strategi for dine slætgræsmarker side 08

Transkript

1 maj 2012 Nr. 05 Gratis krisehjælp til trængte landmænd side 03 Kender du din mellemtid? side 05 strategi for dine slætgræsmarker side 08

2 Indholdsfortegnelse Gratis krisehjælp til trængte landmænd Driftsøkonomi Plante & Miljø Kvæg Lauge og Kirsten Pedersens legat Ungdomskontoret Byggeri & teknik Win-Win situation Arrangementer Moms- og Skattekalender Kontakt LandboGruppen MidtVest Tlf Peter M. Mikkelsen Tlf og Allan Bach tlf Svinerådgivning Vest Birk Tlf Kriserådgivning v/ socialøkonom Lilly Okkerstrøm Tlf Mobil Vikar- og hjemmeservice Midt-Vest Nupark Tlf Byggeri og Teknik I/S Birk Tlf Foto: Jens Tønnesen m.fl.

3 Pressemeddelelse Gratis krisehjælp til trængte landmænd Tilbuddet om gratis krisehjælp til landmændene er nu en realitet. Den landsdækkende ordning er i drift fra onsdag den 11. april. Krisehjælpen er etableret, fordi det forventes, at et stigende antal landmænd i den kommende tid kommer under stort økonomisk pres. Landbruget er kendetegnet ved, at familiens hjem er meget tæt forbundet med selve landbrugsvirksomheden. Mange af de kriseramte landmænd og deres familier rammes derfor ekstra hårdt og har behov for socialrådgivning til at håndtere det psykiske pres, der er en naturlig følge af den vanskelige situation. - Vi er meget tilfredse med, at vi nu har et tilbud til de kriseramte landmænd, udtaler specialkonsulent Bodil Irene Jensen, Videncentret for Landbrug, Økonomi & Virksomhedsledelse. Hjælpen indeholder tre ydelser: En landsdækkende hotline, som landmænd i økonomisk og personlig krise kan ringe til En startpakke med op til fem timers socialrådgivning til de landmænd, som ikke se lv kan betale for socialkonsulentens ydelse Et tilbud til de landmænd, som har brug for at dele deres erfaringer med andre i samme situation, om at deltage i en ERFA-gruppe - Det er vigtigt at sætte ind nu med gratis krisehjælp for at forhindre de menneskelige tragedier, man så under sidste krise i landbruget i 1980 erne. Erfaringerne fra dengang viste, at mange landmænd gik ned med fx stress og depression, siger specialkonsulent Berit Kornbæk Boisen, Videncentret for Landbrug, Økonomi & Virksomhedsledelse. Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR) bruger sit netværk af socialkonsulenter til at yde krisehjælpen. Socialkonsulenterne har et indgående kendskab til og erfaring med rådgivning af landmænd og deres familier. Fakta fakta Nummeret til krisehjælpen er Mere information om, hvor man henvender sig for at få krisehjælp, kan findes på landbrugets vidensportal LandbrugsInfo.dk Krisehjælpen er blevet til i et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, Videncentret for Landbrug, de lokale foreninger og eksterne fonde. For mere info kontakt: Berit Kornbæk Boisen, specialkonsulent og advokat ved Videncentret for Landbrug, på , bkb@vfl.dk Bodil Irene Jensen, specialkonsulent og adv.fm. ved Videncentret for Landbrug, på , bij@vfl.dk hflc@hflc.dk 03

4 Driftsøkonomi Af Kristian Goul, driftsøkonomikonsulent cand.oecon og Søren N. Sørensen, driftsøkonomikonsulent Miljøteknologi tilskud 40 % tilskud til nye investeringer NaturErhvervsstyrelsen åbner igen i år for tilskud til investeringer i miljøforbedrende teknologier. Ansøgningsperioden er fra 1. juli 2012 og frem til 17. september Betingelserne for dette års ansøgninger er endnu ikke kendte. De seneste år har vi i Heden & Fjorden blandt andet være med til at søge tilskud hjem til følgende teknologier: Mobilskrabere Mixervogne Forsuringsanlæg Luftrensning Radrensere Dette er ikke en udtømmende liste. Ansøgningerne bliver vurderet ud fra mest miljø for pengene samt nyhedsværdi for teknologien. Kontakt allerede nu Heden & Fjorden, så holder vi dig ajour med den nye ansøgningsrunde. Der skal ansøges inden der investeres. Derfor er det vigtigt at være i god tid. 04 hflc@hflc.dk Vækstkaution er udvidet til 25 mio. kr. I 2012 har EU-kommissionen godkendt at hæve loftet på vækstkaution fra 10 mio. kr. til 25 mio. kr. Vi ser i Heden & Fjorden mange eksempler på at vækstkaution er den nødvendige faktor for at finansieringsinstitutter vil indgå aftale omkring finansiering. Hævelsen af loftet vil derfor betyde at større investeringsprojekter får bedre muligheder. Vilkårene er som tidligere 2 % i stiftelsesprovision og 1,25 % i årlig præmie af det beløb der er kaution på. Der gives kaution for 75 % af beløbet fra 0-10 mio. kr. Fra beløbet mio. kr. gives der 65 % kaution.

5 Af Annette Bøeg Thormann, driftsøkonomikonsulent Kender du din mellemtid? Kan du forestille dig en enkeltstart i Giro d italia uden mellemtider? Ud fra den megen kommunikation der foregår mellem rytter og sportsdirektør virker det tvivlsomt. Sæt dig selv i cykelrytterens rolle ved du, hvor langt du er fra målet, som du har sat for året? Budgetopfølgning er dit værktøj til at kende din mellemtid. Du kan vælge en ren likviditetsmæssig opfølgning alene basseret på kasseregistrering eller en resultatopfølgning, hvor der tages højde for efterposteringer, samt besætnings- og beholdningsforskydninger. Endvidere tages afskrivninger med forholdsmæssigt i perioden. Er du usikker på behovet, kan du drøfte det med en driftsøkonom. Mange kan fejlagtigt sidde med en opfattelse af at budgetter og dermed budgetopfølgning kun er for bankens og rådgiverens skyld. Dette er en kæmpe misforståelse. Budgettet er din planlagte rute og budgetopfølgningen er din mellemtid med virksomheder i den størrelse som vores landbrug er i dag, er der behov for at vide hvor man skal hen og om man følger ruten og i det rette tempo. Budgetter og opfølgning kan have mange former. Nogle udarbejder selv et styringsværktøj og bruger f.eks. saldoen på kassekreditten til at styre efter. Andre bruger et mere detaljeret budget, som udarbejdes i Ø90 enten i samarbejde med rådgiverne eller af landmanden selv. Det vigtigste er at kende ruten - og løbende følge op! Vær opmærksom på at det er muligt at lave en opfølgning, selvom du ikke har et budget. Vi kan f.eks. følge op ved at sammenligne med samme periode fra året før. Når du følger op skal du være indstillet på at ændre tempo såfremt du ikke har en god mellemtid. Dette kræver ændrede tiltag og i mange tilfælde handlingsplaner der sikrer, at du når i mål. Når du har konstateret at du er bagud, er det vigtigt at finde motivationen til at øge tempoet for at indhente det forsømte. Kravene til resultater er øget de seneste år og undertegnede ser at disse krav skærpes mere og mere. Skal du sikre din berettigelse i erhvervet skal du vise gode resultater det er kravet fra kreditgiver. hflc@hflc.dk 05

6 plante&miljø Af Helle Boum miljøkonsulent og Per Skodborg Nielsen, planteavlskonsulent Foreløbige afklaringer om randzoner Kortet over randzonerne kan findes på adressen og der er et direkte link til siden på Hvorfor er kortet på hjemmesiden nu? NaturErhvervstyrelsen har et ønske om åbenhed i arbejdet med kortlægningen. Kortlægningen er en proces og det nu foreliggende kort er foreløbigt og alene vejledende. Det er meget fejlbehæftet. Hvorfor er der udpeget så mange kilometer? Lige nu er der udpeget mange kilometer strækninger med vandløb og søer. Der fremgår f.eks km vandløbsstrækning. I denne pulje indgår fx også vandløb beliggende i skov og byer. Vandløb beliggende i skov og byer er ikke omfattet af loven. De km vandløbsstrækning kan altså ikke omsættes direkte til antal ha randzoner. Hvornår kommer det rigtige kort? Kortene vil blive forbedret hen over foråret. Næste skridt er kortlægning af områder som kan karakteriseres som marsklignende struktur, samt en grundig information om dette. Bliver randzonerne 10 meter brede? Den endelige bredde på randzonen er ikke fastlagt. Målet for randzonerne er, at der skal fastlægges ha og bredden vil således afhænge af, hvor mange km strækning vi ender med. De lovpligtige 2 m bræmmer tæller ikke med i arealet. Naturstyrelsen er pt. ved at udarbejde et 2 meter bræmme kort. 2 meter bræmmerne skal trækkes fra inden den endelige randzonebredde kan beregnes. 06 hflc@hflc.dk NaturErhvervstyrelsen forventer at kunne melde randzonebredden ud i forbindelse med at bekendtgørelsen om bl.a. lovens ikrafttræden sendes i høring. Dette forventes at ske til sommer. Rettelser som følge af høringen og individuelle reduktioner pga. 5 % reglen eller dispensationer pga. højværdiafgrøder skal indberettes og ansøges efterfølgende.

7 Får kortlaget retsvirkning? Lodsejere vil altid være pålagt randzoneforpligtigelse, uanset hvad det kort som NaturErhvervstyrelsen stiller til rådighed, viser. Det er altså lovens tekst, og ikke kortgrundlaget, som er bestemmende for om en lodsejer er omfattet af forpligtigelse. Omvendt udtaler NaturErhvervstyrelsen, at der alene kan udbetales kompensation for randzonerne som følge af vandløb og søer der er indtegnet på kortet, og det er derfor meget vigtigt, at man som ansøger af kompensation sikrer, at vandløb på bedriften fremgår af kortet. Hvad sker der fremover? Juni måned: Kortet bliver udbygget med informationer om hvor der er marsklignende strukturer (= fritaget for bræmmekrav). Juli måned: Kortet bliver udbygget med kronekanter. September: Frem til 1. september kan man foretage sin drift som hidtil, men f.eks. vinterafgrøder etableret i august i randzonen, vil blive omfattet af forbuddet mod gødskning og sprøjtning. Afgrøden ville kunne høstes efter lovens ikrafttræden. 1. september: Loven forventes at træde i kraft og der indtræder, et forbud mod gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning i randzonen. 1. september - 1. oktober. Høringsperiode. Her bliver det afgørende at få vandløb der ikke er på kortet tegnet ind af hensyn til at kunne modtage kompensation. Det er derimod ikke helt så afgørende at få åbenlyse fejludpegninger fjernet. Ansøgning om reduktion af randzonebredden skal ske inden en tidsfrist, der fastlægges af ministeren. Datoen er endnu ikke fastlagt. 1. februar 2013: Kortlægningen af de individuelle reduktioner efter lovens 5 forventes at være færdig. Der skal ansøges om kompensation årligt, det vil sige senest april 2013 for randzoner etableret i Det påregnes at kunne ske på fællesskemaet for de arealbaserede støtteordninger, der omfattes af enkeltbetalingsordningen. Det vil være muligt at etablere og dyrke vedvarende græs, også efter 1. september. Hvordan skal fejl indberettes? NaturErhvervstyrelsen arbejder på en IT-løsning. Den bliver i stil med systemet for indberetninger af ønsker til ændringer af markblokkort, anvendelse for indberetninger af fejl m.v. NaturErhvervstyrelsen, der bliver myndighed på randzonerne og Naturstyrelsen bliver myndighed i forhold til vandløb og vandløbsbræmmer. Fremadrettet arbejde En del grøfter og kanaler, som i dag måske ikke er pålagt 2 m bræmmer eller målsat i vandplanene, bliver omfattet af randzoner. Kortværket er således heller ikke baseret på de samme kort som vandplanens kort. Det er derfor vigtigt, at der er meget klare definitioner for hvilke vandløb og søer, der er omfattet af kravene. hflc@hflc.dk 07

8 kommunen orienterer Bevar de skyggegivende træer langs vandløbene De store træer langs vandløbene, som for eksempel Birk og Rødel, bør bevares som skyggegivende kantvegetation der samtidig er ideelle fiskeskjul. Kodeordet for et godt vandløb er fysisk variation. Skyggegivende kantvegetation virker også grødebegrænsende i vandløbet og derfor er træbeskæring med omtanke, både i lodsejeren og vandløbenes interesse. Rødel en af de arter der ikke bør fjernes langs vandløbene. Fordi den er god til at holde på materialerne i brinkerne og fordi den varierede beplantning langs vandløbene er skyggegivende og dermed grødebegrænsende. Rødel rødderne laver derudover "mangroveagtige" formationer i vandløbet, som er meget fine til fiskeskjul og giver en høj variation i de fysiske forhold for vandløbsfauna. Når kommunerne udfører træbeskæring langs vandløbene, kan det enten være med henblik på at sikre vandets frie løb eller for at åbne op for meget tilgroede vandløbsstrækninger, således at lyset får adgang til vandløbet. Når denne form for træbeskæring udføres, er det primært pil der beskæres eller fjernes. Pil ødelægger vandløbsbrinkerne og forårsager at sand skyder ud i vandløbet. Samtidig spreder den tætte bevoksning sig på længere strækninger, lukker fuldstændig lyset ude og bevirker en vegetationsløs vandløbsstrækning. I Vandløbsloven gives vandløbsmyndigheden hjemmel til at påbyde bredejere at bevare den skyggegivende vegetation. Denne paragraf er udarbejdet ud fra erkendelsen af, hvor vigtig denne vegetation er for den fysiske variation i vandløbet, men også som grødebegrænsende tiltag. Derfor er det hverken vandførings eller vandløbsmæsigt hensigtsmæssigt at fjerne alle store træer langs et vandløb. Lodsejere, der overvejer, at lave træbeskæring langs vandløbene, bedes derfor rette henvendelse til deres kommunes vandløbsmyndighed for nærmere aftale omkring arbejdets udførelse udformningen og fordelingen af arbejdet med fjernelse, udtynding eller beskæring af træer langs vandløb. 08 hflc@hflc.dk

9 kvæg Af Mette Fjordside, kvægkonsulent Du kan stadig nå at lægge en strategi for dine slætgræsmarker Udbyttepotentialet i græs ligger over FE/ha (øko FE), mens gennemsnittet ligger på FE/ha. Ser vi på kvaliteten af græsset, er der også store udsving mellem de enkelte bedrifter. Der er således stort potentiale i græsmarkerne rigtig mange steder. Et skridt på vejen er, at sætte mål for hvad du vil opnå og hvad du vil gøre for at nå det. Nogle tiltag kræver længere forberedelse, mens andre stadig kan nås til trods for at græssets vækstsæson er godt i gang. Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du beslutte hvor mange slæt der skal tages. Hvilken kvalitet/fordøjelighed skal de enkelte slæt have? Hvor meget gødning/gylle har du til rådighed hen over sæsonen og hvordan skal det fordeles? Skal flere slæt lægges som lagkage i samme silo og hvordan får du udnyttet silopladsen bedst mulig. Ved at lægge 1. og 3. eller 4. slæt sammen udnytter du proteinet optimalt og kan spare indkøb af proteinfoder. Skal der laves aftale med markfolk/maskinstation om en bestemt køredisciplin, således at al til- og frakørsel foregår i faste spor? Der kan hentes et betydeligt merudbytte ved blot at sørge for, at al tung trafik foregår samme sted og ikke spredt over hele marken. Kvægbrugsafdelingen hjælper dig med at lægge strategien for dine slætgræsmarker. Kontakt Jens Thomsen eller Mette Fjordside. Du kan også læse mere om rådgivningstilbuddet 113 % i græsmarken på hflc@hflc.dk 09

10 Lauge og Kirsten Pedersens legat Lauge og Kirsten Pedersens legat til uddannelse af ungdom i Ham. Herred INDKALDELSE AF FORSLAG TIL MODTAGERE AF LEGATER I 2012 Lauge og Kirsten Pedersens legat er stiftet af Svenning Laugesen i Legatets formål er at yde støtte til ungdommen, fortrinsvis indenfor landbostande, som ønsker at uddanne sig som praktisk landmand, agronom eller anden teoretisk landbrugsuddannelse. Legatmodtageren skal have bopæl i Hammerum Herred på tidspunktet for legatets uddeling. Forslag til modtagere af Lauge og Kirsten Pedersens Legat til uddannelse af ungdom i Hammerum Herred skal sendes til: Landbrugscentret Heden & Fjorden, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Att.: Jonna Bækgaard. Evt. mail: job@hflc.dk Legatet uddeles på legatstifterens fødselsdag den 30. maj Fristen for indsendelse af forslag er senest mandag den 7. maj 2012 ungdomskontoret Dorte Kvistgaard Jakobsen Selvom Ungdomskontor MidtVest har været en turbulent periode igennem, så er vi her stadig. - Og vi er til for at hjælpe dig! Rådgivning og information om det at have medarbejdere og elever kan ikke undværes, og naturligvis lader vi ingen i stikken. Derfor tilbyder vi landmænd og elever rådgivning i forhold til praktikforhold, ansættelseskontrakter, medarbejdersamtaler og lønspørgsmål. 10 hflc@hflc.dk Lisbeth Aarup Nielsen Derudover arbejder vi med Jobstafetten, hvor der til region MidtVest er tilknyttet knap 4200 jobsøgere. Har du behov for hjælp til udarbejdelse af stillingsbeskrivelser, eller hjælp til ansættelse af den rette nye medarbejder, er vi også klar til at give en hjælpende hånd der. Giv os et kald på mellem 9 og 12 eller besøg vores nye hjemmeside

11 Byggeri & Teknik I/S Af Anna Grethe P. Aggerholm, arkitekt/ingeniør Hvad siger regeringens energiforlig om oliefyr? I forrige uge kunne regeringen vedtage et nyt energiforlig. Endelig blev der hermed givet svar på, om det stadig i fremtiden er lovligt at udskifte det gamle oliefyr med et nyt, og om der må installeres nyt oliefyr i en ny bolig. I aftalen indgået den 22. marts 2012 fremgår det, at parterne er enige om at udfase installationer af oliefyr i eksisterende bygninger, da der findes økonomisk rentable alternativer. 1. Fra 2013 er det ikke længere muligt at installere olie- og naturgasfyr i nye bygninger. Dog vil der være mulighed for undtagelse, hvor der ikke er egnede alternativer til rådighed. 2. Fra 2016 skal det ikke længere være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder, hvor der er fjernvarme eller naturgas som alternativ. Det skal dog fortsat være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder uden mulighed for tilslutning til fjernvarme eller naturgas. 3. For at understøtte omlægningen fra olie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger til opvarmningsformer baseret på vedvarende energi er der fra afsat 42 mio. kr. til at fremme initiativer for samt udarbejdelse af analyser for energieffektive alternativer(varmepumper, sol og solvarme) Ordningen skal herefter evalueres. Om det igen bliver muligt at søge om tilskud til udskiftning af oliefyr, som den tidligere skrotningsordning, står der ikke noget om, men det kunne måske give endnu et incitament til at få oliefyret udskiftet til noget andet. hflc@hflc.dk 03 11

12 skovdyrkerne Afsætningsgaranti for juletræer i 2012 Sæsonafslutningen i 2011 viste for første gang længe, at juletræerne ikke vokser ind i himmelen. Den seriøse juletræsproducent overvejer allerede nu den rigtige afsætning for fremtiden. Når du handler gennem Skovdyrkerne Vestjylland får du: Personlig betjening og professionel håndtering Den rigtige pris Fuld betalingsgaranti Garanti for afsætning ved skriftlig af tale inden 1. august. Den optimale afsætning kræver kendskab og styrke i markedet. Det har Skovdyrkerne i kraft af det fælles eksportselskab Green Product, som er en af de største aktører på det europæiske marked. Det sikrer slagkraft og den fremtidige afsætning af dine træer. 02 hflc@hflc.dk 12 hflc@hflc.dk

13 Win-Win Af Søren Green, virksomhedskonsulent Jobcentret og Jacob Hvalkof, virksomhedsrådgiver Heden & Fjorden Få løst dine opgaver, samtidig med at du hjælper et menneske tilbage i job Social ansvarlighed er et ord vi har mødt mange gange i den offentlige debat gennem de seneste år. Det kan indebære mange ting, men set ud fra et virksomhedssynspunkt er det ofte i forbindelse med personalepolitikken. Det betyder bl.a., at virksomheden forsøger at fastholde medarbejdere, som har været ramt af sygdom eller ulykker. Nogle af de personer, som har været udsat herfor, skal imidlertid finde nyt arbejde af den ene eller anden grund. På jobcentret i Herning sidder nogle jobkonsulenter, som ihærdigt forsøger at hjælpe sygdomsramte borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Borgerne kan være ramt af alle former for sygdom, såvel af fysisk som psykisk art. Disse borgere skal ud i en arbejdsprøvning på typisk 12 uger. Borgerne får sygedagpenge under forløbet, og der vil være opfølgning fra jobkonsulentens side. Formålet, set fra jobcentrets side, er naturligvis, at borgeren efter jobafprøvningen er klar til at gå i gang med at søge og finde et job. Der er således ingen forventning om, at afprøvningen skal munde ud i en ansættelse. Men gerne at borgeren får en god oplevelse af perioden, og dermed får mod og lyst til at komme i gang. Og kan du som landmand være med til at give en sygdomsramt borger en god oplevelse, og samtidig få løst nogle små opgaver på din ejendom, så er det da en win-win situation! Ring derfor gerne til Søren Green og aftal et besøg. Søren er virksomhedskonsulent på jobcentret, og træffes på Det er også vigtigt at pointere, at der ikke er administrativ arbejde forbundet med en arbejdsprøvning. Og det er her dit landbrug kommer ind i billedet. Vi er overbeviste om, at der på mange landbrug findes opgaver, som man ikke lige når at få klaret i den travle hverdag. Og her vil det være helt oplagt at få besøg af Søren Green for en snak om mulighederne for at finde en ordning til fælles bedste. hflc@hflc.dk 03 hflc@hflc.dk 13

14 Arrange foreninger r foregår hos Heden & Fjorden, Birk Centerpark 24, Herning ing foregår ved medarbejdere fra Heden & Fjorden Foredrag den 8. marts kl. Tirsdag 14 den 8. maj kl i Aulum Fritidscenter Knud Munk Nielsen fortæller om "Et landmandsliv m.m." forsamling i Aulum Fritidscenter Hedeboernes en ifølge vedtægter. Seniorklub r fortæller Ernst Spandet om rejseoplevelser. ernes seniorklub Klar til dyrskue den 16. marts kl forsamling på Landbrugscentret, Tirsdag den 8. maj kl Heden i Bølling& Fjorden, Birk Centerpark 24, 7400 en ifølge vedtægter. Dansk Fåreavl neralforsamlingen fortæller Lis og Carlo Nørtoft om deres tur til Kina. egnens landboforeningers seniorklub den 21. marts Eftermiddagstur kl. 9.30i Ikast Svømmecenter ud i det blå riginaler og andet Onsdag godtfolk den 23. maj kl ved Ikast Svømmecenter g ved forhenværende Vi fylder bilerne journalist og kl Per Hansen skal vi besøge fra Esther TV MidtVest, og Peter Mosekjær der fortæller om mle positive originaler Skovbrynet Grønbjergvej mennesker, 31, der Abildå. tør være anderledes og skille sig ud gden. Der bliver vist filmklip mens Per fortæller om deres liv og mødet med Skovbrynet er et lille landsted på 10 tdr. land hvoraf halvdelen er skov og have. ennesker. Meget kuperet, så derfor er der brugt mange natursten ved terrænforskydninger lmelding. i haven. kr. pr. person Haven er fyldt med hjemmelavede granitfigurer, og der er gode siddepladser, rdingegnens seniorklub hvor medbragt mad må nydes. Der sælges hjemmelavede granitfigurer, malerier den 22. marts kl Pris: Medbring selv kaffe og brød g og generalforsamling 30 kr. pr. person. på Borbjerg Mølle ensen, Borbjerg Mølle vil fortælle om nogle af sine motorcykelture rundt i verer kaffen er der Tilmelding: generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægter. ro-struer landboforeningers senest den 16. maj seniorklub til Ejvind på hedsbesøg den 11. april kl å Valdemar Birns Jernstøberi, Frøjkvej 75, Holstebro ing: senest mandag Halvdagstur den 2. april til med Lis Lægaard, bus ro-struer landboforeningers seniorklub Onsdag den 23. maj. Afgang fra Nupark kl og hjemme igen mellem 17 og 18. Halvdagstur til Herning med fhv. naturvejleder Jørgen Mortensen som guide. Jørgen Mortensen er en god og til tider provokerende fortæller, som kender Her- å Agroskolen den 12. april kl ning ud og ind. ning og kaffe på Agroskolen i Hammerum, Hammerum Hovedgade 7. egnens landboforeningers Pris: seniorklub 14 hflc@hflc.dk Klargøring og præsentation i relation til dyrskuer. Vi mødes hos Jens Østergaard, Damslundvej 14, Bølling. og glaskunst. eller en anden fra bestyrelsen Ikast-Bordingegnens seniorklub inkl. bus, guide og eftermiddagskaffe: 125 kr. atruljen Arrange Tilmelding: Holstebro-Struer den 18. april kl i Ikast Svømmecenter til Lis eller Erik senest 15. maj landboforenings seniorklub Pedersen, Moselund kommer og fortæller og viser lysbilleder fra sin tid med atruljen. En strækning på 7500 km. med hundeslæde. lmelding.

15 menter Aftentur til Ejstrupholm Torsdag 31. maj kl arrangerer Familie- og Havebrugsudvalget den traditionelle aftentur. Vi følger i Søren Ryges fodspor og besøger Grethe Kjems Sørensen, Løvbjergvej 15, Smedebæk, Ejstrupholm. Grethe passer selv den store have og hun er derude hver dag. Når hun klipper græs, tager det 9 timer og alt plante- og lugearbejde foregår på knæ. Grethe viser rundt og vi kan godt glæde os til en dejlig oplevelse på en forhåbentlig skøn forårsaften. Vi kører i egne biler og aftenkaffen tager udvalget med. Tilmelding: af hensyn til kaffen senest torsdag den 24. maj til Birthe på tlf / mail: bic@hflc.dk. eller til Aase Poulsen på tlf Familielandbruget Vest-Jylland Heldagstur til Fanø Tirsdag den 19. juni arrangerer Familie- og Havebrugsudvalget en heldagstur til Fanø. På Fanø bliver vi modtaget af den lokale guide, Jan Alber Jepsen, der vil vise os rundt på øen. Vi skal se hvad Fanø kan byde på - fra Nordby til Sønderho, ikke mindst skal vi nyde den særprægede natur. Der er meget at se på, og der skal også være tid til at nyde madpakken, som vi selv tager med. Aftensmaden skal vi have på Krogården, inden vi tager med færgen til Esbjerg igen og kører hjemad. Sæt kryds i kalenderen og glæd jer til en god dag. Nærmere om program og tilmelding i juni-nummeret af Impulsen Familielandbruget Vest-Jylland EN SKØN AFTEN VED BJERRELY FISKESØ Onsdag den 9. maj Tilmelding NU Se programmet i april-nummeret af Impulsen eller ring for nærmere oplysninger. Husk tilmelding til Birthe på tlf / eller mail: bic@hflc.dk. Familielandbruget Midt-Vest menter hflc@hflc.dk 15

16 MOMS- OG SKATTEKALENDER for perioden den 1. maj 31. maj maj anmeldelse og indbetaling af gaveafgift for gaver ydet i kalenderåret maj indsendelse af selvangivelse for indkomståret 2011 for personer, der har fået tilsendt fortrykt selvangivelse, og som ikke har fravalgt denne 1. maj sidste frist for fravalg af fortrykt selvangivelse for indkomståret maj anmodning (tilvalg) om udvidet selvangivelse for indkomståret maj sidste frist for ændringer til selvangivelsen for indkomståret maj indbetaling af ATP 10. maj indbetaling af A-skat og AM-bidrag 10. maj momsangivelse og betaling af moms for 1. kvartal maj indbetaling af lønsumsafgift for april måned maj indskud på etableringskonto for indkomståret 2011 (Indskudsåret løber fra 16. maj 2011 til 15. maj 2012) 21. maj indbetaling af B-skat og arbejdsmarkedsbidrag (5. rate af 10) 25. maj momsangivelse og betaling af moms for april måned maj indsendelse af Årsrapport til Erhvervs- og Selvskabsstyrelsen for selskaber med indkomstårets udløb pr. 31. december maj indsendelse af selvangivelse til Selskabsstyrelsen for selskaber med indkomstårets udløb pr. 30. november 2011 Restskat 2011 Renteberegning fra 1. januar 2012 til og med betalingsdag bliver beregnet som en-dag-til rente svarende til markedsrenten + 2 % svarende til cirka 3,4 % p.a. klik ind på jordens bedste rådgivning Redaktionen er afsluttet den 12. april Birk Centerpark 24 DK-7400 Herning Tlf Fax Nupark 47 DK-7500 Holstebro Tlf Fax