Spæd- og småbørnskatalog 2016

Transkript

1 Spæd- og småbørnskatalog 2016 Fremtidens sundhedspleje til nutidens familier En beskrivelse af Sundhedsplejens tilbud til familier med børn i alderen 0 6 år.

2 Kataloget revideres løbende. Det findes elektronisk på på kommunens hjemmeside. Tilegnet medarbejdere og samarbejdspartnere. Oktober 2015 Ulla Lenler-Petersen Lone Dam Pedersen Birgitte Yde 2 / Spæd og småbørnskatalog

3 Indhold 1.1 Sundhedsplejens værdigrundlag Organisering Hjemmebesøg Besøgspakke Tidligt barselsbesøg Etableringsbesøg ugers besøg måneders besøg måneders besøg måneders besøg Mødregrupper De 5 niveauer Behovsbesøg Sårbare gravide Præmature børn Akut sundhedspleje Familier med anden etnisk baggrund end dansk Ung mødregruppe Gruppe for sårbare mødre i Villa Columbus Familieiværksætterne Marte Meo Børnefysioterapeut Åbent hus hos børnefysioterapeuten Overvægtsklinikken...32 Overvægtsklinikken Konsulentfunktionen i daginstitutionerne Hygiejnevejledning i daginstitutionerne Koordineringsmøder (K-møder) Dokumentation...37 Oversigt:...39 Bilag 1: Lovgrundlag...40 Bilag 2: Sådan kan du se, at dit barn trives...41 Bilag 3: Almindelige eftervirkninger for mor...42 Bilag 4: Flow-diagram for vægtkontrol af nyfødte...43 Bilag 5: EPDS skema...44 Spørgeskema om dit psykiske velbefindende...45 Bilag 6: 2½ års besøg til børn med anden etnisk baggrund end dansk...46 Referencer / Spæd og småbørnskatalog

4 1. INDLEDNING Med dette katalog vil vi gerne beskrive sundhedsplejens tilbud til 0-6 årige i Silkeborg kommune. Kataloget skal ses som en standard for området, og kan læses af såvel medarbejdere som samarbejdspartnere. Første katalog blev udarbejdet i 2012, og er revideret i oktober Sundhedsplejens tilbud til familier med spæd- og småbørn i Silkeborg Kommune, er udarbejdet efter anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, som er beskrevet i følgende publikationer: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser, Amning en håndbog for sundhedspersonale(²), Ernæring til spædbørn og småbørn(³) og Monitorering af vækst hos 0-5 årige børn( 4 ). 1.1 Sundhedsplejens værdigrundlag Vision: Dynamisk sundhedspleje til fremtidens børn og familier. Mission: Fremme et sundt børneliv ved at styrke barnet og familien i at træffe sunde valg. Værdier: Dialog Vi vægter kvalitet i dialogen Vi har fokus på kollegial læring og udvikling Dynamik Vi værdsætter energi og engagement Vi udfordrer os selv og hinanden for hele tiden at skabe forbedringer Innovation Vi er nysgerrige og tør gå nye veje Vi er opmærksomme på udviklingen i samfundet Vi omsætter den nyeste viden til handling. 4 / Spæd og småbørnskatalog

5 2. SUNDHEDSPLEJEN I SILKEBORG 2.1 Organisering Sundhedsplejen er en sektion i Børne- og Familieafdelingen i Silkeborg kommune. Sundhedsplejerskerne fungerer i kombineret ordning og varetager såvel skolesundhedspleje som småbørnssundhedspleje i lokalområderne. Vedrørende tilbuddet til skolebørn, henvises til et særskilt katalog for skoleområdet. (Kilde 5 ) Siden januar 2012 har der løbende været sundhedsplejerskestuderende ansat i praktik. Desuden er der årligt ca. 50 sygeplejestuderende i praktik. 5 / Spæd og småbørnskatalog

6 3. BAGGRUND FOR SUNDHEDSPLEJENS TILBUD Sundhedsplejen er et frivilligt og gratis tilbud til alle børnefamilier. Opgaven er at etablere forebyggende og sundhedsfremmede tilbud til gravide, såvel som børn, unge og deres forældre så sundhed og trivsel fremmes. Sundhedsplejens lovgrundlag findes i Sundhedsloven 119 bilag 1, hvilket betyder at indsatser tilrettelægges efter sundhedslovens bestemmelser og godkendes af kommunens kommunalbestyrelse i overensstemmelse med Silkeborg Kommunes overordnede Børnepolitik. På baggrund af Sundhedsloven udarbejder Sundhedsstyrelsen vejledning for forebyggende sundhedsydelser til børn og unge(1), og dette danner udgangspunkt for sundhedsplejerskernes arbejde. Sundhedsplejersken har ovenpå en uddannelse som sygeplejerske med erfaring fra bl.a. børneafdeling og neonatalafdeling en videregående uddannelse med bl.a fokus på sundhed og sundhedsfremme til børn, unge og forældre. 6 / Spæd og småbørnskatalog

7 4. GRUNDTILBUD 4.1 Hjemmebesøg Alle familier med børn i alderen 0 1 år tilbydes hjemmebesøg af sundhedsplejersken. Normalt tilbydes hver familie 5-6 besøg med mulighed for ekstra besøg i form af behovsbesøg. Disse behovsbesøg sker i samråd med familierne og ud fra sundhedsplejerskens faglige vurdering. 4.2 Besøgspakke 1. telefonkontakt Graviditetsbesøg Tidligt barselsbesøg på 4-5 dag Etableringsbesøg Behovsbesøg 2 4 ugers besøg Behovsbesøg 2-3 mdr. besøg Behovsbesøg 4-6 mdr. besøg Behovsbesøg 8-10 mdr. besøg Behovsbesøg Afsluttes Afsluttes Overlevering Videre tilsyn 7 / Spæd og småbørnskatalog

8 4.3 Tidligt barselsbesøg Tidspunkt Formål Opmærksomhedspunkter Observation af barnet Formidling og handlinger Varighed / tidsforbrug Familien ringes op og tilbydes hjemmebesøg på 4 eller 5 dagen efter fødslen. Kriteriet for tilbud om tidligt besøg er, at udskrivelse fra sygehuset finder sted, indenfor 72 timer efter fødslen, samt efter hjemmefødsel. I ugens hverdage foretages besøg så vidt muligt af distriktets sundhedsplejerske. På lørdage og helligdage af vagthavende sundhedsplejerske. At forebygge genindlæggelse pga. væskemangel, vægttab, gulsot, m.m. At støtte op om amning eller anden ernæring At observere mor og barnets tilstand At styrke og støtte forældrene i omsorgen for deres barn i de første dage efter fødslen At støtte op om, at der etableres en god tidlig kontakt mellem barn og forældre Vurdering af sufficient ernæring. Observation af det diende eller flaskeernærede barn Vurdering af barnets trivselstegn. Jvf. Trivselsskema fra Region Midtjylland (Bilag nr. 2) Vurdering af almindelige eftervirkninger for mor. Jvf. skema over almindelige eftervirkninger for mor fra Region Midtjylland (Bilag 3) Forældres oplevelser af barnet Fokus på information om og støtte til, at forældrene kan identificere barnets behov for mad, trøst, kærlighed og omsorg Vurdering af problematikker for barnets og forældres trivsel i sammenhæng til fødselsanmeldelse Reaktionsmønster Farve Huden Navlen Vægt (længde og hovedomfang måles først i etableringsbesøget) Postkortet Sundhedsplejen udleveres med info på egen sundhedsplejerske, samt info omkring sundhedsplejens telefonvagt Information om næste kontakt Barselsklinikken kan kontaktes for råd og vejledning angående amning, ernæring, gulsot, sløvhed, vedvarende uro og utrøstelig gråd, manglende udskillelser og hvis barnet har tabt sig mere end 10% 45 minutter 8 / Spæd og småbørnskatalog

9 4.4 Etableringsbesøg Tidspunkt - Hvis familien har haft tidligt barselsbesøg og barnet ikke var i trivsel (jvf. trivselsskemaet (bilag 2) og flowdiagram for vægtkontrol af nyfødte (bilag 4), laves etableringsbesøget senest på 7. dagen efter fødslen. - Hvis familien har haft tidlig barselsbesøg og barnet var i trivsel (jvf. trivselsskemaet (bilag 2) og flowdiagram (bilag 4), laves etableringsbesøget indenfor de første 14 dage efter fødslen. - Hvis barnet har været indlagt mere end 72 timer, laves etableringsbesøget senest 7 dage efter udskrivelse. Formål Etablering af kontakt til familien samt vurdere familiens trivsel og ressourcer Oplysning om sundhedsplejens tilbud Fysisk undersøgelse af barnet Vejledning om pleje af og omsorg for barnet, herunder barnets behov for D-vitamin Forebyggelse af vuggedød og skævt kranie 11 Allergiforebyggelse Støtte op om amning og/eller flaskeernæring Sikre hvorvidt forældrene har fået tilbudt de ordinære screeninger af barnet ved fødslen Samtale med forældrene om graviditet, fødsel og familiedannelse Opmærksomhedspunkter Barnets fysiske tilstand, herunder vægtøgning og gulsot Observation af det diende eller det flaskeernærende barn Vurdering af barnets trivselstegn (bilag 2) Vurdering af almindilige eftervirkninger for mor (bilag 3) Tilknytning mellem forældre og barn Forældrenes mentale tilstand, herunder særlig opmærksomhed på risiko for recidiv af psykiske lidelser efter fødslen Forældres og eventuelle søskendes oplevelse af den nye / større familie At identificere forældre, som kan have alvorlige problemer med relationen til omsorgen for deres barn, som f.eks. depression, vold, misbrug, dårlig begavelse eller psykiske problemer Faglig vurdering for familiens videre kontakt til sundhedsplejen (i dialog med familien) 9 / Spæd og småbørnskatalog

10 Observation af barnet Vurdere barnets udvikling: Det nyfødte barn ligger med alle led flekterede, hænderne er knyttede. I bugleje er bækkenet højest med knæene under maven. Der kan etableres kortvarig øjenkontakt, barnet lytter og gensvarer med bevægelse af arme og ben. Kontakt, proportioner, tonus, reaktioner og bevægemønstre i henholdsvis ryg- og bugleje Respiration frekvens på pr. minut, er uregelmæssig Hudens udseende og farve. (hvis barnet stadig er gul efter 14. dag, informeres forældrene om, at kontakte egen læge) Kraniets facon, fontanellens form og størrelse, kraniefurer, eventuelle hæmatomer, herunder vurdering af spor efter cup-extraction, ansigtssymmetri og dimensionering Hovedet kan dreje frit til begge sider Øjne, evt. flåd fra øjnene Ørernes udseende og placering Mundhule undersøges for ganespalte og stramt tungebånd, hvis der er spise- eller trivselsproblemer Navlens opheling Genitalier Vandladning, 6-8 våde bleer i døgnet efter mælken er faldet til. Der kan forekomme urater i bleen de første par dage efter fødslen, jvf. trivselsskema (Bilag 2) Afføring, jvf. trivselsskema (bilag 4) Vægt, længde og hovedomfang Reflekser søge-, sutte- og griberefleks Formidling Postkortet Sundhedsplejen info udleveres Information om sundhedsplejens tilbud Information om screening for fødselsdepression ved 2-3 måneders besøg og evt. lave aftale om tidspunket med begge forældre Trivselsskema Varighed 1 1/4 time 10 / Spæd og småbørnskatalog

11 ugers besøg Tidspunkt Besøget lægges inden barnet er 1 måned gammel. Formål Opfølgning på etableringsbesøget Barnets trivsel Fysisk undersøgelse af barnet, samt evt. opfølgning på gulsot Vejledning om pleje af og omsorg for barnet Støtte op om amning og/eller flaskeernæring Samtale med forældrene om familiedannelse og evt. søskendereaktioner Vurdere forældrenes evne til at mestre den nye situation samt deres mestringsstrategier Orientere forældrene om de forebyggende helbredsundersøgelser hos praktiserende læge samt vaccinationerne Opmærksomhedspunkter Observation af barnet Trivselstegn Tilknytning og forældrenes psykiske trivsel netværk Barnets søvn- og spisemønstre Kraniefacon Vurdere barnets udvikling: Barnets bevægelser er ukoordinerede, hænderne knyttede med tommelfingrene drejet indad. Armene er efterhånden mere udstrakte, mens benene fortsat er bøjede og trukket op under barnet. Barnet forsøger at lytte, når der bliver talt til det og genkender stemmer og musik. Barnet kan fokusere på ca. 20 cm s afstand og reagerer diffust på stærkt lys. Kontakt, tonus, reaktion, bevægemønstre Hud, farve Navle Vurdering af kraniefacon (begyndende flad nakke, asymmetri) Trøske Arp Vægt, længde, hovedomfang Formidling Opfølgning om sundhedsplejens og lokalområdets tilbud Forebyggende helbredsundersøgelser af barnet og mor hos praktiserende læge Opskrivning til dagtilbud. Varighed Max. 1 time. 11 / Spæd og småbørnskatalog

12 måneders besøg Tidspunkt Når barnet er 2-3 måneder gammelt. Formål Barnets trivsel Fysisk undersøgelse af barnet Vejledning om pleje af og omsorg for barnet Vejledning om barnets reaktions- og bevægemønster Støtte op om amning og/eller flaskeernæring Vurdere begge forældrenes mentale sundhed med henblik på at opspore og evt. henvise til diagnosticering og behandling af efterfødselsreaktion Vurdere og understøtte tilknytningen mellem barn og forældre Vejlede om lejring af barnet under søvn og i vågen tilstand Opmærksomheds-punkter Screening for efterfødselsreaktion Observation af barnet Formidling Varighed Trivselstegn Forebyggelse af uønsket ammeophør Tilknytning mellem barn og forældre samt forældrenes psykiske velbefindende Barnets opmærksomhed, evne til selvregulering og reaktionsmønstre Kraniefacon Begge forældre tilbydes at udfylde EPDS skemabilag 5. Skemaet vurderes efterfølgende af sundhedsplejersken og danner baggrund for den efterfølgende samtale. Hvis familien ikke forstår dansk fravælges EPDS eller engelsk udgave kan anvendes. Scoren vurderes m.h.p. evt. yderligere tilbud: Ekstra besøg Henvisning til egen læge Samtalegruppe for mødre med efterfødselsreaktion under sundhedsplejen Distriktspsykiatri Vurdere barnets udvikling: Det 2 måneder gamle barn har fået øje på sine hænder og er optaget af dem. Barnet prøver at koordinere, det øjnene ser. Det begynder at føre de knyttede hænder op til munden og sutte. Barnet smiler bevidst og tager initiativ til kontakt, har enkelte pludrende lyd, og gråden er med større variation. Det kan følge bevægelser med blikket og kan fastholde øjenkontakt. Barnets psykomotoriske udvikling vurderes Kranieform Arp Trøske Vægt, længde og hovedomfang Information om vaccinationsprogrammet. Opfølgning på evt. dagtilbud. Ca. 1½ time 12 / Spæd og småbørnskatalog

13 måneders besøg Tidspunkt Besøget aflægges, når barnet er ved at være klar til skemad. Formål Barnets trivsel At forældrene føler sig velinformerede og trygge ved at begynde at tilbyde barnet anden mad end mælk når barnet er klar til det og senest når barnet er 6 mdr. Drøfte fortsat amning ift. morens ønsker og behov Vurdere barnets sproglige og psykomotoriske udvikling, herunder drøfte forebyggelse af ulykker samt vejlede forældrene om relevant stimulation Opmærksomhedspunkter Observation af barnet Trivselstegn Overgang til anden mad end mælk Barnets psykomotoriske udvikling Søvn- og spisemønstre Vurdere barnets udvikling: Omkring 5 måneders-alderen har barnet god hovedkontrol, når det sidder op. Det drejer hovedet efter lyd. I bugleje løfter barnet hovedet og støtter på underarmene. Barnet begynder at vende sig fra mave til ryg og trækker selv med fra liggende til siddende, hvor hovedet følger med. Barnet har øje-hånd-koordination og griber sikkert ud efter ting med tværgreb, hvor tommelen begynder at komme med. Barnet flytter ting fra hånd til hånd og putter ting i munden. Barnet kan bevæge øjnene uden at bevæge hovedet. Barnet kan begynde at drikke af kop og spise af ske. Barnet pludrer varieret og med forskellig styrke, griner og hviner. Barnet er interesseret i og følger genstande. Barnet følger legetøj, der falder indenfor synsfeltet. Barnet søger far, mor eller anden kendt person. Kan begynde at skelne fremmede. Er interesseret i omgivelserne og sikker i kontakten. Barnets fysiske tilstand Barnets sproglige og psyko-motoriske udvikling Vægt, længde og hovedomfang. Hvis barnet lige er blevet målt og vejet ved egen læge, kan dette skrives i Novax Formidling Udlevere Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år. (15) Informere om Mad til Spædbørn og småbørn - fra skemad til familiemad fra SST (16) Info om tandbørstning/ tandplejen Varighed Max 1 time 13 / Spæd og småbørnskatalog

14 måneders besøg Tidspunkt Besøget aflægges senest når barnet er 10 mdr. Formål At vurdere barnets trivsel At vurdere og drøfte barnets mad At vurdere barnets sproglige og motoriske udvikling og adfærd i samspil med forældrene At vejlede om forebyggelse af ulykker i relation til barnets stigende mobilitet At drøfte barnets pasning uden for hjemmet, herunder øget sygelighed og forebyggelse af infektioner Vurdere om familien kan afsluttes eller om barnets trivsel og udvikling giver anledning til fortsat kontakt Opmærksomhedspunkter Trivselstegn Barnets motoriske udvikling Barnets overgang til familiens mad Barnets søvnmønster Barnets sprogudvikling Forebyggelse af ulykker Hørelse, snak med forældrene om barnet vender sig efter lyde, reagerer når de kalder på barnet og snakker med det Barnets syn, hvis der er synlig skelen, henvises til øjenlæge 14 / Spæd og småbørnskatalog

15 Observation af barnet Formidling Varighed Vurdere barnets udvikling: Det 8-10 måneder gamle barn begynder at kunne komme lidt omkring selv, ved at skubbe sig bagud, dreje rundt om sig selv, krybe fremad og er på vej til at kravle. Barnet har bedre kontrol over hænder og fingre, undersøger legetøjet med begge hænder og er interesseret i at spise selv. Putter fingre og legetøj i munden. Det slipper aktivt legetøj og udvikler pincetgreb. Mod slutningen af perioden kan barnet vinke og klappe. Barnet forstår enkelte ord og lyde. Pludrer med mange lyde i stavelser og i varieret styrke og længde. Gentager forældrenes lyde. Kan tygge mad med grovere konsistens. Kan være angst for separation i perioder. Begynder at udvise interesse for andre børn og tager initiativ til leg ved f.eks. at kaste ting ned. Barnets motoriske udvikling: Kan barnet lide at blive tumlet med (dreje rundt og vende hovedet nedad) Har barnet vægtbæring på begge fødder Kan barnet trille fra mave til ryg og omvendt Kan barnet tage et stykke legetøj, placere det i modsatte hånd og modtage et nyt stykke legetøj Er barnet ved at udvikle pincetgreb, når det f.eks. spiser små hapsere eller samler et fnug op fra gulvet Viser barnet interesse for omgivelserne Tager barnet initiativ til social samspil Kigger barnet efter primærpersoner Vægt, længde og hovedomfang Info om sprogudvikling Info om motorisk udvikling Forebyggelse af ulykker informerer evt. om babycafé -førstehjælpskurser samt Børns sikkerhed fra sikkerhedsstyrelsen (kilde 7) Hvis familien afsluttes, indformeres de om, at man altid kan kontakte Sundhedsplejen ved behov, indtil barnet når skolealderen. Ca. 1 time 15 / Spæd og småbørnskatalog

16 4.9 Mødregrupper Mødregruppedeltagelse tilbydes alle flergangsfødende. Sundhedsplejersken opretter gruppen og deltager i opstartsmødet. Mødrene tilrettelægger herefter selv det videre forløb. 4-6 mødre med børn på samme alder mødes hjemme hos hinanden på skift. 16 / Spæd og småbørnskatalog

17 5. UDVIDET TILBUD Alle hjemmebesøg tilrettelægges ud fra en konkret faglig vurdering og efter aftale med forældrene i forhold til deres behov. Hvis en familie skal have flere besøg end sundhedsplejens grundtilbud, kaldes det et behovsbesøg. Midlertidigt behov, fx støtte til amning eller gulsot hos spædbarnet, udløser oftest bare 1 2 behovsbesøg. Er der flere eller andre problematikker, kan det udløse flere besøg. De sårbare familier / sårbare børn er kendetegnet ved: Forældre, som selv har oplevet omsorgssvigt Forældre med alkohol- eller stofproblemer Forældre som er ramt af svær akut krise af forskellige årsager Forældre med begrænset netværk, f.eks. forældre af anden etnisk oprindelse end dansk eller unge forældre. Forældre som lider af psykisk sygdom ved graviditetens start og i barnets første leveår, herunder også efterfødselsreaktion Familier med handicappede eller alvorligt syge børn Familier med præmature børn 17 / Spæd og småbørnskatalog

18 5.1 De 5 niveauer I arbejdet med de familier, der har brug for ekstra besøg, arbejdes der med den niveaudeling, som er beskrevet dels i Børne- og ungepolitikken 6, dels i Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Medarbejderpjecen 7. Familier, der følger grundtilbuddet, vil altid tilhøre niveau 1. Niveau 2 og 3 kendetegner de familier, der har et forbigående behov af kortere eller længere varighed. Niveau 4 og 5 kendetegner familier med vedvarende behov, og der er tæt tværfagligt samarbejde. 50 Almendannelse, sundhed, læring og udvikling. Generel indsats i forhold til alle børn og unge i Silkeborg kommune. Udvidet praksis i skoler, dagtilbud, klubber, sundhedspleje og tandpleje. Specialpædagogisk bistand til børn og unge med varigt nedsatte fysiske og/ eller psykiske funktionsevner. Indsatser i forhold til børn og unge, der er i risiko for at komme i en situation, de ikke kan klare uden hjælp fra anden side. Børn og unge med midlertidigt behov for støtte. Undervisningsdifferentiering, pædagogisk differentiering, og eventuel tværfaglig indsats. Indsatser i forhold til børn og unge der er sårbare, fordi de belastes af alvorlige, men ofte forbigående problemer i hjemmet og det nære miljø. Børn og unge med specifikke behov for støtte. Udvidet undervisningsdifferentiering/ pædagogisk differentiering, støt te i forhold til familie og nærmiljø, tværfaglig indsats. Indsatser i forhold til børn og unge der er truede, fordi de vedvarende belastes af utilstrækkelig og mangelfuld omsorg i deres familie og nære miljø. Børn og unge med væsentlige behov. Støtte, udvidet tværfaglig indsats, behandling og eventuel anbringelse. Indsatser i forhold til børn og unge der har svære problemer. Anbringelse af børn som er belastede af deres forældres mangle på tilstrækkelig omsorgsevne. Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 18 / Spæd og småbørnskatalog

19 5.2 Behovsbesøg Formål Alle besøg tilrettelægges ud fra en konkret faglig vurdering og efter aftale med forældrene i forhold til deres behov. Ud over besøg, som beskrevet i Grundtilbuddet, kan der tilbydes behovsbesøg. Disse besøg tilrettelægges individuelt og differentieret med henblik på at reducere ulighed i sundhed, således at børn og familier med særlige behov tilgodeses. Mål At støtte familien i at træffe valg til gavn for barnet og familien At yde en sundhedsfremmende og forebyggende indsats med afsæt i familiens aktuelle situation samt forældrenes forudsætninger At samarbejde med familien og familiens netværk Målgruppen Beskrivelse af tilbuddet Familier med børn i alderen 0-6 år, som har behov for ekstra besøg ud over sundhedsplejens grundtilbud. Efter aftale med familien aflægges et eller flere behovsbesøg. Når besøget aftales med familien, tydeliggøres årsagen til behovsbesøget, som kan være et af flg.: Amning Ernæring Udvikling og trivsel Uroligt barn Kontakt og samspil/ relationer Sygdom Efterfødselsreaktion Metode Hjemmebesøg planlæggende og koordinerende indsats med jævnlig status og evaluering Empowerment Marte Meo 2 sundhedsplejersker samarbejder i samme familie Faglig supervision Tværfagligt samarbejde Henvisning til andre faggrupper Evt. samarbejdspartner Evaluering Egen læge, hospital, sagsbehandler, dagtilbud, PPR m.fl. Efter hvert 3. besøg skal der søges faglig supervision ved leder eller gruppeleder. 19 / Spæd og småbørnskatalog

20 5.3 Sårbare gravide Sundhedsplejen tilbyder besøg til gravide, hvor der måtte være indikation for en tidlig sundhedsfremmende indsats. Jf. Anbefalinger for Svangreomsorgen 2012 (2) Graviditetsbesøg sker efter henvisning fra egen læge, jordemoder, socialrådgiver, sundhedsplejerske og evt. behandlingsinstitutioner. Formål At yde en sundhedsfremmende og forebyggende indsats til den gravide og det ufødte barn At samarbejde med den gravide, barnets far, familiens netværk, jordemor, egen læge og evt. familierådgiver At have fokus på den gravides livsstil, netværk og ressourcer og bygge på disse i et tværfagligt samarbejde, med fokus på at sikre barnet en sund opvækst Mål At støtte den gravide i at træffe sunde valg til gavn for barnet og familien At en tidlig indsats tager afsæt i den enkeltes behov, og at eventuelle foranstaltninger iværksættes tidligst muligt Målgruppen Gravide, hvor det skønnes, at en tidlig indsats vil være af forebyggende og sundhedsfremmende karakter Gravide, som er socialt udsatte Gravide, som skønnes umodne i forhold til moderskab og forældrekompetence. Gravide, som lider af psykisk sygdom Gravide som er sent udviklede Gravide som er belastet af misbrug af alkohol og narkotika Gravide med tidligere traumatisk fødsel Gravide som tidligere har mistet et barn Gravide som tidligere har oplevet ammeproblemer Beskrivelse af tilbuddet Efter aftale med den gravide og barnets far, aftales et eller flere hjemmebesøg. Besøget aflægges så tidligt i forløbet, som det skønnes hensigtsmæssigt, gerne i 2. trinmester. Egen sundhedsplejerske vurderer, i samarbejde med gruppeleder, om der skal være 2 sundhedsplejersker i familien. Evt. samarbejde med jordemoder. Evt. fælles besøg med familierådgiver. Evt. besøg på barselsgang inden udskrivelse. Evt. tilbyde særlig mødregruppe for sårbare. I øvrigt henvises til Sundhedsaftalerne i Region Midtjylland ( 20 / Spæd og småbørnskatalog

21 Metode Varighed / tidsforbrug Samarbejdspartnere Evaluering/ kvalitetssikring Den gravide har en fast sundhedsplejerske, som er primær kontaktperson. Tovholderfunktion i det tværfaglige samarbejde omkring den gravide afklares. Graviditetsbesøg efter behov. Kvindens netværk, egen læge, jordemoder, socialrådgiver, specialafdeling mm. Ved første besøg afstemmes gensidige forventninger. Afklaring af det evt. tværfaglige samarbejde og besøgsintensiteten. Herefter løbende justeringer. Gravide og partnere der aktuelt eller tidligere, indenfor 2 år, har/har haft et misbrug, skal henvises til Familieambulatoriet på Regionshospitalet Skejby eller Regionshospitalet i Herning Præmature børn Formål Hjælpe, støtte og rådgive familierne i overgangen mellem hospital og hjem Støtte op om den tidlige tilknytning Rådgive og vejlede forældrene om det præmature barns udvikling og særlige behov Mål At familierne er trygge ved at komme hjem At familierne tager hensyn til de særlige behov, et præmaturt barn har At det præmature barn sikres en så normal udvikling, som muligt At barnet bliver henvist til relevante samarbejdsparter, når det skønnes nødvendigt Målgruppen Beskrivelse af tilbuddet Familier med barn født før 37. graviditetsuge. Familierne tilbydes besøg på hospitalet/neonatalafdeling, hvis barnet er født før uge 28. Hvis barnet er født i uge 28-32, kan familien tilbydes besøg, hvis det skønnes at være relevant. Familien besøges kort efter de er udskrevet fra hospitalet. Familien tilbydes sundhedsplejens grundtilbud samt besøg efter behov dette ud fra sundhedsplejefaglig vurdering og aftale med familien. Metode Evt. besøg på hospital Hjemmebesøg Tværfagligt samarbejde Faglig sparring og supervision Evt. samarbejdspartner Hospital, egen læge, fysioterapeut, dagtilbud 21 / Spæd og småbørnskatalog

22 5.5 Akut sundhedspleje Formål At undgå indlæggelser eller genindlæggelser af børn. At børnene hurtigere kan udskrives. At forældrene støttes til at mestre deres situation i hjemmet. At de opnår tryghed og bliver understøttet i deres handlemuligheder. At fejludvikling og udvikling af sygdomme forebygges. Mål At optimere henvisningsmulighederne til sundhedsplejen, så familierne oplever at få hurtig og relevant hjælp. Målgruppen 0-6 årige børn, som midlertidigt har behov for akutsundhedspleje. Nyfødte som er icteriske, amme problemer. Urolige og grædende børn. Børn som har gentagne infektioner. Børn som er født præmature. Børn med mavepine, hovedpine og funktionelle lidelser. Børn med allergi, astma, eksem, hudlidelser. Beskrivelse af tilbuddet Metode Henvisning skal ske fra egen læge, eller som opfølgning på sygehus indlæggelse eller ambulatoriebesøg. Henvisning elektronisk via Edifac. Sundhedsplejen kan også, hvis der modtages telefonopkald fra familier og der er et akut behov for hjemmebesøg, henvise til akut sundhedspleje. Hjemmebesøg af erfaren sundhedsplejerske som varetager akutsundhedspleje. Sammen med forældrene vurdere barnets tilstand, berolige forældrene og vejlede i observationer. Evt. vejlede i ordineret behandling. Tæt samarbejde med egen læge, børneafdelingen. Kontaktperson Sundhedsplejen Sted I familiens eget hjem-hjemmebesøg. 22 / Spæd og småbørnskatalog

23 5.6 Familier med anden etnisk baggrund end dansk Formål At fremme et sundt børneliv ved at styrke barnet og familien i at træffe sunde valg, i en fremmed kultur. Mål At fremme integrationen At forældrene bliver velfungerende forældre i et nyt samfund og en ny kultur At forældrene bliver fortrolige med det danske sundhedssystem At alle børn kommer i børnehave At forældrene støttes og vejledes i at guide førskolebarnet Målgruppen Familier med børn i alderen 0 6 år med anden etnisk baggrund end dansk 23 / Spæd og småbørnskatalog

24 Beskrivelse af tilbuddet Integrationssundhedsplejersken tilbyder råd og vejledning som har betydning for barnet og hele familiens sundhed og trivsel, samt henviser til relevante samarbejdspartnere. Ressourcestærke og velfungerende familier, kan efter vurdering af integrationssundhedsplejersken overgå til distriktssundhedsplejersken. Besøg ud over grundtilbuddet er: Modtagebesøg for nytilkomne flygtningefamilier sammen med integrationsmedarbejder Graviditetsbesøg Besøg i vuggestue/dagpleje og børnehave Lægebesøg, evt. sygehusbesøg Introduktion til dansk mødregruppe Vurdering af familiens behov for anden støtte 1½ års besøg Status besøg, når barnet er 2½ år (se bilag 7), velintegrerede familier afsluttes. Hvis behov følges barnet og familien til skolealderen hvorefter der overleveres til Sundhedsplejersken på skolen. I alle besøg er der fokus på og vejledning omkring barnets sproglige udvikling som to sproget døgnrytme og struktur. Udover grundtilbuddet har vi i de enkelte besøg fokus på. Etableringsbesøget: Familiens socioøkonomiske forhold Sprogkundskaber Familiens struktur og netværk Familiens kendskab til sundhedsvæsenet Familiens historie baggrund evt. traumatisering 2. besøg i barnets første levemåned: Udesøvn Opskrivning til dagtilbud /økonomisk friplads. Sprog Prævention 2-3 mdr. besøg: Sundhedsplejersken vurderer i den enkelte familie om EPDS skemaet skal udfyldes. Ekstra opmærksomhed på amning /flaske frem til 4-6 mdr. 4-6 mdr. besøg: Oftest vil der være både et 4 og et 6 mdr. besøg med baggrund i ekstra vejledning omkring kost mdr. besøg: Indeliv og udeliv Focus på udvikling og stimulation. 24 / Spæd og småbørnskatalog

25 Metode Hjemmebesøg, Sundhedsplejersken vurderer behovet for tolk. Børn skal ikke fungere som tolk for forældre. Med udgangspunkt i og respekt for familiens kulturelle/etniske baggrund rådgives og vejledes omkring sundhed og trivsel i en fremmed (dansk) kultur. Sundhedsplejerske Evt. samarbejdspartner Evaluering/ kvalitetssikring Integrationssundhedsplejerskerne Integrationsmedarbejder, sagsbehandlere, egen læge, dagtilbud, (dagplejen, institutionerne), sprogpædagoger, asylcentre, evt. krisecentre. Integrationssundhedsplejerskerne afholder jævnlige møder for samarbejde og sparring. 25 / Spæd og småbørnskatalog

26 6. HENVISNING TIL EKSTRA TILBUD Sundhedsplejen har flg. tilbud til børn og familier med særlige behov: Ung mødregruppe Gruppe for sårbare mødre i Villa Columbus Familieiværksætterne Marte Meo Fysioterapeut Overvægtsklinikken 6.1 Ung mødregruppe Formål At give et tilbud, der tager udgangspunkt i, at man som ung mor kan have et specielt behov. Mål At skabe netværk At styrke de unge mødre i deres nye rolle som mor At de unge mødre positivt kan spejle sig i hinanden At guide i forhold til samvær med børn Målgruppen Unge mødre op til 23 år, primært førstegangsfødende. Evt. gravide som skal føde indenfor et par måneder efter gruppens opstart. 26 / Spæd og småbørnskatalog

27 Beskrivelse af tilbuddet. Metode Personale Samarbejdspartnere Gruppesamtaler om emner, som de unge mødre og sundhedsplejerskerne i fællesskab finder relevante Inddrage relevante undervisere, som f.eks. motorik pædagog, fysioterapeut Individuelle samtaler ved behov Oplevelser ud af huset, alt efter mødrenes ønsker, fx svømmehal, biblioteksbesøg, udflugt i skoven Drøftelse af børnenes kost Gruppen mødes en gang om ugen i ½ år. Herefter hver 14. dag i næste halvår Sundhedsformidling. Anerkendende pædagogik. Sundhedsplejersken viser overfor mødrene, hvordan man kan være rollemodel i samværet med børn. 2 sundhedsplejersker deltager ved hvert møde Distriktssundhedsplejersken, og relevante samarbejdspartnere inddrages 27 / Spæd og småbørnskatalog

28 6.2 Gruppe for sårbare mødre i Villa Columbus Formål At skabe et tilbud, der målrettes til sårbare gravide og sårbare mødre. Mål At skabe netværk At arbejde med indbyrdes læring At bryde den sociale arv At yde en sundhedsfremmende og forebyggende indsats At udvikle forældrekompetence At skabe personlig udvikling, glæde og omsorg Målgruppen Beskrivelse af tilbuddet Gravide eller mødre med en livssituation der adskiller sig fra det almindelige. Det kan f. eks. dreje sig om en opvækst med svigt, overgreb, misbrug eller psykisk sygdom. Teenagemødre, alenemødre og/eller mødre, der har oplevet svigt, overgreb, misbrug eller psykisk sygdom i forholdet til barnefaderen. Mødre, der selv har velbehandlet psykisk sygdom, eller er behandlet for, og er kommet ud af, misbrug. Ensomme mødre og mødre med social fobi, der har brug for professionel støtte for at være sammen med andre. En kendt gruppe og kendte voksne. Trygge rammer. Omsorg og stabilitet. Tydeliggør succeser, styrke mødrenes positive sider. Bevidstgøre om negative handle- og reaktionsmønstre. Konflikthåndtering. Lære at være forpligtede og at passe en aftale. Undervisning både praktisk og teoretisk. Praktisk hjælp til kommunikation med offentlige myndigheder. Forskellige relevante fagpersoner inviteres, f.eks. politi, jobkonsulent, fysioterapeut, kostvejleder, motoriklærer, psykolog, musikpædagog. Der er altid 2 sundhedsplejersker til stede, når gruppen mødes. Det er de samme fagperson, der følger gruppen. Der er 2 grupper. Grupperne mødes 1 x ugentlig om formiddagen. Mødestedet er Villa Columbus, Vestergade 57. Der er løbende optag til gruppen. Metoder Aktiv lytning og guidning Arbejder anerkendende Rollemodel både mødrene indbyrdes og fra de voksne Gruppecoaching Kende og fortælle sin livshistorie Skabe drømme Supervisere gruppedannelse Egnede lokaler med tilgængelighed. Økonomi til afholdelse Personale Samarbejdspartnere Sundhedslejerske.. Der er samarbejde med familierådgivere, når tilbuddet indgår i en handleplan. 28 / Spæd og småbørnskatalog

29 6.3 Familieiværksætterne Formål At styrke forældreskabet for alle nye forældre gennem fødsels- og forældreforberedelse At skabe netværk med andre, der skal have deres første barn på samme tidspunkt Målgruppe Beskrivelse af tilbuddet Metode Samarbejdspartner Alle der skal være forældre for første gang Førstegangsforældre informeres om tilbuddet til jordemoderkonsultation. De tilmelder sig på Silkeborg Kommunes hjemmeside, og kan starte op i graviditetsuge. Kurset varer 1½ år, og indeholder 14 kursusgange, heraf de 5 gange inden fødslen og slutter når barnet er ca. 18 mdr. gammelt. Kurset er for både mor og far. Hvis man skal være alene med barnet, kan man deltage sammen med en anden. Mødeleder er en sundhedsplejerske, som vil deltage alle kursusgange, bortset fra gang nr. 4 og 5, hvor der vil være en jordemoder. Ved de andre kursusgange, vil der ofte være forskellige oplægsholdere. Eksempler på emner kan være: Fødselsforberedelse Hverdagen med barnet og barnets udvikling og trivsel Økonomi og sikring af hinanden Orlov Forebyggelse af ulykker Sprog Tandsundhed Kost Familiedynamik Kursusgangene foregår i Villa Columbus, Vestergade 57, Silkeborg. Undervisningen er dialogisk og involverende, hvor der vil blive gjort brug af powerpoint, film, billeder, snak i små grupper og øvelser. Jordemødre, jurister, bankrådgiver, familierådgiver, pædagog, psykolog, tandplejer, tale/hørekonsulent 29 / Spæd og småbørnskatalog

30 6.4 Marte Meo Marte Meo er latin og betyder ved egen kraft. ¹ Marte Meo handler om at styrke samværet mellem børn og voksne. Metoden bygger på små videoklip, der bruges til at samtale om børns udvikling. Metoden kan bl.a. anvendes: til urolige børn børn med spiseproblemer børn med søvnproblemer håndtering af konflikter støtte til udvikling Målgruppen Mål Beskrivelse af tilbuddet Metode Samarbejdspartnere Familier, hvor sundhedsplejersken bliver opmærksom på svag, manglende eller usikker tilknytning, der kan medføre urolige børn, soveproblemer, spiseproblemer, senere opdragelsesproblemer og konflikter med forældre og andre, og forældrene ønsker en forandring. Jo tidligere der er fokus på tilknytningsvanskelighederne jo bedre effekt af indsatsen. Forældrene skal være motiverede for indsatsen. At fremme forældreevnen ved at styrke relationen mellem forældre og barn At forældrene/omsorgspersonen lærer at forstå deres børn bedre, så de bedre kan støtte deres barns udvikling Marte Meo (videooptagelse af forældre og børn i daglige aktiviteter, analyse, tilbagemelding til forældre) Analysen afslører, hvilke initiativer og sociale kompetencer forældre og børn er i besiddelse af. I analysearbejdet fokuseres der på barnets evner og behov, de voksnes støttende adfærd, og hvilke informationer den voksne har brug for, for at hjælpe barnet videre i sin udvikling. Ovenstående foregår oftest som hjemmebesøg, men kan også finde sted i institution eller skole. Marte Meo metoden kan anvendes på 3 niveauer som udviklingssyn som kommunikationsmetode som behandlingsmetode Marte Meo er et samarbejde mellem familie og Marte Meo terapeut (en sundhedsplejerske som er efteruddannet), hvor familiens egen sundhedsplejerske har henvist. I nogle tilfælde henviser pædagoger, lærere, sygehus eller sagsbehandlere sammen med familien. 30 / Spæd og småbørnskatalog

31 6.5 Børnefysioterapeut Formål Mål Målgruppen Beskrivelse af tilbuddet Metode Samarbejdspartnere Forebyggelse og sundhedsfremme ift. børn og unge i alderen 0-18 år. Rådgivning, undersøgelse og træning af børn og unge med motoriske eller sansemotoriske vanskeligheder. At færre børn har motoriske og/eller sansemotoriske vanskeligheder, når de starter i skole. At skolebarnet får bedre forudsætninger for læring, ved at have en god motorik og velfungerende sansebearbejdning. Børn i alderen 0-18 år, med motoriske og/eller sansemotoriske vanskeligheder. Undersøgelse og vurdering af børn som henvises, dog ikke børn med varige behandlingsbehov. Henvisning kan ske fra sundhedsplejen, dagtilbud, PPR og læge. De voksne omkring barnet både forældre og pædagogisk personale vejledes. Løbende opfølgning. Vurdere om barnet skal henvises til andre faggrupper. Undersøgelse/ vurdering sker i barnets miljø, dvs. hjemme eller i daginstitution. Standardiserede test Observation Samtale med barnets nærmeste Sundhedsplejen, PPR, pædagogisk personale Åbent hus hos børnefysioterapeuten Dette tilbud er til småbørn i alderen 0-12 mdr. Her fås en kort vurdering og vejledning ift. barnet. Tilbuddet retter sig primært mod børn med fladt/skævt kranie eller forsinkelse ift. den motoriske udvikling. Man skal have drøftet problematikken med sin sundhedsplejerske forinden, som også er den der henviser til tilbudet. Åbent hus foregår på Lollandsgade 6 i Silkeborg. Datoerne kan ses på sundhedsplejens hjemmeside. 31 / Spæd og småbørnskatalog

32 6.6 Overvægtsklinikken Formål Mål Målgruppen Beskrivelse af tilbuddet Metode Samarbejdspartnere Varighed / tidsforbrug Sted At forbedre overvægtige børn og unges fysiske og psykiske helbred og livskvalitet samt at mindske risikoen for, at målgruppen på sigt udvikler overvægtsbetingede komplikationer og sygdomme. Familieorienteret støtte og vejledning til at stoppe vægtøgning hos overvægtige børn. At stabilisere børnenes BMI og reducere det på sigt. Familier med børn i alderen 2-17 år med BMI over 90 % percentil for førskolebørn og BMI/IOTF over 25 for skolebørn. (Se mere i Monitorering af vækst hos 0-5 årige børn4). Familierne kan selv ringe (til sundhedsplejerske Marianne Krogh, mobil ) eller skrive til Overvægtsklinikken (overvaegtsklinikken@silkeborg.dk), hvis de ønsker en aftale. Familiens sundhedsplejerske eller egen læge kan også henvise til Overvægtsklinikken. Familierne vil blive kontaktet af en sundhedsplejerske fra Overvægtsklinikken, hvor de informeres om tilbuddet og hvad der forventes af dem. Hvis familierne ønsker det, tilbydes de en tid ved sundhedsplejerske til forundersøgelse (FUS). De får desuden tilsendt en mail med beskrivelse af tilbuddet og den aftalte tid. Ved forundersøgelsen bliver der lavet forskellige undersøgelser og problematikker i familien afdækkes. Sammen med familien laves en individuel plan. De efterfølgende samtaler vil foregå skiftevis mellem sundhedsplejerske og kostvejleder, med 6-8 ugers interval. Det forventes at den ene eller begge forældre deltager hver gang. Højde- og vægtmåling samt udregning af BMI. Talje- og hoftemål. Blodtryksmåling. Måling af fedtprocent og muskelmasse. VAS-score. Samtale med barnet/den unge og familien. Behandlingen i Overvægtsklinikken tager udgangspunkt i Holbækmetoden, som overlæge Jens-Christian Holm står bag. Der henvises til egen læge efter anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.9 De enkelte samtaler vil vare minutter. Samtalerne foregår i Sundhedshuset i lokale 10, Toldbodgade 29, Silkeborg 32 / Spæd og småbørnskatalog

33 Overvægtsklinikken OVERVÆGTsklinikken For overvægtige børn mellem 2-17 år og deres familie Vidste du At hvert 5. skolebarn er overvægtigt i Silkeborg kommune? 33 / Spæd og småbørnskatalog

34 7. TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE 7.1 Konsulentfunktionen i daginstitutionerne Formål Den kommunale sundhedstjeneste skal medvirke til at sikre børn et sundt miljø ved at yde generel og konkret sundhedsfaglig rådgivning i relation til smitsomme sygdomme, forebyggelse af ulykker, herunder vejledning om hygiejnemæssige forhold og sundhedsforholdene i institutionen. Efter samtykke fra forældre at yde individuel, konkret vejledning vedrørende børn som personalet finder, har særlige behov. Mål At udveksle erfaring om børns sundhed, trivsel og udvikling At samarbejde om kommunens kost og ernæringspolitik At drøfte aktuelle sygdomme, symptomer, smittevej, forebyggelse At drøfte indeklimaet, og evt. iværksætte tiltag At drøfte og iværksætte generelle sundhedsfremmende tiltag Målgruppen Beskrivelse af tilbuddet Metode Kontaktperson. Varighed / tidsforbrug Sted Børn og personale i daginstitutionerne. Der tilbydes at sundhedsplejersken besøger institutionen 2 gange årligt. Kan deltage i pædagogiske aktiviteter i institutionen, eks. vaske hænder. Kan være formidler af nye informationer på sundhedsområdet. Kan evt. deltage i personalemøde eller forældremøde. Tilgængelig på tlf. og på mail for henvendelser. Konsulentfunktionen kan være af ekspertkarakter eller proceskarakter. Konsulentfunktionen varetages af den sundhedsplejerske, som er småbørns sundhedsplejerske i distriktet. Oversigt findes på: ~/media/borger/boern%20skole%20og%20familie/sundhed%20for%20boern%20 og%20unge/sundhedsplejen/sundhedsplejerske%20i%20institutionen%20juli% pdf 2 x 1 timer årligt. I daginstitutionen. 34 / Spæd og småbørnskatalog

35 7.2 Hygiejnevejledning i daginstitutionerne Formål Mål Målgruppen Metode Formidle viden om hygiejne til alle Silkeborgs daginstitutioner således at hygiejnestandarden øges og sygeligheden nedsættes. Den kommunale sundhedstjeneste skal medvirke til at sikre børn et sundt miljø ved at yde generel og konkret sundhedsfaglig rådgivning i relation til smitsomme sygdomme, forebyggelse af ulykker, herunder vejledning om hygiejnemæssige forhold og sundhedsforholdene i institutionen. Børn og personale i daginstitutionerne. Samtale med udgangspunkt i et spørgeskema, som institutionen har udfyldt før samtalen. Skemaet omhandler i de hygiejniske arbejdsgange i forbindelse med daglige rutiner i arbejdet. Kontaktperson. Jytte Egelund Tlf Mail: jytte.egelund@silkeborg.dk Varighed / tidsforbrug Sted 2 timers vejledning i institutionen. I daginstitutionen. 35 / Spæd og småbørnskatalog

36 7.3 Koordineringsmøder (K-møder) Koordineringsmøde for specialpædagogisk bistand til dagtilbud (småbørn). Samarbejds- og koordineringsmøde for dagtilbud og PPR i forhold til dagtilbuddenes arbejde med specifikke pædagogiske indsatser og specialpædagogisk bistand. K-mødet er faglig sparring målrettet de professionelle. Der afholdes ca. 3 møder om måneden. Koordineringsmødets formål/opgave er: at yde rådgivning og vejledning til professionelle omkring særlige indsatser og handleplaner at rådgive i forhold til relationsarbejde med enkelte børn eller grupper af børn (navngivne efter aftale med forældre - ellers anonymt) at opsamle og drøfte særlige problemstillinger og fremsætte løsningsforslag at sikre fortsat udvikling og udmøntning af den inkluderende praksis at anbefale indstilling til PPR Koordineringsmødet deltagere er: områdeledelsen psykolog fra PPR og ledende tale/hørekonsulent leder af ressourceteamet i Børne- og Familieafdelingen sundhedsplejerske / gruppeleder i sundhedsplejen ad hoc andre relevante personer (pædagoger og ledere i dagtilbud, dagplejere, tale/ hørelærere eller andre medarbejdere fra PPR, forældre ) 36 / Spæd og småbørnskatalog

37 8. ADMINISTRATION Modtagelse af fødselsanmeldelser i kommunen, foregår elektronisk fra fødestederne i Region Midtjylland, som er Viborg, Skejby, Horsens og Herning. Når fødselsanmeldelsen er modtaget, får den sundhedsplejerske, som skal besøge familien, besked. Når familien besøges informeres om sundhedsplejens besøgspakke, tilgængelighed via mobil i dagtiden. Familien kan desuden kontakte sundhedsplejersken på mail, som læses og besvares indenfor få dage. Sundhedsplejens administration kan kontaktes på , mandag til torsdag kl og fredag kl Region Midtjylland har telefonvagt alle dage mellem kl , på tlf På Silkeborg Kommunes hjemmeside findes informationer om sundhedsplejens tilbud til familierne, samt vejledninger. Familierne kan via læse sundhedsplejens notater, og følge med i barnets vækstkurver. 8.1 Dokumentation I Silkeborg Kommune anvendes journalsystemet Novax Sundhed. Systemet er målrettet til den kommunale sundhedstjeneste. Det giver mulighed for at følge med i udviklingen indenfor relevante områder samt at føre statistik over sundhedsplejens virksomhed. 37 / Spæd og småbørnskatalog

38 38 / Spæd og småbørnskatalog

39 BILAGSOVERSIGT Oversigt: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Lovgrundlag Trivselsskema Region Midtjylland Almindelige eftervirkninger for mor Flow-diagram for vægtkontrol af nyfødte EPDS skema 2½ års besøg til børn med anden etnisk baggrund end dansk 39 / Spæd og småbørnskatalog

40 Bilag 1: Lovgrundlag Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 2011¹ p. 10 Uddrag Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/07/2010 angiver, at formålet med de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Det opfyldes ved, at kommunen: Yder en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats overfor målgruppen. Yder en individorienteret indsats over for alle børn og unge gennem vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand og funktionsundersøgelser indtil undervisningspligtens ophør. Tilbyder alle børn og unge med særlige behov en øget indsats ind til undervisningspligtens ophør. Tilbyder alle børn og unge i den undervisningspligtige alder 2 forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske. Opretter en tværfaglig gruppe, der sikrer, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og i tilstrækkelig omfang formidler kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab i forhold til børn og unge med særlige behov. Bistår skoler og kommunale dagtilbud med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 2011¹ p. 11 SUNDHEDSLOVEN Ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne har kommunalbestyrelsen ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis. Dette fremgår af sundhedsloven 119. Af stk. 2 fremgår, at kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Af fremgår bestemmelserne for de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Kommunerne har siden 1. januar 2007 haft ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis for alle kommunens borgere. Denne vejledning anlægger et familieorienteret perspektiv på de forebyggende sundhedsydelser, idet indsatser og tilbud for såvel børn som unge skal ses i et familieperspektiv og i sammenhæng med kommunens samlede tilbud for så vidt angår forebyggelse og sundhedsfremme for alle borgere. I henhold til bekendtgørelsens 28 omfatter den kommunale sundhedstjeneste læger, sundhedsplejersker, sygeplejersker og andet personale ansat i kommunen, der varetager opgaver i henhold til sundhedsloven. 40 / Spæd og småbørnskatalog

41 Bilag 2: Sådan kan du se, at dit barn trives Sådan kan du se, at dit barn trives trivselsskema UGE 1 kontakt jordemoder/fødestedet kontakt sundhedsplejerske UGE 2 Gælder børn født efter uge 37 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 DAG 7 DAG Mælk til barnet mindst 8 gange i døgnet eller mere. Barnet sutter aktivt, vedvarende og du hører synkelyde, når mælken er faldet til. amning: Fri adgang til brystet. Flaskeernæring: søg vejledning hos sundhedspersonale vedr. mængden af mad Størrelsen på barnets mavesæk i starten har barnet behov for små hyppige måltider Antal våde bleer Gennemsnit over 24 timer evtuelt orange pletter i bleen (urater) mindst 3 bleer. Bleen føles tungere end de første dage mindst 5 tunge bleer mindst 6 tunge bleer Antal afføringsbleer Gennemsnit over 24 timer mindst 1-2 bleer mindst 2 bleer mindst 4 bleer Farve og konsistens på barnets afføring sort, brun eller mørk grøn afføring klistret og tyktflydende lysere og mere grønlig afføring skiftet til gul/grøn afføring Gul afføring og syrlig lugt. Blød konsistens - kan være grynet Andre tegn der viser at barnet trives Barnet er vågent og opmærksom i korte perioder Det virker veltilpas det meste af tiden og ikke sløvt Kan beroliges ved tæt kontakt Har normal hudfarve, har ikke grå eller bleg hudfarve Det er normalt, at barnet efter 1. dag får lidt gulfarvning af huden, typisk i ansigtet og på brystet - kaldet gulsot Sådan lærer i hinanden at kende Hud mod hud kontakt, øjenkontakt, skifte ble og vaske barnet. Berolige barnet til at falde til ro/søvn. Barnet kan lægges på maven, når det er vågent Barnet vågner mere op, og der er flere muligheder for kontakt og samspil er DU i tvivl O m D it B arn trives? 41 / Spæd og småbørnskatalog