KL s beretning Politiske mål - resultater og perspektiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KL s beretning 2009. Politiske mål - resultater og perspektiver"

Transkript

1 KL s beretning 2009 Politiske mål - resultater og perspektiver

2 Klar til generationsskifte i kommunerne De store politiske indsatser i 2009 Om fem år er hver tredje kommunale medarbejder gået på efterløn eller pension. Der bliver rift om arbejdskraften, og den enkelte kommune må være klar med strategier for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Læs mere om KL s anbefalinger på seks særligt udsatte personaleområder. Få et overblik over de større politiske initiativer, KL har taget i løbet af indsatser s37 s04 De politiske mål resultater og perspektiver KL s bestyrelse vedtog en række politiske mål for valgperioden Beretningen viser, hvilke resultater der er opnået, og hvilke perspektiver der tegner sig for fremtiden. mål resultater perspektiver s10 Folkeskolen har fortjent et godt ry Sammen arbejder kommunerne og KL målrettet med at forbedre folkeskolens ry og give den fortjent prestige. Kommunerne sætter nu nye ambitiøse mål for folkeskolen. Dobbelt pres på det specialiserede socialområde Indsatsen for de udsatte grupper i samfundet fylder meget i kommunalpolitik. Kommunerne skal løfte fagligheden og samtidig styre udgifterne, som stiger eksplosivt. Det er KL s mål, at faglighed og økonomi går hånd i hånd. s15 s18

3 Indhold 02 Indledning 04 De store politiske indsatser i De politiske mål resultater og perspektiver 12 Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem 15 Dobbelt pres på det specialiserede socialområde 18 Folkeskolen har fortjent et godt ry 21 Gør det sunde valg til det lette valg 24 Klimaindsatsen er ikke gratis 28 Fælles satsning på kvalitet bærer frugt 31 Ordentlig kvalitet? Spørg borgerne! 34 Den stille ledelsesrevolution 37 Kommunerne gør klar til generationsskiftet 40 Tillid og metodefrihed giver bedre resultater 42 Fremtidens borgerservice er digital 45 Et styrket kommunalt samarbejde gennem de fem KKR 49 KL s regnskab Bestyrelse, udvalg, KKR og direktion

4 Indledning Kommunalpolitisk Topmøde 2010 er startskuddet på KL s valgperiode Valgperioden vil være væsentlig anderledes end den forrige. Den økonomiske krise vil præge kommunernes dagsorden. Vi skal både håndtere den aktuelle beskæftigelsessituation med stigende arbejdsløshed udløst af krisen og ruste os til den langsigtede arbejdskraftudfordring, der følger af at flere vil forlade arbejdsmarkedet end der kommer til. Det er også i den kommende valgperiode, at vi i kommunerne for alvor skal vise, at kommunalreformens intentioner om at samle velfærdsopgaverne og ansvaret i kommunerne er rigtig. Topmødet markerer samtidig afslutningen på en valgperiode, hvor en af kommunernes og KL s hovedopgaver var at føre kommunalreformens store forandringer ud i livet. Kommunerne har arbejdet hårdt med at overtage de nye opgaver og fusionere kommuner. Og indsatsen har båret frugt. Kommunerne er nu borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Undersøgelser viser, at borgerne er meget tilfredse med den service, de modtager. Krisen kræver tættere samarbejde I den nye valgperiode er der store udfordringer i sigte. Omfanget af den globale økonomiske nedtur står endnu ikke klart. Heller ikke konsekvenserne for dansk økonomi. Foreløbig ligner det et underskud på statens finanser i omegnen af 100 milliarder kroner for Et så stort budgetunderskud ændrer grundlaget for den økonomiske politik dramatisk. Selvom staten med budgetgarantier beskytter den kommunale økonomi mod krisens umiddelbare konsekvenser, kan underskuddet ikke undgå at påvirke kommunernes vilkår. Uanset hvor dygtige vi er i kommunerne til at effektivisere, er der risiko for serviceforringelser frem til Først og fremmest fordi der ikke er udsigt til arbejdsmarkedsreformer, mulighed for tilpasning af skatteindtægter til det aktuelle serviceniveau eller en reel dæmpning af befolkningens forventninger til velfærdsniveauet. Når vi på denne baggrund skal udrette mere med færre midler, er vi i kommunesektoren nødt til at arbejde tæt sammen om at udvikle den kommunale service. Ét eksempel er den elektroniske borgerservice,

5 Indledning 3 hvor løsningen kan blive at samle en række tekniske løsninger i et eller flere centre, der fungerer som backoffice for alle kommuner. Et andet eksempel er det specialiserede sociale område, hvor vi må arbejde tættere sammen om at finde de bedste tilbud. Erfaringer viser nemlig, at det ikke altid er de dyreste. Kommunerne skal også på andre områder dele erfaringer og samarbejde om at finde de mest effektive løsninger. En af kommunalbestyrelsens vigtigste opgaver bliver at være garant for en ansvarlig styring, så borgerne får mest mulig velfærd for de knappere kroner. Status over Fra begyndelsen af valgperioden satte KL s bestyrelse sig 12 mål, som er gengivet på side 11. Flere af målene sigtede på at kommunerne i valgperioden skulle opfylde kommunalreformens målsætninger. Eksempelvis har gode resultater på beskæftigelsesområdet, i kommunernes sundhedsindsats og på det sociale område stået højt på dagsordenen. Det samme har målet om at styrke kvaliteten i kommunernes service. KL s bestyrelse har blandt andet været stærkt optaget af at støtte kommunernes arbejde med og samarbejde om at levere gode, faglige resultater i folkeskolen. Det har også haft høj prioritet at styrke kompetencerne hos de kommunale ledere og at forberede kommunerne på det fald i arbejdsstyrken, som vil vise sig på velfærdsområderne i de kommende år. I denne beretningen følger vi op på, hvordan det er gået med at opfylde bestyrelsens mål, og vi beskriver, hvilke skridt KL har taget for at fortsætte de positive udviklinger og vende de kritiske. Erik Fabrin Peter Gorm Hansen

6 4 De store politiske indsatser De store politiske indsatser i 2009 Januar demokrati Debat om kommunalbestyrelsernes arbejde KL s bestyrelse søsætter Kommunernes Demokratiprogram. Programmet zoomer ind på de udfordringer, som mange kommunalpolitikere oplever i det kommunalpolitiske arbejde og giver råd og anbefalinger til de enkelte kommunalbestyrelsers debatter om fx arbejdsform, møder og samspil med borgerne. Februar Læringslyst i folkeskolen Folkeskolen bør i de kommende år især have fokus på, at eleverne bliver fagligt dygtige, og at de er glade for at gå i skole. Sådan lyder konklusionen på en undersøgelse blandt kommunale skolepolitikere, som KL offentliggør i forbindelse med Skolerigsdag Ny mål- og rammeaftale på husdyrområdet KL og regeringen indgår en aftale, som vil hjælpe kommunerne, når de sagsbehandler miljøgodkendelser til husdyrbrug. Staten bidrager med 100 millioner kr. til de indsatser, som skal få kommunernes sagspukler til at svinde. Marts KMD solgt en ny epoke begynder KMD bliver solgt til EQT og ATP. Salget markerer en ny epoke, hvor kommunerne nu kun er købere på it-markedet. For at ruste sig til dette, bliver Kommune Holding A/S i foråret omdannet til KOMBIT A/S. Selskabet skal bistå kommunerne med at håndtere kommunernes itudfordringer efter salget af KMD.

7 De store politiske indsatser 5 Fra KL til staten: 82 forslag til enklere regler KL giver staten et inspirationskatalog med 82 konkrete forslag til at forenkle en række statslige regler fordelt på de kommunale serviceområder. Kommunerne kan selv gøre det enklere En række kommuner og KL udgiver publikationen Forenkling også et kommunalt ansvar. Inspiration til intern forenkling i kommunerne. Den rummer konkrete forslag til, hvor og hvordan kommunerne selv kan forenkle sine sagsgange inden for såvel de store sektorområder som på administration. Den Offentlige Lederuddannelse en realitet Staten, KL og Danske Regioner bekendtgør, at de offentlige ledere fra efteråret 2009 får et nyt og bedre tilbud om lederuddannelse: Den Offentlige Lederuddannelse (DOL). Med den nye uddannelse bliver det muligt for ledere i kommuner, regioner og stat at tage moduler på diplomniveau hos godkendte private udbydere. April Mere forebyggelse i kommunerne Der skal være konkrete mål for forebyggelsen, hvis vi skal leve længere og være syge i færre år af vores liv. Sådan lyder hovedbudskabet i KL s forebyggelsesudspil Mere forebyggelse i kommunerne. Kommunerne ind i klimakampen Med et ambitiøst klimaudspil giver KL en række bud på, hvordan vi i de kommende år kan tage et tigerspring fremad mod en mere klimavenlig fremtid på de kommunale områder. Samtidig lægger KL op til en dialog om, hvordan staten og kommunerne bedst fordeler de nye klimaopgaver mellem sig. Mere personale til velfærdsfagene Udsigten til markant mangel på arbejdskraft på centrale velfærdsområder er baggrunden for en ny national strategi for velfærdsuddannelserne, der rummer 53 konkrete forslag. Blandt dem flere indvandrere til fagene, nye studieretninger i gymnasiet og bedre studiemiljø på professionshøjskolerne. Bag strategien står KL, Danske Regioner, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og FTF.

8 6 De store politiske indsatser Maj Langsigtet investeringsplan i kommunerne Fundament for fremtiden er KL s samlede bud på, hvordan der skal investeres i kommunerne. Investeringerne skal både styrke klima- og miljøindsatsen og højne kvaliteten af de fysiske rammer i vuggestuer, børnehaver, skoler og plejehjem samt på kommunale veje og idrætsanlæg. Øget pres på det kommunale sundhedsvæsen Kortere indlæggelsestider og flere ambulante behandlinger presser kommunerne med nye og flere opgaver. Der er tale om en ufinansieret opgaveglidning. Sådan lyder konklusionen i en rapport, som Dansk Sundhedsinstitut har udarbejdet for KL. Derfor opfordrer KL igen regeringen til også at investere i det kommunale sundhedsvæsen. Fælles udspil om god vindmølleplanlægning Kommunerne står over for en vigtig planlægningsopgave med at opfylde EU-målsætningen om 30 pct. vedvarende energi i Danmark i Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Vindmølleindustrien og KL fremlægger en række fælles anbefalinger og idéer til en smidig vindmølleplanlægning i Danmark. Juni Kommuneaftale med højt anlægsniveau KL s bestyrelse indgår en aftale med regeringen om næste års kommunale økonomi. Hovedelementerne er et uændret serviceniveau for kommunerne under ét, men et højt anlægsniveau, hvor kommunerne kan bygge og renovere for 20 milliarder kr. Kommunerne slipper samtidig af med anlægsloftet. inspiration Demokratisk inspiration til kommunalbestyrelsen Som led i Kommunernes Demokratiprogram sender KL tre inspirationskataloger på gaden. Formålet er at inspirere kommunalbestyrelserne til at drøfte deres rolle, rammer og arbejdsform i lyset af de betydelige forandringer i de politiske arbejdsvilkår.

9 De store politiske indsatser 7 August Ansvaret for beskæftigelsen samlet i kommunerne Kommunerne overtager ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for alle ledige. Samlingen af indsatsen betyder mindre bureaukrati, fordi der nu kun er én ledelse, ét politisk system og ét administrativt system. Dermed kommer indsatsen for den enkelte ledige også til at hænge bedre sammen KL-forslag til at styrke uddannelserne En stærkere indsats for at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. Flere penge til at styrke bl.a. læreruddannelsen. Og en massiv indsats for at styrke engelsk-undervisningen og den it-baserede undervisning i folkeskolen. Det er nogle af KL s 10 forslag til at udmønte globaliseringspuljen for September Styrk samspillet i psykiatrien KL opfordrer i et nyt udspil Christiansborg-politikerne til i langt højere grad at tænke i én sammenhængende indsats for mennesker med psykisk lidelse. Både socialpsykiatrien, behandlingspsykiatrien og samspillet imellem dem skal fungere bedre, hedder det i udspillet. Ny strategi skal rekruttere lærere til folkeskolen KL lancerer en ny strategi, som skal styrke folkeskolelærernes autoritet og identitet, tiltrække lærere med forskellige profiler og give lærerne gode udviklings- og karrieremuligheder. Strategien kommer med i alt 30 konkrete anbefalinger, som skal gøre det lettere at rekruttere lærere til folkeskolen.

10 8 De store politiske indsatser Oktober budget forebyggelse Kommunernes budget 2010 Kommunernes budget for 2010 er på plads efter omfattende dialog mellem kommunerne. Trods en stram serviceramme og et betydeligt udgiftspres, hovedsageligt på det specialiserede socialområde, lykkedes det fuldt ud at overholde den aftalte ramme for serviceudgifterne. På skattesiden gav aftalen mulighed for en samlet skattestigning på 500 mio. kr., men kommunerne tilkendegav i starten af budgetlægningen ønsker om en skatteforhøjelse på 2,1 mia. kr. Det lykkedes imidlertid i fællesskab at reducere overskridelsen til ca. 270 mio. kr. eller ca. 1/5 af det oprindelige skønnede behov. Borgerrettet forebyggelse KL offentliggjorde i efteråret udspillet Grundlæggende indsatser i den borgerrettede forebyggelse i forbindelse med regeringens handlingsplan på forebyggelsesområdet. Udspillet var en del af KL s opfølgning på Forebyggelseskommissionens arbejde. Rapporten kommer med et bud på relevante områder og indsatser som kommunerne med fordel kan gennemføre. Forslaget er baseret på nationale og internationale anbefalinger og dokumentation. Ungdomsarbejdsløshed skal bekæmpes med uddannelse Erhvervsskolerne skal passe til de unge og ikke omvendt. Det er en del af KL s opskrift på, hvordan vi gennem uddannelse får bugt med ungdomsarbejdsløsheden. Med udspillet Unge gennem uddannelse til job præsenterer KL sine overordnede anbefalinger på området. Stor tilfredshed med dagtilbud KL offentliggør et nyt redskab, som måler kvaliteten i dagtilbud. Redskabet er udviklet af en række kommuner og KL i forbindelse med Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt og er første gang blevet testet blandt forældre og børn i alderen to til fire år. Testen viser blandt andet, at 84 pct. af forældrene vurderer, at miljøet omkring børnene er præget af gejst og engagement.

11 De store politiske indsatser 9 November praktikpraktikpraktikpraktik praktikpraktikpraktikpraktik praktikpraktikpraktik Ny aftale sikrer flere praktikpladser til de unge KL og regeringen indgår en aftale, som sikrer ekstra praktikpladser i 2010 fordelt på flere uddannelser. KL har lagt vægt på, at det er et fælles ansvar at sikre pladserne, og at de skal være fuldt finansierede. Derfor tredobles det tilskud, som kommunerne får fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, når de opretter praktikpladser. Kommunerne skal forvalte det åbne land KL og regeringen indgår en aftale om at udmønte Grøn Vækst-aftalen på vand- og naturområdet. Det lykkedes at få en langtidsholdbar aftale, hvor kommunerne er omdrejningspunkt for forvaltningen af det åbne land, sådan som det var hensigten i kommunalreformen. December Partnerskab om fremtidens folkeskole 34 kommuner og KL afslutter formelt tre års vellykket partnerskab om at fremme folkeskoleelevernes udbytte af undervisningen. Deltagerne i partnerskabet har både fokuseret på traditionelle fag som læsning og matematik og på innovation, kreativitet, problemløsning og samarbejde som afgørende for fremtidens folkeskole.

12 10 De politiske mål Bestyrelsens mål for valgperioden

13 De politiske mål 11 KL s bestyrelse satte en række mål for valgperioden På de følgende sider kan du læse om resultaterne, og om hvilke perspektiver de tegner for den nye valgperiode Kommuner med pilotjobcenter præsterer bedre end kommunerne under ét Kommunerne skal udvikle børne- og ungeområdet, så faglighed og kvalitet er rodfæstet i sagsbehandlingen Kommunerne leverer mere undervisning og bedre resultater i folkeskolen Genoptrænings- og forebyggelsesindsatsen drives effektivt Der skabes gode rammer for kommunernes klimaarbejde Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt bidrager til at give borgerne bedre kvalitet i den kommunale service Kommunerne kan gennem brugerundersøgelser dokumentere opfyldelse af politiske mål på pleje og hjemmehjælp til de ældre De kommunale ledere har de rette ledelsesfaglige kompetencer som forudsætning for service med høj kvalitet Kommunerne kan rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere Mål- og rammestyring er et fælles afsæt for både regeringen og KL, og KL indgår aftaler på prioriterede sektorområder med staten Borgerne oplever bedre service i de kommunale servicecentre og på borgerportalerne KKR og kommunerne bliver dagsordensættende på de regionale opgaveområder

14 12 De politiske mål Det kommunale beskæftigelsessystem I januar 2007 blev der oprettet jobcentre i alle kommuner. I 14 pilotjobcentre fik kommunen hele ansvaret, i de øvrige var det delt mellem kommunen og staten. 1. august 2009 overtog kommunerne i hele landet ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for alle ledige. Der er nu et enstrenget kommunalt system med én ledelse, ét politisk system og ét administrativt system. De ledige borgere har samme rettigheder og pligter som hidtil, og a-kassernes opgaver er uændrede. Arbejdsmarkedets parter rådgiver stadig om beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Kommunerne har modtaget ca medarbejdere fra staten. Læs mere om det kommunale beskæftigelsessystem på Kommunerne har grund til at være stolte

15 De politiske mål 13 Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Kommunerne viste sig værdige til at overtage hele ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og opgaven er ikke blevet mindre med tiden. Ledigheden stiger, kompetencekravene vokser og i horisonten lurer manglen på medarbejdere i egne rækker. Kommunernes tilgang til beskæftigelsesindsatsen har længe været, at de ledige har brug for samme indgang, men en individuel behandling. Det vil sige ét system, der kan kende forskel på de ledige, som udelukkende har arbejdsløsheden som problem, og dem der også har en række andre problemer. I forbindelse med finanslovsaftalen for 2009 fik kommunerne overdraget hele ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. 14 kommuner har allerede fra 2007 varetaget alle opgaver, også de hidtidige statslige, i beskæftigelsesindsatsen i såkaldte pilotjobcentre. Dengang fastsatte KL s bestyrelse det strategiske mål, at de 14 kommuner kan dokumentere, at pilotjobcentrene opnår et bedre resultat end kommunerne under ét kan præstere. De 14 kommuner og KL indgik derfor en partnerskabsaftale. For det stod fra starten klart, at pilotjobcentrenes succes ville blive afgørende for, om ordningen skulle gøres landsdækkende og permanent. KL s udgangspunkt var, at centrene skulle vise deres berettigelse ved at få flere i arbejde. Derfor fokuserede partnerskabsaftalen på at skabe gode resultater og udvikle troværdige redskaber til at dokumentere dem. Det lykkedes så godt, at kommunerne den 1. august 2009 overtog ansvaret for indsatsen over for alle ledige. I 2009 har KL og kommunerne haft fokus på at forberede og gennemføre overdragelsen herunder de økonomiske rammer og overførslen af personale. Det generelle billede er, at processen er forløbet fint, og driften har været sikker over hele landet. Kommunerne har grund til at være stolte ikke mindst fordi det hele foregik samtidig med, at ledigheden steg voldsomt. Der bliver ikke tid til at hvile på laurbærrene. Det er nu, kommunerne skal indfri de politiske visio- Bestyrelsens mål Kommuner med pilotjobcenter præsterer bedre end kommunerne under ét. ner bag det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Det vil sige udnytte deres nye politiske og strategiske handlemuligheder til gavn for borgerne, virksomhederne og kommunekassen. Med det fulde ansvar følger forpligtelsen til at se helheden i både beskæftigelsespolitikken og dens sammenhæng med andre kommunale områder. Erhvervspolitik, sundhedspolitik, uddannelsespolitik, boligpolitik og den sociale indsats er nogle af de felter, som grænser direkte op til indsatsen for at få flere i arbejde.»

16 14 De politiske mål På den måde kan beskæftigelsespolitikken bruges som omdrejningspunkt for hele kommunens politik. Og der er i høj grad brug for et stærkt politisk fokus for at håndtere de to helt store udfordringer: Ledighedsudviklingen siden lavpunktet i juni Her og nu stiger ledigheden, og der er samtidig brug for et større udbud af højtkvalificeret arbejdskraft på dele af arbejdsmarkedet Der er behov for at sikre tilstrækkeligt mange og tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere til de kommunale velfærdsområder. 0 JUN 08 JUL 08 AUG 08 SEP 08 OKT 08 NOV 08 DEC 08 JAN 09 FEB 09 MAR 09 APR 09 MAJ 09 JUN 09 JUL 09 AUG 09 SEP 09 OKT 09 Det er også vigtigt, at kommunerne udnytter de økonomiske incitamenter, de nu har fået, til at levere de bedst mulige resultater. For en effektiv beskæftigelsespolitik er ikke blot til gavn for de berørte borgere, virksomhederne, kommune- og statskassen. Flere i arbejde er selve forudsætningen for fortsat velstand og velfærd. Kilde: Danmarks Statistik, sæsonkorrigerede fuldtidsledige excl. aktiverede

17 De politiske mål 15 Dobbelt pres på det specialiserede socialområde Det specialiserede socialområde har fyldt meget i den kommunalpolitiske verden i de seneste år. På den ene side skal kommunerne løfte de faglige udfordringer. På den anden side skal de styre udgifterne, som er steget eksplosivt. KL s målsætning er at sikre, at faglighed og økonomi går hånd i hånd.» I medierne bebrejdes kommunerne skiftevis, at der ikke er styr på udgifterne til de udsatte grupper, og at der i konkrete sager ikke er ofret ressourcer nok på det sårbare barn eller den voksne handicappede.

18 16 De politiske mål Bestyrelsens mål Kommunerne skal udvikle børne- og ungeområdet, så faglighed og kvalitet er rodfæstet i sagsbehandlingen. Kommunerne overtog med kommunalreformen en række nye opgaver i forhold til børn og unge med særlige behov samt voksne med funktionsnedsættelser. KL s bestyrelse satte sig det mål, at kommunerne skal sikre en udvikling, så faglighed og kvalitet bliver rodfæstet i sagsbehandlingen, og at der tages hånd om de komplekse sager. Dette fokus har skabt et solidt fagligt fundament for den fremtidige udvikling af det specialiserede socialområde. De nye opgaver har imidlertid sat kommunerne i et vanskeligt krydspres. For udgifterne på området er steget markant alene fra med 5,5 pct. eller samlet 2,1 milliarder kr. Det kan mærkes på stramme budgetter, og vokseværket udgør en strategisk udfordring for mange kommuners økonomi. Krydspresset er også tydeligt i offentligheden. I medierne bebrejdes kommunerne skiftevis, at der ikke er styr på udgifterne til de udsatte grupper, og at der i konkrete sager ikke er ofret ressourcer nok på det sårbare barn eller den voksne handicappede. Styr på styringen KL har i det forløbne år haft både fagligheden og styringen som omdrejningspunkt for en række initiativer på det specialiserede socialområde. Og det vil stadig have høj prioritet at integrere den faglige udvikling med de økonomiske hensyn og sikre den politiske styring af området. KL vil både bidrage til at understøtte den politiske og administrative styring af området i den enkelte kommune og til at fremme en bedre styring på tværs af kommunerne. To vigtige forudsætninger for en bedre styring er således, at hele kommunens organisation bakker indsatsen op, og at alle kommuner arbejder i samme retning. Blandt de vigtige bidrag til en bedre styring af området kan nævnes: Dæmpet udgiftsvækst Udgifterne til området er vokset langt mere end udgifterne til de øvrige serviceområder, hvor pengene så skal findes. Det er derfor en central udfordring at få de socialpolitiske og de økonomiske mål til at spille sammen i en tid med stramme økonomiske rammer. Politisk styring God styring af området forudsætter politisk prioritering. Den politiske prioritering sker gennem fastlæggelse af et klart serviceniveau, som organisationen kan styre efter. Og god politisk styring kræver klare udmeldinger om muligheden og behovet for at styre området både økonomisk og fagligt. Et centralt mål for KL er derfor at understøtte den kommunalpolitiske styring gennem inspiration og eksempler på politisk prioritering og målformulering. Aktiv topledelse Bedre styring kræver en aktiv topledelse med gode styringsredskaber. KL har derfor som målsætning, at forbedre redskaberne i økonomistyringen på området. Det kan blandt andet ske ved at inspirere de kommunale ledere og udvikle konkrete redskaber til dem, så de får bedre muligheder for at lægge holdbare budgetter og følge op på forbruget. Sammenhæng i visitationen I visitationen skal der sikres en god sammenhæng mellem de mål, der er sat for indsatsen, indsatsens effekt og indsatsens økonomiske konsekvenser. KL vil derfor arbejde for at udbrede gode eksempler på, hvordan man kan gribe visitationen an. Det handler om at sikre overblik over de tilgængelige tilbud, vurdere alternative løsninger og inddrage økonomiske hensyn i visitationen. De rette incitamenter En væsentlig del af styringen af området er bundet op på kommunernes indbyrdes køb og salg af pladser i specialiserede tilbud. KL vil derfor i den kommende valgperiode fokusere på incitamenterne i denne mellemkommunale handel. Fokus vil være på at etablere et grundlag for bedre og mere præcis styring af området. Det kan ske ved bl.a. at afdække udviklingen i priser på pladserne og årsager til prisudviklingen.

19 De politiske mål 17 Det kommunalpolitiske ansvar Som inspiration til kommunernes arbejde har KL i 2009 udarbejdet publikationen Børn og unge med særlige behov et kommunalpolitisk ansvar. Publikationen præciserer kommunalbestyrelsens ansvar for børnepolitik, styring, dokumentation, tilsyn, ledelse og medarbejdere. Find publikationen på Otte gyldne regler for bedre politisk styring I 2009 satte KL fokus på den politiske styring af området for udsatte børn og unge med publikationen 8 gyldne regler for styring af området for udsatte børn og unge. Publikationen opstiller en række grundsætninger for en bedre politisk styring af området. Nogle af de gyldne regler lyder: Området for udsatte børn og unge er så styrbart, som kommunalbestyrelsen gør det til. Bevillinger på børn-ogunge-området er bindende og ikke vejledende præcis som på alle andre områder. Faglighed og økonomi skal gå hånd i hånd, når der visiteres til tilbud. Beslutninger om valg af anbringelsestyper bør med jævne mellemrum tages op til fornyet overvejelse. Budgettet bør være et aktivt styringsredskab sæt priser og mængder på alt. Løbende afrapportering om aktivitetsudvikling og økonomi er et must. Netværk om kvalitet i indsatsen De kommunale ledere i børne- og familieafdelingerne spiller en hovedrolle i forhold til at udvikle kvaliteten i indsatsen for børn og unge med særlige behov. Derfor etablerede KL i 2007 sammen med Indenrigs- og Socialministeriet og Servicestyrelsen et netværk for denne gruppe. Netværket har fungeret i halvandet år og har drøftet fem temaer: struktur, organisering og arbejdsgange god sagsbehandlingspraksis dokumentation og evaluering tidlig og sammenhængende indsats brugerinddragelse. For hvert tema følger et inspirationshæfte. Læs mere om netværket på Bedre styring og budgetlægning KL har i samarbejde med staten udarbejdet en inspirationspjece med en række værktøjer til en bedre styring af området. I pjecen Det specialiserede socialområde - værktøjer til bedre styring indgår 25 redskaber til den politiske og administrative styring. Download pjecen på Læs også Budgettet som styringsredskab på Læs mere om de 8 gyldne regler på

20 18 De politiske mål Partnerskab om Folkeskolen I 2007 indgik 34 kommuner og KL Partnerskab for Folkeskolen. Det overordnede mål var at øge elevernes udbytte af undervisningen både de traditionelle faglige mål og kompetencer inden for kreativitet, innovation, samarbejde og problemløsning. Partnerskabet satte fokus på tre indsatsområder: Ledelse Evalueringskultur Faglighed i en inkluderende skole. Desuden var det partnerskabets mål at styrke folkeskolens image, at anerkende ledernes og medarbejdernes indsats og at dele viden med andre kommuner. Læs mere om partnerskabets resultater på Eleverne i folkeskolen har aldrig været så dygtige, som de er i dag

21 De politiske mål 19 Folkeskolen har fortjent et godt ry Eleverne får stadig mere ud af den undervisning, de får i folkeskolen. Internationale undersøgelser viser tydelige fremskridt. Men der er stadig for mange, der forlader skolen uden at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er baggrunden for, at kommunerne sætter nye ambitiøse mål. Eleverne i den danske folkeskole er blevet dygtigere de seneste år. Både danske og internationale undersøgelser viser, at det går i den rigtige retning. Nu læser eleverne i 3. klasse fx lige så godt, som eleverne i 4. klasse gjorde for et par år siden. Og internationale PISA- undersøgelser viser, at det også går fremad for danske 15-årige i både dansk, matematik og naturfag. For fire år siden besluttede KL s bestyrelse, at der skulle leveres endnu bedre undervisning i folkeskolen, og at resultaterne skulle dokumenteres. I dag viser de konkrete resultater, at det i vidt omfang er lykkedes. Eleverne i folkeskolen har aldrig været så dygtige, som de er i dag. Det gælder ikke blot fagligt, men også personligt og socialt. Trods disse fremskridt er der stadigvæk behov for forbedringer. Ifølge en PISA-undersøgelse opnår pct. af eleverne ikke tilfredsstillende resultater og har derfor svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er alt for mange. Der ekskluderes stadig for mange elever fra den almene undervisning. Rummeligheden i den almindelige folkeskole skal løftes, for de omfattende ressourcer, der bruges til specialundervisning, giver ikke de ønskede resultater. Kommunerne og KL skal finde en bedre strategi for de kommende års indsats, der intensiverer arbejdet for, at alle børn lykkes i skolen, og at alle elevers behov bliver mødt. Mange årsager til fremgangen Den generelt positive udvikling i folkeskolen er ikke kommet af sig selv. Den er blandt andet et resultat af de mange initiativer kommunerne, KL og de enkelte skoler har taget. Blandt dem kan nævnes: Kommunerne og KL har gjort meget ud af at udvikle en moderne folkeskole. Kommuner og skoler er blandt andet begyndt målrettet at udvikle elevernes kreative kompetencer og deres evner inden for innovation, samarbejde og problemløsning. Sammen har kommunerne og KL sat sig for at ruste eleverne Bestyrelsens mål Kommunerne leverer mere undervisning og bedre resultater i folkeskolen. bedst muligt til deres fremtidige uddannelse, liv og arbejdsliv. Det er blandt andet sket i et ambitiøst partnerskab mellem 34 kommuner og KL. Kommunerne har arbejdet målrettet med at skabe sammenhæng i elevernes skoleforløb. Blandt andet ved at udvikle et godt samarbejde mellem dagtilbud, SFO, fritidstilbud og skole og mellem udskoling, ungdomsskole og ungdomsuddannelser. KL og Danmarks Lærerforening indgik i foråret 2008 en arbejdstidsaftale på folkeskoleområdet. Det fælles hovedmål med aftalen var at skabe bedre rammer for at øge kvaliteten af undervisningen, og gøre skolen til en attraktiv arbejdsplads, der kan rekruttere og fastholde ledere og medarbejdere.»

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Forslag til temaer for KKR Midtjyllands politiske fokus

Forslag til temaer for KKR Midtjyllands politiske fokus Forslag til temaer for KKR Midtjyllands politiske fokus 2018-22 Med en ny valgperiode følger, udover nye fordelinger af de politiske poster, ny debat om det indholdsmæssige fokus i de sager, der arbejdes

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Oplæg den 19. marts 2009 Anders Brøndum, KL Dagsorden Regeringens kvalitetsreform Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Afbryd og stil spørgsmål!

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

INDSATSER OG RESULTATER I KONGRESPERIODEN

INDSATSER OG RESULTATER I KONGRESPERIODEN INDSATSER OG RESULTATER I KONGRESPERIODEN Socialpædagogerne er en løsningsorienteret fagforening. Det betyder, at vi lægger vores forslag til løsninger frem og samarbejder bredt politisk med dem, der måtte

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Den globale økonomi: Hvor står vi nu?

Den globale økonomi: Hvor står vi nu? BER s vurdering af udfordringer i beskæftigelsespolitikken Formand Carsten Koch Den globale økonomi: Hvor står vi nu? Bolig- og kreditboble Høj global vækst Finanskrise Økonomisk krise Her er vi nu! Stabilisering

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 19. oktober 2015 lederuddannelse i Aarhus Kommune 1. Resume Den fælles Lederuddannelse - DOL i Aarhus Kommune har siden efteråret

Læs mere

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2015

Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Sagsnr. 14-1548 Vores ref. JKA/BGV Den 10. juni 2014 Aftaler om kommunernes og regioners økonomi for 2015 Plads til mere service, men færre anlægsinvesteringer Aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine Kommunalvalg 2009 Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine VI TÆNKER måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er kommunen, der danner rammen om de danske familiers hverdag.

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Afsluttende status på de politisk besluttede forandringer fra Socialudvalget

Afsluttende status på de politisk besluttede forandringer fra Socialudvalget Afsluttende status på de politisk besluttede forandringer fra 2013 - Socialudvalget Indhold 1. FORANDRINGER, DER FORTSÆTTER I BUDGET 2014, jf. budgetaftalen... 2 2. FORANDRINGER, DER SØGES FORLÆNGET TIL

Læs mere

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Den røde tråd Strategiplan (senest rev ) Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Ti skridt i en sund retning!

Ti skridt i en sund retning! Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

Økonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå.

Økonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå. - 1 - BUDGETTALE SF, 1. BEHANDLING B2018 [Indledning] Vi er på vej ud af krisen. Sådan lød det, da regeringen for nyligt fremlagde sit forslag til finansloven for 2018 og en minister lokkede sågar med

Læs mere

Job- og personprofil. Skoleleder til Mejrup Skole Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Skoleleder til Mejrup Skole Holstebro Kommune Job- og personprofil Skoleleder til Mejrup Skole Holstebro Kommune Indhold 1. Indledning... 2 2. Holstebro Kommune... 2 2.1 Fælles ledestjerne og fælles værdier... 3 2.2 Overordnet administrativ organisation...

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og

Læs mere