Bosch klar til vækst igen. Mange snyder for energimærkning. Nr. 5 november årgang. Side Side 32-33

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bosch klar til vækst igen. Mange snyder for energimærkning. Nr. 5 november 2003 92. årgang. Side 34-36. Side 32-33"

Transkript

1 Nr. 5 november årgang Bosch klar til vækst igen Bosch Thermoteknik har haft et par vanskelige år på det danske marked, men er nu klar til vækst igen - bakket op af sit tyske moderselskab, der netop har overtaget en af sine hidtil største konkurrenter. Vi har besøgt fabrikken i Wernau. Side Mange snyder for energimærkning Selv om der er lovkrav om energimærkning af huse ved salg, vælger mange at spare udgiften, selv om de derved snyder sig selv. Et særligt udvalg har set på, hvordan man får mere ud af ordningen. Side det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Formlen for sikkerhed i gasinstallationer = ( ) DUNGS + fh fh Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere Max. tilgangstryk 500 mbar Hurtig eller langsom åben Mængdeindstilling Et- eller to-trins Spænding volt Hz Dimension 3/8 - DN 200 Til gas og luft Trykområde 0, mbar Spænding Volt Kapsling IP 54 og 65 CE godkendte Betjeningsvenlige Funktionssikre Vedligeholdelsesfri Trykområde Pa Udgangssignal: Lineær karakteristik 0-10V Forsyningsspænding: 24V AC/DC Kapsling: IP 54 Leveres incl. monteringssæt fh-teknik a/s Ingeniør- og handelsfirma Toldbodgade Randers Tlf Fax fh. teknik.

3 INDHOLD LEDER Synspunkt: En slagkraftig organisation under opbygning Rekordstor tilslutning til erfa-konference Naturgas til bygasnettet i København Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Rekuperativ katalytisk udstødsreaktor til stationære gasmotorer Hjælp fra HNG til apparatservice på nettet Udstillingskatalog og program for Dansk Gas Forenings årsmøde Klimastrategi: Bedst og billigst? Dansk Shell ind på naturgasmarkedet Energimærkning af huse - større effekt søges Reportage fra Bosch- Junkers kedelfabrik Branchenyt Nyt fra IGU Så sker det! Og hvad er det, så der sker? Jo, fra den 1. januar 2004 kan alle gasforbrugere vælge ny gasleverandør. Dermed begynder en helt ny æra for de danske gaskunder og den danske gasindustri. Men hvad kommer det i praksis til at betyde for gasforbrugere, gasselskaber og medarbejdere i gassektoren? Nogle vil måske sige, at det jo fortsat er de samme opgaver, der skal løses, og den samme gas, der løber i rørene - så der sker nok ikke så meget nyt! Det er der selvfølgelig noget rigtigt i - og jeg tror da også, at det er vigtigt at holde fast i nogle af de værdier, der hidtil har præget den danske gassektor, såsom ansvarsbevidsthed og en høj grad af sikkerhed såvel teknisk som forsyningsmæssigt. Men jeg tror også, at der kommer til at ske mange forandringer i de kommende år, som direkte eller indirekte vil komme til at påvirke alle med tilknytning til sektoren. Den opdeling - unbundling - af gasselskaberne som er sket og er ved at ske, kommer til at virke - ikke kun på papiret, men også i praksis. Vi kommer gradvist til at vænne os til, at opgaverne er fordelt mellem salgsselskaber, distributionsselskaber, lagerselskab og transmissionsselskab, og at samarbejdet mellem de unbundlede selskaber skal fungere godt, således at gasforbrugerne får mindst det samme serviceniveau som hidtil - og gerne bedre. Unbundling og liberalisering indebærer en lang række nye udfordringer. Netselskaberne - dvs. distributionsselskaberne og DONG Transmission - har gennem det seneste år arbejdet tæt sammen om Gasmarked2004 projektet. Projektet har til formål at etablere en fælles markedsmodel, fælles standarder for gennemførelse af leverandørskift, for elektronisk kommunikation og meget andet. Resultaterne af dette arbejde vil I kunne høre om på DGFs årsmøde og kan også ses på hvor der løbende vil komme nyt og opdateret materiale. Alle selskaberne har derudover gennemført omfattende forberedelser for selv at være klar til den 1. januar IT-systemer og måledata-systemer har været varme emner i infrastrukturselskaberne, og gassælgerne har haft travlt med at udvikle de produkter, der skal sikre succes blandt konkurrenterne. De nye vilkår for gastransport - Regler for Gastransport - som gælder fra 1. januar 2004 er tilgængelige for alle. Der er tale om en række nyskabelser, som indebærer, at vi i Danmark vil have det mest fleksible system i Europa. Jeg tror, at vi i den danske gassektor står godt rustet til at klare de tekniske og forretningsmæssige udfordringer, som det fuldt liberaliserede marked giver os. Men jeg er sikker på, at der vil dukke mange nye og spændende udfordringer op hen ad vejen. Medlem af Nr ISSN Jeg byder konkurrencen og de nye aktører på det danske gasmarked velkommen og håber, at konkurrencen bliver hård og fair til glæde og gavn for de danske gasforbrugere. Povl Asserhøj Formand Sponsorer for Dansk Gas Forening: 3

4 SYNSPUNKT En slagkraftig organisation under opbygning AF SØREN KRØIGAARD, DIREKTØR SIKKERHEDSSTYRELSEN Den nye Sikkerhedsstyrelse bliver en fælles styrelse for sikkerhed på el- og gasområdet samt produktsikkerhed, fyrværkeri, akkreditering og metrologi. I praksis bliver styrelsen til gennem en sammenlægning af Danmarks Gasmateriel Prøvning og Elektricitetsrådet. De to organisationer er i dag placeret i hovedstadsområdet, mens den nye styrelse får domicil i Esbjerg. Udflytningen vil forgå i to omgange. Vi forventer, det første ryk sker i sommeren 2004, mens resten flytter i løbet af sommeren Ny strategi Sammenlægningen og udflytningen er en stor omvæltning for de to organisationer og i særdeleshed for medarbejderne. Derfor har vi etableret en projektgruppe, der har til formål at planlægge og gennemføre alle de ændringer, der skal til for at sikre en vellykket overgang. Som udgangspunkt har projektgruppen udarbejdet en overordnet fælles strategi for Sikkerhedsstyrelsen. En strategi, der har tre hovedlinier: En strategi for udflytningen, der primært får betydning på kort sigt. En strategi for øget sikkerhed, der er væsentlig i overgangsperioden, men naturligvis især på lidt længere sigt. En strategi, der skal gøre os i stand til at leve op til de krav, der kommer til at hvile på Sikkerhedsstyrelsen som en professionel og forhåbentlig meget slagkraftig styrelse. Vil fastholde medarbejdere Et af omdrejningspunkterne i Etableringen af Sikkerhedsstyrelsen er i fuld gang. Styrelsen træder i kraft den 1. januar 2004, men den overordnede strategi er allerede nu på plads. strategien er at sikre fagligheden. Sikkerhedsstyrelsen vil gerne opleves som et videncenter i højere grad end en ren myndighedsforvaltning. Derfor er det vigtigt, at så mange af vores kompetente medarbejdere som muligt vælger at fortsætte i den nye styrelse. Desuden vil vi gerne videreføre nogle af de stærke kulturværdier, der er i de to organisationer. Kulturværdier, der blandt andet kommer til udtryk i en samarbejdsånd med stor betydning for det vitalt lærende miljø. Samarbejde med interessenter Både Elektricitetsrådet og DGP har i dag stærke relationer til de eksterne interessenter. Det er afgørende for Sikkerhedsstyrelsen at fastholde og videreudvikle disse relationer. De to organisationer har hver deres indgangsvinkel til dette samarbejde, hvilket giver Sikkerhedsstyrelsen en unik mulighed for at bruge det bedste fra begge verdener i opbygningen af det nye. Som en del af lovgivningen omkring Sikkerhedsstyrelsen er Det Tekniske Sikkerhedsråd netop blevet beskrevet. Vi ser Det Tekniske Sikkerhedsråd som en af hjørnestenene i det fremtidige samarbejde med vores interessenter. Fremtidige aktiviteter Vi har besluttet at videreføre de nuværende ydelser og aktiviteter fra Elektricitetsrådet og DGP. Derudover vil der være aktiviteter i de nye områder produktsikkerhed, fyrværkeri, akkreditering og metrologi. Dertil kommer, at Sikkerhedsstyrelsen vil sætte særligt fokus på sikkerhedsteknisk risikovurdering og effektmåling af sikkerhedsindsatser. Det sker for at kunne øge sikkerhedsniveauet på længere sigt. Samt for at sikre, at vi fremover i endnu højere grad kan anvende vores resurser, så de har størst mulig indflydelse på sikkerhedsniveauet. Synergi-muligheder Integrationen af DGP og Elektricitetsrådet er en meget vigtig brik i puslespillet. Analyser har vist, at der er en meget høj grad af procesfællesskab i næsten alle aktivitetsområderne. Selvom der er væsentlige forskelle på de tekniske områder, findes der også områder med et fagligt fællesskab, ligesom der er gode muligheder for synergi. Derfor har vi valgt ikke at opdele den nye organisation i en elafdeling og en gasafdeling, men at integrere områderne så meget som muligt i en funktionel struktur. I direktionen, hvor direktør Christian Jarby fra Elektricitetsrådet skal være vicedirektør og direktør Carsten Sørig fra DGP skal være teknisk direktør, er det besluttet at Christian Jarby fastholder et særligt ansvar for el-siden, mens Carsten Sørig fastholder et særligt ansvar for gas-siden. Herved sikrer vi, at fokus bliver opretholdt på begge områder. Bedre gennemslagskraft En af fordelene ved at samle flere områder i Sikkerhedsstyrelsen er den medfølgende, større gennemslagskraft. Gennem de senere år har man for eksempel i Elektricitetsrådet gjort meget ud af kampagner om elsikkerhed. Senest er der kørt en kampagne om elsikkerhed blandt børn og unge. Den linje skal styrkes og bredes ud til flere områder. Et andet spændende område er forvaltningen af autorisationer. Autorisationsloven blev ændret for nylig, så vi overvåger udviklingen nøje. Vi vil ikke ændre på autorisationsordningerne i forbindelse med fusionen, men det er oplagt, at vi på sigt vil se på, hvordan tingene kan gøre bedre og mere effektivt på tværs af el- og gasområdet. Udflytning til Esbjerg Vi skal i nærmeste fremtid have afklaret, hvor det fremtidige domicil skal placeres i Esbjerg, og hvordan udflytningen af medarbejderne skal foregå. Alle medarbejderne var i starten af oktober på seminar i Esbjerg, både for at høre om strategien for Sikkerhedsstyrelsen og om mulighederne for at bo og arbejde i Danmarks femtestørste by. En by, som har en god infrastruktur, gode uddannelsesmuligheder og mange fritidstilbud. Men selv om rammerne i Esbjerg er gode, er det klart, at det er en stor beslutning for mange at skulle flytte fra Sjælland. Ud over at få så mange medarbejdere med til Esbjerg som muligt, bliver det derfor også afgørende, at vi er i stand til at rekruttere de rigtige medarbejdere, når vi begynder etableringen i Esbjerg. Medarbejdere, der har den rigtige indstilling til sikkerhed, og som vil deltage i opbygningen af den nye styrelse. Derfor er det væsentlig at få fortalt om vores utroligt spændende arbejdsplads i vores nye hjemegn. 4 Gasteknik 5/2003

5 Modul til skjult rørføring - passer til EuroPur kondenserende gaskedler, monteret med Euro 65 liters varmtvandsbeholder. Mindst én gang om året holder vi en række VVS-møder over hele landet. Møderne er hyggelige og vi får her megen god information fra de tilstedeværende VVS-installatører. Alle ønsker om forbedringer og ændringer bliver noteret og taget op til overvejelse når vi kommer hjem. Skjult rørføring var et ønske som vi hørte om flere gange og vi besluttede derfor at gøre et radikalt forsøg på at opfylde dette ønske. Derfor lancerer vi nu, som noget nyt, modul til skjult rørføring med et passtykke mellem kedel og varmtvandsbeholder i rustfrit børstet stål. Modulet købes som tilbehør og ligger i én pakke som indeholder: 1 stk. monteringsramme med fælles ophæng for kedel og VVB (Euro 65) 1 stk. rustfrit passtykke til montering mellem kedel og VVB 1 stk. rørsæt til montering mellem kedel og VVB 1 stk. monteringsvejledning VVS-nummer: Bosch-nummer: Modulet passer til EuroPur, type ZSB 3-16 A og ZSB 7-22/26 A og det samlede mål for kedel, passtykke og varmtvandsbeholder er: H 1925 x B 440 x D 410 Installationen giver mulighed for komplet skjult rørføring i en flot designmæssig løsning, der samtidig sparer på monteringstiden. Lagerføres af din grossist! Gasteknik 5/2003 5

6 MINDRE ANLÆG Rekordstor tilslutning til erfakonference for mindre anlæg I dagene den 26. og 27. august afholdte Dansk Gas Forening den årlige Erfa-konference på Byggecentrums kursuscenter i Middelfart. Konferencen som var nummer 14 i rækken, blev en kæmpe succes, idet der deltog ikke færre end 87 personer fra hele gasbranchen. Desuden var der 13 foredragsholdere, der holdt en række lærerige indlæg om højaktuelle emner. Her er nogle korte udpluk af hovedpunkterne fra konferencen: Mikrokraftvarme endnu ikke attraktiv Mikrokraftvarmeværker, morgendagens teknologi, er p.t. ikke attraktiv. Karsten V. Frederiksen fra DGC orienterde om begyndelsen til morgendagens teknologi, et demoprojekt med et mikrokraftvarmeværk, som er installeret i Roskilde. Formålet med projektet er, at finde frem til nogle standardløsninger, samt et avanceret styresystem som kan beregne, hvornår anlægget skal koble til og fra med henblik på den mest optimale driftsøkonomi. Der er lavet test på et par prototyper henholdsvis Ecopower og Whispergen. Begge anlæg er kun halvt færdigudviklet. I Roskilde er systemet opbygget med et modulerende Ecopower anlæg og en buffertank på 300 liter. Anlægget havde en el-virkningsgrad på 26%, en termisk virkningsgrad på 64% ved 3000 omdrejninger. Konklusionen fra testen i Roskilde er, at anlægget er forholdsvist dyrt i forhold til traditionelle anlæg. Det støjer og vibrerer meget. Det er nok ikke er velegnet i almindelige boliger, idet der bliver for få drifttimer, og dermed for lille el-produktion. Det bør installeres i store huse med et stort varmetab, udelukkende for at opnå så lange drifttider som muligt. Anlægget kræver service for hver timer og har en forventet levetid på timer. Økonomien er p.t. ikke særlig attraktiv. Energikrav strammes Sergio George Fox fra Energistyrelsen orienterede om en ny lovgivning og krav på boligmarkedet, som er på vej med baggrund i et EU direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. Det medfører en stramning af energikrav med 30% og regelmæssig eftersyn af kedler. De nye krav er planlagt implementeret i begyndelsen af I mellemtiden ønsker han meget gerne en debat og dialog med branchen. Det var specielt direktivets artikel 3: Brutto energiforbrug-beregningsmetoder m.v., og artikel 8: Eftersyn af gaskedler, som blev berørt og debatteret. Energistyrelsen har udarbejdet en handlingsplan som ender op med fuld implementering inden 4.januar deltagere var vidner til lærerige indlæg om højaktuelle emner på Byggecentrum AF KNUD G. KNUDSEN, DONG OG TORBEN DAHL, HNG Krav overholdes ikke Udgangspunktet er en stramning af energikravene med 25 til 30 % Dette opnås bl.a. ved en stramning af Bygningsreglementet i 2005 (BR05) Sergio viste et uddrag fra en undersøgelse i 2002 om overholdelse af kravene i BR 95, der omhandlede nybyggeri, renovering/udskiftning. Undersøgelsen afslørede at kravene kun blev overholdt med: ca. 35 % ved udførelse af teknisk isolering ca. 20% ved udførelse af solafskærmning/udsugning/køling ca. 40% ved udførelse af vinduer ca. 10% ved udførelse af boligventilation/udsugning fra køkken/bad To modeller Med hensyn til nedsættelsen af energiforbruget på kedler, skal der træffes en beslutning om eftersyn af kedler: Skal det være model a eller b? a) gennemføre regelmæssigt eftersyn af kedler, (inkl. rådgivning) b)sikre rådgivning af brugerne (inkl. eftersyn) Hvilken model passer bedst til danske brugere? Skal man vælge en udvidet OR ordning? Energimærkning samt information efterfulgt af rådgivning? Disse emner gav en god debat blandt tilhørerne. Nye serviceprodukter Jimmi Kjær Nielsen fra HNG orienterede om HNGs nye serviceprodukter, og fremviste i den forbindelse en række nøgletal fra HNGs serviceordning, baseret på servicekunder, udkald og hovedeftersyn pr. år. Nøgletallene angav en række oplysninger om kedlers levealder, reservedelsomkostninger i relation til levealder m.v. Tallene viser blandt andet, at ældre kedler ikke er dyrere i vedligeholdelse. HNGs tilbud på service til kunderne er i dag følgende: 1 år med frie tilkald 2 år med frie tilkald 3 år med frie tilkald Hovedeftersyn som enkeltydelse Minitjek Det nye produkt er en udvidelse af servicetilbuddene med et tillæg for reservedelsgaranti for kedler med en levealder Eksempel på nøgletal, gaskedlers overlevelse: Fabrikat 10 år 15 år 17 år Chauffotaux 100 % 78 % 53 % HS Tarm 100 % 92 % 77 % Junkers 100 % 95 % 87 % Nefit 100 % 96 % 87 % Saunier Duval 100 % 82 % 59 % Scan Unit 100 % 80 % 61 % Tasso 100 % 91 % 73 % Vaillant 100 % 97 % 89 % Viessmann 100 % 94 % 85 % Vølund 100 % 78 % 57 % 6 Gasteknik 5/2003

7 MINDRE ANLÆG under 12 år, og med baggrund i reservedelsomkostningerne i nøgletallene tilbydes ca kunder følgende tillægsaftaler: A: Gasblæseluftbrændere (kr. 400/år) B: Øvrige (kr. 500/år) C: Kondens kedler (kr. 700/år). Problemer med lette væghængte kedler Carsten Cederquist fra DGC gav en status på et FAU GI-projekt om problamatiske installationer. Projektet har baggrund i forekomster af slam i radiatorvandet og tilstoppede gaskedler. Resultatet fra en landsdækkende spørgeundersøgelse har afsløret, at ca installationer er behæftet med alvorlige problemer med slamforekomst, tærede eller blokerede vekslere og installationer med støjgener. Problemet er især opstået på væghængte kedler med ringe vandindhold og lette vekslere. Hovedkonklusionen er, at små gaskedler kræver et forholdsvist stort vandflow for at kunne overføre deres nominelle effekt til radiatorvandet. Ved manglende flow kan der opstå kogning (hotspots) i veksleren, hvorved partikler i vandet brænder fast og til sidst blokerer veksleren. Årsagen til dette skyldes, at der ikke har været tilstrækkelig fokus på nødvendigheden af at få dimensioneret, tilpasset og indreguleret varmeanlægget til de forhold, som moderne væghængte kedler kræver. Projektet afsluttes med en DGC-vejlednig Åbent gasmarked for alle fra 1. januar Ole Albæk Pedersen fra HNG fortalte lidt om HNG- og Midt Nords strategi i forbindelse med åbning af gasmarkedet. Det som fremtidens selskaber skal konkurrere på er kun en lille del af gasprisen i dag, ca. 130 øre. Resten er afgifter og derfor uden for det liberale marked. Der vil ikke være en særlig stor økonomisk fordel for kunderne i at skifte selskab. Nye selskaber skal erobre frem for at fastholde og uden sikkerhed for at beholde kunder. Han mener, at de nye selskaber skal have penge med hjemmefra. Men kunder vil flytte til billigere gas, men ikke på grund af billigere gas. Vi straffer ikke utro kunder, vi skal jo have dem tilbage. Vi vil fastholde kunder ved at skabe tillid og tryghed. Selskabernes strategi er bl.a., at alle ydelser vedrørende naturgas og alle ydelser i tilknytning til naturgas prissættes, så der ikke er penge at tjene for konkurrenter. HNG vil bevare Danmark som et lavprisområd for gasmarkedet. Vvs-branchen er en vigtig samspiller, og vvs-installatørerne skal behandles godt, men de skal ikke behandles lige. Jo mere de selv gør, jo mere bidrager vi med. Installatøren som energileverandør.flemming Preisler, direektør for installatør-sammenslutningen Tekniq, medgiver at vvsinstallatørerne er sælgere og refererede her til Ole Albæks bemærkning i det tidligere indlæg. Vvs-installatørerne vil nemlig også være at finde som sælgere af naturgas på det fremtidige energimarked. Det ses som en naturlig udvikling efter sammenlægnigen mellem el- og vvs, og af den positive synergieffekt, som sammenlægningen har ført med sig. Flemming Preisler ridsede nogle historiske billeder op om udviklingen fra liberaliseringen af energimarkedet ude i Europa lige fra det flegmatiske Frankrig til den første og største liberalist, Storbritanien. Med sammenligning mellem landene, kan man se, at liberaliseringen kan gribes an på mange forskellige måder. Med hensyn til gasselskaberne i Danmark, har der altid hersket en frygt for, at de selv ville ansætte egne montører til installationsarbejdet. Det har han ikke oplevet, at noget gasselskab ville gøre. Dong og Statoil Preisler omtalte DONGs vertikale værdikæde fra produktion til salg til enkeltforbrugerne. Han mener, at den struktur DONG har og placering som de har indtaget, kan nære en stor interesse for en eventuel køber af DONG. Konstruktionen mellem MidtNord, HNG og DONG anser han som ét selskab, og dermed en kraftig hindring for den frie konkurrence. Med hensyn til den nye samarbejdsaftale mellem Statoil Gazella, vil Tekniq gerne vise, at der godt kan laves bedre aftaler, end den man har set fra DONG. I den forbindelse udtrykte Preisler et stort ønske om, at forholdet mellem DONG og Tekniq normaliseres i nærmeste fremtid. Preislers bud på Tekniqs rolle som energileverandører i fremtiden er De vil være selvstændige leverandører Deres brand er på plads med hensyn til vvs-arbejde samt el, olie-og gassalg De vil være installatører på alle tre energiområder De vil udbyde service på alle tre energiområder Kend dine kunder Reklamemanden og livsstilseksperten Jørn Duus afsluttede 1. dagen med en munter og finurlig peptalk, hvor temaet handlede om at kende sin kunde - og snuppe gevinsten. Man skal altså være sig bevidst om, at kunderne ofte køber noget helt andet, end det vi sælger. Jørn Duus gav et billedligt eksempel herpå med en termokande. Skal man købe varmt kaffe, eller skal man købe design. >>>> Gasteknik 5/2003 7

8 MINDRE ANLÆG Reklamemanden Jørn Duus fortalte om seks forskellige typer af kunder med hver deres behov. Han inddeler befolkningen i 6 kundegrupper efter, hvordan de adskiller sig fra hinanden med deres holdninger. 1. Originalitet. Kunden er altid med på det nyeste, især design, ingen standardløsninger. Pris underordnet. 2. Samvittighed. Kunden går ind for økologi- CO2, ozonlag, grøn el og alternative løsninger eks. brændeovn. Pris underordnet. 3. Viden. Køber viden. Læser varedeklaration og forstår den. Køber ind med hjernen og har små biler. 4. Effektivitet. Ting skal være nemt. Går ind for kvalitetstid. Naturgas ok, men helst olie for at være uafhængig. Vil købe totalleverancer. Spare tid. Køber sort arbejde. 5. Pris. Køber alt, bare det er billigt, økonomi i højsædet. Ikke meget for gas eller totalleverancer. 6. Hygge. Traditionelle, Hvorfor skal alt laves om? Ting skal være enkelt lige ud af landevejen. Handler også på kræmmermarkeder. Ud fra disse livsstile var rådet fra Jørn Duus, at når I møder kunder, så kig og dan et billede af kunden og find ud af, hvad han vil købe. DGP nedlægges Nils Lygaard fra Danmarks Gasmateriel Prøvning gav en status på fremtiden. DGP nedlægges som selvstændig institution og lægges ind under den nye Sikkerhedsstyrelse sammen med El - rådet. Sikkerhedsstyrelsen får til huse i Esbjerg. Selve udflytningen vil ske indenfor en to-årig periode. I forbindelse med nedlæggelsen vil DGPs aktiviteter på certificeringsområdet (typeafprøvning af gasudstyr), ophøre. P.t. ser organisationen for sikkerhedsstyrrelsen således ud: Administrerende direktør er Søren Krøigaard, (Demko), vicedirektør Christian Jarby (El-rådet) og teknisk direktør Carsten Sørig (DGP). Den øvrige organisation er p.t. ikke vedtaget. Kvalitetsstyring Sidste udkald for vvs installatørerne Skæringsdatoer for indførelse af kvalitetsstyringssystemer er 1. januar 2002 for gasservice og 1. januar 2003 for vvs området generelt. Kun 10% havde opfyldt målene, men 80% var i processen. Ultimo maj 2003 blev der fremsendt brev til 800 virksomheder med krav om tilbagemelding inden den 15. juni. Manglende reaktion medfører bortfald af autorisation. Udover disse to emner gav Nils Lygaard en orientering om ulykker og uheld i Bosch har løst brænderproblemer Eric Clement fra firmaet Robert Bosch fortalte om et par seriefejl, der gennem årene er opstået på deres produkter, og specielt markedets reaktion herpå. Seriefejlene var dels en fejl på en transformator på et printkort som forårsagede driftstop, og dels en fejl på en premix brænder i en nyere gaskedel som gav revnedannelser. Fejlen på brænderen opstod især fordi den ikke blev indreguleret til den danske gaskvalitet. Ingen af fejlene var af sikkerhedsmæssig karakter. Bosch valgte at være åben om forholdet og sørgede for en grundig information til branchen. I samarbejde med DGP og gasselskaberne blev alle kunderne besøgt og forholdet blev afhjulpet. Så brænderproblemet på Bosch kedler eksisterer ikke mere. Undgå vagtudkald Jørgen K Nielsen fremlagde nogle udsagn fra firma Mølbak om, at kvalitetsstyring i servicearbejde giver mange fordele. Han gav følgende råd om et grundigt hovedeftersyn: tilpasset det enkelte apparats driftforhold. brug af servicevejledninger og egne indrapporterede erfaringer. se på driftforholdene dv.s. centralvarmeanlæggets samspil med kedlen. udskift reservedele, som erfaringsmæssigt ikke holder til næste eftersyn. giv kundevejledning. Et grundigt hovedeftersyn vil ikke skabe efterfølgende udkald. De 7 gyldne råd På vegne af Dansk Gas Brancheforening fortalte Jørgen K. Nielsen, at foreningen vil præsentere branchen for en ny vvs - og brugerfolder indeholdende en række gyldne råd med fokus på gaskedler i drift. Det er simple, grundlæggende råd om indstilling og drift af gaskedler som anvisninger til vvs eren og informationer og tips til brugeren. Folderen vil være forsynet med en række illustrationer og forventes færdig inden udgangen af Kurt Rasmussen, Metro Therm, havde et indlæg om valg af den rigtige varmtvandsbeholder til din gaskedel. Jens Denker, Hiramatsu, havde en demonstration af nye fleksible stålrør beregnet til naturgasinstallationer. Rørene er enkle at arbejde med, og de reducerer antallet af samlinger og findes i dimensionerne 15,20 og 25 mm, og leveres i ruller a 60 meter. I øvrigt blev de fleksible rør fra Hiramatsu omtalt i Gasteknik nr Næste års konference er allerede planlagt til den 31.august og 1. september, så sæt allerede nu kryds i kalenderen for disse dage. 8 Gasteknik 5/2003

9 DIN RUSTFRI LEVERANDØR OG SAMARBEJDSPARTNER Gastech-Energi A/S er Danmarks største og eneste landsdækkende serviceudbyder med egne montører. Dagligt kører vores 64 montører rundt og sikrer, at Familien Danmarks gasfyr fungerer, som de skal. Gastech-Energi udfører både service hos egne abonnenter og som underentreprenør for andre, herunder gasselskaberne herhjemme. Desuden servicerer vi mange naturgasanlæg for industrien i Sverige. Når fyret ikke fungerer længere Det sker naturligvis, at montørerne støder på gasfyr, hvis liv er udtjent. I den slags tilfælde aftales det med kunden, at Gastech-Energi formidler en kontakt til en VVS-installatør i nærområdet, der har samarbejdsaftale med Gastech-Energi. Det kan f.eks. være én kunden selv kender i forvejen. Den lokale VVS er udarbejder og præsenterer kunden for et tilbud på en ny installation. Det er kundens sikkerhed for, at installatøren kender og er fortrolig med vores kedelsortiment. I alt har vi samarbejdsaftaler med 176 VVS-installatører over hele landet. Kvalitetskedler i en klasse for sig Kvalitet har altid været vores varemærke. Derfor har vi fra første færd satset på Geminox-kedler, som vi selv importerer. Og som noget nyt kan vi - via en samarbejdsaftale med Bosch i Danmark og Tyskland - nu også kan anbefale kedler fra Bosch s sortiment. Geminox-kedlerne udmærker sig ved at være kompakte kedler, der kan leveres både som solokedler og som unitmodeller med indbygget varmtvandsbeholder. Geminox producerer fuldt modulerende kedler fra 0,9-10 kw, 2-14 kw, 4-25 kw, kw og kw. Alle med brændere, varmevekslere, kondenskar og varmtvandbeholdere i syrefast, rustfrit stål. I sagens natur er Geminox-kedlerne ikke markedets billigste. Alligevel er de ualmindeligt konkurrencedygtige. Fordi de ikke belastes af unødige avancer til grossister eller andre mellemhandlere. Aftræk i rustfri stål Det er den enkelte kedelimportør, der afgør om aftræksrør til standardkedler skal være i aluminium eller rustfri stål. Ud fra ønsket om højeste kvalitet har Gastech-Energi valgt kun at satse på aftræk i rustfri stål. Vi lagerfører rustfri rør i dimensionerne 80 x 110 mm, der bl.a. også passer til Bosch kedler. Få mere at vide om samarbejds- og servicemuligheder Ønsker du yderligere oplysninger, f.eks. om samarbejdsmuligheder, abonnementstyper og -former samt servicemuligheder i Sverige? Så ring direkte til Gastech-Energi på DIN LEVERANTÖR AV ROSTFRITT, TILLIKA SAMARBETSPARTNER Gastech-Energi A/S är Danmarks största och enda rikstäckande serviceleverantör med egna montörer. Varje dag kör våra montörer runt till de danska hushållen för att kontrollera att deras gasspisar fungerar som de ska. Gastech-Energi utför både service hos de egna abonnenterna och som underleverantör åt andra, däribland de danska gasföretagen. Dessutom servar vi många naturgasanläggningar för industrin i Sverige. När spisen slutar fungera Det händer naturligtvis att montörerna ser en och annan uttjänt gasspis. Vid sådana tillfällen kommer man överens med kunden om att Gastech-Energi förmedlar en kontakt till en VVS-installatör i närområdet, med vilken man har ett samarbetsavtal. Det kan t.ex. vara en installatör som kunden har anlitat tidigare. Den lokala VVS-firman tar fram en offert på en ny installation som den sedan presenterar för kunden. Det fungerar som en garanti för kunden att installatören är väl insatt i vårt sortiment av pannor. Sammantaget har vi samarbetsavtal med 176 VVS-installatörer över hela landet. Kvalitetspannor i en klass för sig Kvalitet har alltid varit vårt varumärke. Därför har vi redan från första början satsat på Geminox-pannor, som vi själva importerar. En nyhet är att vi genom ett samarbetsavtal med Bosch i Danmark och Tyskland nu även kan rekommendera pannor ur Boschs sortiment. Kännetecknande för Geminox-pannorna är att de är kompakta, och kan levereras både som enkelpannor och som enhetsmodeller med inbyggd varmvattensbehållare. Geminox tillverkar helt modulerande pannor från 0,9-10 kw, 2-14 kw, 4-25 kw, kw och kw. Samtliga med brännare, värmeväxlare, kondenskar och varmvattenbehållare i syrafast, rostfritt stål. Av detta följer att Geminox-pannorna heller inte är de billigaste på marknaden. Trots det är de otroligt prisvärda. Detta eftersom du slipper de extra avgifter som grossister eller andra mellanhänder normalt lägger på. Avdrag i rostfritt stål Det är upp till varje enskild pannimportör att bestämma om avdragsrör till standardpannor ska vara tillverkade i aluminium eller rostfritt stål. Som ett led i vår ambition att erbjuda hög kvalitet har Gastech-Energi valt att satsa på avdrag i rostfritt stål. Vi lagerför rostfria rör i måtten 80 x 110 mm, som bland annat också passar till Boschs pannor. Få mer information om samarbets- och servicemöjligheter Vill du veta mer om till exempel olika samarbetsformer, abonnemangsalternativ och -former samt servicemöjligheter i Sverige? Vänta inte, utan ring Gastech-Energi på Gastech-Energi A/S Sindalsvej Risskov Tlf Fax

10 BYGAS Opgradering af bygasforsyningen i København Måske har du set et lille reklamespot på TV Lorry fra Københavns Energi om bygas. I efteråret kører en kampagne for bygas i København. Kampagnen fokuserer på gas til madlavning, både i private køkkener, kantiner og restauranter, men også på anvendelse af gas til vaskerier, bagerier mv. Gasforbruget har været faldende gennem mange år, specielt på grund af at næsten alle gasvarmekunder har skiftet til fjernvarme, da der er tilslutningspligt til fjernvarme i København. Mere miljørigtigt Politikerne i Københavns Kommune har dog fået øjnene NYHED GMI s nye personbeskytter, udskiller sig væsentligt fra andre produkter på markedet. Til sikring imod giftige og eksplosive gasser samt iltmangel. op for, at bygassen er et miljørigtigt alternativ til el og stiller nu krav om, at støttet nybyggeri skal tilsluttes bygasforsyningen. I en stor del af det igangværende nybyggeri i København bliver der derfor installeret gaskomfurer i lejlighederne. Kommunalt byggeri som daginstitutioner og skoler efterlever også miljøkravene og installerer gas i køkkener og eventuelle vaskerier. Desværre kan der ikke stilles krav om gas til det COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 DK-3460 Birkerød Tel: Fax: kunder skal i 2007 skifte til naturgas/luft når Sundby Gasværk nedlægges. Mange skal have gasapparater udskiftet AF PALLE HANSEN, CIVILINGENIØR, KØBENHAVNS ENERGI,GAS TEKNIK private byggeri, men kommunen anbefaler stærkt, at også private bygherrer anvender den miljørigtige bygas og forsøger at stille det som krav ved salg af kommunale grunde. Ved større forbrug er bygassen væsentligt billigere end el, og flere større nybyggerier har valgt gas til kantiner og restauranter, fx Mariott Hotel, Fisketorvet, Field s, KL og HK. Der er således tale om en udbygning af det eksisterende forsyningsområde. Omstilling til naturgas/luft Københavns Kommune har i september 2003 besluttet, at bygasforsyningen skal omstilles til naturgas/luft. Beslutningen har været længe undervejs. Alderen af de eksisterende produktionsanlæg på Sundby Gasværk har gjort det nødvendigt at få truffet en beslutning om den fremtidige produktionsform. Anlæggene ville med nogle ekstraordinære vedligeholdelsestiltag kunne køre videre til 2030, men anlæggets kompleksibilitet betyder, at det ikke kan konkurrere med nye naturgas/luft anlæg, som både er billigere i anskaffelse og drift. Undgår kulilten Bygassen produceres i dag ved spaltning af naturgas ved høje temperaturer, og der er et energitab på 12-13%, som undgås ved naturgas/luft anlæg. Den eksisterende bygas indeholder ca. 3% kulilte, som også vil forsvinde ved omstillingen. Udover de økonomiske fordele peger således også energi- og sikkerhedsmæssige hensyn på naturgas/luft-løsningen. Naturgas/luft blandingen skal bestå af ca. 50% naturgas og 50% luft. Den øvre brændværdi bliver ca. 21,8 MJ/Nm 3,hvor den eksisterende bygas har en øvre brændværdi på 17,6 MJ/Nm 3. Distributionstrykket i gadeledningerne vil være uændret 10 mbar, og der forventes ikke problemer med utætte samlinger i de gamle støbejernsledninger, da det fortsat er en våd gas, der distribueres. Kun ca. 150 km af det samlede ledningsnet på 870 km er relinet med PE-rør. KEs målsætning er at renovere 1% af ledningsnettet om året. To nye produktionsanlæg KE har allerede et naturgas/luft anlæg placeret ved Svanemølleværket. Det blev etableret som et nødgasanlæg til at holde tryk på ledningsnettet ved uheld på Sundby Gasværk, da gasværket i Tuborg Havn blev nedlagt i Der er planlagt etableret 2 nye naturgas/luft anlæg, eventuelt placeret på samme lokalitet, men således at naturgasforsyningen sker fra en anden DONG-station end den, der forsyner Svanemølleværket. De nye anlæg vil blive bygget efter samme princip som det eksisterende, det vil sige som ejektoranlæg, hvor ejektorvirkningen udnyttes til at suge luft ind i naturgassen. Stort naturgastryk Anlæggene kræver et natur- 10 Gasteknik 5/2003

11 BYGAS Københavns Energi har oplevet stigende interesse for bygas til bl.a. madlavning og frygter ikke kundeflugt ved overgang til naturgas/luft i bygasnettet fra 2007 gastryk på minimum 20 bar, hvilket begrænser placeringsmulighederne. Udover adgang til naturgas med højt tryk, skal anlæggene placeres hensigtsmæssigt i forhold til KEs bygasnet, hvor lavtryksnettet forsynes gennem regulatorer fra et 80 km tryknet, som opererer ved et tryk på op til 1 bar. En placering af de nye anlæg ved Vejlands Alle på Amager opfylder både krav om naturgas ved højt tryk og god adgang til KEs tryknet. Da de eksisterende lavtryksbeholdere på Sundby Gasværk og i Valbyparken ikke skal anvendes efter omstillingen, kan gasværksgrundene ryddes og sælges. Der vil eventuelt blive etableret et mindre tryklager af hensyn til forsyningssikkerheden. Apparatudskiftning De største udgifter og usikkerheder ved omstillingen er i forbindelse med udskiftning af gamle apparater, der ikke kan anvendes til naturgas/luft. Der er skønsmæssigt op imod apparater uden algasbrændere hos KEs gaskunder. Det er primært gamle husholdningsapparater til slangehaner, komfurer, ovne og gasradiatorer, men også mere specielle apparater til erhvervskunder. KE kender i dag ikke apparatbestanden og omstillingsprojektet starter derfor med en registrering af samtlige kunders apparater. Budget for konvertering Også Frederiksberg KE producerer også gas til knapt kunder på Frederiksberg, hvor Frederiksberg Forsyning står for forsyningen, og det forventes, at også disse kunder skal omstilles til naturgas/luft. KE vil i stor udstrækning drage nytte af erfaringer fra Aalborg, hvor gasforsyningen blev omstillet til naturgas/luft i Registreringen forventes indledt i starten af 2004 og er planlagt til at løbe over 3 år. Det er besluttet, at der skal ydes tilskud på op til kr. til udskiftning af de gamle apparater, der ikke kan anvendes efter omstillingen. Mio. kr. Registrering af apparater 15 Planlægning, styring, information og administration 60 Nye produktionsanlæg, evt. tryklager og nedrivning 40 Tilskud til apparatudskiftning 80 I alt 195 Dyrt at skifte til el KE forventer dermed, at langt de fleste kunder vil fortsætte med at bruge gas. Det vil i mange ejendomme være meget bekosteligt at skifte til elkomfurer, da der ikke er ført 400V frem til de enkelte lejligheder. Udgifter på mindst kr. pr. lejlighed til elinstallationer (inklusive nyt komfur) må påregnes, hvor et nyt gaskomfur vil kunne anskaffes og installeres for ca kr., hvor så KEs tilskud dækker op til halvdelen af udgiften. De nærmere bestemmelser for tilskudsordningen er endnu ikke på plads, men KE opfordrer allerede nu kunder, der har planer om at udskifte gamle komfurer mv., til at kontakte KE for nærmere information. KE forventer at kunne udsende den nye gas til kunderne i løbet af 2007, og de samlede udgifter til gennemførelse af omstillingen er vurderet til knapt 200 mio. kr. Isodor 1x130 fra 4-03 Gasteknik 5/

12 STØRRE ANLÆG Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Et nyt emissionskrav om formaldehyd skulle være trådt i kraft 1. juli 2003, men gasmotorerne har problemer med at overholde dette. Miljøstyrelsen har derfor netop meddelt udsættelse af fristen for at overholde kravet I 2006 udløber overgangsordningen i emissionsbekendtgørelsen, hvilket nogle værker allerede nu skal tage hensyn til, når fremtidige investeringer planlægges. Kraftvarmeværker er på miljøområdet omfattet af regulering både ved etablering og i driftsfasen. Følgende regulering er væsentlig: Godkendelsesbekendtgørelsen Emissionsbekendtgørelsen Luftvejledningen Bekendtgørelse om miljøtilsyn Kraftvarmeværker er, alt efter størrelsen, omfattet af én eller flere reguleringer på miljøområdet. I artiklen omtales gældende og kommende reguleringer for kraftvarmeværkerne. Grænseværdier og dokumentation AF JAN K. JENSEN HENRIK ANDERSEN OG JAN DE WIT DANSK GASTEKNISK CENTER Godkendelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed (Godkendelsesbekendtgørelsen). Listepunkt G2 i bekendtgørelsen er defineret som Kraftproducerende, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW. Bemærk at alle kraftvarme- og fyringsanlæg på en virksomhed, som kan være i drift samtidig, skal medregnes i den samlede indfyrede effekt. Bekendtgørelsen anvendes ved etablering af ny virksomhed eller ved ændringer i eksisterende virksomhedens bygninger eller produktionsanlæg. Bekendtgørelsen vedrører alle virksomhedens miljøforhold. Emissionsbekendtgørelsen (dokumentation og målinger) Bekendtgørelse nr. 720 af 5. oktober 1998 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid fra gasmotorer og gasturbiner. Bekendtgørelsen omfatter kun virksomhedens kraftproducerende anlæg (gasmotorer og gasturbiner). For alle gasmotorog turbineanlæg over 120 kw Tabel 1: Gasmotorer. Emissionsgrænseværdier for de vigtigste komponenter for naturgasmotorer. indfyret effekt (ca. 11 nm 3 /h) er der anmeldelsespligt, som indebærer dokumentation for, at bekendtgørelsens emissionskrav for NOx, CO og eventuelt UHC kan overholdes. Er anlæggets indfyrede effekt større end 5 MW (ca. 455 nm 3 /h), skal virksomheden mindst en gang pr. år have udført målinger som dokumentation for at grænseværdierne overholdes. Emissionsmålingerne skal udføres af et af tilsynsmyndigheden godkendt laboratorium. Komponent Enhed Bekendtgørelse 720 Luftvejledning NOx mg/nm 3 ved 5% O2 Nye/efter 2006: Gamle indtil 2006: 830 UHC (C) mg/nm 3 ved 5% O2 Nye/efter 2006: Gamle indtil 2006: ingen CO mg/nm 3 ved 5% O2 Nye/efter 2006: Gamle indtil 2006: 830 PAH (Benz[a]pyrenækvivalent mg/nm 3 ved 5% O2. 5 Formaldehyd mg/nm 3 ved 5% O2-12,8 Lugt LE/m 3 Spredningskrav Spredningskrav Smøreolie mg/nm 3 ved 5% O2-5 Bekendtgørelseskrav og krav fra Luftvejledningen er omregnet til 38.3% virkningsgrad. Formaldehydemissionsgrænsen er kun gældende for nye motorer efter 1. juli Tabel 2: Gasturbiner. Emissionsgrænseværdier for de vigtigste komponenter for gasturbiner. Komponent Enhed Bekendtgørelse 720 Luftvejledning NOx mg/nm 3 ved 5% O2 Nye/efter 2006: Gamle indtil 2006: 624 UHC (C) mg/nm 3 ved 5% O2 Nye/efter 2006: ingen - Gamle indtil 2006: ingen CO mg/nm 3 ved 5% O2 Nye/efter 2006: Gamle indtil 2006: 624 PAH (Benz[a]pyrenækvivalent mg/nm 3 ved 5% O2-5 Lugt LE/m 3 Spredningskrav Spredningskrav Bekendtgørelseskrav er omregnet til 28,8% virkningsgrad. 12 Gasteknik 5/2003

13 STØRRE ANLÆG Jan K. Jensen Henrik Andersen Jan de Witt Akkrediterede laboratorier (som fx DGC) skal accepteres af tilsynsmyndigheden. Grænseværdierne er de samme for anmeldelsespligtige som godkendelsespligtige anlæg, men afhænger af anlæggenes alder. Anlæg idriftsat den 17. oktober 1998 eller senere skal overholde mere restriktive krav, end anlæg idriftsat før denne dato. Alle anlæg skal dog senest den 17. oktober 2006 overholde kravene til nye anlæg. Det skal endvidere bemærkes, at eksisterende anmeldelsespligtige anlæg skal dokumentere, at de nye krav overholdes 17. oktober og efter aftale med Miljøstyrelsen er et program til dokumentation af teknologien iværksat. Datoen for overholdelse er udsat til 1. juli Luftvejledningen er, som navnet antyder en vejledning. Det må dog forventes, at Luftvejledningens krav indarbejdes i miljøgodkendelser og lignende. Udover Luftvejledningen er også Lugtvejledningen væsentlig for gasmotor- anlæg. Brugere af Luftvejledningen skal være opmærksomme på, at der pr. 30. september 2003 er udsendt tre supplementer til luftvejledningen, hvoraf det ene vedrører formaldehydkravet. kraftvarmeværker. Kravene i bekendtgørelse 720 skal dokumenteres én gang per år for anlæg større end 5 MW indfyret effekt. Nogle grænseværdier korrigeres for virkningsgrad. Grænseværdierne er vist ved den gennemsnitlige virkningsgrad for henholdsvis gasmotorer og gasturbiner. Visse grænseværdier er vanskelige at imødekomme. Resultaterne fra Eltras emissionskortlægning (www.eltra.dk) viser, at gasmotorerne ikke kan overholde den kommende grænseværdi for formaldehyd uden etablering af røggasrensning, ligesom kravet vedrørende smøreolieemission vanskeligt kan overholdes. Ældre gasturbiner vil ligeledes have problemer med at overholde NOx kravet gældende fra Luftvejledningen I Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2001; Begrænsning af luftforurening fra virksomheder angives emissionsgrænser for fyringsanlæg uanset brændsel. Grænseværdierne vedrører primært NOx og CO for gasfyrede anlæg større end 120 kw indfyret effekt. For fyringsanlæg større end 5 MW bør overholdelse af emissionskravene dokumenteres ved præstationskontrol. Gasmotorer og gasturbiner er ikke omfattet af Luftvejledningens emissionskrav vedrørende NOx og CO, idet der henvises til Emissionsbekendtgørelsen. Derimod anføres i Luftvejledningen en emissionsgrænse for formaldehyd på 10 mg/nm 3. Grænseværdien er gældende for gasmotorer med en samlet indfyret effekt på 5 MW (ca. 455 nm 3 /h) og derover, idriftsat den 1. juli 2003 eller senere. Kravet kan i dag kun overholdes ved brug af røggasrensning, Brugerbetaling ved miljøtilsyn Bekendtgørelse nr. 965 af 16. december 1998 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven. Brugerbetalingen kan omfatte de samme virksomheder, som er omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsen (listevirksomheder) og den udgør sædvanligvis kr ,- pr. år. Gebyret kan opkræves af tilsynsmyndigheden eller andre, der udfører tilsynet på vegne af tilsynsmyndigheden. Ikke alle tilsynsmyndigheder gør brug af muligheden for brugerbetaling. Miljøtilsynet er i henhold til bekendtgørelse 965 ikke nødvendigvis knyttet til kravet om årlige emissionsmålinger. Grænseværdier Emissionsgrænseværdier for naturgasfyrede gasmotorer og gasturbiner er vist i de to tabeller: Tabel 1 og tabel 2 viser emissionskravene til naturgasfyrede Gasteknik 5/

14 FORSKNING Rekuperativ katalytisk udstødsreaktor til stationære gasmotorer Varmen fra katalysator kan bruges til at hæve røggastemperaturen Indledning Der eksisterer flere forskellige muligheder for reduktion af uønskede emissioner fra gasmotorbaserede kraftvarmeværker. Disse strækker sig fra katalytisk reduktion af NOx, som kan virke ved ret lave røggastemperaturer i udstødningen, til regenerative incinereringsanlæg, hvor røggastemperaturen hæves til et niveau, hvor de uønskede komponenter, UHC og CO, forbrændes. Formålet med REKUP var at finde en løsning, som ligger mellem en ren katalysatorløsning og incinereringsløsningen. Med en varmeveksler hæves temperaturen til et niveau, hvor eksisterende katalysatorer fungerer stabilt. Energiindholdet i den uforbrændte gas anvendes til at opretholde temperaturforskellen i varmeveksleren. Der tilføres derfor ingen ekstern energi til reaktionen under drift. Med 3% UHC eller derover vil en hævning af temperaturen før katalysatoren på 100 C kunne opnås med en vekslereffektivitet på ca. 75%. Samtidig opnås der også reduktion af skadelige og generende emissioner i nærmiljøet (aldehyder og lugt), der bliver omsat i katalysatoren. Det vil yderligere være muligt at benytte overskydende energi fra processen til at øge værkets totalvirkningsgrad. Forsøgsprojektet blev gennemført af DGC under Elkrafts PSO-program, 2001, med støtte fra Elkraft System og gasselskaberne. Samarbejdsparterne i projektet var Haldor Topsøe A/S, som leverede katalysatorer og reaktor, samt Balcke-Dürr Energietechnik i Tyskland, som AF LONE M. SCHMIDT OG leverede varmeveksleren. En 30 kwel gasmotor i DGCs laboratorium blev anvendt i projektet. NIELS BJARNE K. RASMUSSEN, Dansk Gasteknisk Center A/S Figur 1. Skitse af REKUP opstilling. Forsøgsopstilling Forsøgsopstillingen er skitseret i figur 1. Opstillingen består af to rør til køling af røggassen, en varmeveksler, samt en reaktor med en katalysator. Syv ventiler benyttes ved regulering af flow. Der er 8 målepunkter, hvor der måles temperaturer, og hvor der også er røggasudtag, hvor der kan måles på røggassen. Følgende røggaskoncentrationer er målt: CO, CO2, O2, UHC og NO/NOx. Røggassen fra gasmotoren er ca C. Kølingen af røggassen sker ved at regulere på ventil 1, 2 og 3. Det er muligt at opnå yderligere køling ved at tilsætte trykluft lige før varmeveksleren. Køling er nødvendig for at simulere en koldere røggas end den, forsøgsmotoren giver. Det er muligt at lede røggassen helt uden om opstillingen via ventil 4. Røggassen kan ledes uden om varmeveksleren via ventil 6 og gennem varmeveksleren via ventil 5. Tre katalysatorer Der blev afprøvet 3 forskellige katalysatorer, CKM42, CKM62 og CKM92. Alle indeholder ædelmetaller, men den nøjagtige sammensætning er hemmelig. I det følgende er måleprogram og resultaterne fra afprøvning af katalysatoren CKM92 beskrevet. Katalysator CKM92 blev afprøvet i perioden 20/ til 1/ Forsøgsresultaterne er vist i figur 2, hvor målte UHC-koncentrationer (uforbrændte kulbrinter) og katalysatorens middeltemperatur er vist som funktion af driftstimer. Kun data, hvor motoren har været i drift og hvor katalysatorens middeltemperaturen har været over 400 C er regnet som driftstimer. Timer hvor katalysatoren har været under regenerering er ligeledes udeladt. Regenereringen blev fortaget efter ca driftstimer Afprøvning af REKUP princippet Rekup princippet blev afprøvet efter 46 driftstimer. I forsøget blev udstødningsgassen afkølet ved køling og tilsætning af trykluft. Herved blev røggassen fortyndet, således at UHC5 (og UHC4) faldt til ca ppm. Røggas temperaturen før varmeveksleren (målepunkt 3) faldt til ca. 360 C. og 14 Gasteknik 5/2003

15 FORSKNING blev opvarmet til ca. 540 C (målepunkt 4) gennem varmeveksleren. Varmeveksleren virkede således efter hensigten. Den maksimale effektivitet for varmeveksleren blev før forsøgets start målt til ca. 89%. Der var kun behov for en effektivitet på ca. 70% i forsøgene. Det var forud kendt, at varmeveksleren var overdimensioneret, og effektiviteten blev justeret via bypass gennem ventil 6. Katalysatorens effektivitet Katalysatorens effektivitet, udtrykt som forholdet mellem UHC6/UHC5 er i figur 3 vist som funktion af middeltemperaturen af røggassen i katalysatoren. Katalysatorens effektivitet stiger med stigende temperatur (UHC6/UHC5 falder). Hovedparten af målepunkterne ligger omkring de 550 C. Den store forskel i effektiviteten ved givne temperaturer skyldes at målepunkterne er for hele afprøvningsperioden. Katalysatoren havde en stor effektivitet i forsøgets start, men faldt med antallet af driftstimer. Efter regenereringen steg effektiviteten igen kortvarigt. Det er værd at bemærke at effektiviteten er tæt på 100 % (UHC6/- UHC5 = 0) når temperturen er omkring de 620 C uafhængigt af antallet af driftstimer og regenerering. De to andre katalysatorformuleringer viser et lignende billede med en næsten 100% rensning lidt over 600ºC. Figur 2. CKM92. UHC målinger og katalysatorens middeltemperatur som funktion af katalysatorens driftstimer. Spidserne skyldes 1) motorstop efter 150, 677,1221 og efter 1342 drifstimer og dermed opstartssituationer. 2) afprøvning af temperaturafhængighed efter 43, 269, 795 og efter 1103 drifts-timer. 3) Regenererering af katalysatoren efter 1103 driftstimer. 4) Røggas gennem varmeveksleren i følgende perioder: 46-51, , og driftstimer. 5) Tilsætning af trykluft for at sænke temperaturen: 46, , 987, og ved 1341 driftstimer. Konklusion Rekup-princippet virkede. Forsøgene viste, at det er muligt at benytte en varmeveksler således at varmeudviklingen fra katalysatoren benyttes til at hæve røggastemperaturen før katalysatoren. Det blev yderlige konstateret at hæves temperaturen højt nok (ca C) så er katalysatorens effektivitet høj, uafhængigt af antallet af driftstimer. Dette gælder for alle tre afprøvede katalysatorformuleringer. Figur 3. Katalysator CKM92. Effektivitet som funktion af middeltemperaturen i katalysatoren. (100% effektivitet ved UHC6/- UHC5 = 0, ingen rensning ved UHC6/UHC5=1). Katalysatoren blev i størstedelen af tiden afprøvet ved en middeltemperatur på C, se figur 2. Gasteknik 5/

16 MINDRE ANLÆG Hjælp fra HNG til apparat-service på nettet Som vvs firma kommer man tit ud for serviceopgaver på apparater som er så gamle, at man ikke umiddelbart har nogen tekniske oplysninger om apparatet. Derfor har mange vvs firmaer haft glæde af, at abonnomere på HNGs apparatliste gennem Dansk VVS. Nu har HNG imidlertid gjort det muligt for alle, at få en let adgang til apparatlisten via HNG s hjemmeside. Et godt værktøj Apparatlisten som er et godt værktøj, især for servicefirmaer, indeholder en række tekniske data på stort set alle godkendte gasforbrugende apparater installeret med naturgas. Listen indeholder oplysninger om HNG. nr., DG eller CE nummer, fabrikat og typebetegnelse. Derudover er der oplysning om dysetryk, boring og belastning. På nyere gaskedler som er forsynet med premix brændere, kan man se hvilken CO2 procent apparatet skal indreguleres til. Sådan gør du Åbn HNG s hjemmeside Du finder apparatlisten under VVS. Her er det muligt at se hele apparatlisten og derefter få denne udskrevet. Listen er et digert værk på ca. 300 sider, men HNG har gjort det muligt, at begrænse listen til kun at omfatte et enkelt fabrikat, derved spares en masse papir. For at begrænse listen indtastes fabrikatet og der klikkes på pilen nederst til højre, jvf. nedenstående eksempel.(fig. 2) Fig. 2 Så fremkommer ovenstående liste (figur3), som kan udskrives. Hvis man kun ønsker oplysninger om et enkelt apparat skal man blot klikke på HNG S apparatliste, også benævnt dysetryksmanual, er nu tilgængelig for alle på HNG s hjemmeside AF TORBEN DAHL, SERVICEINSPEKTØR, HNG I/S Fig. 2 fabrikatnavnet ud for den type man ønsker oplysninger om. Så får man adgang til nedenstående tekniske data (fig. 4) på det enkelte apparat. Ajourføres løbende Listen vil blive ajourført ca. hver 14 dag i takt med at nye apparater - eller oplysninger kommer til. Med introduktion af HNGs apparatliste på vores hjemmeside, håber vi, at denne kan være et nyttigt værktøj til glæde for ikke alene servicefirmaer, men stort set hele gasbranchen. Figur 1 Figur 4 16 Gasteknik 5/2003

17 Gasteknik 5/2003 Velkommen til Dansk Gas Forenings og Svenska Gasföreningens Årsmøde/Årsmöte og brancheudstilling november, Hotel SAS Scandinavia, København

18 ÅRSMØDE/ÅRSMÖTE 2003 Velkommen til DGFs årsmøde! AF POVL ASSERHØJ, DONG FORMAND FOR DASNSK GAS FORENING Jeg glæder mig til at byde DGF s medlemmer og gæster velkommen til DGFs 92. årsmøde og generalforsamling på Radisson SAS Scandinavia Hotel. Årsmødet holdes i år igen sammen med Svenska Gasföreningen, som det var tilfældet i 2000 i Malmö. Energi på tværs Årsmødets meget aktuelle tema er Energi på tværs af energiformer, organisationer, landegrænser og regulering. Udviklingen i energisektoren går hurtigt både i Danmark og internationalt, og årsmødet er en oplagt mulighed for at høre seneste nyt direkte fra nøglepersoner i sektoren. Der vil blive rig lejlighed til at blive både energipolitisk og fagligt opdateret og diskutere udviklingen med branchekolleger. Årsmødet har også en væsentlig social dimension, og vi har i år gjort os umage for, at vi kan få en ekstra god oplevelse sammen med både danske og svenske kolleger. Nyt formandsskab På generalforsamlingen skal vi vælge ny formand og næstformand, og efter et par spændende år i formandsstolen ser jeg frem til at fortsætte som aktivt medlem af bestyrelsen og som menigt DGF medlem. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke mine bestyrelseskolleger og medlemmerne for aktiv indsats og flot opbakning bag foreningen. Det går godt for DGF, og foreningen har spændende udviklingsmuligheder i den liberaliserede gasverden. På gensyn på Radisson SAS Scandinavia Hotel! Velkommen til brancheudstilling AF CHRISTIAN HALD FORMAND FOR DANSK GAS BRANCHEFORENING Det er med stor fornøjelse at jeg som formand for Dansk Gas Brancheforening kan præsentere årsmødedeltagerne for en fuldt udsolgt udstilling i forbindelse med det fælles svensk/- danske gasårsmøde. 31 virksomheder fra den svenske og danske gasbranche viser deres produkter på årets udstilling og er med til at give en god ramme om årsmødearrangementet. Træfpunkter De enkelte udstillingsstande vil helt sikkert i stor udstrækning fungere som træfpunkter, hvor deltagere både kan få sidste nyt om produkter og en udbytterig gensidig udveksling af erfaringer og synspunkter mellem branchekollegaer. Det vil medvirke til at styrke samarbejdet inden for gasbranchen og fastholde traditionen for et tæt samarbejde mellem gasindustrien i Sverige og Danmark, som har eksisteret siden 70erne. På tværs af Øresund Den store tilslutning til udstillingen i år viser også, at erhvervsinteresserne i branchens leverandørvirksomheder går på tværs af Øresund. Det bekræftes af, at der er en del fælles svensk/danske stande på udstillingen. Men udstillingen og årsmødet giver ikke mindst en mulighed for socialt at være sammen med kollegaer fra branchen, og det giver ekstra dimension, når broderlandene er samlet. Vi ser frem til et par hyggelige og inspirerende dage. Brænderserie W Dækker ydelser fra 12 til 550 kw og opfylder luftvejledningens bestemmelser Den nye generation indenfor moderne kompaktbrændere for olie og gas. Særlige kendetegn er den ensartede strategi for både olie- og gasbrændere, der gør montage, betjening og service meget enklere og omkostningsbesparende. Den digitale Fyringsmanager sørger for enkel indstilling, nøjagtig drift, og giver utallige muligheder for tilslutning til CTS-/SRO anlæg. Max Weishaupt A/S - Erhvervsvej Glostrup Tlf Gasteknik 5/2003

19 ÅRSMØDE/ÅRSMÖTE 2003 Program for det fælles årsmøde Svenska Gasföreningens og Dansk Gas Forenings fælles årsmøde november 2003 Radisson SAS Scandinavia Hotel, København Torsdag, 20. november Registrering (Foyer) Åbning af udstilling (Norway samt Scandinavian Foyer) Stig Holm, formand Svenska Gasföreningen Christian Hald, formand Dansk Gas Brancheforening 10.45: Præsentation af udstillerne: Gustaf Malmberg, VD Svenska Gasföreningen Jørgen K. Nielsen, sekr.chef Dansk Gas Brancheforening 11.45: Udstilling: Reception med let anretning samt øl/vand 13.00: Separate generalforsamlinger SGF og DGF Sverige: Sweden - Danmark: Denmark/Iceland 15.10: Velkomst til eftermiddagens foredrag v/ Povl Asserhøj, formand Dansk Gas Forening v/ Stig Holm, formand Sveska Gasföreningen 15.15: Foredrag fælles for begge foreninger (Denmark/Iceland) Tema: Energi på tværs Ordstyrer: Povl Asserhøj, formand Dansk Gas Forening Muligheder og udfordringer i det europæiske gasmarked - Peter Mellbye, Statoil Sydkraft och den nordiska energimarknaden - Lars Frithiof, Sydkraft DONGs rolle blandt de store naboer - Anders Eldrup, DONG Velkomstdrink 19.30: Festmiddag med underholdning og efterfølgende dans (Scandinavian Ballroom) Underholdning - Dans til Leif Fabers Showband (til 01.00) Fredag den 21. november 09.00: Udstilling 09.00: Tekniske sessioner (se særskilt program næste side) 09.00: Gasanvendelse og installationer (Finland) Mødeleder: Per Persson, HNG I/S 09.00: Gastransport og -måling (Sweden) Mødeleder: Erik Wasell, Svenska Gasföreningen 11.00: Kaffepause - Udstillingen lukker (Foyer) 11.30: Fællessession (Denmark/Iceland) Mødeleder: Peter I. Hinstrup, DGC 13.00: Frokost/Lunch (Casino Ballroom og Restaurant Mama s & Papa s) Specielt for ledsagerne: Torsdag den 20. november : Buketter og blomsterdekorationer (Finland, Scandinavia) Fredag den 21. november : Dronning Margrethe IIs gobeliner på Christiansborg (med guide) WIKING NYHED DANCONTROL Automatisk transmission af data via indbygget GPRS kommunikation DC 510 sætter helt nye normer for placering af gaskonverteringsenheder samt indhentning af data i forbindelse med registrering og måling af gas hos storforbrugere. Ved at kombinere batteridrift med moderne GPRS kommunikation kan DC 510 placeres fuldstændig uafhængig af el- og netforbindelser. Du får en bedre og væsentlig billigere overvågning af gasforbruget, og samtidig sikres du en bedre styring af ressourcerne fordi du hele tiden kan følge det aktuelle forbrug. DC 510 er det nyeste led i den komplette serie af gaskonverteringsudstyr fra Dancontrol. DANCONTROL er underlagt kvalitetsstyringssystemet ISO 9001:2000. DANCONTROL A/S Vinkelvej Haderslev Tlf.: Fax: Batteridrift Eex godkendt Høj præcision GPRS/GSM kommunikation Trådløs software opdatering Batteridrift EEx godkendt Høj præcision GPRS/GSM kommunikation Trådløs software opdatering Gasteknik 5/

20 Lav ydelse ÅRSMØDE/ÅRSMÖTE 2003 WGB-K og WGB: Fuldt modulerende, kondenserende gaskedler. Med eller uden indbygget varmtvandsbeholder. Ydelse WGB-K: 3,5-15,0 kw Ydelse WGB: 3,5-15,0 kw 4,5-20,0 kw 6,5-28,0 kw 9,0-38,0 kw Block Gas Premix: Traditionel gaskedelunit med indbygget vamtvandsbeholder. Ydelse: 0-18 kw Program for årsmødets Svenska Gasföreningens og Dansk Gas Forenings fælles årsmøde fredag den 21. november Gasanvendelse og installationer Session A (Finland) Mødeleder: Per Persson, Hovedstadsregionens Naturgas I/S 09.00: Gas i transportsektorn - status på utvecklingen i Sverige - Johan Rietz, Svenskt Gastekniskt Center 09.30: Mikro- og minikraftvarme - hvor langt er vi kommet? Karsten V. Frederiksen, Dansk Gasteknisk Center a/s 10.00: Gassikkerhed efter Gasapparatdirektivet - hvordan er det gået? - Carsten Sørig,Danmarks Gasmateriel Prøvning 10.30: Emissioner fra danske kraftvarmeværker og hvordan de reduceres - Per G. Kristensen og Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center a/s Gastransport og -måling Session B (Sweden): Mødeleder: Erik Wasell, Svenska Gasföreningen Tarm 09.00: PE-ledningar med utvändig coating - Owe Jönsson, Svenskt Gastekniskt Center FRIALEN Markedsledende produkter til gas-sektoren. FRIALEN Bredeste sortimentet i el-svejsefittings Helt lækagefrie trylanboringsbøjler Patenterede stormuffer op til 710 mm Godkendt efter DS og EN 1555 Producerat enligt ISO 9001:2000 Komplet program i svejsemaskiner og skrabere Komplet program i spidsendefittings SEWERIN Instrumenter til lægagesøgning og personbeskyttelse Ny digitaliseret instrument serie Anerkendt høj teknologi Autoriseret service mulighed Vi udlåner demo instrumenter Vi ser frem til dit besøg hos os. Glynwed A/S Industrivej Roskilde Glynwed AB Stormbyvägen Spånga Gasteknik 5/2003

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder Krav, kompetencer, muligheder ERFA-Konference gasfyrede anlæg Byggecentrum Middelfart Den 30. & 31. august 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Gastekniske uddannelser Oversigt» - Installatør AK / Gas-, vand- og

Læs mere

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution Gas på Tværs # 1 F e b r u a r 2 0 0 8 Naturgas Fyn Skån miljøet med en ny gaskedel s i d e # 8 Nyt kundeblad og selskab # 2-3 Hvad laver NGF # 4-5 Spar på energien # 6 Målerbog på nettet # 7 Velkommen

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Certificerede forhandlere Milton arbejder tæt sammen med de bedste varmespecialister i landet, der har den

Læs mere

EXCLUSIVE GREEN WWW.BERETTA.DK Salbjergvej 36. 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44. Fax. 46 18 64 22 E-mail: beretta@beretta.dk

EXCLUSIVE GREEN WWW.BERETTA.DK Salbjergvej 36. 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44. Fax. 46 18 64 22 E-mail: beretta@beretta.dk KONDENSERENDE EXCLUSIVE GREEN VÆGHÆNGT MILJØVENLIG MILJØVENLIG, VÆGHÆNGT, KONDENSERENDE GASKEDEL EXCLUSIVE GREEN WWW.BERETTA.DK Salbjergvej 36. 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44. Fax. 46 18 64 22 E-mail: beretta@beretta.dk

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

VÆGHÆNGT KONDENSERENDE GASKEDEL MED INDBYGGET 60 LITERS VARMTVANDSBEHOLDER I SYREFAST, RUSTFRI STÅL

VÆGHÆNGT KONDENSERENDE GASKEDEL MED INDBYGGET 60 LITERS VARMTVANDSBEHOLDER I SYREFAST, RUSTFRI STÅL KONDENSERENDE EXCLUSIVE BOILER GREEN 30 BSI VÆGHÆNGT MILJØVENLIG VÆGHÆNGT KONDENSERENDE GASKEDEL MED INDBYGGET 60 LITERS VARMTVANDSBEHOLDER I SYREFAST, RUSTFRI STÅL EXCLUSIVE BOILER GREEN 30 BSI WWW.BERETTA.DK

Læs mere

Naturgas. Naturlig varme. Naturgasfyr til ethvert behov

Naturgas. Naturlig varme. Naturgasfyr til ethvert behov Naturgas Naturlig varme Naturgasfyr til ethvert behov Naturgas En effektiv og miljøvenlig varmekilde Naturgas er en effektiv og meget miljøvenlig varmekilde. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan naturgasfyret

Læs mere

Program. Sikkerhedsstyrelsen, Det Tekniske Sikkerhedsråd og Autorisationsudvalget Administration af autorisationsordningen for vvsinstallatører

Program. Sikkerhedsstyrelsen, Det Tekniske Sikkerhedsråd og Autorisationsudvalget Administration af autorisationsordningen for vvsinstallatører SIKKERHEDSSTYRELSEN Program Sikkerhedsstyrelsen, Det Tekniske Sikkerhedsråd og Autorisationsudvalget Administration af autorisationsordningen for vvsinstallatører Overtrædelsessager Aktuelt på autorisationsområdet

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Resultaterne fra skorstensprojektet

Resultaterne fra skorstensprojektet I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y Resultaterne fra skorstensprojektet Skorstene til store gasfyrede anlæg Lars Jørgensen ljo@dgc.dk Resultaterne fra skorstensprojektet Projektdeltagere FAU

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0201-0001 /MEL Klager: Indklaget energiselskab: 2800 Lyngby HNG I/S (Hovedstadsregionens Naturgas) Gladsaxe Ringvej 83 2860 Søborg CVR 8856 8818 Nyropsgade 30 1780 København

Læs mere

Bestemmelser for Sylvest VVS A/S naturgas-service, samt kontrakt.

Bestemmelser for Sylvest VVS A/S naturgas-service, samt kontrakt. Bestemmelser for Sylvest VVS A/S naturgas-service, samt kontrakt. 1. OM SERVICEBETINGELSERNE Disse servicebetingelser gælder for naturgasinstallationer med en gaskedel eller gasblæseluftbrænder med en

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Den absolutte sikkerhed fra Længste erfaring og højeste kvalitet Den hollandske producent Nefit bragte verdens

Læs mere

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006 Hvalpsund Kraftvarmeværk rk Generalforsamling den 11. oktober 2006 Dagsorden Velkomst Valg af dirigent og stemmetællere Beretning for det forløbne regnskabsår Formandens beretning Bestyrelsens arbejde

Læs mere

GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT

GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT TERMIX BRUGSVANDSUNIT med ladeveksler til forsyning af boligblokke og andre større byggerier med varmt brugsvand. GEMINA TERMIX Navervej 15-17 DK 7451 Sunds Productions as

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER

TEKNISKE BESTEMMELSER Revideret den 10.11.09 TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING INDHOLDSFORTEGNELSE: Anvendelsesområde 1. Gyldighedsområde og definitioner 2 Tilslutningsbestemmelser 2. Etablering af fjernvarmetilslutning

Læs mere

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013. Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Konvertering af gasanlægi importerede campingvogne

Konvertering af gasanlægi importerede campingvogne Indtil for tre år siden var flaskegassystemet i tyske campingvogne indstillet til 50 mbar. Det giver problemer, når anlægget skal konverteres til danske forhold. Konvertering af gasanlægi importerede campingvogne

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Gaspro On-line brugervejledning

Gaspro On-line brugervejledning DGC-notat 1/6 Gaspro On-line brugervejledning Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har gennem en række år opdateret og vedligeholdt energiberegningsprogrammet GASPRO med hjælp fra de danske gasselskaber.

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

METRONETTE GENNEMSTRØMNINGSUNITS FJERNVARME

METRONETTE GENNEMSTRØMNINGSUNITS FJERNVARME METRONETTE GENNEMSTRØMNINGSUNITS FJERNVARME Creating hot water 1 Fjernvarmeunits med gennemstrømningsvandvarmer system 2, 4 og 6 SYSTEM 6 b c MÅL I MM a 900 a1 160 b 425 c 530 c1 75 c2 85 SIGNATURFORKLARING

Læs mere

Solvarmekatalog. Indholdsfortegnelse

Solvarmekatalog. Indholdsfortegnelse Solvarmekatalog Indholdsfortegnelse Prisliste...2 Hvorfor vælge en vakuumsolfanger med 3-lags absorber?...5 Hvorfor skal jeg vælge solfangere med Solar Keymark?...5 Dækker et solvarmeanlæg mit behov?...6

Læs mere

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke Sikker med flaskegas Sikkerhedskrav og gode råd Gas er en energikilde brug den med omtanke Fakta om flaskegas (F-gas) Flaskegas består af de to gasarter propan og butan. I gasflasken er de under tryk og

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Profil. Gastech-Energi. Førende i varmeteknologi til boliger og industri

Profil. Gastech-Energi. Førende i varmeteknologi til boliger og industri Profil Gastech-Energi Førende i varmeteknologi til boliger og industri Om os Varme værdier Historien Gastech-Energi A/S er Danmarks førende salgs- og servicevirksomhed inden for varmeløsninger til både

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Bolig varmepumper - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

BEHOLDERUNITS FJERNVARME

BEHOLDERUNITS FJERNVARME Creating hot water BEHOLDERUNITS FJERNVARME Beholderunits fjernvarme Brugsvandet opvarmes af en varmeveksler monteret direkte i brugsvandet. Varmtvandsbeholderen er beskyttet med METRO EMAPAN emalje der

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket.

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket. Aalborg Portland 2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Nordjyllandsværket Reno-Nord Energipolitiske pejlemærker Varmeforsyningsløsninger - klimabelastning

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder komplette varmeanlæg gaskedel og varmtvandsbeholder i én unit. Stående gaskedel

Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder komplette varmeanlæg gaskedel og varmtvandsbeholder i én unit. Stående gaskedel Stående gaskedel Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder komplette varmeanlæg gaskedel og varmtvandsbeholder i én unit ecocompact VSC 126/2 C / VSC 196/2 C / VSC 246/2 C Nye tider... varme idéer til fremtidssikret

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens

Læs mere

Solvarmeløsninger fra Bosch

Solvarmeløsninger fra Bosch Til privatforbrugere Solvarmeløsninger fra Bosch Klimavenlig energi til villa- og rækkehuse Nem besparelse gratis energi fra solen I mere end 100 år har navnet Bosch stået for førsteklasses teknik, enestående

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE FAKTA OM FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 2 Energi og miljø for milliarder Forsyningsvirksomhederne er Aalborgs leverandør af miljø- og energitjenester. Vi forsyner byens husstande og arbejdspladser med gas el

Læs mere

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk Velkommen til Silkeborg 1992 September Oktober 1993 April Oktober 1994 April Oktober 1995 Juli-november December 2011 Januar Opførelsen af et Pilot projektet færdigt Silkeborg A/S etableres Tilladelse

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

Sikker med naturgas. Ren besked om naturgas og sikkerhed

Sikker med naturgas. Ren besked om naturgas og sikkerhed Sikker med naturgas Ren besked om naturgas og sikkerhed Viden og sikkerhed... Gas- og røglugt... Viden giver sikkerhed og sikkerhed giver tryghed... Lugter De gas ude eller inde? Denne brochure handler

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Branchemøder Olieservicebranchen September 2013

Branchemøder Olieservicebranchen September 2013 Branchemøder Olieservicebranchen September 2013 Energiforlig marts 2012 Det er regeringens målsætning, at den danske el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Som led i denne målsætning

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group.

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. HRUC-E Ventilationsaggregat med varmegenvinding Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. Ventilair Group forbeholder sig retten til at ændre offentliggjorte informationer uden varsel. Besøg derfor

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Forlængelse af miljøgodkendelse vedr. midlertidige lugtkrav

Forlængelse af miljøgodkendelse vedr. midlertidige lugtkrav Dalum Papir A/S, afd. Maglemølle Maglemølle 60 4700 Næstved Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-430-00182 Ref. ANSKR/kigni Den 7. juli 2009 Forlængelse af miljøgodkendelse vedr. midlertidige lugtkrav

Læs mere

Betjeningsvejledning. Gaskedel Milton SmartLine HR 24 Milton SmartLine Combi HR 24. Til ejeren

Betjeningsvejledning. Gaskedel Milton SmartLine HR 24 Milton SmartLine Combi HR 24. Til ejeren Betjeningsvejledning Gaskedel Milton SmartLine HR 24 Milton SmartLine Combi HR 24 Til ejeren Vigtige generelle tips Gaskedlen må kun bruges i henhold til formålet, og betjeningsvejledningen skal overholdes

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

VIESMANN VITORADIAL 300-T Kondenserende kedler 101 til 545 kw

VIESMANN VITORADIAL 300-T Kondenserende kedler 101 til 545 kw VIESMANN VITORADIAL 300-T Kondenserende kedler 101 til 545 kw Datablad Best.nr. og priser: se prislisten VITORADIAL 300-T Type VR3 Lavtemperatur-olie-/gaskedel med kondenserende varmeveksler Tretrækskedel

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Solvarme. Varmt anbefalet af energisparere

Solvarme. Varmt anbefalet af energisparere Solvarme Varmt anbefalet af energisparere Komplet ramme af aluminium presset med 200 ton, for nem håndtering og sikker fastgørelse af glasset. Glaslisten med vulkaniserede hjørner for 100 % tæthed. 3,2

Læs mere

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX FM7300GAN http://da.yourpdfguides.com/dref/609271

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX FM7300GAN http://da.yourpdfguides.com/dref/609271 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i AEG-ELECTROLUX FM7300GAN i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Udstødningen er en teknisk kompliceret del, som både er underlagt lovgivningens miljønormer

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Sikker med naturgas. Ren besked om naturgas og sikkerhed

Sikker med naturgas. Ren besked om naturgas og sikkerhed Sikker med naturgas Ren besked om naturgas og sikkerhed Viden og sikkerhed... Gas- og røglugt... Viden giver sikkerhed og sikkerhed giver tryghed... Lugter De gas ude eller inde? Denne brochure handler

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

ecocompact Stående unit med kondenserende gaskedel ecocompact VSC 126/2 C VSC 196/2 C VSC 246/2 C

ecocompact Stående unit med kondenserende gaskedel ecocompact VSC 126/2 C VSC 196/2 C VSC 246/2 C ecocompact Stående unit med kondenserende gaskedel ecocompact VSC 126/2 C VSC 196/2 C VSC 246/2 C Nye tider... varme idéer til fremtidssikret Ideer til intelligent boligkomfort Vaillant har været med lige

Læs mere

Dampgeneratorer Kompakte Dampkedler. Hurtig Opstart Ingen Kedelkrav

Dampgeneratorer Kompakte Dampkedler. Hurtig Opstart Ingen Kedelkrav Dampgeneratorer Kompakte Dampkedler Hurtig Opstart Ingen Kedelkrav AB&CO TT BOILERS Kedelfabrikken AB&CO TT BOILERS A/S har siden midten af 60'erne fremstillet industrikedler til hedtolie (varm termisk

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Formandens beretning på DGF's generalforsamling

Formandens beretning på DGF's generalforsamling 1 Formandens beretning på DGF's generalforsamling d. 17/11/2005 kl. 13.00 på Hotel Nyborg Strand Version af 14/11/05 Indledning Endnu en gang hjertelig velkommen til alle medlemmer og gæster til dette

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

1.1 Disse tekniske bestemmelser gælder for levering af fjernvarme fra Hovedgård Fjernvarmeværk Amba, i det følgende kaldet FV.

1.1 Disse tekniske bestemmelser gælder for levering af fjernvarme fra Hovedgård Fjernvarmeværk Amba, i det følgende kaldet FV. Tekniske LEVERINGSBETINGELSER ANVENDELSESOMRÅDE. Gyldighedsområde og definitioner m.v. Fjernvarmeforsyningen. 1.1 Disse tekniske bestemmelser gælder for levering af fjernvarme fra Hovedgård Fjernvarmeværk

Læs mere