Årsrapport fra Etnisk konsulentteam 2009

Transkript

1 Årsrapport fra Etnisk konsulentteam 2009 Indledning Denne rapport er en opsamling på Etnisk konsulentteams arbejde i Den er et forsøg på at sammenfatte den statistik, vi har ført i løbet af året i forhold til de henvendelser vi har fået. Vi har udvalgt nogle parametre 1 som vi har registreret på, ud fra hvad vi selv synes er interessant at vide, hvad der er relevant at spørge om i forhold til sagen, og hvad vi har erfaret, vi bliver spurgt om. Der er således mange aspekter, der kunne have været interessant at registrere på. F.eks. hvilken social situation familien befinder sig i bl.a. forældrenes job- og uddannelsessituation. Vi har ikke medtaget disse spørgsmål, fordi det er en af de informationer, det ofte er svært at få. Adskillelsen af jobcenter og socialcenter gør, at sagsbehandlerne ofte ikke ved, præcist hvad forældrene laver, og mange unge ved det heller ikke. Der er dog ingen tvivl om, at det er få sager, vi har med at gøre, hvor forældrene har længerevarende uddannelser, som de aktivt bruger. Generelt er billedet, at de familier vi møder eller har med at gøre, er familier i de laveste socialgrupper. Det er meget ofte familier, hvor mindst en af forældrene ikke er i arbejde. Når man læser rapporten, er det vigtigt at have sig for øje, at materialet på ingen måde giver et generelt billede af de problemer unge med anden etnisk baggrund må møde. Etnisk konsulentteam er en instans som professionelle dvs. sagsbehandlere, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker etc. - kan henvende sig til, hvis de sidder med en særlig svær sag, hvor en ung med etnisk minoritetsbaggrund er i konflikt med sin familie og denne konflikt er relateret til deres minoritetsbaggrund. Vores statistik dækker således kun disse henvendelser, og siger ikke noget om billedet generelt i Københavns kommune. Statistikken kan derfor kun bruges til at vise, hvad det er, Etnisk konsulentteam møder i deres daglige arbejde. Problemerne vi møder I 2009 har Etnisk konsulentteam haft 242 henvendelser på konkrete sager om unge. Disse sager har omhandlet i alt 90 børn og unge, og nedenstående diagram illustrerer fordelingen af henvendelsesårsager. Mange sager har omhandlet flere problemområder, f.eks tvangsægteskab 2, social kontrol 3 og æresrelateret vold 4, og er derfor registreret under flere henvendelsesårsager i diagrammet. 1 Hvilke parametre der er tale om fremgår af statistikkerner i rapporten. 2 Se s. 2 3 Se s. 2 4 Se s. 3 1

2 Fordelingen af henvendelsesårsager Tvangsægteskab Ægteskablige problemer Social kontrol Komplekse familieproblemer Omskærring Genopdragelse Æresrelateret vold Vold Æresdrab Andet Figur 1 Af statistikken fremgår det, at vi har haft 21 henvendelser om tvangsægteskaber. Vi definerer her tvangsægteskaber, som et ægteskab tvunget igennem mod mindst en af parterne vilje. Dette inkluderer også sager, hvor den unge er blevet gift, men langt hovedparten af disse sager, omhandler unge, der har en mistanke ofte begrundet om at deres forældre vil forsøge, at gifte dem bort mod deres vilje. 15 af disse var under 18 år - seks var over 18 år. Aldersfordeling på henvendelser ang. tvangsægteskaber og op Figur 2 2

3 Social kontrol fylder meget i de sager Etnisk konsulentteam har med at gøre. Vi definerer social kontrol, som det at unge bliver udsat for kontrol og sanktioner i forsøget på at få dem til at opføre sig på en bestemt måde som familien har udstukket, og dette overskrider FNs børnekonvention og de rettigheder børn og unge har i Danmark. Det er som regel en kontrol, der udøves af forældrene, men udøves også af søskende og andre familiemedlemmer. Det er meget ofte forældre, der tjekker især pigernes telefoner for at se, hvem de snakker og sms er med. Der er strenge regler for, hvor meget de må gå ud, og hvem de må være sammen med, og hvor de må gå hen. Nogen forældre tjekker de unges værelse og mange af disse unge føler sig i det hele taget overvåget. Det er som regel karakteristisk for disse sager, at de unge giver udtryk for, at kommunikationen er meget dårlig i hjemmet, og at de ikke oplever forældrene stoler på dem. Etnisk konsulentteam har brugt en stor del af året på at undersøge fænomenet og er i gang med at udarbejde en rapport og handleplan, der retter sig mod sagsbehandlere i socialcentrenes børne- og ungeteams, lærere på Københavns kommunes skoler, skolesocialrådgivere, personale på biblioteker og i kulturhuse, hvor de unge kommer, og pædagogisk personale på fritidsklubberne. Komplekse familie problemer dækker over sager, hvor problemerne har en karakter, der ikke kan dækkes ind under de andre kategorier. Det kan være forældrenes forhold, der er så problematisk, at det går ud over den unge, eller udefra kommende påvirkninger af familien, som skaber problemer internt i familien. Det kan f.eks. være dårlig økonomi, der tvinger familien sammen i en alt for lille lejlighed med alt for få midler til at gå ud. Et andet eksempel kunne være bedsteforældre eller andre, der skaber splid i familien. Vi har i år haft syv sager omhandlende omskæring af i alt 8 piger. 4 af disse var helt små 3 og 4 år, og ellers fordeler de sig på 8, 11, 12 og 15 år. De ældre piger var der mistanke om var omskåret, mens sagerne med de små piger omhandlede bekymring for om familien havde til hensigt at tage pigerne til hjemlandet for at få dem omskåret. Tre sager har drejet sig om genopdragelse. Sagerne har omhandlet bekymring for om børn var blevet sendt af sted på genopdragelsesrejse, eller bekymring for børnenes adfærd efter de var kommet hjem fra en genopdragelsesrejse. Der var i alle tre tilfælde tale om mindre børn. Vi har dog i 2009 ikke registreret, hvor mange, der er blevet truet med hjemsendelse, hvilket figurerer i en del af de sager vi har haft med at gøre, og det er vores fornemmelse, at dette tal er langt højere. Vi vil derfor i 2010 registrere trusler om hjemsendelse for sig selv. Genopdragelse er, ligesom mange af de andre ting vi beskæftiger os med, i sig selv ikke nogen entydig kategori. For os er der først tale om genopdragelse, når et barn eller en ung, mod deres vilje, bliver holdt i et andet land end Danmark med det formål, at lære respekt m.m. for de voksne. Det er langt fra alle unge, der oplever et længere ophold i forældrenes hjemland som ubehageligt. Vi har haft sager med unge, der efter en lang periode med problemer i Danmark er taget hjem med en af forældrene og har opholdt sig i forældrenes hjemland, hvor de har haft det fint. De har her fået lov til meget mere end i de får i Danmark etc., og der har ifølge dem ikke været noget ubehageligt element af opdragelse. Den slags sager har vi ikke registreret som genopdragelse. 3

4 Vi skelner i statistikken mellem vold og æresrelateret vold. Æresrelateret vold vil her sige vold, der udøves som straf for ikke at overholde de normer og regler familien har for ærbar opførsel. Det kan f.eks. være en pige, der bliver slået, fordi hun har sms et til en dreng. Det kan dog til tider være svært at skelne mellem almindelig vold og æresrelateret vold, da det ikke står helt klart i alle sager, om det (både) er det ene og/eller det andet. Faktum er, at vold fylder meget i vores statistik, og at en stor del af denne vold er æresrelateret. Dvs. de unge bliver slået fordi familien mener, at de unge krænker familiens ære ved f.eks. at være for sent ude, gå sammen med det andet køn etc. Vi skelner i statistikken ikke mellem psykisk vold og fysisk vold. Der er tale om fysisk vold i stort set alle de sager, der er registreret i disse to kategorier, men det er et spørgsmål om ikke langt hovedparten af de sager, vi har haft med at gøre i Etnisk konsulentteam, har inkluderet psykisk vold. Når unge bliver hånet, kaldt luder og i det hele taget behandlet nedværdigende er det efter vores mening psykisk vold, ligesom voldsom skældud er det. I 2010 vil vi skelne mellem fysisk vold og psykisk vold som nedværdigende behandling i vores statistik. Æresdrab optræder kun en gang, da vi kun har registreret når det har fundet sted. Trusler om drab optræder i mange af de sager vi har haft i år. Det er svært at sige, hvor meget der er tomme ord sagt i afmagt og hvor meget der er reelle trusler. Vores oplevelse er, at en del af de piger vi har med at gøre, er bange og at mange bliver truet med æresdrab enten direkte eller indirekte. Vi vil i 2010 registrere på både trusler om og angst for æresdrab, for at klarlægge, hvor omfattende det egentligt er blandt de unge vi har med at gøre. Den sidste kategori Andet dækker over sager, der ikke passer ind i de andre kategorier. Det er sager, der har omhandlet voldtægt, hjemløshed og abort. Fordeling på socialcentre Socialcenter Børneteam Socialcenter ungeteam Socialcenter Voksenteam Døgninstitutioner VISO Skoler Private Borgere Andre Figur 3 4

5 Alle henvendelser, der ikke er kategoriseret under VISO er henvendelser i København, eller omhandler unge fra København, med få undtagelser. Som det fremgår, kommer langt hovedparten af henvendelserne fra socialcentrene fra Ungeteam, hvilket er meget naturligt, da det først og fremmest er de unge Etnisk konsulentteam retter sig imod. Det gør sig også gældende for VISO sagerne, at det hovedsageligt er ungeteam i andre kommuner der henvender sig. Etnisk konsulentteam retter sig også mod unge fra år, men da disse betragtes som voksne, og kommunerne ikke har de samme forpligtigelser overfor denne gruppe, mener vi, at det er naturligt, at vi ikke har nær så mange henvendelser angående denne gruppe. Fordeling på socialcentre Brønshøj - Husum- Vanløse Figur 4 Handicapcenter Døgnkontakten Vesterbro-Kgs.Enghave Valby Østerbro-Ryvang Nørrebro City Bispebjerg Amager Som det fremgår, er der socialcentre, der bruger Etnisk konsulentteam langt mere end andre. Det hænger dels sammen med, hvor mange borgere de har med de problemstillinger, vi beskæftiger os med, dels hvor mange erfarne medarbejdere de har. Men det viser også os, at der er steder, hvor Etnisk konsulentteam måske igen skal gøre opmærksom på, hvilke ydelser vi tilbyder. 5

6 Ydelsestype råd/vejl. pr. tlf konsulent besøg mægling sagskoordinering SOS Figur 5 Som det fremgår af diagrammet klares langt de fleste henvendelser over telefonen. Etnisk konsulentteam tilbyder altid at komme ud og holde møder, læse sagsakter etc, men mange af de professionelle, der henvender sig, ønsker ofte et hurtigt råd etc her og nu. Det er dog vores oplevelse, at de, der tager sig tid til at få besøg af os, er meget positive over dette, da det er klart, at der er bedre mulighed for at diskutere sagen igennem ved et møde. Konfliktmægling 5 har også optaget en del tid i Etnisk konsulentteam og kommer forhåbentlig til at blive brugt endnu mere i 2010, da vi mener, at det er et brugbart redskab til, at løse mange af de konflikter, der opstår i etniske minoritetsfamilier. Ikke mindst fordi det er vores oplevelse, at mange af disse konflikter opstår på grund af dårlig kommunikation, og det lige præcist er det, konfliktmægling kan løse op for. Signs of Safety 6 er en metode vi har lært i 2009, og som vi også håber, at kunne gøre meget mere brug af i 2010, da bekymringernes størrelse ofte er det centrale for både sagsbehandler og familie og da det er meget brugbart i forhold til risikovurderinger. Alder og køn Etnisk konsulentteam har i 2009 haft henvendelser om 11 børn under 12 år, 54 unge mellem 12 og 18 år og 22 over 18 år, hvoraf langt hovedparten er mellem 18 og 20 år. 3 henvendelser drejede sig om unge, vi ikke kender alderen på. Den gruppe, der fylder mest, er de 15 til 17årige, som 5 Etnisk Konsulentteam kan benyttes som mægler mellem en ung og familien, når alle parter ønsker dette. Når Etnisk Konsulentteam fungerer som mægler, er formålet, at vi som upartisk tredjepart forsøger at hjælpe parterne med at nå frem til en løsning, som er den rigtige for dem. Vi har udviklet vores egen form for mægling, som er tilpasset, de problemstillinger, vi har med at gøre. Det betyder, at vi tager nogle særlige forholdsregler før og under mæglingen. Eksempelvis afholder vi altid formøder med parterne, den unge har typisk en bisidder med, og vi opstiller spilleregler for at sikre, at den unge ikke oplever mæglingen som et overgreb. 6 Signs of Safety, der direkte oversat betyder Tegn på Sikkerhed, er en løsningsfokuseret tilgang, som giver sagsbehandlere, pædagoger, lærere mfl. overblik over omfanget af problemer og ressourcer i udsatte familier. 6

7 udgør 39 henvendelser i alt, efterfulgt af de 14årige. Dette er meget naturligt, da vores hovedfokus er generationskonflikter, dvs. konflikter mellem forældre og børn. Et typisk billede for de sager vi har haft, er en pige på en år, der siden hun fik sin menstruation i 13års alderen, har oplevet, at hendes frihed er blevet gradvist indskrænket. Samtidigt er hun selv blevet teenager, og vil gerne alle de ting som hendes klassekammerater gør,og hun har måske også fået en kæreste. De taler dårligt sammen derhjemme, og hun føler ikke, hun kan vende alle de store spørgsmål hun har i hovedet med forældrene, men at hun bliver mødt med restriktioner, som hun ikke forstår. Hun oplever, at forældrenes krav og regler handler mere om familiens ære end om hensynet til hende. Konflikten optrappes gennem et par år, og til sidst bliver det for meget,og hun henvender sig til en lærer eller en anden voksen, der går videre til socialcenteret, som så henvender sig til Etnisk Konsulentteam. Det er altså meget ofte en teenageproblematik kombineret med forældre, der kommer fra en æreskultur dvs. at familien har en vi-identitet, hvor det er vigtigt, at familien fremstår som en harmonisk enhed, hvor alle lever op til de normer og regler, der må være. De kan også være bange for, hvad der kan ske deres børn i Danmark, de kan mangle viden om det danske samfund, de kan være traumatiserede og derfor have en ekstra stor trang til at beskytte deres børn osv. 12 henvendelser har omhandlet drenge, 2 har været familier og resten er piger. Det er altså pigerne, der fylder langt mest i Etnisk konsulentteam, hvilket utvivlsomt hænger sammen med, at de ofte er udsat for en mere omfattende kontrol end drengene. Hvor drengene ofte godt kan have kærester etc uden at få ballade, er det svært for mange piger. Etnicitet Ukendt Øvrige Vestafrika Østafrika Nordafrika Sydasien Sydvestasien Balkan Mellemøsten Figur 6 7

8 Som det fremgår, har mange af de unge vi får henvendelser om Sydasiatisk baggrund, dvs hovedsageligt afghanere og pakistanere. Den næststørste gruppe er unge med mellemøstlig baggrund dvs familier med flygtningebaggrund fra Irak, Iran, Jordan, Libanon, Palæstina etc. Etnisk Konsulentteam har i 2009 haft 12 henvendelse om unge med nordafrikansk baggrund dvs. marrokansk, algirsk, tunesisk etc. 7 henvendelser har omhandlet unge med baggrund i Østafrika, dvs. Somalia, Sudan, Kenya etc. Derefter følger Sydvestasien, hvor tyrkerne udgør en af de store indvandregrupper i Danmark. Størstedelen af de henvendelser Etnisk konsulentteam har fået i 2009 har altså omhandlet unge med baggrund i de store flygtninge og indvandregrupper i Danmark. Der er dog forholdsvist få henvendelser om unge med baggrund i Sydvestasien og Balkan, hvis man ser på deres gruppers størrelse i Danmark. Flygtningefamilierne fylder en del i de henvendelser vi får. Forældrene er som oftest traumatiserede, og ofte står uden for det danske arbejdsmarked. De slås med en lang række psykiske problemer, hvilket gør, at børnene ofte ikke føler sig set og anerkendt i familien. Vores oplevelse er, at med de voldsomme historier og problemer mange af disse familier har været igennem, så virker en 15årigs teenageproblemer ikke særligt betydningsfuldt, og det er selvfølgeligt ikke let at være hverken ung eller forældre i. Øvrige dækker over unge fra lande, som ikke kan dækkes ind under i øvrige geografiske betegnelser- dvs Sydøstasien, latinamerika etc, mens Ukendt dækker unge, hvor den vi har talt med ikke har kendt deres oprindelse. Vi har i statistikken ikke registreret på religion. Det er klart, at muslimerne fylder meget i de henvendelser vi får, da det ofte er problemer i muslimske familier, som sagsbehandlere etc synes er særligt svære, at have med at gøre, og som bliver opfattet som etniske problemstillinger. Det er dog ikke alle sager, vi har med at gøre, der omhandler muslimske familier, da æreskulturen 7 eksisterer i store dele af verden. 7 Se definition s. 6 8

9 Undervisning og informationsarbejde Fordeling af ydelser på rekvirenter socialcenter KK Børnteam Socialcenter KK Ungeteam Døgninstitution KK Skoler Private organisationer Politi Studerende Besøgene fra udlandet Journalister KK centralforvaltning VISO Andre Figur 7 Udover sparring i enkeltsager tilbyder Etnisk konsulentteam at lave temadage, undervisning eller hvad der ellers måtte være af ønsker på institutioner m.m. Etnisk konsulentteam har i 2009 undervist 62 gange, informeret om vores arbejde, talt med journalister, studerende etc. Fordelingen illustreres i ovenstående diagram. Som det fremgår, fylder de studerende meget, da vi har haft 13 besøg af studerende som hovedsageligt er kommet fra Den sociale højskole og pædagogseminarierne. Vi finder det meget positivt, at vi oplever en forholdsvis stor interesse blandt studerende for arbejdet med de etniske minoriteter. Vi har undervist på en del af Københavns kommunes institutioner bl.a. Akutinstitutionen Kløvermarksvej, Akutinstitutionen Lundtoftegade, Sønderbro og Brorsons kollegiet. Derudover har der naturligt nok været en del henvendelser fra Københavns kommunes centralforvaltning, som især er kommet fra MR kontoret, der har haft en del politikerspørgsmål til vores område, og fra pressekontoret, der har fået spørgsmål fra journalister til vores område. Journalisterne har også selv kontaktet os 7 gange i løbet af året. Vi har således været i DR update både på nettet og i fjernsynet, i P3 nyhederne og i Berlingske tidende ang. Genopdragelsesrejser. Vi har 9 gange været ude i VISO-regi. Vi har således været rundt i flere kommuner på socialcentrene, hvor vi har kombineret konkret sagssparring med undervisning i arbejdet med etniske minoriteter generelt. 9

10 Indholdsmæssig fordeling af ydelser, der ikke var orienteret mod enkeltsager. Etnisk Konsulentteam Konflikthåndtering og mægling Arbejdet med etniske minoriteter Tvangsægteskaber Genopdragelse - Figur 8 Etnisk konsulentteam har, som det fremgår, været i kontakt med mange forskellige grupper i løbet af året, udover socialforvaltningen. Etnisk konsulentteam har f.eks. undervist repræsentanter for alle politikredse i Danmark, i SSP regi og på institutioner, der ikke ligger under socialforvaltningen, når der har været tid, og det gav mening. Både fordi vi kunne lære noget af dem, men også fordi vi har en generel interesse i, at alle bliver dygtigere til at håndtere arbejdet med de etniske minoritetsfamilier, så vi forhåbentligt imødegår problemerne, inden de bliver for store. Vi har ikke været så meget ude at undervise på socialcentrene, hvilket vi tænker hænger sammen med to ting. Dels var Etnisk konsulentteam rundt på alle centrene i 2008 med den metodehåndbog vi den gang udgav. Dels har de travlt på socialcentrene, og mange har allerede været fuldt optaget af Signs of Safety som alle er blevet undervist i i 2009 og andre ting. Vi regner dog med at dette vil se anderledes ud i 2010, da vi der vil udgive vores materiale om social kontrol, som vi regner med at skulle rundt og undervise i. Dette materiale håber vi også at udbrede til skoler, fritidsklubber, biblioteker etc, hvor de unge kommer, og dermed gøre opmærksom på Etnisk konsulentteam. Vi vil således i 2010 arbejde for, at andre dele af Københavns kommune vil gøre mere brug af os, så vi kan være med til at ruste alle medarbejdere i kommunen til at håndtere disse sager så tidligt og godt som muligt. Sidst men ikke mindst har vi to gange haft besøg fra udlandet. Dels har vi haft besøg fra psykiatrisk afdeling på Oslo centralsygehus, der var i gang med at oprette et tilbud til etniske minoritetsunge, og ville høre om vores erfaringer. Dels har vi haft besøg af socialarbejdere, politifolk og læger fra Jordan, der ønskede information om mægling i etniske minoritetsfamilier. 10

11 Hvad Etnisk konsulentteam ellers lavede i 2009 Etnisk konsulentteam besluttede, i foråret 2009, sammen med lederen af Det forebyggende og rådgivende center for unge, at lave en rapport og handleplan om social kontrol, da vi kunne se, at det optrådte i mange af de sager vi havde med at gøre, og at mange professionelle stod famlende overfor det. Etnisk konsulentteam har i løbet af året derfor brugt meget tid på at læse, hvad der er skrevet på dette område, og gennemføre 17 interviews med forskellige aktører, der havde en viden på dette område. Det har været alt fra pædagogerne på akutinstitutionen, lederne af Kataniehuset og RED, politiets folk der arbejder med æresrelaterede forbrydelser og LOKK til psykologen der behandler traumatiserede familier, mødre i etniske minoritetsfamilier, lederen af en pigegruppe, forskere der arbejder med vold i etniske minoritetsfamilier og transkulturelle spørgsmål etc. Tilsammen har det givet Etnisk konsulentteam en vigtig og enestående viden om hvordan social kontrol udformer sig i Danmark lige nu i de etniske minoritetsfamilier, hvad den kommer af, og hvad vi kan stille op overfor den. Alt dette er vi lige nu i gang med at sammenfatte i en rapport og handleplan, der gerne skal udkomme i foråret Etnisk konsulentteam har derudover i løbet af hele året holdt sig opdateret med, hvad der kommer af ny viden på området, og deltaget i de konferencer etc. der har været relevante. Vi har samtidigt forsøgt til stadighed at udvide vores netværk og opdyrke samarbejde med aktører, det kunne være relevant at samarbejde med det gælder alt fra Task force integration i BIF til politiet, private organisationer etc. Sidst men ikke mindst har begge medarbejdere i Etnisk konsulentteam været på efteruddannelse dels i konfliktmægling, dels i projektledelse, hvilket også har styrket teamet. Planer for 2010 Når projektet om Social kontrol er afsluttet i 2010, skal kendskabet til det bredes ud til alle relevante dele af Københavns kommune. Det er således planen, at Etnisk Konsulentteam vil forsøge at komme rundt til så mange socialcentre, skoler, akutinstitutioner, kulturhuse, biblioteker etc som muligt, for at udbrede kendskabet til materialet og Etnisk Konsulentteams eksistens. Etnisk Konsulentteam er samtidigt i gang med at sammensætte et uddannelsesprogram for akutinstitutioner m.fl. om håndtering af familier med etnisk minoritetsbaggrund. 11