Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen"

Transkript

1 Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager højde for baggrundsforhold. Børn, som blev passet i enten dagpleje eller vuggestue, har bedre chancer for at opnå mindst ved afgangsprøverne i dansk og matematik i folkeskolen. Chancerne forbedres med procentpoint, når man kontrollerer for baggrundsforhold, og analysen viser desuden, at børn af ufaglærte har størst effekt af dagtilbud. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl. september Analysens hovedkonklusioner Ikke kun skolegang er vigtig. Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager højde for baggrundsforhold. Effekten er endda størst for børn af ufaglærte forældre. Overordnet set forøges chancerne for at opnå mindst i dansk og matematik ved afgangsprøverne i dansk og matematik med procentpoint, hvis man har været i dagtilbud som -årig. For børn af ufaglærte forældre forøges chancerne med procentpoint, mens effekten for børn af forældre med enten faglært eller videregående uddannelse er, procentpoint lavere. Ikke nok med at de, der var i dagtilbud, havde en effekt af det. Analysen viser desuden, at børn af ufaglærte, der ikke var i dagtilbud, ville have haft en gevinst i samme størrelsesorden som dem, der var i dagtilbud. Til gengæld er potentialet blandt børn af forældre med en uddannelse ikke nær så stort. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, sal. København V

2 Børn i dagtilbud klarer sig bedre i danske og matematik Ikke kun kundskaberne fra folkeskolen har betydning for, hvordan unge klarer sig i livet. Forskningen viser nemlig, at investeringer i de tidlige år, dvs. allerede før skolealderen, er vigtige. En tidlig pædagogisk indsats hos børn har stor betydning for både den kort- og langsigtede udvikling af børns sociale, emotionelle og kognitive evner, og det, børn får med sig i de tidlige år, er både vigtigt for den enkelte og for samfundet. James Heckman er en af dem, der har forsket på området, og hans resultater, der blandt andet omfatter den efterhånden velkendte Heckman-kurve, viser, at det ikke bare kan betale sig at investere i børn tidligt i livet, men også at det ofte giver det bedste afkast at investere i små børn. Det er der flere forklaringer på. Fx baner den tidlige indsats vejen for senere indsatser; et barn, der har fået den fornødne stimulering gennem de tidlige barneår, er måske mere klar til at modtage undervisning end et barn, der ikke har fået samme stimulering og træning i førskole-aktiviteter. Børn fødes med forskellige evner. Derudover påvirkes børn forskelligt af forældre. Som årene går, vokser forskellen mellem børn. Det begynder måske med forskel i ordforråd, dernæst læsefærdigheder og senere forskel i job- og livsmuligheder. Derfor er det helt centralt med investeringer i selv de små børn, hvis man skal forsøge at bryde den sociale arv. Også i dansk sammenhæng er der studier, der peger på, at investering i små børn betaler sig. Dog vedrører den danske litteratur primært vuggestuer og daginstitutioner eller direkte sammenligninger mellem disse og dagpleje. Nielsen & Christoffersen (9) har i en gennemgang af forskningen i børn i - årsalderen fundet, at kvaliteten i daginstitutionen har stor betydning for barnets udvikling af sociale, emotionelle og kognitive evner på både kort- og lang sigt. Her har man set på pædagog/børn forholdet, uddannet personale, normeringer, alder ved pasningens start og samarbejdet mellem forældre og daginstitution, der alle er forhold af betydning for kvaliteten i en daginstitution. BUPL () og Broström () finder begge positive effekter af vuggestuer eller daginstitutioner i forhold til dagpleje. AE har i det følgende undersøgt, hvordan børn, der har gået i dagtilbud som -årige, klarer sig sammenlignet med børn, der ikke gik i dagtilbud. I figur ses, at hovedparten af danske børn er i dagtilbud som -årige, dvs. enten dagpleje eller vuggestue. I begyndelsen af 99 erne var en femtedel af de -årige ikke i dagtilbud, mens andelen i dag er mere end halveret til omkring - procent. Inkl. integrerede institutioner og andre former for pasning.

3 Figur. -årige fordelt efter dagtilbud, Uden dagtilbud I dagtilbud Anm.: Børn, der boede i kommuner, der ikke indberettede til daginstitutionsregisteret er udeladt af analysen. AE har undersøgt, hvordan unge, der var i dagtilbud som -årige (dagpleje eller vuggestue) har klaret sig i forhold til børn, der ikke var i dagtilbud, når man ser på karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse. Boks illustrerer undersøgelsen, hvor omkring. børn er undersøgt i forhold til deres ka- rakterer ved afgangsprøverne i 9. klasse i dansk og matematik, alt efter om de var i dagtilbud som - årige i 99. Boks. Betydning af dagtilbud for unge En del kommuner havde mangelfulde indberetninger til daginstitutionsregisteret i begyndelsen af 99 erme. I analysen er alle børn udeladt, der boede i en af disse kommuner. Derudover er også udeladt børn, der ikke boede sammen med mindst en af forældrene, hvilket udelukker børn, der boede på institutioner. Danmarks Statistik har oplyst, at indskrivningsdata i daginstitutionsregisteret ikke er komplet, idet børn i selvejende institu- tioner ikke nødvendigvis er omfattet. Det betyder, at der i gruppen af børn, der ikke går i dagtilbud potentielt kan være nogle børn, der faktisk var indskrevet i en selvejende institution. Vi har derfor sammenlignet daginstitutionsregisteret med tal fra Statistikbanken, hvor vi har konstateret at dækningsgraden ligger på 9- pct. når man som vi har gjort, udelader kommuner, hvor ingen var indskrevet i 99 blandt de -årige som analysen omhandler. Det betyde, at der i gruppen af børn, der ifølge registeret ikke var i dagtilbud henover de tilbageværende kommuner kan indgå - pct. som reelt gik i en selvejende institution. Det kan have påvirket resultaterne i retning af at undervurdere den faktiske effekt af at gå i dagtilbud, idet børn, der var afsted, indgik i kontrolgruppen. Denne undersøgelse, hvor daginstitutionsregisteret kobles sammen med individspecifikke oplys- ninger er dog eneste mulighed for at lave en registerbaseret analyse af effekten af dagtilbud.

4 Når man undersøger effekten af dagtilbud, er det vigtigt at tage højde for, at mange forhold, ud over om den unge blev passet uden for hjemmet som -årig, kan tænkes at påvirke karaktererne ved afgangsprøverne. Derudover må man også tage højde for, at det ikke er tilfældigt, hvem der bliver passet uden for hjemmet. Fx er det nærliggende at tænke sig, at forældrenes uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsstatus har betydning for, om man har sit barn passet uden for hjemmet, ligesom unge fra uddannelsesstærke hjem ofte klarer sig bedre i uddannelsessystemet. Ud fra detaljerede baggrundsoplysninger er det undersøgt, hvad betydning det har at gå i dagtilbud som -årig på chancerne for at afslutte afgangsprøverne i 9. klasse i dansk og matematik med mindst. i gennemsnit, når man holder alle andre faktorer udenfor. Der tages højde for en lang række baggrundsforhold, der både direkte og indirekte forventes at have en betydning for chancerne for at fuldføre afgangsprøverne med mindst i gennemsnit. Følgende forhold er inddraget: mors og fars uddannelse i fødselsåret, barnets køn og herkomst, familietype (enlig, samboende med og uden børn, gift) i fødselsåret, mors og fars alder ved fødslen, bopæl i landsdele i fødselsåret, boligtype (almen, ejerbolig) i fødselsåret, antal børn i hjemmet i fødselsåret, familiens indkomst og formue året før, forældrenes arbejdsmarkedstilknytning året før fødslen, andelen af akademikere i kommunen samt om børnene har modtaget medicin for ADHD, angst, depression, hjertesygdomme, astma og andre psykiske lidelser, da børnene var år. Forskellige metoder har været brugt til at estimere effekten af dagtilbud. I figur ses den estimerede effekt af at gå i dagtilbud som -årig på chancerne for at fuldføre afgangsprøverne med mindst i gennemsnit estimeret ved propensity score matching. Her sammenlignes børn, der gik i dagtilbud med sammenlignelige børn, der ikke gik i dagtilbud, når man tager højde for den lange række af baggrundsfaktorer. Undersøgelsen viser, at, procent af de børn, der som -årige var indskrevet i et dagtilbud, opnåede et gennemsnit i dansk og matematik på mindst, ved afgangsprøven i 9. klasse. Blandt børn, der ikke gik i dagtilbud, har færre opnået et gennemsnit på mindst,. Tager man højde for socioøkonomiske baggrundsfaktorer, sygdom m.m. og estimerer forskellen ved hjælp af propensity score matching, så er forskellen knap procentpoint, hvilket er vist i figur. Figuren viser, at det er vigtigt, at man sørger for at sammenlige børn, der går i dagtilbud, med sammenligelige børn, der ikke gik i dagtilbud. I gennemsnit klarede,9 procent af børnene, der ikke i dagtilbud, at få mindst, i dansk og matematik, men hvis man ser på børn, der ligner dem, der gik i dagtilbud, så er det, procent, der opnåede mindst,. Mere om opdelingen i de forskellige medicingrupper kan læses af analysen Stor forskel i danskernes medicinforbrug fra. oktober. Flere metoder er blevet brugt til at undersøge effekten af dagtilbud. Generelt er der ikke stor forskel på resultaterne. En LPM-model er forsøgt estimeret både med og uden instrumentvariable for endogenitet i dagtilbuds-variablen. Testene viser, at der ikke er tegn på endogenitet i dagtilbud, når man medtager alle kontrolvariablene. Derudover viser IV-variablene sig svage (pasningsgaranti og venteliste-data for kommunerne i 99). Resultaterne i en LPM-model uden IV-estimation ligger på linje med resultaterne af PSM. Propensity score matching (PSM) hænger på en række antagelser, blandt andet at de børn, der går i dagtilbud, adskiller sig fra børn, der ikke går i dagtilbud ud fra forhold, som vi kan observere og har data for. I denne undersøgelse har vi brugt en lang række variable, der gerne skulle opfange al variationen i, om børn er i dagtilbud eller ej. Det er både direkte forhold som forældrenes arbejdsmarkedsforhold, før barnet blev født, forældrenes uddannelsesstatus, men også boligtype og uddannelsesretning m.m., der måske afspejler forældrenes præferencer/typer.

5 Figur. Estimeret effekt af at gå i dagtilbud på chancerne for at opnå mindst, i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse 9,, 9,,9 Før kontrol af socioøkonomisk baggrund Efter kontrol af socioøkonomisk baggrund Børn, der gik i dagtilbud Børn, der ikke gik i dagtilbud Anm.: Effekten er estimeret vha. PSM på en lang række socioøkonomiske baggrundsfaktorer. I alt indgår knap. børn i analysen opdelt på, om de var i dagtilbud som -årige i 99. Effekten er målt som chancerne for at fuldføre 9. klasses afgangsprøve med mindst, (ny skala) i dansk og matematik samlet set. Børn, der boede i kommuner, der ikke indberettede til daginstitutionsregisteret, er udeladt af analysen. Effekten er signifikant på %-niveau. I gennemsnit viser analysen, at chancerne for at afslutte 9. klasse med mindst, i dansk og matematik forbedres med godt procentpoint. Ikke desto mindre viser det sig, at ufaglærte børn har større glæde af at være passet uden for hjemmet end børn af faglærte og forældre med en videregående uddannelse. Børn af ufaglærte får i gennemsnit forøget chancerne for at opnå mindst, med procentpoint, mens chancerne forbedres, procentpoint for børn af forældre med enten en faglært eller videregående uddannelse. Det ses i figur A. Figur B viser chancerne for at opnå, i dansk og matematik for børn fordelt efter forældrenes uddannelse. Her ses det, at de samlede chancer er større for børn af forældre med en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens effekten af dagtilbud er lidt større for børn af ufaglærte end børn med uddannede forældre. Fig. A. Effekt af dagtilbud fordelt efter forældrenes højeste uddannelse, Ufaglærte forældre, Forældre med erhv.kom. udd., Alle Forøgede chancer for gennemsnit på mindst. Fig. B. Chancer for at opnå mindst med og uden dagtilbud 9 Ufaglærte forældre Forældre med erhv.kom. udd. Gennemsniut Forøgede chancer for gennemsnit på mindst. 9 Anm.: Effekten er estimeret vha. PSM på en lang række socioøkonomiske baggrundsfaktorer. Estimationen blandt ufaglærte børn bygger på. børn, og effekten er faktorer. Estimationen blandt ufaglærte børn bygger på. børn, og effekten er Anm.: Effekten er estimeret vha. PSM på en lang række socioøkonomiske baggrunds- signifikant på % niveau. Estimationen blandt børn med forældre, der har erhvervskompetencegivende uddannelse, bygger på. børn, og effekten er signifikant på kompetencegivende uddannelse, bygger på. børn, og effekten er signifikant på signifikant på % niveau. Estimationen blandt børn med forældre, der har erhvervs- %-niveau. %-niveau.

6 En ting er, at vi har set, at de børn, der gik i dagtilbud, havde en gevinst af det. Noget andet er, om de børn, der ikke var indskrevet, også ville have haft glæde det af. Der kan være forskel på effekten af dem, der gik i dagtilbud, og dem, der ikke gjorde. Figur viser, at de børn, der ikke var indskrevet i daginstitution, ville have haft en gevinst af det. Dog er effekten noget mindre end for de børn, der var afsted. Børn af ufaglærte, der var i dagtilbud, fik forbedret deres chancer for at opnå mindst, i dansk og matematik med procentpoint. Ser man på de børn, der ikke var afsted, så estimeres deres gevinst, ud fra deres baggrundskarakteristika, til at have været på, procentpoint. Ser man på børn af forældre, der havde en faglært eller videregående uddannelse og ikke var i dagtilbud, så forbedres deres chancer med, procentpoint. Gevinsten af at sende børn i dagtilbud for børn, der blev passet hjemme, er dermed markant højere for børn af ufaglærte. Figur. Estimeret effekt af dagtilbud fordelt på forældrenes uddannelse og om børnene var indskrevet eller ej,,,, Ufaglærte forældre Forældre med erhv.kom. udd. Gevinst, dem der var afsted Gevinst, dem der ikke var afsted Anm.: Figuren viser effekten på chancerne for at gennemføre 9. klasse med mindst, i samlet gennemsnit i dansk og matematik ved afgangsprøverne af at være i dagtilbud som -årig fordelt på forældrenes højeste uddannelse, og om børnene var indskrevet Som analysen viser, så har det en positiv effekt at sætte tidligt ind. Meget fokus ligger i disse år på folkeskolen og det videre uddannelsessystem, men allerede i de små barneår kan det betale sig at investere i en pædagogisk indsats. Børn, der kommer i dagtilbud, får langt flere stimulanser og begreber i deres hverdag, end de ville have fået derhjemme, hvilket især er vigtigt for børn fra uddannelsesfremmede hjem. Denne analyse dokumenterer, at dagtilbud er et skridt på vejen til at hjælpe unge med at få en uddannelse. Når børn, der har været i dagtilbud, i højere grad afslutter folkeskolen med tilstrækkelige faglige kvalifikationer, så øger det chancerne for at få en uddannelse, og et langt mere stabilt arbejdsliv. AE har dokumenteret, at det er en millionforretning at give unge en uddannelse både for samfundet og for den enkelte. Hver gang en ung får en uddannelse, så giver det en samfundsmæssig gevinst på -9 mio. kr. Både for børnene, familierne og samfundet vil det derfor være en god ide at sikre, at flere børn fra uddannelsesfremmede hjem kommer i dagtilbud. Den indsats, der ligger i de tidlige barneår, er vigtig for at sikre børn lige muligheder.

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere