinger et kapløb på statsstøtte eller øger tolden. artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH

5 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk