KL s beretning Politiske mål - resultater og perspektiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KL s beretning 2009. Politiske mål - resultater og perspektiver"

Transkript

1 KL s beretning 2009 Politiske mål - resultater og perspektiver

2 Klar til generationsskifte i kommunerne De store politiske indsatser i 2009 Om fem år er hver tredje kommunale medarbejder gået på efterløn eller pension. Der bliver rift om arbejdskraften, og den enkelte kommune må være klar med strategier for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Læs mere om KL s anbefalinger på seks særligt udsatte personaleområder. Få et overblik over de større politiske initiativer, KL har taget i løbet af indsatser s37 s04 De politiske mål resultater og perspektiver KL s bestyrelse vedtog en række politiske mål for valgperioden Beretningen viser, hvilke resultater der er opnået, og hvilke perspektiver der tegner sig for fremtiden. mål resultater perspektiver s10 Folkeskolen har fortjent et godt ry Sammen arbejder kommunerne og KL målrettet med at forbedre folkeskolens ry og give den fortjent prestige. Kommunerne sætter nu nye ambitiøse mål for folkeskolen. Dobbelt pres på det specialiserede socialområde Indsatsen for de udsatte grupper i samfundet fylder meget i kommunalpolitik. Kommunerne skal løfte fagligheden og samtidig styre udgifterne, som stiger eksplosivt. Det er KL s mål, at faglighed og økonomi går hånd i hånd. s15 s18

3 Indhold 02 Indledning 04 De store politiske indsatser i De politiske mål resultater og perspektiver 12 Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem 15 Dobbelt pres på det specialiserede socialområde 18 Folkeskolen har fortjent et godt ry 21 Gør det sunde valg til det lette valg 24 Klimaindsatsen er ikke gratis 28 Fælles satsning på kvalitet bærer frugt 31 Ordentlig kvalitet? Spørg borgerne! 34 Den stille ledelsesrevolution 37 Kommunerne gør klar til generationsskiftet 40 Tillid og metodefrihed giver bedre resultater 42 Fremtidens borgerservice er digital 45 Et styrket kommunalt samarbejde gennem de fem KKR 49 KL s regnskab Bestyrelse, udvalg, KKR og direktion

4 Indledning Kommunalpolitisk Topmøde 2010 er startskuddet på KL s valgperiode Valgperioden vil være væsentlig anderledes end den forrige. Den økonomiske krise vil præge kommunernes dagsorden. Vi skal både håndtere den aktuelle beskæftigelsessituation med stigende arbejdsløshed udløst af krisen og ruste os til den langsigtede arbejdskraftudfordring, der følger af at flere vil forlade arbejdsmarkedet end der kommer til. Det er også i den kommende valgperiode, at vi i kommunerne for alvor skal vise, at kommunalreformens intentioner om at samle velfærdsopgaverne og ansvaret i kommunerne er rigtig. Topmødet markerer samtidig afslutningen på en valgperiode, hvor en af kommunernes og KL s hovedopgaver var at føre kommunalreformens store forandringer ud i livet. Kommunerne har arbejdet hårdt med at overtage de nye opgaver og fusionere kommuner. Og indsatsen har båret frugt. Kommunerne er nu borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Undersøgelser viser, at borgerne er meget tilfredse med den service, de modtager. Krisen kræver tættere samarbejde I den nye valgperiode er der store udfordringer i sigte. Omfanget af den globale økonomiske nedtur står endnu ikke klart. Heller ikke konsekvenserne for dansk økonomi. Foreløbig ligner det et underskud på statens finanser i omegnen af 100 milliarder kroner for Et så stort budgetunderskud ændrer grundlaget for den økonomiske politik dramatisk. Selvom staten med budgetgarantier beskytter den kommunale økonomi mod krisens umiddelbare konsekvenser, kan underskuddet ikke undgå at påvirke kommunernes vilkår. Uanset hvor dygtige vi er i kommunerne til at effektivisere, er der risiko for serviceforringelser frem til Først og fremmest fordi der ikke er udsigt til arbejdsmarkedsreformer, mulighed for tilpasning af skatteindtægter til det aktuelle serviceniveau eller en reel dæmpning af befolkningens forventninger til velfærdsniveauet. Når vi på denne baggrund skal udrette mere med færre midler, er vi i kommunesektoren nødt til at arbejde tæt sammen om at udvikle den kommunale service. Ét eksempel er den elektroniske borgerservice,

5 Indledning 3 hvor løsningen kan blive at samle en række tekniske løsninger i et eller flere centre, der fungerer som backoffice for alle kommuner. Et andet eksempel er det specialiserede sociale område, hvor vi må arbejde tættere sammen om at finde de bedste tilbud. Erfaringer viser nemlig, at det ikke altid er de dyreste. Kommunerne skal også på andre områder dele erfaringer og samarbejde om at finde de mest effektive løsninger. En af kommunalbestyrelsens vigtigste opgaver bliver at være garant for en ansvarlig styring, så borgerne får mest mulig velfærd for de knappere kroner. Status over Fra begyndelsen af valgperioden satte KL s bestyrelse sig 12 mål, som er gengivet på side 11. Flere af målene sigtede på at kommunerne i valgperioden skulle opfylde kommunalreformens målsætninger. Eksempelvis har gode resultater på beskæftigelsesområdet, i kommunernes sundhedsindsats og på det sociale område stået højt på dagsordenen. Det samme har målet om at styrke kvaliteten i kommunernes service. KL s bestyrelse har blandt andet været stærkt optaget af at støtte kommunernes arbejde med og samarbejde om at levere gode, faglige resultater i folkeskolen. Det har også haft høj prioritet at styrke kompetencerne hos de kommunale ledere og at forberede kommunerne på det fald i arbejdsstyrken, som vil vise sig på velfærdsområderne i de kommende år. I denne beretningen følger vi op på, hvordan det er gået med at opfylde bestyrelsens mål, og vi beskriver, hvilke skridt KL har taget for at fortsætte de positive udviklinger og vende de kritiske. Erik Fabrin Peter Gorm Hansen

6 4 De store politiske indsatser De store politiske indsatser i 2009 Januar demokrati Debat om kommunalbestyrelsernes arbejde KL s bestyrelse søsætter Kommunernes Demokratiprogram. Programmet zoomer ind på de udfordringer, som mange kommunalpolitikere oplever i det kommunalpolitiske arbejde og giver råd og anbefalinger til de enkelte kommunalbestyrelsers debatter om fx arbejdsform, møder og samspil med borgerne. Februar Læringslyst i folkeskolen Folkeskolen bør i de kommende år især have fokus på, at eleverne bliver fagligt dygtige, og at de er glade for at gå i skole. Sådan lyder konklusionen på en undersøgelse blandt kommunale skolepolitikere, som KL offentliggør i forbindelse med Skolerigsdag Ny mål- og rammeaftale på husdyrområdet KL og regeringen indgår en aftale, som vil hjælpe kommunerne, når de sagsbehandler miljøgodkendelser til husdyrbrug. Staten bidrager med 100 millioner kr. til de indsatser, som skal få kommunernes sagspukler til at svinde. Marts KMD solgt en ny epoke begynder KMD bliver solgt til EQT og ATP. Salget markerer en ny epoke, hvor kommunerne nu kun er købere på it-markedet. For at ruste sig til dette, bliver Kommune Holding A/S i foråret omdannet til KOMBIT A/S. Selskabet skal bistå kommunerne med at håndtere kommunernes itudfordringer efter salget af KMD.

7 De store politiske indsatser 5 Fra KL til staten: 82 forslag til enklere regler KL giver staten et inspirationskatalog med 82 konkrete forslag til at forenkle en række statslige regler fordelt på de kommunale serviceområder. Kommunerne kan selv gøre det enklere En række kommuner og KL udgiver publikationen Forenkling også et kommunalt ansvar. Inspiration til intern forenkling i kommunerne. Den rummer konkrete forslag til, hvor og hvordan kommunerne selv kan forenkle sine sagsgange inden for såvel de store sektorområder som på administration. Den Offentlige Lederuddannelse en realitet Staten, KL og Danske Regioner bekendtgør, at de offentlige ledere fra efteråret 2009 får et nyt og bedre tilbud om lederuddannelse: Den Offentlige Lederuddannelse (DOL). Med den nye uddannelse bliver det muligt for ledere i kommuner, regioner og stat at tage moduler på diplomniveau hos godkendte private udbydere. April Mere forebyggelse i kommunerne Der skal være konkrete mål for forebyggelsen, hvis vi skal leve længere og være syge i færre år af vores liv. Sådan lyder hovedbudskabet i KL s forebyggelsesudspil Mere forebyggelse i kommunerne. Kommunerne ind i klimakampen Med et ambitiøst klimaudspil giver KL en række bud på, hvordan vi i de kommende år kan tage et tigerspring fremad mod en mere klimavenlig fremtid på de kommunale områder. Samtidig lægger KL op til en dialog om, hvordan staten og kommunerne bedst fordeler de nye klimaopgaver mellem sig. Mere personale til velfærdsfagene Udsigten til markant mangel på arbejdskraft på centrale velfærdsområder er baggrunden for en ny national strategi for velfærdsuddannelserne, der rummer 53 konkrete forslag. Blandt dem flere indvandrere til fagene, nye studieretninger i gymnasiet og bedre studiemiljø på professionshøjskolerne. Bag strategien står KL, Danske Regioner, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og FTF.

8 6 De store politiske indsatser Maj Langsigtet investeringsplan i kommunerne Fundament for fremtiden er KL s samlede bud på, hvordan der skal investeres i kommunerne. Investeringerne skal både styrke klima- og miljøindsatsen og højne kvaliteten af de fysiske rammer i vuggestuer, børnehaver, skoler og plejehjem samt på kommunale veje og idrætsanlæg. Øget pres på det kommunale sundhedsvæsen Kortere indlæggelsestider og flere ambulante behandlinger presser kommunerne med nye og flere opgaver. Der er tale om en ufinansieret opgaveglidning. Sådan lyder konklusionen i en rapport, som Dansk Sundhedsinstitut har udarbejdet for KL. Derfor opfordrer KL igen regeringen til også at investere i det kommunale sundhedsvæsen. Fælles udspil om god vindmølleplanlægning Kommunerne står over for en vigtig planlægningsopgave med at opfylde EU-målsætningen om 30 pct. vedvarende energi i Danmark i Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Vindmølleindustrien og KL fremlægger en række fælles anbefalinger og idéer til en smidig vindmølleplanlægning i Danmark. Juni Kommuneaftale med højt anlægsniveau KL s bestyrelse indgår en aftale med regeringen om næste års kommunale økonomi. Hovedelementerne er et uændret serviceniveau for kommunerne under ét, men et højt anlægsniveau, hvor kommunerne kan bygge og renovere for 20 milliarder kr. Kommunerne slipper samtidig af med anlægsloftet. inspiration Demokratisk inspiration til kommunalbestyrelsen Som led i Kommunernes Demokratiprogram sender KL tre inspirationskataloger på gaden. Formålet er at inspirere kommunalbestyrelserne til at drøfte deres rolle, rammer og arbejdsform i lyset af de betydelige forandringer i de politiske arbejdsvilkår.

9 De store politiske indsatser 7 August Ansvaret for beskæftigelsen samlet i kommunerne Kommunerne overtager ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for alle ledige. Samlingen af indsatsen betyder mindre bureaukrati, fordi der nu kun er én ledelse, ét politisk system og ét administrativt system. Dermed kommer indsatsen for den enkelte ledige også til at hænge bedre sammen KL-forslag til at styrke uddannelserne En stærkere indsats for at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. Flere penge til at styrke bl.a. læreruddannelsen. Og en massiv indsats for at styrke engelsk-undervisningen og den it-baserede undervisning i folkeskolen. Det er nogle af KL s 10 forslag til at udmønte globaliseringspuljen for September Styrk samspillet i psykiatrien KL opfordrer i et nyt udspil Christiansborg-politikerne til i langt højere grad at tænke i én sammenhængende indsats for mennesker med psykisk lidelse. Både socialpsykiatrien, behandlingspsykiatrien og samspillet imellem dem skal fungere bedre, hedder det i udspillet. Ny strategi skal rekruttere lærere til folkeskolen KL lancerer en ny strategi, som skal styrke folkeskolelærernes autoritet og identitet, tiltrække lærere med forskellige profiler og give lærerne gode udviklings- og karrieremuligheder. Strategien kommer med i alt 30 konkrete anbefalinger, som skal gøre det lettere at rekruttere lærere til folkeskolen.

10 8 De store politiske indsatser Oktober budget forebyggelse Kommunernes budget 2010 Kommunernes budget for 2010 er på plads efter omfattende dialog mellem kommunerne. Trods en stram serviceramme og et betydeligt udgiftspres, hovedsageligt på det specialiserede socialområde, lykkedes det fuldt ud at overholde den aftalte ramme for serviceudgifterne. På skattesiden gav aftalen mulighed for en samlet skattestigning på 500 mio. kr., men kommunerne tilkendegav i starten af budgetlægningen ønsker om en skatteforhøjelse på 2,1 mia. kr. Det lykkedes imidlertid i fællesskab at reducere overskridelsen til ca. 270 mio. kr. eller ca. 1/5 af det oprindelige skønnede behov. Borgerrettet forebyggelse KL offentliggjorde i efteråret udspillet Grundlæggende indsatser i den borgerrettede forebyggelse i forbindelse med regeringens handlingsplan på forebyggelsesområdet. Udspillet var en del af KL s opfølgning på Forebyggelseskommissionens arbejde. Rapporten kommer med et bud på relevante områder og indsatser som kommunerne med fordel kan gennemføre. Forslaget er baseret på nationale og internationale anbefalinger og dokumentation. Ungdomsarbejdsløshed skal bekæmpes med uddannelse Erhvervsskolerne skal passe til de unge og ikke omvendt. Det er en del af KL s opskrift på, hvordan vi gennem uddannelse får bugt med ungdomsarbejdsløsheden. Med udspillet Unge gennem uddannelse til job præsenterer KL sine overordnede anbefalinger på området. Stor tilfredshed med dagtilbud KL offentliggør et nyt redskab, som måler kvaliteten i dagtilbud. Redskabet er udviklet af en række kommuner og KL i forbindelse med Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt og er første gang blevet testet blandt forældre og børn i alderen to til fire år. Testen viser blandt andet, at 84 pct. af forældrene vurderer, at miljøet omkring børnene er præget af gejst og engagement.

11 De store politiske indsatser 9 November praktikpraktikpraktikpraktik praktikpraktikpraktikpraktik praktikpraktikpraktik Ny aftale sikrer flere praktikpladser til de unge KL og regeringen indgår en aftale, som sikrer ekstra praktikpladser i 2010 fordelt på flere uddannelser. KL har lagt vægt på, at det er et fælles ansvar at sikre pladserne, og at de skal være fuldt finansierede. Derfor tredobles det tilskud, som kommunerne får fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, når de opretter praktikpladser. Kommunerne skal forvalte det åbne land KL og regeringen indgår en aftale om at udmønte Grøn Vækst-aftalen på vand- og naturområdet. Det lykkedes at få en langtidsholdbar aftale, hvor kommunerne er omdrejningspunkt for forvaltningen af det åbne land, sådan som det var hensigten i kommunalreformen. December Partnerskab om fremtidens folkeskole 34 kommuner og KL afslutter formelt tre års vellykket partnerskab om at fremme folkeskoleelevernes udbytte af undervisningen. Deltagerne i partnerskabet har både fokuseret på traditionelle fag som læsning og matematik og på innovation, kreativitet, problemløsning og samarbejde som afgørende for fremtidens folkeskole.

12 10 De politiske mål Bestyrelsens mål for valgperioden

13 De politiske mål 11 KL s bestyrelse satte en række mål for valgperioden På de følgende sider kan du læse om resultaterne, og om hvilke perspektiver de tegner for den nye valgperiode Kommuner med pilotjobcenter præsterer bedre end kommunerne under ét Kommunerne skal udvikle børne- og ungeområdet, så faglighed og kvalitet er rodfæstet i sagsbehandlingen Kommunerne leverer mere undervisning og bedre resultater i folkeskolen Genoptrænings- og forebyggelsesindsatsen drives effektivt Der skabes gode rammer for kommunernes klimaarbejde Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt bidrager til at give borgerne bedre kvalitet i den kommunale service Kommunerne kan gennem brugerundersøgelser dokumentere opfyldelse af politiske mål på pleje og hjemmehjælp til de ældre De kommunale ledere har de rette ledelsesfaglige kompetencer som forudsætning for service med høj kvalitet Kommunerne kan rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere Mål- og rammestyring er et fælles afsæt for både regeringen og KL, og KL indgår aftaler på prioriterede sektorområder med staten Borgerne oplever bedre service i de kommunale servicecentre og på borgerportalerne KKR og kommunerne bliver dagsordensættende på de regionale opgaveområder

14 12 De politiske mål Det kommunale beskæftigelsessystem I januar 2007 blev der oprettet jobcentre i alle kommuner. I 14 pilotjobcentre fik kommunen hele ansvaret, i de øvrige var det delt mellem kommunen og staten. 1. august 2009 overtog kommunerne i hele landet ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for alle ledige. Der er nu et enstrenget kommunalt system med én ledelse, ét politisk system og ét administrativt system. De ledige borgere har samme rettigheder og pligter som hidtil, og a-kassernes opgaver er uændrede. Arbejdsmarkedets parter rådgiver stadig om beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Kommunerne har modtaget ca medarbejdere fra staten. Læs mere om det kommunale beskæftigelsessystem på Kommunerne har grund til at være stolte

15 De politiske mål 13 Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Kommunerne viste sig værdige til at overtage hele ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og opgaven er ikke blevet mindre med tiden. Ledigheden stiger, kompetencekravene vokser og i horisonten lurer manglen på medarbejdere i egne rækker. Kommunernes tilgang til beskæftigelsesindsatsen har længe været, at de ledige har brug for samme indgang, men en individuel behandling. Det vil sige ét system, der kan kende forskel på de ledige, som udelukkende har arbejdsløsheden som problem, og dem der også har en række andre problemer. I forbindelse med finanslovsaftalen for 2009 fik kommunerne overdraget hele ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. 14 kommuner har allerede fra 2007 varetaget alle opgaver, også de hidtidige statslige, i beskæftigelsesindsatsen i såkaldte pilotjobcentre. Dengang fastsatte KL s bestyrelse det strategiske mål, at de 14 kommuner kan dokumentere, at pilotjobcentrene opnår et bedre resultat end kommunerne under ét kan præstere. De 14 kommuner og KL indgik derfor en partnerskabsaftale. For det stod fra starten klart, at pilotjobcentrenes succes ville blive afgørende for, om ordningen skulle gøres landsdækkende og permanent. KL s udgangspunkt var, at centrene skulle vise deres berettigelse ved at få flere i arbejde. Derfor fokuserede partnerskabsaftalen på at skabe gode resultater og udvikle troværdige redskaber til at dokumentere dem. Det lykkedes så godt, at kommunerne den 1. august 2009 overtog ansvaret for indsatsen over for alle ledige. I 2009 har KL og kommunerne haft fokus på at forberede og gennemføre overdragelsen herunder de økonomiske rammer og overførslen af personale. Det generelle billede er, at processen er forløbet fint, og driften har været sikker over hele landet. Kommunerne har grund til at være stolte ikke mindst fordi det hele foregik samtidig med, at ledigheden steg voldsomt. Der bliver ikke tid til at hvile på laurbærrene. Det er nu, kommunerne skal indfri de politiske visio- Bestyrelsens mål Kommuner med pilotjobcenter præsterer bedre end kommunerne under ét. ner bag det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Det vil sige udnytte deres nye politiske og strategiske handlemuligheder til gavn for borgerne, virksomhederne og kommunekassen. Med det fulde ansvar følger forpligtelsen til at se helheden i både beskæftigelsespolitikken og dens sammenhæng med andre kommunale områder. Erhvervspolitik, sundhedspolitik, uddannelsespolitik, boligpolitik og den sociale indsats er nogle af de felter, som grænser direkte op til indsatsen for at få flere i arbejde.»

16 14 De politiske mål På den måde kan beskæftigelsespolitikken bruges som omdrejningspunkt for hele kommunens politik. Og der er i høj grad brug for et stærkt politisk fokus for at håndtere de to helt store udfordringer: Ledighedsudviklingen siden lavpunktet i juni Her og nu stiger ledigheden, og der er samtidig brug for et større udbud af højtkvalificeret arbejdskraft på dele af arbejdsmarkedet Der er behov for at sikre tilstrækkeligt mange og tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere til de kommunale velfærdsområder. 0 JUN 08 JUL 08 AUG 08 SEP 08 OKT 08 NOV 08 DEC 08 JAN 09 FEB 09 MAR 09 APR 09 MAJ 09 JUN 09 JUL 09 AUG 09 SEP 09 OKT 09 Det er også vigtigt, at kommunerne udnytter de økonomiske incitamenter, de nu har fået, til at levere de bedst mulige resultater. For en effektiv beskæftigelsespolitik er ikke blot til gavn for de berørte borgere, virksomhederne, kommune- og statskassen. Flere i arbejde er selve forudsætningen for fortsat velstand og velfærd. Kilde: Danmarks Statistik, sæsonkorrigerede fuldtidsledige excl. aktiverede

17 De politiske mål 15 Dobbelt pres på det specialiserede socialområde Det specialiserede socialområde har fyldt meget i den kommunalpolitiske verden i de seneste år. På den ene side skal kommunerne løfte de faglige udfordringer. På den anden side skal de styre udgifterne, som er steget eksplosivt. KL s målsætning er at sikre, at faglighed og økonomi går hånd i hånd.» I medierne bebrejdes kommunerne skiftevis, at der ikke er styr på udgifterne til de udsatte grupper, og at der i konkrete sager ikke er ofret ressourcer nok på det sårbare barn eller den voksne handicappede.

18 16 De politiske mål Bestyrelsens mål Kommunerne skal udvikle børne- og ungeområdet, så faglighed og kvalitet er rodfæstet i sagsbehandlingen. Kommunerne overtog med kommunalreformen en række nye opgaver i forhold til børn og unge med særlige behov samt voksne med funktionsnedsættelser. KL s bestyrelse satte sig det mål, at kommunerne skal sikre en udvikling, så faglighed og kvalitet bliver rodfæstet i sagsbehandlingen, og at der tages hånd om de komplekse sager. Dette fokus har skabt et solidt fagligt fundament for den fremtidige udvikling af det specialiserede socialområde. De nye opgaver har imidlertid sat kommunerne i et vanskeligt krydspres. For udgifterne på området er steget markant alene fra med 5,5 pct. eller samlet 2,1 milliarder kr. Det kan mærkes på stramme budgetter, og vokseværket udgør en strategisk udfordring for mange kommuners økonomi. Krydspresset er også tydeligt i offentligheden. I medierne bebrejdes kommunerne skiftevis, at der ikke er styr på udgifterne til de udsatte grupper, og at der i konkrete sager ikke er ofret ressourcer nok på det sårbare barn eller den voksne handicappede. Styr på styringen KL har i det forløbne år haft både fagligheden og styringen som omdrejningspunkt for en række initiativer på det specialiserede socialområde. Og det vil stadig have høj prioritet at integrere den faglige udvikling med de økonomiske hensyn og sikre den politiske styring af området. KL vil både bidrage til at understøtte den politiske og administrative styring af området i den enkelte kommune og til at fremme en bedre styring på tværs af kommunerne. To vigtige forudsætninger for en bedre styring er således, at hele kommunens organisation bakker indsatsen op, og at alle kommuner arbejder i samme retning. Blandt de vigtige bidrag til en bedre styring af området kan nævnes: Dæmpet udgiftsvækst Udgifterne til området er vokset langt mere end udgifterne til de øvrige serviceområder, hvor pengene så skal findes. Det er derfor en central udfordring at få de socialpolitiske og de økonomiske mål til at spille sammen i en tid med stramme økonomiske rammer. Politisk styring God styring af området forudsætter politisk prioritering. Den politiske prioritering sker gennem fastlæggelse af et klart serviceniveau, som organisationen kan styre efter. Og god politisk styring kræver klare udmeldinger om muligheden og behovet for at styre området både økonomisk og fagligt. Et centralt mål for KL er derfor at understøtte den kommunalpolitiske styring gennem inspiration og eksempler på politisk prioritering og målformulering. Aktiv topledelse Bedre styring kræver en aktiv topledelse med gode styringsredskaber. KL har derfor som målsætning, at forbedre redskaberne i økonomistyringen på området. Det kan blandt andet ske ved at inspirere de kommunale ledere og udvikle konkrete redskaber til dem, så de får bedre muligheder for at lægge holdbare budgetter og følge op på forbruget. Sammenhæng i visitationen I visitationen skal der sikres en god sammenhæng mellem de mål, der er sat for indsatsen, indsatsens effekt og indsatsens økonomiske konsekvenser. KL vil derfor arbejde for at udbrede gode eksempler på, hvordan man kan gribe visitationen an. Det handler om at sikre overblik over de tilgængelige tilbud, vurdere alternative løsninger og inddrage økonomiske hensyn i visitationen. De rette incitamenter En væsentlig del af styringen af området er bundet op på kommunernes indbyrdes køb og salg af pladser i specialiserede tilbud. KL vil derfor i den kommende valgperiode fokusere på incitamenterne i denne mellemkommunale handel. Fokus vil være på at etablere et grundlag for bedre og mere præcis styring af området. Det kan ske ved bl.a. at afdække udviklingen i priser på pladserne og årsager til prisudviklingen.

19 De politiske mål 17 Det kommunalpolitiske ansvar Som inspiration til kommunernes arbejde har KL i 2009 udarbejdet publikationen Børn og unge med særlige behov et kommunalpolitisk ansvar. Publikationen præciserer kommunalbestyrelsens ansvar for børnepolitik, styring, dokumentation, tilsyn, ledelse og medarbejdere. Find publikationen på Otte gyldne regler for bedre politisk styring I 2009 satte KL fokus på den politiske styring af området for udsatte børn og unge med publikationen 8 gyldne regler for styring af området for udsatte børn og unge. Publikationen opstiller en række grundsætninger for en bedre politisk styring af området. Nogle af de gyldne regler lyder: Området for udsatte børn og unge er så styrbart, som kommunalbestyrelsen gør det til. Bevillinger på børn-ogunge-området er bindende og ikke vejledende præcis som på alle andre områder. Faglighed og økonomi skal gå hånd i hånd, når der visiteres til tilbud. Beslutninger om valg af anbringelsestyper bør med jævne mellemrum tages op til fornyet overvejelse. Budgettet bør være et aktivt styringsredskab sæt priser og mængder på alt. Løbende afrapportering om aktivitetsudvikling og økonomi er et must. Netværk om kvalitet i indsatsen De kommunale ledere i børne- og familieafdelingerne spiller en hovedrolle i forhold til at udvikle kvaliteten i indsatsen for børn og unge med særlige behov. Derfor etablerede KL i 2007 sammen med Indenrigs- og Socialministeriet og Servicestyrelsen et netværk for denne gruppe. Netværket har fungeret i halvandet år og har drøftet fem temaer: struktur, organisering og arbejdsgange god sagsbehandlingspraksis dokumentation og evaluering tidlig og sammenhængende indsats brugerinddragelse. For hvert tema følger et inspirationshæfte. Læs mere om netværket på Bedre styring og budgetlægning KL har i samarbejde med staten udarbejdet en inspirationspjece med en række værktøjer til en bedre styring af området. I pjecen Det specialiserede socialområde - værktøjer til bedre styring indgår 25 redskaber til den politiske og administrative styring. Download pjecen på Læs også Budgettet som styringsredskab på Læs mere om de 8 gyldne regler på

20 18 De politiske mål Partnerskab om Folkeskolen I 2007 indgik 34 kommuner og KL Partnerskab for Folkeskolen. Det overordnede mål var at øge elevernes udbytte af undervisningen både de traditionelle faglige mål og kompetencer inden for kreativitet, innovation, samarbejde og problemløsning. Partnerskabet satte fokus på tre indsatsområder: Ledelse Evalueringskultur Faglighed i en inkluderende skole. Desuden var det partnerskabets mål at styrke folkeskolens image, at anerkende ledernes og medarbejdernes indsats og at dele viden med andre kommuner. Læs mere om partnerskabets resultater på Eleverne i folkeskolen har aldrig været så dygtige, som de er i dag

21 De politiske mål 19 Folkeskolen har fortjent et godt ry Eleverne får stadig mere ud af den undervisning, de får i folkeskolen. Internationale undersøgelser viser tydelige fremskridt. Men der er stadig for mange, der forlader skolen uden at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er baggrunden for, at kommunerne sætter nye ambitiøse mål. Eleverne i den danske folkeskole er blevet dygtigere de seneste år. Både danske og internationale undersøgelser viser, at det går i den rigtige retning. Nu læser eleverne i 3. klasse fx lige så godt, som eleverne i 4. klasse gjorde for et par år siden. Og internationale PISA- undersøgelser viser, at det også går fremad for danske 15-årige i både dansk, matematik og naturfag. For fire år siden besluttede KL s bestyrelse, at der skulle leveres endnu bedre undervisning i folkeskolen, og at resultaterne skulle dokumenteres. I dag viser de konkrete resultater, at det i vidt omfang er lykkedes. Eleverne i folkeskolen har aldrig været så dygtige, som de er i dag. Det gælder ikke blot fagligt, men også personligt og socialt. Trods disse fremskridt er der stadigvæk behov for forbedringer. Ifølge en PISA-undersøgelse opnår pct. af eleverne ikke tilfredsstillende resultater og har derfor svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er alt for mange. Der ekskluderes stadig for mange elever fra den almene undervisning. Rummeligheden i den almindelige folkeskole skal løftes, for de omfattende ressourcer, der bruges til specialundervisning, giver ikke de ønskede resultater. Kommunerne og KL skal finde en bedre strategi for de kommende års indsats, der intensiverer arbejdet for, at alle børn lykkes i skolen, og at alle elevers behov bliver mødt. Mange årsager til fremgangen Den generelt positive udvikling i folkeskolen er ikke kommet af sig selv. Den er blandt andet et resultat af de mange initiativer kommunerne, KL og de enkelte skoler har taget. Blandt dem kan nævnes: Kommunerne og KL har gjort meget ud af at udvikle en moderne folkeskole. Kommuner og skoler er blandt andet begyndt målrettet at udvikle elevernes kreative kompetencer og deres evner inden for innovation, samarbejde og problemløsning. Sammen har kommunerne og KL sat sig for at ruste eleverne Bestyrelsens mål Kommunerne leverer mere undervisning og bedre resultater i folkeskolen. bedst muligt til deres fremtidige uddannelse, liv og arbejdsliv. Det er blandt andet sket i et ambitiøst partnerskab mellem 34 kommuner og KL. Kommunerne har arbejdet målrettet med at skabe sammenhæng i elevernes skoleforløb. Blandt andet ved at udvikle et godt samarbejde mellem dagtilbud, SFO, fritidstilbud og skole og mellem udskoling, ungdomsskole og ungdomsuddannelser. KL og Danmarks Lærerforening indgik i foråret 2008 en arbejdstidsaftale på folkeskoleområdet. Det fælles hovedmål med aftalen var at skabe bedre rammer for at øge kvaliteten af undervisningen, og gøre skolen til en attraktiv arbejdsplads, der kan rekruttere og fastholde ledere og medarbejdere.»

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Oplæg den 19. marts 2009 Anders Brøndum, KL Dagsorden Regeringens kvalitetsreform Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Afbryd og stil spørgsmål!

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Nyt fra Danmark. Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008. Preben Meier Pedersen, KL

Nyt fra Danmark. Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008. Preben Meier Pedersen, KL Nyt fra Danmark Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008 Preben Meier Pedersen, KL Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne (1) Formål skabe grundlag for forbedring og udvikling

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 Princippet vi styrer efter i regionen Politik og ledelse Erhvervsudviklingsstrategi RUP 2.0 Den grønne Metropol Misbrugspolitik Hopp 2020 Pressepolitik Kommunikations politik

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere