Forbedring af 70 er huse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbedring af 70 er huse"

Transkript

1 Energirenovering Forbedring af 70 er huse Skrevet af, Peter Smidt Pløk Andersen

2 TITELBLAD RAPPORT TITEL: Energirenovering VEJLEDER: Jacob Strunge FORFATTER: Peter Smidt Pløk Andersen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 1 stk SIDETAL (à 2400 anslag): 13,40 sider Sider i alt = 47 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! 1

3 Forord Denne rapport er skrevet som Speciale, til afgangsprøven på 7. semester for Bygningskonstruktøruddannelsen, VIA UC Campus Horsens. formålet med denne rapport er, at undersøge og vurdere hvordan et parcelhus fra 1970 erne kan energirenoveres så det kommer tættere på kravene i BR10, men samtidig skal kunne oppebærere en rantabel besparelse. Først i rapporten vil der fremgå et teoriafsnit som beskriver de fleste aspekter af tiltag som vil være relevante for at kunne se en fuld energirenovering, samt hvorledes man bærere sig ad før, under og efter tiltagene, da udførslen er en stor ting at tage fat på, er dette naturligvis et emne der fremgår i rapportens teoriafsnit. Der er i rapporten indsamlet data og tegninger fra et parcelhus beliggende på Dolleriesvej 8, 7100 Vejle. hovedparten af de fremgående erfaringer og metoder er fra praktikperioden på 6. semester, hvor jeg var i praktik som energikonsulent ved Søren Anker Andersen i Vejle. Peter Smidt Pløk Andersen Marts

4 Abstract (resume) This report is written as a thesis, to a final examination on the 7th semester for Construction Architecture, VIA UC Campus Horsens. The purpose of this report is to examine and evaluate how a detached house from the 1970s, the energy renovation as it gets closer to the requirements of BR10, but also must be able to receive carriers one rantabel savings. What energy refurbishment measures will be profitable compared to a detached house from the 1970s and how is it performed? There has been reviewed studies in the form of material dispensed from Søren Anker Andersen which forms a theoretical basis in energy consultation. The method which has been used as a basis for the report 's calculation of energy labels in the program, " Energy 10 " and various experiences during the training period. The largest and best energy initiatives for the house on Dolleriesvej 8, 7100 Vejle, in this case will be the renovation of the ceiling, replacement double glazed windows to low-e glazing and insulation of pipes. This is compared to what is most profitable but at the same time delivering the highest yield of the energy label and the owner of the house. See also. Annex " Energy ". 3

5 Indhold Indledning... 7 Problemformulering... 7 Problemformuleringsspørgsmål... 7 Motivation til emnet?... 7 Hovedspørgsmål:... 8 Afgrænsning:... 8 Valg af empiri:... 8 Rapportens struktur og argumentation:... 8 Teoriafsnit... 9 Efterisolering af loft... 9 Anbefaling til isoleringstykkelse... 9 efter efterisolering... 9 Fordele... 9 Forudsætning CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: Eksempel på energibesparelse Udførelse Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Anbefaling til rørisolering Fordele Energibesparelse CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer Eksempel på energibesparelse Sammenligning mellem forskellige rørskålsprodukter Udførelse Efterisolering af terrændæk Anbefaling til isoleringstykkelse Fordele Energibesparelse CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: Eksempel på energibesparelse Udførelse

6 Indvendig efterisolering af let ydervæg Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Fordele Energibesparelse Eksempel på energibesparelse CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: Udførelse Udskiftning af vinduer med termoruder Anbefaling til nye vinduer Fordele Energibesparelse Eksempel på energibesparelse CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: Udførelse Energiruder Varme kanter Huset på Dolleriesvej 8, 7100 Vejle Placering Konstruktioner Loft Ydervæg Terrændæk Del konklusion Konklusion Kildeliste Billag Nye Energikrav Energi- og klimavenligt byggeri: Mål og udfordringer Energiramme for boliger, kollegier, m.m Eksempel 150 m² parcelhus Lufttæthed Diverse ekspemler: Energimærkning

7 Billedliste Figur 2 isoleringstykkelser... 9 Figur 3 tagkonstruktioner Figur 4 besparelser Figur 5 isolering af rør Figur 6 energibesparelse, rør Figur 7 energibesparelse, rør Figur 8 energibesparelse, rør Figur 9 energibesparelse, rør Figur 10 energibesparelse, rør Figur 11 samling af rørskål Figur 12 ny rørskål Figur 16 efterisolering af terrændæk Figur 17 energibesparelse, terrændæk med gulvvarme Figur 18 energibesparelse, terrændæk uden gulvvarme Figur 19 energibesparelse, gulvvarme Figur 20 efterisolering af terrændæk Figur 21 energibesparelse, let ydervæg Figur 22 efterisolering af ydervæg Figur 23 energibesparelse, let ydervæg Figur 24 efterisolering af let ydervæg, fra det virkelige liv Figur 25 vindueskarm Figur 26 energibesparelse, vinduer Figur 27energibesparelse, vinduer Figur 28 vindue, før og efter Figur 29 plantegning af Dolleriesvej

8 Indledning Denne rapport er skrevet som Speciale, til afgangsprøven på 7. semester for Bygningskonstruktøruddannelsen. Opgaven er at skrive en videnskabelig rapport, om et emne der er relevant for byggebranchen. Energi er et emne, der er rigtig meget fokus på over alt i verden, alle lande forsøger at skrue ned for energimåleren mellem resurser og forbrug. Danmark er bestemt ikke et tilbagestående land, når det angår energibesparelser. Der er lavet masser af energibesparende tiltag, kommet masser af nye energibesparende produkter og generelt arbejdet meget med energibesparelser. Der er selvfølgelig også blevet kigget på boliger, som er en af de helt store energisluger i vores samfund. Her er kravene for, hvor meget energi et hus må forbruge, blevet strammet væsentligt. Et nyt hus må i dag kun have et energiforbrug på 1/10, af hvad et hus bygget efter bygningsreglementet fra 1972 kunne accepteres med. Selvom vi kræver højere, og højere energirigtige krav samt tiltag, vil det stadig være problematisk at få alle med på vognen når vi snakker et fuldblods BR10 energikrav. Det kan eksempelvis skyldes at det rentable besparelsesforslag ikke kan svare sig økonomisk for den enkelte familie i et 70 er parcelhus! I rapporten vil der fremgå hvilke principper der vil give den største energibesparelse, hvorvidt de rent praktisk kan udføres og på det økonomiske aspekt i renoveringen. Problemformulering Rapporten bliver skrevet på et niveau som er let læseligt for alle brugere af rapporten. Den vil blive redigeret og opbygget efter universets niveau med opsætning ifølge Howard University. Jeg Vælger at skrive om Huse i 70 erne, da der på dette tidspunkt blev bygget en stor mængde huse i hele Danmark, men i forhold til nutidens energikrav vil halte noget bag efter. Problemformuleringsspørgsmål Hvilke energirenoveringstiltag vil være rentabel i forhold til et parcelhus fra 1970 erne samt hvordan skal det udføres? Motivation til emnet? Jeg har valgt emnet energiforbedring på grund af de mange aspekter som emnet ligger op til. Jeg interessere mig meget for hvordan energi tiltag kan forbedre varmeforbruget i et givet hus, og ikke mindst hvad det kan gøre for miljøet. Da der er mange forskellige tiltag, vil jeg med denne rapport se på hvilke der er mest relevante i forhold til kroner og øre. Det kunne være interessant at se hvad der vil gøre den store forskel, men også hvor besværeligt eller nemt det måtte være at få et bedre energimærke. 70 er huse ligger pt. Omkring energimærke C til E. 7

9 for at det skal kunne bære energikravet for 2010 krav skal det op på et energimærke der hedder A+ til B. jeg vil derfor se hvordan man bedst mulig kommer på ad stigen og ender med et flot resultat! Hovedspørgsmål: Hvad kan der gøres for at forbedre 70 er huse så de ender med et bedre energimærke som tilsvar, 2010 krav? Afgrænsning: Jeg vil holde mig omkring emnet, 70 er huse, så vil derfor ikke komme ind på lejlighedskomplekser og anden tidsalder. Jeg kommer ligeledes ind på hvordan man udføre diverse tiltag byggeteknisk korrekt. Valg af empiri: Jeg vil samle empiri ved brug af internettet men også gøre brug af diverse bøger der omhandler energiforbedring/krav. Jeg vil ligeledes gøre brug af min kommende chef som også har en stor viden indenfor dette felt da han selv er energikonsulent. Ud fra dette vil jeg lave min konklusion. Rapportens struktur og argumentation: Rapporten består af en 3 delt opbygning, hvor den starter med indledning med problemformulering, derefter kommer hovedafsnittet som indeholder analyser samt del konklusioner og til sidst kommer konklusion som indeholder besvarelse af problemformuleringens spørgsmål. 8

10 Teoriafsnit Efterisolering af loft Denne energiløsning vedrører efterisolering af loft i tilgængeligt ikke udnyttet tagrum fx med gitterspær eller på hanebåndsloft. Hvis loftets isolering er mindre end 250 mm, bør loftet efterisoleres til nedenstående minimumanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Hvis tagbelægningen skiftes, bør loftet altid efterisoleres samtidig. Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem taget Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO2-udledning Efterisolering af loftet forøger husets værdi Figur 1 isoleringstykkelser 9

11 Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K. 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO2 pr. KWh El: 0,478 kg CO2 pr. kwh Figur 2 tagkonstruktioner Eksempel på energibesparelse Figur 3 besparelser Udførelse Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilationsluften op i tagrummet. Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroen begrænses mest muligt. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på 10

12 spærene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem eller mur samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsspalte på minimum 20 mm. Ventilationsspalten må ikke blokeres af fx nedhængende undertag. Vindbrædderne skal stikke mindst 50 mm op over isoleringens overside. Defekte måtter i eksisterende isolering udskiftes. Større spalter udfyldes med afskårne isoleringsstrimler, og mindre spalter og huller fyldes med løsfyld (granulat), så den eksisterende isolering slutter tæt i samlinger og mod konstruktion. Isoleringen må dog ikke trykkes. Hvis den eksisterende isoleringsoverflade er mere end 50 mm under spærfodens overside, isoleres til overside af spærfod med nye isoleringsmåtter. Overfladen på isoleringen afrettes med løsfyld i plan med spærfodens overside. Hen over spærfod og udbedret eksisterende isolering udlægges nye isoleringsmåtter. Den nye isolering udlægges med forskudte samlinger i forhold til det underliggende lag. Hvis der er behov for yderligere et lag nye måtter for at opnå den ønskede isoleringstykkelse, udlægges dette lag også med forskudte samlinger. Isoleringen tilpasses mod konstruktion og vindbrædder. Langs det skrå vindbræt smig skæres isoleringen, så den følger vindbrættets hældning. Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis rør til radiatorer og/eller varmt brugsvand kun er isoleret med 30 mm isolering eller mindre, bør rørene efterisoleres. Det bør være til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. U isolerede ventiler, snavssamlere m.m. bør ligeledes efterisoleres til nedenstående minimumsanbefaling eller til lavenerginiveau. Anbefaling til rørisolering Minimum: 40 mm isolering Lavenergi: 50 mm isolering Fordele Mindre varmetab fra rør, ventiler m.m. Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO2-udledning Forøgelse af husets værdi 11

13 Figur 4 isolering af rør Energibesparelse Varmeanlæg Figur 5 energibesparelse, rør Der er forudsat en gennemsnitstemperatur på 50 ºC for fremløbs- og returledningen i fyringssæsonen. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC). Varmt brugsvand Figur 6 energibesparelse, rør 12

14 Der er forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 55 ºC. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λværdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC). Ventiler I nedenstående tabel ses varmebesparelser i kwh pr. år ved efterisolering af ventiler ud fra den ydre rørdiameter og temperaturen på vandet i rørene. Figur 7 energibesparelse, rør Der er forudsat en gennemsnitstemperatur på 50 ºC for fremløbs- og returledningen i fyringssæsonen. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. Der er forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 55 ºC. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middel temperatur Tm = 40 ºC). Der er forudsat, at overfladearealet af en ventil svarer til 0,2 m rør i samme dimension. Cirkulationspumper I nedenstående tabel ses varmebesparelser i kwh pr. år ved efterisolering af cirkulationspumper ud fra den ydre rørdiameter og temperaturen på vandet i rørene. Figur 8 energibesparelse, rør Der er forudsat en gennemsnitstemperatur på 50 ºC for fremløbs- og returledningen i fyringssæsonen. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. Der er forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 55 ºC. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid h. 13

15 I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middel temperatur Tm = 40 ºC). Der er forudsat, at overfladearealet af en cirkulationspumpe svarer til 1 m rør i samme dimension. Viden center for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO2 pr. kwh Fjernvarme: 0,130 kg CO2 pr. KWh El: 0,547 kg CO2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Figur 9 energibesparelse, rør Sammenligning mellem forskellige rørskålsprodukter I nedenstående tabel ses en sammenligning mellem forskellige rørskålsprodukter der findes på markedet. Tabellen viser, hvor mange mm af de respektive isoleringsmaterialer, det er nødvendigt at isolere med for at opnå det samme varmetab fra røret. 14

16 Figur 10 samling af rørskål λ-værdierne i ovenstående tabel er angivet ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC.. Udførelse Rørføringerne skal muligvis flyttes lidt for at give plads til efterisoleringen. Samlingerne i den eksisterende rørisolering efterses, og evt. utætte samlinger udbedres. De nye rørskåle skal ligge tæt mod de eksisterende rørskåle. Dvs., at det indvendige mål på de nye rørskåle skal svare til det udvendige mål af de eksisterende rørskåle. De nye rørskåle placeres uden på de eksisterende rørskåle. Alle nye samlinger forskydes i forhold til samlingerne i de eksisterende rørskåle. Rørskålene stødes tæt sammen. Alle samlinger lukkes, så de er tætte. Rørskålene skal være forsvarligt fastgjort. Det kan f.eks. gøres med galvaniseret jerntråd eller med kobbertråd, som bindes rundt om rørskålene. Rørskålene kan stå uden beklædning eller afsluttes med en plast-eller metalkappe. Hvis det ikke er muligt at flytte rørene, må man efterisolere en del af røroverfladen med den ønskede isoleringstykkelse mens resten må isoleres med en mindre isoleringstykkelse. Rørskålene må derfor tilskæres efter pladsforholdene. Til isolering af ventiler (typisk afspærrings-og strengreguleringsventiler) og pumpehuse findes præfabrikerede isoleringskapper. Alternativt kan isoleringen udføres med lamelmåtter og pladekapper. Med hensyn til cirkulationspumper er det vigtigt ikke at isolere kontrolboksen og undlade at tildække betjeningspanelet. 15

17 Figur 11 ny rørskål Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal fjernes fx i forbindelse med installation af gulvvarme, ødelagte gulve efter oversvømmelse eller renovering af badeværelser (jf. BR10). Isoleringen bør være til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til isoleringstykkelse Terrændæk med gulvvarme Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Terrændæk uden gulvvarme Minimum: 250 mm isolering Lavenergi: 300 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem gulvet Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og dermed mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO2-udledning Nyt gulv forøger husets værdi 16

18 Figur 12 efterisolering af terrændæk Energibesparelse Figur 13 energibesparelse, terrændæk med gulvvarme Figur 14 energibesparelse, terrændæk uden gulvvarme 17

19 Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda værdi på mw/mk. 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO2 pr. KWh El: 0,478 kg CO2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Figur 15 energibesparelse, gulvvarme Udførelse De anbefalede isoleringstykkelser kan kun opnås ved at bryde det eksisterende terrændæk op. Ved at udskifte terrændækket nedsættes ikke kun varmetabet; eventuelle problemer med fugt under gulvene kan sandsynligvis også afhjælpes. Fugt i vægge skal dog behandles særskilt. For mere information herom, se punkt 3 i tjeklisten. Alle installationer i det eksisterende terrændæk afinstalleres. Inden opbrydningsarbejdet påbegyndes, udføres en lufttæt afdækning (plastfolie eller lign.) for alle døre og åbninger til rum, der ikke skal renoveres. Det eksisterende terrændæk brydes op, og der udgraves til den ønskede isoleringstykkelse kan opnås. Såfremt indvendige vægge står på det eksisterende terrændæk, undermures disse med 2 skifter letklinkerblokke, der igen understøbes med et betonfundament. Dette skal gøres meget omhyggeligt i små bidder af gangen. Der skal nu udføres et terrændæk - som til et nyt hus. Al muld skal fjernes, og der afrettes med et plant kapillarbrydende lag til underlag for isoleringslaget. Underlaget skal være stabilt (vibreret), så sætningsskader undgås. For at hindre opstigende jordfugt skal der udføres et kapillarbrydende lag på minimum 150 mm. Det kan være i form af letklinker eller sten med min. 18

20 kornstørrelse 4 mm. Isoleringen udlægges i mindst 2 lag med forskudte samlinger. Inden betonpladen støbes, skal der langs fundamentet udføres en kantisolering på mindst 20 mm. Denne mindsker kuldebroen fra fundamentet. Hvis den færdige gulvbelægning er et klinkegulv, udlægges radonsikring under betonpladen. Denne føres langs kantisoleringen og afsluttes ved klæbning bag fodpanel eller med en elastisk fuge langs væg. Skal der indstøbes gulvvarmerør i betonpladen, udføres dette efter producentens montagevejledning. Andre installationer i terrændækket udlægges ligeledes, inden betonpladen støbes. Den støbte betonplade udføres med svindarmering, fx Ø 5 mm rundstål pr. 150 mm i begge retninger. For at reducere udtørringstiden anbefales det at anvende selvudtørrende beton (vand/cement tal 0,4). Dette betyder en øget betonstyrke, hvorved beton- pladens tykkelse kan reduceres til 80 mm. Såfremt den færdige gulvbelægning er et trægulv, placeres fugtspærre/radonspærre på overside af betongulv inden udlægning af trægulv. Denne afsluttes ved klæbning bag fodpanel. Skal der udføres gulvvarme over betonpladen i form af gulvvarmeslanger nedlagt i varmefordelingsplader, udføres dette efter producentens anvisninger. Ved ny gulvbelægning af træ skal der bl.a. tages højde for, at træet skal have tilpasset sig lokalets fugtniveau inden udlægningen. Gulvbelægninger af træ skal derfor udlægges efter producentens anvisninger. Der skal udvises stor omhyggelighed ved tætning omkring gennemføringer i radonspærren. Figur 16 efterisolering af terrændæk 19

21 Indvendig efterisolering af let ydervæg Lette ydervægge er typisk træskeletvægge, der enten er beklædt med brædder/plader eller med en skalmur foran et ventileret hulrum. Træskeletvæggen er normalt bærende. Lette ydervægge bør efterisoleres, hvis isoleringstykkelsen er mindre end 150 mm. Efterisoleringen kan relativt nemt foretages indefra f.eks. i forbindelse med, at der alligevel skal males. Såfremt der af pladshensyn ikke efterisoleres til nedenstående anbefalinger, bør der suppleres med udvendig efterisolering. Se Viden centrets energiløsning: Udvendig efterisolering af let ydervæg. Det sikrer, at nutidige eller fremtidige krav til isoleringstykkelser i lette ydervægge overholdes. Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 250 mm Lavenergi: 350 mm Mindre efterisoleringstykkelser kan anvendes, hvis pladsforholdene gør, at større isoleringstykkelser er uhensigtsmæssige. Fordele Mindre varmetab gennem ydervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO2-udledning Husets værdi forøges Mulighed for at opholde sig i en større del af rummet, idet ydervæggene er varmere. Energibesparelse Figur 17 energibesparelse, let ydervæg Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K. 20

22 Figur 18 efterisolering af ydervæg Eksempel på energibesparelse Figur 19 energibesparelse, let ydervæg 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO2 pr. KWh El: 0,478 kg CO2 pr. kwh Udførelse Efterisolering af ydervæggen indvendig bør foretages under hensyntagen til fornuftig isoleringstykkelse i forhold til energibesparelsen, og den plads den indvendige efterisolering tager i rummet. Radiatorer nedtages, og evt. nødvendig ændring af rørføring udføres før opsætning af væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene. Eksisterende 21

23 indvendig vægbeklædning og eksisterende dampspærre fjernes. Der opsættes skelet i form af træstolper eller stålrigler på indersiden af den eksisterende væg. Der isoleres imellem skelettet, således at isoleringen sidder stramt imellem træstolper/stålrigler. Der opsættes dampspærre på indersiden af den indvendige isolering. Hvis der er stikkontakter i den væg, der efterisoleres, skal disse flyttes med indad i rummet. Stikkontakter bør placeres på indersiden af væggen for ikke at ødelægge dampspærren. Hvis de indbygges, skal stikdåserne være lufttætte og samles lufttæt med dampspærren. Der, hvor kablet trækkes gennem dampspærren, skal der også tætnes med en såkaldt kabelkrave. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne. Kanalen for ude luftventilen skal føres ind til den nye indvendige beklædning. Dampspærren skal være tæt omkring røret. Det kan gøres med en såkaldt rørkrave. Der opsættes dampspærre med tape i alle samlinger og med tæt tilslutning mod tilstødende konstruktioner som vinduer, loft, gulv og tilstødende vægge samt gennembrydende installationer. Den tætte tilslutning er ekstremt vigtig for at undgå, at varm, fugtig luft kommer ind bag isoleringen og kondenserer, hvilket giver risiko for svamp og skimmel inde i væggen. Væggen beklædes med gipsplade. Stikkontakter, radiatorer og ude luftventiler monteres. Dampspærren kan placeres op til en tredjedel inde i den samlede isoleringstykkelse fra den varme side. Det muliggør indbygning af stikdåser mm uden, at dampspærren skal gennembrydes. Figur 20 efterisolering af let ydervæg, fra det virkelige liv 22

24 Udskiftning af vinduer med termoruder Vinduer med termoruder, som er begyndt at rådne eller viser andre tegn på nedbrydning, bør udskiftes til nye vinduer med energiruder. Hvis vinduerne er i god stand anbefales en udskiftning af termoruden se Viden centrets energiløsning: Udskiftning af termoruder. Hvis vinduernes stil ikke er som den, huset oprindeligt blev opført med, bør man overveje at skifte tilbage til den oprindelige stil. Udskiftning af vinduer til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til nye vinduer Minimum: Et energitilskud (Eref) større end -17 kwh/m² pr. år (Energimærke B) Lavenergi: Er energitilskud (Eref) større end 0 kwh/m² pr. år (Energimærke A) Find energimærkede vinduer på: Fordele Mindre varmetab gennem vinduerne Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens Mindre træk og kuldenedfald Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO2-udledning Nye vinduer forøger husets værdi Figur 21 vindueskarm 23

25 Energibesparelse Figur 22 energibesparelse, vinduer Forudsætning Energibesparelserne er fundet som forskellen mellem det gamle og det nye vindues energitilskud (Eref). Energitilskuddet er et tal, som viser om et vinduet i referencestørrelsen 1,23 m x 1,48 m i et referencehus bidrager positivt eller negativt til bygningens varmebalance i fyringssæsonen. Energitilskuddet beregnes som: Eref = 196,4 x gw 90,36 x Uw, hvor gw: Total solenergitransmittans for vinduet Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet Ew er et vindues energitilskud, når vinduet har en anden størrelse end referencevinduet og/eller er opdelt af poster og sprosser. Besparelsen er regnet med referencevinduets størrelse, da det aktuelle vindues størrelse ikke kendes. Hvis vinduet er større end referencestørrelsen, bliver besparelsen større. Hvis vinduet er mindre en referencestørrelsen bliver besparelsen mindre. Eksempel på energibesparelse Figur 23energibesparelse, vinduer 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) 24

26 CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO2 pr. KWh El: 0,478 kg CO2 pr. kwh Udførelse Først og fremmest er omhyggelig måltagning særdeles vigtig, så vinduerne hverken er for store eller små til vindueshullerne. Ved monteringen af nye vinduer vil det normalt være hensigtsmæssigt at aftage vinduesrammen under første del af karmmontagen. Karmen fastgøres i alle hjørner med kiler til vindueshullet med ensartet fugebredde hele vejen rundt. Den fri afstand (fugebredden) mellem karm og ydervæg bør normalt være 10 til 15 mm. Karmen skal justeres og fastholdes, så der opnås korrekt anslag mellem ramme og karm. Forkant vindue må aldrig placeres længere fremme end forkant ydervæg. Vinduet placeres normalt i samme afstand som det udskiftningsmodne vindue hvilket typisk er mm fra forkant. Vinduerne fastgøres til de omgivende bærende bygningsdele med karmskruer/-dyvler eller beslag. For antal af fastgørelsespunkter og afstand mellem fastgørelsespunkterne henvises til producentens anvisninger. Det samme gælder for eventuel fastgørelse i over- og underkarm samt blivende opklodsning. Det anbefales at udføre en 2-trins fuge. Ved arbejdet med isoleringsmaterialet (stopningen) må der ikke ske komprimering, der medfører krumning af karmdelene, eller nedsætter isoleringsevnen af stopningsmaterialet. Ved udvendig side skal der altid afsluttes med en diffusionsåben beskyttende fuge/afdækning. Den kan bestå af: Mørtelfuge (kræver fugefals udvendig på karmen) En ventileret elastisk fuge Fugebånd (må kun bruges under vinduet med en hældning på sålbænken på maksimalt 7 grader) En liste af træ (fortrinsvis brugt ved træhuse) Bag fugen/afdækningen skal der være et ventileret hulrum. På indvendig side skal der afsluttes med en diffusionstæt fuge dvs. enten en elastisk eller plastisk fuge. Håndværker- og brugervejledning, udgivet af Vinduesindustrien, og vinduesproducentens montagevejledning skal altid følges. 25

27 Figur 24 vindue, før og efter Energiruder I en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstråling markant. I en 3-lags energirude er det inderste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas. For at mindske varmetabet yderligere, anvendes gasarten argon mellem glassene. Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side. Varme kanter Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt. Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skimmelsvamp på vinduets rammer/karme. Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af overfladebehandlingen, og vinduet kan begynde at rådne. For at minimere dette problem, er der udviklet nye varme kanter af plastmaterialer. Varmebesparelsen for et typisk vindue eller dør med høj glasandel med varme kanter er ca kwh pr. år. Huset på Dolleriesvej 8, 7100 Vejle I det følgene afsnit vil jeg med tegninger og beskrivelser forklare, hvordan huset på Dolleriesvej 8, 7100 Vejle er opbygget, både placering, konstruktioner vil blive gennemgået. 26

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med termoruder Vinduer med termoruder, som er begyndt at rådne eller viser andre tegn på nedbrydning, bør udskiftes til

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer med ét lag glas med begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning kan, såfremt de oprindelige

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge. Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm 6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm Energiløsninger I kapitel 5 har du fået idéer og værktøjer til at lokalisere energibesparelsespotentialer i bygningen. Ét af værktøjerne er de energiløsninger,

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1 Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af mansardtag - indefra For at spare på energien bør mansardvægge og gulve i skunkrummet bag dem efterisoleres, hvis de er isoleret

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Sydskråningen 2 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Greve Alle 7 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-023231-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet en række tommelfingerregler

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dyrlæge Jürgensensgade 6-8 og 1630 Dyrlæge Jürgensensgade 6 3740 Svaneke Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. maj 2013 Til

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010

energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010 energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ringevej 7 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-007234 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Efterisolering af mansardtag - indefra

Efterisolering af mansardtag - indefra Energiløsning store bygninger UDGIVET SEPTEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af mansardtag - indefra Ældre etageejendomme bygget fra ca. 1860 1930 kan være udført med mansardtag. Et mansardtag

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Svinget 40 4684 Holmegaard Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2013 Til den 5. november 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Elmevang 2 Postnr./by: 4970 Rødby BBR-nr.: 360-026892-001 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Solbjerg Hovedgade 67 8355 Solbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. august 2012 Til den 31. august 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Efterisolering af fladt tag

Efterisolering af fladt tag Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af fladt tag Flade tage med tagpap er typiske for etagebyggeri opført fra 1960 til 2000, især for betonelementbyggeri. Tagene er udført

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Hejrevænget 018 Postnr./by: 5610 Assens BBR-nr.: 420-001264-001 Energikonsulent: Carsten Dam Madsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Unavngivet Nr. Ørslev Bygade 6 4800 Nykøbing F Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. juni 2012 Til den 6. juni 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Frederikparken 15 6400 Sønderborg Bygningernes energimærke: Gyldig fra 28. november 2015 Til den 28. november 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

Nødvendige skemaer og evt. skema til løsning ligger også bag denne opgave.

Nødvendige skemaer og evt. skema til løsning ligger også bag denne opgave. Opgave 06 Klimaskærm Ved hjælp af tjekskemaerne for tagkonstruktion og facade (se kap. 5 eller bilag i kap. 12), samt energiløsningerne (dette kapitel eller kapitel 8), samt bilag kan du løse denne opgave.

Læs mere

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER 04-05-2015 Bygningskonstruktøruddannelsen Nikolaj Reuss Dideriksen Bo Kolman VIA University College, Aahus Halmstadsgade [RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER TITELBLAD Rapport titel: Rapport 4.

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 8 Adresse: Solvangsalle 3 Postnr./by: 8700 Horsens BBR-nr.: 615-113085-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 10 Adresse: Svendebjergvej 34 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-076432-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Annebergparken 7E 4500 Nykøbing Sj Bygningens energimærke: Gyldig fra 30. juni 2015 Til den 30. juni 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Plantagevej 28 9560 Hadsund Bygningens energimærke: Gyldig fra 23. september 2013 Til den 23. september 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Østergårdsvej 283 8355 Solbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. marts 2015 Til den 18. marts 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Energimærkning Eskemosevej 20 4892 Kettinge Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. juli 2012 Til den 4. juli 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energiløsning. Efterisolering af loft. Energiløsning. Anbefaling til samlet isoleringstykkelse efter efterisolering. Fordele.

Energiløsning. Efterisolering af loft. Energiløsning. Anbefaling til samlet isoleringstykkelse efter efterisolering. Fordele. Energiløsning Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af loft Energiløsningen gælder for efterisolering af loftet i ikke udnyttede tagrum, typisk for tagkonstruktion med gitterspær

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Moseparken Søborghus Alle 27 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. februar 2014 Til den 28. februar 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by: SIDE 1 AF 50 Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-568891-001 Energikonsulent: Steen Balslev-Olesen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalvejen 36 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-005853 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kløvervænget 001 Postnr./by: 4863 Eskilstrup BBR-nr.: 376-013843 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR001774.IS2 Loft: Ses med kuldeindtræk ved tætning mellem ramme og karm. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. Ses med et generelt velisoleret overfladeareal. Der ses dog

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport AFD 9 BOGÅVEJ Bogøvej 1 6430 Nordborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juli 2012 Til den 13. juli 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Hvalløsvej 40 8370 Hadsten Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. september 2012 Til den 21. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR Introduktion til de tre anvisninger om efterisolering SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 239: Efterisolering

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Søndervang 17 6200 Aabenraa Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. maj 2015 Til den 29. maj 2025. Energimærkningen er udført

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Højstrupvangen 1 Postnr./by: 5200 Odense V BBR-nr.: 461-556779-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Bedre Billigere klimabolig - Sådan!

Bedre Billigere klimabolig - Sådan! Bedre Billigere klimabolig - Sådan! Amtrupvej 14, 1963, Hanne Risager Voldsgårdvej 3, 1912, Anne Marie og Hans Ole Brink Problematisk hus at efterisolere Fortrinsvis fokus på klimaskærm og tag Begge har

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. SIDE 1 AF 61 Adresse: Bjæverskovhusene 2 Postnr./by: 4632 Bjæverskov BBR-nr.: 259-158061-001 Energikonsulent: Kim Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Toftesvinget 28 8250 Egå Bygningens energimærke: Gyldig fra 27. januar 2014 Til den 27. januar 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere