LOKALPLAN BYFORNYELSESBESLUTNING KARRÈ 11 DANNEBROGSGADEKVARTERET DANNEBROGSGADE, ISTEDGADE, RYES PASSAGE OG FREDERICIAGADE

Transkript

1 LOKALPLAN BYFORNYELSESBESLUTNING DANNEBROGSGADEKVARTERET KARRÈ 11 DANNEBROGSGADE, ISTEDGADE, RYES PASSAGE OG FREDERICIAGADE

2

3 Redegørelse (grå sider) Indledning Baggrunden Målsætningen Byfornyelses- og lokalplansområdet Beslutning og planlægning Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Byfornyelsesbeslutningen Ideskitsen et debatoplæg Byfornyelsens retsvirkninger Idéskitse Lokalplanen (hvide sider) 1. Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Bevaring af bebyggelse Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Lejlighedssammenlægninger Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Retsvirkninger Vedtagelsespåtegning Bilag Lokalplanområdet bilag nr. 1 Placering af bebyggelse m.v bilag nr. 2 Beslutningsdokument Bilag Eksisterende matrikulære forhold bilag A Nedrivningsplan bilag B Arealdispositionsplan bilag C

4 I REDEGØRELSE Indledning Oversigtskort, byfornyelse i Dannebrogsgadekvarteret I foråret 1991 udsendtes et debatoplæg for Dette hæfte indeholder såvel byfornyelsesbeslutbyfornyelsesmulighederne i Dannebrogsgade- ning som lokalplan, som byrådet godkendte åa kvarteret i Aalborgs vestby. mødet den 26. oktober Efter debatperiodens udløb er der sket en opsamling af synspunkter og bemærkninger og Aalborg Kommune har herefter besluttet, at der inden for det næste års tid kan gennemføres en byfornyelsesplan for karré 11, afgrænset af Istedgade, Ryes Passage, Fredericiagade og Dannebrogsgade. Kommunens beslutningsforslag skal ses som et tilbud til ejere, lejere og brugere om på en økonomisk meget fordelagtig måde at få forbedret friarealforholdene i området. Byfornyelsen gennemføres med hjemmel i byfomyelseslovens 7 og på baggrund af en lokalplan, der bl.a. har til formål at sikre at byfornyelsens resultater i form af f.eks. friarealer fastholdes. Samtidig godkendte byrådet kvarterplanen - (kommuneplantillæg 1.18) - som den overordnede plan for byfornyelsen i Dannebrogsgadekvarteret. Omkostningerne ved byfornyelsesbeslutningens gennemførelse afholdes af det offentligt, hvor staten og kommunen deler udgifterne. Byfomyelsesselskabet DANMARKs regionskontor i Aalborg er af kommunen antaget til at forestå planlægningen og gennemførelsen og selskabet har inden dette beslutningsforslags offentliggørelse afholdt møder med ejernei området for at høre de enkeltes stillingtagen til beslutningsforslaget. 1

5 REDEGØRELSE Beslutningen forudsættes herefter gennemført i et samvirke mellem kommunen, Byfornyelsesselskabet DANMARK s.m.b.a. og de berørte inden for de kornmende år, såfremt der bliver plads på kommunens og statens budgetter. Foreløbig er det planlagt, at gårdanlægget kan anlægges i løbet af først I det følgende skal vi nærmere redegøre for beslutningens og lokalplanens indhold og forudsætninger. Med venlig hilsen Aalborg Kommune Byfornyelsessektionen Baggrunden Aalborg Byråd har i efteråret 1991 vedtaget, at der skal ske en større byfornyelsesaktivitet i de komrnende år. Dette betyder bl.a., at aktivitetsrammen øges fra 70 til 100 mio.kr. om året. Aalborg Kommunes kvarterplanlægning for vestbyen har fået højeste prioritet. Man har nu besluttet, at bl.a. byfornyelse i karré 11 afgrænset af Istedgade, Ryes Passage, Fredericiagade og Dannebrogsgade skal søges gennemført så hurtigt som muligt under hensyntagen tilde berørte ejere, lejere og brugeres ønsker i den udstrækning, det er muligt. På den baggrund har Aalborg Kommune besluttet, at der skal gennemføres en egentlig friarealforbedring i karreen som en af byfomyelsens første etaper i vestbyområdet. Det er overdraget Byfomyelsesselskabet DAN- MARK s.m.b.a. i samarbejde med Aalborg Kommunes byfomyelsessektion at planlægge og gennemføre en fornyelse af gårdarealerne. Målsætningen Med hensyn til friarealerne er det målsætningen i videst muligt omfang at sikre, at der til de enkelte ejendomme knyttes fælles service- og opholdsarealer evt. gennem gårdsammenlægninger og i øvrigt, at der sikres supplerende fællesarealer til ophold samt i begrænset omfang mulighed for af- og pålæsning med de dertil nødvendige adgangsveje. Det er hensigten gennem byforyelsen at medvirke til, at området fremover fremtræder som et attraktivt boligområde med gode hensigts- mæssige boliger suppleret med grønne venlige friarealer med hensigtsmæssige servicearealer. 2

6 Det er endvidere målet at gennemføre den bedst mulige fornyelse inden for de beløbsrammer, der kan stilles til rådighed fra staten. Da der er begrænse de midler til rådighed for byfonyelsen, er det ikke sikkert, at alle målsætningens intentionerkan opfyldes fuldt ud, men det er hensigten at tilvejebringe det bedst mulige resultat i samarbejde med beboerne inden for den givne økonomiramme. I forbindelse med etableringen af friarealer vil det også være relevant at overveje hvordan Ryes Passage kan trafikfredeliggøres idet karréen er åben ud imod denne. Gennemførelsen af eventuelle trafikdæmpende foranstaltninger ligger dog uden for rammerne af denne byfornyelsesbeslutning. Byfornyelses- og lokalplanområdet Byfornyelsesområdet, som er sammenfældende med lokalplanområdet, er beliggende først i Aalborgs vestbyog afgrænses af Istedgade, Ryes Passage, Fredericiagade og Dannebrogsgade. Områdets bebyggelse er opført i tidsrummet 1890 til fra Der er tale om en boligkarré med et par enkelte butikker i stueplan og boliger i de øvrige etager. I nogle baggårde findes nedlagte værksteder og stalde i bagbygningeme, men hovedparten af baghusene benyttes nu som garager og til forskelligt oplag og opbevaring. I et enkelt baghus findes indrettet en enkelt lejlighed. Byggemåden er primært sluttet randbebyggelse i gadelinie med bygninger i 3-3 1/2 etager. Gårdarealene er flere steder opfyldt med udhuse, skure og garager og kvaliteten på disse er for de flestes vedkommende meget dårlige. Vedligeholdelsestilstanden for såvel belægninger, hegn, skure, og udhuse må generelt betegnes som dårlig. Områdets samlede grundareal udgør ca m2, heraf udgør det ubebyggede areal - friarealet - ca rn2. 3

7 REDEGØRELSE Grundstøelserne varierer fra 2 m2 til 391 m2. Bebyggelsens samlede etageareal udgør ca m2, svarende til en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på omkring 110. Etagearealet fordeler sig på et boligareal med ca m2 og et erhvervsareal på ca. 328 m2. Der finales i området i alt 104 boliger og 4 erhvervsenheder. Som nævnt udgør det ubebyggede areal m2, heraf anvendes ca. 1/3 til parkering eller ligger hen uden egentligt benyttet formål. De egentlige grønne friarealer udgør som helhed omkring knap 350 m2, hvilket kun svarer til knap 6% af boligarealet. Områdets omgivelser Området ligger i Dannebrogsgade-kvarteret -et tæt bebygget brokvarter bestående af overvejende høj karrébebyggelse. Hele kvarteret er udpeget til byfornyelsesområde og baggrunden for, og målsætningen for områdets byfornyelse er beskrevet i Debatoplægget Byfornyelse i Dannebrogsgade-kvarteret ( 9- redegørelse). Beslutning og planlægning Områdets fornyelse skal gennemføres dels på grundlag af en byfornyelsesbeslutning som hermed fremlægges og dels på grundlag af en ny revideret lokalplan for området, der er fremlagt samtidig hermed. I byfornyelsesbeslutningen bestemmes, hvilke bygninger, der skal nedrives samt hvilke forbedringsarbejder der iøvrigt skal gennemføres ved de enkelte ejendomme, herunder hvorledes der skal tilvejebringes tilfredsstillende friarealforhold. Det bestemmes i beslutningen, hvem der skal gennemføre de pågældende foranstaltninger og hvornår de skal gennemføres, samtidig med at der ved beslutningen sikres offentlig støtte til gennemførelse. Lokalplanens formål - At fastlægge retningslinier for den fremtidige anvendelse og bebyggelse i området - At sikre, at byfomyelsens resultater fastholdes. Der er ikke i lokalplanen gennemførelsesbestemmelser. Lokalplanen fastsætter alene rammerne for områdets udnyttelse ud i fremtiden. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning. Kommuneplanen Lokalplanområdet er identisk med kommuneplanens rammeområde B4, Ryesgade-kvarteret Med vedtagelsen af Kvarterplanen - Kommuneplantillæg gælder følgende rammer for området: Mål: Området skal bevares som boligområde med sluttet bebyggelse. Dog skal åbningen mod Ryes Passage bevares. Antalet af familieboliger bør forøges lægning af lejligheder og nybyggeri. Anvendelse: Boligformål. Bebyggelsesprocent: højst 200 for hele karréen Etager: 2½-3½ Hudybde 8-10m gennem sammen Målsætningen i kvarterplanen - kommuneplantillæg 1.18 er at fastholde antallet af boliger samt fremme en sammenlægning af små boliger til større boliger. Det sker ud fra ønsket om at gøre området mere attraktivt for familier med børn saimt for at begrænse beboernes parkeringsproblemer. 4

8 REDEGØRELSE I Kvarterplanen - kommuneplantillæg tages bestemmelsen om mulighed for liberale erhverv ud af rammebestemmelserne. Varmeplan Hele lokalplanområdet er beliggende indenfor det område,hvor opvarmning i henhold til varmeplanen skal ske fra Aalborg kommunes fjernvarmeforsyning. Det betyder, at al ny bebyggelse, som kræver opvarmning, skal tilsluttes fjernvarmeforsyningen inden den tages i brug. Miljøforhold For at sikre et rimeligt støjniveau i bebyggelsen fastlægger lokalplanen, at bebyggelsen skal udformes på en sådan måde, at det indendørs støjniveau fra trafik ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. Sarntidig må støjniveauet fra trafik ikke overstige 55db(A) på udendørs opholdsarealer ved boliger og 60 db(a)på udendørs opholdsarealer ved kontorer og lignende. Trafikstøj skal måles og beregnes ved LAeq(24) - det støjækvivalente, A-vægtede - lydtryksnivau - jvf. Miljøstyrelsens vejledning om trafikstøj i boligområder (pt. vejledning nr. 3/1984). Af hensyn til støjbeskyttelse skal der etableres støjdæmpende foranstaltninger enten i form af isolering af facaden eller i form af afskærmning. I lokalplanområdet kan der være grunde, hvor der er en risiko for forurening af grunden. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Aalborg kommune, miljøafdelingen. Inden et byggeri påbegyndes på disse grunde anbefales det, at der laves en vurdering af forureningsrisikoen. Ved nedrivning af bebyggelse anbefales det at være opmærksom på eventuelle tegn på forurening af grunden. Konstateres der en forurening skal miljøafdelingen informeres.

9 REDEGØRELSE Genbrug af affald Aalborg kommune har iværksat genbrugsindsamling for papir og glas for alle husstande i kommunen, som beskrevet i regulative for genbrugsindsamling. I tætbyområder indsamles via genbrugscontainere placeretæt ved boliger. Desuden indsamles haveaffaldtil kompostering. her opfordrer kommunen dog alle, der har mulighed for det, til at kompostere på stedet. Derfor er der i lokalplanen indføjet bestemmelser om reservation af arealer til opstilling af genbrugscontainere og komposteringspladser. Evt. kan disse arealer indrettes i forbindelse med byfornyelsesarbejderne, således at ejerlavet i den enkelte karré ikke senere vil få udgifter til evt. etablering. Aalborg Byråd har desuden principbesluttet, at der skal indføres kildesortering af madaffald til genbrug i kommunen. Efter igangværende forsøg, vil byrådetage stilling til evt. etablering af kildesorteringssystem ved alle hustande ved vedtagelse af nyt regulativ for dagrenovation. Byfornyelsesbeslutningen Områdeforbedringer Som led i den nævnte kvarterplanlægning for Aalborgs vestby er det muligt med denne friarealplan for området at løse de problemer, der gennem årene har knyttet sig til karreen. Nedrivninger De bagbygninger, som er til hinder for tilvejebringelse af rimelige friarealforhold i området eller som i øvrigt ikke kan bringes til at opfylde nutidens krav, foreslåes nedrevet. Bygningeme har et samlet etageareal på ca. 517 rn2 og friarealet kan herefter beregnes til ca m2 svarende til 27% af boligarealet. Se i øvrigt nedrivningsplanen i det efterfølgende. Nedrivningerne og de deraf følgende retableringsarbejder vil blive udført af byformyelsesselskabet DANMARK s.m.b.a. for Aalborg kommune uden udgift for ejerne, der kan rejses krav om erstatning, jf. afsnittet herom. 6

10 REDEGØRELSE Friarealforbedringer Byfornyelsesbeslutningens væsentligste formål er som nævnt at forbedre friarealforholdene og dette skal ske i samarbejde med ejere, Iejere og brugere. Beslutningen indebærer indebærer, at der udlægges arealer til fælles benyttelse, Så som servicearealer tæt ved karreens beboelsesejendomme og som grønne områder i karreens midte. Fællesarealerne anlægges af Byfornyelsesselskabet DANMARK s.m.b.a. for Aalborg Kommune efter et forud udarbejdet gennemførelsesprojekt. I den hermed foreliggende byfornyelsesbeslutning indgår alene bestemmelser om, hvilke ejendomme og dele af ejendomme der udlægges til fælles formål. På grundlag af denne hoveddisponering udarbejdes gennemførelsesprojektet og der vil til sin tid blive givet servitutpålæg om fællesarealernes opretholdelse, drift og vedligeholdelse m.v. Gennemførelsesprojektet vil til sin tid blive ud- sendt i en 6 ugers periode, hvor der vil blive mulighed for at tage stilling til et endeligt skitseprojekt, der skal danne grundlag for det endelige hovedprojekt. Idéskitsen til fremtidige forhold er således en presentation af, hvordan friiarealerne kan udformes, medens arealdisponeringsplanen med arealudlæggene gerne skulle være fastlagt, så der er enighed om arbejdsgrundlaget. Der henvises til tegningsbilaget, idéskitsen og arealudlægsplanen. Bygnings- og boligforbedringer Der indgår ikke boligforbedringsbestemmelser i denne byfornyelsesbeslutning. I kvarterplanen er det i afsnittet bygnings- og boligforbedringer side 15, beskrevet hvordan Aalborg kommune har planlagt at gennemføre boligforbedringer. I ejendom i karréen - Istedgade 32- er omfattet af forslag til byfornyelsebeslutning - spredt boligforbedring (nr. 2) som indebærer boligforbedringer. En beboelsesejendom må for at være tidssvarende i det væsentlige opfylde følgende kvalitetsnormer: 1. Bygningen skal yde tilfredsstillende sikkerhed mod ulykker, herunder brand, idet den i konstruktiv henseende samt med hensyn til el- og gasinstallationer skal være i forsvarlig stand 2. Bygningens tagdækning, vinduer, døre og øvrige facadedele skal være tætte og i god stand. 3. Facadebehandling og andre udvendige arbejder skal være foretaget under hensyntagen til opretholdelse eller forbedring af bygningen og bygningens forhold til den omliggende bebyggelse og til friarealer omkring bygningen. 4. Bygningen skal have sædvanlig tidssvarende opvarmningsmuligheder og energiforbruget skal være sagt begrænset gennem energibesparende foranstaltninger. 5. Byningens sanitære forhold, indeklima, lydisolering og dagslysforhold skal have en tidssvarende tilfredsstillende kvalitet. 6. Boligens indretning skal opfylde byggelovgivningens bestemmelser herom. 7. Ejendommen skal have tilfredsstillende udendørs opholdsarealer. Såfremt en beboelsesejendom søges istandsat efter byfornyelseslovens kap. III, skal det bemærkes, at det ikke i alle tilfælde er nødvendigt at opfylde alle kvalitetsnormerne i sin helhed, 7

11 REDEGØRELSE idet norrnerne indeholder maximumskravene, der kan stilles til en beboelsesejendom. Det kan således aftales med kornmunen, hvilken boligstandard, der ønskes opnået. Ideskitsen et debatoplæg Med gennemførelsen af friarealforbedringer i karreen er det hensigten at skabe gode og oplevelsesrige opholdsmuligheder for karréens beboere. Dårlige betonbekegninger, hegn og skure og mindre, uhensigtsmæssigt opdelte baggårde ændres til et sammenhængende friareal med f.eks. Iegeplads, pergola, hækhaver, græsarealer, frugtræer m.m. Friarealer kan foryes med ny belysning, nye skure, bænke og papirkurve. Når friarealet er anlagt, vil de nye fælles faciliteter erfaringsmæssigt danne ramme om et udvidet samvær mellem karreens beboere og være sæxligt velegnet til sommerfester o.1. aktiviteter. Idéskitsen er et debatoplæg til at få diskuteret, hvilke løsningsmuligheder, der skal ligge til grund for udformningen af det endelige gårdanlæg. Byfomyelsesarbejderne tænkes gennemført i 2 faser. Beslutningsfasen. Denne fase vil strække sig over de første måneder fra beslutningens endelige vedtagelse i efteråret 1992 og vil omfatte fastsættelse af erstatninger og godtgørelser vedrørende de bygninger, der skal nedrives samt genhusning af de, der skal fraflytte området. Endvidere udarbejdelse af gennemførelsesprojektet vedrørende friarealene. Gennemførelsesfasen. Denne fase strækker sig over ca. 3-4 måneder og vil omfatte den fysiske gennemførelse af nedrivninger og retableringsarbejder, offentliggørelse af gennemførelsesprojektet og påbegyndelse af gennemførelse vedrørende friarealernes anlæggelse. Denne fase vil tidligst kunne opstartes i begyndelsen af foråret 1993 og måske først i sidste halvdel af Byfornyelsesbeslutningens retsvirkninger De i byfornyelsesbeslutningen angivne aktiviteter sker med hjemmel i byfomyelsesloven. Retsvirkningerne vil for de enkelte gende: af byfornyelsesbeslutningen grupper af berørte blive føl- Grundejerne I henhold til byforyelseslovens 12 stk. 1 og 2, vil der blive tinglyst en bestemmelse om at ejendommen omfattet af denne by fornyelsesbeslutning, ikke må prioriteres eller omprioriteres uden Aalborg kommunes tilladelse. 8

12 I REDEGØRELSE Det er angivet i byfornyelsesbeslutningen i det følgende, hvilke bygninger, der skal afståes. Ejerne vil kunne rejse krav om erstatning for afståelsen. Ved fastsættelsen af erstatningernes størrelse tages udgangspunkt i de pågældende bygninger faktiske værdi som ejerne også er informeret om ved møderne med Byfornyelsesselskabet DANMARK. Nedrivningerne vil blive gennemført af Byfornyelsesselskabet DANMARK for Aalborg kommune herunder retablering af bygninger og arealer efter nedrivning, udgifterne hertil afholdes af det offentligt. Etablering af fællesanlæg m.v. Som led i byfomyelsesbeslutningens gennemførelse vil Byfrnmyelsesselskabet DANMARK i samarbejde med de berørte udarbejde et gennemførelsesprojekt vedrørende fællesarealerne. Udgifterne til arealemes anlæggelse afholdes af det offentligt. Det færdige fællesareal vil blive overdraget ejerne og der vil blive pålagt alle ejendommene servitut om fælles opretholdelse, vedligeholdelse og drift af arealerne. Ejeme vil blive forpligtet til at indgå i et lav (Grundejerforening) til arealemes drift m.v. Driftsudgifterne afholdes af ejerne efter en forud aftalt fordelingsnøgle, der står i forhold til de enkelte ejendomme etagearealer. Lejere i baghuse m.v. I det omfang lejere må flytte som følge af de foreslåede nedrivninger, kan der rejses krav om erstatning, hvis der er tale om erhvervsbeskyttede virksomheder eller uopsigelige lejemål. De Iejere, der skal flytte, må skulle skaffe sig andre lokaler. Byfornyelsens økonomi påregne selv at Byfomyelsen gennemføres inden for årlige kvoter, der fastsættes af boligrninisteriet. Det forventes, at byrådets endelige beslutning vedrørende fomyelsen vil blive truffet i slutningen af Byfornyelsen forventes således at kunne blive påbegyndt i efteråret Den offentligt del af byfornyelsen vil blive gennemført med Byfornyelsesselskabet DANMARK som forretningsfører. Selskabet vil løse de opgaver, der er forbundet med byfornyelsens juridiske og økonomiske gennemførelse, herunder løsning af erstatningsspørgsmål, gennemførelse af retablerings-, friareal- og nedrivningsarbejder, der skal udføres med støtte af det offentligt i denne byfornyelsesplan. Bygningsistandsættelserne i øvrigt forudsættes udført af de enkelte ejendomme ejere på et senere tidspunkt. Byfornyelsesselskabet DAN- MARK kan i fonødent omfang bistå ejerne med råd og vejledning, såfremt der er tvivl om, hvordan man kommer i gang. Det skønnes, at omkostningeme i forbindelse med byfornyelsens gennemførelse for denne friarealplans vedkommende vil udgøre ca. 3.3 mio.kr., hvoraf kommunen og staten dækker hver halvdelen. Selv om disse betingelser ikke er opfyldt, er der mulighed for, at der kan ydes godtgørelse til dækning af flytteudgifter, tab på inventar, driftstab. 9

13 REDEGØRELSE

14 I Aalborg kommune, lokalplan for et område til bolig- og erhvervsformåll afgrænset af Istedgade, Ryes Passage, Fredericiagade og Dannebrogsgade. 1. Formå1 at tilvejebringe større opholdsarealer gennem en 1.1. reducering af bebyggelsestætheden, Lokalplanens formål er: at sikre områdets fortsatte anvendelse til boligat tilvejebringe det fornødne plangrundlag for og erhvervsformål (fælles faciliteter for områområdets by fornyelse, dets beboere og liberale erhverv). 11

15 2. Område og Zonestatus 2.1. Lokalplanens område er vist på bilag nr. 1. Afgrænsningen følger ejendommenes skel mod de eksisterende gader. Lokalplanen Aalborg bygrunde omfatter følgende matr. nre.: 1205 o, 1205 r, 1205 s, 1205 u, 1205 x, 1213, 1214, 1215 a, 1215 b, 1216, 1217 a, 1217 b, 1217 C, 1217 d, 1218 b, 1218 c, 1218 d, del af " offentlig vej litra g og y. samt alle parceller der efter den 9. januar 1992 udstykkes fra de nævnte ejendomme indenfor lokaplanens område Lokalplanområdet er beliggende i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1. Randbebyggelsen i lokalplanområdet må kun anvendes til boligformål med tilhørende fælles faciliteter for områdets beboere I randbebyggelsens stueetager kan der dog indrettes de for kvarterets daglige forsyning nødvendige butikker med Aalborg kommunes tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 3.4 Indenfor lokalplanområdet kan der opføres mindre transformerstationer og lignende, tekniske anlæzg til kvarterets daglige forsyning, når disse ikke er til gene for beboerne eller erhvervsdrivende. 4. Udstykning 5. Bebyggelsens omfang og placering 5.1. Bebyggelsen skal opføres i 2½ -3½ etage inden for de på kortbilag 2 viste byggefelter og med det angivne etageantal. Bebyggelsen skal opføres som sluttet randbebyggelse med facade mod den viste facadebyggelinie. Bebyggelses-procenten for området må ikke overstige 200. Etagehøjden er angivet som henholdsvis 2½ og 3½ etage. herved forstås henholdsvis 2 og 3 etager med udnyttet tagetage. Bestemmelserne om bebyggelsens omfang og placering er fatlagt udfra en målsætning om at fastholde de ekisterende gaderum samtidig med at man tilgodeser behovet for gode Iysforhold i boliger og gårdrum. Af hensyn hertil er åbningen i randbebyggelsen mod Ryes Passage fastholdt ved fastlæggelsen af byggefeltet Opførelse kan ske uanset bygningsreglementets bestemmelse i stk. 2 om bebyggelsens højde i ft. naboskel og sti Kælder må ikke have loftet beliggende mere end 1,25 m. over terræn I eksisterende bebyggelser må antallet af boliger ikke forøges. Bestemmelsen skal afhjælpe, at parkeringsproblemerne for områdets beboere ikke forværres, og at der kan etableres flere boliger i området, der er velegnede for familier med børn. Boligarealet i den enkelte ejendom kan således forøges, f.eks. ved udnyttelse af tagetager. Hvis der derved oprettes en eller flere selvstændige boliger, må der ske tilsvarende reduktion af boligantallet i bebyggelsen iøvrigt. (feks. ved sammenlægning af 2 værelses lejligheder). Ingen bestemmelser udover ekisterende lovgivning (Udstykningsloven). 12

16 6. Bebyggelsens udseende Ny bebyggelse skal udformes, så den proportioner og materialer harmonerer med den eksisterende bebyggelse Ydervægge skal fremstå som en konstruktiv enhed fra terræn til tag. Dermå ikke opsættes facadebeklædning af f.eks. træ. Vinduer skal fremtræde som huller i mur og ikke som sammenhængende vinduesbånd. Tage skal udføres som ligebenede sadeltage med hældning på grader. Se principskitsen Til tagbeklædning må kun anvendes tegl, skifer eller lignende materiale, som kan godkendes af Aalborg kommune Døre og vinduer skal udføres af trå og skal fremstå med dækkende overflademaling Markiser må kun udføres over vindue i stueetagen. De skal følge bygningens fagdeling og skal udføres af stof, glas eller andet af Aalborg kommune godkendt materiale. Skiltning skal også følge bygningens fagdeling. Se principskitsen Der må ikke fremføres installationsanlæg, kabler m.v. på bebyggelsens facader. 7. Bevaring af bebyggelse TV Bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde gives en ændret ydre fremtræden uden Aalborg kommunes tilladelse. Bestemmelsen omfatter også vedligeholdelsesog moderniseringsarbejder som f.eks.: skalmuring, udskiftning af tagbeklædning, vinduer, udvendige døre, maling af facader samt skiltning. 13

17 8. Ubebyggede arealer 8.1. De på kortbilag 2 med særlige signatur viste araeler udlægges til fælles friarealer og må kun bebygges med mindre bygninger til fællesfaciliteter som affaldsrum, cykelskure og lignende. 8.2 Alle eksisterende træer med en stammediameter over 10 cm., skal i princippet bevares. En nøjere vurdering af arten, træets fremtidige funktion og sundhedstilstand vil afgøre den endelige stillingtagen. 8.3 Der skal sikres areal til udendørs plads med fast belægning til stativer/containere til dagrenovation. Pladsen skal være 1 m2 for hver 3 lejligheder. Det skal sikres, at der kan indrettes plads med fastbelægning til yderligere et affaldsstativ (1 m2) pr. 3 lejligheder til opsamling af kildesorteret madaffald. Pladsen skal ligge tæt ved opgangen og der skal være direkte forbindelse med fast belægning i niveau til vej, hvortil Renovationswesenets biler har adgang. På de fælles friarealer (nævnt i 8.1) skal der sikres mulighed for at afsætte et areal på 6 m2 med fast belægning til placering af papir- og glascontainere. Dette areal skal placeres ved vej, hvortil Renovationsvæsenets biler har adgang, eller der skal være stiforbindelse med fast belægning til en sådan vejadgang. Ved anlæg af dette areal skal der foretages en visuel afskærmning, således at arealet fremtræder som en naturlig del af gårdmiljøet. På de fælles friarealer skal der sikres areal på minimum 4 m2 - og iøvrigt 1 m2 Opr. 250 m2 beplantet fællesareal til komposteringsplads. 9. Veje, stier og parkering 9.1. Vejadgang sker fra de omgivende veje. eksisterende 9.2. Ryes pasage udlægges som lege- og opholdsgade eller stillegade. Gaden skal udformes efter gældende bestemmelser i færdsels- og vejlovgivnin- 14

18 gen. Afgørelser om udformning af vejforhold, der er omfattet af færdselslovens 100, kræver politiets samtykke. Bestemmelsen medfører at den kørende trafik i gaden nedprioriteres. Gaden skal i princippet anvendes til ophold og parkering. Gaden vil dog kunne anvendes til trafik med lav hastighed. (15 eller 30 km/t) 13. Grundejerforening I forbindelse med byfomyelsesbeslutning i henhold til 7 i byfornyelsesloven forpligtes ejerne af samtlige ejendomme i lokalplanområdet at indtræde i et ejerlav, der skal varetage drift, vedligeholdelse og renholdelse af de afsnit 8.1. og 8.3 nævnte fælles friarealer. 10. Tekniske anlæg El-, telefon- og antenneforsyning i jordkabler. 11. Miljø skal fremføres Ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal udformes på en måde, der sikrer, at støjniveauet fra trafik ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum og 35 db(a) i kontorer eller lignende. Støjniveauet fra trafik må ikke overstige 55 db(a) på udendørs opholdsarealer ved boliger og 60 db(a) på udendørs opholdsarealer ved kontorer og lignende. 12. Lejlighedssammenlægninger 14. Betingelser for at ny bebyggelse må tages i brug Ny og ændret bebyggelse må ikke tages i brug før: - bebyggelsen er tilsluttet Aalborg kommunes fjernvarmenet, - det krævede antal parkeringspladser er anlagt, eller der er indbetalt parkeringsløsningsafgift til Aalborg kommune, - det til bebyggelsen krævede opholdsareal er anlagt, - det ved lydmålinger og beregninger er dokumenteret, at støjniveauet ikke overstiger de i pkt fastsatte støjgrænser Ved ombygninger af ejendomme indenfor lokalplanområdet, der sker med udgangspunkt i byfornyelsesloven skal der tilstræbes sammenlægning af lejligheder således, at der ved sammenlægning af 1- eller 2-værelses lejligheder skabes flere familieboliger i området. Det er byrådets mål, at området forsyes på en måde, der skaber grundlag for en bred beboersammensætning. Der er efter byrådets opfattelse for få sørre boliger i området, som er velegnede for familier med børn. Byrådet ønsker således, at der ved gennemførelse af boligforbedring efter byfornyelsesloven sker en vurdering af ejendommens byggemåde og indretning med henblik på evt. sammenlægning af lejligheder. 15

19 Retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentlig bekendtgjort, gælder følgende retsvirkninger: * Ændret brug, bebyggelse eller udstykning må ikke stride mod lokalplanen. * Lovlig brug af ejendommen kan fortsætte som hidtil. * * * * * Grundejerne og brugerne har ikke pligt til at gennemføre lokalplanen. Lokalplanen fortrænger private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der strider mod planen. Byrådet kan dispenser fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Hvis der skal ske væsentlige afvigelser fra planen, er det nødvendigt at lave en ny lokalplan. Byrådet kan ekspropriere, hvis det er af væsentlig betydning for at gennemføre planen. Hvis en ejendom, som er udlagt til offentligt formål, ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kan ejeren kræve, at kommunen overtager den. * Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen på en økonomisk rimelig måde, kan han forlange at kommunen overtager den.

20 TINGLYSNINGSKONTORETS BEMÆRKNINGER 17

21 .

22

23 I LOKALPLAN / BYFORNYELSE!,,