Indhold. Klimakaravanen på besøg på Duevejens Skole på Frederiksberg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Klimakaravanen på besøg på Duevejens Skole på Frederiksberg."

Transkript

1

2 Indhold 1. Den danske natur ændres med klimaet Vindere og tabere i klimakampen Verdens fattige de uskyldige klimaofre Mindre natur, mere CO 2 og mindre fattigdom Det arktiske dilemma Atmosfæren vores skrøbelige fælleseje Jagten på ren energi På flugt fra klimaforandringerne Energi fra marken Bo klimavenligt Et ton i alt Kan kommunen klare klimaet? Verden flytter sig og det koster Klima er globalt forbrug også Hvorfor skal vi handle med varm luft? Fra Kyoto til COP15 og videre frem Udgivet af: Projekt Klimakaravanen, som er et projektsamarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening (projektledelse), Friluftsrådet/Grønt Flag Grøn Skole, Center for Undervisningsmidler, VIA University College, Skolernes EnergiForum v. Organisationen for Vedvarende Energi, De Lucafilm A/S og Realisator. Forfattere: Jesper Heldgaard, Janus Hendrichsen, Eigil Larsen, Ole Laursen og Kaare Øster Redaktion: Janus Hendrichsen, Eigil Larsen, Ole Laursen, Kaare Øster Korrektur: Susie Langebæk Foto: Lene Adams, DONG, Lars Gejl, Jesper Heldgaard, Toke Thomas Hoye, Ole Laursen, Kristian Ørsted Petersen. Scanpix: Anders Tvevad, Bo Amstrup, Mark Carwardine, Bax Lindhardt, Niels Fabæk, Søren Palmelund, Saiful Islam, Julian Abram Wainwright, Roland Krieg, Claus Fisker, Joerg Boethling, Kristian Frires, Ninprapha Lippert, Greenpeace: Steve Morgan, Lorette Dorreboom, Clive Shirley, Rodrigo Baléia, Adrian Beard, Nick Cobbing, Peter Caton, Jiri Rezac, Paul Langrock, Markel Redondo, Doug Perrine, Shehzad Noorani, Daniel Beltrá, Natalie Behring-Chisholm, Lenka Borakova. Tak til Greenpeace for lån af de mange fotos. Tegninger: Knud Andersen Layout og tryk: Schultz Grafisk Udgivelse: Støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og af Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Klimakaravanen på besøg på Duevejens Skole på Frederiksberg. 2

3 Velkommen til Klimakaravanen Dette magasin er skrevet til dig. Vores Jord er omgivet af en tynd og skrøbelig hinde, som beskytter os vores atmosfære. Atmosfæren tilhører alle mennesker i hele verden. Årsager til klimaforandringer kan findes i den måde, vi påvirker vores fælles atmosfære på. Derfor har alle nationer et ansvar for at handle til gavn for en fælles og bæredygtig fremtid. Vi skal finde løsninger sammen Det er vigtigt, at alle lande bidrager til at finde løsninger på klimaforandringerne. Det er blandt andet derfor, at De Forenede Nationer står i spidsen for klimatopmøder som COP15 i København. Vi kan handle på mange måder ikke kun som nationer, men også som kommuner, skoler, familier og som enkeltpersoner, der skal leve sammen i en fantastisk verden. Løsninger er ikke lette Men der er ingen lette løsninger. Alle løsninger har fordele og ulemper. Samtidig kan vi vælge mellem mange måder at handle på og dermed også mellem mange fremtider. Dilemmaer I enhver løsning er der dilemmaer. Når man løser et problem for nogle mennesker et sted på Jorden, går det måske ud over mennesker andre steder på Jorden. Det er den slags dilemmaer, vi præsenterer her i dette magasin. Tag stilling og gør en forskel Brug magasinet og bliv klogere på klimaforandringer, CO 2 og de mange dilemmaer. Find ud af, hvad du synes, der skal gøres, og giv dit bidrag til en bedre fremtid for vores fælles atmo sfære. Brug magasinet diskuter med andre tag stilling og gør en forskel. Du kan finde Klimakaravanens hjemmeside på 3

4 Den danske natur ændres med klimaet Når klimaet ændrer sig, ændres naturen omkring os også. Vi skal måske vinke farvel til juletræer, torsk, birkemus og nattergale og byde velkommen til delfiner, vaskebjørne, laurbær og hærfugle. Goddag til... v askebjørn og almindelig delfin Livet på Jorden har ændret sig mange gange i de 3,8 milliarder år, man mener, der har været liv på Jorden. Nye arter er kommet til og andre er uddøde. På nogle tidspunkter har kloden vrimlet med forskellige arter, og ind imellem har katastrofer udryddet mange dyr og planter. Det er naturligt, og sådan har det også været i historien om Danmarks natur. Istider er afløst af varme perioder, og oversvømmelser er afløst af perioder, hvor landet var dækket af store skove. Lige nu er det blandt andet klimaforandringer, der ændrer natur og dyreliv. Meget hurtige forandringer kan være katastrofale for naturen. Forandring fryder ikke altid Når livsvilkårene for dyr og planter ændrer sig, kan de grundlæggende vælge at handle på tre forskellige måder. De kan flytte til et bedre levested, tilpasse sig de nye vilkår eller uddø. Men at tilpasse sig nye livsvilkår eller flytte til et velegnet levested kræver god tid for de fleste dyr og planter. De arter, der ikke har mulighed for at flytte sig, eller som ikke er gode til at tilpasse sig nye forhold, bliver derfor sat under hårdt pres. Gå videre med... Se på jeres egen kommune. Hvor findes der natur, og hvordan kunne man få naturen til at hænge bedre sammen? Hvilken slags natur findes i jeres kommune? Er der skove, søer og vandløb eller enge? Hvordan kan de blive påvirket af et ændret klima? 4

5 Farvel til... torsk og rødgran Vi kan se det ske Vi kan allerede se de første tegn på, at klimaforandringer påvirker den danske natur. Bøgeskoven står grøn allerede i april. Pollenallergikere mærker, at pollensæsonen starter tre uger tidligere. Flere trækfugle og trækkende sommerfugle overvintrer i Danmark, og andre kommer hertil tidligere, end de plejer. Helt almindelige danske arter som torsk, hedelyng, rødgran og lækat kan forsvinde fra den danske natur. Samtidig indvandrer helt nye arter som sumpbæver, slangeørn og hørpalmer. I havet kan vi allerede møde havbars, delfiner og sankt petersfisk som almindelige gæster. Hvad kan vi gøre? Vi har ikke så meget natur i Danmark, og det, vi har, hænger ikke særligt godt sammen. Det er svært for mange dyr og planter at vandre fra et naturområde til et andet, og nogle naturområder er i fare for at forsvinde helt. Vi skal hjælpe, så naturen bliver mere robust over for forandringerne. Det kan vi blandt andet gøre ved at: Skabe større naturområder Skabe mere plads til naturen Skabe mere sammenhængende natur Øge naturgenopretning Indføre mere naturvenlige driftsformer i landbruget (undgå så store udledninger af kvælstof) Gå videre med... Lav en liste med en række forskellige, almindelige danske dyreog plantearter. Diskuter, hvordan de kan reagere på hurtige forandringer i deres levevilkår. FAKTA OM DANMARKS NATUR Under 1 % af Danmark kan i dag kaldes helt vild natur. Cirka 15 % er dækket af skov og anden natur, der er skabt af menneskers ind greb. Resten er landbrug, byer, huse, veje, idrætsanlæg, juletræs plantager og andet, som er planlagt, styret og udnyttet af menne sker. 5

6 Vindere og tabere i klimakampen Det danske landskab er i høj grad formet af påvirkningerne fra landbrug og skovbrug. Et varmere klima giver mulighed for at dyrke nye afgrøder i Danmark og for at få et større udbytte. Men det kan også koste dyrt for naturen. På en kold novemberdag i 2008 med rimfrost på markerne skrev landmand Herluf Hensberg på limfjordsøen Mors danmarkshistorie. Han høstede som den første i Danmark korn på de samme marker to gange inden for samme år. Herluf Hensberg giver klimaforandringerne æren. Bedre høst mere sprøjtegift Markerne vil stå grønne i længere tid. Flere landmænd vil måske høste flere gange, og afgrøder som majs, vin og hestebønner bliver mere almindelige. Men et mildere klima vil også give bedre betingelser for skadedyr, ukrudtsplanter og svampe. Et varmere klima kan derfor også betyde flere sprøjtegifte og mere kvælstof i landbruget. Iltsvind Mere regn og sne om vinteren kan føre til en større udvaskning af næringsstofferne til vandmiljøet. Det betyder, at algerne i vandløb, søer og fjorde vokser hurtigere, og risikoen for iltsvind i de indre farvande bliver større. Vandstandsstigninger Når vandstanden stiger, får det stor betydning for de lavtliggende vådområder. For eksempel er Vadehavets dyr og planter afhængige af variationen fra tidevandet, som betyder, at store områder skiftevis er tørlagt og under vand. Strandengene og andre sårbare kystområder kan ikke trække sig længere ind i landet. Her er der nemlig marker, diger og mennesker, som allerede har taget pladsen. Det rammer en række Debat Hvordan kan vi sikre, at landbrugets belastning af miljø og natur ikke øges, når klimaforandringerne slår igennem? Er flere vildtvoksende naturskove fremtiden? FAKTA Herluf Hensberg høster i november 2008 sin mark anden gang samme år. Sandsynlige klimaændringer i Danmark frem mod år 2100 Temperaturstigning +3-5 C Sommernedbør (især sensommer) % Ekstrem sommernedbør % Vinternedbør % Vinternedbør som sne % Vandstandsstigning +0,5 m Stormaktivitet moderat stigning Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut 6

7 sjældne og specialiserede plantearter og padder og vadefugle. Har du forslag til, hvordan vi kan sikre naturen i vådområderne for fremtiden? Tjek stigningerne i din kommune 43 % af Danmarks befolkning bor inden for tre kilometer fra kysten. Tjek med Google, hvordan vandstandsstigninger kan påvirke natur og mennesker i din kommune. Fremtidens skove De skove, dine børnebørn vil gå tur i, vil sikkert se helt anderledes ud end mange af de skove, vi har i Danmark i dag. De fleste nåletræer vil klare sig Døde fisk efter iltsvind i Kalø Vig. Gå videre med... Læs om de mulige konsekvenser for naturen ved klimaforandringerne på en række forskellige hjemmesider. Giftsprøjten kan blive brugt flittigere i fremtiden. dårligt i et varmere og mere blæsende klima. Løvtræerne vil klare sig bedre, og der vil blive plads til nye arter som steneg, ægte kastanje og ægte valnød. Skovene vil i høj grad være blandet skov med mange forskellige arter. Skove kan have mange positive klimaeffekter. For eksempel kan de binde CO 2 og tilbageholde regnvand. Vandstandsstigninger øger risikoen for oversvømmelser. 7

8 Verdens fattige de uskyldige klimaofre Millioner af mennesker i verdens fattige lande lider allerede under klimaforandringerne, selv om de ikke har bidraget særlig meget til dem. Hver dansker udleder i gennemsnit mere end 30 gange mere CO 2 end en borger i Kenya eller Bangladesh. Virginia og klimaet Vejret er begyndt at opføre sig mærkeligt. Regnen plejede at komme på helt bestemte tidspunkter af året. Men sådan er det ikke mere. Nu kommer den næsten hvert år for sent, og når den endelig kommer, er den alt for voldsom. Det går ud over det landbrug, vi skal leve af. Vi kan ikke længere dyrke mad nok til hele året. Det er Virginia Kyalo, der fortæller. Hun er en af Afrikas mange kvindelige landmænd og hun er bekymret. Hun bor i Makueni, et tørt område i det østafrikanske land Kenya. De seneste år er det begyndt at regne mindre. Eksperterne i FN s klimapanel er enige om, at det i hvert fald delvist skyldes den globale opvarmning. Situationen er alvorlig: De fleste mennesker i Afrika bor som Virginia på landet. De er afhængige af deres lille landbrug, og landbruget står og falder med regnen. Hjælp på vej men det er svært Kenyas regering hjælper sammen med FN Virginia og de andre klimaramte landmænd i Makueni med at opsamle regnvand til kunstvanding og med Hvad mener du? Op mod 1 milliard mennesker kan blive drevet på flugt af naturkatastrofer og manglen på mad og drikkevand som følge af klimaforandringer. Hvad kan vi gøre for at hjælpe flygtningene og forhindre enorme flygtningestrømme? nye afgrøder, der bedre kan klare sig med mindre regn. Men det er svært for fattige mennesker at omstille sig til de nye vilkår, som klimaforandringerne betyder. De har f.eks. ikke penge til dyr såsæd og holder derfor fast i de kendte afgrøder, selv om de giver dårligt udbytte. I 2020 vil 480 millioner afrikanere leve i områder med vandmangel. Vidste du det? Store dele af Afrika vil blive endnu mere tørre og regnen mere uforudsigelig. Der vil komme flere og længere perioder med tørke, men også mere voldsomme regnskyl, der fører til oversvømmelser. I 2020 skønnes det, at 480 mio. afrikanere vil leve i områder med vandmangel. Udbyttet af de afgrøder, der er afhængige af regn, kan blive reduceret med op til 50 procent. Virginia er helt afhængig af regn til hendes majsmarker. 8

9 Bangladesh i vand til livet De er vant til oversvømmelser i Bangladesh både fra de store floder og fra havet. Det er ikke længere ualmindeligt, at en tredjedel af landet oversvømmes. Faktisk er oversvømmelserne velkomne, for vandet bringer fisk og efterlader nærende stoffer på markerne, og det betyder mere mad. Men den globale opvarmning gør oversvømmelserne mere voldsomme. En normal oversvømmelse kan nu dække mere end en tredjedel af landet. Det fører til endnu mere trængsel i det tætbefolkede land. Bangladesh er fantastisk frodigt. Landet dækker kun lidt mere end tre gange så stort et areal som Danmark, men befolkningen er omkring 150 mio. næsten 30 gange større end den danske. Hvis den globale opvarmning ikke bremses, og oversvømmelserne tiltager i omfang, vil det betyde, at den voksende befolkning store dele af året skal klumpe sig sammen på et areal, der kun er to gange større end Danmarks. Hvad mener du? De fattige landes ønsker til klimaforhandlingerne er penge til at tilpasse sig klimaforandringerne. Men de ønsker sig samtidig adgang til mere energi, så de har mulighed for at bygge fabrikker og blive mindre fattige. Det betyder mere CO 2 - udledning. Er det rimeligt, at de fattige lande får lov til at udlede mere CO 2, når Danmark og andre rige lande skal begrænse deres udledninger? En tredjedel af Bangladesh oversvømmes jævnligt. 9

10 Mindre natur, mere CO2 og mindre fattigdom Når regnskoven i et fjernt land som Bolivia bliver brændt af for at skaffe plads til marker, og når vietnameserne brænder mere kul og olie af for at producere varer og blive rigere, så er det med til at gøre hele kloden varmere. Rige lande som Danmark har en interesse i at hjælpe fattige lande med at bevare deres skove og vinke farvel til fattigdommen uden at bruge så meget energi, som vi har fyret af. Skovene brænder i Bolivia Hvert år forsvinder der et areal af regnskovene i Bolivia næsten på størrelse med Fyn. Noget af træet bliver brugt som tømmer, men langt det meste af skoven bliver ryddet for at skaffe nye marker, så landmændene kan dyrke soja, korn, sukker og andre afgrøder. Når regnskoven brænder, bliver flere millioner tons CO 2 frigivet til atmosfæren. Regnskoven fungerer nemlig som en fantastisk effektiv CO 2 -bank. Skoven KAN reddes Bolivia har en nationalpark, Noell Kempf Mercado, der er dækket af regnskov på et areal som det halve Jylland. I 1997 gik mange kræfter sammen om at redde skoven. Det har kostet millioner af dollars, som store udenlandske firmaer har været med til at betale. Til gengæld bliver atmosfæren sparet for millioner af tons CO 2, fordi regnskovens mægtige træer og miljø bevares. Hvad mener du? Afbrænding af regnskovene frigiver enorme mængder af CO 2. Bolivia er det fattigste land i Sydamerika. Et af Bolivias største ønsker til en global klima aftale er, at der kommer flere penge til at bevare skovene, og at pengene gives på en måde, så det kommer de folk til gode, der bor i og ved skovene. Bolivia er selv blandt de stærke fortalere for, at verden skal mindske sin CO 2 -udledning. Hvordan kan bolivianerne selv sørge for at passe på deres regnskov? Hvordan kan vi hjælpe Bolivia og andre fattige lande til at bevare skoven? Den afbrændte regnskov giver plads til at dyrke afgrøder. 10

11 Vietnam den lille tiger For 30 år siden lå Vietnam i ruiner efter årtiers krig. I dag oplever landet en rivende økonomisk udvikling. Fabrikker skyder op overalt, og landbruget har haft stor fremgang, så landet i dag er blandt verdens største eksportører af ris og kaffe. Men medaljen har en bagside. Det årlige CO 2 -udslip pr. vietnameser er firdoblet fra 1990 til 2004 til 1,2 tons om året. Landet har været mere optaget af at opnå vækst og udrydde fattigdommen end at spare på energien. Derfor har regeringen i årevis ligefrem givet tilskud til at holde prisen på el og brændstof nede. Vietnam er i fuld gang med at opføre stribevis af nye CO 2 -forurenende kulkraftværker. Blandt de hårdest klima-ramte Vietnam anslås at være blandt de fem lande i verden, der er mest udsat for klimaforandringer. Derfor er det også i vietnamesernes egen interesse at sikre fortsat økonomisk vækst og udrydde fattigdom uden så voldsom vækst i forbruget af olie og kul. Fire ud af fem vietnamesere lever tæt på landets enorme kystlinje km fra nord til syd. Store områder ligger lavt og vil blive oversvømmet, hvis vandet i havene stiger, og de store floder går over deres bredder. Store dele af Vietnam oplever allerede hvert år store oversvømmelser og voldsomme orkaner. Hvad mener du? Vietnams ønsker til en global klimaaftale er hjælp og penge til at indføre ny og moderne teknologi, der kan spare energi. Men Vietnam kræver også, at de rige lande, der udleder mest CO 2 pr. indbygger, forpligter sig til at mindske deres udledninger hurtigt og effektivt, før Vietnam selv vil forpligte sig til at begrænse sin udledning. Kan vietnameserne kræve, at vi skal nedsætte vores CO 2 -udledning? Er det i vores interesse at hjælpe Vietnam? Hvordan skal Vietnam og den rige verden løse Vietnams dilemma? Vietnam er blandt verdens største eksportører af ris. I 2009 satses på øget samhandel mellem Danmark og Vietnam. På en tekstilfabrik i Vietnam sys knapper i sikkerhedsjakker til Danmark. 11

12 Det arktiske dilemma Find Nordstjernen en stjerneklar aften, rejs nogle tusinde kilometer direkte mod nord og du befinder dig i Arktis og den dybfrosne, polare verden. Så længe det altså varer. Forskerne mener, at klimaforandringerne vil slå kraftigst igennem i de arktiske egne. Med store følger for dyr, planter og ikke mindst for folk i Grønland og resten af Arktis. En ond, varm cirkel Når solens stråler rammer sneens hvide overflade, bliver næsten al energi sendt tilbage til verdensrummet, fordi den hvide overflade reflekterer solens stråler. Når der bliver mindre sne og færre isdækkede landskaber, får vi større mørke overflader på både land og hav i længere perioder af året. Overfladen i Arktis suger mere varme til sig, og så smelter der endnu mere sne og is. Havstrømme pumper varme rundt på kloden Havvand, der fryser til is, optager ikke vandets salt i isen. Derfor bliver overfladevandet omkring isen mere salt end andet havvand. Det salte vand er tungere og synker ned mod havbunden. Det er med til at holde gang i verdenshavenes store havstrømme. Den mekanisme kan stoppe, hvis vandtemperaturen bliver for høj, og I Grønland står fiskekuttere og varmeanlæg for den største udledning af CO 2. der bliver mindre is. Hvis de globale havstrømme ændres, kan det betyde helt andre klimaforhold i både Arktis, Afrika og resten af verden. Vidste du det? Det tror forskerne, vil ske i løbet af de næste 100 år: Temperaturen stiger 2 C i Sydgrønland og 6-10 C om vinteren i Nordgrønland. Sæsonen med åbent vand i arktiske farvande bliver længere. Indlandsisen og gletsjerne skrumper på grund af større afsmeltning. Afsmeltning af indlandsisen i 2007 var rekordstor. Cirka km 2 indlandsis smeltede. Permafrosten forsvinder eller mindskes i store dele af regionen. Jorden tør op og frigiver drivhusgasser Den dybfrosne jord, der kaldes permafrost, binder drivhusgasser som metan og CO 2 i jorden. Hvis den globale opvarmning tør den dybfrosne jord op, så frigives der enorme mængder af de indefrosne drivhusgasser til atmosfæren. Grønland vi vil også leve et godt liv Det grønlandske samfund skal træffe en lang række vigtige beslutninger for fremtiden. Det traditionelle fangererhverv forsvinder, og de fleste grønlændere vil gerne leve et moderne liv som os her i Danmark. Det har de også mulighed for, da Grønland har mange mineraler i undergrunden og måske i havbunden. Landet ønsker også at få bygget et aluminiumsværk. Foråret kommer cirka en måned tidligere til Grønland end normalt. 12

13 FAKTA OM GRØNLAND Grønland skal ifølge Kyoto-aftalen nedbringe sit udslip af CO 2 med 8 % frem til Grønland udleder tons CO 2 pr. år. Det er 12,3 tons CO 2 pr. indbygger. Til sammenligning udleder Danmark tons CO 2 pr. år, næsten 10 tons CO 2 pr. indbygger. Det betyder alt sammen, at Grønlands CO 2 -udledning vil stige drastisk. Derfor ønsker mange grønlændere, at de skal have mulighed for større CO 2 - udledning. Andre grønlændere mener, at når man bor lige der, hvor klimaforandringerne rammer hårdest, så må man også tage ansvar og være med til at mindske udledningen. Hvad mener du? Afsmeltning fra Grønlands indlandsis får verdenshavene til at stige. Hvad mener du om Grønlands ønske om større CO 2 -udledning? Diskuter, om vi skal tage særlige hensyn til lande med et koldt klima? Hvordan skal Grønland blive et moderne og rigt samfund, uden at det går ud over miljø og klima? I 2009 oplever vi sikkert igen rekordafsmeltning af havisen i Arktis. Nordpolen kan i værste fald være helt isfri allerede om fem år. 13

14 Atmosfæren vores skrøbelige fælleseje Jordkloden er pakket ind i en skal af luft, som også kaldes atmosfæren. Det er inden for denne skal, at al liv på Jorden findes. Men skallen er skrøbelig og meget tynd, set i forhold til Jordens størrelse og resten af universet. Atmosfæren er vores fælleseje, og når nogle lande udleder meget CO 2, rammer klimaændringerne alle. Jordens overfrakke Atmosfæren ligger som et beskyttende tyndt lag mellem Universet og Jordens overflade. Uden dette værn mod dræbende ultraviolet lys fra solens udstråling, meteorer, kometer og kosmisk stråling ville der ikke eksistere liv på Jorden. Atmosfærens drivhusgasser sørger også for nogenlunde konstante temperaturer på Jorden, fordi de holder på varmen. Man kan kalde den for Jordens overfrakke. Uden drivhusgasserne ville Jordens gennemsnitstemperatur nemlig være 33 grader koldere. Atmosfæren holder på varmen Atmosfæren består af mange forskellige gasarter. En drivhusgas kan opsuge langbølget varmestråling og afgive varmen til atmosfæren. Drivhusgasserne forhindrer varmestrålingen fra Jorden i at nå tilbage til verdensrummet. De indeholder mindst tre molekyler. Derfor er nitrogen, ilt og argon, som tilsammen udgør 99 % af atmosfærisk luft, ikke drivhusgasser. De vigtigste drivhusgasser er vanddamp (H 2 O), kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). Mængden af CO 2 i atmosfæren er ifølge forskere lige nu den højeste i 30 millioner år. Siden industrialiseringen tog fart i 1700-tallet, er indholdet af CO 2 for alvor steget, og det påvirker klimaet. En for alle alle for en Atmosfæren er fælleseje for hele Jordens befolkning. Afbrænding af fossile brændstoffer i Europa, Nordamerika og Kina medfører stigende vandstand i verdenshavene og truer små øsamfund tusindvis af kilometer fra de store fabrikker og de mange biler. Leveforholdene for mennesker, dyr og planter lige fra troperne til de kolde arktiske egne påvirkes. Undersøg Hvor tyk tror du, atmosfæren er på en model af Jorden, der har en diameter på 12,5 centimeter? Beregn og tegn. Du vil blive overrasket. Vidste du det? Atmosfæren er cirka 1200 kilometer tyk, men den del af atmosfæren, hvor der er liv, og hvor vejret dannes, er kun cirka 10 kilometer tyk. Det nederste lag af atmosfæren kaldes for troposfæren, og selv om 10 kilometer lyder af meget, er det i forhold til Jordens diameter på 12,750 km kun en tynd hinde om Jorden. 14

15 Hvad mener du? Kan verdens lande selv bestemme, hvor meget CO 2 de udleder til atmosfæren? Skal de lande, der udleder meget CO 2 i atmosfæren, forpligte sig til at betale for at afhjælpe klimaforandringerne i de fattige lande, der ikke udleder nær så meget CO 2? Derfor hjælper det ikke meget, hvis vi alene i Danmark reducerede vores udledning af CO 2. Alle lande i verden bliver nødt til at finde løsninger sammen. Derfor er det godt, at FN prøver at samle verden for at finde fælles løsninger. Kan vi gemme CO 2? FN s klimapanel IPCC har peget på, at lagring af CO 2 fra afbrænding af kul, olie og naturgas bør være et vigtigt element i løsningerne på klimaproblemerne. CO 2 kan lagres i forskellige geologiske lag i undergrunden eller måske på havbunden i stor dybde. Flydende CO 2 er tungere end vand og vil måske kunne ligge som store CO 2 -søer på havbunden. Endelig kan CO 2 sprøjtes ind i oliefelter for at forøge indvindingen af olie fra boringerne. Fordele og ulemper Den helt indlysende fordel ved lagring af CO 2 er naturligvis, at vi vil udlede meget mindre CO 2 til atmosfæren. Ulemperne er først og fremmest prisen og usikkerheden om konsekvenserne for miljøet i havet og undergrunden. Teknologierne er endnu så kostbare, at der ikke er nogen økonomiske fordele ved at lagre CO 2. Alligevel er man også i Danmark i fuld gang med at afprøve forskellige løsninger og teknologier. Hvad synes du om lagring af CO 2? Søg yderligere oplysninger på nettet hos for eksempel DONG, Vattenfall, Energistyrelsen, Dansk Energi, Greenpeace, NOAH og GEUS. Har CO 2 -lagring en stor fremtid, er det et nødvendigt supplement til andre løsninger, er det en halvskidt nødløsning eller er det simpelthen en rigtig dårlig ide? Vidste du det? Atmosfæren består af 78 % nitrogen, 21 % ilt og 1 % andre luftarter såsom argon, CO 2, neon, helium, krypton, brint og ozon. 15

16 Jagten på ren energi Det meste af energien i verden kommer fra det, man kalder fossile energikilder. Det er olie, kul og naturgas, der bliver hentet op fra undergrunden og havbunden. På lang sigt vil de energikilder sandsynligvis slippe op, og et stigende behov for energi er derfor en vanskelig udfordring, selv om vi bliver bedre til at udnytte vedvarende energikilder. Olie- og kulressourcerne svinder Verdens behov for energi stiger konstant. I den vestlige verden bruger vi stadig masser af energi, og i andre dele af verden oplever man en stor vækst i både økonomi, produktion og levevilkår. Det betyder også, at forbrug og efterspørgsel på olie, kul og naturgas er voldsomt stor i Mellemøsten, Kina, Indien og andre lande i Asien. Det er svært at finde ud af, hvor meget olie, kul og naturgas der er tilbage rundt omkring i verden. Energiforskere er uenige, men man er enige om, at det ikke varer evigt, og at en øget efterspørgsel vil få priserne til at stige dramatisk. Det betyder også, at det kan betale sig at forske i nye teknologier, så vi kan få fat i endnu mere af den olie, kul og naturgas, der stadig er tilbage i undergrunden. Undersøg Find ved hjælp af internettet og andre kilder forskellige bud på, hvor meget kul, olie og naturgas der vil være til rådighed, når du bliver voksen. Hvordan ser energilagrene ud om 50 år? Løsningsforslag: Der er grundlæggende tre løsninger på problemet: 1. Verden kan skære ned på det samlede energiforbrug. 2. Vi kan supplere og på længere sigt erstatte de fossile energikilder med vedvarende energi som for eksempel sol, vind og bioenergi. 3. Vi kan udvikle metoder til at udnytte en større del af de kendte lagre af fossile brændsler og til at finde eventuelle skjulte lagre. 1. Mindre energiforbrug Hvis vi samlet set skal skære ned på energiforbruget i verden, skal vi gå forrest her i vesten, hvor energiforbruget er størst. Samtidig skal vi finde løsninger på, hvordan fattigere lande kan få lov til at udvikle sig og øge befolkningernes levestandard, uden at energiforbruget eksploderer. 2. Mere vedvarende energi Hvis vi ikke kan sætte energiforbruget ned, kan vi måske sætte produktionen af vedvarende energi op. I 2007 kom næsten 17 procent af det samlede energiforbrug i Danmark fra vedvarende energikilder. Vi ser og taler mest om vindmøllerne, som leverer cirka 20 procent af den strøm, vi bruger i Danmark. Men strømmen er kun en del af energiproduktionen. Den største del af den danske vedvarende energiproduktion kommer ikke fra vindmøllerne, men fra forbrænding af biomasse, Sort energi. Over halvdelen af Danmarks el og 27 % af fjernvarmen blev i 2007 produceret ved afbrænding af kul. 16

17 herunder biologisk nedbrydeligt affald. Det giver strøm og varme nok til cirka 10 procent af den samlede energiproduktion. I februar 2008 blev de fleste af Folketingets partier enige om fremtidens energipolitik i Danmark. Det betyder blandt andet, at 20 procent af energien i 2011 skal udgøres af vedvarende energikilder, og at andelen i 2020 skal være 30 procent. Middelgrundens Havmøllepark. Hvad mener du? Hvad kan vi gøre for at skære ned på energiforbruget på skolen, hjemme, på kontorer og virksomheder? Hvor meget kan du og din familie skære af energiforbruget? Er det overhovedet realistisk at nedsætte vores energiforbrug? 3. Udnytte kendte lagre af fossile brændstoffer bedre Der er mere olie, kul og naturgas i undergrunden end den, vi kan få fat på med den nuværende teknologi. For eksempel er det kun 23 procent af den olie, der findes under havbunden i Nordsøen, som det kan betale sig at udvinde i dag. Ny teknologi er dyr. Derfor kan det kun betale sig at skaffe adgang til olien, hvis prisen er høj. Højere priser på olie giver også mulighed for at udvinde olie i egne, hvor det hidtil har været svært. Måske gemmer Arktis på det næste olieeventyr. Solanlæg i Spanien producerer elektricitet til indbyggere. Hvis du kunne bestemme Vi kan nok ikke vælge mellem enten løsning 1, 2 eller 3. I Danmark har vi en strategi, men løsninger, der for alvor virker, kræver aftaler, der gælder for hele verden. Hvis du kunne bestemme, hvilken strategi ville du så vælge? Hvilke af de tre muligheder ville du lægge mest vægt på, og hvilke fordele og ulemper er der ved din strategi? Hvad mener du? På Avedøreværket kan man fyre med mange forskellige former for brændsler: kul, naturgas, olie, halm og træpiller. Skal vi bruge ressourcer på at finde mere fossilt brændsel? Hvad er fordelene og ulemperne ved de fossile brændsler? 17

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle?

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle? Biobrændsel fremtiden eller dømt til at fejle? Den almene dansker ville som udgangspunkt have svært ved at definere, hvad begrebet biobrændsel helt præcis dækker over. Dette afsøger denne artikel, der

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole

Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole Klimaændringerne i verden ødelægger vores klode. CO2 udslippet er blevet så stort, at der må gøres en forskel, hvis vi vil

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

The Daily Climate. Klimakaravanens logo

The Daily Climate. Klimakaravanens logo The Daily Climate 15. oktober 2010 På Trørødskolen har vi haft besøg af nogle folk fra klimakaravanen. De har holdt et foredrag om hvordan verden ville se ud, hvis det blev varmere, og hvis CO 2 udslippet

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården Velkommen i Stormgades Grønne Stormagasin. Gå på opdagelse på 4 etager, som sætter spot på fremtidens grønne løsninger, krydret med klimamad og sjove konkurrencer for børn og voksne. Program 18.45-19-25:

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelser til kulturnatten.dk

Aktivitetsbeskrivelser til kulturnatten.dk NOTAT Aktivitetsbeskrivelser til kulturnatten.dk Oktober 2013 På sporet af guld og grønne skove Er du klimaklog? Sjove konkurrencer for børn. Vind præmier og bliv klogere på vejr, klima, energi og smart

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Af Henrik Valeur 25. september 2009 afholder GLB&D i samarbejde med Arkitektskolen i København og arkitektfirmaet UiD et symposium om Klimaforandringer, byer og

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere