Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 292 Offentligt BERETNING 2010

Transkript

1 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 292 Offentligt BERETNING 2010

2

3 INDHOLD 1 FORORD 2 2 AKTIVITETER 4 3 INDTÆGTER 6 4 VISUEL IDENTITET 8 5 DYREVÆRN 10 6 FAMILIEDYR 14 7 INTERNATER 16 8 LANDBRUGSDYR 18 9 HESTE PELSDYR FAUNA FORSØGSDYR KOMMUNIKATION RESULTATOPGØRELSE OG BALANCE PERSONALE BESTYRELSE FORRETNINGSUDVALG UDVALG KREDSFORMÆND INTERNATER VILDTPLEJESTATIONER ÅRETS DYREVEN 50 INDHOLD 1

4 1 SUMMARY Fighting for animal welfare The Danish Animal Welfare Society is Denmark s largest animal welfare organisation. However, its size, in terms of members and turnover, is not goal in itself. It is only a means by which to achieve day-today successes in helping Danish animals in need. Size can be considered a strength when it adds weight to our messages to politicians and ministries for work to ensure a sound, animal-friendly legislature. Size is also an obligation. It brings with it the responsibility to produce well-constructed argumentation and hold the strong conviction that the direction we are moving in is the right one. This is why The Danish Animal Welfare Society emphasises the importance of its professionalism. Society employees are highly trained and have extensive experience within their fields. We also work closely with researchers and foreign-based animal welfare organizations. Journalists can draw on our knowledge every day with confidence that the information provided is accurate. Debate on animal welfare issues can easily become centred on emotions, but such an approach leaves itself vulnerable for example in relation to financial interests. Instead, The Danish Animal Welfare Society uses professional argumentation to make sure that its messages have maximum impact on their audiences, and that the best interests of the animals are safeguarded. During the year, several consumer programs highlighted and criticised the plight of animals in Denmark's agricultural production, particularly the conditions for Danish pigs. The Danish Animal Welfare Society made its expertise available to the media, which created some tension with certain parts of the agricultural sector. The Society s aims are not to bring about an end to Danish agriculture, as some agricultural proponents have suggested. Rather, we take the position that there is a way in which the economic and the welfare interests can both be preserved. The number of animal welfare cases unfortunately increased again in The cold winter weather both at the start and at the end of the year resulted in many cases involving animals kept outdoors. Also on the rise were cases concerning family pets. The Society s volunteer local managers perform an impressive amount of work every day, and are able to resolve almost all of the cases on good terms with the animal owners. This year s financial results for the association are satisfactory and must be considered in light of increased activity levels and a slower period of administrative processing for the association's largest source of support legacies. Among other things, there have been extended delays in the sale of real estate to resolve bequests. The year s negative result is therefore attributable to a time lag in receiving revenues, and we note with satisfaction the steadily increasing level of membership to the association. In many ways, 2010 was a year in which The Danish Animal Welfare Society laid solid foundations for a period of new development. The Society has received a new visual identity reminiscent of its origins, but with a fresh, contemporary design. In addition, internal work within the association has focused on optimising our strategy and structure, so that we are well-equipped to handle growth in the coming years for the benefit of the animals. Per Jensen President Britta Riis Managing Director 2 BERETNING 2010

5 FORORD 1 I kamp for dyrenes velfærd Dyrenes Beskyttelse er Danmarks største dyreværnsorganisation. Men størrelse set ud fra antallet af medlemmer og omsætning er ikke et mål i sig selv. Størrelse er kun et middel til dagligt at udøve et stort arbejde for at hjælpe danske dyr i nød. Størrelse er en styrke, når den bliver brugt til at lægge vægt bag vores ord over for politikere og ministre i arbejdet for at sikre en forsvarlig dyrevenlig lovgivning. Størrelse er også en forpligtelse. En forpligtelse til at have argumenterne i orden og være sikker på, at vi går i den rigtige retning. Derfor lægger Dyrenes Beskyttelse stor vægt på vores faglighed. Dyrenes Beskyttelses medarbejdere er højt uddannede og har stor erfaring inden for deres fagområde. Vi har et tæt samarbejde med forskere og udenlandske dyreværnsorganisationer. Journalister trækker dagligt på denne vores viden med vished om, at informationerne er fagligt korrekte. Debat om dyrs velfærd kan let blive baseret på følelser, men derved bliver den også sårbar i forhold til f.eks. økonomiske interesser. Med faglige argumenter kan Dyrenes Beskyttelse sikre størst mulig lydhørhed og sikkerhed for, at vi varetager dyrenes interesser. Flere kritiske forbrugerprogrammer har i løbet af 2010 stillet skarpt på forholdene for dyrene i den danske landbrugsproduktion, ikke mindst forholdene for danske svin. Dyrenes Beskyttelse har stillet sin faglige viden til rådighed og har derved bragt os på kant med dele af landbrugssektoren. Dyrenes Beskyttelse ønsker ikke at nedlægge dansk landbrug, sådan som dele af landbruget gerne vil fremstille det. Foreningen mener, at der er en vej, hvor både økonomiske og dyrevelfærdsmæssige interesser kan varetages. Antallet af dyreværnssager steg desværre igen i Den hårde vinter både i årets første og sidste måneder var årsag til mange sager om udegående dyr. Men også antallet af sager på familiedyr er desværre fortsat stigende. Foreningens frivillige kredsformænd gør dagligt et stort stykke arbejde og får løst langt de fleste sager i god dialog med dyrets ejer. Årets økonomiske resultat for foreningen er tilfredsstillende og skal ses i lyset af det højere aktivitetsniveau og den langsommere sagsbehandling på foreningens største indtægtskilde, arvesagerne, hvor det blandt andet tager længere tid at sælge fast ejendom og dermed afslutte sagerne. Årets negative resultat skyldes overvejende en periodeforskydning af indtægterne. Og vi kan med tilfredshed konstatere en støt voksende medlemstilslutning til foreningen blev på mange måder et år, hvor Dyrenes Beskyttelse har rebet sejl og gjort sig klar til ny vækst. Foreningen har fået ny visuel identitet med tråd tilbage til foreningens oprindelse, men i et nyt tidssvarende design. Derudover arbejdes der internt på at optimere på strategiudvikling og organisation, så foreningen bliver godt rustet til kommende års vækst til gavn for dyrene. Per Jensen Præsident Britta Riis Direktør FORORD 3

6 2 AKTIVITETER SÅDAN BRUGTE VI PENGENE I 2010 Indtægtsskabende aktiviteter 9 % Politisk arbejde 5 % Forsøgsdyr 1 % Lokalt dyreværnsarbejde 24 % Administrationsomkostninger 10 % Landbrugsdyr 6 % Familiedyr og internater 8 % Fauna 19 % Informationsvirksomhed 18 % 4 BERETNING 2010

7 AKTIVITETER 2 Pengene går til dyrene Dyrenes Beskyttelses vigtigste indsatsområder er: Hjælp til dyr i akut nød Oplysning til dyrenes ejere om dyrenes behov Politisk arbejde, der øger produktionsdyrenes velfærd I 2010 brugte foreningen omkring 80 % i alt 56 millioner kroner til disse formål. Der er fortsat et meget højt aktivitetsniveau inden for det konkrete dyreværnsarbejde, som tegner sig for mere end 2/3 af udgifterne til de nævnte indsatsområder. Administrationsomkostningerne har til trods for det meget høje aktivitetsniveau fortsat kunnet holdes på 10 % af de samlede udgifter. De direkte udgifter til at hjælpe dyr i akut nød fordeler sig på dyreambulancer og dyrlægeassistance samt pleje og ophold på internater og vildtplejestationer. Omkostningsbevidst Udgifterne til arbejdet for bedre dyrebeskyttelse og -velfærd er steget med 10 millioner kroner i løbet af de sidste 5 år, og for fortsat at kunne hjælpe flest mulige dyr har der i 2010 været fokus på driftsomkostningerne, så pengene bruges så effektivt som muligt. Især er udgifterne til dyreambulancer, dyrlæger og internater blevet analyseret, hvilket har ført til iværksættelse af et strategiarbejde med det formål at få endnu bedre nytteeffekt af de anvendte midler. UDGIFTERNE TIL AT HJÆLPE DYR I AKUT NØD UDGIFTER TIL DYREBESKYTTELSE (i kr.) Vildtpleje (stationer + fodring) 8 % Dyrlæger 35 % Dyreambulancer 21 % Internater 36 % AKTIVITETER 5

8 3 INDTÆGTER MEDLEMSUDVIKLINGEN MEDLEMSUDVIKLINGEN MEDLEMSANDEL PR. OMRÅDE Ungdomsmedlemmer Voksenmedlemmer Medlemmernes relative fordeling på områderne Nordjylland 6,90 % Bornholm 0,72 % Viborg 3,11 % Ringkøbing 3,07 % Århus 11,98 % Ribe 2,76 % Vejle 6,87 % Vestsjælland 6,37 % Fyn 9,51 % Frederiksborg 10,16 % København 24,25 % Roskilde 6,05 % Sønderjylland 2,85 % Storstrøm 5,38 % 6 BERETNING 2010

9 INDTÆGTER 3 Tilslutningen vokser På trods af den økonomiske krise stiger danskernes interesse for at støtte op om Dyrenes Beskyttelse Foreningen fik i løbet af 2010 en samlet medlemstilgang på 5 %, således at der i slutningen af året var medlemmer, hvoraf var ungdomsmedlemmer. Tidligere har foreningen ikke medregnet ungdomsmedlemmerne i det officielle medlemstal, men som følge af, at der i de kommende år vil blive rettet yderligere strategisk fokus på netop denne medlemsgruppe, er det besluttet at synliggøre den store interesse og opbakning fra ungdommen. Andelen af ungdomsmedlemmer har gennem de seneste år været forholdsvis stabil. Foreningen har oplevet en stor forandring i medlem- mernes måde at bidrage på. Mere end 20 % af medlemmerne har nu valgt at støtte med faste månedlige eller kvartalsvise bidrag som supplement til eller erstatning for det faste årskontingent. Dette er også hovedårsagen til, at de samlede kontingentindtægter alene i 2010 er steget med 10 % til i alt 21,5 mio. kr. Dette er meget positivt og udtryk for, at kommunikations- og telemarketingsstrategien virker. I de seneste 5 år er de samlede kontingentindtægter forøget med 90 %. Denne succes kan i høj grad tilskrives etableringen af egen telemarketingsafdeling som et vigtigt element i foreningens langsigtede fundraisingstrategi. DEN RELATIVE UDVIKLING I MEDLEMMER OG KONTINGENTER INDEX Kontingentsum Antal betalingsservice (PBS/Nets) Antal ungdomsmedlemmer Antal voksenmedlemmer Tilmeldinger til Nets Hele 70 % af medlemmerne i Dyrenes Beskyttelse har valgt at tilmelde deres betaling til Nets (det tidligere PBS). Også her har der været en forrygende udvikling igennem de seneste år med en stigning på godt 90 %. Når medlemskabet er tilmeldt betalingsservice, skal foreningen ikke udsende girokort, og dermed sparer foreningen over ½ mio. kr. årligt på girokortgebyrer, papirforbrug og porto. Penge, der i stedet kan gå til hjælp til dyrene. INDTÆGTER 7

10 4 VISUEL IDENTITET Ny hjemmeside Den 3. november gik Dyrenes Beskyttelses nye hjemmeside i luften. Foreningens hjemmeside har fået en ny struktur, design og opdateret indhold for at skabe en mere tidssvarende hjemmeside. Siden er opdelt i fire områder: Hvem er vi? Hvad gør vi? Hvad kan du gøre? Giv et bidrag Denne simple opdeling gør det lettere for brugerne hurtigt at finde den ønskede information. Dyrenes Beskyttelses hjemmeside er foreningens centrale omdrejningspunkt. Herfra kan brugerne blandt andet finde dyr på internater, fremlysninger og efterlysning, oversigt over kredsformænd, internater og vildtplejestationer. De kan læse om foreningen, se vores holdninger, som vi arbejder politisk for, læse om dyr og pasning ved at downloade en eller flere af de 37 pasningsvejledninger og foldere, som Dyrenes Beskyttelse udgiver. Desuden kan man støtte foreningens arbejde økonomisk ved at melde sig ind i foreningen, eller give et bidrag. Man kan også tilmelde sig nyhedsbrevet og meget mere. Rigtig mange forskellige mennesker bruger til at hente information på. Kommende dyreejere, foreningens medlemmer, skolebørn, journalister og mange flere. Knap personer besøgte hjemmesiden bare i december måned. 8 BERETNING 2010

11 VISUEL IDENTITET 4 Tilbage til rødderne 2010 blev året, hvor Dyrenes Beskyttelse fik nyt logo. Selvom Dyrenes Beskyttelse er Danmarks ældste dyreværnsorganisation, følger foreningen med tiden, hvilket også kan ses på det nye logo og design. Logoet trækker tydelige linjer tilbage til foreningens oprindelige logo fra Logoet symboliserer Artemis, som i den græske mytologi er gudinde for natur og dyr. Artemis er et meget passende vartegn for foreningen. Dyrevelfærd er menneskets ansvar, og ligesom Dyrenes Beskyttelse passer hun på alle dyr. Samtidig med logoet blev hele Dyrenes Beskyttelses visuelle identitet rettet til, så den er mere tidssvarende. Foreningens materialer bliver løbende tilrettet til det nye design. DEN FØRSTE TID MED HUNDEN SÅDAN PASSER DU DIN KANIN SÅDAN PASSER DU DIN KAT STØT DYRENE Dyrenes Beskyttelse arbejder aktivt for at hjælpe dyr i nød og for at sætte dyrevelfærd på den politiske dagsorden. Dyrenes Beskyttelse er en privat forening, der er 100% afhængig af private midler. Vi har brug for din økonomiske støtte til at fortsætte vores arbejde VISUEL IDENTITET 9

12 5 DYREVÆRN Udegående dyr Den kolde vinter både i starten af året og ved slutningen af året har ført til et rekordstort antal sager om udegående dyr. Retningslinjerne er i hovedtræk: Udegående dyr skal i vinterperioden have adgang til læskur eller bygning, hvor alle samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje, dog er der dispensation for visse dyreracer, hvis de i øvrigt har naturlæ og kan ligge tørt. Dyrene skal i vinterperioden tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes, og de skal have adgang til friskt drikkevand, hvilket er et af de store problemområder, idet vandtrug fryser til i den kolde vinter. Arealet skal tilpasses, så dyrene altid har adgang til græsdækkede arealer, som ikke er trådt op. Det er især deltidslandmænd, der på grund af manglende kendskab til reglerne har fået henvendelser om deres udegående dyr. Dyrenes Beskyttelse har derfor den holdning, at før man kan etablere en besætning af produktionsdyr, skal man have gennemført en relevant uddannelse eller kunne dokumentere erfaring i at passe sådanne dyr. POLITIANMELDELSER ÅRSAG TIL HENVENDELSER 6% 4% 2% 0% Antal Ændring fra 2009 Dyreværnssager ,80 % Dyreredninger ,00 % Grundløse ,40 % I alt ,75 % Den relative lave andel af henvendelser, der resulterer i en politianmeldelse, skyldes, at foreningens kredsformænd både via deres erfaring og den løbende uddannelse bliver dygtigere til at håndtere sagerne i mindelighed. Politiet involveres kun i de tilfælde, hvor sagerne går i hårdknude, eller hvor der er tale om så alvorlig overtrædelse af dyreværnsloven, at ejerne bør straffes af hensyn til den almindelige retsfølelse. Dyrenes Beskyttelses ca. 200 kredsformænd udfører dagligt et stort arbejde, der ellers ville belaste politiet. Dyreværnssager omfatter sager, hvor et menneske er ansvarligt for, at dyret er i nød. I dyreredningssager er der ikke en person, der er ansvarlig, (f.eks. som ved vinterfuglefodring, eller katten, der har siddet i toppen af et træ i flere døgn og ikke kan komme ned ved egen hjælp). Grundløse sager er oftest betinget af uvidenhed eller chikane. 10 BERETNING 2010

13 DYREVÆRN 5 Antallet af dyreværnssager stiger igen i 2010 Dyrenes Beskyttelse må igen i 2010 med stor beklagelse konstatere, at antallet af henvendelser om dyr i nød er steget. Der er ikke en entydig forklaring på det stigende antal sager. Den hårde vinter både i starten og slutningen af året førte til mange henvendelser om udegående dyr, i alt 16 % af henvendelserne. Derudover drejer 21 % af henvendelserne sig om vilde og herreløse dyr, primært fugle og katte, som også for en stor dels vedkommende skyldes vinterens kulde. Muligvis har den økonomiske krise haft indflydelse på antallet af henvendelser, da foreningens frivillige kredsformænd oplever en del henvendelser om udsatte eller misrøgtede dyr, fordi ejerne ikke har råd til foder og dyrlægehjælp. Endelig kan det øgede kendskab til Dyrenes Beskyttelses arbejde også medføre flere henvendelser. DYREVÆRN 11

14 5 DYREVÆRN Sociale problemer Hele 22 % af dyreværnssagerne er relaterede til mentale eller sociale problemer hos ejerne. Derfor er Dyrenes Beskyttelse involveret i en lang række sociale engagementer, der alle har til formål at forebygge eller hjælpe nødstedte dyr ved at hjælpe de mennesker, der ejer eller har ansvar for dyr. Så for at redde dyr forsøger vi også at redde mennesker. Derfor har Dyrenes Beskyttelse formuleret foreningens sociale profil som en del af missionen. Dyrenes Beskyttelse sørger i mange sager for, at de sociale myndigheder bliver indblandet, så dyreejerne også kan blive hjulpet, ligesom der i mange kommuner er et godt samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelses kredsformand og den kommunale hjemmepleje. Dyrenes Beskyttelses sociale profil kan læses på FORDELING PÅ DYREARTER Svin Svaner Marsvin 398 Kvæg Katte Hunde Heste Får/geder Kaniner 755 UDVIKLINGEN OVER DYREVÆRNSSAGER Henvendelser Antal dyr involveret Heraf udegående dyr Henvendelser (497) (635) (-) (-) (523) * En sag involverede ål ** En sag involverede svin samt et øget antal sager med udegående dyr, der jo tit omfatter store flokke af får, kvæg og heste 12 BERETNING 2010

15 DYREVÆRN 5 DYREVÆRNSSTATISTIKKER 2010 FORDELT PÅ OMRÅDER Henvendelser i alt Heraf vedr. udegående dyr Hele landet Område Nordjylland Område Viborg Område Ringkøbing Område Ribe Område Vejle Område Aarhus Område Fyn Område Vestsjælland Område Frederiksborg Område København Område Roskilde Område Sønderjylland Område Storstrøm Område Bornholm DYREVÆRN 13

16 6 FAMILIEDYR Oplysning og underholdning Så er der hund Dyrenes Beskyttelse har været behjælpelige med at stille hunde til rådighed for DR's børneudsendelse Så er der hund. I udsendelsen får et barn mulighed for at vælge en hund på prøve blandt tre mulige. Barnet får gode råd til pasning, træning, opdragelse mv. fra en professionel hundetræner, og efter prøveperioden skal forældrene tage stilling til, om hunden må blive i hjemmet. Alle familier er inden optagelserne godkendt som egnede for hunden, og forældrene er enige i beslutningen om anskaffelse af en hund. De 14 udsendelser, som er kørt på både DR1 og DR Ramasjang, giver viden om arbejdet med at passe en hund og de overvejelser med hensyn til tid, plads, hundens aktivitetsniveau mv., som man bør gøre sig inden anskaffelsen. Lotte fik sit højeste ønske opfyldt i tv-udsendelsen "Så er der hund". I dag kunne familien ikke forestille sig et liv uden Carlo Katte i fokus Dyrenes Beskyttelse bruger ca. 10 % af midlerne på katte. Ca. 50 % af alle direkte henvendelser til Dyrenes Beskyttelse drejer sig om katte. Det er dog ikke alle henvendelser, som medfører en aktion, da en del af henvendelserne drejer sig om herreløse katte eller om tilløbne katte. Dyrenes Beskyttelse tager sig af herreløse katte i nød. Det er derfor ikke foreningens opgave at indfange herreløse katte, der i øvrigt er sunde og raske. Vilde katte kan relativt problemfrit klare sig og selv skaffe føde nok. 14 BERETNING 2010

17 FAMILIEDYR 6 Bedre lovgivning ønskes Danskerne er glade for deres familiedyr. En kat eller en hund er en del af familien i op mod halvdelen af alle danske hjem. Og danskerne bruger op mod 7 milliarder kroner på deres kæledyr Revision af hundeloven I juli trådte den nye hundelov i kraft, og dermed blev 13 racer forbudt i Danmark. Hundene må ikke sælges, og der må ikke avles på disse såkaldte kamp- eller muskelhunde. Dyrenes Beskyttelse er stærk modstander af raceforbuddet. Efter faglige vurderinger er det foreningens opfattelse, at aggressivitet er et adfærdsproblem, ikke et raceproblem. Loven giver allerede nu store problemer i praksis bl.a. med hensyn til vurderingen af, om en hund uden papirer tilhører en given race eller ej. Det er alene baseret på en vurdering af hundens udseende. Dyrenes Beskyttelse ser gerne, at hundeloven snarest bliver revideret på ny, så raceforbuddet ophæves. Til gengæld ønsker foreningen, at der bliver skabt mulighed for at gribe hurtigt ind over for hunde, der viser tegn på aggressiv adfærd. Uanset racen. Desuden er det fortsat foreningens anbefaling, at alle hunde skal gå i snor i byområder. Kattelov ønskes Dyrenes Beskyttelse ser gerne en kattelov, så der bl.a. bliver lovpligtigt krav om mærkning af katte. Ligesom det vil være meget hensigtsmæssigt, hvis registreringen af katte samles i ét frem for som i dag to registre. FAMILIEDYR 15

18 7 INTERNATER SAMLET FORMIDLING AF HUNDE Internater København/Roskilde Hillerød Bornholm Lolland Fyn/Årslev Fredericia Sønderjylland/Gram Brande Randers Spøttrup Frederikshavn Sydøstjylland Vestsjælland I alt SAMLET FORMIDLING AF KATTE Internat København/Roskilde Hillerød Bornholm Falster Odense Fyn/Årslev Fredericia Sønderjylland/Gram Brande Odder Spøttrup Frederikshavn Hjørring Grevinge Fuglebjerg Sydøstjylland Ørsted Brønderslev I alt BERETNING 2010

19 INTERNATER 7 Gode dyr til glade hjem gode familieegnede dyr blev i 2010 formidlet ud i nye hjem fra Dyrenes Beskyttelses internater. Igen i 2010 var der stor travlhed på Dyrenes Beskyttelses 17 internater. I gennemsnit fik 11 dyr en ny chance for et godt liv i et nyt hjem hver eneste dag i Det er et fald i forhold til 2009, som primært skyldes, at internaterne har fået indleveret flere dyr fra dyreværnssager, som ikke er familieegnede, samt at to internater (Sydøstjyllands Internat og Grevinge Kattehjem) har valgt at ophøre som internater for Dyrenes Beskyttelse. Det stigende antal dyreværnssager ses også på tilgangen af dyr til internaterne. Internatejerne gør et stort arbejde med at undersøge de ankomne dyr og vurdere, om de er familieegnede eller kan gøres familieegnede. Desværre har en del dyr været udsat for en behandling, der gør, at de får svært ved at trives i et nyt hjem. I længden er det ikke en en værdig eller velfærdsmæssig god løsning at lade dyret forblive på internatet. Det er derfor Dyrenes Beskyttelses vurdering, at for disse dyr er den bedste og mest værdige løsning en aflivning. Hvilket er tilfældet for hvert 5. dyr, der kom på internat i DYR PÅ INTERNATERNE FORDELT PÅ MÅNEDER Katte Hunde Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sept Okt Nov Dec Dertil kommer et mindre antal marsvin, kaniner, kanariefugle, undulater og chinchilaer. Mange dyr på internat Dyrenes Beskyttelse har stor fokus på at sikre en hurtig formidling af dyrene på internaterne. Det sker gennem bl.a. annoncering, søgeordsoptimering og fokus på foreningens hjemmeside. Oplysningsarbejde sikrer, at folk er opmærksomme på, at det ikke kun er en god gerning, men også en økonomisk klog beslutning at få dyr fra internat. Dyrene er lægetjekkede, vaccinerede og mærkede. Voksne katte bliver neutraliserede, og alle dyr bliver behandlet for mindre problemer f.eks. lopper, tandsten, orm og småskrammer, hvis det er nødvendigt. Alle dyr, der formidles fra Dyrenes Beskyttelses internater, er vurderede som familieegnede, og alle familier, der køber dyr fra Dyrenes Beskyttelse, er vurderede som egnede dyreejere. INTERNATER 17

20 8 LANDBRUGSDYR Meget lidt plads for fjerkræ Der er trangt med pladsen for dansk fjerkræ, for trangt ifølge Dyrenes Beskyttelse både for kyllinger og kalkuner. Med implementeringen af EU s Slagtekyllingedirektiv blev belægningsgraden fastlagt til op til 42 kg pr. m², såfremt besætningen overholder maksimalværdierne for ammoniak, kuldioxid, temperatur og dødelighed. Dyrenes Beskyttelse har i høringssvar anført, at belægningen maksimalt bør være 33 kg pr. m². Tilsvarende har Dyrenes Beskyttelse sammen med Det Dyreetiske Råd afgivet en mindretalsudtalelse om belægningsgraden i rapporten fra Justitsministeriets Arbejdsgruppe om hold af kalkuner. Dansk fjerkræslagteri savnes Danske kalkuner, ænder og gæs kan ikke slagtes i Danmark. Det betyder lange transporter til slagterier i Tyskland. Derfor kan danskproducerede økologiske ænder ikke mærkes med Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, selvom dyrenes opvækst er sket under acceptable forhold. Skuffende regler om egenkontrol Der er mange pæne ord, men ikke meget indhold i de nye regler om egenkontrol i alle større kvæg- og svinebesætninger, som trådte i kraft 1. juli Dyrenes Beskyttelse udtrykte sin skepsis over for en ordning, som er udråbt til at forbedre dyrevelfærden ude i staldene. Via egenkontrol med dyrevelfærd skal landmanden vise, at bedriften lever op til den gældende lovgivning. I kvægbesætninger er det f.eks. at kalve skal have permanent adgang til vand, og at alle dyr tilses dagligt. Forhold som må forventes allerede at være i orden ude i besætningerne. Bornholms slagtekvæg I dag er der intet kreaturslagteri på Bornholm, så derfor sendes dyrene til slagtning i Herlufmagle på Sydsjælland. En ændring i sejlplaner fra Bornholms Trafikken fik dyrevelfærdsmæssige konsekvenser for kreaturerne på Bornholm, da dyrene nu oftest ankommer til slagteriet uden for slagteriets åbningstid. Dyrenes Beskyttelse skrev til Fødevarestyrelsen, fordi vi bekymrede os om velfærden for slagtekreaturerne fra Bornholm især for malkekøerne, idet der ikke er faciliteter til at malke disse køer på slagteriet, hvorved de kommer til at stå i op til mange timer uden malkning til stor smerte for dyret. Fødevarestyrelsen mener ikke, at der er behov for malkning på slagteriet. Det er Dyrenes Beskyttelse uenige i og vil derfor fortsat have fokus på sagen. 18 BERETNING 2010

21 LANDBRUGSDYR 8 Tænk nyt Dyrenes Beskyttelse arbejder med en tostrenget strategi på landbrugsområdet. På den ene side arbejder vi på en forbedring af forholdene for dyrene i den nuværende konventionelle produktion, og på den anden side arbejder vi aktivt for at søge nye mere dyrevenlige produktionsformer. Forholdene for dyrene i den konventionelle danske husdyrproduktion er meget intensive og leder tankerne hen på industriproduktion. For lidt plads til det enkelte dyr både i staldene og under transport, fikseringer og små bure, samt for tidlig fravænning fra mødrene er alle eksempler på dette. Og de betyder, at dyrene lider. Industrialiseringen af landbruget har den konsekvens, at dyrene betragtes som produktionskomponenter uden basal hensyntagen til deres naturlige adfærd og behov. Dyrenes Beskyttelse tror ikke på, at landbruget selv har viljen til at forbedre forholdene. Derfor arbejder vi aktivt for at forbedre lovgivning og kontrol på området. For at Danmark kan fastholde en animalsk produktion med stor dyrevelfærd, må vi tænke nyt. Det arbejde går Dyrenes Beskyttelse aktivt ind i f.eks. gennem Udviklingscenter for Husdyr på Friland og ved at støtte projekter med velfærdsdelikatesser som Glænøgrisen og Jersey Græskalv. Dansk landbrug vil de kommende 3 år bruge 60 mio. kr. på en imagekampagne. De hævder, at det er den nuværende landbrugsproduktion eller ingen landbrugsproduktion. Det er Dyrenes Beskyttelse ikke enige i. Foreningen tror på, at Danmark ligesom på en række andre områder skal skabe værdi gennem kvalitet frem for kvantitet. Og kvalitet betyder forbedret dyrevelfærd. Fremgang for prisbelønnede kalve Projekt Jersey Græskalv støttes af Dyrenes Beskyttelse. I konceptet fødes de økologiske jerseytyrekalve om foråret, sættes på græs i sommerhalvåret, to og to sammen med en tante, en udsætterko, der så får et otium på et halvt år på græs. Jerseytyrekalvene får mælk hos tanten, og både kalve og ko får kun græs. Kalve og tante slagtes, når kalvene er højst otte måneder. Det, at der alene fodres med græs, og at kalvene slagtes i en ung alder, medvirker til den unikke kødkvalitet. Kalven får et godt liv i stedet for at blive slået ned ved fødslen, hvilket i dag er praksis også i den økologiske mælkeproduktion. LANDBRUGSDYR 19

22 8 LANDBRUGSDYR Udviklingscenter oppe i fart Udviklingscenter for Husdyr på Friland er oprettet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Friland A/S. Hovedformålet er at udvikle og afprøve produktionsmetoder for frilandsproduktionen i Danmark. Dyrenes Beskyttelse og Friland har en fælles interesse i, at produktionen af dyr fra bedrifter, der kan opnå mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse", stiger. Så udviklingscentret er med til at øge produktionen af velfærdskød. I 2010 lagde udviklingscentret grunden for de kommende års arbejde ved at planlægge projekter og søge om midler. Arbejdet bar frugt, således at udviklingscentret i de kommende år bl.a. vil arbejde med projekter som: robuste farefolde, hvor der bl.a. plantes energipil i faremarkerne for at sikre søerne et bedre nærmiljø samtidig med, at der produceres energi. robuste racer, hvor det undersøges, om importerede avlsdyr kan være med til at sikre søer, der får kuld med et antal pattegrise, som soen selv kan passe, og dermed give en lavere smågrisedødelighed. bedre kødsmag i frilandssvin, hvor der skal sættes forsøgshold af slagtesvin ud på marker med nøje udvalgte afgrøder for at undersøge, om slagtesvinene derved kan opnå en helt særlig (og god) smag. hangrise og ornelugt. Ornelugt forekommer typisk hos 2 til 10 % af hangrisene, men det varierer en del efter fodring, staldsystem, management, alder m.m. Udviklingscentrets opgave bliver at indkredse de faktorer, der kan påvirkes for at få minimeret problemet med ornelugt og dermed sikre forbrugerne et velsmagende kødprodukt, uden at smågrisen har været igennem en smertefuld kastration. Desuden indsamles viden om hangriseproblematikken fra vores nabolande for at kunne lære derfra. Historisk aftale om hangrise 2010 blev også året, hvor en historisk aftale mellem Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S kom i hus. Aftalen går ud på, at al kastration af hangrise, der bliver solgt under mærkeordningen "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse", skal være afviklet fra 1. januar Dyrenes Beskyttelse har i længere tid arbejdet for at undgå kastration af hangrise, og aftalen med Friland A/S betyder blandt andet, at flere besætninger under mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" allerede i 2011 stopper med at kastrere en del af deres hangrise. I forbindelse med indgåelse af aftalen om hangrise har Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse besluttet hver at tilføre udviklingscentret 2 mio. kr. i 4 år. Således får udviklingscentret tilført i alt 16 mio. kr. fra de to parter. Gennem Udviklingscenter for Husdyr på Friland yder Friland og Dyrenes Beskyttelse økonomisk støtte til udvikling af hangriseproduktion. Dette omfatter både forhold ude i besætningerne og frasortering af kød med ornelugt på slagteriet. 20 BERETNING 2010

23 LANDBRUGSDYR 8 Svin på dagsordenen Velfærd i svinestalden var et emne, der fik rigtig megen omtale i aviser og tv i 2010 Dyrenes Beskyttelse leverede både materiale og ekspertise til mange af historierne og var blandt andet med til at få vold mod slagtesvin i forbindelse med transport såkaldte slagskader og den abnormt høje pattegrisedødelighed om dagen på dagsordenen. Mens foreningens mærkesager således var fremtrædende i overskrifterne, foregik arbejdet med dem i virkeligheden i høj grad bag skrivebordet. Ikke mindst via pladsen i Justitsministeriets særlige Arbejdsgruppe for hold af svin, som siden 2007 havde arbejdet på en rapport om forbedringer af dyrevelfærden i den danske svineproduktion. At et flertal i gruppen så i løbet af 2010 besluttede at foreslå en legalisering af halekupering hvilket er en klokkeklar forringelse af dyrevelfærden var både skuffende, forbløffende og uacceptabelt. Det var også den direkte anledning til, at Dyrenes Beskyttelse i oktober besluttede at trække sig fra gruppen og udgive sin egen rapport om velfærdsforbedringer. Rapporten udkom i marts LANDBRUGSDYR 21

24 8 LANDBRUGSDYR Markedsføring af mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" Mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" viser forbrugeren vej til kød, der er produceret med høj dyrevelfærd for øje. Dyrenes Beskyttelse har et regelsæt til at anbefale følgende dyregrupper: Svin, kødkvæg, slagtefjerkræ (herunder kyllinger og gæs). Dyrenes Beskyttelse skiftede logoet for ordningen ud i 2010, og da det tager lang tid at føre sådanne ændringer helt ud i køledisken, vil man stadigvæk i 2011 kunne finde det gamle logo på kødpakkerne. Kødet er dog det samme gode kød med garanti for god dyrevelfærd. En af de største aftagere af kød "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er SuperBest. Kædens slagtere blev i 2009 undervist i regelsættene bag mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". De blev certificeret til at tale om kødet for at øge kundernes opmærksomhed på de dyrevenlige produkter og deres fordele. Til at understøtte kampagnen har Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse gennemført to kampagneperioder i I sommerperioden fik slagterne en samling gode opskrifter med velfærdskød, som de kunne udlevere til deres kunder. Samlingen spillede sammen med nyt kampagnemateriale i butikkerne under titlen "Din slagter har dyrevelfærd på menuen". Temaet gik igen op til juletid, da en opskriftssamling med julemad ramte SuperBest-butikkerne. Velfærdsdelikatesse Dyrenes Beskyttelse støtter en produktion af den sjældne sortbrogede landgris. Grisene har en helt optimal dyrevelfærd. Søerne får ét kuld grise om året i det tidlige forår, ingen grise kastreres, og der er ingen ring i trynen på soen, pattegrisene tages først fra moderen ved naturlig fravænning efter uger, og dyrene er på friland hele året. Grisene får en stor mængde grønt- og frugtaffald ud over det, de selv kan hente ved afgræsning og ved at rode i jorden. Endelig suppleres der med lidt valset korn som vådfoder. Grisene slagtes ved en meget lav slagtevægt, der sammen med foderet og racen giver en hel unik kødkvalitet og er derfor på menuen på Noma, der blev kåret som verdens bedste restaurant i BERETNING 2010

25 LANDBRUGSDYR 8 LANDBRUGSDYR HESTE 23

26 9 HESTE Træningsmetoder Dyrenes Beskyttelse har også i 2010 haft stort fokus på træningsmetoder inden for hestesport. Foreningen går ind for ridning på hestens præmisser. Det er derfor vigtigt, at ryttere, trænere, officials m.m. ser på hestens tegn på konfliktadfærd under træningen. Hvis hesten bliver drevet ud over dens grænser (smerter, fysisk og psykisk formåen), viser den små tegn på konfliktadfærd (bl.a. åben mund, halepiskning, afspidsning af mulen m.m.). Viser hesten disse tegn, skal tøjlerne slippes, og hesten gives fri. Foreningen arbejder for, at de relevante parter får kendskab til disse tegn. 24 BERETNING 2010

27 HESTE 9 Retsløse tilstande på danske markeder og dyrskuer Der er erfaringsmæssigt store problemer med dyrevelfærden på danske markeder og dyrskuer, ikke mindst på hesteområdet. Et håb om bedre kontrol, der kan holde de dårligste heste væk, er blevet slukket. Tilsynet er i dag primært baseret på frivilligt arbejde Foreningen glædede sig over, at det fra fødevareministerens side i 2009 blev et krav, at alle heste, der kom på marked, skulle kontrolleres for mærkning og korrekt registrering. Dyrenes Beskyttelse forventede, at denne brugerfinansierede kontrol ville holde de dårligste heste væk fra markederne. Til foreningens store bekymring valgte fødevareministeren i april 2010 at udsætte kravet om kontrol i første omgang i et år. Dyrenes Beskyttelse protesterede naturligvis over for fødevareministeren og opfordrede til, at kontrollen blev indført fra Desværre har ministeren valgt at sidde foreningens protester overhørig og har helt afskaffet kontrollen. Begrundelsen er, at kontrol af mærkning og registrering vil blive gennemført på slagterier og i forbindelse med eksport samt i forbindelse med kampagner. Dermed har ministeren valgt at tilsidesætte Dyrenes Beskyttelses argumenter om, at en brugerafgift vil skåne de dårligste heste fra at komme på dyrskuer. Frivillig kontrol Dyrenes Beskyttelses frivillige kredsformænd besøger i et vist omfang lokale markeder, dyrskuer og udstillinger for at se til dyrevelfærden. Det kræver dog ofte et specialkendskab at kunne gå ind i de konkrete sager, ligesom kredsformændene ikke har beføjelser til at gribe ind, hvis der sker ulovligheder. Derfor er en systematisk kontrol fra tilsynsførende dyrlæger og fødevareregionen nødvendig. Dyrenes Beskyttelse arbejder vedvarende med at lave aftaler med landsmarkedsledelsen bl.a. om at få tilsynet til markederne skærpet efter ens regler. Dyrenes Beskyttelse har støttet at gå ind i arbejdet med etablering af en brancheforening for hestehandlere (OTAH) i håb om, at de kan medvirke til, at hestevelfærden bliver prioriteret. Nu er foreningen dannet, og hestevelfærd er skrevet ind i vedtægterne. Dyrenes Beskyttelse har derfor sluppet tøjlerne igen og ønsker foreningen god vind fremover. HESTE 25

28 10 PELSDYR 26 BERETNING 2010

29 PELSDYR 10 Stadig store problemer for de danske mink Tv-udsendelser har dokumenteret dyrenes elendige forhold, uden at det har medført dyrevelfærdsmæssige ændringer. Branchen har tilsyneladende svært ved at overholde lovgivningen. Over halvdelen af de minkfarme, der er besøgt af Fødevarestyrelsen, har overtrådt reglerne. Det drejer sig både om mangelfuld håndtering og opstaldning, bl.a. for syge dyr, for lidt plads i burene, manglende adgang til miljøstimulering og beskæftigelse i form af halm, hylder/rør mv. Flere avlere er blevet politianmeldt. En arbejdsgruppe under Fødevarestyrelsen har foreslået uddannelse og obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler samt et branchekodeks som tiltag for at forbedre forholdene i branchen. De uambitiøse forslag viser tydeligt, at arbejdsgruppen ikke har haft deltagelse af nogen dyreværnsorganisation. Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at de foreslåede tiltag på nogen måde er tilstrækkelige. Allerede i 2006 blev der indskrevet i Pelsdyrsbekendtgørelsen, at mink skulle have større bure. Men Justitsministeriet ønskede i efteråret 2010 at udskyde fristen for burkravene yderligere på grund af sagsbehandlingstid på miljøgodkendelser. På baggrund af et høringssvar fra Dyrenes Beskyttelse har Justitsministeriet frafaldet sit ønske, og danske mink er blevet sikret godt 1/3 mere plads i burene fra ultimo Minkens naturlige adfærd Minken lever i naturen typisk alene med et stort territorium. Den holder til tæt på vand og bevoksede områder, hvor den kan skjule sig for artsfæller. Disse basale behov hos minken bliver ikke tilgodeset i den danske minkproduktion. Tværtimod sidder minkene tæt sammen i små bure uden beskæftigelsesmateriale og uden mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Det betyder, at minkene bliver stressede, lider og bider hinanden, ofte med døden til følge. De mink, der undslipper fra landets minkfarme, forårsager betydelige ødelæggelser på den danske vandfuglefauna. Dyrenes Beskyttelse arbejder på at få rejst en politisk og folkelig debat om vilkårene for en fremtidig minkproduktion i Danmark. Kan en mink gemme sig på kun fire cm? For at mink kan gemme sig for deres artsfæller, sådan som de gør i naturen, skal burene være forsynet med et rør eller en hylde. Fødevarestyrelsen accepterer på sine tilsyn rør helt ned til fire cm i diameter, og dermed kan en mink ikke krybe ned i det. Dyrenes Beskyttelse har protesteret over denne absurde praksis. Fakta om den danske minkproduktion Der produceres ca. 14 mio. mink om året i Danmark. Det svarer til, at den danske minkproduktion udgør 40 % af den samlede verdensproduktion. I Europa har en række lande allerede forbudt minkerhvervet, herunder England, Østrig og Kroatien. I vores nabolande Sverige og Norge har debatten raset i flere år, og der nærmer sig tilsyneladende et politisk flertal for afvikling af pelsindustrien. PELSDYR 27

30 11 FAUNA Vinterfodring af vandfugle Efter en årrække med relativt milde vintre var 2010 et år med frosne søer og vandløb både i starten af året og slutningen af året. Dyrenes Beskyttelse gennemførte i foråret en opfølgning på fodringen af vandfugle i vinteren Konklusionen var, at fodring af vandfugle i de fleste områder skader mere, end det gavner fuglene: Fodringen skaber kamp på foderpladsen, og de svage dyr bruger derfor unødige kræfter på at få føde. Ofte vil det alene være de stærke dyr, der har gavn af fodringen. Fodringen samler mange fugle på foderpladsen og øger dermed risikoen for sygdomssmitte, blandt andet fordi foderpladserne forurenes af afføring. Fodringen medfører ophobning af næringsstoffer i vandet. Denne forurening kan føre til mindre naturlig føde i vandet og dermed sult for vandfuglene. Fuglene kan trække langt for at nå muligheder for føde. I 2010 var havene åbne med masser af føde. Desuden kan f.eks. svaner sove på isen og tære på reserverne i op til 1½ måned. Derfor valgte Dyrenes Beskyttelse stærkt at begrænse vinterfuglefodring i vinteren 2010/11. Fokus på jagt Jagt har stor bevågenhed hos Dyrenes Beskyttelse. Foreningen accepterer den forstyrrelsesfri jagtmetode, hvor dyret uden stress og jag aflives øjeblikkeligt. Derimod tager Dyrenes Beskyttelse stærkt afstand fra enhver form for driv- og klapjagt, hvor dyrene drives af sted, og hvor der erfaringsmæssigt sker mange anskydninger og mere langvarige aflivninger til stor lidelse for de sårede dyr. Dyrenes Beskyttelse ser gerne, at jagtperioderne på bl.a. hjorte bliver forkortet, så de tager bedre hensyn til dyrenes brunstperioder, hvor de efter foreningens mening skal have fred. Man kan blive jæger uden at kunne ramme! Dyrenes Beskyttelse har i Vildtforvaltningsrådet fremført krav om skydeprøve ved haglskydeprøven, fordi man i dag kan tage jagttegn uden at bestå haglskydeprøven. For at lette politikernes arbejde med ændring af lovgivningen har Dyrenes Beskyttelse fået et eksternt konsulentfirma med speciale i jagt til at udarbejde en rapport med udredning af argumenter for og imod en tvungen haglskydeprøve. I rapporten er der endvidere afprøvede forslag til den praktiske gennemførsel af prøven. Tvungen skydeprøve indgår nu i Miljøministeriets arbejde med en ny og forbedret jagtprøve. ANTAL INDLEVEREDE DYR Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer modtog i 2010 i alt dyr. 57,4 % blev genudsat i naturen BERETNING 2010

31 FAUNA 11 Vilde dyr hører til i naturen Dyrenes Beskyttelses plejestationer tager sig af moderløse unger samt syge eller tilskadekomne vilde dyr Når dyret ankommer ofte med dyreambulancen vurderer vildtplejestationens erfarne medarbejdere ikke kun, om dyret kan overleve sine skader, men også om det kan genudsættes i naturen og overleve dér. Dyrene håndteres under stor hensyntagen til deres naturlige adfærd og med så lidt menneskekontakt som muligt. 57,4 % af de indleverede dyr blev genudsat i Vildtplejerne arbejder ud fra princippet om respekt for det enkelte individ uden hensyn til dyrets sjældenhed, størrelse eller popularitet. Ved udgangen af 2010 havde Dyrenes Beskyttelse 17 vildtplejestationer, da tre stoppede i løbet af året (Grindsted, Herning og Kolind). Til gengæld er der gjort de indledende tiltag til etablering af en vildtplejestation på Bornholm, blandt andet er der fundet et team af frivillige vildtplejere. Vildtplejestationen på Bornholm forventes at starte op i foråret Den tidligere vildtplejestation i Tune er overgået til at være hjælpestation for Dyrenes Beskyttelses Internat i Roskilde. Tune opfylder dermed et stort behov for en plejestation med faciliteter og erfaring til at tage imod herreløse eksotiske dyr. Hvorfor er nogle dyr upopulære? Nogle dyr betragtes som mere upopulære end andre. Mus og rotter f.eks., men også ræve, vilde mink og mårhunde betragtes af nogle som skadedyr. Dyrenes Beskyttelse fik efter kraftige protester forhindret et lovforslag om, at fælder for mårhunde kun skal tilses en gang dagligt, i modsætning til to gange dagligt for andre dyrearter. Det er svært at hindre andre dyrearter i at gå i fælderne, og dyrene også mårhunden kommer til at lide i unødig lang tid ved kun ét dagligt tilsyn. Det er Dyrenes Beskyttelses opfattelse, at alle dyr skal have fred, når de har unger (dog ikke mus og rotter, som ikke har fast yngletid). I dag er det f.eks. i nogle sammenhænge fuldt lovligt at aflive en rævetæve, selvom hun i graven har unger, som dør af sult uden deres mor. FAUNA 29

32 12 FORSØGSDYR Kloning er dyremishandling Fødevareindustrien har store økonomiske forventninger til udbytte af kloning af dyr til brug i fødevareproduktionen. Men Dyrenes Beskyttelser ser store dyrevelfærdsmæssige problemer med kloning. Alle faser af kloningsprocessen medfører smerte og lidelse for dyrene, dertil kommer, at størstedelen af klonerne udvikler misdannelser og dør før fødslen m.m. Danmark er i dag det eneste land i EU, som har et forbud mod brug af kloning til kommercielle formål, f.eks. fødevareproduktion. Dyrenes Beskyttelse har flere gange i løbet af 2010 henvendt sig til medlemmerne af Folketingets Fødevareudvalg for at få støtte til et generelt forbud i EU mod kloning af dyr til fødevareproduktion, mod import af klonede dyr og deres afkom, mod import af sæd/embryoner fra klonede dyr, samt mod import af produkter fra klonede dyr og fra klonede dyrs afkom. Dacopa Dacopa er et råd under Justitsministeriet, der primært arbejder med at støtte og fremme alternative testmetoder til dyreforsøg. Dyrenes Beskyttelse er naturligvis repræsenteret i rådet. Forsøgsdyrenes 4 R er Dyrenes Beskyttelses arbejde for forsøgsdyr kan rummes inden for de 4 R er Replacement (erstatning) 1 Dyrenes Beskyttelse ønsker overordnet set, at dyreforsøg erstattes af testmetoder uden brug af dyr (f.eks. computersimulation, cellekultur m.v.) Reduction (begrænsning) 2 Dyrenes Beskyttelse ønsker, at såfremt dyreforsøg ikke kan erstattes, så skal antallet af dyr, der anvendes i de enkelte forsøg, begrænses mest muligt. Det kan bl.a. ske ved statistisk vurdering af gruppestørrelser af dyr og optimeret forsøgsdesign. Refinement (forfinelse) 3 Dyrenes Beskyttelse ønsker, at forholdene for de forsøgsdyr, der nu en gang bruges, gøres bedst mulige. Det vil sige, at dyrenes smerter begrænses ved at bruge de mest skånsomme og avancerede metoder ved indgreb, men også at forsøgsdyrene har gode levevilkår, dvs. ordentlige opstaldningsforhold med plads, og bure, der er indrettet med et miljø, der tilgodeser dyrets naturlige behov. Redundancy (begrænsning) 4 Dyrenes Beskyttelse ønsker, at der ved godkendelse af forsøg med dyr ses på, hvor stor gavn samfundet vil have af forsøget, altså at der laves en afvejning af det formål, som forsøget skal tjene set i forhold til de smerter og lidelser, som dyrene får af forsøget. 30 BERETNING 2010

33 FORSØGSDYR 12 Forsøg på dyr skal afvikles Forsøg på dyr medfører lidelse og smerte for dyret. Derfor ser Dyrenes Beskyttelse helst, at forsøg på dyr erstattes af andre testmetoder. På kort sigt er det ikke realistisk at få indført et generelt forbud, og derfor arbejder foreningen i en række fora på at sikre, at dyrenes lidelser begrænses mest muligt Danmark har på nogle områder en mere restriktiv lovgivning på forsøgsdyrsområdet end det øvrige EU, f.eks. er der i Danmark forbud mod, at forsøgsdyr oplever intens smerte. For at harmonisere EU-landenes meget forskellige lovgivninger på forsøgsdyrsområdet har EU vedtaget et nyt direktiv. Det såkaldte harmoniseringsdirektiv indeholder en række fordele for dyrene samtidig med, at det gør det muligt for de enkelte lande at beholde nuværende nationale særregler. Dyrenes Beskyttelse er på mange områder glade for, at vi kan fastholde de restriktive danske krav på forsøgsdyrsområdet, men foreningen er bekymret over, at der ikke fremover kan vedtages nationale regler for forsøgsdyr. Dyreforsøg kan undgås Dyrenes Beskyttelse har rettet henvendelse til Justitsministeren for at få støtte til et forslag i EU om forbud mod brug af mus til at finde sygdomsfremkaldende biotoxiner i skaldyr. De kan nemlig findes med alternative testmetoder uden brug af forsøgsdyr. FORSØGSDYR 31

34 13 KOMMUNIKATION Årets Dyreven 2010 Årets Dyreven 2010 blev kåret den 19. november i forbindelse med fejringen af foreningens 135-årsfødselsdag. Foreningen havde modtaget over 400 nomineringer fra befolkningen, som en komité reducerede til 5 kandidater, som alle var til stede. Ud af de 5 var det politikeren Christian H. Hansen, som befolkningen gav flest stemmer. Christian H. Hansen vandt prisen for sit store arbejde for at få dyrevelfærd sat på den politiske dagsorden. Det var i 2010 anden gang, at foreningen bad befolkningen om hjælp til at finde Årets Dyreven. Der er ingen tvivl om, at denne måde at kåre Årets Dyreven på gav et stort fokus på de nominerede rundt omkring i lokalområderne og dermed på de gode eksempler på indsats for dyrevelfærd. Indsamlinger til dyr i nød En vigtig del af Dyrenes Beskyttelses fundraising kommer fra dyr i nød -indsamlinger, hvor medlemmer yder et ekstra bidrag, og hvor vi får kontakt til nye potentielle medlemmer. I 2010 gennemførte Dyrenes Beskyttelse to dyr i nød -indsamlinger. Fra april til september samlede vi ind til nødstedte moderløse dyreunger. Hvert år plejer Dyrenes Beskyttelse flere tusinde efterladte og på andre måder nødstedte dyreunger. Personalet på vildtplejestationer arbejder gratis, men der er store udgifter til dyrlæger, transport og foder. I oktober startede en indsamling for arbejdet på vores landsdækkende net af internater. Omdrejningspunktet for indsamlingen var hunden Buller, som var eneste overlevende fra en voldsom dyreværnssag, hvor hundene var så underernærede, at deres organer blev ødelagt. Både arbejdet med foreningens vildtplejestationer og internater kræver, som beskrevet, mange ressourcer, så Dyrenes Beskyttelse er glade for alle de bidrag, som dyrevenner har givet til foreningen i Foie gras I årets sidste måneder satte Dyrenes Beskyttelse fokus på den dyremishandling, der finder sted i foie gras-produktionen. Foie gras produceres ved at tvangsfodre ænder og gæs med en meget pinefuld og stressende metode. Dyrene lider meget i de sidste uger af deres liv. Det er forbudt at producere foie gras i Danmark, men pga. EU s indre marked er det ikke umiddelbart muligt at få et forbud mod import og salg. Dyrenes Beskyttelse håber, at forbrugerne vil undlade køb af foie gras, når de bliver opmærksomme på den frygtelige produktionsmetode. Knap 300 butikker og restauranter, der sælger foie gras, er blevet kontaktet med oplysningsmateriale, heriblandt supermarkedskæder som Aldi og Fakta. Det er foreningens medlemmer, der har gjort opmærksom på, hvor der blev forhandlet foie gras. 32 BERETNING 2010