Viden og virkelighed. Formidling og metode 4. Februar 2013

Transkript

1 Viden og virkelighed Formidling og metode 4. Februar

2 Goddag Anne Ha<ng, cand merc., Ph.d organisafonsteori Forskningsfelt: teknologier i funk-on og organisa-oner som processer DeIe kursus: hvad er viden, hvordan kan viden beskrives og analyseres? hvad er virkelighed, hvordan indfanges den, kan den analyseres, kan den ændres? 2

3 I dag Forelæsning om definifoner på viden (baggrund for STS) Formål: vise hvordan man kan tænke om samspil mellem mennesker, systemer og Fng Vise hvordan man kan tænke, når man skal vælge fokus for en undersøgelse af, hvad mennesker mener eller gør Vise hvordan man kan bereie om akfviteter, uden at søge /forvente sandheder 3

4 Plan for i dag Forelæsning med akfv deltagelse incl. minicase øvelse Idéer Fl projekt- temaer. 4

5 RigFg viden Filosofi: middelalder kirke Naturvidenskab: teleskop 1610, Jupiters måner, husarrest eber strid med Pavekirken : logik skal knyies Fl målinger og eksperimenter. SkolasFk er tomme udsagn - Finde frem Fl de ideale sandheder / idéernes verden. Bag fænomenerne findes der en matemafsk formulerbar sandhed : Naturlove gør noget, (tyngdekraben), men man kan ikke tale om, at de virker (ingen idéverden). 5

6 KriFsk brug af modeller og formler Modeller ó tab af virkelighed Livsprocesser presses ind i en form Logik kan være et godt redskab Fl at styre de enkelte individers præferencer Logik handler om: noget sker før noget andet, og noget kan være inde i noget andet (hierarki insekt, fugl, kat) 6

7 Et godt redskab duer ikke /l alt! (menneskers tanker er ikke som naturens dynamik) Systemteori kan måske give nye idéer Fl, hvordan man kan forstå/ tale om viden - Bateson: for 30 år siden spurgte vi hinanden: kan en computer simulere alle logiske processer? Svaret var ja, men spørgsmålet var forkert. Vi skulle have spurgt: kan logikken simulere alle årsags- virknings forløb? Og svaret ville have været nej. (Bateson, G. 1984:53/1979. Ånd og natur. En nødvendig enhed. København. Rosinante). Se J. Hoffmeyer, Overfladens dyb. København,Forlaget Ries 7

8 Systemer studier af samfund (antropologi) FunkFoner - I enhver civilisafon må alle vaner, materielle genstande, idéer og foresfllinger udfylde en eller anden vital funkfon, de må have en opgave at udføre, de må repræsentere en uundværlig del af en fungerende helhed (Malinowski 1926:132). Eks.: magiske ritualer udspringer af folks forsøg på at bearbejde angst (kollekfvt standardiserede former, der udlægges magisk). Malinowski 1948/

9 KriFk af Malinowski Ritualerne fremmer frygt for ikke at udføre ritualerne korrekt (Radcliffe- Brown, 1948/1922). Ritualets funkfon: levendegøre og demonstrere den samfundsmæssige betydning af bestemte normer eller handlinger (Radcliffe- Brown, 1965) 9

10 Bateson om aktør- struktur Tænk på nye måder: antropologer fra vesten skal ikke presse fremmede kulturer/ liv ind i vestlige abstrakte begreber om samfund (fx. roller, status, værdier, normer ) - prøv at tale med aktørerne og studér deres handlinger - få indblik i relafoner og prøv at finde mønstre - lad være med at tolke - glem alt om the rafonal man og tænk i stedet for på sammenfiltrede relafoner og omskibelighed 10

11 Sammenfiltrede relafoner og omskibelighed. STS Fra plan Fl praksis: Simple teknologier /l simple samfund (solcelle- lamper fra Europa /l Afrika) Akrich, M STS- Science, Technology, Society: 11

12 STS Beskæbiger sig med studier af praksis (især inden for naturvidenskab og teknologi) Viden og virkelighed: ingen dikotomier (struktur- aktør, natur- kultur, kontrollanten - de kontrollerede) to act is not to master, for the results of what is being done are o@en unexpected (Law & Mol,2008:58) Ex: Fra design Fl brug (solcellelamper Fl Afrika Akrich 1992.) 12

13 Cumbrian sheep (en metodediskussion om aktører og handlemuligheder 13

14 Mund- og klovsyge, UK 2001 Er et får en aktør? Kan et får styre og bestemme selv? Har et får en bevidst vilje? Materiel semiofk: Fng giver hinanden mening Enact = give hinanden mening AkFve Fng er linket i netværk de giver hinanden eksistens 14

15 Aktører og handlinger Eber handling(er) har fundet sted kan agency lokaliseres Der kan fortælles historier om begivenheder nogle Fng bliver løsrevet fra deres baggrund og kaldes actors I de mulige historier handler actor ikke alene, og actor bliver også acted upon AcFng og being enacted hænger sammen 15

16 Praksisser omkring sygdom og dyr Dyrlægens (enactment af) får: - en virusvært. klinisk blik, lab.test Epidemiologiens (enactment af) får: - grupper. StaFsFk og prognoser input fra dyrlæge- praksis og fra andre dyregrupper Økonomiens (enactment af) får: - Slagtning eller aflivning? Højeste pris. Landbrugets (enactment af) får: - Arven, flokken i familiens eje, husdyret (, køn,alder m.v.) græsningsmuligheder (højland/ lavland). 16

17 Får handler. MulFplicitet (Sheep mulfple) Får og dyrlægens opgaver og vaner (symptomer? Us.et får i munden => misfllid) Får og tælleregimer (ingen fåre- data. Dødelige konsekvenser) Får og priser på kød (smag, eksport- regul.) Får og landskab ( sf- kendskab, naturpleje, familietradifon) Konklusion: Det giver ikke mening at tale om, hvad får kan gøre generelt, kun konkret. 17

18 Praksisser vedr. konkrete får I dyrlægepraksis, epidemiologi, økonomi, landbrug enactes får forskelligt (og det findes kun dér) Det er kun de spørgsmål, man har sfllet, der belyses, der kan være meget mere Et får hverken eksisterer eller handler alene Sygdom => nye værdidomme om det gode liv En aktør enacted er ikke omgivelsesbestemt den har sine egne egenskaber og er fuld af overraskelser. 18

19 STS Alle aktører skal med i analysen Forstå hvordan virkelighed konstrueres gennem konkret, materiel og symbolsk akfvitet Inspirere Fl overvejelser over, hvad analyser kan omfaie, og hvad de kan forudsige eller forklare 19

20 Øvelse: Ledere, medarbejdere og daglig praksis. Hvis man antager at man kan skelne mellem aktører og strukturer vil man spørge om årsager Fl hændelser hvem har gjort hvad. Man vil lede eber de afgørende faktorer for en begivenhed. Hvis man antager at akfve Fng / aktører (mennesker, Fng, regler) indgår sammenfiltrede relafoner og ikke mestrer/ styrer, men bare handler vil man ikke lede eber afgørende faktorer, men søge forklaringer i mønstre case: Cykelsport doping, eller Lundby eberskole 20

21 SCOT analyse- et eks. på Fdlig STS- tænkning Teknologi/ teknik skabes gennem forhandling Ikke adskille det teknologiske og det sociale (at skabe cykler) Det teknologiske og det sociale påvirker hinanden gensidigt Se på både succes er og fiaskoer KriFk af teknologisk determinisme (forudsigelighed). KriFk af lineær tænkning (udvikling og logiske rafonaler) 21

22 Øvelse projektopgaven vælg et får / et fokus. Vælg en problemsflling fra egen virksomhed skitser de forskellige mulige praksisser vigfge aktører og systemer 22