CO -NEUTRAL ENERGI SOM VÆKSTMOTOR. den danske energibranche i front. Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi April 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO -NEUTRAL ENERGI SOM VÆKSTMOTOR. den danske energibranche i front. Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi April 2014"

Transkript

1 Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi April 2014 ENERGI SOM VÆKSTMOTOR den danske energibranche i front Smart energi for 44 millioner kroner Forskningsprojekt om fremtidens energitekniske løsninger 10 Klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen: Innovation er vejen til grøn vækst 08 Usynlig innovation blomstrer Innovation er fundamentet for en grøn fremtid 09 Find vej til finansiering Overblik over finansieringsmuligheder for virksomheder i energibranchen 20 CO -NEUTRAL 30 2 Branchedirektør, DI Energi, Hans Peter Slente: Nye tal viser vækst i energibranchen 04

2 LEDER VISION VIDEN VÆKST VISIONEN for Danmarks energipolitik er klar og ambitiøs: Grøn omstilling og uafhængighed af fossile brændsler i Energi branchen i Danmark arbejder målrettet på omstilling og effektivisering af energiforsyningen herhjemme. Den stærke vision styrker branchens fokus og skaber international bevågenhed om Danmark. En interesse, der er med til at bære branchens viden og teknologi ud på eksportmarkederne, hvor den danske energibranche står stærkt. VIDEN er det væsentligste råmateriale for energibranchen i Danmark. Branchens virksomheder udvikler, demonstrerer og tager ny teknologi i brug i høj kadence. Og Danmark er hjemsted for ikke bare én, men flere globalt ledende kompetenceklynger inden for energiteknologi. Vind, biomasse, fjernvarme, energieffektivisering i byggeri og industri og smart grid er blandt de energiteknologiske felter, hvor dansk viden er helt i front internationalt. Og så er vi i Danmark gode til at udvikle integrerede løsninger på tværs af teknologier og værdikæder. VÆKST er målet for Danmarks energivirksomheder og for et dansk og europæisk samfund præget af stagnation i de senere år. Med det stærke fokus på energiomstilling både i Danmark og internationalt kan energiens virksomheder levere innovative løsninger og skabe vækst og arbejdspladser. DI Energi arbejder målrettet for at omsætte den energipolitiske vision og branchens store viden i konkret vækst. Til glæde for energibranchen og for hele samfundet. Hans Peter Slente, branchedirektør, DI Energi INDHOLD foto: lisbeth holten Dansk energiteknologi i medvind Innovation er afsættet for en grøn fremtid 'Usynlig' innovation blomstrer Intelligente it-løsninger skaber smart energy Aarhus samarbejder om at blive CO 2 -neutral i 2030 Kommunen som udstillingsvindue Energioptimering i praksis Adgang til kæmpe markedspotentiale i New York Finansieringsmuligheder giver grobund for vækst Det kigger investorerne efter Fra baby til big business Ned med barrierne - op med mobiliteten Jagten på kvalificeret arbejdskraft Teknologi skal være cool DI Energi et vigtigt netværk For yderligere information: Produceret af: Time2Media mail: Projektledelse: Stefan Grevle, Markedschef Redaktør: Marianne Sommer Grafisk design: Klaus Juul Jensen Salg: Account managers Michael Elvej og Kim Strandsø Tryk: Dansk Avistryk Information om annoncetillæg kan fås hos Stefan Grevle, Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi

3 Annonce Skanderborg samarbejder med borgere og virksomheder om rent vand I Skanderborg Kommune deltager borgerne aktivt i arbejdet for at spare på vandet og holde det rent. Borgmester Jørgen Gaarde fortæller, at kommunen har ændret grundlæggende på sit mindset og nu aktivt inddrager borgerne og kommunens virksomheder i arbejdet for at holde vandet rent og andre klima projekter. Alle har jo næsten i dag et mål om at blive CO2-neutrale 2020, men folk gaber næsten, når de hører det, og sidder bare og venter på, hvad politikerne vil gøre ved det. Men byrådet vil inddrage borgerne og få dem til at se kommunen som et fællesskab, så de får fornemmelsen af, at kommunen faktisk er borgerne selv. Marketingchef Jens O. Gjerløff i Silhorko, der producerer vandbehandlingsanlæg til mange af kommunens vandværker og virksomheder, fortæller, at samarbejdet mellem borgere, virksomhed og kommune også giver nogle bedre produkter, fordi dem der faktisk skal bruge slutproduktet er med i udviklingen. Virksomheden sender også deres medarbejdere på kursus i, hvad de avancerede produkter skal bruges til ude hos kunderne, så alle i virksomheden får en stolthed omkring det, de laver. Det er lidt som de to arbejdere der på en byggeplads i gotikkens Frankrig bliver spurgt, hvad de laver. Den ene siger, at han hugger sten, den anden siger, at han bygger en katedral, slutter han. fakta Det nationale vandtestcenter er netop blevet placeret på Teknologisk Institut i Aarhus Skanderborg er hjemby for DANVA interesseorganisation for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand Skanderborg Kommune involverer både borgere og virksomheder i kommunens klimaprojekter, fortæller borgmester Jørgen Gaarde Modelfoto Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet Hvor der renses, der spildes... med mindre man tænker smartere. Eksempelvis hjalp vi Kolding Spildevand A/S med at finde en vej til at styrke det årlige cash-flow med knap 2 mio. kr. En smart løsning ikke kun for Kolding Spildevand A/S, men også for de lokale virksomheder, som får konkurrencedygtige takster. Grontmij er en førende europæisk rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke ekspertiser inden for bæredygtigt byggeri, energi, veje, letbaner og vand. Sustainability by Design er grundstenen i vores arbejde. Vi hjælper kunderne med at tage kvalificerede beslutninger og foretage velovervejede investeringer, når de udvikler vores byggede og naturlige omgivelser. Grontmij blev grundlagt i 1915 og er registreret på NYSE Euronext.

4 DANSK Af marianne sommer grafikker fra rapporten eksport af energiteknologi 2013, DI energi (april 2014) ENERGITEKNOLOGI I MEDVIND Den danske energibranche har grund til at være tilfreds. Nye tal viser nemlig, at eksporten af energiteknologi er steget støt igennem de sidste år og næsten er tilbage på niveauet fra før krisen. Samtidig har Danmark øget sit forspring som Europas førende inden for energiteknologi, mens den grønne teknologi har nået nye højder. Med en stigende efterspørgsel i verden på energiteknologi tyder det på, at branchen har udsigt til mere vækst. Verdens befolkning vokser kraftigt, og indkomsten vokser tilsvarende. Fra det brasilianske energiselskab Petrobras' møde med danske energivirksomheder: Det skønnes, at omkring tre milliarder mennesker vil gå fra fattigdom til middelklasse i perioden fra nu til 2030, og i den forbindelse skal der en masse energi til, konstaterer direktør for DI Energi, Hans Peter Slente. Han ser et stort markedspotentiale både inden for energieffektivisering og vedvarende energi, som udgør omkring Der er fuld fart på den danske energibranche, der ligger helt i front på verdensplan. En af branchens forcer er, at den kan invitere kunderne til landet, så de kan se løsningerne i praksis Vi er ikke interesserede i jeres produkter. Vi er derimod interesserede i jeres virksomheders evne til at løse vores fremtidige energiproblemer. Energiteknologiens andel af vareeksporten Danmark er det land i EU, hvor eksporten af energiteknologi udgør den største andel af vareeksporten GRØN Energiteknologi ØVRIG Energiteknologi Danmark Italien Finland Tyskland Østrig Sverige EU15 Frankrig Spanien Storbritannien Luxenbourg Portugal Grækenland Holland Belgien Irland 4 Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi

5 halvdelen af den samlede eksport af energiteknologi, hvor konventionelle energiformer udgør den anden halvdel. Denne holdning deler han med Lars Tveen, der er direktør for Danfoss District Energy og medlem af bestyrelsen i DI Energi. Lars Tven øjner mange muligheder for den danske energibranche, som allerede har et forspring. På grund af vores energiudspil allerede i 1970 erne, er der mange lande både i Europa samt BRIK-landene, der slår op i den danske telefonbog, når de skal have hjælp til at effektivisere deres energi, siger Lars Tveen, som sammenligner energieffektivisering med håndbold. Det forklarer han på den måde, at mens energieffektivisering før var betragtet som håndbold i sportens verden, trænede danskerne intensivt og havde ikke så stor konkurrence. I dag, hvor alle lande har fokus på energi, er energieffektivitet opgraderet fra håndbold til fodbold, og her er det en fordel, at danskerne har mange års træning bag sig og har lært af den. Danske virksomheder er blevet dygtige til at sætte sig ned og lytte og forstå kundens udfordringer og levere løsninger, struktur og processer. Før havde vi en tendens til, at seks til syv virksomheder tog af sted til en kunde eksempelvis en by i udlandet, der efterspurgte energiløsninger og præsenterede deres produkter. Ofte blev kunden meget forvirret over de mange produkter og løsninger, konstaterer Lars Tveen. Danskere som problemløsere Hans Peter Slente nikker genkendende til danskernes force, som tydeligt kom til udtryk, da en række danske virksomheder mødte den sydlige halvkugles største virksomhed, det brasilianske energiselskab Petrobras. Petrobras sagde: Vi er ikke interesserede i jeres produkter og så blev der meget stille i lokalet, indtil brasilianerne tilføjede: Vi er derimod interesserede i jeres virksomheders evne til at løse vores fremtidige energiproblemer, fortæller Hans Peter Slente. Han pointerer desuden, at Danmark er et godt udstillingsvindue, når udlandet efterspørger effektive energiløsninger. Kunderne kommer ikke kun hertil, fordi de vil købe et produkt. De kommer hertil, fordi de ved, at vi har et stærkt vidensmiljø med dygtige ingeniører, teknikere og fagfolk, vidensinstitutioner og virksomheder, der er vant til at samarbejde og tænke integreret. Så ved de også, at vi kan udvikle en løsning netop til deres specifikke situation, forklarer han. En anden fordel er, at kunderne har muligheden for at komme til et afgrænset marked med avancerede, kritiske og velstående forbrugere, der gerne vil teste nye løsninger. Hvis vi formår at fastholde den gode dynamik og være vigtige leverandører af løsninger til energiens fornyelse. rundt om i verden, så vil vi se en fortsat fremgang i eksportstatistikken, konstaterer Hans Peter Slente. Eksporten af energiteknologi stiger Danmarks eksport af energiteknologi er næsten tilbage på niveauet før krisen Mia. kr Eksport af grøn energiteknologi når nye højder 2013 blev rekordåret for dansk eksport af grøn energiteknologi Mia. kr. GRØN Energiteknologi 40 ØVRIG Energiteknologi DI Energi arbejder for bedre erhvervspolitiske rammevilkår i Danmark og EU, et stærkere netværk blandt medlemmerne samt bedre afsætningsmuligheder for danske løsninger internationalt. Medlemskredsen dækker hele værdikæden af energi fra indvinding, produktion, distribution af energiressourcer til fremstilling af teknologi og rådgivning, design og udvikling på energiområdet. Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi 5

6 Annonce Klimatiltag giver penge til bedre Når Region Nordjylland investerer i grønt itudstyr, opnås også en økonomisk besparelse, der kommer borgere på regionens sundhedsog sygehuse til gavn sundhedsydelser Som den første danske region skrev Region Nordjylland for fire år siden under på at blive Klimaregion i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Men allerede i 2007 begyndte regionen at føre klimaregnskab, og skønt vækstkurven i regionen er lodret stigende, er kurven for strømforbruget flad. Vi har altid sparet på el af økonomiske årsager, men i dag kan vi via vores klimaregnskab se, at det også gavner miljøet, siger bygningschef Niels Sloth. Regionens fire nye sundhedshuse er eksempelvis alle klimacertificerede. Når vi tænker i helheder, bliver det rarere for vores ansatte at arbejde der, og vi øger muligheden for at tiltrække nye medarbejdere. Samtidig sparer vi penge, som bruges på vores kerneydelse - borgernes sundhed, siger han. Frikøling sparer strøm I IT-Husets kælder er et af de mindre synlige eksempler på klimatiltag, der hurtigt kunne mærkes på økonomien i regionen. Her er det ene af regionens to Koncern IT, Region Nordjylland Strømstyring på pc-arbejdspladser gav sammen med centralisering af datacentre og etablering af terminaler en besparelse i 2013 på 6 millioner kroner. Centralisering og effektivisering af it-udstyret gav i 2013 en CO 2 -besparelse svarende til at fjerne 530 biler fra de nordjyske veje. Klaus Larsen er drift- og supportchef i Koncern IT i Region Nordjylland. Etableringen af to datacentre som dette har resulteret i mere end en halvering af strømforbruget på de ti tidligere datastuer. datacentre. Det andet, der er en spejling, står under Sygehus Syd. I 2008 besluttede vi at udskifte de ti decentrale datastuer på sygehusene med to centrale centre. Vi ville sikre en stabil drift, men når man udskifter ti apparater med to, falder strømforbruget automatisk med centraliseringen, siger drift- og supportchef i regionen, Klaus Larsen. Allerede efter få år var investeringen i de nye datacentre tjent ind, og IT-huset investerede kroner i frikøleudstyr. Det betyder populært, at alt udstyr i datacentrene køles ned med luft udefra. Nedkøling er normalt en stor strømsluger. Der er udført beregninger på, hvor længe it-udstyret kan holde, når det kører under en vis temperatur. Vi laver udregninger på, hvor høj en temperatur eksempelvis computeren kan tåle, hvis den kun skal kunne klare de år, den er tidsvarende, og så køler vi kun ned til den temperatur, siger Klaus Larsen. I løbet af det første år sparede regionen en million kroner på at udnytte frikøling og på kun at køle ned til den nødvendige temperatur. tjekkes af uvildig ekspert Sådanne udregninger foretager vi hele tiden på alle områder, der har betydning for vores CO 2 -regnskab. Det gælder lige fra belysning, hvor sygehusene skifter lyskilder ud til de mest energirigtige, over it-udstyr til den store CT-scanner, siger Klaus Larsen. IT-huset er i øjeblikket ved at erstatte en stor del af pc-udstyret med terminaler, der er betydeligt hurtigere og kun bruger meget lidt strøm. Samtidig udskiftes harddiske i datacentrene til hurtige og strømbesparende flashdiske. Alle medarbejdere kan gå til hvilken som helst terminal og trække de ønskede oplysninger fra datacentrene, siger Klaus Larsen, der nu har sat en uvildig ekspert til at vurdere hele it-systemet: Vi har investeret 20 procent mere, end hvis vi havde valgt det billigste it-udstyr. Nu vil vi se, hvad det helt præcist har betydet, så vi dels kan dokumentere effekten af vores indkøb og dels finde ud af, hvad vi nu skal.

7 Annonce Mest miljø for pengene Et princip om geninvestering af sparede penge på energioptimering hjælper Ishøj Kommune til en grøn omstilling som klimakommune Ishøj Kommune investerer i en grøn profil som klimakommune. Det betyder, at kommunen har forpligtet sig til reducering af CO2-udledningen på 3 procent men den netop indberettede CO2- opgørelse fra 2013 viser, at kommunen har sparet hele 6,3 procent altså over det dobbelte. Besparelser skaffer flere Besparelser Ishøj Kommune har et grønt princip de besparelser, energioptimeringerne leverer, geninvesteres i nye tiltag, der yderligere reducerer energiforbruget. Formålet med vores grønne omstilling er at blive mere grønne, og derfor skal tiltagene være så effektive, som det kan lade sig gøre. Vi skal have mest muligt miljø for pengene, siger borgmester i Ishøj Ole Bjørstorp. En af de største besparelser er hentet ved hjælp af solceller på taget af byens svømmehal. Og samtidig har kommunen netop færdiggjort byggeriet af et nyt hus til Ishøj Naturcenter. Havhytten, som huset hedder, er placeret helt nede ved vandet i Strandparken, og byggeriet er naturligvis bygget efter alle kunstens klimaven- Borgmester Ole Bjørstorp (midt.) står sammen med kommunaldirektør Anders Hvid Jensen (tv.) og teknisk direktør Ole Horskær Madsen (th.) i spidsen for Ishøj Kommunes grønne omstilling. Billedet viser det nye naturcenter i Køge Bugt Strandpark, som lever op til 2020 energistandarden lige regler. Byggeriet lever nemlig ikke bare op til 2015-standarden men til 2020-standarden. Blandt de kommende projekter på listen er blandt andet ventilationsanlæg og LED-vejbelysning. Projekter, med tilbagebetalingstider på 5-7 år, der alle giver besparelser, der kan geninvesteres til endnu mere effektive energiløsninger. Annonce 25års jubilarerne, vicedirektør Jan K. Jensen og projektleder Jan de Wit, ser nye opgaver for Dansk Gasteknisk Center, inden for energilagring, grønne gasser og gas til transportsektoren Der er stigende efterspørgsel efter Dansk Gasteknisk Center, som ser endnu flere opgaver indenfor vedvarende energi, lagring af energi og gas til transportsektoren i de kommende år Fuld gas frem Jo mere decentralt markedet er blevet, jo mere er vores ydelser blevet efterspurgt, siger vicedirektør i Dansk Gasteknisk Center (DGC), Jan K. Jensen, da han sammen med projektleder Jan de Wit, skal sætte ord på 25 års udvikling af DGC. Begge har været med fra centrets start i Gearskifte i Grøn omstilling Som teknologisk servicevirksomhed inden for energi og miljø med fokus på gasanvendelsesområdet leverer DGC til både nationale og internationale kunder: Der er absolut sket et gearskifte i forhold til grøn omstilling og vedvarende energi, og vi er fulgt med. DGC leverer højt kvalificerede, men også meget specialiserede, ydelser til nogle meget forskelligartede kunder, forklarer Jan de Wit, DGC s forretningsleder for Kraftvarme og Industriel Gasanvendelse. stærkt fagligt hold Nye opgaver lægger sig derfor nu til de eksisterende. Fokus vil blandt andet være på lagring af energi i gasnettet, gas som drivmiddel og viden om de nye grønne gasser, som brint og biogas, siger Jan K. Jensen: Uanset om det handler om varierende gaskvalitet, integration af nye gastyper og apparater også i nye sektorer stiller vi med en stærk faglig ekspertise.

8 Klima- og energiministeren er fortaler for, at vi skal styrke innovationen i den danske energibranche. Innovation er afsættet for en grøn fremtid foto: Ulrik Jantzen Hvordan ser perspektiverne for energibranchen ud med regeringsbriller? Vi har spurgt Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen Af bente dalsbæk Q A Q A Hvad er status på implementering af Vækstplan for Energi og Klima? Regeringen har afskaffet virksomhedernes betaling af energispareafgiften og eldistributionsbidraget, som blev aftalt i Vækstplan DK. Der er igangsat et grundigt eftersyn af afgifts- og tilskudssystemet, og senere i år foreligger resultatet af det igangsatte arbejde om mulighederne for at øge effektiviteten i fjernvarmesektoren og dermed sænke varmepriserne i nogle områder. Vi er desuden i tæt dialog med brancheorganisationer og virksomheder om at etablere en eksportenhed, der kan påvirke energipolitik og -regulering i retning af den danske energimodel. På bygningsområdet forventer jeg om kort tid at kunne starte BedreBolig-ordningen op i udvalgte kommuner. Her tilbydes boligejere samlet rådgivning hos én aktør gennem hele processen, så det bliver let og overskueligt for boligejere at gå i gang med energirenovering. Hvorfor ser regeringen energibranchen som vækstmotor i disse år? Det globalt set enorme investeringsbehov i energisektoren og en kæmpe efterspørgsel efter effektive energi- og klimavenlige løsninger er positivt for de danske virksomheder. De ambitiøse danske Q A Q A Q A energimålsætninger og de konkrete energimæssige løsninger og erfaringer, det afføder, bidrager til eksporten af den danske energimodel. Der er betydelige kommercielle danske interesser på spil. Hvordan vurderer du, at det danske system kan blive bedre til at fremme og styrke innovationen og finansieringen i energibranchen? Det er helt afgørende, at vi styrker innovationen, så omkostningerne ved den grønne omstilling bliver mindst mulige. Vi har siden 2010 brugt en milliard kroner årligt på forskellige ordninger til at støtte forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier. Det er nødvendigt at være fødselshjælper i en periode, for eksempel ved at give højere afregningspriser for eksempelvis biogas og vindkraft. Støtten skal være tilpas høj, så vi fremmer udviklingen og når vores energipolitiske mål, men ikke så høj, at det giver støttespild. Hvilke andre tiltag i de kommende år skal støtte væksten i energibranchen udover dem, som vækstplanen nævner? Energiaftalen fra 2012 giver i sig selv et kæmpe skub til energibranchen. Klimaet og forsyningssikkerheden er to vigtige årsager til, at vi omstiller vores energisystem. Men det er også af stor betydning, at danske virksomheder får mulighed for at udvikle produkter, som de siden kan sælge til resten af verden. Fornyelse og omlægning af energisystemet samtidig med, at energien stadig er til at betale for kunden er en af de store udfordringer. Samtidig forsvinder skatte- og afgiftsindtægter fra staten i takt med udfasningen af fossile brændstoffer. Hvordan vil regeringen sikre en balanceret omlægning af energisystemet, så det matcher omstillingen til grøn energi og samtidig sikrer et fornuftigt prisleje for kunderne? Det er afgørende for regeringen, at omstillingen til grøn energi sker uden at give danskerne unødigt høje ekstraregninger og uden at skade virksomhedernes konkurrenceevne. Jeg har indkaldt partierne bag energiaftalen til samtaler efter påske, hvor vi netop skal drøfte dette spørgsmål. Jeg vil dog stilfærdigt minde om, at det koster noget at skaffe strøm i kontakterne og varme i radiatorerne. Uanset om vi satser på grøn eller sort energi, skal der foretages store investeringer i de kommende år.. Regeringen foretrækker grøn energi af hensyn til klimaet og Danmarks forsyningssikkerhed. 8 Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi

9 USYNLIG INNOVATION BLOMSTRER Den danske stat skyder godt to milliarder kroner i grøn innovation om året. Hertil kommer den kapital, som virksomhederne investerer i de innovative løsninger, der for udenforstående kan forekomme usynlige. I udlandet er der rift om de danske løsninger, som udspringer af den kreative tænkning udviklingen af fremtidens intelligente elsystemer, er Danmark førende. Lige nu rykker det digitale smart grid frem. En supercomputer, der styrer både el og varme, så det kan løbe frem og tilbage fra forbrugerne. Varme og el kommer ikke længere kun fra vores værk, men også fra folks egne solceller, vindmøller, varmepumper og biomasseanlæg, fortæller Jørgen Mads Clausen. Brændselsceller og bio - teknologi er mest avantgarde Torkil Bentzen lægger især mærke til, at der i Danmark vokser en skov af virksomheder op inden for brændselsceller og biobrændsel. Han er bestyrelsesformand for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, som er sat i verden for at fremme ny energi- Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand for DI Energi teknologi i landet. Af Mette Koors Danskerne er førende på verdensplan inden for dette felt, hvilket kan få Intelligente elsystemer, elbiler, stor betydning inden for energilagring og Torkil Bentzen mener, at teknologi- Godt to milliarder kroner vindmøllevinger med mere dynamiske former. Stormvejr i Danmark skal i fremtiden tænde lys i Sydtyskland, og strøm og varme skal kunne løbe i mere end én retning. Vi kender det, men vi ser i transportsektoren. Og den udvikling er noget af det, der er mest avantgarde lige nu, siger Torkil Bentzen. Han peger på, at eksempelvis Dong Energy s REnescience-proces til udviklingen kører godt, og at virksomhederne er idérige, men når teknologien skal ud i verden, mangler mange kompetencer og egenkapital. De bliver overraskede over krav til skyder staten i innovative løsninger om året. Alene EUDP, Energiteknologisk Udviklings- og Demon- ikke den nye, usynlige og avancerede behandling af husholdningsaffald nu er investeringer i markedsføring og produk- strationsprogram, Energi- innovation, som Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand for Danmarks Innovationsfond og DI Energi, kalder det. Man kan ikke se, at vingerne på møllerne bliver mere avancerede så veludviklet, at kommercialiseringen er begyndt. Teknologien gør det muligt at udnytte energien i affaldet langt mere effektivt fremover. Og efter mange års udvikling er flere virksomheder tionsapparat. Der er utroligt vanskeligt for mange virksomheder. Konsekvensen er, at en del af udviklingspotentialet og innovationen ikke bliver høstet og dermed heller ikke de kommercielle styrelsen, uddeler årligt cirka 400 millioner kroner til at fremme ny teknologi og holder gang i mere end og komponenterne i nacellen mere på brændselscelleområdet samtidig frugter, siger Torkil Bentzen. 200 projekter hele tiden. intelligente. Det ser ud til, at tingene så langt, at nicheprodukter nu skaber Jørgen Mads Clausen peger på, at er ligesom i går, men der bliver taget positiv indtjening, og vækstmulighe- stagnation i virksomhedernes omsæt- Torkil Bentzen, bestyrelses formand for Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram mange skridt, og når det gælder derne er betydelige. ning har påvirket graden af innovation de sidste fire år. Virksomhederne har derfor brugt mindre end tre-fire procent af deres omsætning på nye tiltag. Men når det begynder at gå godt igen, så regner vi med, at innovationen stiger til tre-fire procent igen, siger Jørgen Mads Clausen. Det lyder måske ikke af så meget. Men et godt målepunkt er, at energiindustrien eksporterer for godt 60 milliarder kroner om året, hvilket er et bevis på, at. Danmark har en førerposition inden for grøn teknologi og meget at byde på. Elbilen lever Jeg tror, der kommer til at ske rigtig meget med elektriske køretøjer om 10 år. Tyskland satser milliarder på elektromobilitet, der er alt inden for elektriske biler og køretøjer. Og når en stor nation som Tyskland gør det, så kommer det til at ske. I Danmark vil vi først opdage det, når det er en realitet, siger Jørgen Mads Clausen. Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi 9

10 INTELLIGENTE IT-LØSNINGER SKABER SMART ENERGY Der skal tænkes i smarte baner, når fremtidens energitekniske løsninger skal skabes. Professor på DTU Henrik Madsen leder et stort forskningsprojekt, CITIES, der skal udforme fremtidens grønne byer Af Victoria Rogena Holst Poulsen foto: søren zeuth I december sidste år modtog forskningsprojektet CITIES (Centre for IT-Intelligent Energy Systems) 44 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd. Projektet, der startede i januar 2014 og løber frem til slutningen af 2019, skal udvikle teknologier og smarte løsninger, der skal være med til at skabe fremtidens grønne byer. Det handler om smart energy. Fra Smart Grid til Smart Energy Henrik Madsen sad for godt et års tid siden i et Smart Grid-udvalg efter energiaftalen i Udvalget skulle arbejde med spørgsmålet om, hvordan vores samfund kunne gøres fossilfrit, men for at kunne det, var det nødvendigt at tænke videre end smart grid, der kun omfatter elnettet. For at videretænke projektet var det nødvendigt i stedet at tænke på smart energy en intelligent sammenkobling af energisystemer via IT-løsninger, fortæller Henrik Madsen, professor og sektionsleder på DTU Compute. Det er også Henrik Madsen, der står i spidsen for CITIES. Ved at sammenkoble de traditionelt adskilte energisystemer via IT-løsninger kommer vi frem til løsninger, som gør det langt lettere at integrere den vedvarende energi og på at nedbringe CO2-udledningen. IT gør energien dynamisk Vi bruger allerede avanceret IT i andre sektorer, og ved at bruge den teknologi, vi allerede har til rådighed, i forbindelse med energisystemer kan vi gøre energien dynamisk til glæde for både forbrugere, samfund og miljø. Et intelligent IT-system vil sørge for, at vi kan veksle mellem energikilderne alt efter, hvad der er mest hensigtsmæssigt lige nu og her har vi en periode med megen blæst, bruger vi primært vindenergien osv., siger Henrik Madsen. Som det er i dag, er det kun i begrænset omfang muligt at gemme den overskydende energi, vi i perioder har fra eksempelvis vindmøller. Med smart energy, hvor energinetværkene er koblet sammen, vil de intelligente IT-systemer sørge for, at den overskydende vindstrøm brændes af på fjernvarmeværker eller lagres i bygningers mursten og anden termisk masse. Tilsvarende vil de intelligente løsninger indtænke spildevandsanlæggene, hvor der produceres biogas, som vi kan gemme til perioder uden vindmøllestrøm. De gode resultater Helt konkret skal CITIES-projektet levere såvel planlægningsværkstøjer som operationelle løsninger til fremtidens grønne byer. De smarte løsninger vil skabe arbejdspladser, er gode for miljøet og sparer både samfund og forbrugere for mange penge. Projektet er lige startet, og vi ved jo i sagens natur ikke, hvor vi præcist ender henne ved projektets afslutning i Men vi ved, vi kommer frem til smarte løsninger, der hjælper os på vej mod en fossilfri fremtid, siger Henrik Madsen. Men er der slet ikke en bagside af alt det her? Det er ikke engang, fordi jeg ikke vil sige noget negativt om projektet eller idéen, men jeg kan simpelthen. ikke komme i tanker om en bagside ved det. Det kan jeg altså ikke, slutter han efter en lang tænkepause. 10 Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi

11 Projekt støttes med 44 millioner kroner Projekt CITIES løber fra primo 2014 til ultimo Projektet støttes med 44 millioner kroner af Det Strategiske Forskningsråd og har til formål at levere værktøjer til udviklingen af fremtidens Smart Cities. Dette gøres helt konkret via smart energy, der går ud på at sammenkoble de forskellige energinetværk via intelligente IT-systemer Automatisk energimærkning og optimering af energieffektivisering Med teknologi, vi allerede har til rådighed, er det muligt at automatisere energimærkning af huse. Husets effektivitet måles, så det kan mærkes korrekt, ligesom det også er muligt at bruge teknologien til at identificere, om huset ville opnå en bedre mærkning ved eksempelvis at udskifte vinduer, tætne døre eller isolere lofter. Samme teknologi kan bruges i større skala, hvor det er muligt at screene hele boligområder ad gangen for at identificere de boliger, hvor der først bør sættes ind med energieffektiviseringer. 3 KONKRETE DELPROJEKTER Selvom projektet kun er i sin spæde start, er der allerede nogle konkrete værktøjer inden for rækkevidde som resultat af tidligere pilotstudier og viden fra CITIES-projektet: Styring af fjernvarme Temperaturoptimering på kraftvarme- og fjernevarmeværker er et redskab med et kæmpe potentiale. Ved en bedre styring af temperaturen på værkerne kan der nemlig være mange penge at spare. Teknologien er allerede prøvet af på et større jysk kraftvarmeværk, og her var den årlige besparelse på 150 millioner kroner. Forudsigelser af vind- og solenergi og energiforbrug Smart energy-løsninger forudsætter, at man er i stand til at forudse energiproduktionen fra eksempelvis vind og sol, og ved at sammenholde disse forudsigelser med det estimerede energiforbrug vil det være muligt, via det IT- sammenkoblede system, at optimere energiforbruget i forhold til de tilgængelige energiressourcer. Foruden de tre nævnte projekter er der netop i april startet et projekt i samarbejde med Krüger A/S, der omhandler smart energy-løsninger i forbindelse med drift af rensningsanlæggene. Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi 11

12 Aarhus Kommune arbejder sammen med virksomheder og uddannelsesinstitutioner om at nedbringe udledningen af CO 2 AARHUS SAMARBEJDER CO 2 -NEUTRAL I 2030 skal Aarhus kommune ikke udlede mere CO2, end byen producerer på vedvarende energikilder. Arbejdet med at blive CO2-neutral er i fuld gang og foregår som et tæt samarbejde mellem kommunen, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Efter aftalen om at blive CO2-neutral blev vedtaget af byrådet i 2007, gik det hurtigt op for det nyoprettede klimasekre tariat, at de ikke kunne løfte opgaven alene. Kommunen står nemlig kun for 25 procent af byens CO2-udledning, resten kommer fra byens borgere og virksomheder. Vi kan ikke løse opgaven alene, så i stedet går vi ud og taler med erhvervslivet om, hvordan de kan udvikle deres erhvervsmuligheder og styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne, fortæller Claus Nickelsen, Chef for Klima, Natur og Miljø i Aarhus Kommune. Aftaler med byens virksomheder Kommunen har indgået det, de kalder klimapartnerskabsaftaler med 43 af Af jesper kjems byens virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Aftalerne er frivillige og går ud på, at kommunen sammen med virksomheden lægger en plan for, hvordan virksomheden kan bidrage til det fælles mål om at blive CO2-neutral. Claus Nickelsen fortæller, at klimapartnerskabsaftalerne sætter skub i samarbejdet mellem nye partnere og udvikling ude i virksomhederne. Samtidig er også kommunens mange uddannelsesinstitutioner med i netværket, så virksomhederne sammen med forskere og studerende kan udvikle de nye produkter, der er nødvendige for at nå målet om at blive CO2-neutral. Fælles mål holder alle i gang Borgmester i Aarhus Jakob Bundsgaard ser en masse fordele ved, at byen har et fælles mål om at blive CO2-neutral. Målet sætter ifølge borgmesteren en ramme for arbejdet, hvor virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige Kommunen har i dag indgået klimapartnerskabsaftaler med 43 virksomheder og uddannelsesinstitutioner i kommunen. Læs mere om klimaarbejdet på Kommunens klimaplan arbejder på seks områder: transport, bygninger og boliger, vand og klima tilpasning, fossilfri energi, det intelligente energisystem og eksport af danske cleantechløsninger institutioner sammen udvikler de løsninger, der skal til for at nå målsætningen. Samtidig sørger målet for, at kommunen også selv arbejder målrettet for at nedbringe CO2-udledningen målet giver os en brændende platform, som sikrer, at vi selv gør noget i kommunen. Vi energirenoverer eksempelvis selv offentlige bygninger, og så går vi aktivt ud og laver klimaaftaler med virksomhederne, siger han. Arbejdet med at blive CO2-neutral er også med til at promovere både kommunen og regionen, så de tiltrækker nye cleantech-virksomheder. Jacob Bundsgaard fremhæver blandt andet vindmøllebranchen, hvor store energivirksomheder samarbejder med uddannelsesinstitutioner og tiltrækker både kvalificerede medarbejdere og underleverandører til regionen. Vi har en meget stærk sammenhængende værdikæde fra Ringkøbing, hvor Siemens producerer vindmøller, til Aarhus, hvor Vestas har verdens største udviklingscenter for vindmøller. Og så ned til Navitas på havnen, der bliver Aarhus 12 Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi

13 foto: Klaus juul jensen OM AT BLIVE I 2030 nye centrum for energi, innovation og uddannelse. Det gør jo, at virksomheder får lyst til at placere sig i Aarhus. Kommunen hjælper virksomhederne med at søge penge Klimasekretariatet i Aarhus Kommune hjælper virksomheder med at søge midler til nye energiprojekter. Siden projektet startede, er der tilført energiprojekter i kommunen for mere end 150 millioner kroner i støtte, som kommer fra både europæiske og danske støttemidler. Projekter for yderligere 100 millioner kroner er ved at falde på plads. Ofte kræver det et større samarbejde på tværs af virksomhederne at få adgang til støttekronerne. Udover virksomheder og uddannelsesinstitutioner er de kommunale forsyningsselskaber vigtige partnere i klimaarbejdet. Forsyningsselskaberne skal bruge de nyeste og bedste løsninger fra cleantech-virksomhederne, så de får den bedst mulige drift. Og cleantech-virksomhederne får nogle demonstrationsprojekter, hvor de kan vise resten af verden, at produkterne også virker i praksis. Fra tal til proaktivt samarbejde med mennesker Claus Nickelsen er selv uddannet ingeniør og fortæller, at samarbejdet på tværs af kommune, virksomheder og uddannelsesinstitutioner har ændret fundamentalt på hele tankegangen i kommunens klimasekretariat. Når du skal have virksomheder, der i visse sammenhænge er konkurrenter, til at arbejde sammen, er du nødt til komme ud af busken og selv opsøge virksomhederne og snakke med dem om, hvordan vi sammen kan skabe de bedste løsninger. Den aktive dialog med virksomhederne har også ændret medarbejderprofilerne på klimasekretariatet. Vi kunne før godt have lidt en tendens til at hyre de fodformede teknikere. I dag har vi stadig teknikere ansat på klimasekretariatet, men de er nødt til samtidig at være udadvendte. og have flair for at arbejde med mennesker og virksomheder, slutter han. Kommunen som udstillingsvindue Kamstrup samarbejder med Aarhus Kommune om at levere intelligente målere til el, vand og varme. Samarbejdet gavner begge parter, når innovation i den danske energibranche skal profileres til udlandet Af Victoria Rogena Holst Poulsen Kamstrup er en virksomhed, hvor innovation fylder meget. I energibranchen, hvor udviklingen stiller store krav til virksomhederne, er det nødvendigt at være med helt fremme på innovationsfronten. Kamstrup er drevet af innovation. Innovative løsninger bliver skabt af dem, der tør gå foran, siger Jesper Daugaard, global marketingsdirektør i Kamstrup. Virksomhedens intelligente målere hører til i eliten, og i samarbejdet med Aarhus Kommune leverer virksomheden intelligente målere, der skal hjælpe Aarhus på vej til at nå kommunens energimålsætning for Det handler om, hvordan de forbrugsdata, som vores målere leverer, kan bidrage til nogle intelligente beslutninger i forbindelse med driftsoptimering og bevidstgørelse af forbruget til brugerne, fortæller Jesper Daugaard. mere end snak og powerpoints Samarbejdet bruger Kamstrup som en mulighed for at profilere sig over for potentielle udenlandske kunder. Og i en branche som denne er det et plus, at man kan fremvise sine produkter i en kontekst og vise, hvordan de fungerer. Vi vil gerne bruge Aarhus som et udstillingsvindue og sige, at en Smart City med intelligente målere, den ser sådan her ud. Det kan vi især bruge i forhold til potentielle udenlandske kunder. De vil gerne se, at det ikke kun er snak og powerpoints. De vil se, at det fungerer i praksis, siger Jesper Daugaard. Han tilføjer, at Kamstrup gerne ser et fortsat samarbejde med Aarhus. Kommune for dels at hjælpe kommunen til at indfri sit energimål, dels at kunne finde løsninger på fremtidens lokale og globale energiudfordringer. Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi 13

14 ENERGIOPTIMERING I PRAKSIS Af Victoria Rogena Holst Poulsen Foto: solar danmark Solar Danmark sælger tekniske installationer, der hjælper til at nedbringe energiforbruget. Virksomheden anvender selv de energi optimerende løsninger, ligesom den uddanner sine kunder til at sælge budskabet til slutbrugeren Hvis man er dygtig nok til at se potentialet, er der nærmest uendelige muligheder i energibranchen. Men det handler i høj grad om at være klar over, at energioptimering er en god investering. Derfor gør Solar Danmark noget særligt ud af at uddanne sine kunder i de løsninger, de sælger, således at slutbrugerne får det maksimale ud af de klimatekniske installationer. Åbent hus i Vejen I Solar Blue Energy Explorium, der er Solars videncenter i Vejen, er det muligt at opleve energiinstallationerne i en aktiv energiudstilling, der viser, hvordan de energioptimerende løsninger fungerer i praksis. Eksempelvis er det muligt at se, hvordan et eksisterende ventilationsanlæg, der er en rigtig energisluger, kan energioptimeres. Huset er åbent for Solars kunder og samarbejdspartnere, der vil se de forskellige løsninger i brug. For Solar lever af at sælge klimatekniske installationer. I virksomhedens Blue Energy Explorium i Vejen er det muligt at se, hvordan de forskellige installationer fungerer i praksis, og hvordan de kan bidrage til energioptimering i bygninger. mange er tekniske installationer nemlig stadig et fremmed begreb, når vi taler energioptimering, selvom de er energibesparende på linje med isolering af bygningsinstallationer. Eftersom 40 procent af energiforbruget kommer af vores bygningsmasse, er det et område, der i særdeleshed er værd at kigge nærmere på, når man har besluttet sig for at renovere. Lige nu er det stadig nyt, men jeg tror, vi kommer til at se en ketchup-effekt, så det bliver mere og mere. almindeligt, siger Jens Andersen, der er administrerende direktør i Solar Danmark. Annonce Bæredygtigt byggeri betaler sig Skanska er en af ejendomsbranchens frontløbere i udviklingen af bæredygtige bygninger, blandt andet gennem valget af ambitiøse certificeringstandarder Efter at have været ISO certificeret i mere end ti år, går Skanska i disse år nye, ambitiøse veje for at skabe miljøvenlige og bæredygtige bygninger. Som EU Green Building Partner er energiforbruget i Skanskas byggerier 25 procent lavere end kravet i det danske bygningsreglement. Det kan aflæses både på miljøet i form af mindre CO2-udslip og på lejernes bankkonto i form af en bedre driftsøkonomi: Energisamarbejder og miljøcertificeringer er en klar fordel for både kunderne og for miljøet. Det handler ikke kun om, hvad der er godt for os selv og kunderne, men også hvad der er godt for miljøet, forklarer markedschef i Skanska, Elo Alsing, om koncernens strategier inden for Green Building. Det handler om at gøre en forskel Skanska har i en del år certificeret egne byggerier efter den internationale certificering LEED (Leadership in Energy and Enviromental Design). Som stiftende partner i Green Building Council Denmark har Skanska desuden arbejdet aktivt på at etablere den danske certificeringsordning DGNB, som er baseret på økonomiske, sociale og miljømæssige kriterier: Vi tror på, at DGNB-certificeringer vil skabe konkurrence og vækst, fordi den gør det mere attraktivt at investere i energirigtige og bæredygtige bygninger i fremtiden. Kravene er klare: investorer og lejere vil gerne kunne investere eller arbejde i bygninger, der har en rigtig miljøprofil. De krav har vi handlet på, siger Elo Alsing. Skanska er en international koncern med ca ansatte. Skanska udvikler, forvalter og sælger ejendomsprojekter inden for kontorbyggeri, logistikanlæg og indkøbscentre. Markedschef Elo Alsing på Havneholmen - et område, som Skanska har udviklet gennem en årrække 14 Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi

15 Annonce Annonce ENERGIOPTIMERING GIVER GEVINST FOR ALLE Carsten Nielsen, direktør for Greengo, og Peter Mering, direktør for Danica Ejendomme, ses her på taget af Kolding Storcenter Danica Ejendomme under Danica Pension er Danmarks største udbyder af erhvervslejemål. Med i alt omkring en million kvadratmeter erhvervsejendomme i porteføljen, er der gode muligheder for at energioptimere Vi ønsker at se energiproblematikker som muligheder frem for forhindringer, konstaterer ejendomsdirektør i Danica Ejendomme Peter Mering. Derfor er Danica Ejendomme i gang med et omfattende arbejde, hvor i alt 137 erhvervsejendomme screenes for at få et overblik over hvor og hvordan, der kan energioptimeres. Solen Skinner på butikscentrene Omkring 50 procent af Danicas ejendomme udgøres af butikscentre, og det er også her, der virkelig er sat ind med effektiviseringer i energiforbruget. Et godt eksempel er Frederiksberg Centret, der har gennemgået en omfattende renovering. Byggeriet er blevet energioptimeret, og resultatet taler for sig selv. Centret er netop nu ved at få tilføjet kvadratmeter, men det ekstra areal kommer ikke til at sluge mere energi end centret gør i sin nuværende form. Da netop butikscentre udgør så stor en del af Danica Ejendommes ejendomsportefølje, er der sat særligt fokus på energioptimeringer, der fungerer til netop denne type byggeri. Og her er solceller et godt eksempel. For udover at være effektivt og energisparende i al almindelighed, er solceller og butikscentre en særligt god kombination, fortæller ejendomsdirektør Peter Mering: Fordelen ved solceller ligger i, at behovet for køling og ventilation ofte hænger sammen med, at solen skinner. Og butikscentrene er særligt velegnede til solcellerne - både i bygningsmæssig forstand, fordi der er god plads på taget, men også i forhold til behovet, fordi der er behov for nedkøling, så snart solen skinner - ofte alle ugens dage, fortæller han. Win-Win energioptimering Normalt kan det for en udlejer ikke betale sig økonomisk at energioptimere sine ejendomme, da det ikke er muligt at hæve huslejen til et niveau, hvor investeringen kan tjenes hjem på fornuftig tid. Et energioptimeret lejemål tiltrækker nemlig lejere, så risikoen for, at lejemålet står tomt, bliver mindre. Vi arbejder både på den korte og den lange bane og tænker hele tiden i, hvordan vi kan fastholde en ejendoms værdi gennem hele dens levetid. Hvis man ikke gør noget, vil en ejendom typisk begynde at falde i værdi på grund af alder og nedslidning. Men ved en fokuseret og målrettet indsats, blandt andet ved energioptimering, modvirker vi den økonomiske nedslidning af vores ejendomme, siger Bjarne Erik Sørensen, der er byggechef i Danica Ejendomme. Danica ejendomme Danica Ejendomme hører under Danica Pension, som er det næststørste kommercielle pensionsselskab i Danmark og har en pensionsformue på cirka 270 milliarder kroner, der er investeret i værdipapirer og ejendomme Danica Ejendomme ejer 137 erhvervsejendomme på i alt cirka en million m2 og er Danmarks største udbyder af erhvervslejemål Danicas danske ejendomsportefølje er på cirka 23 milliarder kroner investeret med cirka 50 procent i butikscentre, 40 procent i kontorbygninger og 10 procent i boliger I de seneste to-tre år er investeringer i boliger øget ganske betragteligt i især Storkøbenhavn, og der er omkring nye boligenheder undervejs Ejendomsporteføljen udbygges endvidere med internationale ejendomsinvesteringer i ejendomsfonde

16 Annonce Haldor Topsøes fabrik i Kina har fået en medinvestor i form af IFU og to danske pensionsselskaber. Fabrikken vil skabe vækst, også i Danmark Kinesisk vej til dansk Adm. dir. Bjerne S. Clausen glæder sig over en investering på 140 mio. kr. i Haldor Topsøes nye kinesiske fabrik vækst Haldor Topsøes fabrik i Kina har fået en investering på 140 millioner fra IFU og to danske pensionsselskaber. Fabrikken vil skabe vækst, også i Danmark. Et nyt stort marked er på vej ind i Haldor Topsøes portefølje, når virksomhedens nye fabrik i Kina står klar til at levere katalysatorer til den kinesiske transportsektor. Solide investorer Fabrikken er Haldor Topsøes største investering uden for Danmark i virksomhedens historie, og har allerede trukket solide investorer til sig: IFU, den selvejende statslige investeringsfond for udviklingslande samt investeringsfonden IIP, som IFU administrerer for pensionsselskaberne PKA og Pædagogernes Pensionskasse, har nu skudt 140 millioner kroner i Haldor Topsøes kommende fabrik: Det er utroligt betydningsfuldt, at vi får investorer af den kaliber med, fordi det giver os et råderum Fabrik til 900 millioner Den samlede investering i Haldor Topsøes fabrik i Kina er på 900 mio. kr. IFO investerer 65 mio. kr. og IIP bidrager med 75 mio. kr. Første del af fabrikken forventes taget i brug i 2015, anden del i begyndelsen af Fabrikken ligger ca. 100 km. øst for Beijing. i forhold til den finansielle risiko, vi påtager os, når vi går ind og bygger en ny fabrik på et nyt marked, siger administrerende direktør Bjerne S. Clausen, der samtidig peger på, at samarbejdet med danske statslige investorer kan lette samarbejde med de kinesiske myndigheder: Det er ikke kun et økonomisk valg af investorer, men også strategisk valg. IFU har stor erfaring med at etablere og drive forretning i Kina, og det kan i høj grad gavne vores vej ind på det store kinesiske marked. Strengere regler Skaber nyt marked Kina er den største producent af diselmotorer, og samtidig har den stadigt stigende luftforurening i flere kinesiske storbyer fået de kinesiske myndigheder til at reagere med strammere regler for udledning af blandt andet nitrogen oxider (NOx) fra diselbiler. For en virksomhed som Haldor Topsøe, der er verdensførende inden for rensning af netop udstødningsgasser fra dieselkøretøjer, betyder de strenge kinesiske regler nye veje til vækst: Vi er allerede tilstede i Kina, men med fabrikken flytter vi vores markedsposition i Kina et helt andet sted hen. Det vil skabe vækst, også i Danmark. Flere danske arbejdspladser Haldor Topsøe vil fortsat lade produktionen af katalysatorerne foregå i Frederikssund i Danmark, mens sluttilpasningen skal ske i den kinesiske fabrik. Dermed går der ikke danske arbejdspladser tabt, men der kommer i stedet nye til. Det forventes, at den nye kinesiske fabrik vil skabe 180 nye arbejdspladser, hvoraf de 50 vil ligge i Danmark: Vi er og bliver en dansk virksomhed, og vores politik er ikke, at vækst det ene sted skal betyde, at vi svinder ind et andet sted. Vi forventer at vokse både i Kina og i Danmark. Fabrik bidrager til vækstplan Haldor Topsøe lancerede i 2013 en ambitiøs vækstplan frem mod 2025, som sigter mod at seksdoble virksomhedens omsætning til 30 milliarder kroner. Meget tyder på, at virksomheden indfrier ambitionerne, idet vækstraten i de sidste to år har ligget på lige under 20 procent. Haldor Topsøes kinesiske fabrik leverer et væsentligt bidrag, forventer Bjerne S. Clausen: Vores produkter vil kunne løse nogle af de presserende problemer, Kina har nu og i fremtiden. Derfor er vores forventninger til det kinesiske marked helt klart, at vi vil blive mødt med en stor efterspørgsel efter vores produkter. 16 Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi

17 ADGANG TIL KÆMPE MARKEDSPOTENTIALE I I New York er der søsat 400 projekter, der skal gøre byen et grønnere sted at være de danske virksomheder kan byde ind med mange innovative løsninger og meget know-how. New York har afsat 20 milliarder dollars til nye klimaløsninger i løbet af de kommende år. Ny dansk platform i millionbyen giver danske energivirksomheder adgang til markedet af marianne sommer Mens vi sover om natten i Danmark, knokler fire medarbejdere på den anden side af jordkloden for at promovere danske energiløsninger, -teknologier og -know-how. Medarbejderne driver Danish Cleantech Hub - et amerikansk-dansk partnerskab, der er sat i verden for at skabe en fælles tilgang til et meget lovende cleantech-marked i New York. New York har vedtaget en af USA s mest ambitiøse lovgivninger inden for klimatilpasning og har afsat 20 milliarder dollars til at investere i klimatilpasningsløsninger i løbet af de kommende år. Så her er et kæmpe markedspotentiale, fortæller General Manager for DI s USA kontor og en af hovedkræfterne bag Danish Cleantech Hub (DCH) Kinga Valeria Szabo via Skype fra New York. Danske virksomheder har forsøgt at komme ind på markedet, men det er kun lykkedes for nogle få af dem. Derfor har Dansk Industri taget initiativ til en innovativ platform med lokal tilstedeværelse og opbakning fra en række danske og lokale partnere blandt andet State of Green, Københavns kommune, New York University, og et lokal cleantech community, tilføjer hun. Set med amerikanske briller mener hun, at der særligt er et dansk potentiale for at byde ind med energieffektive løsninger i bygninger, smart grid, løsninger inden for vand samt fjernvarme. Og virksomhederne får mange indgange til markedet via DCH s netværk, der tæller både private og offentlige potentielle kunder. Kontoret står desuden for at arrangere fælles promovering og i det hele taget yde den (konsulent)bistand, der skal til for, at danske virksomheder får mulighed for at byde ind med danske produkter og kompetencer. For eksempel afholdt vi tidligere på måneden et stort arrangement i New York, der satte fokus på danske vandløsninger. Her fik danske virksomheder mulighed for at præsentere deres løsninger for 400 beslutningstagere fra både det offentlige og private erhvervsliv, fortæller Kinga Valeria Szabo, der oplever god respons.. Der er stor interesse for danskernes innovative, integrerede løsninger, konstaterer hun. For yderligere oplysninger om muligheder for partnerskab kontakt venligst Kinga Szabo på Danish Cleantech Hub er et samlingspunkt for cleantechvirksomheder: Adgang til potentielle kunder i New York både private og offentlige Fælles dansk promovering af løsninger og know-how Mulighed for at få et udstillingsvindue lokalt Adgang til kontorfaciliteter/mødefaciliteter i NY Danish Cleantech Hub samarbejder med: State of Green, Green Tech Center, DHI Group, Københavns Kommune, Sharing Copenhagen 2014, NYC Economic Development Corporation, New York University s polytekniske institute samt Urban Future Lab. Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi 17

18 Annonce djurslands grønne Ved selv at blive involveret får både Norddjurs og Syddjurs Kommuner aktiveret kommunens Djurs Wind Power er et netværk af virksomheder i Norddjurs Kommune, der i fællesskab leverer samlede ordrer i vindmøllebranchen. Med solid erfaring fra etablering og vedligeholdelse af Anholt Havmøllepark, byder netværket ind på store ordrer uden for kommunen Djurs Wind Power blev stiftet i forbindelse med etableringen af Anholt Havmøllepark, hvor Grenaa fungerede som afskibningshavn. Havmølleparken trak en masse job og ordrer til kommunen, hvoraf en del ville forsvinde, da parken stod færdig sidste år. Men eftersom virksomhederne i netværket på Norddjurs havde opbygget en stor viden og ekspertise, har de besluttet at byde ind på vindmølleprojekter uden for kommunegrænsen. Når du har lært noget om at stille vindmøller op, så har du en masse viden. Du ved eksempelvis noget om at kravle i højden, hvor mange kontorfaciliteter, der er brug for og hvilke krav der stilles til sikkerheden. Ja eller helt enkelt, hvor meget brød skal der købes til arbejderne, fortæller borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen. Direktør i Djurs Wind Power, Lene Skovsgaard Sørensen, fortæller, at netværket blev oprettet for at de lokale virksomheder kunne byde ind på de store underleverancer til Anholt Havmøllepark. I dag behøver de store vindmølleproducenter kun henvende sig ét sted for at få et tilbud på en samlet leverance. Alternativet er, at operatørerne skal henvende sig til forskellige virksomheder for at få leveret et produkt, så det er et stort konkurrenceparameter, at de kan henvende sig direkte til Djurs Wind Power med en samlet ordre. Sekretariatet i Djurs Wind Power udnytter også, at Dong Energy, som opførte Anholt Havmøllepark, nu kender virksomhederne i kommunen og ved, at de kan levere varen. Det giver netværkets virksomheder en fordel, når de byder på opgaver i Dongs Energys nye mølleprojekter i andre dele af Danmark og verden. Kommunen brygger Kaffen Borgmester i Norddjurs, Jan Petersen, fortæller, at netværket er et kommercielt samarbejde, hvor kommunen deltager på lige fod med de andre virksomheder i kraft af deres ejerskab af Grenaa Havn. Vi støtter 100 procent op om, at det her er drevet af virksomhederne selv, så det kører på kommercielle vilkår. Vi har det godt med i denne sammenhæng at være dem, der lægger lokaler til og brygger kaffen, siger han med et smil medarbejdere og ordrer for 450 millioner Kroner Djurs Wind Power er dog ikke bare en kaffeklub. Netværkets virksomheder råder over 2000 medarbejdere og har indtil nu landet ordrer for 450 millioner kroner. De virksomheder, der vil være med i netværket, skal hvert år lægge kroner i kontingent. Det forholdsvis høje beløb gør, at virksomhederne i netværket forpligter sig og deltager aktivt for at få noget for deres penge. Og så tiltrækker det ifølge Jan Petersen også de rette virksomheder og fastholder deres engagement i projektet. Kontingentet gør, at de virksomheder, der er med, altid har hænderne på kogepladen. Det er kun dem, der kan se en forretning i det, der er med. Der møder ikke nogen op kun for at drikke kaffen, slutter han. Netværk i Norddjurs går efter de store vindmølleordrer om djurs Wind power Borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen (Vindmøllen på billedet er en miniaturemodel, som er stillet op på stolpen i forgrunden) 30 virksomheder er med i Djurs Wind Power Djurs Wind Power løser opgaver inden for alle faser i opførelsen af møller: Opførelsen af Anholt Havmøllepark tilførte omkring 330 ekstra arbejdspladser til medlemsvirksomhederne i Djurs Wind Power i opførelsesperioden Efter møllerne blev færdige sidste år, har Dong Energy stadig 70 mennesker beskæftiget på havnen til drift af møllerne 18 Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi

19 plan virksomheder i den ambitiøse plan for et grønnere Djursland Annonce Ambitiøse mål for lavere CO2-udledning og kommunens egne energiprojekter sætter standarden for borgere og virksomheder i Syddjurs Kommune Borgmester i Syddjurs Kommune, Claus Wistoft Syddjurs Kommune har et mål om, at hele kommunen skal nedbringe CO2-udledningen med 20 procent i Første skridt på vejen er at spare på energien i kommunens egne bygninger, hvor forskellige energiprojekter i 2013 gør, at kommunen i dag udleder 149 ton mindre CO2 pr. år. Det svarer til 6,5 procent af den samlede CO2-udledning fra de kommunale ejendomme. Borgmester Claus Wistoft er stolt af kommunens mange energiprojekter, som viser virksomhederne i Syddjurs, at energiinvesteringer ikke alene tjener miljøet, de er også en god forretning. Vi tror på, at det at kommunen går foran, sætter lignende projekter i gang ude i virksomhederne. Og ikke mindst, at det får andre virksomheder til at tænke, at det er en kommune, hvor de gerne vil starte noget op, siger han. Syddjurs samarbejder om at nedbringe CO2-udledningen Kommunens medarbejdere er energiambassadører Hvis Syddjurs skal nå målet om at spare 20 procent i 2020, skal alle kommunens borgere gøre en indsats. Koordinator for klima og grøn vækst, Lene Riis, fortæller, at kommunen må tænke i nye, innovative baner. Vi viser borgerne og virksomheder, hvor det giver mening at sætte ind med energirenovering både for komforten, økonomien og klimaets skyld. Udskiftning af oliefyr til grønne energiløsninger eller efterisolering kan give et pænt plus på husstandens bundlinje. Kommunen har i dag omkring 3000 medarbejdere, som fungerer som ambassadører for kommunens indbyggere og virksomheder. Når vi selv energirenoverer alle de offentlige bygninger, ser medarbejderne jo projekterne hvad dag, når de går på arbejde. Og hvis så hver medarbejder fortæller om de nye energiprojekter til to, tre eller fire bekendte, kan vi faktisk af den vej nå ud til de fleste af kommunens borgere, fortæller Lene Riis. Co2-besparelser og erhvervsplanlægning er ikke modsætninger Kommunen har et princip om kun at investere i projekter med god økonomi, så det også giver kommunen besparelser på bundlinjen. Den indstilling er ifølge borgmesteren den samme ude i virksomhederne, der kigger på, hvordan de kan skabe en god forretning og samtidig nedbringe CO2-udslippet. I Kvickly i Ebeltoft sælger de i dag overskudsvarmen fra supermarkedets mange kølediske til Ebeltoft fjernvarmeværk, som sender den videre ud til borgernes huse. Værket betaler for varmen, så ombygning og nedgravning af rør er tjent hjem på bare to år. Varmen fra kølediskene er nok til at varme huse i kommunen op. Virksomheden DPM leverer vindmølleservice og reservedele til de store vindmølleproducenter og blev sidste år udnævnt til Gazellevirksomhed. På kursuscentret Kaløvig Center har de sparet både kroner og CO2-udledning ved at skifte oliefyret ud med et stort jordvarmeanlæg på deres kursusejendom. Borgmester Claus Wistoft forklarer, at virksomhederne er villigere til at investere i klimaprojekter, så længe de også ser fornuftige ud på bundlinjen. Ligesom dengang han selv investerede i en Nordtank 600 vindmølle tilbage i Jeg vidste jo ikke om den vindmølle ville blive en god forretning, men det så fornuftigt ud, så jeg var villig til at investere i projektet. På samme måde er virksomhederne i Syddjurs også klar til at gå med i nye energiprojekter, hvis vi kan vise dem, at økonomien er fornuftig, slutter han. energiprojekter i syddjurs Kommune i 2013 Solcelleanlæg på 7 skoler og rådhuset i Ebeltoft Ydervæg efterisoleret på Molsskolen Tag efterisoleret på Ebeltoft skole Ny belysning på tre skoler Varmepumpe på Børnenes Gård og Kolind Ungdomsskole Samlet investeret kroner fra regeringens energipulje i Syddjurs i 2013 Samlet økonomisk gevinst for kommunen efter energiprojekterne var i 2013 på kroner Samlede CO2 besparelse er foreløbig på 149 ton CO2 pr. år Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi 19

20 Finansieringsmuligheder giver grobund for vækst Der er gode muligheder for at søge støtte og hel eller delvis finansiering af projekter i energisektoren både for start-ups og større virksomheder Af Victoria Rogena Holst Poulsen Foto: shutterstock VE TIL PROCES Anlægsstøtte til virksomheder, som konverterer deres procesenergi fra fossilt brændsel til vedvarende energi eller fjernvarme og til energieffektiviseringer i tilknytningen til konverteringen. ForskVE Støtte til udvikling og demonstration af elproduktionsanlæg baseret på vedvarende energikilder samt teknologier til fremme af mindre VE-baserede elproduktionsteknologier. 25 millioner kroner årligt frem til 2015, ansøgningsfrist 4. september 2014 ansøgninger kan modtages løbende. energinet.dk/da/forskning Grøn Industrisymbiose Støtte til projekter, der undersøger muligheden for at bruge en virksomheds overskudsprodukter som input i en anden virksomheds produktion kroner, næste ansøgningsfrist 6. juni erhvervsstyrelsen.dk/groen-industrisymbiose Der er afsat 3,75 mia. kr. til og med Ansøgningsfristen er løbende og ansøgninger sendes til Energistyrelsen. Innovationsfonden Fra 1. april 2014 samledes Det Strategiske Forskningsråd, Høj - teknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation til det, der i dag hedder Danmarks Innovationsfond. 1,6 milliarder kroner i 2014, se hjemmeside for ansøgningsfrist. innovationsfonden.dk EKF EKF er Danmarks Eksportkredit, som hjælper eksportører med at finansiere drift og anlæg og med at sælge mere i udlandet. Sidste år hjalp EKF 550 danske eksportører, heraf rigtig mange i energibranchen. Ingen beløbseller landeafgrænsning. ekf.dk Grøn omstillingsfond Støtte til projekter om øget ressourceeffektivisering, miljøvenlige løsninger eller grønne arbejdspladser. 88 millioner kroner i , se hjemmeside for ansøgningsfrist. groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk ForskEL Støtte til forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier inden for energilagring og sammentænkning af energisystemet, smart grid og integration af vedvarende energi og miljøvenlig elproduktion. 130 millioner kroner årligt, ansøgningsfrist 4. september ansøgninger kan modtages løbende. energinet.dk/da/forskning 20 Dette tillæg er et indstik udgivet af DI Energi

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Baggrund og formål Vi har brug for at bygningers energiforbrug gøres fleksibelt.

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Kort om: Fossilfri energi

Kort om: Fossilfri energi Kort om: Fossilfri energi I de kommende år vil der ske en stigning i verdens energiforbrug. Samtidig bliver mængden af fossile brændstoffer som eksempelvis olie mindre og følgelig dyrere. Der er derfor

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst OPSAMLING FRA VÆKSTMØDE OM REVUS 27. MAJ 2015 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere