Evaluering i dansk - tendenser og tiltag af Birgitte Therkildsen, Fagkonsulent i dansk i Undervisningsministeriet
|
|
- Kjeld Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering i dansk - tendenser og tiltag af Birgitte Therkildsen, Fagkonsulent i dansk i Undervisningsministeriet I maj-juni 2005 afholdt Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening i fællesskab en række konferencer om evaluering. Konferencerne udmærkede sig især ved at beskæftige sig med evalueringsbegrebet på flere niveauer; politisk, teoretisk, praktisk og centralt og lokalt. Nærværende artikel er et forsøg på at sammenskrive mit konferenceoplæg om evaluering i dansk set i et dagligt og praksisorienteret perspektiv. Artiklen er ikke en faglig gennemgang af en lang række evalueringsredskaber, men en appetitvækker og en inspiration til at arbejde videre med både indhold og systematik. At evaluering er i fokus, kommer ikke bag på nogen i den danske folkeskole. Og det kan heller ikke undre, at dette fokus er nødvendigt for at etablere en målrettet, intensiv og velfungerende undervisning. Men hvordan gør vi det og hvordan gør vi det på den bedste måde? Hvordan sikres det, at der er kapacitet til stede, som kan iværksætte og fremme en evalueringskultur en evalueringsbevidsthed? Først og fremmest må man kortlægge, hvad der allerede eksisterer af evalueringstiltag, dvs. hvor er man på evalueringsbevidsthedsskalaen. Og denne kortlægning bør ske for den enkelte elev, for det enkelte fag, for den enkelte klasse, for den enkelte årgang, for det enkelte forløb, for den enkelte skole. Altså nedefra! Man må fx undersøge: - hvad gør vi allerede? - hvad har vi af evalueringsredskaber, og hvordan bruger vi dem? - hvad kan vi gøre? - hvilke områder skal vi fokusere på fagligt /socialt? - hvad mangler vi? - hvad har vi bruge for at lære? I denne kortlægning bør fagteamet for dansk spille en meget væsentlig rolle. Fagteamet bør være lederens naturlige sparringspartner i etableringen af evalueringskapaciteten på skolen, og fagteamet bør være med til at sikre, at evalueringen foregår på et fælles og ensartet grundlag i de sammenhænge, hvor den foretages. Forudsætninger for vellykket evaluering For at evalueringen skal være et kvalitetsløft både for undervisningen, eleverne og lærerne, må den præges af professionalisme. Det vil sige, at den må - forholde sig til de opstillede mål (Fælles Mål for dansk, trinmål dele af trinmål, individuelle mål for elever/grupper af elever) - være varieret, dvs. at evalueringsformerne må være tilpasset formålet og det faglige stof - være kendt og tydelig synliggjort i planlægningen - inddrage eleverne helt eller delvist - være præget af systematik, så det ikke er tilfældigheder, der afgør, om en elev bliver evalueret på udvalgte faglige færdigheder og kundskaber.
2 En integreret del af planlægningen At fremme en evalueringsbevidsthed/-kultur forudsætter, at der arbejdes med tydelige mål. Uden mål er det svært at erkende betydningen af evalueringen. Modsat er det meget klart, at tydelige og synlige mål kræver at blive evalueret. At det helt naturligt er nødvendigt at få klarhed over, i hvilken grad det er lykkedes at opfylde målene. Det kan være mål for en lektion, for en udvalgt danskfaglig færdighed eller for et bredere og længerevarende forløb, og evalueringsformen og betydningen af resultatet må naturligvis overvejes og vægtes derefter. Derfor integreres evalueringen i planlægningen, der må indeholde overvejelser over: - undervisningens mål - de danskfaglige aktiviteter - organisation - materialer - evaluering. Det kan systematiseres i et årsplansskema på denne måde: ET BILLEDE AF PLANLÆGNINGEN Periode/ uge Danskaktiviteter Undervisningsmål Lærings-mål Materialer Evaluering Fælles Mål Trinmål for dansk CKF Mål for elever/ grupper af elever Detaljerede mål progression Ikke indskrevet i den fælles plan Præciserede aktiviteter. Jf. CKF Konkrete for det enkelte faglige forløb Taskebøger, ACUmat, PSC.mat. Film, computerprogrammer, ud af huset m.m.m. Evaluering tænkt sammen med mål og aktiviteter Hvem, hvordan, hvad og hvornår Birgitte Therkildsen, fagkonsulent i dansk 4 Hele faget I disse år er der meget stor opmærksomhed på læsefærdigheder, og selv om det til en vis grad er muligt at evaluere færdigheder isoleret, så skal faget altid opfattes som en helhed. Det talte sprog tale og lytte Det skrevne sprog læse og skrive Sprog, litteratur og kommunikation Danskfagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder indvirker på hinanden og betinger hinanden, og dette må huskes også i evalueringssammenhæng. Fx kan det undre at PISA- 2
3 resultaterne medfører så stort et fokus alene på Det skrevne sprog læse, for når man ser på, hvad der undersøges i PISA, så er det et bredere område, der også indeholder væsentlige mål fra Sprog, litteratur og kommunikation. (- at etablere en almen forståelse, - at finde information, - at udvikle en fortolkning, - at reflektere over tekstens indhold og - at reflektere overtekstens form - fra PISA-rapporten 2003). Med til at skabe overblik over evalueringsformer i danskfaget hører altså overvejelser over, dels hvorledes de enkelte ckf er evalueres, og dels hvorledes de evalueres i et samspil. Det talte sprog tale og lytte Her evalueres fx udtale, deltagelse i samtaler, genreforståelse og færdighed i at lytte aktivt. Det skrevne sprog læse og skrive Her evalueres fx læseforståelse, læsehastighed, oplæsning, skriveteknik, stavning, tegnsætning og disponering. Sprog, litteratur og kommunikation Her evalueres fx genrekendskab, analyseberedskab, sprogforståelse og -anvendelse, grammatik, litterær indsigt og mediefærdigheder. Men de tre områder virker ind på hinanden. Disponering af en novelle kræver, at man har et genrekendskab, korrekt tegnsætning kræver grammatisk indsigt etc. Og det betinger i evalueringssammenhæng, at der varieres. At de forskellige kundskaber og færdigheder undersøges både særskilt og i sammenhæng. Dokumentation og refleksion Et varieret syn på evaluering i dansk og for så vidt i alle fag - må tage udgangspunkt i begreberne dokumentation og refleksion og i et syn på eleven som hhv. objekt eller subjekt i processen. Dokumentation - eleven som objekt Refleksion - eleven som subjekt Der ligger ingen værdiladning i denne opstilling, men alene en tydeliggørelse af, at evaluering både må udføres og anvendes bredt og varieret. I tilrettelæggelsen af undervisningen og hermed evalueringen må man bevæge sig frem og tilbage på linjen mellem de to typer af evaluering og søge at anvende dem målrettet og reflekteret. At se eleven som objekt eller subjekt i evalueringen betyder, at det er en væsentlig overvejelse, om eleven er aktiv i evalueringen. Når eleven er objekt, vil det efterfølgende kunne dokumenteres, hvorledes han har klaret udvalgte formaliserede opgaver. Og der kan fx sættes en karakter på ud fra de opstillede mål. Når eleven er subjekt, er han selv aktiv deltager i processen. Han deltager fx 3
4 i samtalen og kan være med til at påvirke formen og udfaldet, og det vil være svært at måle udfaldet fx med et tal. De to typer af evaluering anvender forskellige evalueringsværktøjer. Fx: DOKUMENTATION eleven som objekt REFLEKSION eleven som subjekt (Både ekstern og intern evaluering) Prøver og test Målinger Iagttagelse Vurdering (Portefølje) (Fortrinsvis den interne, løbende evaluering) Logbog Portefølje Samtale Vurderingsark/evalueringsark Ser man på evalueringsredskaberne til dokumentation, så benyttes de fleste allerede på mange skoler, men ikke nødvendigvis systematisk. Der er fx: Standardiserede og diagnosticerende læse- og staveprøver Læseudviklingsskemaer LUS Vurdering af skriftlige opgaver Iagttagelse af mundtlige præsentationer Folkeskolens afsluttende prøver (ekstern evaluering, men anvendes de fleste steder også i den løbende evaluering). Systematikken kommer ikke af sig selv, men den er vigtig, for at man til enhver tid kan tegne et billede af, hvorledes en elev klarer sig inden for givne danskfaglige områder, og for at man kan etablere hensigtsmæssige undervisningsforløb, der griber eleven det rette sted og indeholder en faglige udvikling. En skole har fx valgt at gennemføre de standardiserede læse- og staveprøver efter følgende plan for alle elever: 0./1. årgang: IL-Basis gruppeprøve parathed i forhold til skriftsprogstilegnelse (testlærer) 1. årgang: OS-64 læsehastighed (testlærer dansklærer) 1. og 2. årgang: Lusning af alle elever flere gange i perioden (testlærer dansklærer) 2. årgang: OS-120 læsehastighed (testlærer dansklærer) 3. årgang: SL-60 sætningslæseprøve (testlærer dansklærer) 5. årgang: ST-4 staveprøve (specialuv.lærer dansklærer) 7. årgang: ST-7 staveprøve + TL-2 tekstlæsningsprøve (specialuv.lærer dansklærer) (kilde: Morten Børup Skolen, Skanderborg) Denne plan er selvsagt kun en del af den samlede evalueringskultur, og den skal sammentænkes med de øvrige tiltag og redskaber. Den er imidlertid et godt eksempel på et givtigt samarbejde mellem dansk-fagteamet og skolens specialcenter om en systematisk evaluering, der giver et sik- 4
5 kert afsæt for den videre planlægning af læse- og staveundervisning og et afsæt for eventuelle specialundervisningstilbud af kortere eller længere varighed. LUS Læseudviklingsskemaer er et mere og mere anvendt værktøj til at afdække og følge op på elevernes læsefærdigheder. Det er et evalueringssystem, der tager udgangspunkt i det, eleven kan og på den måde også præcist angiver, hvorledes der skal arbejdes for at nå de næste skridt. Det særligt udmærkede ved LUS er, at det er forholdsvis enkelt at sætte sig ind i og at anvende, og at det lader sig gøre at bruge det ofte og i et givtigt samarbejde mellem dansklærere og fx læsevejledere. LUS er både Et beskrivelsesværktøj - en konkret beskrivelse af elevens aktuelle læsekompetencer Et evalueringsværktøj - hvor er eleven og hvad er næste skridt Et styreværktøj - af skolens samlede strategi for læsning. I LUS beskrives læsekompetencerne i tre faser: 1. Den udforskende fase (trin 1-12) 2. Den ekspanderende fase (trin 13 19) 3. Den litterære fase. Trinene i de enkelte faser beskrives i en såkaldt elevprotokol: (eksempel på udfyldt LUS-skema, 1. klasse, januar) Hele LUS-værktøjet er meget grundigt og tilgængeligt beskrevet i bogen LÆSEUDVIKLING bogen om ny LUS af Birgita Allard, Margret Rudqvist og Bo Sundblad, Alinea
6 Folkeskolens afsluttende prøver I de ældste klasser er det mest anvendte evalueringsredskab tidligere udgaver af folkeskolens afsluttende prøver fortrinsvis med udgangspunkt i de skriftlige prøver; retstavning og skriftlig fremstilling. Prøverne skal i videst muligt omfang afspejle de færdigheder og kundskaber, som er præciseret i slutmålene for faget. For en stor del sker det med prøverne, som de er sammensat i dag, men der arbejdes ihærdigt på at udvikle dem, så de i endnu højere grad kan vise, om målene er nået. Det er ikke nogen dårlig ide at anvende de tidligere prøvesæt i den løbende og daglige evaluering, men det er ikke gjort med blot med jævne mellemrum at stikke eleverne et prøvesæt i skriftlig fremstilling eller anvende 60 minutter til en retstavningsprøve. Også her må man nøje tilrettelægge evalueringen i sammenhæng med de mål, der er opstillet for undervisningen i det aktuelle faglige forløb. Fx er det en god ide at finde flere eksempler fra forskellige opgavesæt på opgaver i en enkelt genre og så koncentrere skrivearbejdet og evalueringen om denne. Og ligeledes lægger opgaverne i retstavningsprøvernes anden del op til, at der trænes og arbejdes målrettet med udvalgte staveproblemer, som så efterfølgende evalueres. Naturligvis er det vigtigt, at eleverne har prøvet et opgavesæt eller en retstavningsprøve i sin hele form og inden for de anviste tidsrammer, men i det daglige arbejde må der undervises og evalueres mere nuanceret og præcist på delområder. Eleven som subjekt i evalueringen Den anden søjle i evalueringsværktøjerne - refleksion benytter sig, som det tidligere er vist, af en overordnet tankegang, der i langt højere grad inddrager eleven i processen. Eleven er selv aktiv både mundtligt og skriftligt i at formulere sig om såvel den personlige som den faglige proces i et danskforløb lige fra mål over selve forløbet til evalueringen og formulering af nye mål. Sproget er her ikke så formelt og varierer fra gang til gang alt efter hvilke faglige elementer, der fokuseres på. Dette er vigtigt, for at eleven oplever at være aktiv og ansvarlig, men det må også anbefales, at der er et vist element af gentagelse i, hvad der evalueres, så opmærksomheden på faglige kundskaber og færdigheder ikke bliver for tilfældig. Logbogen Et meget anvendt og velkendt redskab er logbogen. Og den er en betydningsfuld del af en refleksionsproces både for elev og lærer. Den vil selvsagt tage sig forskellig ud alt efter, hvilket klassetrin vi er på, og alt efter hvilket indhold og hvilken betydning, man vælger at give den i dagligdagen. Nogle nøgleord for logbogen og dens indhold og anvendelse er: Det daglige arbejdsredskab Forberedelse mål forventninger Faglige optegnelser Iagttagelser Undren Erfaringer Modeller Husketing Opsamling Evaluering forholde til mål. 6
7 Portefølje Porteføljen er et oplagt, præcist og meget synligt evalueringsværktøj. Og ikke kun et evalueringsværktøj, men i lige så høj grad et læringsredskab. Det bygger på: at respons og refleksion er værdifuld at læring er en fortløbende proces at produkter har værdi for den videre læringsproces at man vender tilbage og forbedrer og at produkter altid kan forbedres. Porteføljen er en fysisk mappe, hvor man opbevarer sine produkter systematisk ud fra de faglige forløb og overskrifter, de er blevet til i. Det er ikke kun de færdige produkter, men og det er vigtigt også notater, ideer, udkast og forskellige udgaver. Refleksion, egne og andres kommentarer og endelige vurderinger opbevares ligeledes i porteføljen og anvendes, når de forskellige elementer skal overvejes, forbedres, beskrives og præsenteres. Ud over at være et vægtigt værktøj i den løbende evalueringsproces vil porteføljen også fungere som et dokumentationsredskab, fordi det er oplagt at præsentere indholdet og at vurdere og evaluere det i udvalgte sammenhænge; elevsamtaler, skole-hjemsamtaler, standpunktsmeddelelser etc. Nogle har givet porteføljen andre navne; genremappe og pralemappe og begge er i positiv forståelse! Vurderingsark Et vurderingsark eller et evalueringsark, som det også kaldes mange steder, er et godt og yderst overskueligt redskab i den løbende evaluering. Det udarbejdes med udgangspunkt i et netop gennemført fagligt forløb eller efter flere sammenhængende forløb, og det kan indeholde sprørgsmål/punkter, der handler om både det faglige indhold, det faglige udbytte, arbejdsindsatsen og eventuelle problemer. Eksempel på vurderingsark 8. klasse: ARTIKLER 1. Hvad er en sagprosatekst? 2. Beskriv hhv. en nyhedsartikel og en baggrundsartikel. 3. Forklar disse ord: rubrik manchet brødtekst underrubrik 4. Beskriv forberedelsen til - og skrivningen af din egen artikel. 5. Hvilke ændringsforslag fik du i responsrunden, og hvordan brugte du dem? 6. Hvilke sproglige overvejelser har du gjort dig i forbindelse med din egen artikel? 7. Hvad var svært i forløbet? Hvad vil du gerne arbejde mere med? Ovenstående eksempel er anvendt efter et kort fagligt forløb om artikler. Vurderingsarket bruges til flere formål. Dels som en vejviser for læreren, der læser dem igennem for at danne sig et overblik over elevernes udbytte og over de huller i det faglige, der afdækkes 7
8 individuelt og fælles, og derfor må medtænkes i kommende forløb. Dels bruges arkene som afsæt for en mundtlig evaluering af et fagligt forløb. Alle har forberedt sig på samtalen, og det giver en større aktivitet og variation i debatten. Endelig får eleverne deres ark tilbage. De kan så sættes ind i logbog eller portfolio og bruges som opsamlinger i oversigtsform fra de enkelte forløb. Samtalen Samtalen om elevernes faglige standpunkt og udbytte foregår på mange niveauer og mere eller mindre formaliseret. Den kan og må ikke blive erstattet af skemaer, test og prøver, men mange af de ovenfor nævnte evalueringsværktøjer er med til at gøre samtalen mere præcis og fremadrettet, fordi der er konkrete evalueringer af udvalgte faglige områder at tage udgangspunkt i. Ved skole-hjemsamtalen er det hensigtsmæssigt at vælge nogle faglige områder ud, som er særligt vigtige for den pågældende årgang, og så fortrinsvis tale om disse. Hvis man planlægger at tale om alt, bliver det ofte for overfladisk og ikke særligt brugbart i den efterfølgende refleksion og tilrettelæggelse. Evalueringen ind i planlægningen Med overblikket over de forskellige evalueringsværktøjer og refleksion over, i hvilke sammenhænge de er anvendelige og hensigtsmæssige, kan man tænke dem ind i de detaljerede planer for undervisningen. Et skitseret eksempel vises her: Uge 3-5 Evaluering i dansk integreret i planlægningen eksempel 4. klasse Undervisningsmål Trinmål for 4. klasse Kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion Kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog Kende til og kunne tale med om genre, hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst Skrive i fiktive og ikke fiktive genrer Faglige aktiviteter BILLEDBØGER Læse forskellige billedbøger Forberede oplæsning Billedbeskrivelse (genrer, farver, komposition, symboler ) Fortælle om billeder Skrive referater Tale om sammenhæng mellem tekst og billeder Erlend Loe/Kim Hjortshøy. Den store røde hund Johannes Møllehave/ Ib Spang Olesen: Drengen der ville hen hvor peberet gror Vurdering af oplæsning Mundtlig præsentation Skrive fiktiv tekst fokus på genren Notater i logbog Samtale om tekster i grupper/ på klassen Vurderingsark Selvvalgt billedbog - fra biblioteket Læse op og gengive Sammenligne Birgitte Therkildsen, fagkonsulent i dansk - opsamling tekster 16 forskellige billedbøger Materialer Evaluering En oversigt som denne giver både lærer, elever og forældre en fornemmelse af, at der er sammenhæng i det faglige arbejde, og når de forskellige forløb sættes op i forlængelse af hinanden, ses det, at evalueringen er varieret og kommer omkring de forskellige mål og kundskabs- og færdighedsområder. Fagteamet som løftestang Det skulle gerne gennem ovenstående være fremgået, at mange af evalueringsmulighederne allerede er kendte og tilgængelige. Men de skal systematiseres, og de skal anvendes med omtanke og med formål. 8
9 Denne systematisering er overordnet set skolelederens ansvar, men en stor del af benarbejdet kan og bør foregå i fagteamet for dansk. Her udvikles og funderes evalueringsbevidstheden, og her kan man udarbejde beskrivelser og oversigter over, hvilke værktøjer der skal og kan anvendes og hvornår, hvorledes der samles op og beskrives, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen, hvordan der meldes ud og offentliggøres osv. I fagteamet deles erfaringerne, og ensartetheden for eleverne sikres. Ud over at være et forum for temaet evaluering, er fagteamet det vigtige faglige forum, hvor danskfagets debatteres og plejes på langs og på tværs. Fagteamet er en ressourceenhed for kolleger og for ledelse, og det bør prioriteres både med tid og opmærksomhed. Nogle nøgleord om fagteamets arbejde: Styrke dialogen om fagligheden i undervisningen Erfaringsudveksling Vidensdeling Progression Evaluering / prøvetilrettelæggelse Koordinere tilrettelæggelse og faglige indsatsområder Drøfte rammer og vilkår for undervisningen Fælles holdninger til faget Faget i projekter og tværfagligt arbejde Støtte den enkelte lærer / nye lærere Materialeindkøb Samarbejde med det pædagogiske servicecenter. Afrunding Det er bare at gå i gang eller rettere at fortsætte arbejdet, for alle er jo i gang på et eller andet niveau. Men det kræver indsigt i de forskellige værktøjer, og det kræver overvejelse at anvende dem hensigtsmæssigt, både hvad fokus og tidspunkt angår. Endelig er det meget nødvendigt, at man på forhånd gør sig klart, hvad man vil bruge evalueringen til, og at man har beskrevet dette og afsat tid til at føre det ud i livet. God arbejdslyst og fornøjelse! 9
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereÅrsplan for dansk i 6.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereAndre evalueringsmetoder
Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes
Læs mereEvaluering kort og godt
Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs mereÅrsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling
Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereEvaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.
Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs merePlan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog
Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereGuide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages
Læs mere6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereUdviklingsplan for Virum Skole 2005-2007
Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereForenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014
Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter
Læs mereVejnoveller fra Sophienborgsskolen
Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs merelæsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole
Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereEvalueringskulturen på Kværkeby Friskole
Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole På Kværkeby Friskole arbejder vi med en evalueringskultur, der giver os mulighed for at skabe de bedste rammer og det bedste læringsmiljø for vores elever. Vi ønsker
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereÅrsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH
Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )
Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge
Læs mereÅrsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster
Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereEvalueringskultur
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereMål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereLæringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål
Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereFagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r
Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Lise Bregnhøj Bodil Christensen Marie Louise Christiansen Kristina Kragelund Trine Lundgaard Helle Frost Sørensen Mathilde Rygaard Sørensen Redaktion: Tanja Miller
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mere%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #
$ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test
Læs mereÅrsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012
Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereF- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.
Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs merePraktikdokument 1. praktik
Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.
Læs mereÅrsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Læs mereHundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs merePraksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring
Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder
Læs mereUdtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning
Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereBedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C
Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læs mereTandslet Friskole. Slutmål for dansk
Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereLæseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet
Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen
Læs merePraktik, 2. årg
Orientering om praktik 2013 2014: I alt 5 uger placeret i ugerne 50 og 51, 2013 og ugerne2, 3 og 4, 2014 NB: Praktikanterne følger den aktuelle praktikskoles ferieplan - uanset de ovenfor angivne praktikuger!
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mere