Indhold. Klimakaravanen på besøg på Duevejens Skole på Frederiksberg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Klimakaravanen på besøg på Duevejens Skole på Frederiksberg."

Transkript

1

2 Indhold 1. Den danske natur ændres med klimaet Vindere og tabere i klimakampen Verdens fattige de uskyldige klimaofre Mindre natur, mere CO 2 og mindre fattigdom Det arktiske dilemma Atmosfæren vores skrøbelige fælleseje Jagten på ren energi På flugt fra klimaforandringerne Energi fra marken Bo klimavenligt Et ton i alt Kan kommunen klare klimaet? Verden flytter sig og det koster Klima er globalt forbrug også Hvorfor skal vi handle med varm luft? Fra Kyoto til COP15 og videre frem Udgivet af: Projekt Klimakaravanen, som er et projektsamarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening (projektledelse), Friluftsrådet/Grønt Flag Grøn Skole, Center for Undervisningsmidler, VIA University College, Skolernes EnergiForum v. Organisationen for Vedvarende Energi, De Lucafilm A/S og Realisator. Forfattere: Jesper Heldgaard, Janus Hendrichsen, Eigil Larsen, Ole Laursen og Kaare Øster Redaktion: Janus Hendrichsen, Eigil Larsen, Ole Laursen, Kaare Øster Korrektur: Susie Langebæk Foto: Lene Adams, DONG, Lars Gejl, Jesper Heldgaard, Toke Thomas Hoye, Ole Laursen, Kristian Ørsted Petersen. Scanpix: Anders Tvevad, Bo Amstrup, Mark Carwardine, Bax Lindhardt, Niels Fabæk, Søren Palmelund, Saiful Islam, Julian Abram Wainwright, Roland Krieg, Claus Fisker, Joerg Boethling, Kristian Frires, Ninprapha Lippert, Greenpeace: Steve Morgan, Lorette Dorreboom, Clive Shirley, Rodrigo Baléia, Adrian Beard, Nick Cobbing, Peter Caton, Jiri Rezac, Paul Langrock, Markel Redondo, Doug Perrine, Shehzad Noorani, Daniel Beltrá, Natalie Behring-Chisholm, Lenka Borakova. Tak til Greenpeace for lån af de mange fotos. Tegninger: Knud Andersen Layout og tryk: Schultz Grafisk Udgivelse: Støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og af Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Klimakaravanen på besøg på Duevejens Skole på Frederiksberg. 2

3 Velkommen til Klimakaravanen Dette magasin er skrevet til dig. Vores Jord er omgivet af en tynd og skrøbelig hinde, som beskytter os vores atmosfære. Atmosfæren tilhører alle mennesker i hele verden. Årsager til klimaforandringer kan findes i den måde, vi påvirker vores fælles atmosfære på. Derfor har alle nationer et ansvar for at handle til gavn for en fælles og bæredygtig fremtid. Vi skal finde løsninger sammen Det er vigtigt, at alle lande bidrager til at finde løsninger på klimaforandringerne. Det er blandt andet derfor, at De Forenede Nationer står i spidsen for klimatopmøder som COP15 i København. Vi kan handle på mange måder ikke kun som nationer, men også som kommuner, skoler, familier og som enkeltpersoner, der skal leve sammen i en fantastisk verden. Løsninger er ikke lette Men der er ingen lette løsninger. Alle løsninger har fordele og ulemper. Samtidig kan vi vælge mellem mange måder at handle på og dermed også mellem mange fremtider. Dilemmaer I enhver løsning er der dilemmaer. Når man løser et problem for nogle mennesker et sted på Jorden, går det måske ud over mennesker andre steder på Jorden. Det er den slags dilemmaer, vi præsenterer her i dette magasin. Tag stilling og gør en forskel Brug magasinet og bliv klogere på klimaforandringer, CO 2 og de mange dilemmaer. Find ud af, hvad du synes, der skal gøres, og giv dit bidrag til en bedre fremtid for vores fælles atmo sfære. Brug magasinet diskuter med andre tag stilling og gør en forskel. Du kan finde Klimakaravanens hjemmeside på 3

4 Den danske natur ændres med klimaet Når klimaet ændrer sig, ændres naturen omkring os også. Vi skal måske vinke farvel til juletræer, torsk, birkemus og nattergale og byde velkommen til delfiner, vaskebjørne, laurbær og hærfugle. Goddag til... v askebjørn og almindelig delfin Livet på Jorden har ændret sig mange gange i de 3,8 milliarder år, man mener, der har været liv på Jorden. Nye arter er kommet til og andre er uddøde. På nogle tidspunkter har kloden vrimlet med forskellige arter, og ind imellem har katastrofer udryddet mange dyr og planter. Det er naturligt, og sådan har det også været i historien om Danmarks natur. Istider er afløst af varme perioder, og oversvømmelser er afløst af perioder, hvor landet var dækket af store skove. Lige nu er det blandt andet klimaforandringer, der ændrer natur og dyreliv. Meget hurtige forandringer kan være katastrofale for naturen. Forandring fryder ikke altid Når livsvilkårene for dyr og planter ændrer sig, kan de grundlæggende vælge at handle på tre forskellige måder. De kan flytte til et bedre levested, tilpasse sig de nye vilkår eller uddø. Men at tilpasse sig nye livsvilkår eller flytte til et velegnet levested kræver god tid for de fleste dyr og planter. De arter, der ikke har mulighed for at flytte sig, eller som ikke er gode til at tilpasse sig nye forhold, bliver derfor sat under hårdt pres. Gå videre med... Se på jeres egen kommune. Hvor findes der natur, og hvordan kunne man få naturen til at hænge bedre sammen? Hvilken slags natur findes i jeres kommune? Er der skove, søer og vandløb eller enge? Hvordan kan de blive påvirket af et ændret klima? 4

5 Farvel til... torsk og rødgran Vi kan se det ske Vi kan allerede se de første tegn på, at klimaforandringer påvirker den danske natur. Bøgeskoven står grøn allerede i april. Pollenallergikere mærker, at pollensæsonen starter tre uger tidligere. Flere trækfugle og trækkende sommerfugle overvintrer i Danmark, og andre kommer hertil tidligere, end de plejer. Helt almindelige danske arter som torsk, hedelyng, rødgran og lækat kan forsvinde fra den danske natur. Samtidig indvandrer helt nye arter som sumpbæver, slangeørn og hørpalmer. I havet kan vi allerede møde havbars, delfiner og sankt petersfisk som almindelige gæster. Hvad kan vi gøre? Vi har ikke så meget natur i Danmark, og det, vi har, hænger ikke særligt godt sammen. Det er svært for mange dyr og planter at vandre fra et naturområde til et andet, og nogle naturområder er i fare for at forsvinde helt. Vi skal hjælpe, så naturen bliver mere robust over for forandringerne. Det kan vi blandt andet gøre ved at: Skabe større naturområder Skabe mere plads til naturen Skabe mere sammenhængende natur Øge naturgenopretning Indføre mere naturvenlige driftsformer i landbruget (undgå så store udledninger af kvælstof) Gå videre med... Lav en liste med en række forskellige, almindelige danske dyreog plantearter. Diskuter, hvordan de kan reagere på hurtige forandringer i deres levevilkår. FAKTA OM DANMARKS NATUR Under 1 % af Danmark kan i dag kaldes helt vild natur. Cirka 15 % er dækket af skov og anden natur, der er skabt af menneskers ind greb. Resten er landbrug, byer, huse, veje, idrætsanlæg, juletræs plantager og andet, som er planlagt, styret og udnyttet af menne sker. 5

6 Vindere og tabere i klimakampen Det danske landskab er i høj grad formet af påvirkningerne fra landbrug og skovbrug. Et varmere klima giver mulighed for at dyrke nye afgrøder i Danmark og for at få et større udbytte. Men det kan også koste dyrt for naturen. På en kold novemberdag i 2008 med rimfrost på markerne skrev landmand Herluf Hensberg på limfjordsøen Mors danmarkshistorie. Han høstede som den første i Danmark korn på de samme marker to gange inden for samme år. Herluf Hensberg giver klimaforandringerne æren. Bedre høst mere sprøjtegift Markerne vil stå grønne i længere tid. Flere landmænd vil måske høste flere gange, og afgrøder som majs, vin og hestebønner bliver mere almindelige. Men et mildere klima vil også give bedre betingelser for skadedyr, ukrudtsplanter og svampe. Et varmere klima kan derfor også betyde flere sprøjtegifte og mere kvælstof i landbruget. Iltsvind Mere regn og sne om vinteren kan føre til en større udvaskning af næringsstofferne til vandmiljøet. Det betyder, at algerne i vandløb, søer og fjorde vokser hurtigere, og risikoen for iltsvind i de indre farvande bliver større. Vandstandsstigninger Når vandstanden stiger, får det stor betydning for de lavtliggende vådområder. For eksempel er Vadehavets dyr og planter afhængige af variationen fra tidevandet, som betyder, at store områder skiftevis er tørlagt og under vand. Strandengene og andre sårbare kystområder kan ikke trække sig længere ind i landet. Her er der nemlig marker, diger og mennesker, som allerede har taget pladsen. Det rammer en række Debat Hvordan kan vi sikre, at landbrugets belastning af miljø og natur ikke øges, når klimaforandringerne slår igennem? Er flere vildtvoksende naturskove fremtiden? FAKTA Herluf Hensberg høster i november 2008 sin mark anden gang samme år. Sandsynlige klimaændringer i Danmark frem mod år 2100 Temperaturstigning +3-5 C Sommernedbør (især sensommer) % Ekstrem sommernedbør % Vinternedbør % Vinternedbør som sne % Vandstandsstigning +0,5 m Stormaktivitet moderat stigning Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut 6

7 sjældne og specialiserede plantearter og padder og vadefugle. Har du forslag til, hvordan vi kan sikre naturen i vådområderne for fremtiden? Tjek stigningerne i din kommune 43 % af Danmarks befolkning bor inden for tre kilometer fra kysten. Tjek med Google, hvordan vandstandsstigninger kan påvirke natur og mennesker i din kommune. Fremtidens skove De skove, dine børnebørn vil gå tur i, vil sikkert se helt anderledes ud end mange af de skove, vi har i Danmark i dag. De fleste nåletræer vil klare sig Døde fisk efter iltsvind i Kalø Vig. Gå videre med... Læs om de mulige konsekvenser for naturen ved klimaforandringerne på en række forskellige hjemmesider. Giftsprøjten kan blive brugt flittigere i fremtiden. dårligt i et varmere og mere blæsende klima. Løvtræerne vil klare sig bedre, og der vil blive plads til nye arter som steneg, ægte kastanje og ægte valnød. Skovene vil i høj grad være blandet skov med mange forskellige arter. Skove kan have mange positive klimaeffekter. For eksempel kan de binde CO 2 og tilbageholde regnvand. Vandstandsstigninger øger risikoen for oversvømmelser. 7

8 Verdens fattige de uskyldige klimaofre Millioner af mennesker i verdens fattige lande lider allerede under klimaforandringerne, selv om de ikke har bidraget særlig meget til dem. Hver dansker udleder i gennemsnit mere end 30 gange mere CO 2 end en borger i Kenya eller Bangladesh. Virginia og klimaet Vejret er begyndt at opføre sig mærkeligt. Regnen plejede at komme på helt bestemte tidspunkter af året. Men sådan er det ikke mere. Nu kommer den næsten hvert år for sent, og når den endelig kommer, er den alt for voldsom. Det går ud over det landbrug, vi skal leve af. Vi kan ikke længere dyrke mad nok til hele året. Det er Virginia Kyalo, der fortæller. Hun er en af Afrikas mange kvindelige landmænd og hun er bekymret. Hun bor i Makueni, et tørt område i det østafrikanske land Kenya. De seneste år er det begyndt at regne mindre. Eksperterne i FN s klimapanel er enige om, at det i hvert fald delvist skyldes den globale opvarmning. Situationen er alvorlig: De fleste mennesker i Afrika bor som Virginia på landet. De er afhængige af deres lille landbrug, og landbruget står og falder med regnen. Hjælp på vej men det er svært Kenyas regering hjælper sammen med FN Virginia og de andre klimaramte landmænd i Makueni med at opsamle regnvand til kunstvanding og med Hvad mener du? Op mod 1 milliard mennesker kan blive drevet på flugt af naturkatastrofer og manglen på mad og drikkevand som følge af klimaforandringer. Hvad kan vi gøre for at hjælpe flygtningene og forhindre enorme flygtningestrømme? nye afgrøder, der bedre kan klare sig med mindre regn. Men det er svært for fattige mennesker at omstille sig til de nye vilkår, som klimaforandringerne betyder. De har f.eks. ikke penge til dyr såsæd og holder derfor fast i de kendte afgrøder, selv om de giver dårligt udbytte. I 2020 vil 480 millioner afrikanere leve i områder med vandmangel. Vidste du det? Store dele af Afrika vil blive endnu mere tørre og regnen mere uforudsigelig. Der vil komme flere og længere perioder med tørke, men også mere voldsomme regnskyl, der fører til oversvømmelser. I 2020 skønnes det, at 480 mio. afrikanere vil leve i områder med vandmangel. Udbyttet af de afgrøder, der er afhængige af regn, kan blive reduceret med op til 50 procent. Virginia er helt afhængig af regn til hendes majsmarker. 8

9 Bangladesh i vand til livet De er vant til oversvømmelser i Bangladesh både fra de store floder og fra havet. Det er ikke længere ualmindeligt, at en tredjedel af landet oversvømmes. Faktisk er oversvømmelserne velkomne, for vandet bringer fisk og efterlader nærende stoffer på markerne, og det betyder mere mad. Men den globale opvarmning gør oversvømmelserne mere voldsomme. En normal oversvømmelse kan nu dække mere end en tredjedel af landet. Det fører til endnu mere trængsel i det tætbefolkede land. Bangladesh er fantastisk frodigt. Landet dækker kun lidt mere end tre gange så stort et areal som Danmark, men befolkningen er omkring 150 mio. næsten 30 gange større end den danske. Hvis den globale opvarmning ikke bremses, og oversvømmelserne tiltager i omfang, vil det betyde, at den voksende befolkning store dele af året skal klumpe sig sammen på et areal, der kun er to gange større end Danmarks. Hvad mener du? De fattige landes ønsker til klimaforhandlingerne er penge til at tilpasse sig klimaforandringerne. Men de ønsker sig samtidig adgang til mere energi, så de har mulighed for at bygge fabrikker og blive mindre fattige. Det betyder mere CO 2 - udledning. Er det rimeligt, at de fattige lande får lov til at udlede mere CO 2, når Danmark og andre rige lande skal begrænse deres udledninger? En tredjedel af Bangladesh oversvømmes jævnligt. 9

10 Mindre natur, mere CO2 og mindre fattigdom Når regnskoven i et fjernt land som Bolivia bliver brændt af for at skaffe plads til marker, og når vietnameserne brænder mere kul og olie af for at producere varer og blive rigere, så er det med til at gøre hele kloden varmere. Rige lande som Danmark har en interesse i at hjælpe fattige lande med at bevare deres skove og vinke farvel til fattigdommen uden at bruge så meget energi, som vi har fyret af. Skovene brænder i Bolivia Hvert år forsvinder der et areal af regnskovene i Bolivia næsten på størrelse med Fyn. Noget af træet bliver brugt som tømmer, men langt det meste af skoven bliver ryddet for at skaffe nye marker, så landmændene kan dyrke soja, korn, sukker og andre afgrøder. Når regnskoven brænder, bliver flere millioner tons CO 2 frigivet til atmosfæren. Regnskoven fungerer nemlig som en fantastisk effektiv CO 2 -bank. Skoven KAN reddes Bolivia har en nationalpark, Noell Kempf Mercado, der er dækket af regnskov på et areal som det halve Jylland. I 1997 gik mange kræfter sammen om at redde skoven. Det har kostet millioner af dollars, som store udenlandske firmaer har været med til at betale. Til gengæld bliver atmosfæren sparet for millioner af tons CO 2, fordi regnskovens mægtige træer og miljø bevares. Hvad mener du? Afbrænding af regnskovene frigiver enorme mængder af CO 2. Bolivia er det fattigste land i Sydamerika. Et af Bolivias største ønsker til en global klima aftale er, at der kommer flere penge til at bevare skovene, og at pengene gives på en måde, så det kommer de folk til gode, der bor i og ved skovene. Bolivia er selv blandt de stærke fortalere for, at verden skal mindske sin CO 2 -udledning. Hvordan kan bolivianerne selv sørge for at passe på deres regnskov? Hvordan kan vi hjælpe Bolivia og andre fattige lande til at bevare skoven? Den afbrændte regnskov giver plads til at dyrke afgrøder. 10

11 Vietnam den lille tiger For 30 år siden lå Vietnam i ruiner efter årtiers krig. I dag oplever landet en rivende økonomisk udvikling. Fabrikker skyder op overalt, og landbruget har haft stor fremgang, så landet i dag er blandt verdens største eksportører af ris og kaffe. Men medaljen har en bagside. Det årlige CO 2 -udslip pr. vietnameser er firdoblet fra 1990 til 2004 til 1,2 tons om året. Landet har været mere optaget af at opnå vækst og udrydde fattigdommen end at spare på energien. Derfor har regeringen i årevis ligefrem givet tilskud til at holde prisen på el og brændstof nede. Vietnam er i fuld gang med at opføre stribevis af nye CO 2 -forurenende kulkraftværker. Blandt de hårdest klima-ramte Vietnam anslås at være blandt de fem lande i verden, der er mest udsat for klimaforandringer. Derfor er det også i vietnamesernes egen interesse at sikre fortsat økonomisk vækst og udrydde fattigdom uden så voldsom vækst i forbruget af olie og kul. Fire ud af fem vietnamesere lever tæt på landets enorme kystlinje km fra nord til syd. Store områder ligger lavt og vil blive oversvømmet, hvis vandet i havene stiger, og de store floder går over deres bredder. Store dele af Vietnam oplever allerede hvert år store oversvømmelser og voldsomme orkaner. Hvad mener du? Vietnams ønsker til en global klimaaftale er hjælp og penge til at indføre ny og moderne teknologi, der kan spare energi. Men Vietnam kræver også, at de rige lande, der udleder mest CO 2 pr. indbygger, forpligter sig til at mindske deres udledninger hurtigt og effektivt, før Vietnam selv vil forpligte sig til at begrænse sin udledning. Kan vietnameserne kræve, at vi skal nedsætte vores CO 2 -udledning? Er det i vores interesse at hjælpe Vietnam? Hvordan skal Vietnam og den rige verden løse Vietnams dilemma? Vietnam er blandt verdens største eksportører af ris. I 2009 satses på øget samhandel mellem Danmark og Vietnam. På en tekstilfabrik i Vietnam sys knapper i sikkerhedsjakker til Danmark. 11

12 Det arktiske dilemma Find Nordstjernen en stjerneklar aften, rejs nogle tusinde kilometer direkte mod nord og du befinder dig i Arktis og den dybfrosne, polare verden. Så længe det altså varer. Forskerne mener, at klimaforandringerne vil slå kraftigst igennem i de arktiske egne. Med store følger for dyr, planter og ikke mindst for folk i Grønland og resten af Arktis. En ond, varm cirkel Når solens stråler rammer sneens hvide overflade, bliver næsten al energi sendt tilbage til verdensrummet, fordi den hvide overflade reflekterer solens stråler. Når der bliver mindre sne og færre isdækkede landskaber, får vi større mørke overflader på både land og hav i længere perioder af året. Overfladen i Arktis suger mere varme til sig, og så smelter der endnu mere sne og is. Havstrømme pumper varme rundt på kloden Havvand, der fryser til is, optager ikke vandets salt i isen. Derfor bliver overfladevandet omkring isen mere salt end andet havvand. Det salte vand er tungere og synker ned mod havbunden. Det er med til at holde gang i verdenshavenes store havstrømme. Den mekanisme kan stoppe, hvis vandtemperaturen bliver for høj, og I Grønland står fiskekuttere og varmeanlæg for den største udledning af CO 2. der bliver mindre is. Hvis de globale havstrømme ændres, kan det betyde helt andre klimaforhold i både Arktis, Afrika og resten af verden. Vidste du det? Det tror forskerne, vil ske i løbet af de næste 100 år: Temperaturen stiger 2 C i Sydgrønland og 6-10 C om vinteren i Nordgrønland. Sæsonen med åbent vand i arktiske farvande bliver længere. Indlandsisen og gletsjerne skrumper på grund af større afsmeltning. Afsmeltning af indlandsisen i 2007 var rekordstor. Cirka km 2 indlandsis smeltede. Permafrosten forsvinder eller mindskes i store dele af regionen. Jorden tør op og frigiver drivhusgasser Den dybfrosne jord, der kaldes permafrost, binder drivhusgasser som metan og CO 2 i jorden. Hvis den globale opvarmning tør den dybfrosne jord op, så frigives der enorme mængder af de indefrosne drivhusgasser til atmosfæren. Grønland vi vil også leve et godt liv Det grønlandske samfund skal træffe en lang række vigtige beslutninger for fremtiden. Det traditionelle fangererhverv forsvinder, og de fleste grønlændere vil gerne leve et moderne liv som os her i Danmark. Det har de også mulighed for, da Grønland har mange mineraler i undergrunden og måske i havbunden. Landet ønsker også at få bygget et aluminiumsværk. Foråret kommer cirka en måned tidligere til Grønland end normalt. 12

13 FAKTA OM GRØNLAND Grønland skal ifølge Kyoto-aftalen nedbringe sit udslip af CO 2 med 8 % frem til Grønland udleder tons CO 2 pr. år. Det er 12,3 tons CO 2 pr. indbygger. Til sammenligning udleder Danmark tons CO 2 pr. år, næsten 10 tons CO 2 pr. indbygger. Det betyder alt sammen, at Grønlands CO 2 -udledning vil stige drastisk. Derfor ønsker mange grønlændere, at de skal have mulighed for større CO 2 - udledning. Andre grønlændere mener, at når man bor lige der, hvor klimaforandringerne rammer hårdest, så må man også tage ansvar og være med til at mindske udledningen. Hvad mener du? Afsmeltning fra Grønlands indlandsis får verdenshavene til at stige. Hvad mener du om Grønlands ønske om større CO 2 -udledning? Diskuter, om vi skal tage særlige hensyn til lande med et koldt klima? Hvordan skal Grønland blive et moderne og rigt samfund, uden at det går ud over miljø og klima? I 2009 oplever vi sikkert igen rekordafsmeltning af havisen i Arktis. Nordpolen kan i værste fald være helt isfri allerede om fem år. 13

14 Atmosfæren vores skrøbelige fælleseje Jordkloden er pakket ind i en skal af luft, som også kaldes atmosfæren. Det er inden for denne skal, at al liv på Jorden findes. Men skallen er skrøbelig og meget tynd, set i forhold til Jordens størrelse og resten af universet. Atmosfæren er vores fælleseje, og når nogle lande udleder meget CO 2, rammer klimaændringerne alle. Jordens overfrakke Atmosfæren ligger som et beskyttende tyndt lag mellem Universet og Jordens overflade. Uden dette værn mod dræbende ultraviolet lys fra solens udstråling, meteorer, kometer og kosmisk stråling ville der ikke eksistere liv på Jorden. Atmosfærens drivhusgasser sørger også for nogenlunde konstante temperaturer på Jorden, fordi de holder på varmen. Man kan kalde den for Jordens overfrakke. Uden drivhusgasserne ville Jordens gennemsnitstemperatur nemlig være 33 grader koldere. Atmosfæren holder på varmen Atmosfæren består af mange forskellige gasarter. En drivhusgas kan opsuge langbølget varmestråling og afgive varmen til atmosfæren. Drivhusgasserne forhindrer varmestrålingen fra Jorden i at nå tilbage til verdensrummet. De indeholder mindst tre molekyler. Derfor er nitrogen, ilt og argon, som tilsammen udgør 99 % af atmosfærisk luft, ikke drivhusgasser. De vigtigste drivhusgasser er vanddamp (H 2 O), kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). Mængden af CO 2 i atmosfæren er ifølge forskere lige nu den højeste i 30 millioner år. Siden industrialiseringen tog fart i 1700-tallet, er indholdet af CO 2 for alvor steget, og det påvirker klimaet. En for alle alle for en Atmosfæren er fælleseje for hele Jordens befolkning. Afbrænding af fossile brændstoffer i Europa, Nordamerika og Kina medfører stigende vandstand i verdenshavene og truer små øsamfund tusindvis af kilometer fra de store fabrikker og de mange biler. Leveforholdene for mennesker, dyr og planter lige fra troperne til de kolde arktiske egne påvirkes. Undersøg Hvor tyk tror du, atmosfæren er på en model af Jorden, der har en diameter på 12,5 centimeter? Beregn og tegn. Du vil blive overrasket. Vidste du det? Atmosfæren er cirka 1200 kilometer tyk, men den del af atmosfæren, hvor der er liv, og hvor vejret dannes, er kun cirka 10 kilometer tyk. Det nederste lag af atmosfæren kaldes for troposfæren, og selv om 10 kilometer lyder af meget, er det i forhold til Jordens diameter på 12,750 km kun en tynd hinde om Jorden. 14

15 Hvad mener du? Kan verdens lande selv bestemme, hvor meget CO 2 de udleder til atmosfæren? Skal de lande, der udleder meget CO 2 i atmosfæren, forpligte sig til at betale for at afhjælpe klimaforandringerne i de fattige lande, der ikke udleder nær så meget CO 2? Derfor hjælper det ikke meget, hvis vi alene i Danmark reducerede vores udledning af CO 2. Alle lande i verden bliver nødt til at finde løsninger sammen. Derfor er det godt, at FN prøver at samle verden for at finde fælles løsninger. Kan vi gemme CO 2? FN s klimapanel IPCC har peget på, at lagring af CO 2 fra afbrænding af kul, olie og naturgas bør være et vigtigt element i løsningerne på klimaproblemerne. CO 2 kan lagres i forskellige geologiske lag i undergrunden eller måske på havbunden i stor dybde. Flydende CO 2 er tungere end vand og vil måske kunne ligge som store CO 2 -søer på havbunden. Endelig kan CO 2 sprøjtes ind i oliefelter for at forøge indvindingen af olie fra boringerne. Fordele og ulemper Den helt indlysende fordel ved lagring af CO 2 er naturligvis, at vi vil udlede meget mindre CO 2 til atmosfæren. Ulemperne er først og fremmest prisen og usikkerheden om konsekvenserne for miljøet i havet og undergrunden. Teknologierne er endnu så kostbare, at der ikke er nogen økonomiske fordele ved at lagre CO 2. Alligevel er man også i Danmark i fuld gang med at afprøve forskellige løsninger og teknologier. Hvad synes du om lagring af CO 2? Søg yderligere oplysninger på nettet hos for eksempel DONG, Vattenfall, Energistyrelsen, Dansk Energi, Greenpeace, NOAH og GEUS. Har CO 2 -lagring en stor fremtid, er det et nødvendigt supplement til andre løsninger, er det en halvskidt nødløsning eller er det simpelthen en rigtig dårlig ide? Vidste du det? Atmosfæren består af 78 % nitrogen, 21 % ilt og 1 % andre luftarter såsom argon, CO 2, neon, helium, krypton, brint og ozon. 15

16 Jagten på ren energi Det meste af energien i verden kommer fra det, man kalder fossile energikilder. Det er olie, kul og naturgas, der bliver hentet op fra undergrunden og havbunden. På lang sigt vil de energikilder sandsynligvis slippe op, og et stigende behov for energi er derfor en vanskelig udfordring, selv om vi bliver bedre til at udnytte vedvarende energikilder. Olie- og kulressourcerne svinder Verdens behov for energi stiger konstant. I den vestlige verden bruger vi stadig masser af energi, og i andre dele af verden oplever man en stor vækst i både økonomi, produktion og levevilkår. Det betyder også, at forbrug og efterspørgsel på olie, kul og naturgas er voldsomt stor i Mellemøsten, Kina, Indien og andre lande i Asien. Det er svært at finde ud af, hvor meget olie, kul og naturgas der er tilbage rundt omkring i verden. Energiforskere er uenige, men man er enige om, at det ikke varer evigt, og at en øget efterspørgsel vil få priserne til at stige dramatisk. Det betyder også, at det kan betale sig at forske i nye teknologier, så vi kan få fat i endnu mere af den olie, kul og naturgas, der stadig er tilbage i undergrunden. Undersøg Find ved hjælp af internettet og andre kilder forskellige bud på, hvor meget kul, olie og naturgas der vil være til rådighed, når du bliver voksen. Hvordan ser energilagrene ud om 50 år? Løsningsforslag: Der er grundlæggende tre løsninger på problemet: 1. Verden kan skære ned på det samlede energiforbrug. 2. Vi kan supplere og på længere sigt erstatte de fossile energikilder med vedvarende energi som for eksempel sol, vind og bioenergi. 3. Vi kan udvikle metoder til at udnytte en større del af de kendte lagre af fossile brændsler og til at finde eventuelle skjulte lagre. 1. Mindre energiforbrug Hvis vi samlet set skal skære ned på energiforbruget i verden, skal vi gå forrest her i vesten, hvor energiforbruget er størst. Samtidig skal vi finde løsninger på, hvordan fattigere lande kan få lov til at udvikle sig og øge befolkningernes levestandard, uden at energiforbruget eksploderer. 2. Mere vedvarende energi Hvis vi ikke kan sætte energiforbruget ned, kan vi måske sætte produktionen af vedvarende energi op. I 2007 kom næsten 17 procent af det samlede energiforbrug i Danmark fra vedvarende energikilder. Vi ser og taler mest om vindmøllerne, som leverer cirka 20 procent af den strøm, vi bruger i Danmark. Men strømmen er kun en del af energiproduktionen. Den største del af den danske vedvarende energiproduktion kommer ikke fra vindmøllerne, men fra forbrænding af biomasse, Sort energi. Over halvdelen af Danmarks el og 27 % af fjernvarmen blev i 2007 produceret ved afbrænding af kul. 16

17 herunder biologisk nedbrydeligt affald. Det giver strøm og varme nok til cirka 10 procent af den samlede energiproduktion. I februar 2008 blev de fleste af Folketingets partier enige om fremtidens energipolitik i Danmark. Det betyder blandt andet, at 20 procent af energien i 2011 skal udgøres af vedvarende energikilder, og at andelen i 2020 skal være 30 procent. Middelgrundens Havmøllepark. Hvad mener du? Hvad kan vi gøre for at skære ned på energiforbruget på skolen, hjemme, på kontorer og virksomheder? Hvor meget kan du og din familie skære af energiforbruget? Er det overhovedet realistisk at nedsætte vores energiforbrug? 3. Udnytte kendte lagre af fossile brændstoffer bedre Der er mere olie, kul og naturgas i undergrunden end den, vi kan få fat på med den nuværende teknologi. For eksempel er det kun 23 procent af den olie, der findes under havbunden i Nordsøen, som det kan betale sig at udvinde i dag. Ny teknologi er dyr. Derfor kan det kun betale sig at skaffe adgang til olien, hvis prisen er høj. Højere priser på olie giver også mulighed for at udvinde olie i egne, hvor det hidtil har været svært. Måske gemmer Arktis på det næste olieeventyr. Solanlæg i Spanien producerer elektricitet til indbyggere. Hvis du kunne bestemme Vi kan nok ikke vælge mellem enten løsning 1, 2 eller 3. I Danmark har vi en strategi, men løsninger, der for alvor virker, kræver aftaler, der gælder for hele verden. Hvis du kunne bestemme, hvilken strategi ville du så vælge? Hvilke af de tre muligheder ville du lægge mest vægt på, og hvilke fordele og ulemper er der ved din strategi? Hvad mener du? På Avedøreværket kan man fyre med mange forskellige former for brændsler: kul, naturgas, olie, halm og træpiller. Skal vi bruge ressourcer på at finde mere fossilt brændsel? Hvad er fordelene og ulemperne ved de fossile brændsler? 17

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuioplavetghjklafzxcvbdavidertyui opåasdfjonasæøzkallenmqogrtyuiopå rasmushjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Klima Rapport ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Morsø Kommune. Energi i balance

Morsø Kommune. Energi i balance Morsø Kommune Energi i balance Naturkraft Mors er med et areal på 367 km 2 den største ø i Limfjorden. Naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion

Læs mere

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark? DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klima og DN Klimakommune

Klima og DN Klimakommune Klima og DN Klimakommune Kerteminde 5. februar 2009 Jens la Cour Kampagneleder klimakommuner Klima og klimakommuner 1. Udviklingsscenarier forårsaget af klimaforandringer i Danmark 2. Klimakommuner handling

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere