INSPIRATIONSFORLØB MED GLOBALT FOKUS NATUR/TEKNOLOGI FRA SOL TIL ELEKTRICITET SOLCELLER I DANMARK OG UDVIKLINGSOMRÅDER I AFRIKA
|
|
- Ellen Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Inspirationsforløb Dato September 2015 INSPIRATIONSFORLØB MED GLOBALT FOKUS NATUR/TEKNOLOGI FRA SOL TIL ELEKTRICITET SOLCELLER I DANMARK OG UDVIKLINGSOMRÅDER I AFRIKA Foto: Mirrors for a solar power plant af Alex Lang (Flickr Creative Commons)
2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION 2 2. PLANLÆGNING 3 3. GENNEMFØRELSE 8 4. EVALUERING FORSLAG TIL UDFORDRINGSOPGAVER LINKS OG LITTERATUR 27 BILAG 1: TIDSANGIVELSER FOR FILMKLIP OM SOLENERGI 28 BILAG 2: NOTATARK 30 BILAG 3: TOKOLONNENOTAT 31
3 2 1. INTRODUKTION Fag Klassetrin Kompetenceområder Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi klasse Undersøgelse og perspektivering Se afsnit om Fælles Mål. TITEL PÅ UNDERVISNINGSFORLØB Fra sol til elektricitet solceller i Danmark og udviklingsområder i Afrika MANCHET Det globale inspirationsforløb Fra sol til elektricitet solceller i Danmark og udviklingsområder i Afrika har fokus på bæredygtighed og på vedvarende og ikke-vedvarende energikilder. FORMÅL Formålet med forløbet er, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder inden for vedvarende og ikke-vedvarende energikilder med særligt fokus på solceller og deres betydning for mennesker i såvel Danmark som i udviklingsområder. Forløbet er med til at udvikle elevernes forståelse for samspillet mellem menneske og natur i et globalt og bæredygtigt perspektiv. OMFANG 12 lektioner
4 3 2. PLANLÆGNING I denne fase udvælges Fælles Mål i forhold til, hvad der er det nye, eleverne skal kunne og vide efter forløbet. Vurderingen af, hvad der er det nye eleverne skal kunne, bygger på en evaluering af elevernes forudsætninger. De udvalgte færdigheds- og vidensmål omsættes til læringsmål for hele klassen på baggrund af en vurdering af, hvad der vil være væsentligt for elevgruppen. Dernæst vælges undervisningsaktiviteter ud fra hvilke, der fremmer alle elevers læring. Ved valg af undervisningsaktiviteter er der fokus på emner, tema, læremidler, arbejdsformer, elevopgaver, samt de overordnede beslutninger vedr. lokaler, tid, organisering og kommunikationsformer. Desuden opstilles der tegn på læring på tre niveauer for hvert læringsmål for forløbet, der angiver graden af målopfyldelse for den enkelte elev. Til slut evalueres forløbet. Tegn på læring er tegn på, om eleven er på vej til eller har nået målet. Forløbet strækker sig over 12 lektioner, fx 6 uger á 90 minutter. 1. og 2. lektion har emneoverskrift: " Vedvarende og ikke-vedvarende energikilder, 3. og 4. lektion: Solenergi og solceller", 5. og 6. lektion: Besøg på solcelleanlæg", 7. og 8. lektion: Undersøgelse af effekten i solceller med forskellige lyskilder, 9. og 10. lektion: Solceller i udviklingslande, 11. og 12. lektion: Solceller i udviklingslande. I forløbet er der fokus på følgende faglige begreber: Vedvarende og ikke-vedvarende energikilder Bæredygtighed Fossile brændstoffer Solenergi, solceller, solfangere Elektricitet Spænding, strømstyrke, effekt, lyskilder Solskinstimer Udviklingsområder forstået som et område, hvorpå et lands økonomi eller dets befolknings levevilkår ikke er veludviklede, men kan forbedres. I dette forløb er der fokus på adgangen til elektricitet.
5 4 2.1 FRA FÆLLES MÅL TIL LÆRINGSMÅL FOR FORLØBET Nedenfor er opstillet læringsmål for undervisningsforløbet på baggrund af Fælles Mål. Kompetenceområder Undersøgelse Kompetencemål Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Perspektivering Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser. Færdigheds- og vidensmål Omsatte læringsmål Naturfaglige undersøgelser (fase 1): Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser Eleven har viden om variable i en undersøgelse Perspektivering i naturfag (fase 2): Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed Teknologi og ressourcer (fase 1): Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget Stof og energi (fase 2): Eleven kan diskutere energikilder i et bæredygtighedsperspektiv Eleven har viden om vedvarende og ikke vedvarende energikilder Eleverne kan undersøge effekten i en solcelle med forskellige lyskilder. Eleverne kan give eksempler på, hvad adgangen til elektricitet betyder for menneskers levevilkår. Eleverne kan sammenligne forudsæt- ningen for brugen af solceller som energikilde i Danmark og udviklings- områder i Afrika. Eleverne kan forklare forskelle på vedvarende og ikke-vedvarende energikilder i et bæredygtighedsperspektiv.
6 5 2.2 UNDERVISNINGSAKTIVITETER De første to lektioner introducerer eleverne til forløbet samt forskelle på vedvarende og ikke-vedvarende energikilder. I lektionerne 3 og 4 skal eleverne lære at forklare forskellen på vedvarende og ikke-vedvarende energikilder. Der er fokus på solenergi og solceller. Klassen besøger skolens solcelleanlæg i lektionerne 5-6, hvis skolen selv har et. Alternativt kan der arrangeres et besøg i et hus i nærheden. I lektionerne 7 og 8 skal eleverne udføre en enkel naturfaglig undersøgelse af effekten, der kommer ud af en solcelle, når den bliver ramt af forskellige lyskilder. Lektion 9 og 10 har fokus på den manglende adgang til elektricitet i udviklingslande, og hvordan dette påvirker dagligdagen, og hvorfor solceller/solfangere kan være særligt anvendelige i udviklingslande. I de sidste lektioner i forløbet skaber eleverne viden via selvstændig research. Researchen skal fokusere på udviklingsområder i afrikanske lande, hvor man bruger solenergi i projekter. OVERSIGT OVER FORLØB Lektion 1-2 Lektion 3-4 Lektion 5-6 Vedvarende og ikkevedvarende energikilder I faglokalet Solenergi og solceller I faglokalet Besøg på solcelleanlæg Solcelleanlæg på skolen eller i nærområdet Lektion 7-8 Lektion 9-10 Lektion Undersøgelse af effekten i solceller med forskellige lyskilder Solceller i udviklingslande Solceller i udviklingslande I faglokalet og udendørs I faglokalet I faglokalet Forløbet strækker sig over 12 lektioner, her beskrevet i 6 dobbeltlektioner, men fordelingen kan fint fordeles anderledes.
7 6 Der arbejdes i en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer: begrebsstafet, gruppearbejde, samtaleøvelser, forsøg og arbejde i plenum. Dette gøres ud fra et ønske om at sikre, at alle eleverne kommer til at deltage aktivt i timerne. Materialerne til undervisningsforløbet består af tekster, filmklip, hjemmesider, solceller, ledninger, ekskursion til et solcelleanlæg og forskellige lyskilder. 2.3 TEGN PÅ LÆRING Tegn på læring skal tydeliggøre for læreren og for eleverne, om eleverne får et læringsudbytte af de konkrete undervisningsforløb. Tegn på læring er tegn på, om eleven er på vej eller har nået målet. Nedenfor er opstillet tegn på læring for hvert læringsmål i tre niveauer. Omsatte læringsmål Eleverne kan undersøge effekten i en solcelle med forskellige lyskilder. Tegn på læring Niveau 1: Eleven udfører målinger på solcellen med spænding og strømstyrke. Niveau 2: Eleven udregner effekten og sammenligner den energi, lyskilderne udsender. Eleverne kan give eksempler på, hvad adgangen til elektricitet betyder for menneskers levevilkår. Niveau 3: Eleven viser og konkluderer på resultatet af sin undersøgelse. Niveau 1: Eleven forklarer, hvilken rolle elektricitet spiller i egen hverdag. Niveau 2: Eleven forklarer, hvilken forskel adgangen til elektricitet betyder for en skoleelev i et udviklingsland og sammenligner med egen hverdag. Niveau 3: Eleven forklarer, hvordan solcelleteknologi kan være med til at løse udfordringen ved manglende elektricitet i udviklingslande.
8 7 Eleverne kan sammenligne forudsætningen for brugen af solceller som energikilde i Danmark og udviklingsområder i Afrika. Niveau 1: Eleven fortæller om, hvordan solceller kan være særligt praktiske i områder, hvor der ikke er fast el-net. Niveau 2: Eleven fortæller om forskellen på antal solskinstimer i Danmark og et land i Afrika og betydningen af dette for el-produktionen. Niveau 3: Eleven uddyber sin forklaring med et konkret eksempel på et projekt, der anvender solceller i et udviklingsområde i Afrika. Eleverne kan forklare forskelle på vedvarende og ikke-vedvarende energikilder i et bæredygtighedsperspektiv. Niveau 1: Eleven giver eksempler på vedvarende og ikke-vedvarende energikilder. Niveau 2: Eleven forklarer fordele og ulemper ved forskellige energikilder. Niveau 3: Eleven forklarer, hvorfor vedvarende energikilder er bæredygtige, og den nuværende anvendelse af ikke-vedvarende energikilder ikke er det. 2.4 EVALUERING I PLANLÆGNINGSFASEN Elevernes tegn på læringsudbytte synliggøres i undervisningen i: Det, eleven kan kommunikere Det, eleven i praksis kan demonstrere De produkter, eleven kan skabe Elevernes afsluttende præsentationer, begrebsstafet, forsøg og samtaler er med til at vise, hvad de har lært i løbet af lektionerne. Læreren kan som afsluttende evaluering af forløbet lave en quiz på fx for at vurdere elevernes individuelle og samlede læringsudbytte. Læreren og eleverne kan desuden sammen se på læringsmålene for forløbet og tale om, i hvor høj grad eleverne oplever, at de nu kan leve op til læringsmålene. Hvad har været spændende? Hvad har været let? Hvad har været svært? Er der noget, vi skal bruge mere tid på? Er der noget, der kunne være interessant at kigge mere på i et senere tema?
9 8 3. GENNEMFØRELSE Gennemførelsesfasen indeholder lektionsplaner, der viser sammenhæng mellem læringsmål og undervisningsaktiviteter. Læringsmålene og tegn på læring gøres tydelige og forståelige for eleverne, så de kan deltage i evalueringen og forstå lærerens feedback. Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i lektionsplaner for to lektioner ad gangen. BAGGRUNDSVIDEN TIL LÆREREN Info til læreren om bæredygtighed og vedvarende energi Den oftest brugte definition på bæredygtighed stammer fra den såkaldte Brundtland-rapport fra Her blev begrebet bæredygtig udvikling defineret som en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. Der er to tilgange til og tolkninger af bæredygtighedsbegrebet. 1. En svag tolkning af bæredygtighedsbegrebet, hvor mennesker godt kan udtømme naturressourcerne, når blot de erstattes af menneskeskabt kapital ved at blive investeret i vækst, og derfor ikke stiller mennesker dårligere i fremtiden. 2. En stærk tolkning af bæredygtighedsbegrebet, hvor udviklingen ikke må medføre uoprettelige tab af naturressourcer. I denne tolkning er der grænser for tabet af biodiversitet og graden af nedbrydning af økosystemer, som den økonomiske vækst må medføre. I dette forløb arbejdes der med vedvarende og ikke-vedvarende energikilder i forståelsen af et stærkt bæredygtighedsperspektiv. Vedvarende energi er en fællesbetegnelse for energiformer, der ikke har begrænsede reserver (selvom de kan være begrænsede i deres nuværende form som fx biobrændsel). De vedvarende energikilder er fx solenergi, vindkraft, vandkraft/bølgekraft, bioenergi og geotermisk varme. Disse energikilder adskiller sig fra kul og andre fossile brændstoffer ved at være CO2-neutrale. De vedvarende energikilder går således under betegnelsen bæredygtige. Se følgende links for mere info: LEKTION 1-2 De første to lektioner introducerer eleverne til forløbet samt forskelle på vedvarende og ikke-vedvarende energikilder med særligt fokus på solenergi, og hvordan solenergi kan anvendes i forskellige afrikanske lande.
10 9 LÆRINGSMÅL I FOKUS: Omsat læringsmål for færdigheds-og vidensområdet Stof og energi: Eleverne kan forklare forskelle på vedvarende og ikke-vedvarende energikilder i et bæredygtighedsperspektiv. MATERIALER: A3-ark ét ark pr. gruppe på 4 elever Filmklip: Solceller i Kenya Interviews med Patrick (4 min) / (m. danske tekster) eller Undervisningsaktiviteter for lektion 1 og 2 Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? Indledning Læreren forklarer kort om undervisningsforløbet i sin helhed. Læringsmålene for det samlede forløb gennemgås samt læringsmålet i fokus for lektion 1 og 2. Der knyttes evt. an til tidligere undervisningsforløb. Indledning Lad eleverne samtale med en makker om, hvad de tidligere har lært om vedvarende og ikke-vedvarende energikilder. Forløbet slås an med filmklippet med Patrick, som fortæller om et konkret solcelleprojekt i Kenya. Læreren uddyber med en fortælling om adgangen til elektricitet i verden. Temaet skal handle om vedvarende energikilder med særligt fokus på solenergi, og hvordan dette kan anvendes som en praktisk energikilde i udviklingsområder i forskellige afrikanske lande, bl.a. Madagaskar og Uganda
11 10 Hvad gør læreren? Bearbejdning Læreren samler op ved, at grupperne skiftes til at fortælle om ét af begreberne fra deres planche for klassen. Hvis begrebet "bæredygtighed" ikke nævnes på elevernes plancher, bringer læreren det i spil. Der tales om, hvad "bæredygtig" betyder (se tidligere infoboks om dette), og om de energikilder, der er skrevet på plancherne, er bæredygtige. Efter timen kan gruppernes A3-ark kopieres ned i A4-format til næste gang, så alle fra gruppen får en kopi til noter. Hvad gør eleverne? Bearbejdning Elevernes forforståelse om vedvarende og ikke-vedvarende energikilder aktiveres gennem en begrebsstafet: Eleverne opdeles i grupper på 4, som hver får et A3-ark, hvor de noterer to emner: 1: Vedvarende energikilder. 2: Ikke-vedvarende energikilder. Grupperne stiller sig klar til stafet lidt væk fra deres planche Eleverne i gruppen skiftes til at løbe hen til planchen og skrive ét ord eller begreb ned, som de kender til om et af de to emner (fx vindmøller, solceller) Herefter går tre af eleverne fra hver gruppe på opdagelse hos de andre grupper, mens én elev bliver tilbage og svarer på spørgsmål fra de elever, som kommer for at blive inspireret. Efterfølgende opdaterer de deres egen planche med nye ideer. Læreren kan evt. lave begrebsstafetten til en konkurrence i så fald får grupperne ét point for hvert begreb, som kan godkendes, og læreren kårer en vinder.
12 11 Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? Opsamling Arbejdet med A3-plancherne giver eleverne og læreren et indtryk af elevernes forståelse for vedvarende og ikke-vedvarende energikilder. Opsamling Arbejdet med A3-plancherne giver eleverne og læreren et indtryk af elevernes forståelse for vedvarende og ikke-vedvarende energikilder. Inspiration til læreren om elektricitet i verden Elektricitet er en meget vigtig energikilde for såvel industrilande som udviklingslande, og mangel på elektricitet har afgørende indvirkning på udviklingen af den generelle levestandard. En enkelt pære i loftet til at læse ved kan være med til at afhjælpe et af udviklingslandenes største problemer: analfabetismen. I mange dele af verden findes der ikke elektricitet, eller den er måske kun til rådighed i nogle af døgnets 24 timer. Disse samfund store som små må benytte sig af andre energiformer til hverdagens behov, f.eks. ved at afbrænde træ fra de nærtliggende skove i et bål. Hvis der ikke plantes nye træer, bliver området udvasket og ændret til en ørken. Det betyder, at der er længere at gå for at samle brænde et andet sted. Udfordringen er, at 1,1 milliard mennesker verden over mangler adgang til elektricitet. Mere end to milliarder mennesker laver stadig mad på traditionelle komfurer med biobrændsel som træ, trækul eller endda dyremøg. Der er brug for en bæredygtig løsning. Kilde: Climate Minds Experimentarium samt Verdens Bedste Nyheder 2015 LEKTION 3-4 Disse lektioner omhandler vedvarende og ikke-vedvarende energikilder. Herudover sættes der fokus på solenergi og solceller. Eleverne introduceres til disse emner gennem en film om solenergi. LÆRINGSMÅL I FOKUS: Omsatte læringsmål for færdigheds-og vidensområderne Stof og energi og Teknologi og ressourcer: Eleverne kan forklare forskelle på vedvarende og ikke-vedvarende energikilder i et bæredygtighedsperspektiv. Eleverne kan sammenligne forudsætningen for brugen af solceller som energi kilde i Danmark og udviklingsområder i Afrika.
13 12 MATERIALER: Filmklip: De fire elementer: Solenergi fra CFU eller som beskrevet på Se bilag 1 for beskrivelse af filmen og de elementer, der er særligt relevante. Ark med spørgsmål til filmen Undervisningsaktiviteter for lektion 3 og 4 Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? Indledning Læreren repeterer læringsmålene for undervisningsforløbet og læringsmålet i fokus. Introduktion Filmen om solenergi introducerer bæredygtige energikilder og forskellige former for udnyttelse af solenergi via solceller og solfangere. Hele filmklippet varer 20 min. og giver en introduktion til solenergi samt 5 eksempler på, hvordan solenergi kan udnyttes. Det er ikke nødvendigt at medtage alle eksempler. Der vises fx derfor følgende sekvenser: 0:00-6:06: Introduktion til fossile brændstoffer og vedvarende energi herunder solenergi og solceller. 08:30-16:46 Tre eksempler på udnyttelse af solenergi henholdsvis solkraftværk i Spanien, solvarmeanlæg i Danmark og solceller i Sahara. Da filmen er målrettet klasse kan den være svær at forstå for eleverne, og filmen vises derfor to gange. Indledning Lad eleverne samtale med en makker om, hvad de tidligere har lært om vedvarende og ikke-vedvarende energikilder med udgangspunkt i noterne fra de sidste to lektioner. Introduktion Før filmen hjælpes eleverne til at forstå hierarkiet i de centrale begreber solenergi, solfangere og solceller ved fælles udfyldning af et skema som (bilag 2): Solceller Solenergi Kan opfanges i Solfangere Som bruges til at producere Elektricitet Varmt vand eller varm luft
14 13 Hvad gør læreren? Bearbejdning Filmen vises første gang. Eleverne skriver noter ned til filmen undervejs. Efter at have arbejdet en første runde med spørgsmålene, vises filmen igen, så eleverne har en bedre mulighed for at forstå indholdet. Som led i undervisningsdifferentiering kan eleverne vælge at se filmen igennem igen sammen med læreren, alternativt ser de filmen alene eller i små grupper. Hvis eleverne bliver sammen med læreren, stoppes filmen undervejs, så eleverne kan diskutere, hvad de har hørt og samtidig få hjælp til evt. fagord og fremmedord. Ser eleverne filmen alene eller i grupper, skal de selv stoppe op for at tage noter, når de har brug for dette. Hvad gør eleverne? Bearbejdning Efter filmen diskuterer eleverne i små grupper, hvad de hørte i filmen. Der kan evt. tages udgangspunkt i følgende spørgsmål, som kan udleveres som et ark med plads til notater: Hvad er 2 eksempler på fossile brændstoffer? (Elevernes svar kan fx være: Olie, kul, gas) Hvad er problemerne med fossile brændstoffer? (Fx: Løber tør på et tidspunkt, forurener, drivhuseffekt) Hvad er 3 eksempler på vedvarende energikilder? (Fx: Sol, vind, vand, jordvarme) Hvad er fordele ved de vedvarende energikilder? (Fx: Ingen CO 2, minimal forurening, ubegrænsede mængder) Hvilke teknologier kan vi bruge til at udnytte sollys som energikilde? (Solcelleanlæg og solvarmeanlæg - kan udspecificeres af de fagligt stærke). Efter den anden visning af filmen arbejder eleverne videre med spørgsmålene i grupperne. Hver gruppe forbereder ét spørgsmål ekstra grundigt, som de som opsamling præsenterer for klassen.
15 14 Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? Opsamling Gennem elevernes samtaler om spørgsmålene og deres præsentationer er det muligt at se, om de har forstået de vigtigste pointer i filmen. Herudfra kan de næste lektioner tilpasses, fx ved kort at repetere de vigtigste begreber om bæredygtig energi, vedvarende og ikke-vedvarende energikilder og solceller i en senere lektion. Forberedelse til lektion 5 og 6: Lad klassen formulere spørgsmål til en ekskursion til et solcelleanlæg i lektion 5 og 6, og saml klassens spørgsmål. Send dem til den valgte vidensperson inden klassens besøg, så den pågældende vidensperson har mulighed for at forberede sig. Opsamling Hver gruppe præsenterer ét spørgsmål for klassen. Forberedelse til ekskursion: Eleverne arbejder med at formulere spørgsmål, som de gerne vil have svar på under besøget på et solcelleanlæg. Fx: Hvor længe kan solcellepanelerne holde? Hvor mange penge sparer I om året ved at have solcelleanlægget? Har der været nogen ulemper ved det? LEKTION 5-6: I disse lektioner udfører klassen et forsøg med solceller og besøger efterfølgende et solcelleanlæg i lokalområdet. Øvelsen før besøget på et solcelleanlæg er en variation af en undersøgelse designet af EnergiTjenesten. Se derfor evt. uddybende instruktioner i lærervejledningen (se særligt forsøg med energi 1.1). Formålet med forsøget og ekskursionen til et solcelleanlæg er, at eleverne får mulighed for at undersøge, hvordan solens lys indeholder energi, som kan udnyttes fx i solceller. LÆRINGSMÅL I FOKUS: Omsat læringsmål for færdigheds-og vidensområdet Naturfaglige undersøgelser: Eleverne kan undersøge effekten i en solcelle med forskellige lyskilder.
16 15 MATERIALER: Solceller Dværgpærer (1,3-6 V) Ledninger Evt. voltmeter Padlet Undervisningsaktiviteter for lektion 5 og 6 Hvad gør læreren? Indledning Læreren repeterer læringsmålene for undervisningsforløbet og læringsmålet i fokus. Lav en aftale med en vidensperson, som kan forklare, hvordan et solcelleanlæg virker i praksis i lokalsamfundet. Det kan fx være et af følgende steder: En produktionsvirksomhed Et energiselskab En privatperson En skole Hvad gør eleverne? Indledning Lad eleverne samtale med en makker om, hvad de tidligere har lært om bæredygtig energi, vedvarende og ikkevedvarende energikilder med udgangspunkt i noterne fra de første to lektioner. Før besøget Solens lys indeholder energi, og som optakt til ekskursion til solcelleanlæg undersøger eleverne, hvordan sollys kan omdannes til elektricitet. Øvelsen er en variation af en undersøgelse designet af Energitjenesten. Se derfor evt. uddybende instruktioner i lærervejledningen (se særligt forsøg med energi 1.1 ). Tal med eleverne om forsøgets resultater. Under besøget Hver gruppe sørger for at stille de aftalte spørgsmål fra lektion 3 og 4. Eleverne skal skrive svarene ned eller evt. optage det som lydfil, hvis de får lov. Før besøget Eleverne gør følgende: 1. Forbind en dværgpære til solceller, så pæren lyser 2. Undersøg, hvor få solceller der skal til på en solrig dag for at få forskellige dværgpærer til at lyse. 3. Hvis eleverne har forskellige solceller, så prøv at gennemføre forsøget med de forskellige typer. 4. Hvis eleverne bliver i tvivl om, hvorfor pærerne ikke lyser, så forbind et voltmeter til solcellerne og kontroller hvor stor spændingen er. Hvis det er en dag, hvor det er halvmørkt uden for, kan eleverne bruge en 100 W s lampe eller en overheadprojektor som sol. Under besøget Hver gruppe sørger for at stille de aftalte spørgsmål fra lektion 3 og 4 og skriver svarene ned eller evt. optager det som lydfil, hvis de får lov.
17 16 Efter besøget Opret en virtuel væg til klassen med Padlet, og lad grupperne fremlægge, hvad de har lært. Efter besøget Eleverne skriver svarene på klassens Padlet, så det tydeliggøres, hvad de har lært af besøget. Lad alle grupper fremlægge deres læring for hele klassen. LEKTION 7-8 I disse lektioner skal eleverne udføre en enkel naturfaglig undersøgelse af effekten, der kommer ud af en solcelle, når den bliver ramt af forskellige lyskilder. Forsøget giver eleverne en førstehåndserfaring med, hvordan man kan udnytte solens energi til at lave elektricitet. Øvelsen er en variation af en undersøgelse designet af EnergiTjenesten. Se derfor evt. uddybende instruktioner i lærervejledningen (se særligt forsøg med energi 1.2 og 1.3). LÆRINGSMÅL I FOKUS: Omsat læringsmål for færdigheds-og vidensområdet Naturfaglige undersøgelser: Eleverne kan undersøge effekten i en solcelle med forskellige lyskilder. MATERIALER: Små solceller til skolebrug (kan købes hos forhandlere af udstyr til naturfagsundervisningen) (1 pr. gruppe) Voltmeter og amperemeter eller multimeter med begge dele (1 pr. gruppe) Forskellige lyskilder (fx lommelygte, glødelampe, halogenpære, LED, lys fra mobiltelefon, sollys mv.) Papir til at notere resultater Undervisningsaktiviteter for lektion 7 og 8 Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? Indledning Læringsmålene for det samlede forløb og læringsmålet i fokus gennemgås, og der knyttes evt. an til tidligere undervisningsforløb. Indledning Lad eleverne samtale med en makker om, hvad de tidligere har lært om sollys som energikilde og solceller.
18 17 Hvad gør læreren? Bearbejdning Eleverne skal i grupper lave en undersøgelse af effekten, der kommer ud af en solcelle, når man belyser den med forskellige lyskilder. Efter undersøgelsen skal eleverne lave en grafisk præsentation af deres resultater (fx i en tabel, et diagram eller lignende). Hvad gør eleverne? Bearbejdning 1. Eleven vælger en lyskilde og placerer solcellen, så lyskilden rammer den. 2. Eleverne kobler et voltmeter til solcellen og måler spændingsforskellen (måles i volt, V, og betegnes U). 3. Eleverne kobler et amperemeter til solcelle og måler strømstyrken (måles i ampere, A, og betegnes I). Det understreges, at når vi undersøger en solcelle, kan amperemeteret godt kobles til solcellen direkte, men hvis der var tale om en anden strømkilde, skal et amperemeter altid indsættes i serie med en modstand. 4. Eleverne udregner effekten (der måles i Watt og betegnes P) (P = U x I). 5. Forsøget gentages med forskellige lyskilder, fx en lommelygte, en 100 W halogenpære, sollys, sollys bag et vindue, sollys i skyggen mv. Det kan være nødvendigt at placere forsøgsopstillingen i en papkasse eller et mørkt rum for at isolere visse af lyskilderne fra lyset i lokalet. Alle grupper skal afprøve solcellen i sollys, da dette er i fokus for temaet. Efter undersøgelsen skal eleverne lave en grafisk præsentation af deres resultater (fx i en tabel, et diagram eller lignende).
19 18 Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? Opsamling Læreren samler op. Forsøgene har vist, hvordan sollys kan bruges til at producere elektricitet. Den energi kan bruges som bæredygtig energikilde gennem fx solceller. Opsamling Grupperne præsenterer som afslutning kort deres resultater for klassen, og resultaterne sammenlignes. Læreren kan se, om eleverne har forstået undersøgelsen gennem samtaler med eleverne undervejs og via elevernes præsentationer sidst i lektionerne.
20 19 LEKTION 9-10 I disse lektioner er der fokus på, hvordan manglende elektricitet påvirker dagligdagen i udviklingslande og menneskers levevilkår. LÆRINGSMÅL I FOKUS: Omsatte læringsmål for færdigheds- og vidensområderne Perspektivering i naturfag og Teknologi og ressourcer: Eleverne kan give eksempler på, hvad adgangen til elektricitet betyder for menneskers levevilkår. Eleverne kan sammenligne forudsætningen for brugen af solceller som energi kilde i Danmark og udviklingsområder i Afrika. MATERIALER: Filmklip: Sofie i Madagaskar (UNICEF) (9 min): Filmklip: Solceller i Kenya Interviews med Patrick (4 min) Undervisningsaktiviteter for lektion 9 og 10 Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? Indledning Læreren introducerer til dagens lektioner med læringsmål og undervisningsaktiviteter. Læreren samler op på tavlen og bidrager med faglige pointer i relation til fx at læse lektier sent, madlavning, brug af computere, mobiltelefoner, ipads, musik mv. Hvis læreren eller eleverne ønsker at gå grundigere ind i dette, kan eleverne evt. som hjemmeopgave skrive alle de ting ned, som de bruger strøm til i løbet af en dag. Indledning Eleverne reflekterer over betydningen af elektricitet i dagligdagen ved at tale sammen 2 og 2 om: Hvad bruger vi elektricitet til? Hvad bruger vi elektricitet til, inden vi er mødt i skole? Hvad bruger vi i skolen? Hvad bruger vi, når vi kommer hjem igen? Hvordan vil det være, hvis vi ikke havde fri og let adgang til elektricitet i en uge?
21 20 Hvad gør læreren? Bearbejdning Læreren trækker en rød tråd tilbage til elevernes svar på, hvordan det ville være at undvære elektricitet herhjemme. At Sabine kan have svært ved at læse lektier sent på dagen kan nævnes som en vigtig pointe. Hvad gør eleverne? Bearbejdning Eleverne ser filmklippet med Sofie i Madagaskar. Eleverne diskuterer spørgsmålet: Hvad vil det betyde for Sabines hverdag, hvis hendes landsby fik elektricitet via solceller? Fokus flyttes nu fra betydningen af elektricitet til, hvorfor solceller kan være en god løsning i sådanne områder. Først fokuseres der på antallet af solskinstimer. Læreren viser Madagaskar på et verdenskort og beder eleverne gætte på, hvor mange timer om dagen solen skinner i Danmark og i Madagaskar i de forskellige måneder. Efterfølgende undersøger eleverne det selv på nettet. Der kan fx søges på Madagaskar solskinstimer som leder frem til følgende websites: Læreren kan under gruppearbejdet guide eleverne i retning af de vigtigste pointer: At solceller er særligt brugbare i disse lande pga. mange solskinstimer og at de er særligt brugbare i områder, hvor der ikke er fast adgang til elnettet. Diskussionen om dette kan også dreje sig om, at solceller er billigere at etablere i lille skala end fx vindmøller eller kraftværk. Eleverne genser filmklippet fra lektion 1 med Patrick og solcelle-projekterne i Kenya. Eleverne arbejder i grupper med to spørgsmål: Hvorfor er solceller en god løsning for mennesker som Patrick i Kenya og Sofia i Madagaskar? Hvordan kan der bedst skabes udvikling i de områder i afrikanske lande, hvor der mangler elektricitet, så mennesker som fx Patrick og Sofia kan få bedre adgang til elektricitet?
22 21 Dette kan fx omhandle udviklingsprojekter med lokalt samarbejde, nye opfindelser, der kan bruges i områderne mv. I forhold til elevernes egne handlemuligheder kan der diskuteres mulige karriereveje, frivilligt engagement i indsamlinger eller projekter mv. Læreren hjælper evt. eleverne på sporet af disse emner. Som opsamling på diskussionerne laver eleverne hver et lille filmklip på telefon eller ipad, hvor de optager gruppens svar på disse to spørgsmål. Efterfølgende bliver elevernes filmoptagelser vist på klassen. Efter videoerne minder læreren elever ne om, at et af læringsmålene for forløbet handler om at kunne sammenligne forudsætningerne for brugen af sol celler som energikilde i Danmark og udviklingsområder i Afrika. Eleverne snakker om, hvad de har lært i løbet af lektionerne om dette, som de ikke vidste før. Hvad gør læreren? Opsamling Elevernes videopræsentationer og efterfølgende dialog om læringsmålet er med til at synliggøre, hvad eleverne har lært i løbet af lektionerne, både for læreren og for eleverne selv. Hvad gør eleverne? Opsamling Elevernes videopræsentationer og efterfølgende dialog om læringsmålet er med til at synliggøre, hvad eleverne har lært i løbet af lektionerne, både for læreren og for eleverne selv.
23 22 TABEL TIL LEKTION 9 OG 10: Gennemsnitligt antal solskinstimer pr. dag Måned Danmark Madagaskar Januar 1 7 Februar 2 6 Marts 4 6 April 6 7 Maj 8 7 Juni 8 7 Juli 8 7 August 7 7 September 5 8 Oktober 3 8 November 2 8 December 1 6 Netop på grund af det høje antal solskinstimer er Madagaskar et ideelt land til solcelleteknologi.
24 23 LEKTION Eleverne skaber viden via selvstændig research. Researchen skal fokusere på udviklingsområder i afrikanske lande, hvor man bruger solenergi i projekter. Eleverne skal læse en faglig artikel med læsestrategier. LÆRINGSMÅL I FOKUS: Omsat læringsmål fra færdigheds- og vidensområdet Teknologi og ressourcer: Eleverne kan sammenligne forudsætningen for brugen af solceller som energikilde i Danmark og udviklingsområder i Afrika. MATERIALER: Artiklen Solcellelamper til fattige i Afrika Faglig læsning i fagene Undervisningsaktiviteter for lektion 11 og 12 Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? Indledning Læreren introducerer til lektionerne. Eleverne skal i disse lektioner finde frem til eksempler på projekter, hvor solceller anvendes i projekter i udviklingsområder, hvor der ellers ikke er adgang til elektricitet. Tal med klassen om læsestrategier i forhold til den artikel, eleverne vælger. Indledning Eleverne får ca. 25 min. til at søge efter artikler om projekter i udviklingslande, hvor man bruger solceller. Læsestrategi i forhold til valgt artikel: Før de læser: Hvad er læseformålet? Mens de læser: Brug et tokolonnenotat (bilag 3) til at notere vigtige oplysninger i forhold til læseformålet. Efter de har læst: Fremstil en grafisk model med tekstens vigtigste informationer.
25 24 Undervisningsaktiviteter for lektion 11 og 12 Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? Bearbejdning Inddel eleverne i grupper på 3-4 personer. Bearbejdning Eleverne mødes efterfølgende i grupper på 3-4 personer og diskuterer, hvilket af de fundne projekter, som vil kunne gøre den største gavn, hvis det blev mere udbredt. Undervisningsaktiviteter for lektion 11 og 12 Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? Opsamling Afsæt tid til, at alle grupper kan nå at præsentere deres projekt, og skab en ramme for, at alle grupper får feedback fra læreren og de andre elever. Læreren runder forløbet af med at lade eleverne skrive følgende feedback til læreren på to post-it: Post-it 1: Skriv to ting, du har lært Post-it-2: Skriv en ting, som læreren skal forklare mere om i næste forløb om vedvarende- og ikke vedvarende energi og solceller. Opsamling Grupperne præsenterer til sidst deres projekter og deres argumenter for projektets udbredelse. Læreren og de andre grupper giver feedback på, om gruppens overvejelser og argumenter er overbevisende og kan forsvares fagligt.
26 25 4. EVALUERING Efter forløbet evalueres elevernes læringsudbytte både af eleverne selv og af læreren. Denne vurdering foretages på baggrund af læringsmål og tegn på læring. Læreren registrerer elevernes læringsudbytte summativt med henblik på at bruge denne viden formativt næste gang, der arbejdes inden for det samme område. Desuden evalueres i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne understøttede eleverne i at nå læringsmålene. Evalueringsmodellens fire dimensioner præsenteres nedenfor. Elevernes læringsudbytte selvevaluering Hvordan får hver elev indblik i egen grad af målopfyldelse? Denne evaluering har afsæt i læringsmål og de indsamlede data fra tegn på læring. Lærerens undervisning selvevaluering Lærerens overvejelser over i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne støttede eleverne i at nå læringsmålene. Justering af undervisningen. Elevernes læringsudbytte lærerens vurdering feedback Hvordan får læreren overblik over hver elevs grad af målopfyldelse? Denne evaluering har afsæt i læringsmål og de indsamlede data fra tegn på læring. Lærerens undervisning elevens vurdering feedback Elevernes feedback til læreren i forhold til i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne støttede eleverne i at nå læringsmålene. I evalueringsfasen fokuseres på elevernes præsentationer, begrebsstafet, forsøg, faglig læsning og gruppedrøftelser, som er med til at vise, hvad de har lært i løbet af lektionerne. Læreren kan som afsluttende evaluering af forløbet lave en quiz på fx for at vurdere elevernes individuelle og samlede læringsudbytte. Opsamling fra de seks moduler (de 12 lektioner) indgår som evaluering efter hvert forløb men også som samlende evaluering efter hele forløbet: Er de omsatte læringsmål nået for alle elever? Har emnet haft betydning for elevernes engagement?
27 26 Elevernes læringsudbytte selvevaluering Arbejdet med A3-plancherne giver eleverne og læreren et indtryk af elevernes forståelse for vedvarende og ikkevedvarende energikilder. Elevernes videopræsentationer og efterfølgende dialog om læringsmålet er med til at synliggøre, hvad eleverne har lært i løbet af lektionerne, både for læreren og for eleverne selv. Elevernes læringsudbytte lærerens vurdering feedback Er de omsatte læringsmål nået for alle elever? Arbejdet med A3-plancherne giver eleverne og læreren et indtryk af elevernes forståelse for vedvarende og ikke-vedvarende energikilder. Elevernes samtaler om spørgsmålene til en film, deres præsentationer og noter gør det muligt at se, om de har forstået de vigtigste pointer om solenergi og solceller. Lærerens undervisning selvevaluering Refleksion: Er de omsatte læringsmål nået for alle elever? Eller skal min undervisning justeres? Læreren kan se, om eleverne har forstået undersøgelsen gennem samtaler med eleverne undervejs og via elevernes præsentationer sidst i lektionerne. Lærerens undervisning elevens vurdering feedback Læreren runder forløbet af med at lade eleverne skrive følgende feedback til læreren på to post-it: Post-it 1: Skriv to ting, du har lært Post-it-2: Skriv en ting, som læreren skal forklare mere om i næste forløb om vedvarende- og ikke vedvarende energi og solceller.
28 27 5. FORSLAG TIL UDFORDRINGSOPGAVER De fagligt stærke elever kan fx udfordres med følgende ekstraopgaver: Læring om de nye mål for bæredygtig udvikling. Først læses følgende artikel: Verdens lande enige om ny global dagsorden for bæredygtig udvikling A6B8D388-2CD5-44EB-96B3-281E Eleverne finder herefter frem til de nye 17 FN-mål på internettet. Eleverne kigger herefter på, hvilke mål, der vil blive bidraget til, hvis man gennemfører flere af den type projekter, vi har set på i dette forløbet (Patrick i Kenya og de forskellige projekter i de sidste to lektioner). Efterfølgende kan eleverne formidle dette videre til klassen. Dette emne kan også være en mulig forlængelse af forløbet for hele klassen. Læring om fx længde- og breddegrader, temperatur, solindstråling og evt. hvordan en solcelle virker fysisk/kemisk. Eleverne kan undersøge dette ved at læse nærmere i den følgende artikel: 6. LINKS OG LITTERATUR Disse links fortæller om andre mulige projekter, som kan være relevante at inddrage i forbindelse med forløbet:
29 28 BILAG 1: TIDSANGIVELSER FOR FILMKLIP OM SOL- ENERGI Filmen kan ses eller bestilles på eller CFU. Det følgende er en beskrivelse af filmklippets indhold med angivelse af, hvilke sektioner der er mest relevante for forløbet. Tid Indhold Relevant 0:00-2:00 Introduktion: 2:00-3:10 Solenergi: - Menneskets afhængighed af energi. - Fossile brændstoffer - Naturens ressourcer - Introduktion til solen som energikilde 3:10-4:39 Solen er den vigtigste energikilde. Mere dybdegående viden om solenergi: - Solkonstanten 4:39-6:06 Hvordan opfanger vi solens energi? - Solfanger og solceller 06:06-08:30 Solceller og transport - Solcelledrevet fly og skib 08:30-13:03 Solkraftværk i Spanien x 13:03-15:30 Solvarmeanlæg i Danmark x 15:31-16:46 (8 min, 16 sek.) Udnyttelse af solens energi i Sahara til at dække energibehov i Europa 16:46-17:57 Biobrændstof med eksempler på udnyttelse 17:58-18:26 Kort afrunding: Vi løber aldrig tør for vedvarende energikilder x x x x Kan vælges til X Kan vælges til Kan vælges til Sproglig opmærksomhed Læreren bør være opmærksom på, at filmen er målrettet til 7-9. klasse og at de følgende fagord og før-faglige begreber optræder i filmen, som kan være svære og måske nye for eleverne. Begreberne er her nævnt, som de optræder i filmen i kronologisk rækkefølge: Industrialisering, bydannelse, (gennemgået en revolution), fossile brændsler (og synonymerne brændsler og brændstoffer), civilisation, naturens egne elementer, teknologier, solbæltet, ækvator, energiform, fotoelektrisk effekt, grundstof, silicium, elektroner, transportsektoren, zenit, watt, kvadratmeter, solkonstant, atmosfære, reduceret, solkraftværk, soltårn, solkrafttårne, elektricitet, mega watt, CO 2 -udledning, heliostater, solens bane, reflektere, damp,
30 29 turbine, strøm, parabolske trug, spejlanordning, bioolie, fjernvarmeanlæg, solfarme, biogas og bioethanol. Eleverne behøver ikke at forstå alle ordene, men læreren kan evt. forklare de relevante begreber mellem de to fremvisninger.
31 30 BILAG 2: NOTATARK Solenergi Kan opfanges i Solceller Solfangere Som bruges til at producere Elektricitet Varmt vand eller varm luft
32 31 BILAG 3: TOKOLONNENOTAT Læseformål: Lav en overskrift Vigtige oplysninger
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereBeton, et stærkt materiale
Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereGRØN BY Lærervejledning
GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 10. klasse) Dansk, 10. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Samfundsfag 8.-9. klasse) Samfundsfag, 8.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: computer, A3-papir,
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mere[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives Afrika
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereINSPIRATIONSFORLØB MED GLOBALT FOKUS - ENGELSK CULTURAL ENCOUNTERS
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Inspirationsforløb Dato Juni 2015 INSPIRATIONSFORLØB MED GLOBALT FOKUS - ENGELSK CULTURAL ENCOUNTERS INDHOLD 1. INTRODUKTION 3 2. PLANLÆGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, tablet eller telefon. Introduktion Dette koncentrat er tredje del af en serie
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusser eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereLærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.
Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereKarrieremuligheder i en virksomhed
Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Læs mereKristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse
Hellige steder Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven kan udtrykke sig om enkelte begivenheder
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereKuglebanen - et hav af varer - lærervejledning
Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning Indholdsfortegnelse Table of Contents Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning... 1 Indledning... 1 Læringsmål:... 2 Forenklede Fælles Mål for Natur/Teknologi
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereIndskoling. Børn i verden
Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.
Læs mereVurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019
Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig
Læs mereSØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for
SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereBilag 1: Åben skole kompetencebanken
Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten: Besøg DOLL s lyslaboratorier i Hersted Industripark Fag Klassetrin Natur/teknologi/Biologi/Geografi/Fysik-kemi Mellemtrin og udskoling Varighed
Læs mereLærervejledning. Vandets vej. for klasserne i Esbjerg Kommune
Lærervejledning Vandets vej for 7.-10. klasserne i Esbjerg Kommune 2018/2019 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der ønsker at deltage i DIN Forsynings undervisningsforløb
Læs mereNaturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth
Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereSprog, identitet og kultur
Sprog, identitet og kultur Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Dansk 7.-9. klasse Læsning og fortolkning LÆSNING/Sprogforståelse FORTOLKNING/Perspektivering Formål Forløbets formål
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereEnergi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem
Læs mereGeografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i,
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereSolcellelaboratoriet
Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereLærervejledning til OPFINDELSER
Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+
Læs mereStille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.
Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:
Læs mereIntegreret energisystem Elevvejledning
Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende
Læs mereEnergi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består
Læs mereVejnoveller fra Sophienborgsskolen
Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler
Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb får eleverne til opgave at argumentere for, at en fond skal tildele forskningsmidler
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereEnergi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Mellemtrin - Energi og læring
- Energi og læring 1 Velkommen til Energitraileren I Energitraileren er samlet forskelligt udstyr, som kan give en aktiv praksisnær og undersøgende læring om emnet energi. Elevernes tilegnelse af grundlæggende
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereUndervisningsforløb/aktivitet
Undervisningsforløb/aktivitet I denne undervisningsaktivitet sættes der fokus på, om Danmark skal sige officielt undskyld for den tidligere rolle som slavenation. Aktiviteten tager udgangspunkt i samme
Læs mereEnergivejleder-forløb
Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger
Læs mereI Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning
dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved
Læs mereFællesmålene for franskundervisningen er inddelt i tre kompetenceområder: - Mundtlig kommunikation - Skriftlig kommunikation - Kultur og samfund
Årsplan for 7. klasse fransk 2018/2019 Generelt om franskundervisningen Undervisningen i Fransk bygger fundamentalt på frihed folkestyre/demokrati og kønnenes ligestilling. Dvs der er ytringsfrihed og
Læs mereLærervejledning. Vandets vej. for 7. klasserne i Varde Kommune
Lærervejledning Vandets vej for 7. klasserne i Varde Kommune Foråret 2018 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der har ansvaret for 7. klassernes deltagelse i DIN Forsynings
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereMIN BY MIN LETBANE LÆRERVEJLEDNING KLASSE
MIN BY MIN LETBANE Kære lærer Formålet med dette materialet om Odense Letbane er at oplyse byens grundskole-elever på 5. 9. klassetrin om byens kommende letbane, beslutningsgrundlaget for den samt borgernes
Læs mereGeografi Fælles Mål 2019
Geografi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Geografi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget geografi
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereUndervisningsforløb 6M. - Ringsted by
Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,
Læs mereNatur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereVelkommen hjem i Minecraft
Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse
Læs mereMIN BY MIN LETBANE LÆRERVEJLEDNING KLASSE
MIN BY MIN LETBANE 4.-6. KLASSE Undervisningsmaterialet er udarbejdet af: Knud-Erik Rud Toft Schmidt, folkeskolelærer Henrik Oxholm, folkeskolelærer Søren Balle Christiansen, Odense Letbane Odense 2017
Læs mereNår du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:
Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet
Læs mere2. klasse. Børn i verden
2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder
Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereLær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka
Opgaveark Dansk og Natur/Teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner (Plus 2-4 lektioner, hvis I bruger tillægsopgaverne) Lær Dhakas børn at kende - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereSparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb
SparOmeter-forløb Opbygning af SparOmeter-forløb Introduktion til målinger Målinger apparatforbrug Målinger apparatforbrug Sparekampagne Elevundersøgelserne veksler mellem arbejde på skolen og målinger
Læs mereFysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. november 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereLivet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har
Læs mere