Miljøgodkendelse af husdyrbrug

Transkript

1 Miljøgodkendelse af husdyrbrug 25. november 2015 Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup - efter 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Telefon nr landbrug@silkeborg.dk

2 Miljøgodkendelse af Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. Datablad Virksomhedens art Bedriftens adresse Svineproduktion Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup Matrikel nr. og ejerlav 10q, 9aa, Thorning By, Thorning 1a, 1g, 7o, Skræ By, Thorning CVR. nummer CHR-nummer Ejendomsnummer Ansøger/Ejer Kontaktperson Konsulent Jakob Kristoffersen Bangshåbvej Kjellerup Jakob Kristoffersen Bangshåbvej Kjellerup Mobil: Hans Jørn Andresen John Tranums Vej Esbjerg Ø Tlf.: Godkendelsesbetegnelse 12 Ansøgningens skema nr. Journal nr. Tilsynsmyndighed 66425, vers. Nr. 2 (hovedansøgning, etape 1 + 2) 66390, vers. Nr. 2 (Fiktiv ansøgning, etape 1 + 2) 65959, vers. Nr. 2 (fiktiv ansøgning, etape 1) EJD Silkeborg Kommune 2

3 Miljøgodkendelse af Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. Afgørelse om miljøgodkendelse Jakob Kristoffersen ansøger om 12-miljøgodkendelse til at udvide sin svinebesætning på Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup i to etaper. Etape 1 omfatter udvidelse i bestående bygninger fra 291,54 dyreenheder (DE) til 390,46 DE. Etape 2 omfatter nybyggeri af svinestalde, hvor ved udvidelsen kommer op på 569,19 DE. Etape 1 gennemføres efter 1-2 år og etape 2 gennemføres 2-4 år efter godkendelses tidspunkt, således at denne fulde produktion på 2300 årssøer og 1265 produceret polte er opnået inden for 5 år. Etape 1 er ansøgt, således at denne lever op til BAT og reduktionskrav. Denne kan således stå alene, hvis etape 2 ikke gennemføres. I forbindelse med Etape 2 forlænges eksisterende 2 stalde, og der bygges en ny stald på tværs af disse. I alt bygges nye stalde inkl. serviceafdeling på 4485 m2. Der sker ingen gennemgribende renovering af eksisterende stalde. Udover ejendommen på Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup, ejer og driver Jakob Kristoffersen Papsøvej 3, Ålborgvej 62D, Ålborgvej 67, Stendalvej 5, Aarestrupvej 85, Bødkersmindevej 3 og Ulvedalsvej 64B. Alle arealer fra ejendommene drives under samme cvr. nr., og indgår i ansøgningen om miljøgodkendelse på Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. Der indgår i alt 420,38 ha ejede og forpagtede arealer i ansøgningen. Ud over Bangshåbvej 15 har Jakob Kristoffersen tilladelse til produktion af 6000 slagtersvin og smågrise på Aarestrupvej 85, 7350 slagtesvin på Bødkersmindevej 3 og 5680 slagtesvin på Aalborgvej 67. Der leveres smågrise fra Bangshåbvej 15 til produktionen på disse ejendomme i både etape 1 og etape 2. Evt. overskydende produktion på Bangshåbvej 15, som ikke kan færdig produceres på øvrige ejendomme bort sælges. Svineproduktion på øvrige ejendomme fungerer som uafhængige enheder, der ligger adskilt og som kan skilles forureningsmæssigt. På baggrund af nedenstående materiale og de heraf afledte vilkår meddeler Silkeborg Kommune hermed godkendelse til den ansøgte svineproduktion på Bangshåbsvej 15, 8620 Kjellerup i henhold til 12 i Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug nr af med senere ændringer. - ansøgning om miljøgodkendelse fremsendt via (skema 66425, vers. Nr. 2, fiktivt skema 66390, vers. Nr. 2 (etape 2), fiktivt skema 65959, vers. Nr. 2 (etape 1) - Ansøgers miljøtekniske beskrivelse og supplerende oplysninger til denne, - Kommunens vurdering af drift, anlæg og arealer (bilag 1) Indledning I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelsen, har Silkeborg Kommune vurderet det ansøgte projekts mulige påvirkning af miljøet og omgivelserne. Vurderingen er foretaget i henhold i Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug nr af med senere ændringer, med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinjer, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. Vurderingen fremgår af bilag 1 og er sammen med ansøgningen baggrund for Miljøgodkendelsens vilkår. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget på Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup, kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie. Grundlaget for vurderingerne og de stillede vilkår er: - Ansøgning om miljøgodkendelse fremsendt via første gang den danner grundlag for godkendelsen. 3

4 Miljøgodkendelse af Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. Skema 66425, vers. Nr. 2: tager udgangspunkt i tilladt produktion pr og ansøgt produktion for etape 2. Bruges ved vurdering af 8 års kumulation. Fiktivt skema 66390, vers. Nr. 2 (etape 2): tager udgangspunkt i anmeldt drift i 19danmeldelse af skift i dyretype af 29. oktober 2012 og det ansøgte dyrehold i etape 2. Bruges ved vurdering af ammoniakreduktionskrav og BAT-niveau for etape 2. Fiktivt skema 65959, vers. Nr. 2 (etape 1): tager udgangspunkt i anmeldt drift i 19danmeldelse af skift i dyretype af 29. oktober 2012 og det ansøgte dyrehold i etape 1. Bruges ved vurdering af ammoniakreduktionskrav og BAT-niveau for etape 1. - Ansøgers miljøtekniske redegørelse og diverse bilag fremsendt med ansøgningen - Mail af , og , fra konsulent med supplerende oplysninger - Supplerende oplysninger fra løbende korrespondance ved telefon og mail mellem ansøger/konsulent og miljøsagsbehandler ved kommunen. Ikke teknisk resume Ansøgt produktion Jacob Kristoffersen ønsker, at udvide svinebesætningen på ejendommen Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup, i to etaper. På ejendommen er der i dag tilladelse til en produktion med 750 årssøer, slagtesvin og smågrise, svarende til 291,5 DE. Etape 1 omfatter udvidelse i bestående bygninger til søer, 742 polte og smågrise, svarende til 390,46 DE. Etape 2 omfatter udvidelse af svinebesætningen til årsøer og 1265 polte, svarende til 569,2 DE, i nye staldbygninger. Bygningsmæssige ændringer: I etape 1 sker der ingen gennemgribende renovering af eksisterende stalde. I nogle stalde udskiftes inventar, fuldspaltegulv ændres til delvis spaltegulv ved overdækning og en gylletank overdækkes med teltoverdækning. Se situationsplan på bilag 2. I etape 2 forlænges den nordligste farrestald og drægtighedsstald mod vest, hvor der også bygges en ny drægtighedsstald på tværs af disse. Der ud over etableres en service bygning. De nye stalde opføres med delvis spaltegulv og gyllekøling. I alt bygges nye stalde inkl. serviceafdeling på 4485 m2. Endnu en gyllebeholder overdækkes med teltoverdækning. Se situationsplan på bilag 3. Udbringningsarealer I ansøgt drift rådes der over 420,38 ha ejet og forpagtede arealer til udbringning af husdyrgødning af alt produceret husdyrgødning på Bangshåbvej 15 samt husdyrgødning svarende til 19 DE fra ansøgers anden ejendom Ålborgvej 67. Der afsættes ikke husdyrgødning til 3. mands arealer. Med dette areal opfyldes harmonikravet på 1,4 DE/ha, idet der udbringes husdyrgødning svarende i alt 588,19 DE. Husdyrgødning Der produceres udelukkende flydende husdyrgødning på ejendommen. Den producerede husdyrgødning opbevares i 5 gyllebeholdere på ejendommen samt en beholder på Ålborgvej 67. Gener fra støj, støv, transport, fluer og lugt Lugtberegninger i husdyrgodkendelse.dk viser, at staldanlægget overholder geneafstandene til naboer, samlet bebyggelse og by. Der er vilkår om rengøring af stalde og inventar og renhol- 4

5 Miljøgodkendelse af Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. delse af ejendommens udenoms-arealer. Der forventes derfor ingen væsentlige lugtgener som følge af projektet. Fluer bekæmpes med anvendelse af rovfluer i staldene og der er indgået en aftale om bekæmpelse af skadedyr og fluer med Dansk Skadedyrskontrol. Det vurderes at ejendommen skadedyrsbekæmpelse med de stillede vilkår til rengøring af stalde og udenoms arealer er tilstrækkelige til at imødekomme gener fra skadedyr. Det ansøgte dyrehold forventes ikke at give væsentlige gener for naboer i form af støv, støj. Dette skyldes, at der er meget få støvende og støjende arbejdsopgaver på ejendommen og disse foregå i lukkede bygninger. Støj og støv vil primært forekomme som følge af kørsel til og fra ejendommen. Antallet af transporter til og fra ejendommen forventes at stige med ca. 50 % som følge af udvidelsen (etape 2). Ejendommen ligger imidlertid i god afstand fra nabobebyggelse. Støv og støj fra transporter forventes derfor som udgangspunkt ikke at give væsentlige gener. Der sættes vilkår til støjgrænser i dag- og nattetimerne. Afskæringskriterier vedr. ammoniak Den ansøgte udvidelse overholder både for etape 1 og etape 2 det generelle krav om 30 % reduktion af ammoniaktab fra nye stalde og ændringer i eksisterende stalde i forhold til fastlagt referencestaldsystemet. Kravet nås ved følgende teknologivalg: gyllekøling i nye stalde, foderkorrektioner og fast overdækning af to gyllebeholder. Nærmeste Natura 2000-område er habitatområde 36 Nipgård Sø, som ligger ca. 1,56 km øst for ejendommen. Ca m fra ejendommen ligger desuden en række 3 beskyttede moser. Beskyttelsesniveau for afsætning af ammoniak fra stald og lager på naturområderne er i alle tilfælde overholdt for det ansøgte i etape 1 og 2. En stor del af bedriftens udspredningsarealer grænser direkte op til Stendal Plantage, som er ammoniakfølsom. For at undgå en væsentlig påvirkning af skoven med skal udbringning af husdyrgødning på arealerne, som grænser op til skoven altid ske ved nedfældning. Afskæringskriterier vedr. udvaskning af kvælstof og fosfor. Udspredningsarealerne ligger dels i oplandet til Skive Fjord og dels i oplandet til Randers Fjord. Oplandet til Skive Fjord, Lovns og Risgård bredning er udpeget som opland i tilknytning til sårbart Natura 2000-område, der er overbelastet med kvælstof. Da dyretrykket i fjordens opland har været stigende siden 2007, skal udvaskningen af kvælstof fra arealerne reduceret til et niveau svarende til et planteavlsbrug uden brug af husdyrgødning, for at kunne udelukke at det ansøgt i kumulation med andre planer og projekter medføre skade på habitatområderne i Limfjorden. Dette gøres ved etablering af 14 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder i sædskiftet. Oplandet til Randers Fjord indgår i statens udpegning som opland til meget sårbart Natura 2000-område overbelastet med kvælstof og fosfor. Det generelle beskyttelsesniveau for overfladevand i husdyrloven er overholdt. Da udspredningsarealerne indenfor fjordens opland vurderes at være robuste i forhold til tab af næringsstoffer, er der ikke grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet. En mindre del af bedriftens udspredningsarealer ligger indenfor oplandet til Nipgård Sø, som indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 36 Nipgård Sø bl.a. med naturtypen Lobeliesø. Lobeliesøer er meget følsom over tilførsel af kvælstof og fosfor, og selv en beskeden forøgelse kan føre til store ændringer. For at udelukke skadesvirkninger på habitatområdet skal der specifikt sikres fosforbalance på en række risikoarealer indenfor søens opland, for at disse kan indgå i det ansøgte projekt, og der skal hvert år etableres et efterafgrødeareal, som sikre en maksimal nitratudvaskningen svarende til planteavlsniveau på de ansøgte arealer i oplandet. Ansøger har valgt at indarbejdet fosforbalance på de specifikke arealer i ansøgningen, hvilket er fulgt op med fastholdelsesvilkår i afgørelsen. 5

6 Miljøgodkendelse af Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. Ca. 190 ha af bedriftens udspredningsarealer ligger indenfor nitratfølsomt indvindingsområde og Indsatsområde, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Det fremgår, at udvaskningen af nitrat fra arealerne i ansøgt drift er mindre end udvaskningen i nudrift og mindre end den beregnede udvaskningen fra planteavlsniveau. Der stilles vilkår om at målrette de planlagte efterafgrøder på arealerne inden for indsatsområde, således at det sikres, at udvaskningen af nitrat svare til planteavlsniveau for marker beliggende inden for Indsatsområdet. Det vurderes, at det ansøgte projekt med de beskrevne vilkår i afgørelsen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af overfladevand, herunder fjorde, søer og vandløb, samt grundvand og tilknyttede drikkevandsinteresser. BAT Det er i projektet anvendt bedst tilgængelige teknik indenfor foder, staldindretning, forbrug af vand og energi, opbevaring og udbringning af husdyrgødning samt management. Bl.a. ved integration af gyllekøling i nye stalde, fast overdækning af gyllebeholdere samt ved fodertilpasning på fosfor og råprotein. Vilkår for godkendelsen Godkendelsen meddelelse på følgende vilkår for drift, indretning og kontrol: Generelle vilkår 1. Produktionen skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med ansøgningen nr , version 2, samt den miljøtekniske beskrivelse og vurdering (bilag 1) med tilhørende vilkår. Fremtidige drifts-, bygnings- og arealmæssige ændringer skal anmeldes til og godkendes af Silkeborg Kommune 2. Den driftsansvarlige skal underrette kommunen om eventuelle ændringer i ejerforhold eller i, hvem der er ansvarlig for husdyrbrugets drift. Det gælder også indstilling af driften for en længere periode. 3. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Relevante vilkår, som vedrører husdyrbrugets drift, skal være kendt af den driftsansvarlige og den eller de personer, der arbejder med den pågældende del af driften. Tidsfrister 4. Etape 1 af det ansøgte projekt skal være påbegyndt senest 2 år efter godkendelsen er meddelt. Det vil sige renoveringen af staldene eller udvidelse af dyreholdet skal være påbegyndt inden den Etape 2 af det ansøgte projekt skal være påbegyndt senest 4 år efter godkendelsen er meddelt, dvs. byggeriet skal være påbegyndt senest den Den fulde tilladte årsproduktion på 2300 søer og 1265 producerede polte skal være opnået senes 5 år fra godkendelsesdatoen, dvs. den Godkendelsen bortfalder for de dele af byggeriet/anlæggene og dyreholdet, der ikke er etableret/indsat indenfor ovenstående tidsfrister. 7. Vilkårene i denne godkendelse skal være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen tages i brug (udnyttes), hvis ikke andet er anført. Dvs. godkendelsens vilkår skal opfyldes fra den dag hvor udvidelsen af besætningen beskrevet i fase 1 påbegyndes. Vilkår som kun gælder for etape 2 skal dog først være opfyldt fra den dato hvor etape 2 tages i brug, dvs. når anlægsarbejder eller udvidelse af besætningen indeholdt i fase 2 iværksættes. Landskab og planforhold 8. Det planlagte byggeri skal udføres i samme type materialer som eksisterende byggeri, dvs. røde teglsten og grå eternittag eller profilplader. 6

7 Miljøgodkendelse af Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. 9. Der skal etableres et beplantningsbælte på minimum 1-2 rækker træer og buske på den vestlige side af den nye bebyggelse, som vist på kortskitse figur 5 i bilag 1. Beplantningen skal være etableret senest et år efter, at den nye stald er opført. Eksempler på arter til læbeplantning: hyld, hassel, hvidtjørn, alm. Hæg, vildæble, fuglekirsebær, fjeldribs. 10. Nye og eksisterende læhegn skal vedligeholdes, hvilket betyder, at der skal genplantes, hvis planter går ud, og at der skal renholdes for ukrudt omkring planterne, i et omfang, så træernes og buskenes vækst ikke hæmmes. Produktionstilladelse og staldindretning 11. Den maksimalt tilladte årsproduktion i etape 1 omfatter 1350 årssøer, 742 producerede polte i vægtintervallet kg og producerede smågrise i vægtintervallet 7,2-20 kg, svarende til 390,4 DE. Den maksimalt tilladte produktion i etape 2 omfatter 2300 årssøer og 1265 producerede polte i vægtintervallet kg, svarende til 569,19 DE. Dyreenhederne er beregnet efter husdyrgødningsbekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014, bilag 1 afsnit G. Husdyrbruget skal på Silkeborg Kommunes forlangende fremvise dokumentation for størrelsen af den årlige husdyrproduktion. 12. Husdyrholdet skal være fordelt på staldsystemer - og staldindretningen udført som beskrevet i tabel 4 i bilag Det tilladte dyreholdet må som gennemsnit over det enkelte planår ikke overskrides. Indretning af staldanlæg 14. Staldanlæg skal indrettes med gulvsystemer som beskrevet i tabel 4 i bilag 1. Ventilation 15. Ventilationssystemet i alle stalde skal rengøres mindst hver 12. måned. Datoer for rengøring skal indføres i en driftsjournal, som skal kunne fremvises ved tilsynsbesøg 16. Der skal foretages et årligt eftersyn af ventilationsanlægget, for at sikre, det fungerer optimalt. Serviceeftersynet skal udføres af leverandøren af ventilationssystemet eller en med tilsvarende ekspertise. Der skal udarbejdes en rapport som beskriver ventilationsanlæggets stand, er anlægget rengjort og vedligeholdt korrekt. Rapporten skal kunne fremvises ved tilsyn. Fodring 17. Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer skal være mindre end kg N pr. år i etape 1 og mindre end kg N pr. år i etape 2. Hvor N ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning: N ab dyr pr. årsso = ((FE SO pr. årsso x gram råprotein pr. FE SO )/6250) 1,98 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257) 18. Den total mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. årsso x antal årssøer skal være mindre end kg P pr. år i etape 1 og mindre end kg P pr. år i etape 2. Egenkontrolvikår Hvor P ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. årsso = (FE pr. årsso x gram fosfor pr. FE)/1000 0,58 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst). 19. Der skal føres en logbog eller produktionskontrol, der skal indeholde følgende oplysninger: - Antal årssøer 7

8 Miljøgodkendelse af Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. - Antal fravænnede pr. årsso - Fravænningsalder og vægt - Foderforbrug pr. årsso - Det gennemsnitlige indhold af fosfor og råprotein pr. FE SO i de anvendte blandinger i hhv. drægtigheds- og diegivningsperioden. 20. N ab dyr og P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september år 1 (for eksempel 2013) til 15. februar år 3 (for eksempel 2015). 21. Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. 22. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Energi og vand 23. Bedriften skal mindst en gang om året registrere husdyrbrugets forbrug af vand og olie i en driftsjournal. Elforbruget skal registres mindst en gang om måneden. Registreringerne skal opbevares i fem år og skal fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. 24. Inden byggeriet foretages skal byggeriet godkendes af en energikonsulent eller landbrugsrådgiver, som skriftligt skal erklære, at byggeriet udføres med fokus på lavt energiforbrug. Redegørelsen skal beskrive til- og fravalg indenfor ventilation, belysning, valg af pumper, samt andre energitunge poster. Den skriftlige erklæring skal sendes til godkendelse hos kommunen inden byggeriet påbegyndes. 25. Såfremt registreringerne af husdyrbrugets vand- eller energiforbrug viser, at det over en længere periode stiger utilsigtet, så skal der i forbindelse med tilsyn fremlægges virkemidler til nedbringelse af forbruget. Processen med at finde og implementere disse virkemidler finansieres af husdyrbruget. Spildevand herunder regnvand Ingen vilkår Kemikalier og affald 26. Tankning af diesel skal foregå på en plads med en belægning, som er tæt overfor diesel og benzin, enten med afløb via olieudskiller, eller således at spild kan opsamles. Pladsen skal måle minimum 3x3 meter og have fald mod midten. 27. Spildolie, samt kemikalier skal opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg og placeres i tæt spildbakke, som kan rumme indholdet af den største beholder. Alternativt skal spildolie og kemikalier placeres på tæt belægning, som skal have opkant, hvis der er risiko for afledning til kloak, dræn, jord eller vandige recipienter. Det afgrænsede område skal kunne rumme indholdet fra den største beholder. 28. Der skal altid være tilstrækkelig opsamlingsmateriale i form af f.eks. kattegrus eller sand tilgængelig på ejendommen til opsamling ved spild eller uheld. 29. Arealerne omkring bygningerne og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald, foderrester, gødning m.v. 30. Virksomheden skal hvert år lave en opgørelse over de affaldsfraktioner som er vist i godkendelsens tabel 11 og 12. Sammen med opgørelsen skal der vedlægges fakturaer, kvitteringer fra genbrugspladsen eller anden dokumentation for, at bortskaffelsen af affald er sket i henhold til gældende lovgivning. Opgørelsen skal kunne fremvises ved tilsynsbesøg. 8

9 Miljøgodkendelse af Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. 31. Husdyrbruget skal være tilmeldt kommunens genbrugspladsordning eller på anden måde kunne dokumentere, at bortskaffelse af affald, herunder farligt affald, sker efter gældende lovgivning. Driftsforstyrrelser og uheld 32. Der skal udarbejdes en beredskabsplan, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal være udarbejdet og indsendt til kommunen når godkendelsens tages i brug. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 33. Beredskabsplanen skal altid være opdateret i forhold til de faktiske forhold på ejendomme, anvendte procedurer og kontaktoplysninger. 34. Beredskabsplanen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Den driftsansvarlige skal løbende sikre sig, at husdyrbrugets medarbejdere er bekendt med gældende regler - herunder beredskabsplanen - og overholder dem i praksis. Opbevaring og håndtering af husdyrgødning 35. Gyllebeholder 19 og 20 skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækning. Overdækning af gyllebeholder 19 skal være etableret senest ved tidspunkt for udnyttelse af godkendelsens etape 1(når udvidelse af dyreholdet påbegyndes) og overdækning af gyllebeholder 2 skal være etableret senest ved tidspunkt for udnyttelse af godkendelsens etape Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle samt fjernelse af bundfald. Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Kommunen underrettes straks herom. 37. Der skal føres en logbog for gyllebeholderene 19 og 20, hvori eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på kommunens forlangende. 38. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at unødigt spild undgås, og risikoen for uheld minimeres. Gyllekøling 39. Alle gyllekanalerne i stald nr. 21, 22 og 23 (se bilag 3), svarende til i alt 1042 m2 kummeareal, skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe. 40. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst KWh. 41 Der skal monteres en typegodkendt energimåler på hver varmepumpe. Energimålerene skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrer den månedlige og årlige køleydelse målt i kwh. 9

10 Miljøgodkendelse af Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. Lugt 42 Gyllekøleanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk. 43 Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. Egenkontrolvilkår 44 Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlæg mindst en gang årligt. 45 Den årlige kontrol skal som minimum bestå af: - Afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen og sikkerhedsanordningen. - Kontrol af kølesystemets ydelse. 46 Enhver form for driftsstop skal noteres i logbogen med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved stop, der har en varighed over to uger. 47 Registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter og øvrige servicerapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndigheden forlangende. 48 Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, bl.a. skal sti-arealer og båse holdes tørre, og stalde og fodringsanlæg holdes rene. Fluer og skadedyr 49 Opbevaring af foder skal ske på en måde, så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). 50 Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de af Århus Universitet, Institut for Agroøkologi, foreskrevne retningslinjer for fluebekæmpelse på landbrug. Retningslinjerne opdateres årligt. Vejledningen kan hentes på 51 Der skal laves en skriftlig årsplan, som beskriver hvornår og hvor de forskellige midler til fluebekæmpelse anvendes, samt i hvilke mængder. Kvittering for indkøbte midler skal vedlægges planen som dokumentation. 52 Hele ejendommen og dens omgivelser skal holdes i en renlig og ryddelig stand, bl.a. skal arealerne omkring bygningerne og tilkørselsveje holdes ryddelige og fri for affald, foderrester, gødning m.v. 53 Der skal mindst en gang om året foretages hovedrengøring af stalde og staldinventar med henblik på at højne den generelle staldhygiejne. Datoer for rengøring skal indføres i en driftsjournal, som skal kunne fremvises ved tilsynsbesøg. 54 Såfremt der efter Silkeborg Kommunes vurdering opstår væsentlige gener for omgivelserne fra opformering af fluer eller skadedyr på husdyrbruget, kan Silkeborg Kommune meddele påbud om, at der skal udarbejdes og gennemføres et projekt med foranstaltninger, som minimerer generne. 10

11 Miljøgodkendelse af Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. Støj 55 Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Støjbidraget måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) Dag Periode Referencetidsrum Værdi Mandag- fredag kl timer 55 db(a) Lørdag kl timer 55 db(a) Lørdag kl timer 45 db(a) Søn- og helligdage kl timer 45 db(a) Alle dage (aften) kl time 45 db(a) Alle dage (nat) kl ½ time 40 db(a) For dag-, aften og natperioden skal grænseværdierne overholdes inden for det mest støjbelastede tidsrum på henholdsvis 8 timer (lørdag 7 og 4), 1 time og ½ time. Maksimalværdier af støjniveauet må om natten ikke overstige ovennævnte kravværdier med mere end 15 db(a). 56 Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr. støj fra husdyrbruget er velbegrundede, skal husdyrbruget igennem en akkrediteret virksomhed for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. Med mindre der er tale om overskridelser af grænserne, kan målingerne højest kræves udført én gang årligt og skal foretages i overensstemmelse med miljøstyrelsens gældende vejledning. Transport Støv Lys 57 Ved tilsmudsning af offentlig vej, som følge af landbrugsmæssige aktiviteter herunder kørsel med markmaskiner og udkørsel til og fra markarealer, skal vejen rengøres umiddelbart efter ophør af aktiviteten. Ingen vilkår Ingen vilkår Påvirkning af natur med ammoniak 58 Udbringning af flydende husdyrgødning på markerne 36-0, 36-1, 25-0, 100, 31-0, 35-2 og 35-1 skal altid foregå ved nedfældning indenfor 10 meter fra skovbrynet til Stendal Plantage. De 10 meter regnes fra trækronerne og udefter. Nedfældning kan undlades, såfremt husdyrgødningen inden eller i forbindelse med udbringningen er behandlet ved en teknik opført på Miljøstyrelsens teknologiliste med mindst samme effekt på ammoniakfordampning i forbindelse med udbringning som nedfældning på den pågældende arealtype Udbringning af husdyrgødning 59 Udspredning af husdyrgødning på bedriftens ejede og forpagtede arealer må kun finde sted på de 420,38 ha ejede/forpagtede arealer som fremgår af bilag 7a. Ændringer i det ejede/forpagtede udspredningsareal skal forhåndsanmeldes til Silkeborg Kommune. 11

12 Miljøgodkendelse af Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. 60 Der må maksimalt udbringes kg N per år og kg P/år med husdyrgødning og anden organisk gødning per planår på bedriftens udspredningsarealer som fremgår af bilag 7a. 61 Den ikke udnyttelige del af kvælstoffet tilført med organisk gødning må maksimalt udgøre kg N pr. planår for hele bedriften. 62 Der skal være 9 meter dyrknings- og gødningsfri randzone omkring de to vandhuller som grænser op til mark På markerne 30-0, 32-0 og 34-0, som ligger i oplandet til Nipgård Sø (se figur 12 i bilag 1), må der på markniveau ikke tilføres mere fosfor med husdyrgødning og anden organisk gødning per år end der fraføres med et S4 sædskifte på vandet sandjorde (18,4 kg P/ha/år på indeværende tidspunkt, kilde: Notat om fosforfraførsel med standartsædskifter). Ved tilsyn skal der kunne fremvises dokumentation for dette i form af udskrift fra Mark Online eller tilsvarende gødningsregnskab, hvor tildelingen af fosfor på markniveau fremgår. Efterafgrøder 64 På bedriften skal der hvert år være mindst 14 % ekstra efterafgrøder (58,85 ha ved efterafgrødegrundareal på 420,38 ha), ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder (pt. i alt 28 % efterafgrøder, svarende til i alt 117,7 ha efterafgrøder, ved et efterafgrødegrundareal på 420,38 ha). For at sikre, at nitratudvaskningen ikke overstiger planteavlsniveau for arealer indenfor oplandet til Nipgård Sø og indenfor NFI skal der dog hvert år etableres: mindst 11,5 ha efterafgrøder tilsammen på markerne 30-0, 31-0, 32-0 og 34-0 indenfor oplandet til Nipgård Sø (se figur 12 i bilag 1). mindst 53,2 ha efterafgrøder tilsammen på markerne 24-0, 23-0, 33-0, 15-0, 15-1, 14-0, 10-0, 1-0, 4-0, 3-0, 100, 25-0, 36-1, 37-1 og 16-1, 16-0, 8-0, 102, 12-2, 7-4, 101, 7-0, 103 helt eller delvist indenfor NFI og Indsatsområde Disse tilsammen 68,4 ha indenfor oplandet til Nipgård Sø og NFI, som hvert år skal have efterafgrøder kan ikke erstattes med andre virkemidler i hht. Plantedirektoratets regler. Ved tilsyn skal der kunne fremvises dokumentation f.eks. i form af udskrift fra Mark Online. 65 Disse 14 % ekstra efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller de lovpligtige efterafgrøder må erstattes af grønne marker ifølge reglerne om nedsættelse af kravet til efterafgrøder som følge af grønne marker. 66 Senest ved den førstkommende indberetning af gødningsregnskab, skal de 14 % ekstra efterafgrøder indtastes som ekstra krav fra miljøgodkendelse. (rubrik; Evt. ekstra krav til pligtige efterafgrøder som følge af en miljøgodkendelse) 67 Kravet om ekstra efterafgrøder kan erstattes af de virkemidler der til enhver tid fremgår af vejledningen om mark- og gødningsregnskab og de deri anførte omregningsfaktorer. Ophør af drift 68 Ved ophør af driften skal produktionsanlægget, herunder stalde, gyllekanaler, gyllebeholdere og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Stoffer der kan forurene jord, undergrund og overfladevand, samt affald skal bortskaffes for egen regning efter gældende regler. 12

13 Miljøgodkendelse af Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. Gyldighed Der er ansøgt om at gennemføre det ansøgte projekt i to etaper. Etape 1 omfatter udvidelse i bestående bygninger fra 291,54 dyreenheder (DE) til 390,46 DE. Der foretages ingen gennemgribende renovering i denne etape. Etape 2 omfatter nybyggeri af svinestalde og udvidelse af dyreholdet til 569,19 DE. Etape 1 gennemføres efter 1-2 år og etape 2 gennemføres 2-4 år efter godkendelses tidspunkt, således at denne fulde produktion på 2300 årssøer og 1265 produceret polte er opnået inden for 5 år fra godkendelsestidspunktet. Kommunen skal fastsætte en frist for udnyttelse af godkendelsen, hvor godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden udløbet af denne frist. Fristen bør normalt ikke fastsættes til senere end 2 år fra meddelelsens dato, jf. 33 i husdyrloven. Hvis en godkendelse omfatter planlagte udvidelser eller ændringer bør fristen til at udnytte denne del af godkendelsen ikke overstige 5 år fra godkendelsens meddelelse, jf. 33 stk. 2 i husdyrloven. For det ansøgte projekt sættes der vilkår til udnyttelsesfrist på 2 år for etape 1, det vil sige ud og renoveringen beskrevet i etape 1 skal være påbegyndt indenfor 2 år fra godkendelsestidspunktet. For etape 2 sættes der vilkår om, at byggeriet skal påbegyndes indenfor 4 år og den fulde produktion skal være opnået indenfor 5 år fra godkendelsesdatoen. Hvis miljøgodkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder ifølge 33 stk. 3 den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Meddelelsespligt Ønskes der fremover etablering eller ændring af anlæg som fx stalde og anlæg til gødningsopbevaring skal der indgives anmeldelse til kommunen. Der skal ligeledes indgives anmeldelse, inden der foretages ændringer i dyrehold, drift eller udbringningsarealer. Kommunen tager herefter stilling til, om ændringen udløser krav om tillæg til miljøgodkendelsen. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse, såfremt de nye arealer har mindst samme omfang, og kommunen vurderer, at de ikke er mere sårbare end arealerne som udgår, jf. 25 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Udover vilkårene i denne godkendelse skal bedriften overholde kravene i den til en hver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse p.t. bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. samt senere ændringer til bekendtgørelsen. Bedriftens skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Udarbejdelsen af denne godkendelse er omfattet af bekendtgørelsen nr. 463 af 21. maj 2007 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Taksten og timebetaling er fastsat af miljøministeriet. Revurdering og retsbeskyttelse I henhold til bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 40 skal tilsynsmyndigheden regelmæssigt og mindst hver 10. år tage bedriftens samlede miljøgodkendelse op til revurdering. Første revurdering skal dog foretages 8 år efter godkendelsen er meddelt, eller ved vedtagelsen af nye BAT konklusioner for branchen, hvor BAT skal være implementeret på husdyrbruget senest 4 år efter offentliggørelsen af nye BAT konklusioner, jf. 41. Silkeborg Kommune forventer at revurdere denne godkendelse første gang i

14 Miljøgodkendelse af Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40, stk. 2 bl.a. hvis der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. Høringer Forudgående offentliggørelse (Idefase) Ifølge husdyrlovens 55, stk. 2 skal kommunen inddrage offentligheden, inden den træffer afgørelse om miljøgodkendelse efter 12 stk. 2. Det ansøgte projekt er offentliggjort ved annoncering på den 14. november 2014, med frist til den 1. december 2014 til at komme med ideer, forslag og synspunkter til brug for det videre planlægningsarbejde. Der er ikke indkommet bemærkninger til projektet i høringsperioden. Naboorientering og partshøring Ifølge husdyrlovens 55, stk. 4 skal kommunen sende udkast til afgørelse i høring hos dem som har anmodet herom, samt orientere naboerne og andre berørte med en frist på 6 uger til at kommentere udkastet. Kommunens forslag til miljøgodkendelse blev den 25. september 2015 sendt i 6 ugers høring, med frist for afgivelse af bemærkninger frem til den 6. november Personer, organisationer mv. som er blevet hørt fremgår af udsendelsesliste på side 16. Der er i høringsperioden indkommet 5 høringssvar, primært fra naboer til Bangshåbvej 15. De fem høringssvar omhandler i høj grad de sammen emner, nemlig: lugtgener, transporter og tilsmudsning af vej, grundvand og natur. Kommunens kommentarer til emnerne i de fem høringssvar fremgår af bilag 10. Bemærkningerne i høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af vilkår i afgørelsen. Men på baggrund af naboernes klage over rengøring af vej, vil Jakob Kristoffersen være ekstra opmærksom på en tilfredsstillende rengøring af veje i forbindelse med transporter fremover. Offentliggørelse, hjemmel og klagevejledning Offentliggørelse Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering på kommunens hjemmeside den 25. november Personer og organisationer mv, som har fået tilsendt afgørelsen fremgår af Udsendelsesliste for afgørelse til miljøgodkendelse på side 17. Hjemmel Godkendelsen er meddelt med hjemmel i 12 i Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug nr af (med senere ændringer). Klagevejledning Afgørelsen kan indenfor 4 uger fra afgørelsens annoncering påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede omfatter ansøger, enhver der har en individuel væsentlig interesse i sagens udfald, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen samt visse organisationer. Klageberettigede er orienteret ved annonceringen på kommunens hjemmeside, og kopi af godkendelsen er sendt til organisationer og myndigheder. 14

15 Miljøgodkendelse af Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. Eventuel klage skal være skriftlig, stiles til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen sendes direkte til klagenævnets klageportal. Der er adgang til portalen via eller Klagen skal være modtaget senest den Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at klager indbetaler et klagegebyr på 500 kr. Klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Gebyret tilbagebetales ved helt eller delvis medhold. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. En klage har normalt ikke opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet beslutter andet. Hvis tilladelsen indeholder vilkår til sikring af de landskabelige værdier eller vilkår om placering af gyllebeholdere, må tilladelsen ikke udnyttes før klagefristens udløb, og i disse tilfælde har klagen opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet beslutter andet. Udnyttelse af tilladelsen sker på ansøgers eget ansvar og indebærer ingen begrænsninger i Natur- og Miljøklagenævnets ret til at ændre eller ophæve afgørelsen. Ifølge 90 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug kan afgørelsen desuden prøves ved domstolene. Et eventuelt sagsanlæg skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort, dvs. senest den Silkeborg Kommune, den Med venlig hilsen Morten Horsfeldt Jespersen Sektionsleder Hanne Lise Koed Biolog 15

16 Miljøgodkendelse af Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. Udsendelsesliste ved høring af udkast til miljøgodkendelse Udkast til afgørelse er sendt til følgende: Ansøger: Jakob Kristoffersen og Cathrine Staub Lauersen, Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup Konsulent: Hans Jørn Andresen, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Orientering om udkast til afgørelse er sendt til følgende adresser: Matrikulære nabobeboelse og berørte parter indenfor 831,72 m (geneafstand til byzone) Adresse postnummer Adresse på ejet ejendom indenfor postnummer konsekvenszonen, hvor ejer ikke bor på ejendommen Bangshåbvej Kjellerup Bangshåbvej Kjellerup Bangshåbvej Kjellerup Bangshåbvej Kjellerup Prangervej Kjellerup Prangervej Kjellerup Prangervej Kjellerup Prangervej Kjellerup Prangervej Kjellerup Prangervej Kjellerup Prangervej Kjellerup Prangervej Kjellerup Prangervej Kjellerup Prangervej Kjellerup Prangervej Kjellerup Prangervej Kjellerup Prangervej Kjellerup Prangervej Kjellerup Skivevej Kjellerup Skivevej Kjellerup Skivevej Kjellerup Skivevej Kjellerup Skivevej Kjellerup Skivevej Kjellerup Skivevej Kjellerup Skræ Byvej Kjellerup Skræ Byvej Kjellerup Skræ Byvej Kjellerup Skræ Byvej Kjellerup Stendalvej Kjellerup Stendalvej Kjellerup Stendalvej Kjellerup Stendalvej Kjellerup Stendalvej Kjellerup Stendalvej Kjellerup Ulvedalsvej Kjellerup Ulvedalsvej Kjellerup Aalborgvej 62C 8620 Kjellerup Aalborgvej Kjellerup Aalborgvej Kjellerup Tørrepladsen Kjellerup Prangervej Kjellerup Ulvedalsvej Kjellerup Prangervej Kjellerup 16

17 Miljøgodkendelse af Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. Kærvej Engesvang Skivevej Kjellerup Prangervej Kjellerup Prangervej 23C og 23A 8620 Kjellerup Knudstrupvej Langå Skræ Byvej Kjellerup Tjelevej 9,3. mf 8240 Risskov Prangervej Kjellerup Kalsholtvej 4 B 8600 Silkeborg Stendalvej Kjellerup Kirsebærvej Sabro Skivevej Kjellerup Gladsaxe Ringvej Søborg Aalborgvej 67A 8620 Kjellerup Bortforpagter af arealer: Adresse postnummer Ålborgvej Kjellerup Ålborgvej Kjellerup Stendalvej Kjellerup Stendalvej Kjellerup Skivevej Kjellerup Ulvedalsvej Kjellerup Udsendelsesliste for afgørelse om miljøgodkendelse: Ansøger: Jakob Kristoffersen, Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup Konsulent: Hans Jørn Andresen, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Organisationer m.v.: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20,2100 Kbh.Ø Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten dnsilkeborg-sager@dn.dk ta@sportsfiskerforbundet.dk post@sportsfiskerforbundet. dk lbt@sportsfiskerforbundet.dk Det økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1 sal, 1651 Kbh. V Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 Kbh. K Gjern Natur husdyr@ecocouncil.dk natur@dof.dk nst@nst.dk midt@sst.dk mail@dkfisk.dk nb@ferskvandsfiskeriforenin gen.dk ae@aeraadet.dk fbr@fbr.dk post@gjern-natur.dk 17

18 Miljøgodkendelse af Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup. Bilagsliste Bilag 1. Miljøteknisk beskrivelse og vurdering af drift, anlæg og arealer Bilag 2. Situationsplan og tabel med bygningsforklaringer for etape 1 Bilag 3. Situationsplan og tabel med bygningsforklaringer for etape 2 Bilag 4. Afløbsplan Bilag 5. Klimadans beregning af køleeffekt for gyllekølingsanlæg Bilag 6. Transportveje for udbringning af husdyrgødning Bilag 7a. Udspredningsarealer for bedriften Bangshåbvej 15 (CVR ) Bilag 7b. Udspredningsarealer med angivelse af ejet/forpagtet Bilag 7c. Udspredningsarealer med angivelse af markadresse Bilag udtalelse fra Viborg Kommune ang. mark 43-0 og 43-1 Bilag 9. Arealoversigt risikovurdering i forhold til fosfor Bilag.10. Kommunens svar på bemærkninger indsendt i høringsperioden 18

19 Bilag 1 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering af drift, anlæg og arealer Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup

20 2

21 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning Det ansøgte Tidsplan for projektet Lokalisering Faste afstandskrav Landskab, Beskyttelseslinjer og planforhold Husdyrbrugets anlæg og drift Dyrhold, staldindretning og drift Management Ventilation Foder opbevaring, håndtering og fodring Energiforbrug Vandforbrug Spildevand herunder regnvand Kemiklier og Affald Driftsforstyrrelser og uheld Husdyrgødning - mængder, opbevaring og håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning gyllekøling gylleforsuring gylleseparering fast gødning inkl. dybstrøelse anden organisk gødning Gener fra husdyrbruget Lugt Fluer og skadedyr Støj

22 4.3 Transport Støv Lys ammoniak og natur Ammoniaktab fra stald og lager Påvirkning af natur med ammoniak bilag IV-arter og andre beskyttede eller fredede arter Påvirkning fra arealerne Markoplysninger Kvælstof og fosfor til fjord og hav påvirkning af søer og vandløb Nitrat til grundvand Natur og beskyttede arter på eller nær udspredningsarealerne Gener fra udbringning Bedste Tilgængelige Teknik (BAT) Generelt om Bedst Tilgængelige Teknik Vejledende BAT-standartkrav for ammoniak Teknologivalg til opfyldelse af krav om BAT for ammoniak Vejlende BAT-standartkrav for fosfor Bedst tilgængelige opbevaringsteknik BAT-krav vedr. udbringning af husdyrgødning og udnyttelse af husdyrgødning i marken BAT-krav og energibesparende foranstaltninger BAT-krav og vandbesparende foranstaltninger Management af husdyrbrug Samlet vurdering af BAT Egenkontrol og dokumentation alternative løsninger og husdyrbrugets ophør Alternative løsninger og 0-alternativet Husdyrbrugets ophør

23 0 INDLEDNING Silkeborg Kommune har den 3. juli 2014 modtaget ansøgning om udvidelse af svinebesætningen på ejendommen Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup i to etaper. Ansøgningen er fremsendt af rådgiver Hans Jørn Andresen, Jysk Landbrugsrådgivning, på vegne af Jakob Kristoffersen, som ejer og driver Bangshåbvej 15. Ansøgningen omfatter godkendelse efter 12 i Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug nr af med senere ændringer (husdyrgodkendelsesloven). Vi har i henhold til i husdyrgodkendelsesloven vurderet projektets mulige påvirkning af miljøet og omgivelserne. Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering danner grundlag for de vilkår, der meddeles i godkendelsen. Udgangspunktet for den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er ansøgning om miljøgodkendelse fremsendt via (Skema 66425, version 2), samt tilhørende supplerende materiale: Diverse bilag fremsendt med ansøgningen, herunder ansøgers miljøtekniske redegørelse Supplerende oplysninger fra løbende korrespondance ved telefon, mail og breve mellem ansøgers konsulent hos Jysk Landbrugsrådgivning og miljøsagsbehandler i Silkeborg Kommune, herunder Mail af og fra konsulent med supplerende oplysninger Miljøgodkendelsen omfatter ejendommen Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup, samt alle arealer tilknyttet CVR nr Til ejendommen hører husdyrproduktion med CHR nr DET ANSØGTE Dyrehold og driftsbygninger Jakob Kristoffersen ønsker at udvide sin svinebesætning på ejendommen Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup i to etaper. Etape 1 omfatter udvidelse i bestående bygninger fra 291,54 dyreenheder (DE) i søer med smågrise og slagtesvin/polteopdræt til 390,46 DE i søer med smågrise og polteopdræt. Se tabel 1. Der sker ingen gennemgribende renovering af eksisterende stalde i etape 1, men inventar udskiftes i stald 5,7, 10 (delvist) og 13, herunder overdækning af fuldspaltegulv i stald 10 og 13, så gulvsystemet ændres til delvisspaltegulv, og en gylletank overdækkes med teltoverdækning. Situationsplan og tabel, som angiver placering og anvendelse af bygninger i etape 1 fremgår af bilag 2. Etape 1 gennemføres 1-2 år efter godkendelsestidspunktet. Etape 2 omfatter nybyggeri af svinestalde, hvorved udvidelsen kommer op på 569,19 DE i søer med polteopdræt. Se tabel 1. Byggeriet gennemføres 2-4 år efter godkendelses tidspunkt, og den fulde produktion på 2300 årssøer og 1265 produceret polte er opnået inden for 5 år fra godkendelsestidspunktet. I forbindelse med Etape 2 forlænges eksisterende 2 stald og der bygges en ny stald på tværs af disse. Der ud over etableres service bygning på 157 m2. Nye stalde og servicebygning ses på oversigtskort bilag 3. Situationsplan og tabel som angiver placering, størrelse og anvendelse af nye og eksisterende bygninger i etape 2 fremgår af bilag 3. De nye stalde opføres med delvis spaltegulv og gyllekøling. En gyllebeholder overdækkes med teltoverdækning. I alt bygges nye stalde inkl. serviceafdeling på 4485 m2. Etape 1 er ansøgt, således at denne lever op til BAT og reduktionskrav. Denne kan således stå alene, hvis etape 2 ikke gennemføres. Den nuværende tilladte produktion på ejendommen svarer til 750 årssøer og producerede slagtesvin/polte kg. og pr. smågrise 8-32 kg, i alt 291,54 DE, jf. Silkeborg Kommune tilladelse til skift i dyretype 29. okt

24 Tabel 1. Det nuværende og fremtidige dyrehold på Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup Dyreart Dyrehold januar 2007 Nuværende Fremtidig Etape 1 Fremtid Etape 2 Antal DE Antal DE Antal DE Antal DE Årsso , , , ,54 Slagtesvin/polte, kg , , ,65 Slagtesvin, kg ,34 Smågrise, 8-32 kg ,02 Smågrise, 7,2-20 kg ,38 Smågrise, 7,2-30 kg ,54 I alt 281,03 291,54 390,46 569,19 Ud over Bangshåbvej 15 har Jakob Kristoffersen tilladelse til produktion af 6000 slagtersvin og smågrise på Aarestrupvej 85, 7350 slagtesvin på Bødkersmindevej 3 og 5680 slagtesvin på Aalborgvej 67. Der leveres smågrise fra Bangshåbvej 15 til produktionen på disse ejendomme i både etape 1 og etape 2. Evt. overskydende produktion på Bangshåbvej 15, som ikke kan færdig produceres på øvrige ejendommen bort sælges. Arealer Udover ejendommen Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup, ejer og driver Jakob Kristoffersen Papsøvej 3, Ålborgvej 62D, Ålborgvej 67, Stendalvej 5, Aarestrupvej 85, Bødkersmindevej 3 og Ulvedalsvej 64B. Alle arealer tilknyttet ejendommene drives under cvr. nr og er derfor omfattet af indeværende miljøgodkendelse. I ansøgt drift rådes der over 420,38 ha ejet og forpagtede arealer til udbringning af husdyrgødning, se bilag 7. Der afsættes ikke husdyrgødning til 3. mands arealer. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Se generelle vilkår i afgørelsen 0.2 TIDSPLAN FOR PROJEKTET Godkendelsen forventes, at kunne ibrugtages når de fornødne tilladelser er meddelt. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING I henhold til husdyrgodkendelsesloven 33 skal der i godkendelsen fastsættes en frist for hvornår godkendelsen skal være udnyttet. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden udløbet af denne frist. Denne frist bør normalt ikke være på mere end 2 år. Godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Hvis en godkendelse omfatter planlagte udvidelser eller ændringer kan fristen forlænges. Fristen til at udnytte denne del af godkendelsen bør dog ikke overstige 5 år fra godkendelsens meddelelse, jf. 33 stk. 2. På grund af projektets omfang, er der søgt om udvidelse af sobesætningen i to etaper, da der er tale om en omfattende udvidelse af besætningen og byggeri. Første etape, som udelukkende er en udvidelse af besætningen i eksisterende stalde og uden gennemgribende renovering af disse, skal gennemføres indenfor to år fra godkendelsen meddeles. Denne etape er ansøgt, 6

25 så den overholder beskyttelsesniveauet i lovgivningen og kan derfor stå alene såfremt anden etape ikke gennemføres. Anden etape er mere omfattende, da der ud over udvidelse af sobesætningen skal bygges tre nye stalde. Denne fase kan ifølge ansøgeres oplysninger gennemføres 2-4 år efter godkendelsestidspunktet, således, at den fulde tilladte produktion er opnået indenfor 5 år. Der stilles vilkår til at anden etape skal være udnyttet dvs. anlægsarbejde påbegyndt indenfor 4 år, og den fulde produktion indsat indenfor 5 år fra godkendelsesdato. Godkendelsens fase 1 betragtes som udnyttet når udvidelsen af besætningen påbegyndes, dvs. godkendelses vilkår knyttet til fase 1 skal overholdes fra dette tidspunkt. Godkendelsens fase 2 betragtes som udnyttet når anlægsarbejder eller udvidelse af besætningen indeholdt i fase 2 iværksættes, dvs. alle godkendelsens vilkår skal overholdes fra dette tidspunkt. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen som ikke har været udnyttet, jf. 33 i husdyrloven. Se vilkår om tidsfrister mv. i afgørelsen 7

26 1 LOKALISERING 1.1 FASTE AFSTANDSKRAV MILJØTEKNISK REDEGØRELSE På ejendommen er der i dag stalde, foderhuse, maskinhus og kornopbevaring på et samlet areal på ca m 2. Derudover er der 5 gyllebeholder der i alt rummer m3. Se oversituationsplan i bilag 2. I etape 1 overdækkes gylletank 20 med teltoverdækning. I etape 2 overdækkes gylletank 19 også. Der nybygges 3 stalde til søer på henholdsvis 300 m2, 749 m2 og 3279 m2. Der ud over etableres service bygning på 157 m2. Nye stalde og servicebygning ses figur 1 og situationsplan i bilag 3. Figur 1. Situationsplan for ejendommen Bangshåbvej 15 efter gennemførelse af etape 2. Ved etablering af anlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug, er der en række afstandskrav i forhold til byzone, sommerhusområde, lokalplanlagt område i landzone, samlet bebyggelse, nabobeboelse og nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der skal overholdes, jf. 6 og 7 i husdyrloven. Desuden må nye stalde og lignende samt opbevaringsanlæg ikke etableres indenfor bestemte afstande til vandforsyningsanlæg, vandløb, dræn, søer, veje, levnedsmiddelvirksomhed, beboelse på samme ejendom og naboskel, jf. 8 i husdyrloven. Afstandskravene i 6, 7 og 8 er listet op i nedenstående tabel samme med de faktuelle afstande fra nærmeste staldbygning/opbevaringsanlæg på Bangshåbvej 15. 8

27 Tabel 2. Afstandskrav i henhold til husdyrgodkendelsesloven 6, 7 og 8 og faktuelle afstande for nærmeste relevante staldbygning/opbevaringsanlæg. Afstandskravene i 8 kun gælder ved nybyggeri. Afstandsstandskrav (m) Faktuel afstand fra nærmeste stald/lager Bemærkninger 6 Nabobeboelse m Stendalvej 2 Ny stald 22 6 Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig byzone eller sommerhusområder m Byzone Thorning, Erhvervsområde Eksisterende stald 5 6 Område i landzone, der i lokalplanlagt er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål mv. 7 Ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper, som er udpegningsgrundlaget for et Natur 2000-området. Øvrige 3-beskyttede heder og overdrev indenfor internationale naturbeskyttelsesområder Ikke kortlagte Natura 2000-naturtyper (primært søer) vurderes af kommunen. 7 Ammoniakfølsomme højmoser, lobeliesøer, heder > 10 ha, overdrev > 2,5 beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder m rekreativt område Ny stald Ca. 1,7 km til nærmeste habitatområde H 36 Nipgård Sø 10 Ca. 1,7 km til lobelie sø Nipgård Sø 8 Ikke-almene vandforsyningsanlæg m, egen boring Ny stald 21 8 Almene vandforsyningsanlæg 50 2,6 km, Thorning vandv 8 Vandløb 15 >1km Dræn 15 >15 Sø m 8 Offentlig vej og privat fællesvej m, Bangshåbvej Ny stald 22 8 Levnedsmiddelvirksomhed 25 > 25 m 8 Naboskel m, Stendalvej 2 Ny stald 22 8 Beboelse på samme ejendom m Ny stald 21 Figur 2. Husdyrbrugets beliggenhed i forhold til byzone og lokalplanlagt område i landzone 9

28 Figur 3. Husdyrbrugets beliggenhed i forhold til nabobeboelse med og uden landbrugspligt og til beboelse som udløser samlet bebyggelse KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Ejendommen Bangshåbvej 15 er beliggende i landzone. Nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt er Stendalvej 2, som ligger ca. 250 m vest for den planlagte staldbygning 22. Nærmeste byzone/sommerhusområde, er et eksisterende erhvervsområde i Thorning, som ligger ca. 720 km sydøst for staldanlægget. Nærmeste lokalplanlagte område i landzone er et område udlagt til rekreative formål, som ligger ca. 800 m sydvest for staldanlægget. Se figur 1 og 2. Kommunen vurderer, at afstandskravene i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt for det ansøgte projekt: 6 og 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde og lokalplanlagt område i landzone 7: Forbudszone for etablering, udvidelse eller ændring indenfor 10 m fra nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper. 8: Afstandskrav til vandindvindinger, vandløb, dræn, søer, offentlig og privat fællesvej, levnedsmiddelvirksomhed, naboskel og egen beboelse ved etablering af nye stalde. Byggefeltet for stald 22 er udlagt således, at der er nøjagtig 15 meter til offentligvej Bangshåbvej. Der gøres opmærksom på, at denne afstand skal overholdes, da der ellers skal søges om dispensation fra afstandskravet i forbindelse med miljøgodkendelsen, jf. 9 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 10

29 1.1 LANDSKAB, BESKYTTELSESLINJER OG PLANFORHOLD MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier, herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. I det ansøgte projekt skal der opføres en forlængelse af eksisterende stalde på hhv. 749 m 2 og 300 m 2 samt en ny stald på 3500 m 2 på tværs af forlængelsen. Herudover etables en serviceafdeling på 157 m 2. Se situationsplan i bilag 3. Der anvendes udvendige byggematerialer i samme farve som på eksisterende stalde. Dvs. røde teglsten og grå eternittag. Eksisterende bygninger som forlænges, bliver i højde som bestående stalde. Ny bygning på tværs af forlængelser bliver ca. 8,5 m høj og har en taghældning på 15 grader. Ny stald opføres som bestående med røde teglstens mure og grå profilplader. Nybyggeriet opføres i tilknytning til eksisterende bygninger. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Beskyttelseslinjer, fredninger og udpegninger i kommuneplanen Nedenstående tabel er en oversigt over de nye bygningers beliggenhed i forhold til diverse beskyttelseslinjer, fredninger og udpegninger i kommuneplanen. Tabel 3. Oversigt over placering de planlagte staldbygningers beliggenhed i forhold til diverse beskyttelseslinjer, fredninger og udpegninger i kommuneplanen. Ligger de planlagte nye staldbygninger og servicebygning indenfor: JA NEJ Beskyttelseslinjer: fredede fortidsminder fortidsminde udstrækning beskyttede sten- og jorddiger Å-beskyttelseslinjer Sø-beskyttelseslinjer skovbyggelinjer X X X X X X Fredninger: fredede områder Exner fredninger X X Udpegninger i kommuneplan : Landskabelige interesseområder Naturbeskyttelsesområder Økologiske forbindelser værdifulde kulturmiljøer kirkernes omgivelser sigtelinje-kulturmiljø Geologiske interesseområder X X X X X X X Særlig værdifuld e landbrugsområder X Områder til større landbrug Silkeborg Kommune vurderer, at etablering af nye staldbygninger ikke er i strid med beskyttelsen af fredede områder, beskyttelseslinjer eller områder der i kommuneplanen er udpeget med X 11

30 landskabelige værdier, særlige naturbeskyttelsesinteresser, værdifulde kulturmiljøer samt nationale geologiske interesseområder. Landskabsvurdering Bestemmelsen i husdyrbrug lovens 19 giver mulighed for, at hensynet til landskabelige værdier kan varetages ud fra eksempelvis et æstetisk, kulturhistorisk eller geologisk synspunkt. I tilknytning hertil fremgår det ligeledes af husdyrbrug lovens 23, stk. 1, nr. 4, at vurderingen af en ansøgning om godkendelse også omfatter hensynet til de landskabelige værdier. Ved opførelse af ny bebyggelse på et husdyrbrug uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer og opførelse af ny bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, skal kommunen ved vurderingen af ansøgning om godkendelse sikre, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes, jf. lovens 22, stk. 1. Meget store landbrugsbygninger med industriel karakter betragtes som bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift, jf. lovbemærkningerne til 22, stk. 1. Det er i det konkrete tilfælde kommunens vurdering, at den nye bebyggelse kan karakteriseres som erhvervsmæssigt nødvendig i husdyrbrugslovens forstand, idet det vurderes, at der ikke er tale om meget store landbrugsbygninger med industriel karakter. Dette er begrundet med, at der kun er tale om en moderat udvidelse i etape 2 (179 DE), et bergænset bebyggelsesareal (4328 m2) og moderat store landbrugsbygninger uden industriel karakter. Ejendommen Bangshåbvej 15 ligger i et landbrugslandskab på den forholdsvis flade hede slette vest for hovedvejen mellem Silkeborg og Viborg (A13). Området er i kommuneplanen udpeget, som særligt værdifuldt landbrugsområde. Ejendommen ligger udenfor diverse bygge- og beskyttelsesliner, fredninger og kommuneplanens udpegninger af landskabelig- og geologiske interesseområde og værdifulde kulturmiljøer. Se tabel 3 ovenfor. Der er mange levende hegn langs veje og markskel og en del beskyttede diger. Ejendommene ligger spredt i området og markerne danner en mosaik af relativt store markblokke. Ejendommene er typisk omkranset af læbeplantning. De åbne marker og det flade terræn giver landskabet en stor skala, som godt kan rumme større bygninger. Ejendommen Bangshåbvej 15 fremstår på trods af den store bygningsmasse ikke særlig markant i landskabet. Dette på grund af læbeplantningen både omkring selve ejendommens bygninger men også langs de omkringliggende veje, samt det flade terræn. De ansøgte bygninger placeres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse og udføres i samme materiale som disse, dvs. røde teglsten og grå eternittag/profilplader. De to tilbygninger, får samme højde som bestående stalde, medens den nye bygning på tværs af forlængelser bliver lidt højere ca. 8,5 m høj, på grund af bygningens bredde. På baggrund af landskabets evne til at rumme store bygninger, indarbejdelse af bygningsmassen i landskabet ved beplantning omkring ejendommen samt sammenhæng mellem eksisterende og nyt byggeri gennem materialevalg og dimensioner vurderes det, at de nye bygninger ikke vil påvirke oplevelsen af landskabet i området væsentligt mere end det eksisterende anlæg. I overensstemmelse med områdets karakter bør der etableres en læbeplantning på den vestlige side af den nye bebyggelse, som der også er læbeplantning rundt om resten af ejendommens bygninger. Det kan være 1-2 rækker træer og buske som den øvrige læhegnsbeplantning på ejendommen. Eksempler på arter til læbeplantning: hyld, hassel, hvidtjørn, alm. Hæg, vildæble, fuglekirsebær, fjeldribs. 12

31 Figur 4. Bangshåbvej 15 set fra vest mod øst. De eksisterende bygninger er omkranset af beplantning. Nye bygninger placeres foran beplantningen, og der bør etableres en ny beplantning som afskærmning af bygningerne mod vest. Figur 5. Etablering af ny beplantning vest for planlagt byggeri I afgørelsens afsnit Vilkår for afgørelsen, Landskab og planforhold, er der stillet vilkår til bebyggelsens placering, dimensioner, materialevalg og beplantning. 13

32 2 HUSDYRBRUGETS ANLÆG OG DRIFT 2.1 DYRHOLD, STALDINDRETNING OG DRIFT MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Oversigt over ejendommens staldbygninger, deres anvendelse, staldsystem og fordeling af dyr, DE og stipladser fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 4. Fordeling af dyretyper på stalde, staldsystem i nudrift, etape 1 og etape 2. Staldnummer referer til situationsplan bilag 2 og 3. Nr. Etape Anvendelse Dyretype antal Staldsystem stipl adser DE 5 Nu Løbestald 240 årssøer Individuel, delvis spalte ,89 Etape 1 Farestald 446 årssøer Kassestier, delvis spalte ,19 Inventar skiftes Etape 2 Farestald 418 årssøer Kassestier, delvis spalte ,23 6 Nudrift Smågrisestald 6720 smågrise (8-32 kg) 7280 smågrise (8-32 kg) Fuldspalte Toklimastald, delvis spalte ,65 35,37 Etape 1 Smågrisestald smågrise (7,2-20 kg) smågrise (7,2-20 kg) Drænet gulv + spalter (50/50) Toklimastald, delvis spalte ,91 30,47 Etape 2 Farestald 604 årssøer Kassestier, delvis spalte ,24 Inventar skiftes 7 Nudrift Drægtighedsstald 36 årssøer Løsgående Delvis spalte 23 5,83 Etape 1 Farestald 167 årssøer Kassestier, delvis spalte 39 11,68 Inventar skiftes Etape 2 Farestald 157 årssøer Kassestier, delvis spalte 39 10,98 8 Nudrift Bufferstald fuldspalte 0 0 Etape 1 Drægtighedsstald 131 årssøer Individuel opstaldning, delvis spalter ,23 Spalter overdækkes, Etape 2 Farrestald 237 årssøer Kassestier, Delvis spalte 59 16,57 Inventar skiftes 9 Nudrift Farrestald 480 årssøer Kassestier, Fuldspalte , årssøer Kassestier, Delvis spalte 67 18,88 Etape 1 Farestald 480 årssøer Kassestier, Fuldspalte , årssøer Kassestier, Delvis spalte 60 17,97 Etape 2 Farestald 483 årssøer Kassestier, Fuldspalte , årssøer Kassestier, Delvis spalte 60 16,85 10 Nudrift Polte 1850 polte ( kg) Fuldspaltegulv ,54 14

33 Etape 1 Poltestald- og Drægtighedsstald 742 polte( kg) 78 årssøer Drænet gulv + spalter (33/67) Løsgående, Delvis spalter ,91 12,64 Etape 2 Poltestald 1265 polte ( kg) Drænet gulv + spalter (33/67) ,65 11 Nudrift Drægtighedsstald 316 årssøer Løsgående Delvis spalte ,20 Etape 1 Drægtighedsstald 316 årssøer Løsgående Delvis spalte ,21 Etape 2 Bufferstald 0 årssøer Løsgående Delvis spalte 0 0,0 12 Nudrift Drægtighedsstald, 158 årssøer Løsgående Delvis spalte ,60 Etape 1 Drægtighedsstald 158 årssøer Løsgående Delvis spalte ,60 Etape 2 Drægtighedsstald 154 årssøer Løsgående Delvis spalte ,95 13 Nudrift Bufferstald 0 Fuldspalte 0 Etape 1 Drægtighedsstald 667 årssøer Løsgående, Delvis spalte ,08 Spalter overdækkes, inventar skiftes Etape 2 Drægtighedsstald 673 årssøer Løsgående, Delvis spalte ,06 21 Nudrift Etape 1 Etape 2 Løbestald 709 årssøer Individuel opstaldning, delvis spaltegulv ,89 Gyllekøling 22 Nudrift Etape 1 Etape 2 Drægtighedsstald 764 årssøer Løsgående, delvis spalt ,8 Gyllekøling 23 Nudrift Etape 1 Etape 2 Farestald 160 årssøer Kassestier, delvis spalt 40 11,19 Gyllekøling DE Nudrift 291,54 Etape 1 309,46 Etape 2 569,19 Nudriften i ansøgningen tager udgangspunkt i det godkendte dyrehold VVMscreeningsafgørelse af 25. november 2005 og samtidig revurdering til gammel miljøgodkendelse (skema ID 66425). Ansøger har i 2012 fået tilladelse til skift i dyretype og det er dette dyrehold der er på ejendommen i dag. Ved vurdering af BAT og ammoniakemissionkravet tages der udgangspunkt i en nudrift svarende til anmeldte dyrehold af I etape 1 sker udvidelsen ved, at der fyldes flere dyr i eksisterende stalde. Stald 8 og 13 er i dag bufferstalde med 0 DE. De ændres i etape 1 til drægtighedsstalde med delvist spaltegulv, idet spalter i de eksisterende fuldspaltegulve overdækkes og inventar udskiftes. 15

34 I etape 2 nedlægges smågrisestalden (nr. 6) og denne benyttes fremover til farestald med kassestier og delvist spaltegulv, idet inventar udskiftes og spalter i fuldspaltegulv overdækkes. Ellers sker udvidelsen i etape 2 i de nye stalde som opføres med delvist spaltegulv og gyllekøling. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Silkeborg Kommune betragter den ansøgte produktion på 2300 årssøer og 1265 producerede polte i vægtintervallet kg, svarende til 569,2 DE, som den absolut maksimale produktion. Det vil sige, at de naturlige udsving i produktion forventes at være under den tilladte produktion. Såfremt etape 2 ikke tages i brug, er den absolutte maksimale produktion 1350 årssøer, 724 producerede polte i vægtintervallet kg og producerede smågrise i vægtintervallet 7,2-20 kg, svarende til 390,4 DE. Antallet af dyr, dyretyper, vægtintervaller og fordeling af dyr i de enkelte stalde staldsystemer, er grundlaget for ansøgningssystemets beregninger af ammoniakfordampningen fra staldene, lugt, og husdyrgødningens indhold af kvælstof og fosfor. Det er derfor nødvendigt at stille vilkår til husdyrproduktionens størrelse og produktionsrammer, da det vil være med til at sikre, at miljøpåvirkningerne fra ejendommen vil fastholdes på det niveau, der fremgår af ansøgningen og ud fra hvilket den miljømæssige påvirkning er vurderet og accepteret. Da der ikke er søgt om fleksibilitet i godkendelsen f.eks. antal af en dyretype og ind-/ afgangsvægten, er der ikke indarbejdet mulighed for sådan en fleksibilitet i godkendelsen. Se vilkår for produktionstilladelse, indretning af stald og drift ses i godkendelsens afsnit om vilkår, under Produktionstilladelse og staldindretning og Generelle vilkår. 2.1 MANAGEMENT Der henvises til kapitlet om BAT, management på husdyrbruget 2.2 VENTILATION MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I nogle af de eksisterende stalde er der i dag ligetryksventilation. Når etape 1 gennemføres vil alle staldene være med undertryksventilation. I nuværende stalde med ligetryksventilation udgår indblæsningsventilatorer, og der vil alene være udsugningsenhed tilbage. Dette medfører et fald i energiforbrug. Al ventilation i de eksisterende stalde er trinløs automatisk regulering. Der er dog ikke frekvensregulerede ventilatorer i eksisterende stalde. Ved fremtidig udskiftning af ventilatorer i de eksisterende stalde vil der blive anvendt nye lavenergi ventilatorer. Der er multistep ventilation i ca. 10 % af eksisterende stalde. Alle nye stalde i etape 2 bliver med undertryksventilation. Ventilationsanlæggets ydelse vil blive trinløst automatik reguleret ved frekvensregulerede ventilatorer. Den trinløse regulering kombineres med multistep luftindtag. En klimacomputer styrer en ventilator trinløst fra 0 til 100 %. Ved 100 % ventilation kobler multistepfunktionen den næste ventilator ind på 100 %, hvorefter den trinløse regulerede ventilator begynder forfra på 0 % Klimastyring og produktionsstyring er en del af systemet. Al ventilation reguleres i forhold til grisenes temperatur behov samt luftskifte behov. Der er installeret alarmanlæg for temperatur- og strømsvigt i alle eksisterende stalde og vil blive i nye stalde. 16

35 KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Ventilation har til formål at fjerne varme og vanddampe fra stalden, for at sikre et stabilt staldklima. Høj produktionsintensitet i husdyrbruget stiller krav til klima- og ventilationsanlæggets udformning og effektivitet. Ifølge BREF dokument for intensiv fjerkræ- og svineproduktion er det for mekanisk ventilerede stalde BAT, at reducere energiforbruget ved at optimere udformningen af ventilationssystemet for at tilvejebringe god temperaturkontrol og minimumsventilation om vinteren, samt at undgå modstand i ventilationssystemer ved jævnlig inspektion og rengøring af kanaler og ventilatorer. De valgte ventilationssystemer er i overensstemmelse med den bedste tilgængelige teknik. Blandt andet anvendes der undertryksventilation i alle stalde. Undertryksanlæg er kendetegnet ved kun at indeholde udsugningsenheder, og sammenlignet med ligetryksanlæg er energiforbruget kun ca. 50 %. I alle de nye stalde kombineres trinløs frekvensreguleret ventilation med multistep luftudtag, som sikrer lavt energiforbrug og et mere trykstabilt og mindre vindfølsomt ventilationsanlæg. Ved multistep spares % af det samlede energiforbrug til ventilation sammenlignet med et traditionelt styret luftudtag. Energimæssigt er frekvensregulering at foretrække frem for spændingsregulering. Undersøgelser viser, at elforbruget i staldene med frekvensregulering var 52 % af forbruget i staldene med Triacstyring (frekvensregulering). Jævnlig inspektion og rengøring af ventilationsanlægget er med til at sikre, at det fungerer optimalt, minimere luftmodstand og dermed minimere energiforbruget. Der stilles derfor vilkår til årlig kontrol og rengøring af ventilationsanlæg. Ud over at reducere modstand i ventilationssystemet, er det kommunens opfattelse, at hyppig og grundig rengøring af såvel stalde og ventilationsanlæg er vigtige parametre til begrænsning af lugt og fluegener til omgivelserne. Der stilles derfor stillet vilkår til dette. Se vilkår for rengøring og eftersyn i afgørelsens vilkårsafsnit under Ventilation. 2.3 FODER OPBEVARING, HÅNDTERING OG FODRING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der fodres primært med hjemmeblandet tørfoder, og lidt færdigblandet foder. Dvs. at korn males og blandes med forskellige råvarer. Foder og korn opbevares i indendørssiloer i bygning 3, 4 og 15 og i udedørs fodersilo ved bygning 3 og 4. Korn opbevares desuden i kornlager i bygning 4. Fra kornsiloen/kornlager transporteres kornet over til et male-/blandeanlæg, hvorefter det kommer over i en silo og derfra videre til foderanlægget. Der anvendes fasefodring til både søer og polte, så tildelingen af næringsstoffer er tilpasset dyrenes alder/størrelse og behov. I soproduktionen anvendes to forskellige foderblandinger, en drægtigheds- og en diegivningsblanding. Til poltene (slagtesvinene) anvendes to forskellige blandinger, en polteblanding og en drægtigheds-blanding. Der er i forbindelse med fodring anvendt FE pr. årsso i etape 1 og 1495 FE pr. årsso i etape 2 (normen er FE pr. årsso), hvilket reducerer ammoniakfordampningen fra staldanlægget og miljøbelastningen med fosfor fra husdyrgødningen reduceres. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Opbevaring og håndtering Håndtering og opbevaring af foder er beskrevet ovenfor. Foder opbevares i indendørssiloer og kornlager samt i udendørs siloer. Foder håndteres i lukkede systemer og/eller indendørs, med undtagelse af transport fra kornlager til male/blandeanlæg. Med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder vurderes det, at der ikke sker en øget påvirkning af omgivelserne. 17

36 Der henvises til kapitlerne Støj, støv, transport, fluer og skadedyr for beskrivelse og vurdering af gener i forbindelse med opbevaring og håndtering af foder. Der er sat vilkår til støjgrænser i dag- og nattetimer samt vilkår om, at opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Fodring Ifølge ansøgers oplysninger anvendes fasefodring til både søer og polte, herved sikres, at tildelingen af næringsstoffer er tilpasset netop deres størrelse og behov. Der udarbejdes foderplaner og anvendes nyeste viden indenfor fodring. Foderanlæg justeres jævnligt. Herved optimeres fodring og unødig spild undgås. Der er søgt om at reducere antal foderenheder pr årsso i forhold til gældende normtal. Det medfører et fald i ammoniakfordampningen og udledningen af kvælstof og fosfor med husdyrgødning sammenlignet med udledning ud fra normtal Tabellen nedenfor viser ændringen i fodertildeling i etape 1 og etape 2. Tabel 5. Fodertildeling i nudrift og i etape 1 og 2. Tal i kursiv er normtal, som anvendes i beregningerne når ansøger ikke har oplyst andet. Når et tal ikke vises i kursiv, betyder det, at ansøger har indtastet egne oplysninger. Etape 1: 18

37 Etape 2: Når ændringer i produktionseffektivitet og/eller fodersammensætning anvendes som virkemiddel til at nedsætte ammoniakfordampningen fra anlægget eller tilførslen af N og P til markerne, fastsættes vilkår som et krav til maksimalt N og P ab dyr. Vilkåret gælder for samtlige dyr i den pågældende dyretype på husdyrbruget. Ansøger skal således acceptere, at samtlige husdyr i den pågældende dyregruppe i hele anlægget skal leve op til disse krav. Driftsvilkår for foder i etape 1 og 2: Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer skal være mindre end kg N pr. år i etape 1 og mindre end kg N pr. år i etape 2. Hvor N ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning: N ab dyr pr. årsso = ((FE SO pr. årsso x gram råprotein pr. FE SO )/6250) 1,98 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257) Den total mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. årsso x antal årssøer skal være mindre end kg P pr. år i etape 1 og mindre end kg P pr. år i etape 2. Hvor P ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. årsso = (FE pr. årsso x gram fosfor pr. FE)/1000 0,58 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst). Oplysningerne til udregningen kg N og kg P pr. årsso for etape 1 og 2, er taget fra ansøgningen og formlen til beregningen er fra Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. De enkelte forudsætninger fremgår af tabellerne herunder og er ikke bindende, men vilkårsligningen skal samlet set overholdes. 19

38 Beregningsforudsætninger for etape 1: Faktor Værdi søer Antal årssøer 1350 Grise pr. årsso 28,8 Fravænningsvægt 7,2 Foderforbrug pr. årsso Gram fosfor pr. FEso 4,8 Gram råprotein pr. FEso 133,4 Kg N ab dyr pr. årsso 23,96 Kg P ab dyr pr. årsso 5,21 Beregningsforudsætninger for etape 2: Faktor Værdi søer Antal årssøer 2300 Grise pr. årsso 28,8 Fravænningsvægt 7,2 Foderforbrug pr. årsso Gram fosfor pr. FEso 4,8 Gram råprotein pr. FEso 133,4 Kg N ab dyr pr. årsso 24,28 Kg P ab dyr pr. årsso 5,28 Dokumentation for beregningen af N og P ab dyr pr dyr følger reglerne for type 2 korrektion i gødningsregnskabet. Dvs. dokumentationen skal mindst dække en sammenhængende periode på 350 dage (i perioden 15. september år 1 (fx 2013) til 15. februar år 3 (fx 2015). Det skal som hovedregel være i form af effektivitetskontrol og logbog over de anvendte foderblandinger. Dokumentation uden effektivitetskontrol kan undtagelsesvis accepteres. I sådanne tilfælde skal N (eller P) ab dyr dokumenteres på anden vis, dvs. en beregning ud fra totalt foderforbrug, indhold af råprotein og/eller fosfor ud fra logbog og opgørelser over indkøbte grise og solgte grise, herunder slagteriafregninger. Fremgår foderets indhold af råprotein ikke, men er indholdet af kvælstof (N) angivet, så kan foderets indhold af råprotein udregnes ved at gange indholdet af N med 6,25. Ved blanding og udfodring af foder på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein og fosfor ikke fremgår af medfølgende deklaration, skal standardværdier for gram råprotein eller fosfor pr. foderenhed anvendes, jf. standardværdier for svin ifølge vejledning til gødningsregnskab. Standardværdier findes også på Videncenter for Svineproduktions hjemmeside. For byg og hvede anvendes analyser fra årets høst i det relevante år, som angivet i vejledningen til gødningsregnskabet. Det er kommunens vurdering, at den beskrevne opbevaring og håndtering af foder ikke vil medføre en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne, og at virksomheden med de beskrevne tiltag lever op til kravet om BAT indenfor fodring. Der henvises til kapitlet BAT, for yderligere beskrivelse og vurdering af bedst tilgængelig foderteknologi Driftsvilkår for foder i etape 1 og 2 og egenkontrol vilkår fremgår af afgørelsens vilkårsafsnit under fodring. 20

39 2.4 ENERGIFORBRUG MILJØTEKNISK REDEGØRELSES Energi anvendes primært til gyllekølingsanlæg/varmepumpe, ventilationsanlæg, foderanlæg, til håndtering af gylle og til belysning. I ansøgt drift anslås det at forbruget bliver ca kwh pr år. Husdyrbrugets forventede energiforbrug i den eksisterende, såvel som ansøgte drift efter gennemførsel af etape 2 fremgår af tabel 6. Stigningen i elforbruget skyldes blandt andet et behov for yderligere ventilation og et større foderforbrug, der gør at der skal transporteres og forarbejdes mere foder ind i staldene. Desuden medfører installation af gyllekøling og varmepumpe et øget elforbrug. I dag anvendes træpillefyr til opvarmning af stalde. Der anvendes i dag ca. 60 tons træpiller, hvilket forventes stort set uændret efter gennemførsel af etape 1. Ved gennemførsel af etape 2 erstattet varmetilførslen af varme fra gyllekølingsanlæg. Der vil derfor i etape 2 være et strømforbrug til varmepumpe. Tabel 6: Energiforbrug i nudrift og forventet energiforbrug i etape 2 Energikilder Energiforbrug i Nudrift Forventet energiforbrug i ansøgt drift El kwh kwh Ved forholdsregning vil energi forbruget til etape 1 stige til ca kwh. På grund af bl.a. mindre energikrævende ventilation forventes forbruget at kunne reduceres til kwh ved etape 1. Der installeres trinløs regulering af ventilationsanlæggets ydelse ved frekvenstyret ventilatorer og multistep luftindtag i alle nye staldene i etape 2, hvilket regulerer ventilationen i forhold til staldtemperatur (og fugtighed), og giver dermed lavest mulig forbrug af energi. I alle eksisterende og nye stalde etableres undertryksventilation, hvilket reducerer energiforbruget i forhold til et ligetrykventilationsanlæg. Ventilationsanlægget tilses dagligt for driftsforstyrrelser, og der gennemføres hyppige eftersyn, justeringer og rengøring af ventilationssystemet. Hvorved unødigt energiforbrug til ventilation undgås. Der anvendes lavenergibelysning i staldene. Der kun lys i driftsbygningerne og udenfor, når der arbejdes og dette i øvrigt er nødvendigt af produktionsmæssige årsager. Med hensyn til energiteknologi på anlægget henvises til kapitlet BAT. Her redegøres der for energibesparende foranstaltninger. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Det forventede energiforbrug i henhold til ansøgningen sammenlignes nedenfor med normenergiforbrug for husdyrproduktioner udarbejdet af EnergiMidt (2011). Normenergiforbruget er det forventelige, opnåelige forbrug, som normalt vil være muligt at opnå med almindelig god teknologi. Overstiger forbruget dette, er der god grund til at kigge på, om der er besparelser at hente. Beregningen omfatter ikke energiforbrug til markdrift. Normenergiforbruget ved en årlig produktion på 2300 årssøer og 1265 polte er ifølge beregning fortaget i EnergiMidts regneark for Normenergiforbrug på kwh til el og varme. Tabel 7. Normenergiforbrug ved etape 2 ifølge EnergigiMidts beregningsværktøj 21

40 Det forventede energiforbrug på kwh pr. år til el og varm, som fremgår af ansøgningen ligger altså betydelig højere end det beregnede normenergiforbrug for en soproduktion. Ansøgers konsulent har anført, at grunden til at energiforbruget forventes højere end beregnet i regneark fra EnergiMidt er, at der er 2 store Amerikaner Siloer til opbevaring af korn, som bruger op i mod 100 kw/t i en periode på 2-3 uger. Desuden er der blandeanlæg, som også fremstiller foder til brug på anden ejendom. Foruden ovennævnte strømforbrug til varmepumpe ved etape 2. Energiforbruget bør dog under alle omstændigheder følges løbende, og forbruget bør til stadighed søges minimeret. Det vil være i ejers egen interesse at minimere driftsomkostningerne med hensyn til forbrug af energi. Hos mange energiselskaber er der mulighed for at tilkoble sig et energi-styringsmodul som kan hjælpe med, at give overblik og styre virksomhedens energiforbrug. Virksomheden kan derved se rapporter, tabeller m.v. virksomhedens energital sammenlignes med normtal fra tilsvarende produktioner. Ejendommen er ikke tilsluttet energistyring. For at kunne følge energiforbruget og reagere på eventuelle afvigelser stilles imidlertid vilkår til at energiforbruget skal registreres årligt. Samlet set vurdere kommunen at det estimerede forbrug af energi er rimeligt, ud fra de beskrevne energikrævende aktiviteter, selvom forbruget ligger over det normtal, der kan udregnes efter anbefalinger fra EnergiMidt, og der er fortaget tiltag for at reducere energiforbruget. Vurdering af energibesparende teknolog fremgår af kapitlet om BAT. Se vilkår for energi og energiteknologi i godkendelsens vilkårsafsnit under Energi og vand. 2.5 VANDFORBRUG MILJØTEKNISK REDEGØRELSES Ejendommen Bangshåbvej 15 har egen boring til bedriften. Husdyrbrugets vandforbrug i den eksisterende og ansøgte drift efter gennemførsel af etape 2 fremgår af tabel 8 nedenfor. Forbruget af vand stiger fra ca m3 til m3 i etape 1 og m3 i etape 2. I etape 2 vil drikkevand til dyrene (9.921 m3) udgøre den største del af forbruget, mens det øvrige forbrug udgøres af rengøringsvand til stalde (952 m 3 ), drikkevandsspild (647 m 3 ) og vaskevand på vaskeplads 40 m3. Vandventiler er integreret i krybbe eller drikkekop, således at spild minimeres. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Rengøring af stalde foregår ved iblødsætning, efterfulgt af vask med højtryksvandsrenser. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Lækager og defekte drikkekopper repareres eller udskiftes hurtigst muligt. Der er redegjort for vandforbrug og teknologi i afsnittet vedr. bedst tilgængelige teknologi. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING For at vurdere, om vandforbruget i produktion er, er fornuftig, er det forventede vandforbrug i henhold til ansøgningen sammenlignet med normtal for vandforbrug angivet i DJF-rapport nr. 36. Husdyrbrug, Danmarks Jordbrugs Forskning Normtal for vandforbrug angiver at der bruges 5,23 m 3 vand pr årsso og 0,559 m 3 vand per produceret slagtesvin. Tallet omfatter drikkevand, drikkevandsspild og vaskevand. Normtal for vandforbrug ved en årlig produktion på 2300 årssøer og 1265 polte i etape 2 er ifølge beregningerne m3 vand. 22

41 Tabel 8. Husdyrbruget forbrug/estimerede forbrug af vand i nudrift, etape 1 og 2 sammenholdt med norm vandforbrug for svinebesætninger Årlige vandforbrug Nudrift Etape 1 Etape 2 Anvendelse Forbrug Normtal* Estimeret Normtal* Estimeret Normtal* forbrug forbrug Drikkevand/foder Drikkevandsspild m3 95 Vaskevand (stalde) m3 814 Vaskevand (vaskeplads) 40 I alt, m *Beregnet ud fra normtal for svin angivet i DJF-rapport Nr. 36. Husdyrbrug, Danmarks Jordbrugsforskning Det forventede vandforbrug på 9000 m2 per år i etape 1 og pr. år i etape 2, som fremgår af ansøgningen er altså mindre end det beregnede normvandforbrug. Se tabel 8. Ejendommen skal dog løbende være opmærksom på forbruget, samt tiltag der kan medvirke til at forbruget minimeres mest muligt. For at kunne vurderer forbruget skal det kunne sammenlignes med de tidligere års forbrug for at se om forbruget har været stigende/faldende. Bedriften har ikke et produktionsstyringssystem som løbende indsamler oplysninger om vandforbrug. Det stilles imidlertid vilkår om, at vandforbruget skal registreres årligt. Det vurderes, at det estimerede forbrug af vand er fornuftigt. Med beskrevne tiltag for at minimere forbruget samt afgørelsens vilkår sikres det, at vandforbruget minimeres mest muligt. Vurdering af vandbesparende teknologi fremgår af kapitlet om BAT. Se vilkår i forhold til vand og vandteknologi i godkendelsens vilkårsafsnit under Energi og vand. 2.6 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Afløbsplan ses af bilag 4. I forbindelse med nybyggeri etableres toilet og badeforhold til de ansatte. Sanitært spildevand herfra ledes til ny trixtank og videre til nyt nedsivningsanlæg. Alt processpildevand fra driftsbygningerne ledes til gylletank. Det omfatter ca. 40 m 3 vand fra vask af maskiner, 100 m 3 overfladevand fra udleveringsareal/vaskeplads og ca m 3 vaskevand og drikkevandsspild fra staldene er medregnet normen for gylleproduktion. Tagvand fra eksisterende og nye bygninger ledes direkte ud på jord. Tabel 9. Ejendommens anslåede spildevandsmængde samt afledningen heraf. Type Anslået mængde m3 Afledes til Processpildevand: - Vask af maskiner - Udleveringsareal og vaskeplads - Vaskevand og drikkevandsspild fra stald Tagvand fra eksisterende stalde Tagvand fra nye stalde Spildevand fra medarbejderfaciliteter 40 m3 100 m m3 Gyllebeholder Diffus (direkte ud på jorden) Diffus (direkte ud på jorden) Ny trixtank og nedsivningsanlæg efter gældende regler. Der ansøges særskilt 23

42 KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Spildevand til gyllebeholder Rengøringsvand og drikkevandsspild i stalde ledes til gyllesystem sammen med vaskevand fra vaskeplads og udleveringsramper. Dette er i henhold til gældende lovgivning. Spildevandsmængden fra staldene er indregnet i normtallene for gødningsmængder. Medens vand fra vaskeplads og udleveringsrampe skal indregnes som ekstra vand til gyllebeholder. Opbevaringskapaciteten i gyllebeholderen er vurderet i afsnit 5 om gødningsproduktion. Kommunen vurderer at det spildevand, der er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen håndteres i overensstemmelse med denne bekendtgørelses regler. Sanitært spildevand Sanitært spildevand fra medarbejder faciliteterne i de nye stalde skal tilsluttes et godkendt spildevandsanlæg, som kræver en særskilt godkendelse ved Silkeborg kommune. Overfladevand Tagvand fra de eksisterende og nye bygninger afledes direkte på jorden. Vand fra tagfladerne betragtes som rent vand, som må ledes ud på jorden eller til vandløb under forudsætning af, at vandstrømmen forsinkes til naturligt afstrømmende vandhastigheder. Ud over vaskeplads og udleveringsareal, er der ingen befæstede arealer omkring staldanlæggene og regnvand fra de omkringliggende arealer nedsives direkte. Kommunen vurderer af afledning af overfladevand (tagvand o.l.) sker i henhold til miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der ikke er behov for at stille supplerende vilkår til spildevand og regnvand 2.7 KEMIKLIER OG AFFALD MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Beskrivelse af kemikalier Oliekemikalier Tabel 10: Olieforbrug Forbrug Nudrift Ansøgt Dieselolie liter liter Fyringsolie 0 liter 0 liter Dieselolie forbruget forventes at være uændret, da der ikke sker ændringer i udbringningsarealet. Dieselolie opbevares i en liter dieseltank i bygning 15, placeret på fast bund uden afløb. Se bilag 1. Der anvendes træfyr til opvarmning i stalde. Forbruget af varme fra træfyr forventes at falde pga. at der etableres gyllekøling i den nye tilbygning. Varmen som gyllekølingsanlægget producerer, skal erstatte en del af varme der anvendes til opvarmning af farestaldene. Spildolie opbevares i maskinhus bygning 14. Der er ca. 40 liter årligt, som afhentes af autoriseret modtager. Skift af olie på traktorer m.v. foretages som udgangspunkt af firma, som tager aftappet spildolie med retur. Med hensyn til forebyggende foranstaltninger og foranstaltninger ved uheld henvises til afsnittet Risici. Der er henvises til bilag 1 hvor placering af affald, miljøfarlige stoffer, råvarer, hjælpestoffer mv er angivet. 24

43 Pesticider og andre kemikalier Rengøringsmidler til rengøring af stalde opbevares ved ny forrum i ny bygning. Pesticider/kemikalier opbevares på fast bund uden afløb i maskinhus i bygning 14. Se bilag 1 og 2. Pesticider og farlige kemikalier opbevares i aflåst rum. Nødvendige rengøringsmidler og pesticider bruges op i ejendommens drift, hvorved der normalt ikke er kemikalieaffald til bortskaffelse. Hvis reglerne ændres så et kemikalie, der tidligere har været benyttet på ejendommen, bliver ulovligt at bruge, bortskaffes eventuelle rester hurtigst muligt til kommunal Modtagestation. Med hensyn til forebyggende foranstaltninger og foranstaltninger ved uheld henvises til afsnittet Risici. Medicin Medicin opbevares aflåst i foderhus (bygning 3 på situationsplan, bilag 2). Hvis der er medicin rester, afleveres det på Tandskov genbrugsplads, det er dog sjældent der forekommer rester da alt det indkøbte forbruges. Oplysninger om typer af olie- og kemikalieaffald samt mængder, opbevaring og bortskaffelse heraf fremgår af nedenstående tabel. Tabel 11. Olie og kemikalieaffald. Oplysninger om typer af olie- og kemikalieaffald samt mængder, opbevaring og bortskaffelse heraf Oplysninger Affaldsart Mængde Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse (kg el. tons) Spildolie: 40 l Fast bund uden afløb i kornlager (bygning 15) Afhentes af autoriseret modtager ifb. med olieskift Pesticidrester Kemikalier Bruges normalt op Fast bund uden afløb i frostfrit aflåst rum uden afløb i maskinhus (bygning 14) Bruges normalt op Fast bund uden afløb i frostfrit aflåst rum uden afløb i maskinhus (bygning 14) Kommunal genbrugsplads Kommunal genbrugsplads Medicinrester Normalt forbruges alt det indkøbte Foderhus (bygning 3) Kommunal genbrugsplads Beskrivelse af fast affald Fast affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner Dagrenovation Genbrugeligt affald (Pap, papir, jern og metal, tomme olietromler og tanke, tomme plasticsække, paller, malet og lakeret træ). Farligt affald (lysstofrør og el-spare pærer, spraydåser, pesticidrester, oliefiltre, batterier). Klinisk risikoaffald og medicinrester (skalpeller, kanyler og medicinrester). Forbrændingsegnet affald (halmballesnor, papirsække, tomme medicinglas). Deponeringsegnet affald (asbestholdige byggemateriale). Dagrenovation opbevares i container ud for bygning 3 og 4. Tømmes af kommunal ordning. Forbrændingsegnet affald fra produktionen opbevares i maskinhus (bygning 14) ind til bortskaffelse til kommunal genbrugsplads (Tandskov). Tom emballage fra medicin afleveres på kommunal genbrugsplads. Spidse og skarpe genstande opbevares i brudsikkert og tæt emballage i forrum i ny stald, og bortskaffes på kommunal genbrugsplads. 25

44 Øvrigt farligt affald, som fx lysstofrør, el-spare pærer, spraydåser eller batterier, opbevares indendørs i maskinhus. Ikke-forbrændingsegnet affald (f.eks. eternit, glaserede fliser og tegl, imprægneret træ o.l.). Normalt forefindes der ikke ikke forbrændingsegnet affald på ejendommen, men i tilfælde af denne type affald, bortskaffes det til genbrugsplads. Eventuelt jernaffald bortskaffes til jernhandler. Tabel 12. Oplysninger om affaldstyper for fast affald samt mængder, opbevaring og bortskaffelse heraf: Art Mængde Opbevaring Bortskaffelse (kg el. tons) Genbrugeligt affald: -Pap og papir 1 tons Maskinhus (byg. 14, bilag 1) Kommunal genbrugsplads -Jern og metal 0-10 tons Plads v. gylletanke Jernhandler -Plast 500 kg Maskinhus (byg. 14, bilag 1) Kommunal genbrugsplads -Glas 10 kg Maskinhus (byg. 14, bilag 1) Kommunal genbrugsplads Forbrændingsegnet affald Snor, papirsække 1 tons Maskinhus (byg. 14, bilag 1) Kommunal genbrugsplads Klinisk risikoaffald -kanyler, skalpel mv -Medicinrester/flasker 5 kg 500 kg brudsikkert og tæt emballage i forrum i ny stald Foderhus bygning 3 Kommunal genbrugsplads Kommunal genbrugsplads Olie og kemikalier: -Spildolie -Pesticid rester/kemikalier 40 l Bruges normalt op Maskinhus (byg. 14, bilag 1) Fast bund uden afløb i frostfrit aflåst rum uden afløb i maskinhus Afhentes af autoriseret modtager ved olieskift Kommunal genbrugsplads Andet farligt affald -Lysstofrør 20 kg Maskinhus (byg. 14, bilag 1) Kommunal genbrugsplads -Spraydåser 100 kg Maskinhus (byg. 14, bilag 1) Kommunal genbrugsplads -Batterier/akkumulatorer 100 kg Maskinhus (byg. 14, bilag 1) Kommunal genbrugsplads Ikke forbrændingsegnet affald (eternit, glaserede fliser, tegl, imprægneret træ) Forefindes normalt ikke Maskinhus (byg. 14, bilag 1) Kommunal genbrugsplads Døde dyr 10 tons Container m. køl (se bilag 1) Alternativt nabo ejendom DAKA Beskrivelse af døde dyr Imellem bygning 9 og 5 er container med køl til opbevaring af mindre døde dyr. Større døde dyr opbevares på naboejendom efter gældende regler. Døde dyr bortskaffes til DAKA. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Opbevaring af olie og kemikalier Alle kemikalier, olieprodukter, pesticider mv. opbevares forsvarligt, i kornlager og maskinhus med støbt gulv og uden afløb. Det sikres, at selv om der sker et uheld og der tabes olie eller kemikalier på gulvet, kan dette samles op uden risiko for forurening af jord eller grundvand. Opbevaring og håndtering af kemikalier, olieprodukter, pesticider mv. skal være i overensstemmelse med Silkeborg Kommunes forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier, version 2.0. Ovennævnte produkter skal opbevares, så der ikke er risiko for afledning af spild til jord, kloaksystem eller vandløb. Oplag skal altid være overdækket eller afskærmet mod nedbør, samt sikres mod påkørsel og hærværk jf. 5 i forskriften. I henhold til forskriften, skal 26

45 det sikres, at der ikke sker spild ved tankning af dieselolie på traktorer og andre maskiner. Påfyldningspladsen skal etableres med en belægning, som er tæt overfor benzin og diesel, f.eks. støbte betonplader. Maskinhuset hvor dieselolietanken er placeret lever op til kravene for en påfyldningsplads så længe alle maskiner tankes indendørs, hvor der er tæt belægning. Se vilkår til opbevaring og håndtering af affald og kemikalier i godkendelsens vilkårsafsnit under kemikalier og affald. Silkeborg Kommune vurderer, at håndtering og opbevaring af kemikalier m.v. vil foregå på en miljømæssig forsvarlig måde, når de til enhver tid gældende regler og vilkår i miljøgodkendelsen overholdes. Vilkårene er stillet for at sikre, at spild og opbevaring af olie og kemikalier sker på en miljømæssig forsvarlig måde. Registrering af affaldsmængder Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, derfor skal man på ejendommen føre en logbog med registrering over affaldsproduktionen, jvf. tabel 12 efter de gældende regler, samt sikre at bortskaffelsen sker i overensstemmelse med kommunes affaldsregulativ. Det fremgår af Affaldsbekendtgørelsens 64, at virksomheder skal kildesortere deres affald. Virksomheden skal derudover sikre sig, at væsentlige dele af deres kildesorterede affald går til materialenyttiggørelse. Der stilles vilkår til registrering af affaldsproduktion Se vilkår til registrering af affaldsproduktion i godkendelsen under kemikalier og affald. Adgang til genbrugspladserne Hvis et landbrug ønsker at aflevere affald på genbrugspladsen, skal de tilmelde sig genbrugspladsordningen. Kun virksomheder, der er tilmeldt ordningen, kan lovligt benytte genbrugspladsen. Ordningen omfatter, at der må afleveres 10 kg farligt affald årligt. Farligt affald omfatter også medicinrester, kanyler, skalpeller mv. som skal sikres i brudsikkert tæt emballage. Hvis dit landbrug ønsker at aflevere mere end 10 kg farligt affald per år på genbrugspladsen, skal du tilmelde virksomheden Genbrugspladsordning inklusiv farligt affald. Virksomheden har hermed lov til at aflevere op til 200 kg farligt affald om året på genbrugspladsen. Særligt for dokumentation af aflevering af farligt affald Virksomheder har pligt til at dokumentere, at deres farlige affald bliver håndteret korrekt. Derfor skal du altid udfylde kvitteringsskema på Silkeborg Forsynings hjemmeside og medbringe det i to eksemplarer, så personalet kan stemple det, når du afleverer farligt affald fra virksomheden på genbrugspladsen. Alternativt kan du bruge en godkendt indsamler til at håndtere dit farlige affald. Tilmelding Tilmelding sker ved henvendelse til Silkeborg Forsyning, Tietgensvej 3, 8600 Silkeborg. Kommunen vurderer, at der ikke vil være problemer med hensyn til opbevaring og affaldsbortskaffelsen fra virksomheden, når virksomheden overholder de til enhver tid gældende regler, de beskrevne procedure i den miljøtekniske redegørelse og vilkår i miljøgodkendelsen. Se vilkår til dokumentation for bortskaffelse af affald i godkendelsens vilkårsafsnit under kemikalier og affald. 2.8 DRIFTSFORSTYRRELSER OG UHELD MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Beskrivelse af mulige driftsforstyrrelser og uheld Mulige driftsforstyrrelser og uheld der kan medføre væsentlig øget forurening i forhold til normal drift kan være: - udslip af gylle fra gylletanken 27

46 - utilsigtet pumpning af gylle. - spild af olie- og kemikalier - brand på ejendommen - strømsvigt Beskrivelse af risikominimering Af nedenstående fremgår en beskrivelse af mulige uheld med oplysning om, hvilke tiltag der er iværksat for at forebygge uheld Generelt Anlæg og tekniske foranstaltninger renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad at det sikrer en korrekt brug og effekt. Medarbejderne uddannes løbende og er grundigt introducerede til opgaverne, hvilket er med til at sikre at disse bliver udført korrekt, og med minimal risiko for uheld som følge af forkert håndtering af kemikalier, gylle, olie mv. For at minimere risikoen for uheld, udføres opgaver som pumpning af gylle under opsyn. Uheld med gylle Gyllepumpning fra gylletankene sker ved hjælp af en selvlæssende gyllevogne. Pumpning af gylle fra staldanlæg og ved udbringning sker under opsyn. Hvert 10. år kontrolleres gyllebeholderne af en autoriseret kontrollant. Minimum én gang årligt kontrolleres gyllebeholderne visuelt for eventuelle kabelbrud, skader på kabelbeskyttelse, revner og utætheder i elementer. Ved skade eller tegn på skade, kontaktes leverandør af gylletanke for udbedring af skade. Brand Der forefindes brandslukkere i alle bygninger elle i nærhed af disse, og der er vandhaner i alle bygninger. Alle elinstallationer efterses hvert 5. år. Produktions- og ventilations anlæg rengøres jævnligt. Strømsvigt Der er etableret alarmanlæg for temperatur- og strømsvigt i staldene. Oliespild Opbevaring af olie og kemikalier er beskrevet afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Spildolie opbevares i tromler i kornlager (bygning 15), som er indrettet med tæt underlag af beton og uden afløb. Herved minimeres risiko for spild og evt. spild kan opsamles. Diesel til maskinerne opbevares i overjordisk olietank i kornlager. Dieseltanken er placeret på fast underlag som sikrer, at indholdet opsamles i tilfælde af uheld. Tanken udskiftes i overensstemmelse med olietankbekendtgørelsens sløjfningsterminer. Kemikaliespild Opbevaring af olie og kemikalier er beskrevet afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Pesticider/kemikalier opbevares på fast bund uden afløb i maskinhus i bygning 14. Pesticider og farlige kemikalier opbevares i aflåst rum. Herved minimeres risiko for spild og evt. spild kan opsamles. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Risikominimering I afgørelsen enkelte afsnit er desuden fastsat vilkår til driften, som medvirker til at mindske risikoen for driftsforstyrrelser og uheld. Der er bl.a. stillet vilkår til at olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg på spildbakke eller anden tæt belægning 28

47 evt. med opkant, at tankning af diesel skal foregå på tæt belægning, at håndtering/pumpning af gylle skal foregå under opsyn, at areal til påfyldning af gylle skal befæstes. Vilkår som medvirker til at mindske risiko for driftsforstyrrelser og uheld fremgår af godkendelsens afsnit Vilkår for afgørelsen under diverse emner som kemikalier og affald, husdyrgødning, driftsforstyrrelser og uheld. For yderligere oplysninger henvises der til vurdering af Management i afsnit 7 om anvendelse af bedst tilgængelig teknik BAT og vilkår som følger af dette. Beredskabsplan minimering af skadesvirkninger af evt. uheld Det vil altid være risiko for, at der sker uheld på et landbrug med en eller flere medarbejdere. For at sikre, at der er procedurer for, hvad der skal foretages i tilfælde af uheld, skal der udarbejdes en beredskabsplan, der beskriver hvilke forholdsregler medarbejder og ejer skal tage ved brand, udslip af gylle eller ved andre uheld og kritiske situationer. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Det er vigtigt, at beredskabsplanen altid er opdateret i forhold til de faktiske forhold på ejendommen, anvendte procedurer og kontaktoplysning, og beredskabsplanen skal altid være tilgængelig og synlig for dem der arbejder på bedriften. Der stilles vilkår til dette. Se vilkår i afgørelen i afsnit Vilkår for afgørelse, Driftsforstyrrelser og uheld Såfremt de i afgørelsen beskrevne foranstaltninger og vilkår samt gældende lovgivning overholdes herunder arbejdstilsynets regler - vurderes det, at ejendommen sikres i et rimeligt omfang mod driftsforstyrrelser og uheld samt minimering af skader hvis uheldet er ude. 29

48 3 HUSDYRGØDNING - MÆNGDER, OPBEVARING OG HÅNDTERING 3.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE På ejendommen produceres udelukkende svinegylle. I ansøgt drift (etape 2) produceres husdyrgødning svarende til 569,2 DE på Bangshåbvej 15. Alt husdyrgødningen fra produktionen på Bangshåbvej samt husdyrgødning svarende til 19 DE fra Ålborgvej 67 udbringes på bedriftens 420 ha ejede og forpagtede arealer. Der afsættes ikke husdyrgødning til aftalearealer og der tilføres ikke husdyrgødning fra andre bedrifter. Husdyrgødningen som udbringes på bedriftens arealer indeholder ifølge gødningsregnskabet i IT ansøgningssystemet ca kg N/år og kg P/år i etape 2. Se nedenstående tabel. Tabel 13. Gødningsregnskab for bedriften i etape 2 (Kilde:husdyrgodkendelse.dk) 3.2 FLYDENDE HUSDYRGØDNING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Opbevaring af husdyrgødning På ejendommen produceres m3 gylle årligt, som opbevares i gyllekanaler og 5 gyllebeholdere på ejendommen og en mindre del på bedriftens anden ejendom Ålborgvej

49 Tabel 14. Data for gyllebeholder mv. som er tilknyttet produktionen på Bangshåbvej 15. Numre på gylletanke henviser til bilag 3. Opbevaringsanlæår Bygge- Volumen Lager- Virkemiddel (over- Seneste be- m 3 andel % dækning) holderkontrol Gylletank Nej (naturlig flydelag) 2008 Gylletank Nej (naturlig flydelag) 2013 Gylletank Nej (naturlig flydelag) 2013 Gylletank Ja (Fast overdækning) 2007 Gylletank Ja (Fast overdækning) Eks. gyllekanaler Nye gyllekanaler Kapacitet på Ålborgvej Al omlastning af gylle sker med gyllevogn med fastmonteret kran, hvor pumpen sidder på gyllevognen, og der sker en automatisk tømning af pumperøret. Der etableres fast overdækning på gylletank 19 i etape 1 og på gylletank 20 i etape 2. Ammoniakfordampningen fra gylletanken reduceres derved med 50 % i forhold til naturligt flydelag. Der sker ikke tilførsel af regnvand til gylletanken med fast overdækning. Dette reducerer antallet af transporter i forbindelse med udkørsel af gyllen. Bedst anvendelig teknologi for opbevaring af husdyrgødning er behandlet i afsnit 6 Bedst anvendelig teknologi (BAT) Opbevaringskapacitet Her tages udgangspunkt i etape 2, idet etape 1 har en mindre gødningsproduktion en etape 2. Tabel 15. Gødningsproduktionen er oplyst i It-ansøgningen (se tabel ovenfor) og fremgår desuden af tabel her efter. Flydende husdyrgødning inkl. vaske- og spildevand i stald m3/år Besparelse ved overdækning af 2 største gylletanke m3/år Vaskevand udendørs vaskeplads + 40 m3/år Overfladevand vaskeplads og læsserampe +100 m3/år I alt flydende husdyrgødning m3/år 31

50 Tabel 16: Opbevaringskapacitet. Gødningsproduktionen er beregnet ud fra, at dyrene er på stald hele året. *(opførelsesår/sidste beholderkontrol) Mængder Opbevaringsanlæg Gyllekapacitet Bangshåbvej m 3 Eksisterende kanaler 354 m 3 Ny kanaler 400 m 3 Gyllekapacitet Ålborgvej m 3 (I m 3 tank) Flydende husdyrgødning inkl. drikkevandsspild og vaskevand m 3 Opbevaringskapacitet i alt m 3 Mængden af flydende husdyrgødning er inklusiv drikkevandsspild, vaskevand i stald. Mængden af regnvand indregnet i gødningsmængden med 0,4 m 3 pr. m 2 beholderoverflade. Da gyllebeholder nr. 19 og 20, se oversigt i bilag 3, på hhv. 785 m 2 og 875 m 2 får fast overdækning fratrækkes en vandbesparelse på 664 m 3 /år fra gyllemængden. Mængden af flydende husdyrgødning indeholder desuden opsamlet vand fra ca. 140 m2 udendørs udleveringsrampe/vaskeplads samt vaskevand fra maskiner der ledes til gyllebeholder. På vaskeplads anvendes 40 m 3 til vask af maskiner. Der er en samlet opbevaringskapacitet på m3, heraf m3 i gylletanke og 754 m3 i eksisterende og nye gyllekanaler og pumpebrønde samt 300 m3 i gylletank på Ålborgvej 67, og der produceres årligt m 3 flydende husdyrgødning. Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning svarer derved til 9 måneder. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsenskrav til opbevaringskapacitet opfyldt. Udbringning af husdyrgødning Alt husdyrgødningen, svarende til 569,2 DE, fra produktionen på Bangshåbvej samt husdyrgødning svarende til 19 DE fra Ålborgvej 67 udbringes på bedriftens 420 ha ejede og forpagtede arealer. Der afsættes ikke husdyrgødning til aftalearealer og der tilføres ikke husdyrgødning fra andre bedrifter. Husdyrgødning som udbringes på arealer i Viborg Kommune transporteres i lastvogn. Flydende husdyrgødning udbringes ved slangeudlægning eller ved nedfældning. Disse udbringningsmetoder er blandt de bedste mht. at reducere ammoniakemissionen fra det udbragte husdyrgødning. Husdyrgødning udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode og behov, hvilket medfører maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. I forbindelse med udbringning af husdyrgødning er der fokus på at overholde bræmmer og randzoner til grøfter og vandløb, hvorved risikoen for tab af fosfor og nitrat mindskes. Bedst anvendelig teknologi for udbringning af husdyrgødning er behandlet i afsnit 6 Bedst anvendelig teknologi (BAT) 32

51 KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Opbevaringskapacitet: Opbevaring af flydende husdyrgødning sker i ansøgt drift i ejendommens 5 gyllebeholdere og gyllekanaler på i alt m 3 foruden 300 m 2 kapacitet i gyllebeholder på ansøgeres anden ejendom Ålborgvej 67. Ejendommens samlet produktion af husdyrgødning på ca m 3 /år inklusiv regnvand og vaskevand giver en opbevaringskapacitet til ca. 9 mdr. til det ansøgte dyrehold i etape 2. Ifølge lovgivningen skal husdyrbrug, der oplagrer husdyrgødning, have opbevaringsanlæg for husdyrgødning med en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med gældende regler herfor. Udnyttelsen af husdyrgødningens næringsstofindhold skal opfylde kravene i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet vil normalt svare til mindst 9 måneders tilførsel. Hvilket også vurderes, at være tilstrækkeligt på denne ejendom Sikring mod uheld Der er ingen boringer nærmere end 25 m fra gyllebeholderen, nærmeste boring ligger på den anden side af ejendommens staldbygninger. Der er ifølge kommunens oplysninger ingen dræn i umiddelbar nærhed af beholderene og der er ingen terrænhældning omkring beholderen med hældning mod vandløb/dræn. Såfremt der sker udslip vurderes det, at gyllen vil løbe ud på pladsen omkring tankene og nærmeste mark, hvorfra gyllen kan opsamles igen. Det vurderes at der ikke er akut risiko for forurening af drikkevand og overfladevand i forbindelse med et gylleudslip, og at der derfor ikke er behov for forebyggende foranstaltninger. Beholderne kontrolleres for styrke og tæthed mindst hvert 10 ende år. BAT for opbevaring og udbringning Begge gyllebeholder (en eksisterende og en der bliver opført) på ejendommen der bruges til husdyrgødning bliver i den ansøgte drift overdækkede. Dette anser Silkeborg Kommune for værende BAT. Der stilles vilkår til dette, da det er et virkemiddel til reduktion af ammoniakfordampning. Bedst anvendelig teknologi for opbevaring og udbringning af husdyrgødning er behandlet i afsnit 6 Bedst anvendelig teknolog (BAT) Se vilkår til opbevaring og håndtering af husdyrgødning i godkendelsens under Vilkår for afgørelsen, Opbevaring og håndtering af husdyrgødning. 3.3 GYLLEKØLING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der anvendes gyllekøling i den nye løbestald, drægtighedsstald og farrestald (bygning nr. 21, 22 og 23 på bilag 3) i etape 2. Varmepumpeanlægget dimensioneres efter varmebehovet på husdyrbruget, og der kan forventes en reduktion i ammoniakfordampning fra stalden på ca. 15 %. Varmepumpen skal levere en årlig køleeffekt på min kwh. Se bilag 5. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Det er ved forsøg påvist, at ammoniakfordampningen fra svinestalde reduceres ved køling af gyllen, jf. landbrugets byggeblad for køling af gylle i stalde til søer og smågrise ( ). Nedenstående figur fra byggebladet viser sammenhængen imellem køleeffekten og ammoniakreduktionen. 33

52 Gyllekøling er forbundet med øgede anlægsinvesteringer, men gyllekøling medfører kun øgede driftsomkostninger, hvis mulighederne for at afsætte den indvundne varme ikke er til stede. I dette tilfælde kan varmen bruges til opvarmning af stalde. Derudover forventes der et højere indhold af kvælstof ab lager, hvilket kan påvirke markudbyttet positivt. Teknikken medfører et forøget ammoniaktab fra lager og ved udbringning af husdyrgødning. Generel beskrivelse af et gyllekølingsanlæg Gyllekøling reducerer ammoniakfordampningen ved, at en varmepumpe sender afkølet væske gennem køleslangerne, hvorved gyllen afkøles. Varmen fra gyllen anvendes via en varmepumpe til opvarmning (svarende til jordvarme). Gyllekøling kan anvendes i stalde med gyllekanaler. Gyllekølingssystemet fungerer ved at nedstøbning af PEL-slanger i bunden af gyllekanalerne. Slangerne udlægges typisk med en afstand på cm. I stalde med gyllesystem kan køleslangerne alternativt udlægges direkte oven på kanalbunden. Anlægget skal dimensioneres, så der kan køles ca. 5 grader. Køleslangerne forbindes til en varmepumpe. Effekten af gyllekøling på ammoniakemissionen afhænger af staldtypen og af køleeffekten pr. m 2 og der kan derfor ikke gives et eksakt tal for reduktionen. Danske undersøgelser med køling i bunden af gyllekanaler har vist, at ammoniakemissionen reduceres med ca. 10 pct., for hver 10 W/m 2 køleeffekt. Ansøgte anlæg For at opnå den ammoniakreduktion, der lever op til anvendelse af bedste teknologi (BAT), har ansøger valgt at anvende gyllekøling i den nye løbestald, drægtighedsstald og farestald (bygning nr. 21, 22 og 23 på bilag 3) i etape 2. Ifølge beregningerne er der et køleareal (kummeareal) på 1042 m2 med træk- og slipsystem og 0 m2 med linespil. Varmepumpeanlægget dimensioneres efter varmebehovet på husdyrbruget, og der kan forventes en reduktion i ammoniakfordampning fra stalden på ca. 15 %. Ifølge ansøgningen i opnås der en ammoniakreduktion på 446 kg N/år ved gyllekølingen, se nedenstående tabel. 34

53 Tabel 17. Effekt af gyllekøling i etape 2 Effekten på ammoniakemissionen afhænger af køleeffekten og gyllesystem. I de konkrete stalde er træk og slip, som har en lidt lavere effekt end linespil. For at opnå en ammoniakreduktion på 15 %, skal den gennemsnitlige specifikke køleeffekt være 16,031 W/ m 2. Den procentvise udnyttelse af varmen er udregnet til 100 %, se mere i bilag 5. Ved beregningen af den køleeffekt pumpen skal have, hvis den kører kontinuerligt, regnes med følgende kummearealer: 1042 m2 Pumpens køleffekt = 1042 m2 * 16,031 W/m2 = W Den samlede årlige køleydelse er således: * timer/år = kwh pr. år., ved en driftstid på timer/år Den samlede varmeeffekt fra varmepumpen svarer til køleeffekten plus strømforbruget, som normalt er ca. det halve af køleeffekten. Den samlede årlige varmeproduktion kan derfor forventes at blive kwh pr. år. Varmebehovet til opvarmning af stalde er beregnet til ca kwh årligt, hvilket svarer til et årligt forbrug på 2520 l fyringsolie. Kravet om køleeffekt er ikke afhængig af, om varmen kan udnyttes. Vilkår til logger og effektmåler sikrer, at det kan kontrolleres, om den ønskede miljøeffekt opnås, mens vilkår omkring service og eftersyn sikrer, at anlægget fungerer optimalt samt at risikoen for uheld minimeres. Vilkår til gyllekøling ses i godkendelsen under Vilkår for afgørelsen, Gyllekøling. BAT Der er i afsnit 6 Bedst anvendelige teknologi foretaget en beregning af opnåelig ammoniakemission ved anvendelse af BAT. BAT-emmisionskravet for ammoniak opnås ved bl.a. gyllekøling, overdækning af gyllebeholder og fodring. Kommunen vurderer, at der ikke er behov for yderligere tiltag. Der stilles vilkår til gyllekøling, da dette bruges som virkemiddel for at opnå BATemissionskravet for ammoniak. 3.4 GYLLEFORSURING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der er ikke planer om etablering af gylleforsuring på ejendommen KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERINGER Der er ikke krav om anvendelse af gylleforsuring. Gylleforsuring er et virkemiddel som kan anvendes til, at reducere ammoniakemissionen fra husdyrbruget. Der er i afsnit 7 Bedst anvendelige teknologi foretaget en beregning af opnåelig ammoniakemission ved anvendelse af BAT. Gylleforsuring er fravalgt som teknik, idet BATemmisionskravet for ammoniak opnås ved bl.a. gyllekøling, overdækning af gyllebeholder og fodring. Kommunen vurderer, at der ikke er behov for yderligere tiltag. 35

54 3.5 GYLLESEPARERING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der etableres ikke gylleseparering på husdyrbruget. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERINGER Der er ingen krav i lovgivningen om anvendelse af separering af gyllen. Lige som anvendelse af forsuring er der metodefrihed til at opnå de fastsatte afskæringskriterier for fosfor og ammoniak. Emissionsgrænseværdien for fosfor fastsættes ud fra Miljøstyrelsen vejledende teknologiblad om opnåelige grænseværdier ved anvendelse af BAT for husdyrbrug med konventionelt hold af søer med pattegrise til fravænning (gyllebaserede staldsystemer). Dette forhold er vurderet nærmeret i afsnit 7 Bedst anvendelige teknologi. 3.6 FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der er ingen fast gødning på anlægget. Der håndteres kun gylle på husdyrbruget. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERINGER Der er ingen produktion af fast gødning på husdyrbruget. Der opbevares derfor ikke fast gødning eller dybstrøelse i markstak. Halmstrøelse fra sygestier mv. kan opbevares i gyllebeholderene med den flydende husdyrgødning. 3.7 ANDEN ORGANISK GØDNING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der er ikke søgt om anvendelse af anden organisk gødning som f.eks. slam, kartoffelfrugtsaft eller lignende. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERINGER Det vurderes at husdyrbruget ikke kan modtage anden organisk gødning, da der er sat vilkår for hvor meget kvælstof og fosfor der må udspredes på arealerne, se afsnit 6.2 Kvælstof og fosfor til fjord og hav. 36

55 4 GENER FRA HUSDYRBRUGET 4.1 LUGT MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Generelt vedr. lugt Lugt stammer primært fra staldene. Forhold som kan have betydning for lugtemissionen kan være arten, antallet og størrelsen af dyr, staldindretning, ventilationsanlæggets udformning, belægningsgrad, strøelse og hygiejne i stalden. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med gødningshåndteringen, herunder opbevaring, pumpning, omrøring samt udbringning af husdyrgødning. Overpumpning af gylle til gyllebeholder sker ca. 2 gange ugentlig. Omrøring af i gyllebeholdere foretages før udbringning på markerne, primært om foråret. Gyllen nedfældes eller udbringes med slæbeslanger. Der er mekanisk ventilation i alle stalde, der er i drift hele året. I husdyrgodkendelse.dk vurderes og beregnes lugt udelukkende ud fra staldanlæggene til dyrehold. Lugtgener fra opbevaringsanlæg og lugtgener ved udbringning indgår ikke i lugtberetningen og håndteres derfor ved hjælp af de generelle regler. Lugtgener fra stalden vurderes på grundlag af det beskyttelsesniveau for lugt, som er fastlagt i husdyrlovgivningen. Hvis beskyttelsesniveauet for lugt er overholdt, vurderes husdyrbruget som udgangspunkt ikke at give anledning til væsentlige lugtgener. Husdyrbruget skal overholde bestemte lugtgeneafstande. Geneafstanden beskriver den afstand som minimum skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper. Geneafstanden fastsættes under hensyntagen til forskellige områders følsomhed overfor lugt. Eksempelvis vil beboere i landområder med tilknytning til landbrugserhverv oftest have en højere tolerancetærskel end beboere i byområder. Beboelsesejendomme med landbrugspligt er ikke omfattet af beskyttelsesniveauet for lugt. Geneafstanden beregnes i det digitale ansøgningsskema og resultaterne fremgår af tabel nedenfor. I det digitale ansøgningsskema foretages automatisk en korrektion for vindretning og påvirkning fra andre husdyrbrug i det omfang det er relevant. Tabel 18. Lugtberegning for etape 2. 37

56 Lugtberegning er foretages i flg. det digitale ansøgnings system fra lugtcentrumcentrum af nye og eksisterende staldbygninger. I forbindelse med udvidelsen på Bangshåbvej 15 skal den korrigerede geneafstanden overholdes i forhold til: - Nærmeste bolig uden landbrugspligt, som er Stendalvej 2, 8620 Kjellerup, som er beliggende ca. 250 m nordvest fra nærmeste hjørne ny stald. - Nærmeste beboelse beliggende i samlet bebyggelse er Stendalvej 1 beliggende ca. 370 m sydvest for nærmeste hjørne ny stald. -Nærmeste byzone er Thorning beliggende ca. 720 m sydøst fra for nærmeste stald. Ejendommens placering i forhold til nabobeboelse, samlet bebyggelse og byzone ses af figur 2 og 3. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERINGER Lugtgener fra staldanlæg Lugtemissionen fra staldanlægget er beregnet i Miljøstyrelsens digitale ansøgningssystem ud fra oplysningerne om den ansøgte husdyrproduktion. Lugtgeneafstanden, som er den minimumafstand der skal være fra staldanlægget til hhv. byzone, lokalplanlagt område/samlet bebyggelse og enkelt bolig, er herefter beregnet udefra det fastlagt beskyttelsesniveau i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Tabel 19. Genekriterierne som ligger til grund for beregning af geneafstanden er: Såfremt den beregnede geneafstand er større end den faktuelle afstand skal der gives afslag. Vi har gennemgået de forudsætninger, som ansøgers konsulent har lagt ind i IT- Ansøgningssystemets til beregning af lugtgeneafstand. Beregninger af lugtgeneafstand og faktisk afstand til naboer/bebyggelse ses i nedenstående tabel. Tabel 20. Lovens krav til lugtgeneafstande for etape 2 og faktiske afstande til forskellige beboelsestyper. Oplysningerne stammer fra IT-ansøgningssystemet. 38

57 Ansøgningssystemets lugtberegninger viser, at staldanlægget overholder lovens afstandskrav til: - Nærmeste bolig uden landbrugspligt Stendalvej 2, 8620 Kjellerup, som ligger ca. 379 m fra lugtcentrum. - Nærmeste beboelse i samlet bebyggelse Skivevej 40, som ligger ca. 510 meter fra lugtcentrum. -Nærmeste byzone Thorning, som ligger ca. 787 meter fra lugtcentrum.. idet den vægtede gennemsnitasfstand i alle tilfælde er mindre end den korrigerede geneafstand. Det ansøgte projekt indebærer, at der kan forventes, at være perioder med store lugtbidrag til omgivelserne. Vi er af den opfattelse at staldhygiejne og hyppig rengøring af stald, herunder ventilationsanlæg, og udenoms arealer er vigtige parametre til begrænsning af lugt og fluegener til omgivelserne. Det kan nævnes, at stald og ventilationsanlæg rengøres jævnligt, hvilket kan medvirke til reduktion af lugtgenerne. Derudover er det vigtigt at renholde udenoms arealerne. Der stilles vilkår til god staldhygiejne. Se afgørelsen vilkårsafsnit under Lugt. Se i øvrigt vilkår til rengøring i afgørelsens vilkårsafsnit under Ventilation og Fluer og skadedyr. Da lugtgeneafstandene er overholdt, samt at der i øvrigt ikke er forhold ved det ansøgte projekt, som giver anledning til at forvente et større lugtbidrag end normalt fra en produktion af den søgte størrelse, vurderer vi, at lugtbidrag fra den søgte produktion ikke kan betragtes som væsentligt, jævnfør Husdyrlovens beskyttelsesniveau. Lugtgener fra opbevaringsanlæg Der produceres kun gylle på ejendommen. Gyllen opbevares i ejendommens fem gyllebeholdere, som alle ligger i tilknytning til driftsbygningerne. Se bilag 2 og 3. Overpumpning af gylle sker to gange om ugen. På de to store gyllebeholdere etableres fast overdækning i etape 1 på beholder 20 og i etape 2 på beholder 19. Lugtgener fra opbevaring af husdyrgødning håndteres ved hjælp af de generelle regler. Beholdere for flydende husdyrgødning mv. skal være forsynet med fast overdækning eller tæt overdækning, medmindre der anvendes en teknologi som kan erstatte dette, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens 20. Fast eller tæt overdækning betyder, at luftudskiftningen over gyllens overflade reduceres betydeligt, hvilket begrænser udledningen af lugtstoffer fra lageret. Det fremgår af teknologibladet Fast overdækning af gyllebeholder (Miljøministeriet, 11. november 2010), at et overdækningslag med snittet halm reducerer lugtafgivelsen med mellem 60 og 70 %. Der er ikke gennemført undersøgelser af, hvor effektiv overdækning af gyllelagre med telt og betonlåg begrænser lugtudledningen, men begge teknologier vurderes, at føre til tilsvarende eller lavere lugtafgivelse end naturligt flydelag (snittet halm). Det vurderes samlet at lugtgener (og fluegener) fra lugtgener fra opbevaring af gylle vil være begrænsede og ligger indenfor det, man må forvente, når man bor i landzone, hvor der drives landbrugserhverv, når husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser og vilkår om fast overdækning overholdes og der i øvrigt udvis almindelig hensyn til de omkringboende. Der stilles vilkår om fast overdækning af gyllebeholder 20 i fase 1 og gyllebeholder 19 i fase 2. Lugtgener fra udbringning af husdyrgødning Hovedparten af udspredningsarealerne ligger indenfor en radius på 2,9 km fra ejendommen, her sker transport i gyllevogn. Husdyrgødning udbringes ved nedfældning på sort jord før såning og eller ved slangeudlægning på veletablerede afgrøder. Udbringning foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. 39

58 Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvor der er udbragt husdyrgødning. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Lugtgener fra udbringning af husdyrgødning håndteres ved hjælp af de generelle regler på husdyrområdet. Jævnfør husdyrgødningsbekendtgørelsen må gylle ikke udbringes på lørdage, sønog helligedage på arealer der ligger nærmere end 200 m fra byzone mv ( 28, stk. 1), gylle skal nedfældes på sortjord og græs ( 28 stk. 2) og der må ikke udbringes gylle på vandmættede, oversvømmede, frossen eller snedækkede jorde ( 30 stk. 2), Der udbringes gylle tæt på Thorning, hvilket kan genere indbyggerne. Der er imidlertid ikke transport af gylle gennem Thorning. Det vurderes, at husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser angående udbringningsmetoder og begrænsning af perioder for udbringning sammen med godt landmandskab, hvor der tages hensyn til naboer, byområder osv. er tilstrækkelig til at sikre, at beboerne i Thorning generes mindst muligt. Det vurderes samlet at lugtgenerne fra udbringning af husdyrgødning vil være begrænsede og ligger indenfor det, man må forvente, når man bor i landzone, hvor der drives landbrugserhverv, når husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser overholdes og der udvis almindelig hensyn til de omkringboende FLUER OG SKADEDYR MILJØTEKNISK REDEGØRELSE For at bekæmpe skadedyr, som kan være til gene for naboer og for selve ejendommen foretages regelmæssig bekæmpelse af fluer, rotter og mus. Alle udendørsarealerne samt områder omkring foderopbevaring holdes ryddeligt og renholdt. Fluer bekæmpes med anvendelse af rovfluer i staldene. Der er på nuværende tidspunkt indgået en aftale om bekæmpelse af skadedyr og fluer med Dansk Skadedyrskontrol. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise), som skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektivt. På alle husdyrbrug er der risiko for opformering af fluer og skadedyr. Det er derfor vigtigt at der opretholdes en god hygiejne, og daglig rengøring er en væsentlig parameter til bekæmpelse af fluer og skadedyr. Desuden er det vigtigt, at der foretages biologisk bekæmpelse af fluer i gyllekanalerne i alle staldafsnit. Denne lille stueflue kan sprede sig op til 1 km fra udklækningsstedet, men plagen er dog størst inden for en lille halv kilometer. Ejeren af husdyrbruget har pligt til at bekæmpe fluer, og den grundlæggende kendsgerning er: Et husdyrbrug kan ikke producere fluer, hvis larverne ikke kan finde føde dvs. frisk, fugtig gødning. En ordentlig staldhygiejne er en væsentlig forudsætning for en succesfuld bekæmpelse af fluerne. Den vigtigste forholdsregel er, at holde husdyrbruget ren for gødnings- og foderester. Foder- og gødningsrester er ideelle udklækkesteder for fluer, som kan udvikle sig til enorme flueforekomster, der ikke kan bekæmpes biologisk. Bemærk at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 1 gang årligt. Ejendommen anvender biologisk fluebekæmpelse, hvilket er et rigtig godt middel til fluebekæmpelse. Der stills vilkår til fluebekæmpelse, rengøring af stalde og inventar samt at udenoms-arealer skal holdes i en renlig og ryddelig stand. 40

59 Skulle der mod forventning indgå berettigede klager over fluegener fra husdyrproduktionen, kan Silkeborg Kommune efter en nærmere vurdering påbyde husdyrbruget at foretage tiltag til at reducerer fluegener. Det vurderes at ejendommen skadedyrsbekæmpelse med de stillede vilkår er tilstrækkelige til at imødekomme væsentlige gener fra skadedyr. Se vilkår i godkendelsens vilkårsafsnit under Fluer og skadedyr samt Lugt STØJ MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Beskrivelse af støjkilder De væsentligste støjkilder på et svinebrug er staldventilation, gyllepumper, foderleverancer, støj fra transporter, mv. Al ventilation er mekanisk og kører året rundt. Der anvendes nye og tidssvarende støjsvage ventilatorer i ny stald, og når der fremover er behov for udskiftning af eksisterende ventilatorer. Pumpning af gylle fra stald til gyllebeholder sker 2 gange om ugen vha. elpumpe. Overpumpning af gylle fra beholder til gyllevogn sker vha. selvlæssende gyllevogn. Omrøring af gylletankene foretages før udkørsel på mark primært om foråret og ved flytning af gylle til anden tank. Foderleverancer vil være uændret på ca. 52 leverancer pr. år. Leverancer af foder foregår af kort varighed. Korntørreriet kører i døgndrift, ca. 14 dage om året, afhængig af vejrliget det enkelte år. Støjbelastningen fra transporter vurderes ud fra antallet af til- og frakørsler før og efter udvidelsen. Tabel 21 nedenfor indeholder en oversigt over transporttyper og antal i den nuværende, såvel som i den planlagte drift. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Støjafgivelsen fra husdyrbruget produktionsanlæg forventes generelt at være lave, idet de fleste støjkilder er placeret indendørs. Hertil kommer, at der er god afstand til nabobeboelser, som ligger mere end 200 meter fra anlægget. Korntørringsanlægget, som er placeret i bygning 15 (se bilag 2) kører i en begrænset periode høstsæsonen. Men i denne periode kører det intensivt dag og nat. Anlægget er imidlertid placeret indendørs, hvilket dæmper støjen væsentligt. Ved at holde døre og porte ind til bygningen lukket, i perioden hvor anlægget køre, kan støjen reduceres. Eventuel støj fra bedriftens interne transporter samt støj fra de forskellige transporter til og fra anlægget, må forventes at blive mere hyppigt forekommende i takt med, at antallet af transporter øges i forbindelse med produktionsudvidelsen, se tabel 21. Der stilles vilkår for den maksimalt tilladte støjbelastning hos omkringboende i godkendelsen. Silkeborg Kommune har her særligt fokus på transporter til og fra ejendommen ved afhentning af dyr og levering af foder, da disse erfaringsmæssigt kan ske i de tidlige morgentimer før kl. 7:00. Vi gør derfor opmærksom på, at støjniveauet hos nærmeste nabo ikke må overstige 40 db om natten i perioden kl. 22:00-7:00. For at mindske eventuelle støjgener henstilles til, at transport til og fra ejendommen så vidt muligt foretages på hverdage mandag til fredag fra kl

60 Silkeborg Kommune vurderer dog, at støjen fra produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter generelt ikke vil give anledning til væsentlige støjgener ved de omkringliggende nabobeboelser, i det de fleste støjkilder er placeret indendørs og der er god afstand til nabobeboelser. Skulle der mod forventning indgå berettigede støjklager, kan Silkeborg Kommune efter en nærmere vurdering påbyde husdyrbruget at udføre akkrediterede støjmålinger, samt om nødvendigt påbyde støjdæmpende tiltag. Se vilkår angående støjgrænser i godkendelsens vilkårsafsnit under Støj TRANSPORT MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Af følgende skema vises en oversigt over transporttyper og over antallet af transporter i nu drift og ansøgt drift Tabel 21: Oversigt over transporter til og fra Bangshåbvej 15. En transport svarer til en til- og frakørsel. Transporttype Nudrift Etape 2 Tidsinterval Hyppighed Afhentning af levende dyr Indlevering af indkøbt foder Transport af korn Dieselolie & fyringsolie Udbringning af husdyrgødning Døde dyr Renovation I alt Samlet set stiger antallet af til- og frakørsler fra ca til ca dvs. en stigning på 849 transporter (54,5 %). Stigningen skyldes primært en større husdyrgødningsproduktion og flere transporter med korn. Interne transporter er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. Transporter foregår normalt i dagtimer på hverdage. I højsæson for udbringningen af husdyrgødning kan det være nødvendigt med transporter i weekender eller uden for normal arbejdstid. Foderleverancer og andre transporter medfører kun kortvarig støj. De fleste af transporterne foregår i dagtimerne. Levering af grise til slagteriet kan forekomme på alle tider af døgnet. Til ejendommen er der fem indkørsler. Det er primært indkørsler mod nord der anvendes til driftsmæssige transporter. Transportveje for udbringning af husdyrgødning med gyllevogn er angivet på kort her under. Alle udbringningsarealer som tilføres husdyrgødning med gyllevogn fra Bangshåbvej 15 ligger forholdsvis samlet omkring ejendommen. Der er ca. 2,9 km til det areal der ligger længst væk. Udbringningsarealer på Aarestrupvej 85 tilføres husdyrgødning med lastbil, hvis det drejer sig om husdyrgødning fra Bangshåbvej

61 Miljøgodkendelse af Banghåbsvej 15, 8620 Kjellerup. Figur 6. Transportveje for udbringning af husdyrgødning med gyllevogn Figur 7. udbringningsarealer Aarestrupvej 85 43

62 Der er vedlagt bilag 6, som viser Transportvej for udbringning af husdyrgødning. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Antal transporter forventes at stige med 54,5 %, primært på grund af en forøgelse i transport af korn og udbringning af husdyrgødning. Udviklingen i antallet af de forskellige typer af transporter kan ses af tabel 21. Det skal bemærkes, at antallet ikke er bindene (med mindre der er knyttet vilkår til). Det oplyses, at de fleste transporter foregår i dagtimerne på hverdage, men kørsel i forbindelse med sæsonbestemt arbejde kan foregå på hele døgnet. Afhentning af dyr og levering af foder kan erfaringsmæssigt ske i de tidlige morgentimer, ofte før kl. 7:00. I afsnit om støj er der sat vilkår til maksimalt støjniveau i forbindelse med ejendommens drift. Maksimalt støjniveau om natten mellem 22:00 og 7:00 er 40 db målt hos naboer. Hovedparten af transporter foregår ad Bangshåbvej, hvorfra der er hurtig og god forbindelse til Ålborgvej og Ulvedalsvej. Ålborgvej og Ulvedalsvej er store veje med hurtig trafik, hvis der skulle komme andre trafikanter er det vigtigt, at der vises agtpågivenhed, da kørsel med store landbrugsmaskiner kan medføre farlige situationer. Transport af gylle til udbringning på markerne, vil hovedsageligt foregå ad de veje, der er indtegnet på figur 6 og 7 Hovedparten af udspredningsarealer ligger lige omkring ejendommen og kræver minimal transport, herunder på store offentlige veje. Kommunen kan ikke regulere transportrute på offentlig vej, herunder bestemme hvilken rute, der skal køres ad, og da der ikke sker transport med gylle gennem byer, vurderes der ikke at være behov for at stille vilkår til transportmetode eller tidspunkt for transport. Der henvises til god landmandspraksis, at al transport til og fra bedriften skal foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Antallet og typerne af transporter til og fra ejendommen vurderes ikke at afvige fra, hvad der normalt må forventes fra husdyrbrug af denne type og størrelse. Det vurderes, at eksisterende udkørsler kan anvendes frit uden væsentlige gener for omkringboende og omgivelser i øvrigt, når nedenstående vilkår for miljøgodkendelsen overholdes. Der indsættes vilkår om maksimal støjbelastning og rengøring af vej efter aktivitet. Se vilkår i godkendelsens vilkårsafsnit under transporter og støj STØV MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Støvgener kan opstå ved håndtering af foder og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget. Opbevaring af foder sker i lukkede siloer enten indendørs eller udendørs. Korn opbevares i siloer eller i indendørs kornlager. Derved minimeres støvgenerne fra håndtering af foder og korn. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING De primære aktiviteter som kan forårsage støvgener er i forbindelse med levering af foder, forarbejdning af foder samt interne transporter og transporter til og fra ejendommen. Ved udvidelsen vil foderforbruget stige. Det vurderes at håndtering og opbevaring af foder generelt ikke vil give anledning til væsentlige støvgener, da foder opbevares i siloer udenfor foderhuset eller i indendørs siloer og kornlag (se bilag 1) og håndtering og forarbejdning af foder ligeledes foregår i lukkede bygninger. I forbindelse med høst og indblæsning af korn/foder i siloen, kan der forekomme en del støv. Men da der er god afstand til nærmeste nabo, og anlægget er afskærmet i forhold til naboer med læhegn, vurderes det, at naboer ikke vil opleve væsentlige støvgener. 44

63 Da der sker en stigning i antallet af transporter, kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme flere støvgener. Men vejforholdene omkring ejendommen er gode og transporter til og fra ejendommen foregår primært på asfalterede veje. På den baggrund og på grund god afstand til naboer forventes det ikke at transporter vil give anledning til væsentlige støvgener. Kommune vurderer, at produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter ikke vil give anledning til væsentlige støvgener ved de omkringliggende nabobeboelser. Såfremt der modtages klager over støvgener, vil Kommunen lave en mere konkret vurdering og evt. stille mere specifikke krav for at undgå støvgener. På baggrund af ovenstående stilles der ikke vilkår for drift og egenkontrol 4.6. LYS MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der er lys i løbeafdelingen i timer i døgnet, af hensyn til søernes reproduktion. Derudover er der kun lys i staldene når der arbejdes. Lyset i staldene kan ses fra vinduerne i siden af bygningerne. Omkring ny stald, hvor løbeafdeling er placeret, etableres læhegn, hvorfor lysgener vil være minimeret. Der er udendørsbelysning ved udleveringsramper. Lyset er placeret således, at det er muligt at orientere sig ved udlevering eller modtagelse af dyr. Lyset tændes kun efter behov, hvorved belysning og energiforbrug minimeres. Placering af udendørsbelysning fremgår af situationsplan i bilag 1. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Lys i stalde og på udenoms-arealer kan virke generende for naboer og omkringboende, ved at det oplyser nattemørket og kan ses på lang afstand. Det er derfor vigtigt, at der i stalde og på ejendommen som helhed er så lidt lys som muligt om natten. Tilsvarende gør sig gældende om vinteren. Lys kan også være til gene for trafikken, f.eks. ved anvendelse af spotlys, der peger ud mod vejbanen. Udendørsbelysning tændes kun efter behov og vil derfor ikke stå tændt i mange timer om natten. Der er lys i løbestalden timer i døgnet, men vinduer i svinestalde er generet ikke særlig store og sidder lavt. Det forventes derfor, at lyspåvirkningen fra indendørs og udendørs belysning vil være begrænset. Der er over 200m til de nærmeste naboer, og da der er etableret afskærmende beplantning omkring det eksisterende anlæg og der etableres beplantning rundt om de nye staldbygninger vurderes det, at belysning ikke vil give anledning til væsentlige gener for de omkringboende. Da udendørsbelysning ikke er placeret ud til offentlig vej, kun er tændt i korte periode og der er skærmende beplantning langs bygningerne, vurderes det, at udendørs belysning ikke vil give anledning til gene for trafikken. Det er kommunens vurdering at belysningen ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for omkringboende, trafikken eller de landskabelige hensyn. Såfremt der modtages klager over lysgener, vil Kommunen lave en mere konkret vurdering og evt. stille mere specifikke krav for at undgå lysgener. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der ikke er behov for at stille supplerende vilkår til belysning. 45

64 5. AMMONIAK OG NATUR 5.2. AMMONIAKTAB FRA STALD OG LAGER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Det generelle ammoniakreduktionskrav I ansøgningssystemet husdyrgodkendelse.dk er der foretaget beregning af det generelle ammoniakreduktionskrav for den ansøgte produktion. Dette sammenholdes med det beregnede ammoniaktab på produktionsniveau for den ansøgte drift, for at vurdere om det generelle krav til ammoniakemission er overholdt. Da udvidelsen på Bangshåbvej 15 sker i to etaper, er ammoniakreduktionskravet beregnet dels for etape 1 alene (såfremt etape 2 ikke gennemføres) og dels for hele det ansøgte projekt dvs. etape 1+2. Nedenfor ses beregningerne af ammoniakreduktionskravet og det beregnede ammoniaktab ved den ansøgte produktion for etape 1 og etape 2. Etape 1: 46

65 Etape 2: KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Fra stald og lager sker der et luftbåret tab af kvælstof i form af fordampning af ammoniak. En del af den fordampede ammoniak falder ned i kort afstand fra kilden, hvilket kan forringe kvaliteten af skove og naturområder. Ifølge beregningerne i ansøgningssystemet husdyrgodkendelse.dk er den samlede fordampning af ammoniak fra anlæggets stald og lager 4371 kg N/år i nudriften. Dette øges til 5122 kg N/år ved gennemførelse af etape 1 og til 6961 kg N/år efter gennemførelse af etape 2. Husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for ammoniak fremgår af bilag 3 pkt. A til godkendelsesbekendtgørelsen, og er sammensat af: a) et generelt krav om reduktion af ammoniakfordampning fra husdyrbruget og b) et krav om maksimalt tilladte totalbelastning af ammoniakfølsomme naturområder omfattet af lovens 7 ved deposition af ammoniak c) samt krav om maksimalt tilladte merbelastning af øvrige ammoniakfølsomme naturområder efter en konkret vurdering, jf. lovens 27, stk

66 Det generelle ammoniakreduktionskrav Ansøgning om miljøgodkendelse på Bangshåbvej 15 er indsendt i 2014, hvor der for søer og slagtesvin stilles krav om 30 % reduktion af ammoniaktabet fra stald og lager i forhold til bedte staldsystem med udgangspunkt i normtal 2005/2006 (referencestaldsystemet). For smågrise er reduktionskravet 20 %. Reduktionskravet gælder for udvidelser samt stalde der renoveres. Da udvidelsen på Bangshåbvej 15 sker i to etaper, er ammoniakreduktionskravet beregnet for begge etaper. Se beregninger ovenfor. I ansøgningssystemet husdyrgodkendele.dk er det beregnet, at det generelle krav om reduktion af ammoniak er overholdt for både etape 1 og etape 2. Idet den samlede ammoniakfordampning fra anlægget ved gennemførelse af etape 1 og etape 2 er hhv. 109 kg og hhv. 80 kg lavere, end hvad der er krævet for at overholde ammoniakreduktionskravet ved de to etaper. Se opsummering i nedenstående tabel. Tabel 22. Ammoniakreduktionskravet og beregnet ammoniakemission for etape 1 og 2. Beregnet ammoniakemission fra anlægget Ammoniakreduktionskrav Yderligere reduktion nødvendig Etape kg N/år 5231 kg N/år -109 kg N/år Etape kg N/år 7041 kg N/år -80 kg N/år Teknologier til begrænsning af ammoniak-fordampning Ammoniakemissionen vedr. ammoniak kan begrænses ved en kombination af teknikker/ teknologier indenfor fodring, staldindretning og opbevaring af husdyrgødning. Tabel 23. Der er valgt følgende teknologier til begrænsning af ammoniakfordampningen: Teknik/teknologi Etape 1 Effekt af teknologi Etape 1+2 Effekt af teknologi Bemærkninger Staldsystemer -267 kg N/år 181 kg N/år Nye stalde i etape 2 indrettes med delvis spaltegulv Gyllekøling kg N/år Der laves gyllekøling med ammoniakeffekt på 15 % i nye stalde i etape 2 Foderoptimering 440 kg N/år 527 kg N/år Lavere foderforbrug til alle søer på FE pr. årsso (normen er FE pr. årsso) i etape 1 og 1480 FE pr. årsso i etape 2. Fast overdækning af gylletanke 99 kg N/år 292 kg N7år Fast overdækning på 1 gyllebeholder i etape 1 og på 1 gyllebeholdere i etape 2 I henhold til afsnit om BAT har vi vurderet, at den maksimale ammoniakemission fra stalde og lagre maksimalt må være 5134 kg NH3-N/år i etape 1 og 6988 NH3-N/år i etape 2. Den ansøgte udvidelse overholder både for etape 1 og etape 2 det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra stalde og lagre i forhold til referencestaldsystemet, samt kravet om anvendelse af BAT, som fremgår af afsnit om BAT. I forbindelse med kravet om BAT er der stillet vilkår til diverse teknikker og teknologier, som er valgt for at kunne overholde kravet. Se vilkår til fodring, overdækning af gyllebeholdere, staldindretning og gyllekøling i godkendelsens afsnit Vilkår for miljøgodkendelsen under Indretning af staldanlæg, Gyllekøling og Fodring PÅVIRKNING AF NATUR MED AMMONIAK MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ammoniakfølsomme naturtyper kategori 1,2 og 3-natur Efter ændringen af husdyrloven i april 2011, blev lovens 7 ændret, således at beskyttelse af den ammoniakfølsomme natur blev opdelt i tre kategorier. 48

67 Naturområder omfattet af 7 i husdyrloven: Kategori 1-natur: Denne kategori omfatter de ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for området og er kortlagte af Naturstyrelsen i forbindelse med Natura 2000 planlægningen. Naturtyperne kan ses i bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. For de Natura 2000-naturtyper, som ikke er kortlagt, skal kommunen vurdere den eventuelle påvirkning. I Silkeborg Kommune drejer det sig primært om søer. Kategori 1-natur omfatter ligeledes 3-heder og -overdrev indenfor Natura områder, som ikke er nævnt ovenfor. Kategori 2-natur:Kategori 2-natur omfatter højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og som ligger udenfor Natura 2000-områder. øvrige ammoniakfølsomme naturområder, jf. 27 stk. 1 i husdyrloven: Kategori 3-natur:For kategori 3-natur gælder, at kommunen konkret skal vurdere følgende beskyttede, ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura 2000-områder, som ikke er omfattet af kategori 1 og 2: Heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, samt ammoniakfølsomme skove. En nærmere definition af ammoniakfølsom skov fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 pkt. 3 ad C. Skov defineres som arealer, der er større end ½ ha og mere end 20 meter brede, og som er bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skov af højstammede træer, jf. skovlovens definition af skov. En skov betegnes som ammoniakfølsom, når: 1) der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel "skovjordbund", 2) skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel "skovjordbund", eller 3) der i skoven er forekomst af naturskovindikerende eller gammelskovs arter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens 25. Beskyttelsesniveauer for ammoniakfølsomme naturtyper Krav til maksimal ammoniakdeposition for de forskellige ammoniakfølsomme naturtyper, jf. kategori 1-, kategori 2- og kategori 3-natur fremgår af nedenstående tabel. Tabel 24. Beskyttelsesniveauer for bestemte ammoniakfølsomme naturtyper: Naturtyper Kategori 1. Ammoniakfølsomme naturområder indenfor Natura Kategori 2. Ammoniakfølsomme naturområder udenfor Natura 2000, som er højmoser, lobeliesøer, heder større end 10 ha, samt overdrev større end 2,5 ha. Kategori 3. Heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og ammoniakfølsomme skove. Fastsat beskyttelsesniveau Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden*): 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug. Max. total deposition på 1,0 kg N/ha/år. Kommunen vurderer konkret, om der skal fastsættes vilkår om max. merdeposition. Kravet må dog ikke være under en max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år Antallet af husdyrbrug ud over det ansøgte opgøres på følgende måde (kumulationsmodel): - antal husdyrbrug over 15 DE indenfor 200 meter + - antal husdyrbrug over 45 DE indenfor meter + - antal husdyrbrug over 75 DE indenfor meter + - antal husdyrbrug over 150 DE indenfor meter + 49

68 - antal husdyrbrug over 500 DE, som påvirker med over 0,3 kg N/ha udover de 1000 meter. Antal DE pelsdyr på det pågældende brug skal forøges med en faktor 5 og antal DE slagtekyllinger på det pågældende brug skal forøges med en faktor 3. Beregning af ammoniakdeposition på nærliggende naturområder I ansøgningsmaterialet til miljøgodkendelsen er medsendt en oversigt over beregnet ammoniakdepositionen i nærliggende naturområder. Se nedenstående kort og beregningsresultater. Beregningerne af ammoniakdeposition i naturpunktern fremgår imidlertid ikke af det indsendte ansøgningsskema 6625 i husdyrgodkendelse.dk. Kommunen har derfor foretaget en beregning af ammoniakdepositionen i naturpunkterne i husdyrgodkendelse.dk. Disse beregninger stemmer ikke helt overens med beregningerne i ansøgningsmaterialet. Kommunens beregninger ses nedenfor under Kommunens bemærkninger og vurdering, og det er disse beregninger der tages udgangspunkt i ved vurderingen. Tabel 25. Beregning af total- og merdeposition af luftbåren ammoniak på nærliggende kategori 1, 2 og 3-natur ved de ansøgte projekt i etape 2 på Bangshåbvej 15. Data fra ansøgningsmaterialet til miljøgodkendelsen. Kategori natur Naturtype Krav til deposition Beregning af deposition 3 Potentiel ammoniakfølsom skov Max. merdeposition på 1,0 kg/ha/år. Merdeposition 0,1 kg N Totaldeposition 0,3 kg N 3 Mose Max. merdeposition på 1,0 kg/ha/år. Merdeposition 0,1 kg N Totaldeposition 0,2 kg N 2 Overdrev Max. total deposition på 1,0 kg N/ha/år. Merdeposition 0,0 kg N Totaldeposition 0,1 kg N 1 Eng indenfor Natura 2000 område. Max. total deposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden. 0,2, 0,4 eller 0,7 kg N/ha/år. Merdeposition 0,0 kg N Totaldeposition 0,2 kg N Figur 8. Natur omkring Bangshåbvej 15 hvortil der i ansøgningsmaterialet er foretaget beregning af deposition af ammoniak Potentiel ammoniakfølsom skov (beregningspunkt) Bangshåbvej 15 Kategori 1 natur (Tidsvis våd eng indenfor Natu- Kategori 3 natur (mose) Kategori 3 natur (mose) Kategori 2 natur (Overdrev) 50

69 KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kommunen har lavet beregning af ammoniakdepositionen til omkringliggende kategori 1,2 og 3-naturområder. Beregningspunkterne og resultatet af beregningerne fremgår af nedenstående kort og tabel. Figur 9. Beregning af total- og merdeposition af luftbåren ammoniak på nærliggende kategori 1, 2 og 3-natur fra det ansøgte projekt på Bangshåbvej 15. Kilde: beregninger i husdyrgodkendelse.dk, skema version 2. Tabel 26. Beregning af ammoniakdepostion på kategori 1,2 og 3 natur i nærhenden af anlægget på Bangshåbvej 15. For kategori 1 natur skal det vurderes, om der er komullation med andre ejendommen. I det konkrete tilfælde med habitatnaturtypen tidvis våd eng er der ikke kommulation med andre ejendomme, hvorfor den maksimale totaldeposition ikke må overstige 0,7 kg N/ha/år. 51

70 Kategori 1-natur Nærmeste Natura 2000-område er habitatområde 36 Nipgård Sø, som ligger ca. 1,56 km øst for staldanlægget på Bangshåbvej 15. Selve Nipgård Sø, er en overgangstype mellem habitatnaturtyperne 3111 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobelie sø) og 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller stor vandaks. Begge naturtyper indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet og søen er dermed omfattet af kategori 1 natur i husdyrloven. Lobeliesøer er en meget ammoniakfølsom naturtype. Langs bredderne af søen findes yderligere habitatnaturtyper, som danner udpegningsgrundlag for habitatområdet. herunder tidvis våd eng på mager eller kalkrig bund (6410), hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand (7140), søbred med småurter (3130), elle- askeskov ved vandløb, søer og væld (91Eo) og skovbevokset tørvemose (91Do) og artsrig overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund (6230) Nærmest ejendommen, i den vestlige del af habitatområdet forekommer habitatnaturtypen tidvis våd eng, som repræsenterer eng- og kærsamfund, som udvikles på steder med svingende grundvandsstand. Der er meget lidt nitrat og fosfat til rådighed for planterne. På kalkfattig bund udvikles samfund med blåtop og siv. Den tidvise våde eng er en del af en større 3-beskyttet eng lok. Nr Silkeborg kommune besigtigede engen i år Naturtilstanden for engen blev estimeret til 2:god. Den tidvise våde eng er i natura 2000 planen vurderet til tilstandsklasse II god tilstand, med et strukturindeks på I: høj tilstand, mens artsindeks kun er III: moderat. Hvilket viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at karakteristiske arter ikke er til stede. Med en baggrundsbelastning mellem 15 og 25 kg N/ha/år for naturområderne i Natura område nr. 36 (DMU, 2006, i Tillæg om ny viden til Natur 2000-basisanalyse for Nipgård Sø) er tålegrænsen overskredet for tidvis våd, idet tålegrænsen ligger mellem kg N/ha/år for naturtypen. Ifølge beregninger foretaget i husdyrgodkendelse.dk medfører det ansøgte projekt en totaldeposition af ammoniak på 0,2 kg N/år på den tidvis våde eng. Dette ligger indenfor beskyttelsesniveauet, idet afskæringskriteriet for maksimal totaldeposition i det konkrete tilfælde er 0,7 kg N/ha/år, idet der ikke er kumulation med andre ejendomme. Nærmeste udspredningsareal ligger 670 meter fra den tidvise våde eng. Hvorfor afsætningen af luftbåren ammoniak på naturområdet i forbindelse med udbringning af husdyrgødning vurderes at være så lille, at det ikke medfører en negativ påvirkning af den tidvise våde eng. Det er kommunens vurdering, at der ikke vil ske en negativ påvirkning af den tidvise våde eng med luftåren ammoniak fra det ansøgte projekt. Det vurderes endvidere, at der ikke vil ske en påvirkning med luftbåren ammoniak af øvrige habitatnaturtyper i Natura 2000-området (kategori 1-natur), idet disse ligger længere væk fra anlægget. Kategori 2-natur For denne kategori gælder, at den totale ammoniaktilførsel på naturområdet ikke må overskride 1,0 kg N/ha/år. Nærmeste forekommende kategori 2-naturområder er et 3-beskyttet overdrev, som ligger ca. 1,6 km sydøst for staldanlægget på Bangshåbvej 15. Se kort ovenfor. En gennemsnitlig baggrundsbelastning med atmosfærisk ammoniak på 15 kg N/ha/år i Silkeborg Kommune (DCE: Deposition af N komponenter 2009 kommuner) ligger i den øvre ende af tålegrænseintervallet for sure overdrev, idet tålegrænsen for sure overdrev er fastsat til kg N/ha/år. 52

71 Ifølge depositionsberegninger foretaget i husdyrgodkendelse.dk medfører det ansøgte projekt en total deposition af ammoniak på 0,1 kg N/år på overdrevet. Dette ligger indenfor afskæringskriteriet for maksimal tilladt total deposition på 1 kg N/ha/år. Det vurderes at påvirkningen fra det ansøgte projekt er så lille, at det ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af kategori 2-overdrevet. Der er ikke andre kategori 2-naturområder i nærheden af anlægget. Kategori 3-natur Ifølge afskæringskriteriet til Kategori 3 natur må der ikke stilles vilkår om mindre en 1 kg N/år i merbelastning. 3-moser Nærmeste kategori 3-natur er tre små moser, som ligger ca. 420 m til 650 m syd for anlægget. Se kort ovenfor. Moserne er, er omfattet af beskyttelsens i naturbeskyttelseslovens 3. Mosen nærmest ejendommen er besigtiget af staten i 2012, hvor naturtilstanden blev vurderet til 2: god. Der er tale om et relativt næringsrigt højstaudesamfund/rørsump på trykvandspåvirket bund med udbredt forekomst af fugtigbundsplanter. Vegetation er domineret af bredbladede urter og halvgræsser og ved tilsynet blev bl.a. registreret alm. Supstrå, nikkende brøndsel, vejbred-skeblad, trådsiv, kransbørste, vand-pileurt, alm. Star og dunhammer. Ifølge beregningerne i husdyrgodkendelse.dk vil det ansøgte projekt medføre en totalafsætningen af ammoniak fra stald og lager på de tre moser være mellem 0,4-0,8 kg N/Ha/år og merbelastning mellem 0,1-0,3 kg N/ha/år. Merbelastningen ligger således under afskæringskriteriet på 1 kg N/ha/år i merbelastning, som det er muligt at stille vilkår til. Det vurderes, at merbelastningen til moserne er så lille, at det ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af kategori 3-moserne. Ca. 420 meter nord øst for ejendommen ligger en 3-beskytet mose med vandhuller. Mosen er besigtiget af staten i 2012, hvor naturtilstanden blev vurderet til 3:moderat. Der er tale om et rigkær med vegetation dominert af bredbladede urter og halvgræsser samt fugtige og artsrige kratpartier. Der forekommer ensartede bestande af næringskrævende stauder. Der blev bl.a. registreret blåtop, lysesiv, kærtidsel, vand-pileurt, bladmos, alm. Fredløs, kransbørste og stor nælde. Totalafsætningen af ammoniak fra stald og lager på mosen er beregnet til 1,1 kg N/Ha/år og merbelastning til 0,2 kg N/ha/år. Merbelastningen ligger således under afskæringskriteriet og det vurderes, at merbelastningen til moserne er så lille, at det ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af kategori 3-mosen. Stendal plantage-ammoniakfølsom skov Ca. 630 meter nord for anlægget ligger en potentiel ammoniak følsom skov Stendal Plantage. Skoven vurderes umiddelbart at være ammoniakfølsom ud fra, at der er tale om gammel skovbundsjord (høje målebordsblade, periode ) og forekomst af flere naturskovindikerende- eller gammelskovarter. Ifølge beregningerne i husdyrgodkendelse.dk vil totalbelastning med ammoniak fra stald og lager på naturområdet være 0,6 kg N/Ha/år og merbelastning på 0,1 kg N/ha/år. Merbelastningen med ammoniak fra stald og lager ligger således langt under afskæringskriteriet på 1 kg N/ha/år og vil ikke i sig selv medføre en væsentlig påvirkning af den ammoniakfølsomme skov. Ejendommens udspredningsarealer grænser imidlertid direkte op til Stendal Plantage. Ammoniakdeposition i forbindelse med udspredning af husdyrgødning på disse arealer i kumulation med ammoniakdeposition fra stald kan medføre en væsentlig påvirkning af den ammoniakfølsomme skov. Dette er behandlet i afsnit 6.3 Natur og beskyttede arter på og nær udspredningsarealerne. Øvrig natur 53

72 Ca meter øst for ejendommen ligger et par vandhuller. Det vurderes at ammoniakfordampning fra stald og lager ikke vil medfører en væsentlig påvirkning af vandhullerne. Der ligger ikke anden beskyttet natur inden for meter af det projekterede anlæg, som påvirkes væsentlig ved det ansøgte projekt. Samlet vurdering Ud fra disse forhold, er det kommunens samlede vurdering, at det ansøgte projekt med de beskrevne vilkår i afgørelsen overholder beskyttelsesniveauet for ammoniak i bilag 3 og at ammoniakfordampningen fra anlægget på Bangshåbvej 15 ikke medførere en væsentlig påvirkning af kategori 1, 2 og 3 natur omkring ejendommen. For at fastholde ammoniakemission på det niveau, som ligger til grund for vurderingen, det generelle krav til ammoniakemission og BAT, bliver der stillet vilkår til fodring, gyllekøling, overdækning af gyllebeholdere og staldsystemer BILAG IV-ARTER OG ANDRE BESKYTTEDE ELLER FREDEDE ARTER KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk levested på eller omkring udspredningsarealerne og omkring anlægget. I Danmark findes der 76 dyre- og plantearter, der er omfattet af EF- Habitatdirektivets bilag IV (kaldet bilag IV-arter) som særlig strengt beskyttet i det naturlige udbredelsesområde ifølge direktivets artikel 12. Ved godkendelse af projekter skal kommunen vurdere, om projektet beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for Bilag IV-arterne. Projektet kan kun godkendes, hvis der ikke sker beskadigelse eller ødelæggelse herunder gradvis forringelse af yngle- eller rasteområder jf. Habitatbekendtgørelsens 11 og Naturbeskyttelseslovens 29a. På baggrund af faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab til forekomst af sårbare og beskyttelseskrævende arter vurderes det umiddelbart, at der kan være bilag IV-arterne stor vandsalamander, spidssnudet frø og markfirben i området. Endvidere findes med stor sandsynlighed en række flagermus-arter i området. De almindeligste og mest sandsynlige arter i Silkeborg Kommune er brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, troldflagermus og dværgflagermus. I forbindelse med udbringning af husdyrgødning vil der ske en afsætning af ammoniak på de omkringliggende arealer. Generelt vil afsætningen af ammoniak være større end 1 kg N/ha/år indenfor 10 meter fra udspredningsarealet. Der ligger en række vandhuller, terrestriske 3- naturtyper og mange jord- tørvediger i tilknytning til udspredningsarealerne. Digerne kan være levested for markfirben, som foretrækker solrige lokaliteter med lave urter eller et løst dække af græsser. Vi har imidlertid ingen registreringer af arten, og det vurderes endvidere, at ammoniakafsætning ved udbringning af husdyrgødning på de tilstødende arealer ikke vil påvirke levestederne for evt. forekomst af markfirben. Det er imidlertid vigtigt, at husdyrgødning og kunstgødning ikke udbringes direkte på digerne. Vandhullerne kan være levested/ynglelokalitet for spidssnudet frø og stor vandsalamander. Vi har imidlertid ingen registreringer af arterne. Det vurderes, at kravet om 9 meter randzone mellem mark og vandhul er tilstrækkelig til at sikre, at der ikke sker påvirkning af ynglelokaliteter eller levesteder for stor vandsalamander eller spidssnudet frø ved direkte afstrømning af husdyrgødning eller afsætning af ammoniak. Fra anlægget vil der ligeledes være en afsætning af ammoniak på omkringliggende naturarealer. Afsætningen vil ifølge beregninger i husdyrgodkendelse.dk være større end 1 kg indenfor ca meter fra anlægget. Indenfor denne radius ligger tre vandhuller nordøst for ejendommen. Vi har ingen registreringer af bilag IV-padder i tilknytning til vandhullerne. Det vur- 54

73 deres endvidere, at afsætningen af ammoniak ikke vil påvirke ynglelokaliteter eller levesteder for evt. forekomst af bilag IV-arter. Det er Silkeborg kommunes samlede vurdering, at ændringen af husdyrbruget på Bangshåbvej 15 ikke vil påvirke raste- eller ynglelokaliteter for Bilag IV-padder og krybdyr, idet der ikke kan forventes en ændring af vandhuller eller terrestrisk natur nær anlægget og udspredningsarealerne. Hvad angår forekomsten af Flagermus i området, vurderer Silkeborg Kommune, at da der ikke nedrives bygninger og da der ikke foretages ydre bygningsmæssige ændringer af eksisterende bygninger, vil der ikke ske en påvirkning af raste- eller yngleområder for flagermus. Silkeborg kommune vil derfor ikke sætte vilkår for driften i forhold til beskyttelse af Bilag IV arter. 55

74 6. PÅVIRKNING FRA AREALERNE 6.2. MARKOPLYSNINGER Tabel 27. Fakta boksen nedenfor opsummerer de centrale forhold omkring bedriftens arealer og tilførsel af næringsstoffer til disse. Forholdene er uddybet nedenfor. Bedriftens arealer og aftalearealer fremgår af bilag 7. Fakta boks 1 - overfladevand Ejet/forpagtet udspredningsareal Gylleaftaler Dyretryk Udbringningsarealer Godkendelse af et husdyrbrug, hvor ansøger har ejede og forpagtede arealer, som drives under samme CVR, skal indeholde en godkendelse af hele bedriftens arealer, jf. 15 i husdyrloven. I ansøgningen indgår 355,29 ha ejet areal og 65,09 ha forpagtet areal, i alt 420,38 ha udbringningsarealer, som drives under bedriftens CVR.nr Der indgår ikke aftalearealer i bedriften. Udbringningsarealerne ligger forholdsvist samlet omkring ejendommen Bangshåbvej 15 indenfor Silkeborg Kommune, bortset fra marknr og 43-1 på Aarestrupvej 85, som er placeret ca. 6 km fra ejendommen i Viborg Kommune. Bedriftens samlede arealer fremgår af figur 10a og b og bilag 7a, b og c. 46 udtalelse fra Viborg Kommune Silkeborg Kommune Viborg Kommune Sædskifte Reference S4 394,42 ha 25,96 Viborg Kommune er blevet hørt i forhold til arealerne og 43-1 beliggende i kommunen, jf. 46 i husdyrgodkendelsesloven. Viborg Kommune har i deres høringssvar udtalt, at arealerne kan betegnes som robuste i alle henseender. Dog bemærkes, at markerne, ligesom en del af udbringningsarealerne i Silkeborg Kommune, afvandes til Karup å/skive Fjord. Der har været et stigende dyretryk i dette opland, og Skive Fjord hænger sammen med Natura 2000 områder i Limfjorden, som er overbelastet med kvælstof og fosfor. Da nitratudvaskningen er reduceret til under planteavlsniveau med ekstra efterafgrøder, har vi ingen bemærkninger til ansøgningen vedrørende dette spørgsmål, 56 0 ha 1,4 DE/ha Ekstra efterafgrøder Ja 14 % Husdyrgødning Kvælstofudvaskning (overfladevand) Kvælstoftilførsel Fosfortilførsel Dyreenheder Pr. ha Samlet Bidrag fra husdyrgødning kg N/år kg P/år 588,2 DE 74,2 kg N/ha kg N 0 kg N Reduktionspotentiale % Fosforoverskud Slutrecipienter Søer Pr. ha samlet Skive Fjord og Randers Fjord Nipgård Sø og Tange Sø 13,5 kg P/ha 5675 kg P

75 idet vi forudsætter, at Silkeborg kommune stiller vilkår om de ekstra efterafgrøder, som indgår i ansøgningen. Vi forudsætter endvidere, at Silkeborg Kommune foretager en samlet vurdering af projektet i forhold til Natura 2000 områder i Limfjorden. Samlet set har vi således ikke særlige vilkår at stille til projektet. Figur 10a. Bedriftens udspredningsarealer omkring ejendommen Bangshåbvej 15 med angivelse af marknummer og størrelse 57

76 Figur 10b. Bedriftens udspredningsarealer ved Aarestrupvej 85, Viborg Kommune Gødningsregnskab Mængden af produceret, tilført og fraført husdyrgødning på bedriften fremgår af gødningsregnskabet i skema version 2 i husdyrgodkendelse.dk. I nudrift udbringes husdyrgødning fra 281 DE i svin på bedriftens arealer. Husdyrproduktion på Bangshåbvej 15 udgør i alt 569,19 DE i etape 2, som udbringes på bedriftens ejede og forpagtede arealer. Desuden tilføres der husdyrgødning svarende til 19 DE fra anden ejendom ejet af Jakob Kristoffersen. Det svarer i alt til 588,19 DE. Der tilføres ikke anden organisk gødning til arealerne ud over husdyrgødning. Den totale mængde af kvælstof og fosfor der udbringes med husdyrgødningen på de ejede og forpagtede arealer er kg N/år og kg P/år, som det fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 28. Mængden af husdyrgødning der skal udbringes på bedriftens udspredningsarealer i ansøgt drift (etape 2) samt størrelsen af det areal der er til rådighed for udbringningen. Kilde: skema ID version 2. Antal DE Kg N Kg P Husdyrgødning ansøgt produktion 569, , ,32 Husdyrgødning modtaget: Husdyrgødning modtaget fra anden ejendom ejet af Jakob Kristoffersen ,00 438,00 Husdyrgødning modtaget fra andre bedrifter Antal DE retur fra biogasanlæg (afgasset gylle) Husdyrgødning afsat Husdyrgødning afsat til aftalearealer Afsat ved afgræsning uden for udspredningsarealet Antal DE leveret til biogasanlæg - 0 Antal DE i alt til udbringning på harmoniareal 588, , ,32 Ha Ejendommens jordtilliggende (ejet) 355,29 Forpagtet areal 65,09 Aftalearealer 0 Udbringningsareal i alt 420,38 58

77 Harmonikrav På en landbrugsbedrift med svin må husdyrgødning, fra husdyrproduktion på egen bedrift, udbringes i en mængde svarende til 1,4 DE/ha på egne og forpagtede arealer. På Bangshåbvej 15 må 588,19 DE, således udbringes med 1,4 DE/ha, dvs. det nødvendige harmoniareal svarer til 420,14 ha. Bedriften råder over 420,38 ha ejede/forpagtede arealer. Harmonikravet er dermed overholdt. Jordbundstype Det fremgår af ansøgningen at alle 406,28 ha udspredningsarealer er grov lerbandede sandjorde (JB 3) og 14,1 ha er grovsandede jorde (JB 1). Silkeborg Kommune har verificeret, at jordtyperne er korrekte, jf. Den danske Jordklassificering. Markvanding og markdræn Det fremgår af ansøgningen at hovedparten af markerne vandes, samt at marker ikke er drænede med undtagelse af mark 15-0 og Silkeborg Kommune har ud fra tilgængelige oplysninger på kort, herunder luftfotos, historiske kort, Orbicons drænkort, samt ved besigtigelse den 4. maj verificeret, om drænforholdene er korrekte. Nogle arealer som er markeret som udrænede i ansøgningen er ifølge Silkeborg Kommunes oplysninger drænede. Markerne fremgår af skemaet i bilag 9. Sædskifte Det er i ansøgningen angivet, at alle udbringningsarealer drives med et sædskifte S4. Dette sædskifte er et referencesædskifterne, og der skal derfor ikke stilles vilkår om, at arealerne drives i overensstemmelse med det valgte sædskifte. Lovens beskyttelsesniveau i bilag 3 Udspredningsarealerne ligger i oplandet til Randers Fjord og Skive Fjord/Limfjorden. Randers Fjord og Skive Fjord indgår i statens udpegning som vandområder overbelastet med kvælstof, og Randers Fjord er udpeget som vandområde overbelastet med fosfor. I forhold til beskyttelsesniveau i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er alle udspredningsarealerne omfattet af nitratklasse-0 og P-klasse 0, hvor der ikke er krav til skærpelse af de generelle regler. Alle arealerne ligger udenfor udpeget nitratfølsomt indvindingsområde. Tabel 29. Ansøgers oplysninger om fordeling af bedriftens ejede og forpagtede arealer indenfor de i husdyrloven udpegede og følsomme områder ifølge ansøgningsmaterialet: I alt, ha I Nitratfølsomme indvindingsområde Indenfor nitrat-klasse 1-3 Indenfor fosforklasse Ejet og forpagtede arealer 420,38 ha 0,00 ha 0,00 ha 0,00 % ekstra efterafgrøder og kvælstofnorm Da dyretrykket i oplandet til Skive Fjord er stigende (reference år 2007), må udvaskningen fra arealerne i oplandet ikke overstige den udvaskning der måtte være fra dyrkning af ejendommens marker uden brug af husdyrgødning. Der er på ejendommen valgt 14 % ekstra efterafgrøder ud over plantedirektoratets krav. Den samlede kvælstofnorm reduceres ikke. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Ud fra ansøgeres oplysninger om udspredningsarealer og beregninger for næringsstoftilførsel foretager kommunen en konkret vurdering af risiko for påvirkning af overfladevand (søer, vandløb og fjorde) med næringsstoffer. Der stilles på den baggrund vilkår til hvilke arealer der må anvendes til udspredning af husdyrgødning, mængden af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) der må udbringes på disse arealer. Hvis ansøger ønsker at udskifte udspredningsarealer eller han ønsker at inddrage nye arealer el. lignende, skal der indgives anmeldelse til kommunen, inden ændringen foretages. Kommunen tager herefter stilling til, om ændringen udløser krav om tillæg til miljøgodkendelsen. 59

78 Se vilkår til udbringning i godkendelsens vilkårsafsnit under Udbringning af husdyrgødning KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD OG HAV MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ingen bemærkninger KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Ca. 286 ha af bedriftens udbringningsarealer ligger i oplandet til Skive Fjord. De øvrige 134 ha ligger i oplandet til Randers Fjord. Arealernes beliggenhed i de to oplande ses i figur 11. Oplandet til Randers Fjord indgår i statens udpegning som opland til meget sårbart Natura 2000-område overbelastet med kvælstof og fosfor. Oplandet til Skive Fjord, Lovns og Risgård bredning er udpeget som opland til sårbart Natura 2000-område overbelastet med kvælstof. Nitrat og fosfor Nitrat til overfladevand Tabel 30. Ifølge beregningerne i husdyrgodkendelse.dk tilføres der med husdyrgødningen i alt kg N/år til bedriftens arealer i den ansøgte drift. Mængden af produceret, modtaget og afsat hus- 60

79 dyrgødning, kvælstof og fosfor på bedriften fremgår af gødningsregnskabet i husdyrgodkendelse.dk og tabel 28 ovenfor. Den reelle udvaskning af nitrat er beregnet til 74,2 kg N/ha/år ud af rodzonen, svarende til i alt kg N/år på bedriftens samlede areal. Beregning af nitratudvaskning fra husdyrgodkendelse.dk ses nedenfor i tabel 30. Beskyttelsesniveau for nitrat til overfladevand (bilag 3) Beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand omfatter oplande til sårbare- og meget sårbare Natura 2000-områder overbelastet med kvælstof, og er defineret som en skærpelse af det generelle harmonikrav for arealer beliggende indenfor nitratklasse 1-3, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 3. Afhængig af udbringningsarealernes placering, vil der på bedriftsniveau blive beregnet et samlet krav til maksimal udvaskning på bedrift niveau. Alle arealerne i det ansøgte projekt ligger udenfor nitratklasser, idet reduktionspotentialet vurderes at være mellem %, derfor gælder de generelle harmonikrav som udgangspunkt. Fosfor til overfladevand Det arealvægtede, gennemsnitlige fosforoverskud er på 13,5 kg P/ha/år, idet der tilføres 31,9 kg P/ha/år og der fraføres 18,4 kg P/ha/år med referencesædskiftet S4, se nedenstående uddrag fra ansøgningen i tabel 31. Det samlede fosforoverskud er på ca kg P/år. Beskyttelsesniveau for fosfor til overfladevand (bilag 3) Beskyttelsesniveauet for tab af fosfor til overfladevand er et krav om reduktion af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet ved det generelle harmonikrav for arealer beliggende indenfor fosforklasse 1-3. Indplacering i fosforklasse 1-3 afhænger af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Der stilles krav til fosforoverskud på drænede jorder og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorder, der afvander til Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor. Oplandet til Skive Fjord er ikke kortlagt som opland til Natura 2000 område overbelastet med fosfor, hvorfor der ikke er krav til overskuddet, ud over det generelle harmonikrav. Oplandet til Randers Fjord er kortlagt som opland til Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Alle udspredningsarealerne ligger dog udenfor fosforklasse 1-3, hvor der ikke er krav til fosforoverskud ud over harmonikravet. I henhold til beregninger foretaget i husdyrgodkendelse.dk må der maksimalt være et fosforoverskud på 15,2 kg P/ha/år for at overholde det generelle harmonikrav. Overskuddet er beregnet til 13,5 kg P/ha/år. Afskæringskriterierne for maksimalt fosforoverskud i medfør af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er derfor overholdt. Tabel 31. Beskyttelsesniveau for fosfor til overfladevand 61

80 Påvirkning af Skive Fjord, Lovns - og Løgstør Bredning Beskrivelse Skive Fjord er en del af Limfjorden og står i forbindelse med Lovns Bredning, som er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde (14) Lovns Bredning, og EF-habitatområde (30) Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simensted og Nørre Ådal, Skarvad Bæk. Fjorden afvander desuden til Løgstør Bredning, som er del af EF-fuglebeskyttelsesområde (12) Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage, EF-habitatområde (16) Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg og Ramsarområde (6) Vejlerne og Løgstør Bredning. Oplandet til Skive Fjord er på ha og er domineret af landbrugsarealer, som udgør ca. 70 %, hvilket svarer til et landbrugsareal på ca ha. De mest betydende forurenende stoffer i Limfjordens opland er næringsstofferne kvælstof og fosfor, iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. 63 % af afstrømningen af kvælstof fra oplandet til Limfjorden sker som en diffus udledning fra landbrugsarealer. Risikoanalysen har vist, at hele fjorden er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer fra land. Vurdering af tabsrisiko for Kvælstof til Skive Fjord, Lovns- og Løgstør Bredning Vurdering af behov for at stille vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau) Ifølge sårbarhedskortlægningen i forbindelse med husdyrloven er Skive Fjord sårbart område med hensyn til belastning med kvælstof. Ifølge Statens nitratklassekortlægning er kvælstoftilbageholdelsen i oplandet til Skive Fjord mellem % i området hvor udspredningsarealerne ligger. I forhold til husdyrlovens beskyttelsesniveau i bilag 3 betyder dette, at arealerne ligger udenfor nitratklasse 1-3, hvorfor de generelle harmoniregler anses for tilstrækkelig beskyttelse. De generelle harmoniregler er overholdt for det ansøgte projekt. Vurdering af behov for at stille skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 Med et kvælstofreduktionspotentiale indenfor intervallet på % finder kommunen ikke, at der i er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet med hensyn til kvælstof i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Habitatvurdering for Skive Fjord, Lovns- og Løgstør Bredning EU s habitatdirektiv er i Danmark udmøntet i Miljømålsloven. Ifølge habitatdirektivets artikel 6 kan kommunen ikke give tilladelse til et projekt, som vurderes at ville skade et internationalt naturbeskyttelsesområde, og ifølge artikel 12 om strengt beskyttede arter må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Oplandet til Skive Fjord, Lovns- og Løgstør Bredning er i nitratklassekortlægningen klassificeret som sårbart Natura 2000 område. Limfjorden er overbelastet med kvælstof, som anses for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus. Kommunen skal derfor foretage en vurdering af, om det ansøgte projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter kan medføre skade på habitatområdet som følge af nitratudvaskning, jf. metoden i den digitale husdyrvejledning, selvom beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er overholdt. Vurdering Pkt. 1. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Kumulationskriteriet (Pkt. 1): Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, må ikke have været stigende siden 1. januar Der er i oplandet til Skive Fjord sket en strukturudvikling i husdyrproduktionen, idet Miljøstyrelsens opgørelse over udviklingen i husdyrtrykket i danske vandoplande viser at antallet af DE 62

81 i vandoplandet Skive Fjor, Lovns- og Risgård Bredning er steget fra DE i år 2007 til DE i år 2014 (5,8 %). Etableringer og udvidelser af husdyrbrug er således ikke blevet modsvaret af nedlæggelser af andre husdyrbrug. Kommunens øvrige viden om ophørte husdyrbrug og meddelte tilladelser/miljøgodkendelser, som endnu ikke er udnyttede, giver ikke anledning til justering af udviklingstendensen for husdyrtrykket i oplandet. Det vurderes endvidere, at andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse og dambrug, ikke har givet anledning til en ændring i nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar Da dyretrykket og den samlede nitratudvaskning til Skive Fjord, Lovns og Løgstør Bredning har været stigende siden 2007, vurderes det, at det ansøgte i kumulation, med andre husdyrprojekter og andre projekter i øvrigt i oplandet, kan have en skadevirkning på de aktuelle Natura 2000 områder, som påvirkes af afstrømning fra oplandet til skive Fjord. Udvaskningen af kvælstof fra udspredningsarealerne i oplandet til Skive Fjord må derfor ikke overstige den udvaskning der måtte være fra dyrkning af ejendommens marker uden brug af husdyrgødning (ren planteavlsniveau), herved er bidraget til kvælstofudvaskning fra husdyrgødning er lig nul. Ifølge beregninger i husdyrgodkendelse.dk må udvaskningen fra rodzonen ikke overstige 74,6 kg N/ha for arealerne i oplandet til Skive Fjord for at overholde planteavlsniveau. Den maksimale tilladte udvaskning fra arealer i oplandet til Randers Fjord, hvor der ikke er krav om planteavlsniveau, er 80,8 kg N/ha/år. Den vægtede maksimale udvaskning, som skal overholdes for bedriften, er derfor 76,6 kg N/ha/år. Beregning fra husdyrgodkendelse.dk fremgår af tabel 30 ovenfor. Beregning viser, at der på bedriftens arealer i gennemsnit reelt udvaskes 74,2 kg N/ha til overfladevand ved et dyretryk på 1,4 DE/ha og ved brug af virkemidler. Kravet til maksimal udvaskning for bedriften er derfor overhold og bidraget til kvælstofudvaskningen fra husdyrgødning er faktisk lig nul for hele bedriften, da den reelle udvaskning for bedriften er lavere end planteavlsniveauet For at kunne overholde udvaskningen fra et plantebrug, har ansøger valgt at drive arealerne med 14 % ekstra efterafgrøder som virkemiddel, hvilket der er stillet vilkår til. Udvidelsen overholder dermed de krav der er for projekter i vandoplande med stigende dyretryk. Vurdering Pkt. 2. Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv Skive Fjord kan karakteriseres som et lukket bassin, hvorfor nitratudvaskningen fra husdyrbruget skal være mindre end 1 % af den samlede nitratudvaskning til fjorden, for at det uden rimelig videnskabelig tvivl kan udelukkes at projektet ikke medføre skadesvirkninger på tilknyttede habitatområder. Ifølge beregningerne i husdyrgodkendelse.dk bidrager husdyrgødning ikke til nitratudvaskningen i den konkrete sag, ud over det som forventes ved planteavlsniveau, idet den reelle udvaskning for bedriften er lavere end planteavlsniveauet. Den samlede udvaskning fra udbringningsarealerne i opland til Skive Fjord, som kan tilskrives husdyrgødning, vil derfor udgøre 0 % af den samlede nitratudvaskning til fjorden. Det er Silkeborg Kommunes samlede vurdering, at det ansøgte projekt hverken i sig selv eller kumulation med andre planer og projekter vil medføre skadesvirkning på Natura 2000-områder tilknyttet Skive Fjord på grund af tilførsel af kvælstof. Vilkår Der stilles vilkår til ekstra efterafgrøder, råprotein i foder og den maksimale kvælstoftilførsel med husdyrgødning til markerne og udnyttelsen, for at udvaskning af kvælstof med overfladevand fastholdes på planteavlsniveau. Vilkårene fremgår af afgørelsens vilkårsafsnit under Fodring og Udbringning af husdyrgødning og Efterafgrøder. 63

82 Vurdering af tabsrisiko for fosfor til Skive Fjord, Lovns- og Løgstør Bredning Ca. 286 ha udspredningsarealer afvander dels direkte via Karup Å og dels via Nipård Sø til Skive Fjord. Med et fosforoverskud på ca. 13,5 kg P/ha, medfører det ansøgte projekt et samlet fosforoverskud på ca kg P/år på arealerne i oplandet til Skive Fjord. Vurdering af behov for at stille vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau) Oplandet til Skive Fjord ligger ifølge Statens kortværk udenfor opland til Natura 2000-område, der er overbelastet med fosfor, og ligger derfor uden for miljøstyrelsens udpegninger af P- klasse I, II og III områder. Der stilles derfor ifølge beskyttelsesniveauet i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ikke umiddelbart krav til fosfor, der rækker ud over de generelle harmoniregler. Vurdering af behov for at stille skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 For at vurdere, om der er behov for at skærpe beskyttelsesniveauet med hensyn til fosfor i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, er udbringningsarealerne gennemgået for risiko i forhold til udvaskning, jorderosion og overfladeafstrømning. bilag 9 til afgørelsen er lavet en risikovurdering for tab af fosfor fra hver enkelt mark i oplandet til Skive Fjord. Nedenfor er lavet en kort opsummering og konklusion. Alle markerne i oplandet til Skive Fjord er lerblandede sandjorde. Markerne som afvander via Nipgård Sø er vurderet i afsnittet om søen. På grund af beskyttelsesinteresser knyttet til søen, søens sårbarhed overfor næringsstoffer, risikoen knyttet til udspredningsarealerne i søens nærområde og et relativt stort fosforoverskud, er det vurderet, at der bør være fosforbalance på markerne 30-0, 32-0, 34-0 for at udelukke skadevirkninger på habitatområdet Nipgård Sø. De øvrige marker afvander via Karup Å direkte til Skive Fjord, uden indskudte søer. Der er ingen registrerede dræn på disse marker, og der er ikke vandløb eller lavbundsområder på eller nær markerne. Det vurderes derfor, at markerne er robuste i forhold til tab af fosfor, og på trods af et relativt højt fosforoverskud er der ikke grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet ved at flytte disse arealer i andre P-klasser. Dette er begrundet med, at Skive Fjord ikke er udpeget som fosforoverbelastet Natura 2000 område og udspredningsarealerne udgør mindre end 0,3 % af det dyrkede areal i oplandet Ud fra den konkrete vurdering af risiko for tab af fosfor fra de ansøgte udspredningsarealer, vurderes det, at der ikke vil være risiko for, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil forringe vandmiljøet i Skive Fjord og dens tilknyttede Natur 2000 områder på grund af tilførsel af fosfor. Det bør dog nævnes, at det er en forudsætning for afgørelsen, at der er fosforbalance på arealerne 30-0, 32-0, 34-0 i oplandet til habitatområdet Nipgård Sø. Se vurdering for Nipgård Sø. Vilkår Vilkår til fosfor fremgår af afgørelsens vilkårsafsnit under Fodring og Udbringning af husdyrgødning. Påvirkning af Randers Fjord Beskrivelse Kystvandene tilknyttet Hovedvandoplandet Randers Fjord omfatter selve Randers Fjord inklusiv kystvandet umiddelbart ud for indsejlingen til Randers Fjord samt Grund Fjord. Kystvandene er opdelt i 3 særskilte vandområder: Randers Fjord fra Randers til Mellerup, Randers Yderfjord og Grund Fjord. I alt er fjorden 26,3 km² stor med et oplandsareal på 6671 km². Heraf udgør Randers Fjord fra Randers til Mellerup har et vandområdeareal på 6,2 km² og et oplandsareal på 3150 km². 64

83 Dele af Randers Fjord er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde, EF-habitatområde og Ramsarområde. Fra Uggelhuse er Randers Fjord en del af EF- habitatområde nr. 14 "Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord". Fra Mellerup og til Udbyhøj er fjorden en del af EFfuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsar-område nr. 11. De marine områder af Randers Fjord, som omfatter Randers Yderfjord, Randers Fjord fra Randers til Mellerup og Grund Fjord, er omfattet af miljømålet god økologisk tilstand i Vandplan for hovedvandopland Randers Fjord. Ifølge vandplanen er landbrugsaktiviteter den dominerende årsag til påvirkning af Randers Fjord med kvælstof (66 %). Fosfor fra det åbne land udgør 77 % af den samlede belastning, men bidraget er ikke opsplittet på landbrug og andre diffuse kilder, som det er tilfældet for kvælstof. Ifølge vandplanen tilføres Randers Fjord i alt ca tons kvælstof og ca. 100 tons fosfor årligt som gennemsnit for perioden Silkeborg Kommune har ikke kendskab til nyere opgørelser. Der er ikke målopfyldelse for miljøkvaliteten i Randers Fjord, idet dybdegrænsen for ålegræs i Randers Yderfjord ikke er opfyldt, og observationer af iltsvind/trådalger/bundfauna mv. i de resterende områder af fjorden ikke understøtter målopfyldelse. Indsatsprogrammet i vandplanen med hensyn til påvirkning af Randers Fjord er et krav om en reduktion af kvælstoftilførslen på 460 tons/år. Specifikke tiltag over for husdyrbrug indgår ikke i indsatsprogrammet for kvælstof. Der er ikke angivet en indsats for fosfor, men i vandplanen anføres, at der er behov for at sikre en fortsat progressiv reduktion af fosforpåvirkningen af kystvandområderne fra diffuse kilder (herunder især landbruget) og punktkilder. Belastning med kvælstof og fosfor fra spildevand og landbrugsarealer i Silkeborg Kommune er medvirkende årsag til, at målsætningen ikke er opfyldt. Vurdering af tabsrisiko for Kvælstof til Randers Fjord Vurdering af behov for at stille vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau) Ifølge sårbarhedskortlægningen i forbindelse med husdyrloven er Randers Fjord sårbart område med hensyn til belastning med kvælstof. Ifølge Statens nitratklassekortlægning er kvælstoftilbageholdelsen i oplandet til Randers Fjord mellem % i området hvor udspredningsarealerne ligger. I forhold til husdyrlovens beskyttelsesniveau i bilag 3 betyder dette, at arealerne ligger udenfor nitratklasse 1-3, hvorfor de generelle harmoniregler anses for tilstrækkelig beskyttelse. De generelle harmoniregler er overholdt for det ansøgte projekt. Vurdering af behov for at stille skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 Med et kvælstofreduktionspotentiale mellem rodzone og recipient indenfor intervallet på % finder kommunen ikke, at der er grundlag for at nedbringe kvælstofbelastningen fra hele eller dele af udspredningsarealet på grund af lokale forhold ved at skærpe beskyttelsesniveauet jf. bilag 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Habitatvurdering for Randers Fjord Randers Fjord er i nitratklassekortlægningen klassificeret som meget sårbart Natura 2000 område. Fjorden er overbelastet med kvælstof, som anses for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus. Kommunen skal derfor til Habitatdirektivets artikel 6 foretage en vurdering af, om det ansøgte projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter kan medføre skade på habitatområdet, jf. metoden i den digitale husdyrvejledning, selvom beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er overholdt. Vurdering Pkt. 1. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Kumulationskriteriet (Pkt. 1): Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, må ikke have været stigende siden 1. januar

84 Miljøstyrelsens opgørelse over udviklingen i husdyrtrykket i danske vandoplande viser at antallet af dyreenheder indenfor vandoplandet Randers Fjord fra Rds til Mellerup (Gudenåens opland) overordnet er faldet fra DE i år 2007 til DE i år 2014 svarende til %.( Da udvaskningen af kvælstof fra bedriften udspredningsarealerne ikke overstige den udvaskning der måtte være fra dyrkning af ejendommens marker uden brug af husdyrgødning (ren planteavlsniveau) er kumulationskriteriet under alle omstændigheder overholdt. Se habitatvurdering for Skive Fjord., Da dyretrykket indenfor vandoplandet har været faldende siden 2007 og udvaskningen af kvælstof fra bedriftens arealer svare til planteavlsniveau vurderes det, at det ansøgte i kumulation med andre husdyrprojekter (andre projekter) i oplandet ikke vil have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000 område. Vurdering Pkt. 2. Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv Randers Fjord er klassificeres som et meget sårbart vandområde, da fjorden kan karakteriseres som et lukket bassin med ringe vandudskiftning. Fjorden omfatter habitat-naturtypen flodmundinger (naturtype nr. 1130). Da der er tale om et meget sårbart vandområde, skal nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug være mindre end 1 % af den samlede nitratudvaskning til fjorden (fra Gudenå-oplandet), for at det uden rimelig videnskabelig tvivl kan udelukkes, at projektet medfører skadesvirkninger på habitatområdet. Ifølge beregningerne i husdyrgodkendelse.dk bidrager husdyrgødning ikke til nitratudvaskningen i den konkrete sag, ud over det som forventes ved planteavlsniveau, idet den reelle udvaskning for bedriften er lavere end planteavlsniveauet. Den samlede udvaskning fra udbringningsarealerne i opland til Randers Fjord, som kan tilskrives husdyrgødning, vil derfor udgøre 0 % af den samlede nitratudvaskning til fjorden. Det er Silkeborg Kommunes samlede vurdering, at det ansøgte projekt hverken i sig selv eller kumulation med andre planer og projekter vil medføre skadesvirkning på Natura 2000-området Randers Fjord på grund af tilførsel af kvælstof. Vurdering af tabsrisiko for fosfor til Randers Fjord Ca. 134 ha udspredningsarealer afvander via Tange Å og Tange Sø til Randers Fjord. Med et fosforoverskud på ca. 13,5 kg P/ha, medfører det ansøgte projekt et samlet fosforoverskud på ca kg P/år på arealerne i oplandet til Randers Fjord. Vurdering af behov for at stille vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau) Oplandet til Randers Fjord ligger ifølge Statens kortværk indenfor opland til Natura område, der er overbelastet med fosfor, og er derfor omfattet af beskyttelsen i bilag 3 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Da alle arealerne i oplandet er lerblandede sandjorde og der ikke forekommer lavbund falder de ind under fosforklasse 0, hvor der ikke er krav til fosfor, der rækker ud over de generelle harmoniregler. Beskyttelsesniveauet i Bilag 3 er derfor overholdt for det ansøgte projekt med et arealvægtet P-overskud på 13,5 kg P/ha/år, hvilket er lavere end det maksimalt tilladte P-overskud på 15,2 kg P/ha/år ved harmoni. Vurdering af behov for at stille skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 Silkeborg Kommune har vurderet hvert enkelt udspredningsareal i oplandet til Randers Fjord for en række tabsrisici for fosfor jf. afsnit 6.1 Påvirkning af søer og vandløb, Tange Sø og bilag 9 Ved vurderingen er lagt vægt på arealernes beskaffenhed med hensyn til jordbundstype, nærhed til vandløb, skrånende partier mod vandløb/sø, dræning og lavbund. Silkeborg Kommune forventer med det anviste beskyttelsesniveau for fosfor i forhold til søer, jf. afsnit 6.1 Påvirkning af søer og vandløb, at der ikke vil være risiko for, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil forringe vandmiljøet i Randers Fjord på grund af tilførsel af fosfor. Der lægges til grund for vurderingen, at de opstillede afskæringskri- 66

85 terier for fosfor ikke vil kunne medføre en risiko for vandmiljøet, idet der henvises til beregninger og vurderinger i sø- og vandløbsafsnittet. 4.1 PÅVIRKNING AF SØER OG VANDLØB MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ingen bemærkninger KOMMUNENS BEMÆRKNINGER Søoplande Af de 286 ha af de ejede og forpagtede udbringningsarealer, som ligger i oplandet til Skive Fjord, afvander ca. 38 ha via Nipgård Sø til Årevads Å og Karup Å, som udmunder i Skive fjord. Ca. 248 ha afvander direkte via Årevads Å, Ulvedals Bæk til Karup Å til Skive Fjord, uden indskudte søer mellem udbringningsarealerne og Skive Fjord. De øvrige 134 ha udspredningsarealer, som ligger i oplandet til Randers Fjord, afvander til Tange Å, som udmunder i den øvre del af Tange Sø, hvorfra vandet løber via Gudenå til Randers Fjord. Arealernes beliggenhed i oplande til fjorde og søer ses i figur 11. Figur 11. Kortet viser udspredningsarealernes beliggenhed i oplande til fjorde og søer (Opland til Tange Sø og Randers Fjord: gråstribet; Nipgård Sø: rosa). Oplandene er fremstillet på baggrund af topografiske oplande til søerne, udarbejdet og stillet til rådighed for Silkeborg Kommune af Danmarks Miljøundersøgelser I følgende afsnit gennemgås arealerne for risikoen for tab af næringsstoffer til søerne. Silkeborg Kommune har lavet en samlet risikovurdering for tab af fosfor af hver enkelt mark i bilag 9, her fremgår det hvilke risikoparametre der er vurderet og hvad risikoen for tab af fosfor med overfladeafstrømning (inkl. dræn) er. Marker som vurderes, at have en høj risiko for tab 67

86 af fosfor flyttes i P-klasser ud fra kriterier for skærpelse af vilkår i bilag 4 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Nipgård Sø Beskrivelse Ca. 38 ha af de ansøgte arealer ligger indenfor oplandet til Nipgård Sø. Nipgård Sø er en lobelie sø, og den er omfattet af habitatområde nr. 36, Nipgård Sø. Søbeskrivelse og oplandskarakteristik Nipgård Sø er en 30 ha stor, såkaldt irregulær sø, der bærer præg af at ligge i et landskab med mange dødishuller. Der findes ingen større tilløb til søen. Afløbet, der i lange perioder er tørlagt, løber til Åresvad Å og derfra videre til Karup Å. Karup Å munder ud i Skive Fjord. Nipgård Sø er udpeget på grund af den veludviklede undervandsvegetation og kan karakteriseres som en overgangstype mellem flere søtyper. Udpegningsgrundlaget for Nipgård Sø er naturtype 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) og naturtype 3150, som er næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Derudover indgår naturtyperne brunvandet sø (3160) og søbred med småurter (3130) i udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Der er ikke fredninger eller badevandsudpegning i kommuneplanen for området. Lobeliesøer er karakteriseret ved at være nærigsfattige søer på sandbund med forekomst af grundskudplanter. Søtypen er meget følsom overfor næringsstoftilførsel, og selv en beskeden forøgelse kan føre til store ændringer. Ifølge kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtype 3110 (lobeliesøer) har al eutrofiering som f.eks. næringsholdigt drænvand, spildevand eller atmosfærisk deposition negativ effekt, og koncentration af totalfosfor i søvandet bør være mindre end 0,025 mg P/l. På lavt vand er registreret lobeliesøens karakteristiske arter af grundskudsplanter som strandbo, søpryd og den i 2009 genfundne sortgrøn brasenføde, mens tvepibet lobelie sidst er set i Søen har et oplandsareal på 3,26 km², hvoraf 85 % er dyrket. Resten består primært af skov samt en mindre andel af naturarealer, andre vandområder og befæstede eller bebyggede arealer. Jordtypen på de dyrkede arealer består overvejende af lige dele lerblandet sandjord og sandblandet lerjord. Middeldybden er 2,5 m. Maksimum dybden er 5,2 m, og vandets opholdstid (den tid det tager at skifte alt vandet i søen ud) er 0,573 år. Målsætning I statens vandplan for Limfjorden er Nipgård Sø målsat med høj økologisk tilstand og et krav til den nedre grænse for klorofyl for lavvandede søer på 10 µg/l. Klorofyl er det kvalitetskrav, der anvendes i vandplanen som udtryk for vandets kvalitet og indholdet af svævealger i søvandet. Det er svævealger som fx blågrønalger, der gør søvandet uklart i de fleste søer. Algevæksten i søer er primært forårsaget af plantenæringsstofferne kvælstof og fosfor. I vandplanen er fastsat et niveau for støtteparametrene fosfor og kvælstof på henholdsvis 0,039 mg P/l og 0,96 mg N/l. Ifølge kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtype 3110 (lobeliesøer) bør koncentrationen af total-fosfor være mindre end 0,025 mg P/l. Tilstand, belastning og indsatsbehov Der foreligger ikke nyere data, men i 2001 viste undersøgelser, at søen var i god økologisk tilstand (10 µg klorofyl/l, sommergennemsnit). Samme år blev der registreret 19 arter af undervandsplanter i søen med forekomster ud til 2 m. En fiskeundersøgelse fra 1994 viste, at søen huser aborre, gedde og skalle. Søen opfylder ifølge vandplanen miljømålet, så der iværksættes ikke særskilt indsats. 68

87 Nipgård Sø belastes årligt af 132 kg P, der stammer fra diffus afstrømning fra dyrkede arealer og spredt bebyggelse. Det vurderes, at miljøtilstanden på sigt er tuet, da næringsstofbelastningen er for høj til at fastholde den nuværende tilstand i søen (Natura 2000 basisanalyse , Naturstyrelsen). Endvidere fremgår det af vandplan for hovedvandopland Limfjorden, at det for Nipgård Sø tyder på, at næringsstoftilførslen er for stor, og at søen kun er i moderat, ringe eller dårlig tilstand hvad angår støtteparametrene fosfor og/eller kvælstof. Det vurderes derfor, at målopfyldelsen er truet. Det er derfor vigtigt, at der ikke ved aktiviteter ved søen eller i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer til søerne. Silkeborg Kommune vurderer på baggrund heraf, at det er væsentligt at sikre, at søen ikke tilføres yderligere mængder næringsstoffer. Vurdering af tabsrisiko for fosfor til Nipgård Sø Ca. 38 ha udspredningsarealer afvander til Nipgård Sø. Med et fosforoverskud på ca. 13,5 kg P/ha, medfører det ansøgte projekt et samlet fosforoverskud på ca. 513 kg P/år i oplandet til Nipgård Sø. En del af denne fosfor kan forventes, at nå frem til søen. Oplandet til Nipgård Sø er ikke medtaget i statens kortlægning over fosforbelastede Natura 2000 områder. Der stilles derfor ikke umiddelbart krav til indplacering i fosforklasse. Da der er tale om et meget kvælstof-sårbart Natura 2000-område og et Natura 2000-område overbelastet med fosfor, vurderer kommunen, at søen og dens opland er omfattet af beskyttelsen i bilag 3 og 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. 85 % eller 277 ha af det samlede oplandsareal på 326 ha er dyrket. Udspredningsarealerne i det ansøgte projekt udgør ca. 14 % af det samlede opdyrkede areal i oplandet til Nipgård Sø. For arealerne i oplandet til Nipgård Sø benyttes et særligt forsigtighedsprincip på grund af søens særlige sårbarhed i forhold til næringsstoffer, det lille søopland og beskyttelsen knyttet til søen. I bilag 9 er lavet en risikovurdering af for tab af fosfor fra hver enkelt mark i oplandet til Nipgård Sø. Det drejer sig om markerne 35-1, 30-0, 31-0, 32-0, Nedenfor er risikovurderingen gengivet og der er lavet en konklusion. Arealerne beliggenhed i oplandet fremgår af figur 12 nedenfor. 69

88 Figur 12. Viser afvandingsforhold for arealer indenfor oplandet til Nipgård Sø. Baggrundskortet er høje målebordsblade fra perioden Mark 35-1 og 31-0 Markerne ligger på grænsen af oplandet til Nipgård sø og dele af arealerne afvander til søen. Terrænet er forholdsvist fladt uden skrånende partier mod vandløb eller søer. Marken er ikke drænet og afstanden til vandløb er stor. Der kan derfor ikke erkendes en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for overfladisk afstrømning i terræn. På baggrund af dette og fordi arealerne ligger på grænsen til oplandet til Nipgård Sø, hvor der ikke er nogen kraftig vandbevægelse i retning af søen på det flade areal, vurderes risikoen for tab af fosfor til søen at være lav, trods højt fosforoverskud. Mark 30-0 Marken grænser mod nord op til en våd eng med vandløb og små vandhuller. Terrænet er forholdsvist kuperet med kraftigt skrånende partier mod vandløb og vandhuller (6-12 grader), hvilket medfører risiko for tab af fosfor med overfladevand og ved en kontinuerlig bevægelse af jordpartikler ned over skråningen mod de våde partier i dalbunden. Vandhullerne er omfattet af krav om 9 meter randzone og husdyrgødningsbekendtgørelsens 30 stk. 3, hvor det fremgår, at husdyrgødning mv. ikke må udbringes på stejle skråninger med mere end 6 grader hældning ned mod vandløb og søer inden for en afstand af 20 meter fra disse, medmindre husdyrgødningen nedfældes i parallel retning i forhold til vandløb/vandhuller. Der stilles vilkår om 9 meter randzone. 70

89 Ved besigtigelse af arealet den 4. maj 2015 kunne det konstateres, at der løber dræn til vandløbet (i vest-enden af engen). Historiske kort og gamle luftfotos (1954)viser våde partier på marken. Kommunen vurderes derfor at marken er drænet. Vandet ledes via vejunderføring til Papsø, og herfra til Nipgård Sø. Kombinationen af højt fosforoverskud og tæt forbindelse til vandløbssystemet ved dræning, kraftigt skrånende partier og nærhed til vandløb medfører, at der en høj risiko for tab af fosfor fra denne mark til meget fosforfølsomt habitatområde Nipgård Sø. Figur 13. Vandløb og vandhuller ved mark Viser skrånende partier 6-12 grader (blå) langs vandløb/vandhuller, 9 m-randzoner (petroleumsblå), og 20-meter zone (rød) langs vandløb/vandhuller, hvor der ikke må udbringes husdyrgødning på kraftigt skrånende partier, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens 30. Mark 32-0 Afstand til vandløb er stor. Terrænet er let kuperet, men uden skrånende partier mod vandløb eller søer. Marken er ifølge oplysninger på Orbicons drænkort drænet. Dette underbygges af luftfotos og ved besigtigelse, hvor vi registrerede dræn i nordøstlige hjørne af marken. Kommunen vurderes derfor at marken er drænet. Ud fra oplysninger i drænkortet ledes vandet enten direkte - eller via Papsø til Nipgård Sø. Kombinationen af højt fosforoverskud, og tæt forbindelse til vanløbssystemet ved dræning medfører, at der en høj risiko for tab af fosfor fra denne mark til meget fosforfølsomt habitatområde Nipgård Sø. Mark 34-0 Arealet ligger ifølge oplandskort dels indenfor oplandet til Randers Fjord og oplandet til Nipgård Sø og Skive Fjord. Terrænet er let kuperet og uden skrånende partier mod vandløb og sø. Afstanden til vandløb og søer er stor. Det er oplyst at marken er drænet og gennemgang af drænkort, historiske kort og luftfotos viser en tæt forbindelse via dræn og grøfter til Nipgård Sø enten direkte eller via Papsø. På den baggrund vurderes det, at hele arealet afvander til 71

90 Nipgård sø. Kombinationen af højt fosforoverskud, og tæt forbindelse til vandløbssystemet ved dræning medfører, at der en høj risiko for tab af fosfor fra denne mark til meget fosforfølsomt habitatområde Nipgård Sø. Der vurderes samlet set at være en væsentlig risiko for tab af fosfor fra udbringningsarealerne til Nipgård Sø som følge af udbringning af husdyrgødning fra den ansøgte produktion. Dette begrundes med: - at de ansøgte arealer udgør en væsentlig andel af det dyrekede areal i det lille søopland, - at en del arealer hydrologisk står i tæt forbindelse med søen - at der er tale om et væsentligt fosforoverskud, hvor der over årene kan ske en betydelig ophobning af fosfor i jordpuljen Ifølge kriterier for gunstig bevaringsstatus er lobeliesøer (naturtype 3110 lobeliesøer) meget følsomme overfor næringsstoftilførsel, og selv en beskeden forøgelse kan føre til store ændringer. Ifølge Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 2003 har al eutrofiering f.eks. fra næringsholdigt drænvand, spildevand eller atmosfærisk deposition negativ effekt, og total-fosfor bør være mindre end 0,025 mg P/l i søvandet i overensstemmelse med kriterierne for gunstig bevaringsstatus. Ifølge vandplanen for hovedvandopland Limfjorden bør koncentrationen af total-fosfor være 0,039 mg P/l. I begge tilfælde vurderes risikoen for et væsentligt bidrag til fosforkoncentrationen i søen som følge af den ansøgte produktion at skulle karakteriseres som betydelig. På baggrund af beskyttelsesinteresserne knyttet til søen, det lille søopland hvor udspredningsarealer udgør ca. 14 % af det dyrkede areal, risikoen knyttet til udspredningsarealerne i søens nærområde og det relativt store fosforoverskud med risiko for ophobning af fosfor i jordpuljen over tid, er det Silkeborg Kommunes vurdering, at tilførsel af husdyrgødning med et P- overskud på ca. 13,5 kg P/ha/år på risikoarealer kan medføre en væsentlig påvirkning af søen. For at udelukke skadesvirkninger på habitatområde 36 Nipgård Sø, bør der derfor være fosforbalance på risikoarealerne mark nr. 30-0, 32-0 og Dette sker ved at flytte arealerne til P- klasse 3, med karv om fosforbalance, jf. bilag 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Vilkår for at opnå fosforbalance på en del af bedriften arealer stilles imidlertid på bedriftsniveau. kommunen har derfor ikke mulighed for at målrette vilkår til risikoarealerne i oplandet til søen, og derved sikre, at effekten heraf kommer søen til gode. Risikoarealerne udgør en meget lille del af bedriftens samlede arealer, og kravet om fosforbalance på disse vil ikke medføre en reduktion i bedriftens fosforoverskud på 13,5 kg N/ha da kravet til samlet P-overskud allerede er overholdt på bedriftsniveau, selvom de omtalte risikoarealer flyttes til P-klasse 3. Da der er tale om en meget sårbar lobelie sø med et lille opland, hvor de ansøgte udspredningsarealer udgør ca. 14 % af det dyrkede areal, kan kommunen ikke udelukke, at det det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter kan medføre skade på habitatområdet som følge af tab af fosfor fra riskoarealerne, hvis virkemidlerne (f.eks. reduceret gødningstilførsel) lægges udenfor oplandet til søen. Som forudsætning for, at markerne 30-0, 32-0 og 34-0 kan indgå i det ansøgte projekt, skal der derfor være fosforbalance på arealerne, for at udelukke skadesvirkninger på habitatområde 36 Nipgård Sø. Kommunen har ikke mulighed for at sikre dette ved et vilkår på bedriftsniveau. Du har imidlertid mulighed for selv at lave kontrollerbare projekttilpasninger på markniveau, som vi herefter vil følge op med fastholdelsesvilkår. Ansøger har efterfølgende valgt at tilpasse projektet ved at flytte markerne 30-0, 32-0 og 34-0 over i P-klasse 3 i husdyrgodkendelse.dk og at indarbejde en forudsætning i ansøgningen om, at der hvert år er fosforballance på risikoarealerne 30-0, 32-0 og Ansøger oplyser, at forholdet kan kontrolleres via Mark Online. 72

91 Vilkår Kommunen har fulgt ansøgers tilpasninger af det ansøgte projektet op med et fastoldelesvilkår om, at på markerne 30-0, 32-0 og 34-0, som ligger i oplandet til Nipgård Sø (se figur 12 i bilag 1), må der på markniveau ikke tilføres mere fosfor med husdyrgødning og anden organisk gødning per år end der fraføres med et S4 sædskifte på vandet sandjorde. Se vilkår i afgørelsens vilkårsafsnit under efterafgrøder. Kommunen vurdere på den baggrund, at det det ansøgte projekt hverken i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil medføre skade på Nipgård Sø som følge af tab af fosfor fra udspredningsarealerne. Vurdering af tabsrisiko for Kvælstof til Nipgård Sø Vurdering af behov for at stille vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau) Oplandet til Nipgård Sø er ikke i sig selv udpeget i statens nitratklassekortlægning, men er medtaget som opland til sårbart Natura-2000 opland med hensyn til nitrat på grund af Natura 2000-områder i Limfjorden. Reduktionen af kvælstof mellem rodzone og Skive Fjord er overordnet sat til %. Oplandet til Nipgård Sø ligger derfor i forhold til statens kortlægning udenfor nitratklasser, hvor der ikke er behov for at skærpe de generelle harmonikrav. Vurdering af behov for at stille skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 Oplandet til Nipgård Sø må imidlertid anses som opland til meget sårbart Natura 2000-område, da der er tale om en lobeliesø, som er meget kvælstoffølsom. Søen har et lille opland, og overordnet vurderes det, at reduktionen af kvælstof mellem rodzonen og Nipgård sø ligger mellem 0-50 %. I den konkrete situation regnes der med, at der ikke er nogen reduktion af kvælstofudvaskningen på arealer som ligger nærmere end 200 m fra sø, vandløb og åbne grøfter. For øvrige arealer regnes med 25 % reduktion. Med en kvælstoftilbageholdelse på 25 % kan det forventes at 56 kg N/ha/år ((1-0.25)*74,2 kg N/ha/år) eller i alt ca kg N/år (38 ha * 56 kg N/ha/år) når frem til Nipgård Sø fra det ansøgte projekt. Lobeliesøer (naturtype 3110 lobeliesøer) meget følsomme overfor tilførsel af kvælstof. I vandplanen er fastsat et niveau for støtteparametrene kvælstof på 0,96 mg N/l. Næringsstoftilførslen til søen er for stor, og søen er kun i moderat, ringe eller dårlig tilstand hvad angår støtteparametrene fosfor og kvælstof. Det vurderes derfor, at målopfyldelsen er truet. På baggrund af beskyttelsesinteresserne knyttet til søen, det lille søopland, risikoen knyttet til udspredningsarealerne i søens nærområder (kvælstofreduktion) bør beskyttelsesniveauet for kvælstof i den konkrete sag skærpes, idet udvaskningen af kvælstof fra markerne 30-0, 31-0, 32-0 og 34-0 i søens opland ikke bør overstige det der kan forventes ved rent planteavl for at sikre at der ikke sker en negativ påvirkning af habitatområdet, jf. bilag 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Dette er uddybet nedenfor i afsnittet om habitatvurdering for Nipgård Sø. Vurdering af overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen Af Habitatbekendtgørelsen fremgår det, at der skal foretages en vurdering af om et projekt som det ansøgte, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et habitatområde (Nipgård Sø) væsentligt. Miljøstyrelsen har fastsat afskæringskriterier for, hvornår udvaskning af nitrat ikke kan medføre en skadesvirkning på overfladevand. 1) Kumulationskriteriet (Pkt. 1): Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, må ikke have været stigende siden 1. januar Udviklingen i dyretryk i oplandet til Nipgård Sø siden 2007 kendes ikke. Men uanset en eventuel stigning i husdyrholdet siden 2007 kan kommunen godkende ansøgninger, hvor nitratud- 73

92 vaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Dette opnås typisk ved brug af ekstra efterafgrøder. Udspredningsarealerne i oplandet til Nipgård Sø ligger i oplandet til Skive Fjord, som afvander til kvælstofsårbart Natura 2000-område. Kumulationskriteriet pkt. 1 skal derfor allerede overholdes for udspredningsarealerne i oplandet. Da dyretrykket i oplandet til Skive Fjord har været stigende siden 2007, er det en forudsætning for godkendelse, at nitratudvaskningen fra de 286 ha udspredningsarealer der ligger i oplandet til fjorden reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Hvilket i den konkrete sag er 74,6 kg N/ha. Den vægtede maksimale udvaskning på 76,6 for bedriften er overholdt med en reel udvaskning på 74,2 kg N/ha. Det vil sige udvaskning fra hele bedriftens arealer reelt ligger under planteavlsniveau. Dette er opnået ved fodertilpasninger på råprotein og ved at drive bedriftens arealer med 14 % ekstra efterafgrøder. For yderligere oplysninger se habitatvurdering i afsnit om Skive Fjord. Da der er tale om en meget kvælstofsårbar lobeliesø med et lille opland, hvor de ansøgte udspredningsarealer udgør ca. 14 % af det dyrkede areal, kan kommunen derfor ikke udelukke, at det det ansøgte projekt i kumulation med andre planer og projekter kan medføre skade på habitatområdet som følge af nitratudvaskning, hvis virkemidlerne (alle efterafgrøder) lægges udenfor oplandet til søen. Vilkår I den konkret sag stilles der derfor vilkår om, at minimum 11,54 ha af efterafgrødearealet hvert år skal etableres på markerne 30-0, 31-0, 32-0 og 34-0 indenfor oplandet til Nipgård Sø. Dette svare til 28 % efterafgrøder på markerne tilsammen og dermed planteavlssædskifte Se vilkår i afgørelsens vilkårsafsnit under efterafgrøder. 2) Kriterier vedr. nitratudvaskning fra det enkeltstående projekt Kvælstof er i perioder den begrænsende faktor for algevækst i Nipgård sø. Søen klassificeres derfor som et meget kvælstofsårbart vandområde, da der er tale om en lobeliesø. Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug skal derfor være mindre end 1 % af den samlede nitratudvaskning fra oplandet til søen, for at det uden rimelig videnskabelig tvivl kan udelukkes, at projektet medfører skadevirkninger på naturområdet, jf. metoden i den digitale husdyrvejledning. Denne vurdering skal kun omfatte den andel at nitratudvaskningen, som stammer fra husdyrproduktionen efter at udvaskningen svarende tilplanteavl er fratrukket. Hvis projektet tilpasses, så udvaskningen af nitrat reduceres så meget, at den på bedriftsniveau ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug vil den husdyrgødningsbetingede udvaskning fra den ansøgte drift bidrager med 0 % til den samlede årlige udvaskning, og kriteriet for, hvornår det ansøgte i sig selv vurderes ikke at have en skadesvirkning på habitatområdet, vil være overholdt. Ifølge beregningerne i husdyrgodkendelse.dk bidrager husdyrgødning ikke til nitratudvaskningen i den konkrete sag, ud over det som forventes ved planteavlsniveau idet den beregnede udvaskning på 74,2 kg N/ha er mindre end udvaskningen svarende til planteavlsniveau på 74,6 kg N/ha/år. (se ovenstående afsnit). Den samlede udvaskning på bedriftsniveau, som kan tilskrives husdyrgødning, vil derfor udgøre 0 % af den samlede nitratudvaskning til fjorden. Vilkår til efterafgrøder på udspredningsarealer i oplandet til søen er beskrevet ovenfor. Med de beskrevne vilkår for efterafgrøder mv. i afgørelen vurdere det, at ansøgte ikke i sig selv har en skadesvirkning på habitatområdet. 74

93 Tange Sø Beskrivelse Søbeskrivelse og oplandskarakteristik Tange Sø er med 5,41 km² en efter danske forhold meget stor sø. Den ligger med areal i både Silkeborg-, Viborg og Favrskov kommuner. Søen er opstået i forbindelse med opstemning ved anlæggelse af Tangeværket i årene Søen ligger i Gudenåens hovedløb og modtager primært vand fra denne og i mindre omfang fra Tange Å og Borre Å. Derudover løber flere små vandløb til søen. Fra Tange Sø strømmer Gudenåen videre til Randers Fjord. Søen har et oplandsareal på 1790 km², hvoraf 67 % er dyrket. Resten består primært af skov (17 %), natur, andre vandområder og befæstede eller bebyggede arealer. Søen er ikke omfattet af Natura 2000 eller fredninger. Søen er karakteriseret som søtype 9 i den statslige vandplanlægning, hvilket vil sige en kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet sø. Middeldybden er 2,8 m, maks. dybden er godt 6 m, og vandets opholdstid (den tid det tager at skifte alt vandet i søen ud) er ca. 10 dage. Målsætning I den statslige vandplan for Randers Fjord er Tange Sø målsat med et godt økologisk potentiale og et krav til den øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer på 25 µg/l. I vandplanen er fastsat et niveau for støtteparametrene fosfor og kvælstof på henholdsvis 0,07 mg P/l og 0,96 mg N/l. Tange Sø er målsat som badevandsområde i kommuneplanen for Silkeborg Kommune. Miljømålet og badevandsmålsætningen anses ikke for at være helt opfyldt, men indvandring af vandremuslingen i Gudenå-systemet har ført til en forbedring af vandets gennemsigtighed. Tilstand Det fremgår af redegørelsen til vandplanen, at Tange Sø har et klorofylindhold på 14,5 µg/l (sommergennemsnit), men at søen tilhører en kategori af søer med et lavt klorofylindhold, hvor klorofylindholdet ikke er repræsentativt for søens tilstand, og søen derfor ikke opfylder god tilstand. Tange Sø er gennem flere årtier blevet forurenet med næringsstoffer og organisk materiale. Der er gjort en stor indsats i oplandet til søerne i Gudenå-systemet for at formindske udledningen af næringsstoffer fra renseanlæg og dambrug. Effekten af disse tiltag er dog ikke slået helt igennem ved Tange Sø, bl.a. fordi de opstrøms liggende søer endnu ikke har opnået en stabil miljøtilstand. Den reducerede fosfortilførsel har ført til et fald i søvandets fosforkoncentration fra 0,20 mg P/l i til 0,127 mg P/l i Faldet i kvælstofkoncentrationen er derimod lavt fra 1,8 mg N/l i til 1,6 mg N/l i Klorofylkoncentrationen er i samme periode faldet fra 69 µg/l til 48 µg/l, og der er en sket en svag forbedring af sigtdybden (fra 0, 8 m i til 1,1 m i 2002). Ved vegetationsundersøgelsen i Tange Sø i 2002 blev der registreret 11 arter af undervandsplanter, og dybdegrænsen for rodfæstede planter i søen blev målt til 1,5 m. Badevandsmålsætningen anses ikke for opfyldt, fordi der kan optræde perioder om sommeren, hvor blågrønalger forhindrer en tilfredsstillende badevandskvalitet. Belastning og indsatsbehov Belastningen til søen kommer fra et meget stort opland, og miljøet i søen er meget påvirket af Gudenåen, som tilfører store vandmængder og næringsstoffer fra det åbne land, rensningsanlæg, dambrug, regnvandsudledninger og spredt bebyggelse. Ifølge vandplanen forudsættes en indsats ved baseline i 2015 på 1248 kg P/år på grund af allerede planlagte eller gennemførte tiltag. Belastningen ved baseline i 2015 er opgjort til 36,9 tons fosfor. Ifølge vandplanen synes der ikke at være behov for yderligere indsats overfor den eksterne belastning for at opfylde miljømålet, når indsatsen frem mod 2015 og tiltag i opstrøms liggende søer medregnes. Det vurderes dog ud fra de foreliggende data, at der er en intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Datagrundlaget er utilstrækkeligt til at vurde- 75

94 re, om det er relevant at restaurere søen. Det fremgår, at der skal foretages en nærmere vurdering af søens tilstand, når det er klarlagt, hvordan en løsningsmodel for passage ved søen skal udformes. Af retningslinje 35 i vandplanen fremgår, at kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Silkeborg Kommune vurderer, at det med den aktuelle fosforkoncentration i søen (2002-data) er væsentligt at sikre, at der ikke er væsentlig risiko for yderligere tilførsel af fosfor, idet der er behov for at få den interne belastning bragt under kontrol. Dette vil blive lagt til grund ved administration af husdyrområdet, indtil der er skabt klarhed over den fremtidige passage ved Tange Sø. Samme vurdering med hensyn til fosfor anlægges af hensyn til at sikre en tilfredsstillende badevandskvalitet. Vurdering af tabsrisiko for fosfor til Tange Sø Ca. 248 ha udspredningsarealer afvander via Tange Å til Tange Sø (nord). Med et fosforoverskud på ca. 13,5 kg P/ha, medfører det ansøgte projekt et samlet fosforoverskud på ca kg P/år på arealerne i oplandet til Tange Sø. En del af denne fosfor kan forventes, at nå frem til søen. Vurdering af behov for at stille vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau) Oplandet til Tange Sø Nord er i statens kortlægning udpeget som opland til fosforoverbelastede Natura 2000 oplande, idet søens opland ligger indenfor oplandet til Randers fjord, som er en del af internationalt naturbeskyttelsesområde. Søen og dens opland er derfor omfattet af beskyttelsen i bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Da alle udspredningsarealerne er lerblandede sandjorde falder de under fosforklasse 0, hvor ikke er krav til beskyttelsesniveauet ud over de generelle harmoniregler. Undtaget er 0,4 ha af mark 4-0, som er registreret som lavbund, og derfor skal indplaceres i fosforklasse II, hvor der er krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. Beskyttelsesniveauet for fosfor i bilag 3 er overholdt for bedriften ved tilførsel kg P/år til udspredningsarealerne, hvilket er 693 kg P mindre end det maksimalt tilladte jf. beskyttelsesniveauet i bilag 3 i bekendtgørelsen. Vurdering af behov for at stille skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 Silkeborg Kommune har vurderet om der i den konkrete sag er behov for at stille skærpede vilkår i forhold til beskyttelsen af Tange Sø. I bilag 9 til afgørelsen er lavet en risikovurdering for tab af fosfor fra hver enkelt mark i oplandet til Tange Sø. Nedenfor er lavet en kort opsummering og konklusion. Alle markerne i oplandet til Tange sø er lerblandede sandjorde, som afvander via Tange Å til Tange Å. Mark 33-0, 15-0, 14-0, 10-0, 102 og 12-0 er enten oplyst at være drænet eller det vurderes ud fra oplysninger på drænkort, historiske kort og luftfotos at arealerne er kraftigt drænet. Kombinationen af et højt fosforoverskud og tæt forbindelse til vandløbssystem ved dræning medfører at der er en høj risiko for tab af fosfor fra disse marker. Men da afvandingen sker via Tange Å som udmunder i nordenden af søen tæt på afløbet via Gudenå må det forventes en meget kort opholdstid i søen. De ansøgte arealer udgør desuden en meget lille andel af de dyrkede arealer i oplandet. På baggrund af dette og beskyttelsesniveauet knyttet til søen vurderes det, at der ikke er grundlag for at stille skærpede krav til beskyttelsesniveauet for fosfor ved at flytte arealerne i P-klasse. Der er ingen registrerede dræn på de øvrige marker i oplandet til søen, og der er ikke vandløb eller lavbundsområder på eller nær markerne. Det vurderes derfor, at markerne er robuste, og at der ikke er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet ved at flytte arealerne i andre P- klasser 76

95 Ud fra den konkrete vurdering af risiko for tab af fosfor fra de ansøgte udspredningsarealer, vurderes det, at der ikke vil være risiko for, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil forringe vandmiljøet i Tange Sø på grund af tilførsel af fosfor. Vurdering af tabsrisiko for kvælstof til Tange Sø Der er også risiko for tab af kvælstof fra husdyrgødningen. Fordi fosfor anses for primært styrende faktor for algevækst i de Tange Sø, er der ikke gennemført yderligere beregninger eller vurderinger for kvælstof. Påvirkning af vandløb Vandløb anses generelt ikke for at være følsomme overfor tilførsel af næringsstoffer. Direkte afstrømning af husdyrgødning kan skade levevilkårene for flora og især fauna i vandløbene. Mark 30-0 grænser mod nord op til et lille vandløb med indskudte vandhuller. Udspredningsarealet har skrånende partier med hældninger over 6 grader langs vandløb/vandhuller. Vandhullerne er omfattet af krav om 9 meter randzone og husdyrgødningsbekendtgørelsens 30 stk. 3, som siger at husdyrgødning mv. ikke må udbringes på stejle skråninger med mere end 6 grader hældning ned mod vandløb og søer inden for en afstand af 20 meter fra disse, medmindre husdyrgødningen nedfældes i parallel retning i forhold til vandløb/vandhuller. De generelle regler vurderes at være tilstrækkelige til at sikre, at der ikke sker direkte afstrømning af husdyrgødning til vandløbet/vandhullerne. Der stilles vilkår om 9 meter randzone omkring vandhullerne. Se afsnit om Nipgård Sø, mark Ingen af de øvrige marker ligger vandløbsnært hvor der indgår ikke skrånende arealer direkte mod vandløb eller andre fysiske transportveje for husdyrgødning fra udbringningsarealerne. Det vurderes, at der ikke er væsentlig risiko for påvirkning af vandløbene med husdyrgødning. 3-beskyttede vandhuller Der ligger 12 vandhuller i umiddelbar nærhed af udspredningsarealerne. Ud over vandhullerne på mark 30-0, som er omtalt nedenfor, indgår der ikke kraftigt skrånende partier på udspredningsarealerne langs vandhullerne. Alle vandhullerne er omfattet af krav om 9 meter randzone. Den generelle regulering vurderes at være tilstrækkelig til at beskytte de pågældende vandhuller mod direkte afstrømning af husdyrgødning og næringsstoffer fra det ansøgte projekt. Vilkår: Vilkår med relation til næringsstoffer til overfladevand fremgår af afgørelsens vilkårsafsnit under Fodring, Udbringning af husdyrgødning og Efterafgrøder 6.4. NITRAT TIL GRUNDVAND MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Alle ejendommens udspredningsarealer ligger ifølge oplysninger på Miljøportalen og husdyrgodkendelse.dk indenfor område med almindelig drikkevandsinteresse (OD), med undtagelse af mark 43-0 og 43-1, som ligger indenfor område med særlig drikkevandsinteresse (OSD). Der er ikke foretaget beregning af nitratudvaskningen til grundvand i husdyrgodkendelse.dk, da ingen af ejendommens udbringnings arealer ifølge husdyrgodkendelse.dk ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Ingen af arealerne ligger i de i Regionplanen angivne indvindingsområder til almene vandværker. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Revision af OSD og afgrænsning af NFI og IO Bedriftens udspredningsarealer ligger i et område, hvor Naturstyrelsens grundvandskortlægning har ført til en større viden om grundvandsforholdene, hvilket har ført til en revision af om- 77

96 råde med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Udvidelsen af OSD bevirker, at OSD ved Kongenshus, Karup og Frederiks nu er forbundet med OSD syd for Thorning (se figur 14 nedenfor). Udvidelsen af OSD er foretaget for at beskytte det grundvand, der strømmer ind i OSD, hvilket er dokumenteret på baggrund af grundvandets strømningsretning i området. Figur 14. Det fremtidige OSD, som et resultat af Naturstyrelsens grundvandskortlægning. Den sorte pil på figuren viser ca. placering af ejendommen Bangshåbvej 15. Grundvandets strømningsmønster for området er styret af tilstedeværelsen af en stor og i hovedsagen nord-sydgående begravet dal i undergrunden. Denne dal er tolket til at være udfyldt af sandede sedimenter til stor dybde (flere steder mere end 200 meter). Dalen med dens sedimenter opfattes som en vigtig fremtidig vandressource. Som det ses af figur 14 ligger en stor del af ejendommen Bangshåbvej 15 inden for det udvidede OSD. I forbindelse med kortlægningen er der inden for OSD foretaget en afgrænsning af de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvor grundvandsmagasinerne er sårbare over for nitrat og grundvandsdannelsen er stor. Inden for NFI afgrænses indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Denne yderligere afgrænsning er foretaget på baggrund af en konkret vurdering af bl.a. arealanvendelsen. Dette betyder, at større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområder ikke afgrænses som IO, hvilket bl.a. gælder for Stendal Plantage lige nord for ejendommen. Nedenstående figur viser placering af ejendommen Bangshåbvej 15 indenfor Indsatsområde. 78

97 Figur 15. Viser placering af Indsatsområder (IO) inden for områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD). Den sorte pil på figuren viser ca. placering af ejendommen Bangshåbvej 15 inden for et afgrænset IO. Ejendommen Bangshåbvej 15 Det er oplyst, at det samlede udspredningsareal er på ca. 420 ha. Som det fremgår af ovenstående omfatter miljøgodkendelsen ret store arealer, som er beliggende inden for områder, som er afgrænset som IO. På nedenstående figur 16 er afgrænsningen af indsatsområdet søgt tegnet ind over udspredningsarealerne. Ca. 190 ha af bedriftens udspredningsarealer ligger indenfor NFI og Indsatsområde. Idet markerne 24-0, 23-0, 33-0, 15-0, 15-1, 14-0, 10-0, 1-0, 4-0, 3-0, 100, 25-0, 36-0, 36-1, 37-1 og 16-1, 16-0, 8-0, 102, 12-2, 7-4, 101, 7-0, 103, 12-0 ligger helt eller delvist indenfor NFI og Indsatsområde. 79

98 Figur 16. afgrænsningen af NFI og indsatsområde er søgt tegnet ind over udspredningsarealerne. Udvaskningen af nitrat fra marker, som ligger helt eller delvist indenfor NFI og indsatsområde er beregnet i husdyrgodkendelse.dk fiktivskema Se beregning nedenfor. Det fremgår, at udvaskningen af nitrat fra arealerne i ansøgt drift er mindre end udvaskningen i nudrift og mindre end den beregnede udvaskningen fra planteavlsniveau. Dette opnås dels ved fodertil- 80

99 pasning på råprotein og dels ved at udlægge 14 % ekstra afgrøder ud over plantedirektoratets norm. Tabel 32. Beregning af nitratudvaskning for arealer med nitratfølsomme indvindingsområder via FarmN. Husdyrgodkendelse.dk skema 7939 Da kortlægningen først lige er afsluttet, er arbejdet med udarbejdelse af en indsatsplan endnu ikke igangsat. Den generelle regulering vedrørende udvaskning af nitrat i forbindelse med miljøgodkendelser er således gældende, hvilket betyder, at der ikke må ske en merudvaskning i NFI ved en udvaskning større end 50 mg nitrat/l i forbindelse med miljøgodkendelsen eller, at udvaskning ikke må overstige udvaskningen svarende til et planteavlsbrug med standard planteavlssædskifte. For alle de ansøgte arealer svarer det til 68 mg nitrat/l. Dette er overholdt på bedriftsniveau med en udvaskning i ansøgt drift på 67 mg nitrat/l, idet der er valgt 14 % ekstra efterafgrøder på bedriften. Kortlægningen viser, at de samlede arealer, som ligger inden for IO, er på ca. 190 ha. Da det samlede areal således har en vis vægt, og arealerne ligger i et indsatsområde, bør der derfor stilles skærpede vilkår om at målrette de planlagte efterafgrøder på arealerne inden for indsatsområde, således at det sikres, at udvaskningen af nitrat svare til planteavlsniveau for marker beliggende inden for IO. I den konkret sag stilles der derfor vilkår om, at minimum 53,2 ha af efterafgrødearealet hvert år skal etableres på markerne 24-0, 23-0, 15-0, 15-1, 14-0, 10-0, 1-0, 4-0, 3-0, 100, 25-0, 36-1, 37-1 og 16-1, 16-0, 8-0, 102, 12-2, 7-4, 101, 103, 12-0 beliggende indenfor Indsatsområde og NFI. Dette svare til 28 % efterafgrøder på markerne tilsammen og dermed planteavlssædskifte. Se vilkår i afgørelsens vilkårsafsnit under efterafgrøder. 81

100 6.5. NATUR OG BESKYTTEDE ARTER PÅ/ NÆR UDSPREDNINGSAREALERNE KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Påvirkning af naturarealer ved udbringning af husdyrgødning Udvaskning af nitrat og afstrømning af fosfor fra udbringningsarealerne kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger af våde terrestriske naturtyper som kilder, væld og kær. Endvidere kan afdampning af kvælstof i forbindelse med udbringningen af husdyrgødning påvirke ammoniakfølsomme naturtyper. Især de naturområder, der ligger lige op til udbringningsarealer, vil være under direkte påvirkning. Ved en afsætning af ammoniak på over 1 kg N/ha/år kan der påvises en påvirkning af et naturområde. Hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter, vil der sjældent kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha - uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi. Udbringning af gylle medfører generelt en belastning med ammoniak på over 1 kg N/ha/år i de nærmeste meter fra markkanten, afhængigt af bl.a. gødningstype og udbringningsmetode. Svinegylle er tyndt, og der vil normalt ikke være en påvirkning på over 1 kg N/ha bortset fra de nærmeste 10 meter. Nedfældning af gylle kan nedsætte påvirkningen betragteligt, således at påvirkningerne reduceres til 0,1-0,3 kg N/ha/år i 10 meters afstand fra markkant, selv om der udbringes husdyrgødning svarende til harmonigrænsen. De ansøgte udspredningsarealer grænser op til en række 3-beskyttede moser samt Stendal Plantage, som i statens kortværk er registreret som potentil ammoniakfølsom skov (se nedenstående kort). Alle naturområder som grænser op til udspredningsarealerne er kategori 3- natur. For kategori 3-natur gælder, at kommunen kun vurderer ændringen i ammoniakbelastning til naturområdet fra udbringningsarealerne. Dyretrykket på de ansøgte udspredningsarealer øges ifølge oplysningerne i husdyrgpódkendelse.dk fra 0,67 DE/ha til fuldt dyretryk på 1,4 DE/ha i ansøgt drift. Hvilket medfører en merdeposition af ammoniak i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Stendal Plantage Historiske kort viser, at der kontinuerligt har været skov på arealet i størrelsesordenen 200 år (høje målebordsblade , lave målebordsblade ). Skovtilplantningen af heden startede i 1788, hvor kongen gav ordre til at udføre de første hede tilplantninger, der blev til Alhedens kongeskov (Havredal-, Stendal- og Ulvedal Plantager). Der er derfor tale om gammel skovjordbund. Der er i skoven registreret flere naturskovsindikerende- eller gammelskovarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt værdifulde skove omfattet af 25 i lov om skove. Se beskrivelse længere nedenfor. På den baggrund vurderes det, at Stendal Plantage er en ammoniakfølsom skov. 82

101 Figur 17. Udspredningsarealer grænser op til Stendal Plantage Ved den konkrete vurdering af, om der er tale om særlige regionale eller lokale naturinteresser, hvor der skal stilles vilkår i forhold til den maksimale merdeposition af ammoniak for skovarealet (omfattet af kategori 3-natur), skal kommunen inddrage følgende 4 kriterier: 1) Naturområdes status i kommuneplanen, herunder udpegning af særlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljø samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser 2) Er naturområdet omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats, 3) Naturområdes naturkvalitet og 4) kvælstofbidrag til området fra andre kilder (f.eks. gødskning af skov) Plantagerne i Alhedens kongeskov drives først og fremmest med vedproduktion for øje, men samtidig tages der ved skovdriften vide hensyn til skovens udseende og til bevaring af kulturhistoriske spor. Det tilstræbes bl.a. at opbygge et løvtræsskelet i og omkring skoven. Dette sker både af hensyn til skovens stabilitet og for at skabe mere variation i skovbilledet. De forskellige nåletræarter vil stadig være dominerende i plantagen for at sikre en høj vedproduktion. Det sydøstlige hjørne af Stendal Plantage langs udspredningsarealerne består primært af løvtræer. Der er mange kulturhistoriske interesser knyttet til Stendal Plantage og Alhedens Kongeskov som helhed. Plantagen rummer mange fredede diger, idet hede-parcellerne blev indhegnet med dige af lyngtørv før beplantning i 1700-tallet. Fra historisk tid rummer Stendal Plantage kulturspor fra et gammelt vejnet bestående af f.eks. spor og hulveje, der kan sættes i forbindelse med Hærvejsstrøget og lokale trafikbehov. En strækning langs markerne og skoven er i kommuneplanen udpeget som værdifuld kulturmiljø grundet hærvejen. Forhistoriske mindesmærker i Stendal Plantage omfatter en klynge af små gravhøje, som vidner om, at området næppe nogensinde har været intenst dyrket. Stendal Plantage fungerer som rekreativt område på grund af de mange kulturhistoriske interesser og naturværdier knyttet til området. Staten har lavet mærkede vandreture i plantagerne og udgivet Vandretursfolder for Alhedens Plantager. 83

102 Figur 18. Beskyttelsesinteresser knyttet til Stendal Plantage Stendal plantage rummer mange arter omfattet af 25 i skovloven. Ifølge Naturbasen på samt lever der bl.a.: Sortspætte, huldue, rødrygget tornskade, natugle, egern, rosmarinlyng, klokkelyng og mosepors - Der vil helt sikkert kunne findes flere 25-arter ved en grundig besigtigelse af plantagen. Den yderste del af skovbrynet er forstyrret af markdriften. Der er dyrket meget tæt på skoven og vegetationen er domineret af næringstolerante urter som stor nælde og græsser. På diget lidt fra markkanten findes der spredte forekomster af hedelyng, blåbær, håret frytle, div. vedplanter m.m. Vegetationen bærer præg af at være skygget skovbund med få planter og bare pletter med blottet jord og gammelt løv. Tålegrænsen for ammoniakafsætning er fastsat til kg N/ha/år for løvskov. I den konkrete sag vurderes det, at tålegrænsen ligger i den nedre halvdel af intervallet, da skoven vokser på gammel hedejord, der formentlig altid har været fattig på næringsstoffer. I den østlige del af Stendal plantage ligger Cramers mose, som er en gammel højmose, hvor der tidligere har været gravet tørv. De gamle tørvegrave er i dag stort set dækket af hængesæk og vandspejlet i de resterende er under tilgroning i sphagnum og kærmysse. Ved besigtigelse den 9. april 2015 blev der registreret følgende arter i mosen: blåtop, mosebunke, skovfyr, rødgran, tuekæruld, smalbladet mangeløv, gråpil, mosepors, revling, rosmarinlyng, lysesiv, rundbladet soldug, alm. star, grå star, næbstar, tranebær, blåbær, kærmysse, dunbirk og flere arter af sphagnum mosser, samt andre mosser. Der var heftig yngleaktivitet af brune frøer ved søbredden og mange skovfirben i de tørre tuer i mosen. Store dele af mosen og søen vurderes at være meget kvælstoffølsom og tålegrænsen for nedbrudt højmose og hængesæk er ifølge Tålegrænser for dansk natur, nr. 69, DMU kg N/ha/år. Med et gennemsnitligt kvælstofnedfald (baggrundsbelastning) på 15 kg N/ha/år for Silkeborg Kommune ligger belastningen i den øvre ende af tålegrænseintervallet for løvskov og tålegrænsen for nedbudt højmose og hængesæk er overskredet. Udspredningsarealerne 36-0, 36-1, 25-0, 100, 31-0, 35-2 og 35-1 grænser alle direkte op til Stendal Plantage, idet der dyrkes meget tæt på skovbrynet. Da der er tale om udbringning af svinegylle, regnes der med, at udbringning i gennemsnit vil medføre en totalbelastning med ammoniak på over 1 kg N/ha/år i de nærmeste 10 meter fra markkanten, dette er dog 100 m 84

103 ved værst mulig udbringningspraksis. Et naturområdes ruhed har stor betydning for afsætningen af ammoniak. Da en skov har stor ruhed, vil afsætningen af ammoniak være høj, dette er dog i høj grad begrænset til skobrynet/kanten af skoven. Hertil kommer en merafsætning af ammoniak på 0,1 kg N/ha/år fra stald og lager på Bangshåbvej 15. Ud fra ovenstående vurderes det, at der er tale om særlige regionale/lokale naturinteresser på grund af områdets naturkvalitet og de rekreative- og kulturhistoriske værdier knyttet til skoven og digerne. Skoven er opvokset på gammel og næringsfattig hedejord, med en tilknyttet vegetation, som er sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Det vurderes, at nedfældning af gylle indenfor 10 meter fra skovbrynet, regnet fra trækronerne og udefter, vil være tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke sker en merpåvirkning af skovbrynet med ammoniak på over 1 kg N/ha/år. Der stilles vilkår til dette. Den beskrevne anvendelse af udspredningsarealerne med vilkåret om nedfældning af gylle vurderes på den baggrund ikke at ville medfører en væsentlig påvirkning Stendal Plantage. Andre naturområder Der er en række udspredningsarealer, som grænser direkte op til 3-beskyttede moser (kategori 3 natur). Der er primært tale om små pilesumpe, med lavt naturinhold og som i forvejen er påvirket af næringsstoffer. Det vurderes derfor, at merdepositionen af ammoniak i forbindelse med udbringningen ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af disse naturområder. Vilkår: Der stille vilkår om at udbringning af flydende husdyrgødning altid skal ske ved nedfældning langs skovbrynet til Stendal Plantage. Vilkåret ses i afgørelsens vilkårsafsnit under Udbringning af husdyrgødning. bilag IV-arter og andre beskyttede eller fredede arter Beskrivelse og vurdering af effekt af udspredning af husdyrgødning på beskyttede arter fremgår af afsnit 5.3 Bilag IV-arter og andre beskyttede og fredede arter GENER FRA UDBRINGNING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I forbindelse med udbringning af husdyrgødning kan der forekomme lugtgener. Udbringning af husdyrgødning sker i en begrænset periode i sæsonen. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Beskrivelse og vurdering af gener i forbindelse med transport af husdyrgødning ved udbringning fremgår af afsnit 4. Gener fra husdyrbruget, herunder 4.1 Lugt og 4.3Transport 85

104 7. BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) 7.2. GENERELT OM BEDST TILGÆNGELIGE TEKNIK Begrebet BAT BAT betyder Best Available Techniques (Bedst Tilgængelige Teknik) og er en fællesbetegnelse for teknikker og teknologier, som kan begrænse forurening fra stalde eller lager. BAT- begrebet dækker endvidere over teknikker og teknologier til begrænsning af vand- og energiforbruget. På et husdyrbrug er kvælstof, fosfor og ammoniak de væsentligste næringsstoffer, som kan give anledning til påvirkning af det omgivende miljø. De mest betydende faktorer for omfanget af påvirkningen med næringsstoffer er valget af: foderteknologi, staldindretning, opbevaring af husdyrgødning, management og udbringningsteknologi. I en ansøgning om udvidelse for mere end 75 DE (husdyrlovens 11 og 12), skal der redegøres for hvordan den ansøgte drift vil leve op til kravene om anvendelse af BAT. For 12 ansøgninger skal der foreligge en redegørelse, som skal indeholde følgende punkter: Management: Beskrivelse af hvilke ledelses- og kontrolrutiner der anvendes for at styre husdyrbrugets miljøforhold herunder de anvendte teknologier. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik indenfor områderne: Fodring, staldindretning, forbrug af vand og energi, opbevaring af husdyrgødning, udbringning af husdyrgødning. Det er en del af princippet om anvendelse af BAT, at der ikke kan stiles krav om anvendelse af en bestemt teknik. Dette valg skal ansøger selv træffe. Derimod kan kommunen fastlægge emissionsgrænseværdier for anlægget, som er opnåelige ved anvendelse af BAT. BAT-standardvilkår For anlægget (husdyrhold, stald og lager) defineres kravet om BAT som en maksimal emissionsgrænse afhængig af udvidelses størrelse og afhængig af, om udvidelsen sker i nyt eller eksisterende byggeri. Emissionsgrænserne er fastlagt i BAT- standardvilkår udarbejdet af miljøstyrelsen og omfatter bl.a. grænseværdier for udledningen af ammoniak og fosfor. Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledende emissionsgrænseværdier opnåelig ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik for konventionelt hold af søer, smågrise og slagtesvin i gyllebaserede gulvsystemer. I de følgende afsnit beskrives det, hvordan den ansøgte produktion indrettes med henblik på at leve op til kravet om BAT i etape 1 og etape VEJLEDENDE BAT-STANDARTKRAV FOR AMMONIAK MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Vejledende BAT-standartkrav for ammoniakemission fra stald og lager Miljøstyrelsen har fastlagt emissionsgrænseværdien for ammoniak ud fra det princip, at enkeltteknologier med reduktionsomkostninger, der overstiger 100 kr. pr. kg. reduceret N, ikke bør indgå i vurderingen. Ved fastsættelse af en emissionsgrænseværdi for det samlede anlæg skal der ifølge Miljøstyrelsens BAT-standardvilkår udregnes emissionsgrænser for de enkelte dele af anlægget, hvor der særligt skelnes mellem eksisterende og nye staldanlæg. Summen af disse emissionsgrænser udgør emissionsgrænseværdien for det samlede anlæg, som skal overholdes af husdyrbruget. Emissionsgrænseværdier for det samlede anlæg i etape 1 og 2 fremgår af tabel 33 og 34. Numre på IT-ansøgninger vedrørende denne ansøgning: 86

105 I selve hovedansøgningen med skemaid er der indsat et dyrehold i nudrift svarende til det tilladte dyrehold 1. jan 2007 og det ansøgte dyrehold ved etape 2. Den fiktive ansøgning med skemaid vedrører BAT beregningen og reduktionskrav fra eksisterende godkendt besætning på 750 søer m.v. til etape 1 med 1350 søer m.v. Den fiktive ansøgning med skema ID vedrører BAT beregning og reduktionskrav fra eksisterende godkendt besætning på 750 søer m.v. til etape 2 med 2300 søer m.v. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kommunen skal ud fra Miljøstyrelsens vejledende emmisionsgrænseværdier for ammoniak fastsættet et BAT-emissionsniveau for anlægget som helhed. Kommunen skal herefter på baggrund af ansøgningen og ansøgeres miljøtekniske redegørelse foretage en vurdering af, om ansøger har valgt teknikker og teknologier, som lever op til den fastlagte emissionsgrænseværdi for ammoniak for anlægget som helhed, og herefter stille nødvendige og relevante vilkår til indretning, drift og egenkontrol for de af ansøger valgte teknikker og teknologier. Der vil blive fastlagt et BAT-emissionsniveau med tilhørende vilkår for både etape 1 og 2, således at etape 1 kan stå alen, hvis etape 2 ikke gennemføres. BAT-standartkrav for ammoniakemission for etape 1 I etape 1 ændres dyreholdet til 1350 søer, smågrise (7,2-20 kg) og 742 polte ( kg). Hele udvidelsen sker i eksisterende stalde, og der foretages ikke godkendelsespligtige ændringer i disse. Miljøstyrelsen har for eksisterende anlæg uden gennemgribende renovering fastlagt vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak, som kan efterleves uden væsentlige ændringer af staldanlægget og med et omkostningsniveau, der ikke overstiger ca. 50 kr. pr. pr årsso, 8 kr. pr. slagtesvin, 1,3 kr. pr. smågris. Kommunen bør dog altid foretage en konkret vurdering af det teknisk og økonomisk opnåelige i det konkrete anlæg inden de fastlage emissionsgrænseværdier anvendes. Det er kommunens vurdering, at der i den konkrete sag ikke er tekniske og økonomiske forhold, som gør, at emissionkravet skal lempes i forhold til værdier fastsat af miljøstyrelsen. Tabel 33. Etape 1: BAT emissionsniveau for ammoniak beregnet i henhold til Miljøstyrelsens vejledende BATstandartvilkår i eksisterende stalde Antal dyr og staldsystem Emissionsgrænseværdi 1 (Kg NH 3-N/dyr) Samlet emissionsgrænseværdi 1 Uden korrektion Korrektionsfaktor 2 Kg NH 3-N/dyregruppe 870 faresøer, Delvis spalter 0, faresøer, Fuldspalte 1, drægtige søer i bokse, Delvis spalter 1, drægtige søer, Løsgående, delvis spaltegulv 2, smågrise 7,2-20 kg, Fuldspalte 0,091 0, smågrise 7,2-20 kg, 2-klima, delvis spalte 0,043 0, slagtesvin kg, fuldspalte 0,45 1, Total BAT emissionsniveau for projektet Projektets aktuelle ammoniakemission (fra husdyrgodkendelse.dk) BAT-niveauet er overholdet med 12 1 Emissionsgrænseværdi opløst i Miljøstyrelses Vejledende standard BAT- vilkår for eksisterende stald. 87

106 2 Ved afvigende vægtintervaller er emissionsgrænseværdien korrigeret efter den til enhver tid gældende type 1 korrektionsligning for hhv. slagtesvin og smågrise. BAT-emissionsgrænseværdien i etape 1 er beregnet til 5134 kg N/år for hele anlægget. Da ammoniakemissionen for det samlede anlæg på 5122 kg N/år i etape 1er mindre end det fastsatte BAT-emissionsniveau, vurderes det, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik. BAT-standartkrav for ammoniakemission for etape 2. I etape 2 udvides dyreholdet til 2300 søer, og 1265 polte ( kg). I etape 2 bygges nye stalde. For dyreholdet i disse stalde anvendes miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier for nye stalde til beregning af BAT-niveau. I de eksisterende stalde foretages der ingen gennemgribende renoveringer, derfor anvendes emissionsgræseværdier for eksisterende stalde til beregning af BAT for dyr i disse stalde. BAT-emissionsniveau for ammoniak for det samlede anlæg i etape 2 er nedenfor beregnet ud fra MSTs vejledende emissionsgrænseværdier for svin i hhv. nye- og eksisterende anlæg. Tabel 34. Etape 2.: BAT emissionsniveau for ammoniak beregnet i henhold til Miljøstyrelsens vejledende BATstandartvilkår i eksisterende- og nye stalde Antal dyr og staldsystem Emissionsgrænseværdi 1 (Kg NH 3-N/dyr) Samlet emissionsgrænseværdi 1 Uden korrektion Korrektionsfaktor 2 Kg NH 3- N/dyregruppe Eksisterende stalde 1657 faresøer, kassestier, Delvis spalter 0, faresøer, kassestier, Fuldspalte 1, drægtige søer, løsgående, Delvis spalter 2, slagtesvin kg, fuldspalte 0,45 1, Nye stalde 1473 drægtige søer, delvis spalte 2,53 0, faresøer 2,53 0, Total BAT emissionsniveau for projektet Projektets aktuelle ammoniakemission (husdyrgodkendelse.dk) BAT-niveauet er overholdet med 27 1 Emissionsgrænseværdi opløst i Miljøstyrelses Vejledende standard BAT- vilkår for eksisterende stald. 2 Ved afvigende vægtintervaller skal emissionsgrænseværdien korrigeres efter den til enhver tid gældende type 1 korrektionsligning for hhv. slagtesvin og smågrise. BAT-emissionsgrænseværdien i etape 2 er beregnet til 6988 kg N/år for hele anlægget. Da ammoniakemissionen for det samlede anlæg på 6961 kg N/år i etape 2 er mindre end det fastsatte BAT-niveau for ammoniakemission, vurderes det, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik. BAT- ammoniakemissionsgrænseværdi I henhold til ovenstående stiller vi i forhold til overholdelse af BAT i Etape 1 og 2 krav om, at den maksimale ammoniakemission fra stalde og lagre på ejendommen ikke overstiger

107 kg NH3-N /år i etape 1 og 6961 kg NH3-N /år i etape 2 ved at stille vilkår til de af ansøger valgte teknologier. Se efterfølgende afsnit TEKNOLOGIVALG TIL OPFYLDELSE AF KRAV OM BAT FOR AMMONIAK MILJØTEKNISK REDEGØRELSE BAT emissionskravet vedr. ammoniak kan opnås ved en kombination af teknikker/ teknologier indenfor fodring, staldindretning og opbevaring af husdyrgødning. For svin er der udarbejdet teknologiblade for følgende ammoniakreducerende teknikker/teknologier: Staldindretning Svovlsyrebehandling af gylle (søer, smågrise, slagtesvin) Køling af gylle i svinestalde Kemisk og biologisk luftrensning (søer, smågrise og slagtesvin) Delvist fast gulv (slagtesvin) Fodring Råprotein i foder (søer, smågrise, slagtesvin) Fosfor i foder (Søer, slagtesvin) Benzoesyre(smågrise) Opbevaring/behandling af gylle Overdækning De virkemidler der er anvendt på Bangshåbvej 15 for at opfylde BAT-standart krav for ammoniak fremgår af følgende redegørelse vedrørende staldindretning, fodringstiltag og opbevaring af husdyrgødning for etape1 og etape 2. Staldindretning Etape 1: Ingen valgte teknikker eller teknologier Etape 2: De nye stalde opføres med delvist spaltegulv. Der anvendes gyllekøling i den nye løbestald, drægtighedsstald og farestald (bygning nr. 21, 22 og 23 på bilag 3) i etape 2. Varmepumpeanlægget dimensioneres efter varmebehovet på husdyrbruget, og der kan forventes en reduktion i ammoniakfordampning fra stalden på ca. 15 %. Se afsnit 3.3. Gyllekøling. Fodring Etape 1 og 2: I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og foder: Der anvendes laverer foderforbrug til alle søer på FE pr. årsso i etape 1 og FE pr. årsso i etape 2 (normen er FE pr. årsso), hvilket reducerer ammoniakfordampningen fra staldanlægget og miljøbelastningen fra husdyrgødningen minimeres. Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Der udarbejdes foderplaner i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor svinefodring. Herved optimeres fodringen så unødigt forbrug af råvarer undgås. Der er faste aftaler til levering af foder. 89

108 Foderanlæg justeres jævnligt, således at udfodret mængde svarer til dyrgruppen og unødigt foderspild minimeres. Der anvendes fasefodring af søerne, så søer i forskellige stadier kan tildeles forskellige blandinger, en drægtighedsblanding eller en diegivningsblanding. Dette sikre at søerne tildeles foder, hvor næringsstofferne er tilpasset netop deres størrelse og behov. Der anvendes fasefodring til poltene, dvs. at der fodres med forskellige foderblandinger afhængig af dyrenes alder/vægt og hvor de befinder sig i reproduktionsfasen. Kravet til næringsstoffer er forskelligt, og ved at fasefodre inden for normerne undgås en generel overforsyning med råprotein og fosfor, som ellers vil udskilles via husdyrgødningen og belaste miljøet. Opbevaring af gylle Etape 1og 2: I ansøgningen er der redegjort for følgende teknologier vedrørende BAT og opbevaring af husdyrgødning: Fast overdækning af gyllebeholder nr. 20 (bilag 3) i etape 1. Fast overdækning af gyllebeholder nr. 19 (bilag 3) i etape 2. Opsummering vedr. valgte teknologier til opfyldelse af krav om BAT for ammoniak I henhold til Miljøstyrelsens vejledende BAT-standardvilkår er emissionsgrænsen beregnet til 5134 kg N/år i Etape 1 og 6988 kg N/år i etape 2. Den faktiske ammoniakfordampning er beregnet til 5122 kg N/år i Etape 1 og 6961 kg N/år i Etape 2, dvs. i begge etaper lavere end BAT-karvet. Beregning af ammoniaktab ved teknologivalg i etape 1 og etape 2 ses af tabel 35 nedenfor. BAT-niveau i etape 1 nås gennem følgende teknologivalg: foderkorrektioner og fast overdækning af gyllebeholder. BAT-niveau i etape 2 nås gennem følgende teknologivalg: gyllekøling i nye stalde, foderkorrektioner og fast overdækning af to gyllebeholder. Tabel 35. Beregning af ammoniaktab ved teknologivalg i etape 1 og etape 2. Etape 1: 90

109 Etape 2: KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Staldindretning (staldsystem og miljøteknologi) Etape 1: Søerne er fordelt i staldafsnit afhængig af, om de skal løbes, er drægtige eller skal fare. Løbestalde - og drægtighedsstaldene er dels indrettet med individuel opstaldning på delvis spaltegulv og dels løsgående på delvist spaltegulv. Farestalden er med kassestier på delvis spaltegulv og en mindre del er med fuldspaltegulv. Polte går på fuldspaltegulv og smågrise går dels på fuldspaltegulv og dels på delvis spaltegulv. Smågrisestalden ændres i etape 2 til farestald, hvor fuldspaltegulv erstattes af delvis spaltegulv. Følgende staldsystemer er BAT-reference ved opgørelse af miljøeffekt og økonomi i teknologibladene: Løbedrægtighedsstald Løsgående søer på delvist fast gulv 12 % ammoniaktab Farestald Kassestier med delvist fast gulv 10 % ammoniaktab Smågrisestald Toklimastald med delvist fast gulv 6 % ammoniaktab Slagtesvin Drænet gulv Idet polte og en del smågrise og faresøer går på fuldspaltegulv er der en negativ effekt på ammoniakfordampning af valgte staldsystem i forhold BAT-reference staldsystemerne i etape 1. Dette indhentes dog ved effekt af foderoptimering og overdækning af lager i etape 1. Etape 2. I afsnit 7.2 er der foretaget en beregning af emissionsgrænseværdien for ammoniak. Emissionsgrænseværdien er beregnet til kg N/år for hele anlægget i etape 2. Ifølge ITansøgningen er ammoniakfordampning for hele anlægget, med de valgte tiltag, reduceret til kg N/år, hvilket er 27 kg mindre end emissionsgrænseværdien. 91

110 I etape 2 foregår udvidelsen i nye stald. Den nye løbestald, drægtighedsstald og farrestald (bygning nr. 21, 22 og 23 på bilag 3) opføres med delvist spaltegulv. Valget af staldsystemer i etape 2 betyder overordnet en reduktion i ammoniakemission på 181 kg N/år i forhold til ammoniakemissionen ved valg af referencestaldsystemerne. Se tabel 35 ovenfor. Miljøteknologer indenfor staldindretning i etape 2 omfatter: - Gyllekøling I den nye løbestald, drægtighedsstald og farestald (bygning nr. 21, 22 og 23 på bilag 3) installeres gyllekøling. Dette er beskrevet i afsnit 3.3. Gyllekøling. Varmepumpeanlægget dimensioneres efter varmebehovet på husdyrbruget, og der kan forventes en reduktion i ammoniakfordampning fra stalden på ca. 15 % eller 446 kg N/år. Den samlede årlige varmeproduktion kan forventes at blive kwh pr. år. Dette svare nogenlunde til varmebehovet til opvarmning af stalde, som er beregnet til ca kwh årligt. Varmeproduktionen fra anlægget erstatter et årligt forbrug svarende ca l fyringsolie til opvarmning af stalde. Følgende miljøteknologer indenfor staldindretning er fravalgt: - Svovlsyrebehandling af gylle - Biologisk og kemisk luftrensning Kommunen kan ikke stiles krav om anvendelse af en bestemt teknik. Dette valg skal ansøger selv træffe. Biologisk og kemisk luftrensning samt svovlsyrebehandling af gylle er fravalgt som teknik, idet BAT-emmisionskravet for ammoniak opnås ved bl.a. gyllekøling, overdækning af gyllebeholder og fodring. Kommunen vurderer, at der ikke er behov for yderligere tiltag. Fodring I henhold til BREF dokumentet er det BAT at sikre effektiv fodring gennem sammensætning af næringsstofindholdet i foderet og løbende kontrol, således at det stemmer overens med dyrenes behov i forskellige produktionsfaser. BREF- angiver, at et gennemsnitligt niveau af råprotein på gram per kg drægtighedsfoder og gram per kg diegivningsfoder er BAT. Som relevante teknikker er nævnt anvendelse af fasefodring og brug af aminosyre suppleret foder med lavt proteinindhold. Derudover kan tilsætningen af enzymer forhøje fodereffektivitet og derved forbedre tilbageholdelsen af næringsstoffer og følgelig mindske mængden af næringsstoffer i gødningen. I ansøgers redegørelse for fodertiltag for både etape 1 og 2 fremgår det, at der udarbejdes foderplaner med anvendelse af nyeste viden indenfor svinefodring og således at foderet altid tilpasses de enkelte dyrs aktuelle behov. Der anvendes fasefodring til alle søer og polte, søer tildeles færre foderenheder end normen for tyretypen og foderanlæg justeres jævnligt for at optimere udfodret mængde og derved undgå spild. Diverse fodertag er med til at mindske udskillelse af næringsstoffer i gødningen og dermed vil der være en lavere udledning til miljøet. Ud fra ansøgningens oplysninger om foderoptimering i den ansøgte produktion vurderer vi, at ansøger opfylder kravet til implementering af BAT i forhold til fodring i ansøgt produktion. Vilkår til fodring fremgår af afgørelsens vilkårsafsnit under Fodring. Teknologi til opbevaring af husdyrgødning Håndtering og opbevaring af husdyrgødning er behandlet i afsnit 3 Husdyrgødning. Der er fem gyllebeholdere på ejendommen Der etableres fast overdækning på gylletank 19 i etape 1 og på gylletank 20 i etape 2. Fast overdækning reducerer ammoniakfordampning til atmosfæren fra lagre af flydende gødning med 50 % i forhold til naturligt flydelag. Fast overdækning af to gyllebeholdere i etape 2 betyder at den samlede ammoniakemissionen fra lager reduceres med 292 kg N/år i forhold til referencesituationen med flydelag på alle beholdere. 92

111 BAT-kravet for ammoniakemission fra stald og lager er overholdt for den ansøgte produktion i etape 1 og 2. Dette opnås dels ved fast overdækning af to gyllebeholdere, foruden valg staldsystem og gyllekøling i nye stalde samt foderkorrektioner. Der stilles vilkår til fast overdækning, da det brugt som virkemiddel. Se vilkår i afgørelsens vilkårsafsnit under Opbevaring og håndtering af husdyrgødning VEJLENDE BAT-STANDARTKRAV FOR FOSFOR MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Vejledende BAT-standartkrav for fosfor Miljøstyrelsen har fastlagt emissionsgrænseværdien for fosfor ud fra det princip, at krav til begrænsningen af fosfor begrundet i BAT skal baseres på omkostningsneutrale teknikker og teknologier. De teknikker og teknologier, der er rettet mod at reducere tilførslen af fosfor til udbringningsarealerne omfatter fodringsteknikker og separeringsteknikker. Miljøstyrelsen har valgt, at basere emissionsgrænseværdien for fosfor alene på optimering af fosforudnyttelsen hos svinene, da muligheden for at afsætte separationsprodukter ikke kan forudsættes at være til stede. Emissionsgrænseværdien for fosfor opnåelig ved anvendelse af BAT for konventionel produktion af søer, smågrise og slagtesvin i gyllebaserede staldsystemer er fastlagt som et maksimalt fosforindhold i den producerede husdyrgødning på anlægget. Tabel 36. BAT-niveau for fosfor: Miljøstyrelses fastlagte emissionsgrænseværdier for fosfor opnåelig ved BAT er: Dyretype Maks. fosfor i husdyrgødning (Kg P/DE ab lager) Maks. fosfor tilført pr. hektar (kg P/ha ved 1,4 DE/ha) Søer 23,0 32,0 Slagtesvin 20,5 28,7 Smågrise 27,8 39,0 Emissionsgrænseværdien for det samlede anlæg beregnes herefter som summen af: antal DE pr. dyregruppe * emissionsgrænseværdi for dyregruppen. Beregning emissionsgrænseværdien for det samlede anlæg i etape 1 og 2 fremgår af tabel 37 og 38 nedenfor. Emissionsgrænseværdi for fosfor-og aktuelle fosforemission for det samlede anlæg Tabel 37. Etape 1: BAT emissionsniveau for fosfor og beregnet fosforemission for anlægget i etape 1 Dyregruppe Antal dyr Antal dyreenheder DE *Emissionsgrænseværdi Kg P/DE ab lager **Emissionsgrænse for dyregruppen Kg P ab lager 1350 søer 313,05 23, slagtesvin 20,91 20, smågrise 56,38 27, Total BAT emissionsniveau for anlægget i etape ***Beregnede fosforemission fra anlægget i etape BAT-niveauet er overholdet med 187 Tabel 38. Etape 2: BAT emissionsniveau for fosfor og beregnet fosforemission for anlægget i etape 2 Dyregruppe Antal dyr Antal dyreenheder DE *Emissionsgrænseværdi Kg P/DE ab lager **Emissionsgrænse for dyregruppen 93

112 Kg P ab lager 2300 søer 533,69 23, slagtesvin 35,65 20,5 731 Total BAT emissionsniveau for anlægget i etape ***Beregnede fosforemission fra anlægget i etape BAT-niveauet er overholdet med 26 * Emissionsgrænseværdi i henhold til Miljøstyrelsens vejledende BAT- standardvilkår vedr. fosfor. ** Emissionsgrænse for dyregruppe = Antal DE i dyregruppe x Emissionsgrænseværdi. ***Beregnet i ansøgningssystemet husdyrgodkendelse.dk KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Emissionsgrænseværdien i etape 1 er beregnet til kg P ab lager for hele anlægget. Da fosforemissionen for det samlede anlæg på kg N/år i etape 1 er mindre end det fastsatte BAT-emissionsniveau, vurderes det, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik. I etape 1 reduceres udledningen af fosfor ved at reducerer foderforbruget pr. årsso fra FE (normen) til FE. Desuden er der redegjort nærmere for foder i relation til BAT i ovenstående afsnit vedrørende ammoniakreduktion. Emissionsgrænseværdien i etape 2 er beregnet til kg P ab lager for hele anlægget. Da fosforemissionen for det samlede anlæg på kg N/år i etape 2 er mindre end det fastsatte BAT-emissionsniveau, vurderes det, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik. I etape 2 reduceres udledningen af fosfor ved at reducerer foderforbruget pr. årsso fra FE (normen) til FE. Der er redegjort nærmere for foder i relation til BAT i ovenstående afsnit vedrørende ammoniakreduktion. Vilkår Da reduktion af antal foderenheder bruges som virkemiddel til at nedsætte bedriftens fosforemission, stilles der i afgørelsen vilkår til at den total mængde P ab dyr for årssøer, beregnet som P ab dyr pr. årsso x antal årssøer, skal være mindre end kg P pr. år i etape 1 og mindre end kg P pr. år i etape 2. Der stilles ikke vilkår til øvrige dyregrupper, da der bruges normtal for fodring. Forhold omkring fodring og vilkår er uddybet i afsnit 2.3 Foder i indeværende bilag 1. Driftsvilkår for foder i etape 1 og 2 og egenkontrolvikår fremgår desuden af afgørelsens vilkårsafsnit under fodring BEDST TILGÆNGELIGE OPBEVARINGSTEKNIK MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Etape 1og 2: I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og opbevaring af husdyrgødning: Fast overdækning af gyllebeholder nr. 20 (bilag 3) i etape 1. Fast overdækning af gyllebeholder nr. 19 (bilag 3) i etape 2. 94

113 Flydende husdyrgødning opbevares i tætte gylletanke og udbringes på markerne ud fra afgrødens behov på den enkelte mark. Herved optimeres optagelsen af næringsstoffer og udvaskningen af nitrat samt udledningen af fosfor minimeres. Der etableres flydelag på gylletankene for at minimere ammoniak emission, flydelaget kontrolleres månedligt og der føres logbog over kontrollen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Årligt efterses tæthed af overjordisk del og kabler på gyllebeholderene for intakt beskyttelse og eventuelle brud. Ved skader kontaktes leverandøren. Tankene tømmes ca. en gang årligt for indvendig inspektion. Inspektionen foretages stående uden for tanken. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er konstant flydelag på gyllen, og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der er etableret flydelag senest efter 14 dage, forudsat der er gylle i tanken. Tankene er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at tanken hvert 10. år bliver kontrolleret af autoriseret kontrollant for, om tanken opfylder krav til holdbarhed, tæthed og styrke. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Vurdering af opbevaringsteknikken i forhold til overholdelse af BAT-krav for ammoniakemission fra stald og lager er behandlet i afsnit 7.3 Teknologivalg til opfyldelse af krav om BAT for ammoniak. Ifølge BREF-dokumentet for intensiv fjerkræ- og svineproduktion omfatter BAT for opbevaring af flydende husdyrgødning, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet, at gyllen opbevares i en stabil beholder der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkning og som er tæt og beskyttet mod tæring; at beholderen tømmes, efterses og vedligeholdes årligt, at gylle kun omrøres lige før tømning i forbindelse med udbringning; samt at tanken overdækkes med fast låg eller flydelag. Generelt er behandling af gyllen på bedriften kun BAT med visse betingelser. Betingelser for gødningsbehandling, som bestemmer om en teknik er BAT kan være landbrugsareal til rådighed, overskud/efterspørgsel på lokale næringsstoffer, marked for grøn energi. Hovedparten af BAT ved opbevaring og behandling af gylle beskrevet i BREF-dokumentet er allerede indarbejdet i dansk lovgivning, i husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om beholderkontrol. Ud fra ansøgeres redegørelse vurderes det det ansøgte i etape 1 og 2 opfylder kravene om BAT i forhold til opbevaring og håndtering af husdyrgødning, ved fast overdækning, flydelag, årlig eftersyn og inspektion af beholdere, 10 års beholderkontrol og driftsrutiner omkring etablering af flydelag og omrøring. Der er i afgørelsen stille vilkår til opbevaring og håndtering af husdyrgødning, herunder at håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at unødigt spild undgås, og risikoen for uheld minimeres. Se vilkår i godkendelsens vilkårsafsnit under opbevaring og håndtering af husdyrgødning 7.7. BAT- KRAV VEDR. UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING OG UDNYT- TELSE I MARKEN MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse den gødningsmængde, der skal spredes på marken med arealet og afgrødernes behov; undgå at sprede gødningen når marken er mættet med vand, er oversvømmet eller dækket af sne; samt udsprede gødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og næringsstof optag forekommer. 95

114 De nævnte virkemidler til at reducere nitratudvaskningen og ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er implementeret i den nuværende lovgivning på husdyrområdet. Heraf kan nævnes harmonikrav, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes, bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelse. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og udbringning af husdyrgødning: Flydende husdyrgødning udbringes ved slangeudlægning eller nedfældning. Disse udbringningsmetoder er blandt de bedste mht. at reducere ammoniakemissionen fra det udbragte husdyrgødning. Husdyrgødning udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode og behov, hvilket medfører maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. I forbindelse med udbringning af husdyrgødning er der fokus på at overholde bræmmer og randzoner til grøfter og vandløb, hvorved risikoen for tab af fosfor og nitrat mindskes. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. Disse virkemidler er overordnet dækket af reglerne husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. For flydende husdyrgødning omfatter dette f.eks.: Regler for udbringningstidspunkter som reducerer gener (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage) Krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter (I perioden fra høst dog senest 1. oktober til 1. februar må der ikke udbringes flydende husdyrgødning) Krav om nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græs Forbud mod udbringning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord, stejle skråninger mod vandløb og søer og hvor der i øvrigt er risiko for afstrømning til vandløv (dræn), søer og kystvande. Forbud mod udbringning i en 2 meter bræmme langs åbne naturlige vandløb og søer Krav til maksimale mængder udbragt husdyrgødning pr. ha (1,4 DE/ha for svin). Bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften ud fra afgrødernes kvælstofnorm Krav til udnyttelsesprocent for den udbragte kvælstofmængde indregnes i gødningsnormen (75 % for svinegylle) krav til efterafgrøder Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Disse tiltag, som er generel lovgivning, er med til at reducere gener ved udbringning for omkringboende, reducere ammoniakfordampning ved udbringning og sikre optimal udnyttelse af næringsstofferne i udbragt husdyrgødningen. Andre tiltag som er med til at reducere tilførslen af kvælstof og fosfor til udbringningsarealerne er fodringsteknolog, som er beskrevet og vurderet i afsnit 7.3 og 7.4 om BAT i forhold ammoniak og fosfor. 96

115 Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at der i relation til BAT ikke bør fastsættes branchespecifikke grænseværdier i forhold til gener i forbindelse med udbringning. Disse skal reguleres med udgangspunkt i de lokale forhold, der gælder for det pågældende husdyrbrug, med hjemmel i husdyrloven. Se afsnit om gener. Silkeborg Kommune vurderer, at det ansøgte opfylder kravet til implementering af BAT i forhold til udbringning af husdyrgødning ved at overholde bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække. 4.1 BAT-KRAV OG ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og energiforbrug: Lys: Der er kun lys i driftsbygningerne når der arbejdes og dette i øvrigt er nødvendigt af produktionsmæssige årsager. Udendørsbelysning tændes efter behov, hvorved unødvendigt energiforbrug undgås. Der anvendes lavenergi-belysning i bedriften. Ventilation: Der er installeret trinløs styring af ventilatorer i staldene, hvilket regulerer ventilationen i forhold til staldtemperatur (og fugtighed), og giver dermed lavest mulig forbrug af energi. Der etableres undertryksventilation i den nye stald, hvilket reducerer energiforbruget i forhold til et ligetryksventilationsanlæg. Ventilationsanlægget tilses dagligt for driftsforstyrrelser. I de mekanisk ventilerede stalde gennemføres hyppige eftersyn, justeringer og rengøring af ventilationssystemet. Hvorved unødigt energiforbrug til ventilation undgås. Transport: Ved overdækning af 2 gyllebeholdere reduceres tilførsel af regnvand til gyllebeholdere. Dette reducerer antallet af transporter, og derved energiforbruget i forbindelse med udkørsel af gyllen. Varme: Der installeres varmegenindvinding i form af gyllekøling i ny stald. Varmen herfra anvendes til opvarmning i stalde. Registrering af energiforbrug Elforbruget registreres månedligt. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Energiforbrug er beskrevet og vurderet i afsnit 2.4 Energiforbrug. Ifølge EU s referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion er det BAT for svinestalde at reducere energiforbruget ved at anvende følgende: Anvende naturlig ventilation hvor det er muligt Optimering af udformningen af ventilationssystemet i mekanisk ventilerede stalde for at tilvejebringe god temperaturkontrol samt opnå minimumsventilation om vinteren. Undgå modstand i ventilationssystemer gennem hyppige eftersyn og rengøring af luftkanaler og fans. Anvende lavenergi-belysning. 97

116 Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT- standardkrav vedr. energiforbrug. Kommunalbestyrelsen skal indtil videre selv vurderer, hvad der er BAT og på den baggrund fastsætte vilkår herom i den enkelte godkendelse. Energiforbruget afhænger af de driftsmæssige forhold på den enkelte ejendom, herunder hvilke teknologiske løsninger, der anvendes til begrænsning af forurening. Men normtal for energiforbrug angiver, at der bruges kwh pr årsso og kwh per produceret slagtesvin. Det estimerede energiforbrug i etape 1 og 2 er i begge tilfælde større end normforbruget udregnet ud fra ovenstående normtal for svin. Ansøger har valgt en lang række tiltag indenfor drift og teknologiske løsninger for at anlægget som helhed kører energimæssigt optimalt og lever op til kravet til BAT, bl.a. et energieffektiv ventilationssystem i nye stalde, jævnlig rengøring og eftersyn af ventilationsanlæg, varmegenindvinding i form af gyllekøling, lavenergibelysning. På baggrund af ovenstående forventer vi, at ejendommen i sin drift fremover gennemtænker og løbende holder sig for øje, hvorledes energiforbruget kan reduceres. Der vil derfor også blive stillet vilkår om, at energiforbruget skal registreres løbende, for at kunne sammenlignes med de tidligere års forbrug og for at se om forbruget har været stigende, samt at inden det nye byggeri gennemføres skal det godkendes af en energikonsulent eller landbrugsrådgiver, med erklæring om, at byggeriet udføres med fokus på lavt energiforbrug, se vilkår i godkendelsen under energiforbrug. I forhold til ventilationsanlægget vil der blive stillet vilkår til vedligeholdelse efter producentens anvisninger, årlig rengøring, og årlig eftersyn af anlægget af autoriseret person, se vilkår i godkendelsen under Ventilation. Det vurderes at den ansøgte produktion på baggrund af de projekterede tiltag til reduktion af energiforbrug samt de stillede vilkår lever op til kravet om BAT med hensyn til optimering af energiforbrug. Se vilkår til energiforbrug i godkendelsen under Ventilation og Energiforbrug 7.8. BAT-KRAV OG VANDBESPARENDE FORANSTALTNINGER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og vand og energiforbrug: Vask af stalde I forbindelse med rengøring iblødsættes staldene. For at mindske forbruget af vaskevand. Vanding af dyr Der er drikkekopper eller drikkenipler over krybber i alle staldafsnit. Herved undgås drikkevandsspild. Vandrør og slanger i stalde Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Defekte drikkekopper udskiftes. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild. Registrering af vandforbrug Vandforbruget registreres årligt i regnskabet. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Vandforbrug er beskrevet og vurderet i afsnit 3.1 Vandforbrug. 98

117 Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er det BAT at reducere vandforbruget ved at udføre følgende: Rengøring af dyrestald og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller hver batch. det er det vigtigt at finde balancen mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. Udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild. Registrering af vandbrug gennem måling af forbrug, og Detektering og reparation af lækager. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT- standardkrav vedr. vandforbrug. Vandforbruget afhænger af de driftsmæssige forhold på den enkelte ejendom. Men normtal for vandforbrug angiver, at der bruges 5,23 m 3 vand pr årsso og 0,559 m 3 vand per produceret slagtesvin. Det estimerede vandforbrug i etape 1 og 2 er i begge tilfælde mindre end normforbruget udregnet ud fra ovenstående normtal for svin. Der er fokus på at undgå vandspild i svineproduktionen. Ansøger har valgt en række tiltag indenfor drift og teknologiske løsninger for at undgå vandspild og optimerer vandforbruget. Dette omfatter bl.a. spildbakker under drikkenipler, iblødsætning af stald før rengøring med højtryksrenser, daglig kontrol for utætheder, regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlæg og registrering af vandforbruget. På baggrund af ovenstående forventer vi, at ejendommen i sin drift fremover gennemtænker og løbende holder sig for øje, hvorledes vandforbruget kan reduceres. Der vil derfor også blive stillet vilkår om, at vandforbruget skal registreres, for at kunne sammenlignes med de tidligere års forbrug og for at se om forbruget har været stigende. Registreringerne skal kunne fremvises ved tilsyn på ejendommen. Kommunen vurderer, at med de nuværende og planlagte tiltag til reduktion af vandforbrug samt de stillede vilkår sikres, at forbruget minimeres mest muligt, og bedriften lever op til kravet om BAT med hensyn til optimering af vandforbrug. Se vilkår til vandforbrug i godkendelsens vilkårsafsnit under Vandforbrug MANAGEMENT AF HUSDYRBRUG MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I henhold til BREF dokumentet er det BAT at sikre, at ansatte har den nødvendige uddannelse, at der forefindes beredskabsplaner der sikrer hensigtsmæssig adfærd ved uforudsete hændelser samt at registrere forbruget af næringsstoffer. Desuden er der beskrevet en række elementer som allerede er implementeret i dansk lovgivning herunder krav om gødningsplanlægning og -regnskaber, samt retningsgivende normer for husdyrholdets næringsstof behov. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og management: Bedriftens medarbejder uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejderne er orientret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Gyllen analyseres for indhold af kvælstof og fosfor. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt, med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. 99

118 I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressourceforbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. Bedriften er leverandør til Danish Crown og efterlever kravene med tilhørende egenkontrolprogram i Danish produktstandarden. Den omhandler primært forhold vedr. dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og sporbarhed i primærproduktionen. Endvidere stilles der krav om renholdelse, skadedyr, foderopbevaring og generelt management. Der er faste procedurer/rutiner i forhold til bortskaffelse af bedriftens spild- og affaldsstoffer, levering af foder, transporter m.m. Der stræbes efter at leve op til målene for godt landmandsskab. Dette betyder bl.a.: At hjælpestoffer som gødning, plantebeskyttelsesmidler, medicin og energi bruges under hensyntagen til miljø og sundhed. At brugen af næringsstoffer optimeres på ejendomsniveau under hensyntagen til afgrødernes behov og det økonomiske afkast. At der sikres en høj udnyttelse af næringsstoffer ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner. Herved sikres at tildeling af kunst- og husdyrgødning sker ud fra afgrødernes behov og næringsstofnorm. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Management på ejendommen handler om at tilrettelægge arbejdet, så produktionen kører optimalt, samtidig med at forurening begrænses og anvendelsen af hjælpestoffer minimeres. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT-standardkrav vedr. management. I henhold til EU s BREF notat af juli 2003 er godt landmandskab en vigtig del af BAT. I henhold til dokumentet er det BAT at: Identificerer og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale. Føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne. Have en nødfremgangsmåde til at håndterer ikke planlagte emissioner og hændelser. Iværksætte reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene. Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt Planlægge gødning af markerne korrekt. Vi betragter det som BAT at registrere forbruget af vand, energi, foder, pesticider, handelsgødning mv. for at få et overblik over forbruget, og derved kunne sætte ind hvis det vurderes, at der er et overforbrug. Ved at udarbejde gødningsplaner og gødningsregnskab, forsøges det at opnå den størst mulige udnyttelse af næringsstofferne i gødningen. Krav om udarbejdelse af gødningsregnskab er implementeret i dansk lovgivning. Endvidere betragtes det som BAT at sikre, at ansatte har den nødvendige uddannelse, samt at der er en beredskabsplan på husdyrbruget, der sikrer hensigtsmæssig adfærd ved uforudsete hændelser. Der er derfor stillet vilkår om, at der skal udarbejdes en beredskabsplan, som for- 100

119 tæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Se afgørelsens vilkårsafsnit under Drifts forstyrrelser og uheld. Det vurderes, at ejendommen med de beskrevne driftsrutiner lever op til kravet om BAT vedr. management/godt landmandskab i henhold til BREF (referencedokument for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion). Vilkår til management fremgår af godkendelsens vilkårsafsnit under de relevante emner SAMLET VURDERING AF BAT BAT krav inden for management, staldindretning, forbrug af vand og energi, fodring samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning er overholdt. Silkeborg Kommune vurderer på baggrund af det oplyste i ansøgningen, at husdyrbruget samlet set ved overholdelse af de til enhver tid gældende miljøregler og de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen, vil anvende bedste tilgængelige teknik. Dette er set i forhold til, hvad der er praktisk og økonomisk muligt i forhold til branchen og i forhold til den miljøgevinst, der kan dokumenteres opnået ved brug at den pågældende teknik. 101

120 8. EGENKONTROL OG DOKUMENTATION MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Med henblik på, at husdyrbruget selv varetager den del af kontrollen med den daglige drift, skal ansøgningen indeholde forslag til vilkår om kontrol af husdyrbrugets drift, herunder vedrørende risikoforholdene. Dyreholdets størrelse og udbragt husdyrgødning kontrolleres via det årlige gødnings- og husdyrindberetning (GHI). Vandforbrug registreres en gang årligt. Elforbrug registreres hver måned. Foderproduktion, indkøb af foder og fodertildeling sker på grundlag af foderplanlægning. Ejendommen er Danish certificeret. Der føres sprøjtejournal. Der registreres medicinforbrug. Der føres en logbog eller E-kontrol, der indeholder følgende oplysninger: Søer: - Antal årssøer - Grise pr. årsso - Fravænningsalder og vægt - Foderforbrug - Det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEso i foderblandingerne. N ab dyr skal på baggrund af logbogens eller E-kontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september år 1 (for eksempel 2011) til 15. februar år 3 (for eksempel 2013). P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller E-kontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september år 1 (for eksempel 2011) til 15. februar år 3 (for eksempel 2013). Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Egenkontrollen på en bedriftens består primært af det lovpligtige gødningsregnskab, sprøjtejournal, produktionsopgørelser i markbrug og svinehold, driftsregnskab samt egne løbende registreringer. Ud over krav til egenkontrol i den generelle lovgivning mv, stilles der i miljøgodkendelsen vilkår til egenkontrol indenfor bl.a. ressourceforbrug (herunder vand, energi, kemikalier og affald), fodring, overdækning af gyllebeholdere og drift af gyllekølingsanlæg/varmepumpe, rengøring, fluebekæmpelse m.v. Vilkår til egenkontrol og dokumentation kan ses i godkendelsen under egenkontrol og dokumentation samt under de relevante emner. Kommunen vurderer, at kravene til egenkontrol er dækkende via de lovpligtige registreringer, ansøgers beskrivelse af egenkontrol og management samt vilkår til egenkontrol i afgørelsen. 102

121 9. ALTERNATIVE LØSNINGER OG HUSDYRBRUGETS OPHØR 9.2. ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET I dette kapitel vurderes alternative løsninger evt. alternative metoder og teknologier, som ansøger har undersøgt, men fravalgt. Der er kun krav om alternative vurderinger i forhold til ansøgninger efter 12 stk. 2. Ansøgninger efter 12 stk. 2 skal præsentere en oversigt over de væsentligste alternativer, som ansøger har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til fravalg af disse alternativer, under hensyn til virkningerne på miljøet. 0-alternativet kræves af EU, og er ansøgers beskrivelse af, hvordan bedriften kan udvikles, hvis den ansøgte produktion ikke gennemføres (vil normalt være nudriften). MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Alternative løsninger I forbindelse med Etape 1, har der ikke været overvejet alternativer, idet udvidelsen kan foregå i bestående bygninger. I forbindelse med etape 2 har der været overvejet en placering længere mod nord op af gylletanke. Denne løsning er fravalgt pga. den valgte løsning giver mere rationel arbejdsgang, med god forbindelse til eksisterende stalde., samt gode tilkørselsforhold. Den valgte løsning giver også større muligheder for en evt. yderligere placering af ny gylletank eller nye driftsbygninger nord for nuværende staldbygninger. Ejendommen er begrænset af vej mod nordøst og mod sydøst, hvorfor en udbygning i disse retninger ikke er aktuel. O-alternativet Skeer der ingen ændring på ejendommen vil dette betyde en delvis nedslidning af bestående anlæg, som på sigt kan medføre ophør af produktion på ejendommen. For at sikre en fremtidig rationel produktion, som lever op til både dyrevelfærd og brug af nye teknologi er en udbygning af ejendommen nødvendigt. En udbygning sikre mindre lugt og fordampning pr. DE end fra det bestående anlæg. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Alternative løsninger Silkeborg Kommune vurderer, at der samlet set ikke kan opstilles væsentlige alternativer, som kan sammenlignes eller vurderes som værende bedre end det ansøgte projekt. O-alternativet 0-alternativet skal belyse de miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser der er, hvis den ansøgte produktionsudvidelse ikke gennemføres. Udgangspunktet er at skabe en rentabel produktion på bedriften. 0-alternativet er at opretholde produktionen på det nuværende tilladte produktionsniveau. Miljømæssigt vil 0-alternativet betyde, at miljøpåvirkningen i nærområdet omkring gården er uændrede i forhold til nudriften. Det er kommunens vurdering, at den øgede miljøpåvirkning, der kommer som følge af udvidelsen på Bangshåbvej 15 ikke påvirker lokalområdet i væsentlig negativ retning, se nærværende miljøgodkendelse. 103

122 Husdyrbrugets placering, indretning og drift er vurderet ud fra den baggrund, den skal være til mindst mulig gene for naboerne. Med hensyn til nabogener, set i forhold til 0-alternativet, er det kommunens vurdering, at udvidelsen ikke vil betyde væsentlig større gener for naboerne omkring Bangshåbvej 15 se afsnit om forurening og gener fra husdyrbruget. Udarbejelse af miljøgodkendelsen betyder at der stilles vilkår til diverse geneforhold, som derved reguleres konkret for ejendommen. Det ansøgte projekt betyder overordnet, en øget emission af ammoniak, kvælstof og fosfor fra bedriften i forhold til 0-alternativet. Med hensyn til påvirkning af natur, vandløb, søer og fjorde med næringsstoffer samt påvirkning af drikkevand med nitrat er det kommunens vurderinger, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, idet der er indarbejdet projektilpasninger og vilkår i miljøgodkendelsen for at begrænse tab til omgivelserne. Det er Kommunes vurdering af de socioøkonomiske konsekvenser, at 0-alternativet, dvs. fastholdelse af et konstant produktionsniveau på Bangshåbvej 15, ville være en begyndende afvikling af produktionen. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser, dels på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes HUSDYRBRUGETS OPHØR MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ved ophør af driften af husdyrbruget, vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel vil blive bortskaffet. Gyllekanaler og gylletanke vil blive rengjort, således at der ikke er fare for forurening med husdyrgødning. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Silkeborg Kommune stiller vilkår for oprydning, rengøring mv. ved husdyrbrugets ophør. Der gøres i øvrigt opmærksom på, at hvis hele eller dele af husdyrproduktionen ophører, skal tilsynsmyndigheden, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, have besked senest 4 uger efter ophøret. Kommunen vurderer, ansøgers tiltag og de stillede vilkår er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Vilkår Se vilkår i afgørelsens vilkårsafsnit under Ophør af drift. 104

123 Bilag 2. Situationsplan og tabel med bygningsforklaring for etape 1. På ejendommen vil der efter udvidelse til etape 1 være følgende bygninger med funktioner, som beskrevet nedenfor. Tabel med bygningsforklaring til etape 1. Numre henviser til situationsplan for etape

124 Situationsplan for etape 1: viser driftsbygningerns funktion og placering 106

125 Situationsplan for etape 1: viser placering af kilder til støj, lys, forurening mv. 107

126 Bilag 3. Situationsplan og tabel med bygningsforklaring for etape 2. På ejendommen vil der efter udvidelse til etape 2 være følgende bygninger med funktioner, som beskrevet nedenfor. Tabel med bygningsforklaring til etape 2. Numre henviser til situationsplan for etape

127 Situationsplan for etape 2: viser driftsbygningerns funktion og placering 109

128 Situationsplan for etape 2: viser placering af nye driftsbygninger 110

129 Bilag 4. Afløbsplan 111

130 Bilag 5: Klimadans beregning af køleffekt for gyllekølingsanlæg 112

131 Miljøgodkendelse af Banghåbsvej 15, 8620 Kjellerup. Bilag 6. Transportveje for udbringning af husdyrgødning Transportveje for udbringning af husdyrgødning med gyllevogn udbringningsarealer Aarestrupvej

132 Bilag 7a. Udspredningsarealer for bedriften Bangshåbvej 15 (CVR ) Oversigtskort over Udspredningsarealer omkring Bangshåbvej

133 Udspredningsarealer i Viborg Kommune, med angivelse af marknummer og størrelse 115

134 116

135 Oversigtskort over udspredningsarealer til bedriften Bangshåbvej 15 med angivelse af marknummer og størrelse 117

136 Bilag 7b. Udspredningsarealer med angivelse af ejet/forpagtet 118

137 Bilag 7c. Udspredningsarealer med angivelse af markadresse 119

138 Bilag udtalelse fra Viborg Kommune ang. mark 43-0 og

139 Bilag 9. Arealoversigt risikovurdering i forhold til fosfor 121

140 122

141 123

142 124

143 125

144 Bilag 10. Kommunens bemærkninger i høringsperioden 126

145 127

146 128