Gasbilens karakteristika

Transkript

1 Gasbilens karakteristika Trafikdage Special session Christian Hedegaard Gravesen Projektleder for Måleprogram for tunge CNG-køretøjer Teknologisk Institut

2 Kort om Teknologisk Institut

3 Centeret Transport og elektriske systemer Kommercielt arbejde Deltagelse i EU-projekter Deltagelse i F&U projekter Er fysisk placeret i Aarhus E- mobilitet

4 Elektriske Systemer

5 Transport

6 Gasbilens karakteristika Ikke offentliggjort rapport!

7 Måleprogrammet - nationalt Sammensat af to nationale projekter Fælles måleprogram for naturgasdrevne køretøjer bevilget af Trafikog Byggestyrelsen Udvidet måleprogram for naturgasdrevne køretøjer bevilget af EUDP Formål Test af CNG-køretøjer op imod tilsvarende dieselkøretøjer Supplement til driftserfaringer i de tre CNG-projekter med Arriva, Fredericia Kommune og Det Økologiske Råd/Københavns Kommune Sammenligning med hensyn til: Energiforbrug Luftemissioner Støj

8 Måleprogrammet - internationalt Bidrager med IEA AMF Annex 49 COMVEC -programmet Formål Internationalt at undersøge og sammenligne alternative brændstoffer og teknologier for erhvervskøretøjer Teknologisk Institut bidrager med testresultater for tunge køretøjer Styrke Fælles testprocedure Internationale testresultater der direkte kan sammenlignes Sammenligning med hensyn til: Energiforbrug Luftemissioner Støj

9 Køretøjerne Kun fokus på EURO VI-køretøjer Udvalgt blandt partnerne i Trafik- og Byggestyrelsens gasprojekter 3 CNG-køretøjer En renovationslastbil og to bybusser 2 dieselreferencekøretøjer En renovationslastbil og en bybus

10 Overblik De målte CNG-køretøjerne giver generelt ikke stor miljøfordel sammenlignet med moderne effektive dieselkøretøjer CNG væsentlig NOx reduktion CNG generelt samme eller højere CO2 udledning, dog CNG-lastbilen lavere på en af kørecyklusserne CNG lave emissioner af antal partikler, dog højere end dieselkøretøjerne CNG forskel på teknologier der er plads til forbedring Identiske motorer forskellige resultater i forskellige applikationer CNG marginalt forskel på den målte støj

11 Tekniske specifikation af køretøjerne

12 Kvalitetskontrol af køretøjerne Alle køretøjerne var næsten nye biler De havde generelt en lav kilometer-stand Testet med det leverede brændstof fra operatørerne Køretøjerne blev kvalitetskontrolleret inden opstart af testene Denne kontrol omfattede: Visuel kontrol for skader, fejl og mangler Dæktrykkene blev kontrolleret Eventuelle fejl på motorstyring m.v. blev udbedret af mærkeværksted inden igangsættelse af testkørsler og test Testkørsler inklusive udrulning Kontrolvejning Teknologisk Institut kan ikke garantere, at de til testen udvalgte køretøjer repræsenterer køretøjstype og fabrikat. Der kan være individuelle afvigelser, ikke synlige fejl eller ikke synlige fejljusteringer.

13 Beskrivelse af målingerne af emissions- og forbrugsdata Formålet er at foretage sammenlignende målinger af forbrugsdata samt af emissioner for CNG-køretøjer sammenholdt med referencekøretøjerne på diesel Transiente test på rullefelt: måling af køretøjets aktuelle brændstofforbrug og emissioner Måling, analyse og beregning af: Regulerede EURO VI-emissioner: kulilte (CO) Non-Methane Hydrocarbons (NMHC)/total kulbrinte (THC) metanslip (CH4) kvælstofilter (NOx) partikelantal (PN) ammoniak (NH3) Uregulerede emissioner: kuldioxid (CO2) kvælstofdioxid (NO2) lattergas (N2O)

14 Rullefelttest baseret på målte køretøjsmodstande Gennemført på hvert køretøj

15 Kørecyklusser for test på rullefelt WHVC - World Harmoniseret Vehicle Cycle -kørecyklussen til test af alle køretøjer (IEA-krav) WHVC er basseret på de samme data, som er anvendt til at udvikle WHTC, der anvendes ved EURO VI-typegodkendelsen af tunge køretøjer Forskellige kørselsmønstre påvirker resultaterne, derfor tilvalg yderlig én kørecyklus per køretøjstype

16 Kørecyklusser for test på rullefelt

17 Uddrag af resultater

18 Energieffektiviteten

19 Brændværdier/CO2 emissionsfaktor

20 CO2 kuldioxid

21 NOx kvælstofilter

22 CH4 metanslip

23 PN partikelantal

24 Støjmålinger Simple støjmålinger udvalgt med forventning om at kunne identificere forskelle mellem CNG-køretøjerne og dieselreferencekøretøjerne Udvendigt foretages tre målinger: Forbikørsel Metode I 7 meter standmåling med forhøjet tomgang Metode II Nærfeltsmåling med acceleration fra stilstand målemetode anvendt blandt andet i Italien (external noise while leaving) Indvendigt foretages to målinger på udvalgte positioner i køretøjerne: Ved tomgang Ved forhøjet tomgang (samme motoromdrejninger som ved Metode II)

25 Støjtest på busserne

26 Støjtest på lastbilerne - udvendigt

27 Støjtest på lastbilerne - indvendigt

28 Konklusion CNG-køretøjerne giver generelt ikke stor miljøfordel sammenlignet med moderne effektive dieselkøretøjer CNG væsentlig NOx reduktion CNG generelt samme eller højere CO2 udledning, dog CNG-lastbilen lavere på en af kørecyklusserne CNG lave emissioner af antal partikler, dog højere end dieselkøretøjerne CNG er en genvej til biogas Hønen og ægget CNG forskel på teknologier der er plads til forbedring Identiske motorer forskellige resultater justeringer / indbygning kunne være interessant med test af flere køretøjer CNG marginalt forskel på den målte støj Vælg ret teknologi til ret applikation

29 Tak! Ønsker du en kopi af rapporten? Christian Hedegaard Gravesen

30 Biogas til tunge køretøjer Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder

31 Støttede projekter Trafikstyrelsen har støttet: Projekt i Københavns kommune: 4 skraldebiler og en tankstation Det Økologiske Råd, EON, OK og Scania 3 gasbusser i Movia, gastankstation i Gladsaxe, HMN 9 gasbusser og 6 skraldebiler i Fredericia kommunen, NGF Nature Energy og busoperatøren Tide Bus Lille CO 2 -effekt ved naturgas frem for diesel Stor effekt ved biogas hvis den ikke er baseret på fødevare-afgrøder Naturgas kan være stepping stone til biogas

32 CO 2 -effekt af alternative brændsler ENS: Alternative drivmidler Jeppe Juul

33 Biogas på nettet primo anlæg tilsluttet. Årlig kapacitet ca 23 mio Nm 3

34 Gastankstationer i Danmark i 2015

35 Gastankstationen på Amager

36 Bionaturgascertifikater det samme som VE-elcertifikater? Undgå at gentage samme problemer som man har haft med grøn strøm Bionaturgascertifikater udløber efter et år det er altså ikke biogas produceret i fjern fortid Bionaturgasnaturgascertifikater dokumenter at naturgas er erstattet af bionaturgas Bionaturgas er en fornybar energikilde, der ved erstatning af naturgas og andre fossile brændstoffer reducerer CO2-emission Kunden der køber et bionaturgascertifikat sikrer en reel emissionsreduktion Dato - Dok.nr. 7

37 Dato - Dok.nr. 8

38 Dato - Dok.nr. 9

39 16. april 2015 Ressource- og Affaldsplan 2018 Tema: Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling: I 2018 skal minimum 60 % af skraldebilerne køre på alternative brændsler Indsamlingen skal på sigt være støjfri og CO2-neutral Forsøg med alternative brændstoffer og smartere indsamlingsmetoder Bio-affald skaber brændsel til indsamlingen 10

40 16. april 2015 Udbudsstrategi Teknik- og Miljøforvaltningen skal være en aktiv partner i bestræbelserne på at understøtte etableringen af infrastruktur for levering af gas til tung transport. Således vil hovedparten af skraldebilerne skulle køre på gas 11

41 København rykker hurtigt nu! Københavns kommune stiller nu krav i udbud, der medfører gas i samtlige skraldebiler Gasbiler der bliver indsat efter udbud: Østerbro og Nørrebro: 1. august 2015: 9 biler Valby, Vanløse, Brønshøj, Husum 1. september 2015: 25 biler Indre By, Vesterbro, Amager Ø og Amager V, 1. maj 2016: 36 biler med biogascertificat Der vil stadig være 8 10 biler på diesel (EURO VI) fordi kommunen ikke stillede krav om 100 % gas i de første runder. Vognmændene: årlige driftsomkostninger incl. løn stiger med ca. 1% ved at gå fra diesel til gas

42 Økonomi i forsøget Marginalomkostninger i forholdet mellem operatørerne og kommunen (Aftalegrundlag eksempel): Udgangspunkt var 8 års leasing, aftalt mellem Scania og aktuel renovatør. Biltype Pris inkl. kasse Heraf chassis Diesel 1,3 mio. 0,74 mio. Gas 1,6 mio. 1,04 mio. R&M pr. mdr. Biogas konference Lettere klimabelastning fra tunge køretøjer 16. April 2016 Restværdi Merpris - leasing

43 Omkostninger for en bil Diesel Biodiesel (RME) Bioethanol (ED95) Gas Ren el Antallet af biler 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 Afskrivning på bil kr/år Forsikring kr/år Vedligeholdelse kr/år Årlig drifts omkostninger kr/år Samlet årlige omkostninger kr/år Kilde Grontmij: Alternative drivmidler til renovationsbiler November % 1% 9% 30% 110% Biogas konference Lettere klimabelastning fra tunge køretøjer 16. April 2016

44 16. april 2015 Hvorfor ikke 100 % el nu? Dyr løsning (merpris 2 mio. kr. pr. bil = 156 mio!) Teknologien stadig under udvikling El-drevne skraldebiler opfylder ikke kravene til lavgulvsførehuse mv. endnu El er en langsigtet strategi biogassen er der nu Sammenhæng med indsamling af bio-affald 15

45 Stor interesse Mange henvendelser

46 Gas kontra diesel Borgere og skraldemænd

47 Partikler Lugt

48 Busser: Mange ikke-støttede projekter

49 Hvor mange tunge køretøjer kan omstilles? Potentiale for komprimeret biogas: skraldebiler, busser og distributionslastbiler med aktionsradius under km Energistyrelsen: omstilling af samtlige danske vil kræve ca. 24 PJ biogas (Cowi for Est., nov. 2014) Det kan leveres på sigt, og der vil stadig være noget biogas til kraftvarmeformål Flydende biogas til langturslastbiler og -busser: næppe aktuelt pt. Få driftserfaringer meget følsomt for evt. metantab Biogas-produktion i 2020, med nuværende udbygning: 10 PJ. Potentiale med størres satsning: 48 PJ

50 Betydeligt potentiale for biogas

51 Pris på gas til transport

52 Gas til transport beskattes hårdt i Danmark

53 Gas til transport Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt v/ Per Darger, Specialkonsulent, Trafik- og Byggestyrelsen, Center for biler og grøn transport

54 Program Indledning Per Darger, Trafik- og Byggestyrelsen Gasbilens karakteristika Christian Hedegaard Gravesen, Teknologisk Institut Biogas - Lettere klimabelastning fra tung transport Christian Ege, Det Økologiske Råd Infrastruktur til gasdrevne køretøjer i Danske Transportcentre Michael Stie Laugesen, Foreningen af Danske Transport Centre Fordele og ulemper ved biogas i transport Hans-Henrik Lindboe, EA Energianalyse

55 Trafik- og Byggestyrelsens projekter med gas i transport - Midler til 3 projekter fra en grøn transportpolitik til forsøg med gas i tung transport og - 2 projekter med lidt lettere transport. - Projekter med tung transport er ved at være gennemført med gode erfaringer, men få dokumenterede resultater. - Målinger på tunge gaskøretøjer sammenligne med diesel.

56 Energistyrelsen projekter med gas i transporten - Rapport om rammevilkår for gas i tung transport. - Midler fra Energiforliget 2012 til foreløbig 5 partnerskabsprojekter med biogas i tung transport. - Ny ansøgningsrunde i efteråret 2015 med udmøntning af knap 10 mio. kr. efter samme tema som sidst. - Analyse af fordele og ulemper ved biogas i transport.

57 Gastankstationer

58 Arrivas gasbusser i København - Modtog 5,5 mio. kr. i tilskud primo 2011 til 3 gasbusser - Trådte i drift Kører upåklageligt på både A-busruter og S-busruter - Arriva har efterfølgende vundet gasbuskontrakter Holstebro, Ålborg-Frederikshavn, Rute 5A i København (maj 2017) - Arriva byder næsten altid med gas (biogascertifikater) som alternativt bud, hvor diesel indgår og fx hybridbusser også kan indgå.

59 Fredericia Bybusser - Modtog 5,0 mio. kr. i tilskud primo 2012 til 9+2 gasbusser - Trådte i drift i juli 2013 (første) - Problemer med indretning af værksted til gas - Problemer med brændstoffiltre/brændstofkvalitet - Synes ikke at være stor politik interesse for projektet

60 Renovationsbiler i København - Det Økologiske Råd modtog 1,4 mio. kr. primo 2011 og 0,8 mio. kr. i primo 2012 til 3 renovationsbiler og én lastbil - Trådte drift i november Kørt rimeligt problemfrit. - Københavns Kommune forventer 70 renovationsbiler i drift i 2016, hovedparten på biogas (certifikater).

61 Tiltag støttet af Energistyrelsen - Nordjysk Partnerskab for biogas i tung transport, Region Nordjylland. - Partnerskab for biogas til buskørsel i Region Midtjylland, HMN Naturgas I/S - Accelerering af den grønne omstilling i tung transport i Storkøbenhavn, E.ON. - Biogas til tung transport i Sønderjylland, Grontmij A/S - Anvendelse af gasdrevne køretøjer med udgangspunkt i Høje Taastrup Transportcenter, FDT (Foreningen af Danske Transportog Logistikcentre)

62 Resultater

63 Rapport om rammevilkår - Få godkendte tunge køretøjer til CNG på Euro-VI niveau. - Få tankningsmuligheder. - Begrænset CO2-gevinst - med mindre man bruger biogas. - Begrænsede miljøgevinster på andre områder (Euro VI). - Driftsøkonomiske beregninger viser at skift til naturgas indebærer en stigning på 1-3%. - Ikke umiddelbart attraktivt for private vognmænd at skifte til gas. - Potentiale for tekniske forbedringer af gasmotorerne er muligvis er større end for dieselmotorer. - Biogaspotentialet vil måske på længere sigt vil kun opnå en størrelse, der kan dække behovet til busser og distributionslastbiler. - Kun i Sverige er der for alvor erfaringer med gas i tung transport.

64 Biogas og andre biobrændsler til tung transport Trafikdage 2015, Aalborg Universitet Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1

65 Mio tons CO2/år Transport og CO Vejtransport - - Banetransport - - Søtransport, indenrigs - - Luftfart, indenrigs - - Luftfart, udenrigs - - Forsvarets transport 2

66 Projektet Støttet af Energistyrelsen Belyse og præcisere fordele, ulemper og konsekvenser ved at Danmark vælger en udviklingsvej i retning af flydende biobrændstoffer eller gasformige brændsler til den tunge transport. Fordele og ulemper skal måles med hensyn til ressourceudnyttelse, klima/milø/bæredygtighed, systemsammenhæng, teknologisk robusthed, økonomi samt øvrige samfundsmæssige konsekvenser. Syddansk Universitet Henrik Wenzel Lorie Hamelin Julie Houge Hansen Ea Energianalyse Hans-Henrik Lindboe János Hethey (Erika Zvingilaite) 3

67 Analyser 1. Konverteringsteknologier for biomasse til gas/flydende 2. Biomasseressourcer og ressourcens sammenhæng med konverteringsteknologien 3. Internationale udviklingstendenser for foretrukne drivsystemer 4. Sammenhæng mellem transportteknologi og energisystemet 4

68 Globale transportscenarier WEO New energy policies EJ Oil Electricity Biofuels Other fuels 5

69 ENS scenarier: 2050: 79% virkngrd Brændstofforbrug (PJ) Primærenergiforbrug (PJ) Gasolie Benzin Kerosen SNG Biokerosen RME Gasolie Benzin Kerosen Halm Gylle Brint 6

70 Brændstoffer Gerne brændstoffer med højt brintindhold Brændstof Kemi Molvægt Carbon Hydrogen Oxygen LHV vægt% vægt% vægt% GJ/ton Biomasse C 7 H 10 O % 6% 46% 18,5 Benzin C 8 H % 16% 0% 42,7 Diesel C 12 H % 14% 0% 41,9 DME C 2 H 6 O 46 52% 13% 35% 28,4 SNG CH % 25% 0% 50,4 Brint H 2 2 0% 100% 0% 141,8 Methanol CH4O 32 38% 13% 50% 19,9 7

71 Eksempel: Bio-SNG Virkningsgrader Omkostninger kr./gj BIO SNG Fjernvarme EL Tab 8 EL kr./gj Biomasse input kr./gj Inv. kr./gj FV kr./gj D&V kr./gj Brændselspris kr./gj

72 Biobrændstofteknologier Foreløbige resultater kr./gj G Biodiesel DME BIO2G BioSNG Biogas Metanisering biogas-co2-100 Opgradering kr./gj EL kr./gj FV kr./gj Biomasse input kr./gj D&V kr./gj Inv. kr./gj Brændselspris kr./gj 9

73 Infrastruktur Gasfyldestation type Mindre fyldestation Større fyldestation Samlede omkostninger (DKK/GJ) Fyldestation efter type (%)

74 Køretøjs-model Fremskrivning af transportarbejde Transport af personer (pkm) Transport af gods (tkm) Input fra LTM Fordeling af trafikarbejde På køretøjstyper Diesel/benzin/el Årgang, effektivitet Transportbehov + Belægning Køretøjskilometer Teknologier + fordeling af transportarbejde Køretøjsbestand Energiforbrug og CO 2 -emission 11 Fordeling af trafikarbejde på personbiler/busser/baner osv. Beregning af trafikarbejde i køretøjskilometer Input fra LTM Energiforbrug beregnes på baggrund af specifikt energiforbrug for hver køretøjstype

75 Foreløbige scenarieberegninger Eksempel: Lastbiler Antal lastbiler Diesel-L Benzin-L Biogas Total 12

76 Foreløbige konklusioner (1) Infrastrukturen til gaskøretøjer er på mellemlang og lang sigt økonomisk konkurrencedygtig overfor flydende brændstoffer. Hvis efterspørgslen internationalt vokser markant, bliver merprisen på køretøjer sandsynligvis meget lille. Udfordring med Long-Haul lastbiler 13

77 Foreløbige konklusioner(2) Termiske biobrændsler i større skala ligger et godt stykke ude i fremtiden. Men termiske biobrændstoffer skal udvikles, såfremt flyindustrien skal overgå til biobrændstof Billigste termiske biobrændsel bliver med stor sandsynlighed gasformigt (Bio-SNG). Men uklart om det nogensinde bliver konkurrencedygtigt med biogas. Termiske biobrændsler kræver anlæg i GW-skalaen for at blive konkurrencedygtige. Disse anlæg vil source internationalt. Hvad så med de danske biomasseressourcer? Og kun få byer kan udnytte spildvarmen 14

78 Foreløbige konklusioner (3) Biologiske processer efterlader uomsatte fibre, hvilket teoretisk giver dårligere virkningsgrader. Men tilbageførsel af fiber til landbruget kan betyde at de tilgængelige mængder til energi/transportformål øges og at carbonfootprint sænkes. Hvad kan Danmark med fordel gøre for at øge bio i transporten? Forfølge en strategi der sigter mod en vis andel gas i tung transport frem mod Det mest sandsynlige er nok at der ikke er FT-baseret biodiesel at få om år. Strategi der sigter mod at øge biogasudbyttet fra halm med rimelig økonomi En strategi der sigter mod udvikling af 2. G bioetanol En strategi for metanproduktion ved brint og CO2. Deltage i internationale forskningssamarbejder om termokemisk biomasseomsætning. 15

79 Gasdrevne køretøjer i Danske Transportcentre Session omkring Biogas i tung transport Status og udfordringer for et bæredygtigt VE-brændstof Michael Stie Laugesen, Afdelingsleder - FDT TRAFIKDAGE i Aalborg d

80 FDT Foreningen af Danske Transport- og Logistikcentre Arbejder med merværdiskabende services med udgangspunkt i de 7 danske transport og logistikcentre - Alternative drivmidler - Sikre rastepladser - Kombiterminal udvikling - Bane projekter Har hovedkontor i Aalborg og projektkontor i Bruxelles

81 Baggrund FDT har målrettet arbejdet på at udvikle danske- og europæiske- transport- og logistikcentre som værdiskabende, effektive og innovative logistikmiljøer, der til stadighed kan opfylde såvel markedets som samfundets krav til logistikløsninger. FDT ser projektet Anvendelse af gasdrevne køretøjer med udgangspunkt i Høje Taastrup Transportcenter som en stor mulighed for at dokumentere og implementere konkrete løsninger på transportsektorens miljøproblemer og dermed være forbillede for en videre udbredelse af alternative drivmidler til transportsektoren.

82 Tilskud på DKK fra ENS Med udgangspunkt i Høje-Taastrup Transportcenter vil FDT (Foreningen af Danske Transport- og Logistikcentre), E.ON Danmark, Høje Taastrup Kommune og Carlsberg i løbet af 2015 samarbejde om, at introducere biogasdrevne lastbiler i den danske B2B sektor. Formål Det overordnede formål med projektet er, med udgangspunkt i Høje-Taastrup Transportcenter, at starte udbredelsen af biogasløsninger for tung transport i den danske godstransport sektor, og dermed tage første skridt på vejen mod at imødekomme Danmarks og EU s målsætninger om, at gøre godstransporten i byerne CO2 neutral inden Gasløsninger til den tunge transport E.ON Danmark vil, som en del af projektet etablere og drive en gaspåfyldningsfacilitet i Høje-Taastrup Transportcenter. E.ON s påfyldningsstation vil indgå i et netværk af påfyldningsstationer, som i første omgang vil dække hovedstadsområdet. Herved vil brugen af biogas som drivmiddel blive et reelt alternativ for transportører, som er hjemmehørende og driver forretning i og omkring Høje-Taastrup Transportcenter.

83 First Movers Carlsberg rekvirerer de første 6 gasdrevne køretøjer i løbet af PostNord har budt ind med to ekstra køretøjer i 2016 Mulighed for flere First-movers Projektet rummer mulighed for at give økonomisk støtte til rekvireringen af nye gasdrevne lastbiler kan interesserede henvende sig til FDT på eller via fdt@ntu.eu for yderligere oplysninger.

84 Resultater af Projektet Udbredelse af resultater Erfaringerne fra Høje-Taastrup Transportcenter vil kunne føre til yderligere udskiftning af konventionelt drevne køretøjer med gasdrevne i alle landets syv transportcentre. FDT udarbejder retningslinjer plankoncept for etablering af faciliteter for alternative drivmidler i logistikcentre

85 TCO Kalkulator Total Cost of Ownership CNG Scania P280LB4x2 Diesel Scania P280LB4x2 Købspris Pris Trailer - - Støtte Total Operationelle omkostninger [pr år] Brændstofforbrug (diesel) Brændstofforbrug (gas) Vedligehold Grøn afgift - Total (pr år) Nutidsværdi (8 år) Fradrag [pr år] Skrapværdi [i år 8] Gensalg af varebil Nutidsværdi af gensalg Total Cost of Ownership Nutidsværdi af 8 års drift Difference til tilsvarende diesel model % dyrere end konventionel 12% DATA INPUT Generel Alternative Cost of capital 10% p.a. km pr år km Skat 24,5% Skrapværdi 10% Tilskud 40% Brændstof kr/l diesel kr/m3 gas Afskrivning Saldometode CNG Scania P280LB4x2 9,44 kr 9,74 kr 25% pr år Diesel Scania P280LB4x2 Tekniske specifikationer Brændstof CNG Diesel Motor Motoreffekt 280 hk (205 kw) 280 hk (205 kw) Topfart (km/t) Brændstofforbrug (diesel, km/l) - 4,0 Brændstofforbrug (gas, km/m3) 3,4 - Tankstørrelse (m3) Rækkevidde (km) Lasteevne (kg) Totalvægt (kg) levetid 8 8

86 Gastankstationer i Danmark

87 Nyt projekt Det overordnede formål med FDT s arbejde i projektet er at styrke udbredelsen af gasdrevne køretøjer til transport- sektoren (med fokus på tunge køretøjer) og derved indfri de omfattende krav fra EU, jf. Clean Power for Transport Direktivet (2014) og Hvidbogen (2011). Aktiviteter inkluderer analyser og aktiviteter vedr: 1) Tilskudsmuligheder, 2) Behovs- og flådeanalyseværktøjer, 3) Politiske værktøjer og virkemidler, - fokus på afgiftssatser for gas til motorbrændstof 2015 Sats: Øre/Nm 3-297,6 4) Online platform vedr. køretøjsteknologi, 5)Test og demonstrationsaktiviteter for etablering af gastankstationer, 6) Anvendelsesmuligheder for CBG og LBG Aktiviteterne styrker udviklingen af en grøn økonomi med fokus på opbygningen af skandinaviske forretnings-modeller for biogas til den tunge transport

88 Roadshows for biogasløsninger Roadshowet gennemføres af Foreningen af Danske Transport- og Logistikcentre, Gas2move og Aarhus Universitet Herning. Forberedelse af roadshows Partnerne undersøger hidtidige udbud, forretningsmodeller og beregninger af TCO (Total Cost of Ownership) ved drift af busser, renovationsbiler og andre gasbilflåder. Partnerne afsøger markedet for kommuner, renovationsselskaber, vognmænd, trafikselskaber samt private virksomheder, der inviteres til roadshowet. Forhåndstilmelding gør det muligt at indikere, hvilke køretøjer/typer af køretøjer deltagerne er interesserede i at besigtige/evt. prøvekøre. Hvert roadshow-event følges op med henblik på at afklare transportørernes potentiale for at skifte over til biogas. Første roadshow afholdes i Herning Transport og Logistikcenter d

89 For yderligere information kontakt Leder af Transport og Planlægningsafdelingen - NTU Michael Stie Laugesen NTU (FDT s Sekretariat) Ved Stranden 22 Postboks 1111 DK-9000 Aalborg Danmark Tlf: msl@ntu.eu