700 MILLIONER TIL STRATEGISK FORSKNING I 2008 præsentation af forskningstemaer. Det Strategiske Forskningsråd

Transkript

1 700 MILLIONER TIL STRATEGISK FORSKNING I 2008 præsentation af forskningstemaer Det Strategiske Forskningsråd

2 700 millioner til strategisk forskning i præsentation af forskningstemaer Udgivet af Det Strategiske Forskningsråd Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Fax: Marts 2008 Publikationen kan også hentes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside: ISBN (internet): Design: Bysted A/S Tryk: Datagraf Oplag: ISBN:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord forskningstemaer i Strategisk forskning fokus på problemløsninger...6 Internationale målsætninger...8 Forskningstemaer Energi og miljø...11 Vedvarende energi sat i system...11 Miljøteknologi...11 Transportforskning...13 Fødevarer...15 Biologisk produktion...15 Individorienteret sundhedsindsats...16 Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed, livsstil og medicinresistens...16 Klinisk forskning...19 Tværgående brug af nanoteknologi, bioteknologi og informationsog kommunikationsteknologi...21 Nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi...21 Informations- og kommunikationsteknologi Kreativitet og innovation, nye produktionsformer og oplevelsesøkonomi Brugerdreven innovation Uddannelsesforskning Professionsuddannelsernes arbejdsfelt Netværksmidler til forberedelse af EU-ansøgninger Samarbejde med små og mellemstore virksomheder Ansøgningens hvem og hvad Årskalender for strategisk forskning Om Det Strategiske Forskningsråd Bestyrelsen Det Strategiske Forskningsråd Programkomiteer Kontakt og yderligere information...41 Andre støttemuligheder... 42

4 FORORD FORSKNINGSTEMAER I 2008

5 Strategisk forskning er forskning inden for områder, der kan være drivkraften i den fortsatte velstandsudvikling eller bidrage til at løse væsentlige samfundsproblemer. I denne pjece præsenterer Det Strategiske Forskningsråd de forskningstemaer, der kan søges støtte til i Det Strategiske Forsk - ningsråd har opslået midlerne samlet i marts Formålet med pjecen er at give et samlet overblik over forskningstemaerne. Yderligere information om opslag, ansøgningsfrister og kontaktpersoner findes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside Det er regeringens målsætning, at den offentlige finansiering af forskning og udvikling skal udgøre en procent af bruttonationalproduktet i Regeringen har tilkendegivet, at der vil blive afsat midler på finansloven, således at denne målsætning kan nås. Det er samtidig målsætningen, at den privat finansierede forskning og udvikling skal udgøre to procent af bruttonationalproduktet. Det er en udfordring at nå denne målsætning. Strategisk forskning er karakteriseret ved, at forskningen tager udgangspunkt i samfundsudfordringer og er problemorienteret, fx forskning i miljø og energieffektive teknologier eller forskning i bedre forebyggelse på sund - hedsområdet. Støtte ydes til projekter, der fremmer en bæredygtig udvikling af hele samfundet og økonomisk vækst til gavn for os alle. Det er Det Strategiske Forskningsråds opfattelse, at det er frugtbart at krydse faglige forskningsområder og indgå i tværdisciplinære projekter. Det er desuden et særkende, at strategisk forskning inddrager både offentligt og privat ansatte forskere i de enkelte projekter eller på anden måde indebærer et samarbejde mellem offentligt støttet forskning og private aktører. Strategisk forskning kan både være grundlagsskabende forskning, som undersøger nye felter, og anvendt forskning, der målrettet går efter løsning af et specifikt problem. Det er afgørende, at forskningen skal bidrage til at skabe en effekt, værdi og nytte for velfærdssamfundet og bidrage til at give det danske svar på fremtidens udfordringer i en globaliseret verden. Det Strategiske Forskningsråd har nogle generelle tværgående prioriteringer. Det Strategiske Forskningsråd ønsker at fremme internationalt samarbejde i forskningen, herunder samarbejde med de nye vækst lande. Det Strategiske Forskningsråd ønsker også at styrke samspillet mellem den offentligt finansierede forskning og resten af samfundet, herunder privat finansieret forskning, private organisationer, erhvervsliv og offentlige institutioner. Det Strategiske Forskningsråd anser desuden forskeruddannelse som et vigtigt element i strategisk forskning, da dette har betydning for udviklingen af de danske forskningsmiljøer. Endvidere er god forskningsledelse af væsentlig betydning for en succesfuld gennemførelse af forskningsprojekter. Marts 2008 Peter Elvekjær Formand for bestyrelsen, Det Strategiske Forskningsråd 5

6 STRATEGISK FORSKNING FOKUS PÅ PROBLEMLØSNINGER Strategisk forskning er forskning inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede områder. Forskningstemaerne er udvalgt inden for problemområder, hvor Danmark kan udvikle nye forskningskompetencer eller styrke de eksisterende. Forskningen har på kortere eller længere sigt et væsentligt samfundsmæssigt potentiale. Den strategiske forskning kan være af grundlagsskabende karakter eller have en anvendelsesorienteret tilgang. Bevillingerne til strategiske forskningsprojekter er relativt store. Forskningsprojekternes størrelse betyder, at de kan involvere flere forskningsmiljøer og inddrage både offentlige og private, nationale og internationale aktører. Forskningsprojekterne bidrager desuden til tværfagligt samarbejde og dialog mellem forskere med forskellig faglig tilknytning. Strategisk kvalitet Det Strategiske Forskningsråd vurderer et forskningsprojekts kvalitet ud fra tre ligeværdige kriterier: Forskningens relevans, forskningens effekt og forskningshøjden. væsentlige samfundsmæssige udfordringer i den offentlige eller private sektor. Det kan eksempelvis være inden for sundhedsområdet, ældreplejen, energi- og miljøområdet, udviklingen af danske erhvervsmæssige styrkepositioner eller udviklingen af små og mellemstore virksomheder. Effekt Kravet om effekt betyder, at forskningen skal have potentiale til at bidrage til værdiskabelse i den offentlige eller private sektor. Effekten kan også være mere langsigtet ved eksempelvis at bidrage til udviklingen af nye forskningsområder, nye forskeruddannelser og uddannelsen af mere kvalificerede kandidater. Forskningshøjde Kravet om forskningshøjde betyder, at høj videnskabelig kvalitet er en forudsætning for, at det overhovedet kan komme på tale at give offentlig støtte til et projekt. Relevans Kravet om relevans betyder, at det forventes, at strategisk forskning på kortere eller længere sigt kan bidrage til løsningen af 6

7 Strategisk forskning er forskning inden for tematisk afgrænsede og politisk prioriterede områder Forskningshøjde Relevans Strategisk kvalitet Effekt 7

8 INTERNATIONALE MÅLSÆTNINGER Det Strategiske Forskningsråd lægger vægt på at styrke den internationale dimension i dansk forskning og i danske forskeres netværk på områder, hvor det kan bidrage til at styrke dansk forskning. Samarbejde med de bedste internationale forskere i andre lande kan bidrage til at løfte vidensniveauet og styrke danske forskeres position og udviklingsmuligheder. Det Strategiske Forskningsråd ønsker derfor at støtte projekter, der i størst muligt omfang involverer internationale aktører eller internationalt samarbejde. Internationalt samarbejde er nødvendigt for at positionere Danmark som et videnbaseret samfund, og dermed styrke Danmarks kon - kurrencekraft i europæisk og global sammenhæng. Internationalt forskningssamarbejde udgør desuden et vigtigt grundlag for at udvikle internationale handelssamarbejder. Det gælder både på det tekniske område og det sociale og sundhedsmæssige område. Et internationalt forskningssamarbejde er således grundlaget for at styrke danske private og offentlige virksomheders samarbejde med internationale private og offentlige virksom heder. Inddragelse af internationale dimensioner indgår i vurderingen af forskningsprojekterne. Der er en stor fleksibilitet i mulig hederne for at etablere internationalt samarbejde i strategiske forskningsprojekter. Det Strategiske Forskningsråds bevillinger kan rumme støtte til samarbejde med udenlandske forskningsmiljøer og internationalt forskersamarbejde, til indkøb af fremragende forskning fra uden - landske forskningsmiljøer og til hjemtagning af gæsteforskere. 8

9 FORSKNINGSTEMAER 2008 På de følgende sider præsenteres de forskningstemaer, der kan søges støtte til i Det Strategiske Forskningsråd i De temaer, der beskrives, er blevet fastlagt i politiske aftaler om finansloven, herunder globaliseringsaftalen. Der tages dog forbehold for Folketingets vedtagelse af finansloven for Energi og miljø Vedvarende energi sat i system Miljøteknologi Transport Fødevarer Biologisk produktion Individorienteret sundhedsindsats Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed, livsstil og medicinresistens Klinisk forskning Tværgående brug af nanoteknologi, bioteknologi og informationsog kommunikationsteknologi Nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi Informations- og kommunikationsteknologi Kreativitet og innovation, nye produktionsformer og oplevelsesøkonomi Brugerdreven innovation Uddannelsesforskning Professionsuddannelsernes arbejdsfelt 9

10 BÆREDYGTIG ENERGI OG MILJØ 10

11 ENERGI OG MILJØ Inden for dette tema er udfordringen at øge andelen af vedvarende energi og mindske afhængigheden af fossile brændsler, samt på længere sigt at skabe et vedvarende og miljømæssigt bæredygtigt energisystem. Der gives støtte til forskning inden for vedvarende energi og miljømæssigt bæredygtige energiteknologier som fx vindkraft, bioenergi, solceller, brændselsceller, energibesparende teknologier, bølgeenergi, energi- og miljørigtig udnyttelse af affald, brintbærende energisystemer, udnyttelse af træ og andre biobrændsler, geotermi, systemmæssige sammenhænge, sundhedsmæssige aspekter af produktion, transport og udnyttelse af energi (herunder fx støj og elektromagnetiske felter), energiteknologier i relation til miljø og ændrede klimabetingelser samt energi- og miljøeffektiv transport inkl. alternative brændstoffer og andre perspektivrige teknologier. VEDVARENDE ENERGI SAT I SYSTEM Danmark har været et foregangsland inden for udvikling og brug af vedvarende energi. For at fastholde denne position kræves fortsat forskning med udgangspunkt i såvel kendte som mindre kendte styrkepositioner inden for vedvarende energi. Der kan søges om midler til forskning inden for vedvarende energi, hvad angår materialer, komponenter, sensorer, procesteknologi og systemløsninger, idet der lægges vægt på samspillet mellem vedvarende energiteknologier og det samlede energisystem. MILJØTEKNOLOGI Miljøteknologi er teknologi, der bidrager til at begrænse den nuværende belastning af miljøet. Det drejer sig om teknologier til at reducere forurening ved hjælp af rensning eller lignende, om mere miljøvenlige produkter og produktionsprocesser, om mere effektiv ressourcehåndtering og om miljøeffektive teknologiske systemer 1. Strategisk forskning i miljøteknologi er relevant, når der inden for de mulige anvendelsesområder er potentiale for at skabe nye væsentlige bidrag til at skabe velstandsudvikling eller løse prioriterede miljøudfordringer. Der gives støtte til forskning inden for følgende områder: Klima, vand og vandforsyning, miljømæssige aspekter af husdyrproduktion, luftforurening, miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, jordforurening og moniterings- overvågnings- og kortlægningsteknologi samt vurderingsværktøjer. Prioritering blandt de nævnte områder fremgår af opslaget. 1 Dette er den definition, som såvel OECD som EU arbejder med. 11

12 TRANSPORT OG INFRASTRUKTUR

13 TRANSPORTFORSKNING Transport er på mange måder en livsnerve i et moderne samfund og udgør en stor økonomisk sektor i Danmark. Transportvæksten medfører stigende trængsel og dermed potentielt mere spildtid, både for den enkelte borger og for erhvervsvirksomheder. Hertil kommer den potentielt stigende miljøbelastning. Der gives støtte til projekter inden for adfærd og mobilitet, transport, lokalisering og planlægning, samfundsøkonomiske analyser og trafikprognoser, beslutningsprocesser og regulering på transportområdet, intelligente transportsystemer, trafiksikkerhed, godstransport og logistik, samt globale og lokale forsyningskæder. 13

14 SUNDHED, FØDEVARER OG VELFÆRD 14

15 FØDEVARER Danmark har gode muligheder for at fremme udviklingen af rene og sunde højkvalitetsfødevarer fremstillet i et bæredygtigt miljø. Forskning i råvarers genetiske, molekylære og fysiologiske egenskaber kan frembringe ny viden om sundhedsfremmende og sundhedsskadelige stoffer i planter, kød og fisk. Krav til optimal hygiejne og sporbarhed er væsentlige konkurrenceparametre for fødevareindustrien. Nye teknologier kan medvirke til at udvikle resistente eller modstandsdygtige råvarer og til at forbedre styring og kontrol af forarbejdnings- og produktionsprocesser. Der kan gives støtte til forskning inden for sundhedsfremmende og sundhedsskadelige stoffer i planter og dyr, samt i produktions-, distributions- og opbevaringsmetoder af råvarer og produkter, der sikrer minimal belastning af terrestriske og akvatiske miljøer. Det vil være hensigtsmæssigt, at forskningen anvender en holistisk tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner i hele fødevarekæden fra primærproduktion til forbrug. Endvidere kan der gives støtte til forskning inden for forebyggelse og bekæmpelse af infektioner og spredning af resistente mikroorganismer og inden for udbygning af ekspertise vedr. biologisk beredskab i relation til terrorbekæmpelse. Forskningen kan bl.a. frembringe viden, som kan anvendes i jordbrugets avlsarbejde og til udvikling af effektive styringsredskaber til kontrol og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme. Endvidere er antibiotikaresistens et relevant indsatsområde. Endelig kan der inden for dette tema søges midler til forskning i biologisk produktion af fødevarer. BIOLOGISK PRODUKTION Biologisk produktion er produktion og anvendelse af biologiske organismer som råvarer og/eller som cellefabrikker til fremstilling af biologiske produkter, både på food og nonfood området. Den molekylærbiologiske og genetiske viden kan danne grundlag for udvikling af biologiske processer, hvorved der med de levende organismer som råvarer kan laves nyttige produkter med mindre miljøbelastning. Planter, alger, svampe og andre mikroorganismer kan anvendes til fremstilling af højteknologiske produkter som fx lægemidler og bioplast, enzymer, brændstof, opløsningsmidler og andre kemiske stoffer samt fødevareingredienser baseret på naturens egne stoffer. Der er behov for forskning, der i et internationalt perspektiv dokumenterer den biologiske produktions bæredygtighed med en satsning inden for brug af nyttige og ufarlige levende organismer som planter, bakterier, svampe og alger som produktionsorganismer. Forskningen må gerne både kunne danne basis for dansk produktion og for eksport af videnbaseret teknologi. 15

16 INDIVIDORIENTERET SUNDHEDSINDSATS Den indsats, der hidtil har været ydet i sundhedssektoren i form af undersøgelse, behandling og overvågning, har fortrinsvis været en populationsorienteret indsats baseret på patientens diagnose med begrænset skelen til individuelle biologiske og sociale forskelligheder og behov. Dette har for nogle patienter ført til overbehandling og for andre til underbehandling, og dermed har befolkningen ikke fået det optimale udbytte af de ressourcer, der er blevet brugt i sundhedssektoren. Der er således en stigende erkendelse af, at manglende fokus på det enkelte individs individuelle behov hverken er optimalt for individet eller for samfundet. Herudover har forskning i det menneskelige genom og anden bioteknologisk forskning gjort det muligt at udvikle nye behandlingsmetoder. Der gives støtte til forskning i den enkelte patients helt specifikke behov for individbaserede, skånsomme behandlings- og undersøgelsesmetoder, nanomedicin, genog cellespecifikke lægemidler, celleterapi og informationsteknologi, herunder individbaseret kræftbehandling. Endvidere gives der støtte til forskning i teknologiunderstøttelse af patientens egenomsorg, således at patienter selv kan være med til overvågning og behandling af egen sygdom. Blandt mulige indsatsområder kan nævnes diabetes, blodfortyndende behandling, forhøjet blodtryk, astma og kronisk hjertesygdom. Endelig kan der gives støtte til forskning i undersøgelsesmetoder, ordination og distribution af lægemidler samt behandlingsformer tilpasset individuelle behov. SAMMENHÆNGEN MELLEM FØDEVARER, SUNDHED, LIVSSTIL OG MEDICINRESISTENS Fødevare- og sundhedssektorerne spiller hver især en væsentlig rolle ikke blot for de implicerede parters og samfundets indtjening og beskæftigelse, men for hele befolkningens livskvalitet og velfærd. Der er derfor behov for at udvikle begge sektorers evne til at imødekomme fremtidens forbrugerønsker og -behov nationalt og internationalt samt for at sikre, at dette sker på en konkurrence- og bæredygtig måde. Der kan ydes støtte til forskning i udfordringer og udviklingsmuligheder i brudfladen imellem sundheds- og fødevareområdet set i forhold til globale udviklingstendenser. Desuden kan der ydes støtte til forskning i samspillet imellem kost og gener, som kan medvirke til udvikling af bedre og solidt funderede kostanbefalinger og en forbedret sundhedstilstand på individ-, gruppe- og populationsniveau. Der kan endvidere ydes støtte til forskning i hvilken medicin, der virker på hvilke patienter, i medicinresistens samt i den belastning, overmedicinering giver på patienternes helbred. 16

17 17

18 INDIVID, SUNDHED OG SAMFUND 18

19 KLINISK FORSKNING Traditionelt har klinisk forskning stået stærkt i Danmark. Der er et stigende behov for klinisk forskning, som afprøver nye teknologier og nye behandlingsformer, og som kan inkludere et fokus på de organisatoriske forholds indflydelse på effektiviteten og resul - tatet af patientens behandling. Der kan søges støtte til klinisk forskning omhandlende patientnær forskning, interventionsforskning og sundhedstjenesteforskning. Den patientnære forskning omfatter den behandlingsmæssige og sygdomsbekæmpende patientforskning med fokus på den enkelte patients behandling, patientforløb og behandlingsopfølgning. Interventionsforskning med effektmåling på patientniveau har to mulige og ofte overlappende interventionssteder nemlig intervention med direkte ændring i behandling af den enkelte patient eller risikofaktor for sygdom eller mere indirekte intervention via organisationsændringer, som sekundært forventes at give ændret patientbehandling. Sundhedsvæsnets organisering og dets følger for patienten udgør det centrale felt i sundhedstjenesteforskning. Områderne er nærmere beskrevet i opslaget. Forskningsprojekterne kan omfatte et eller flere af disse tre områder. Inden for alle tre forskningsområder lægges der vægt på, at effekterne måles på outcome i forhold til den enkelte patient. 19

20 STRATEGISKE VÆKSTTEKNOLOGIER 20

21 TVÆRGÅENDE BRUG AF NANOTEKNOLOGI, BIOTEKNOLOGI OG INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Der er et stort potentiale for banebrydende innovationer ved at koble nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunika tionsteknologi (IKT). Der gives derfor støtte til forskning på højt internationalt niveau, der går på tværs af etablerede videnområder og omfatter et tæt sam - arbejde mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og andre forskningsinteressenter. For at et projekt kan opnå støtte, skal det rumme aktive bidrag fra mindst to af de tre områder: nanoteknologi, bioteknologi og IKT. Projektet skal gennemføres således, at der opnås en markant synergi mellem mindst to af disse områder, der bidrager til den samlede forskningshøjde i projektet. Områderne skal ikke nødvendigvis optræde med samme vægt, men projektet må kræve mindst to af de tre områders aktive medvirken. NANOTEKNOLOGI, BIOTEKNOLOGI OG INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er generiske teknologier, som kan anvendes inden for mange områder. De strategiske forskningsmidler udbydes til forskningsaktiviteter inden for nanoteknologi, bioteknologi og IKT, der kan bidrage til at identificere og udvikle fremtidige muligheder for erhvervsmæssig innovation og løsning af samfundsmæssige problemstillinger. Det kan fx være inden for fødevarer, sundhed, nonfood, materialeteknologi, energi og miljø. Der gives støtte til forskning på højt internationalt niveau, hvor mindst ét af de tre forskningsområder nanoteknologi, bioteknologi og IKT indgår med en betydelig vægt. 21

22 INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Inden for området informations- og kommunikationsteknologi (IKT) fokuseres både på forskning inden for områder, hvor dansk forskning og erhvervsliv allerede har opbygget særlige styrkepositioner, og på områder hvor der er kvaliteter til at udvikle nye styrkepositioner. Midlerne udbydes til forskningsaktiviteter, der ligger inden for områderne: Pervasive computing Pervasive computing er rettet mod, hvordan IKT integreres i systemer, processer og aktiviteter baseret på mobile og trådløse grænseflader i kombination med forskellige former for netværksteknologier. Forskningen kan fx omfatte intelligente trafiksystemer, innovation af forretningsprocesser, energistyring og e-sundhed. Digital forvaltning Digital forvaltning er rettet mod mere effektiv forvaltning og IKT-baseret servicelevering direkte til borgere og virksomheder. Grøn IKT Grøn IKT er rettet mod alternative IKT-løsninger og -konfigurationer, der medfører mindre energiforbrug eller mindskelse af miljøpåvirkninger. Endvidere kan en mindre del af midlerne reserveres til forskning i anvendelse af frekvenser i de landsdækkende digitale tv-sendenet (MUX). 22

23 23

24 DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 24

25 KREATIVITET OG INNOVATION, NYE PRODUKTIONSFORMER OG OPLEVELSESØKONOMI Formålet med forskningstemaet er at styrke tværfaglig forskning inden for områderne kreativitet og innovation, nye produktionsformer og oplevelsesøkonomi. Midlerne udbydes til forskning, hvor mødet mellem ledelse og kreative processer står i centrum. Dette indebærer, at den konstruktive spænding mellem det planlagte og det spontane må være i fokus. Oplevelsesøkonomien udgør også et væsentligt forsknings område, eftersom dette område stort set er overset i forskningssammenhænge. Som bidrag til at opbygge forskning på området er der derfor brug for eksplorative forskningstilgange, hvor der fx lægges stor vægt på casestudier. Ønsket om at få deltagere fra mange miljøer og interessenter fra både den private og den offentlige sektor betyder, at mere interaktive metoder bliver aktuelle. Sådanne metoder kræver designede samarbejdsformer mellem forsker og praktiker. Interaktive metoder implicerer, at der både skal sikres relevans i den praktiserede forskning og skabelse af en grundlæggende viden, der inddrager både den mere formelle akademiske viden og omverdenens ofte uformelle viden og erfaring. Der lægges vægt på, at forskningsprojekterne er teoretisk og metodisk reflekterede og bidrager til at skabe og praktisere kvalitative metoder. BRUGERDREVEN INNOVATION Forskning i brugerdreven innovation indebærer et bottom-up perspektiv på innovation, idet brugernes (fremtidige og ikke-erkendte) behov, indspil og ideer bliver brugt i en helhedsorienteret og fagligt funderet innovationsproces. Forskning i brugerdreven innovation skal bidrage til at give relevant ny viden, der kan bruges til at udvikle, organisere og lede sådanne innovationsprocesser. Midlerne udbydes til forskning, der kan skabe viden om brugerdreven innovation på et meget højt internationalt niveau. Der ønskes forskning i, hvordan brugere kan involveres i mange forskellige former for innovationsprojekter og konkrete forslag til forskningsprojekter, der omhandler innovationsprocesser inden for følgende typer af innovationer: Social-, organisatorisk-, proces-, produkt-, tjeneste- og oplevelsesinnovationer. 25

26 UDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING 26

27 UDDANNELSESFORSKNING Formålet med forskningsprogrammet er at understøtte regeringens uddannelsesmålsætning om, at mindst 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og at mindst 50 procent af de unge skal have en videregående uddannelse. Forskningen skal bidrage til, at danske uddannelsers kvalitet lever op til de aktuelle og fremtidige behov for faglige kompetencer og ny viden i virksomhederne, på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. Uddannelserne skal give den enkelte kvalifikationer på højt niveau set i national og international sammenhæng og bidrage til udviklingen af personlige og sociale kompetencer. Der kan gives støtte til primærforskning såvel som forskning rettet mod uddannelsesforskningens infrastruktur med henblik på uddannelsernes kvalitet på alle niveauer før-skole, skole, ungdomsuddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. Der lægges vægt på, at forskningsindsatsen inden for uddannelse, læring og kompetenceudvikling kan tilvejebringe evidensbaseret viden om uddannelserne, deres forudsætninger, og det uddannelsessystem, de indgår i. Der kan søges støtte til interventionsforskning, der vedrører undersøgelser af, hvad der virker i uddannelsesmæssige sammenhænge, og som derved kan bidrage til en evidensbaseret udvikling af uddannelserne. Endvidere kan søges støtte til at foretage cost-benefit analyser, der fokuserer på, hvor i uddannelsesforløbet en indsats har størst effekt, og hvilke indsatser der giver de bedste resultater. Og der kan søges støtte til forskningsprojekter, der undersøger årsagssammenhænge og udvikler metoder til problemløsning, herunder metoder til at modvirke negative forudsætninger hos udsatte børn og unge og børn og unge med anden etnisk baggrund. PROFESSIONSUDDANNELSERNES ARBEJDSFELT Forskningsprogrammet skal medvirke til at sikre en høj kvalitet inden for professionsuddannelserne, og til at sikre, at de matcher arbejdsmarkedets behov. Kvaliteten af uddannelserne har stor betydning for samfundet generelt og særligt for de institutioner og virksomheder, der er aftagere af de færdiguddannede. Den skal således være med til at sikre, at danske institutioner og virksomheder er konkurrencedygtige på det internationale marked. Der udbydes midler til forskning, der afdækker uddannelsernes kvalitet og relevans og samspillet mellem teori og praksis. Endvidere kan søges støtte til forskning i fagdidaktiske problemstillinger. Der gives støtte til forskning i grundlagene for studerendes valg og fravalg af uddannelse. Herunder til undersøgelser af, hvilke faktorer der har betydning for de unges valg af uddannelse på kort og på langt sigt, og af hvilken betydning et voksende internationalt marked har for de unges valg af uddannelse. Der kan endvidere søges støtte til komparative analyser eller andre studier, der kan bidrage til at belyse, hvordan man kan for bedre de danske uddannelser. Ligesom der også her kan søges støtte til interventionsforskning og til at foretage cost-benefit analyser. 27

28 EU-MIDLER OG SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 28

29 NETVÆRKSMIDLER TIL FORBEREDELSE AF EU-ANSØGNINGER Tendensen i EU s rammeprogrammer for forskning går mod større strategiske projekter og netværk på tværs af Europa, og det er derfor besluttet at fremme dansk deltagelse i disse projekter. aktører, der forbereder og koordinerer den danske deltagelse i EU s forskningsprogrammer. Det kan ske inden for alle faglige områder, der er af strategisk forskningsinteresse for Danmark. Midlerne bruges til at medfinansiere store netværk bestående af offentlige og private SAMARBEJDE MED SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Det Strategiske Forskningsråd prioriterer virksomheders deltagelse i strategiske forskningsprojekter højt, og ser gerne både små og store virksomheder som deltagere i de projekter, rådet støtter. For at overkomme nogle af de mulige barrierer, der kan være for specielt mindre virksomheders deltagelse, giver rådet de igangværende projekter mulighed for at få støtte til i kortere forløb at åbne for deltagelse fra små og mellemstore virksomheder, som de ikke allerede samarbejder med. Midlerne udbydes i fri konkurrence mellem de igangværende og nyligt afsluttede projekter gennem et separat opslag. En af betingelserne for at modtage støtte er, at forskningsprojekterne annoncerer invitationerne til samarbejde bredt. Midlerne uddeles i mindre portioner og kan anvendes til dækning af omkostninger forbundet med både etablering og gennemførelse af forskningssamarbejde mellem forskningsinstitutioner og små og mellemstore virksomheder. 29

30 ANSØGNINGENS HVEM OG HVAD Hvem kan deltage? Det Strategiske Forskningsråds programmer er åbne for alle offentlige og private aktører. Projekterne vil normalt blive gennemført i et samarbejde mellem offentlige og private parter i et organisatorisk og ledelsesmæssigt set-up, der beskrives i ansøgningen. Bevillingen administreres normalt af den institution eller virksomhed, hvor bevillingsmodtageren er ansat, og bevillingsmodtageren er ansvarlig over for Det Strategiske Forskningsråd. Det internationale samarbejde har en central plads hos Det Strategiske Forskningsråd. Der opfordres til at danne samarbejder på tværs af landegrænser, og Det Strategiske Forskningsråd yder derfor tilskud til udgifter i forbindelse med samarbejde mellem danske og udenlandske forskningsaktører. Der kan fx søges om støtte til omkostninger knyttet til internationalt forskningssamarbejde, til indkøb af forskning fra udenlandske forskningsmiljøer og til omkostninger ved hjemtagning af gæsteforskere. Der stilles ikke krav til ansøgeres statsborgerskab, forskningsinstitutionernes hjemsted eller krav om en bestemt geografisk lokalitet for udførelsen af forskningsaktiviteter. Det er dog et krav, at de støttede forskningsaktiviteter fremmer og styrker dansk forskning. Virkemidler Der kan søges om støtte til projekter, der benytter sig af et af følgende virkemidler: Strategiske forskningscentre Strategiske forskningscentre benyttes som virkemiddel, hvor der er behov for fokuserede miljøer af høj videnskabelig karakter med stor strategisk betydning og et stort samfunds- og erhvervslivspotentiale. En bevilling til et strategisk forskningscenter vil typisk ligge på mio. kr. med en varighed på 5-7 år. Der forventes en væsentlig medfinansiering afhængig af emneområdet. Strategiske netværk Strategiske netværk anvendes på områder, hvor der er et stort fremtidigt forskningsbehov, hvor den forskning, der foregår, er spredt, og hvor der derfor er behov for at styrke netværksdannelsen mellem de eksisterende forskningsmiljøer. En netværksbevilling, der både dækker forsknings- og netværksaktiviteter, ligger typisk på mio. kr. og løber over ca. 5 år. Der forventes en væsentlig medfinansiering fra parterne i netværket. Mindre, strategiske forskningssatsninger Mindre, strategiske forskningssatsninger er midler til væsentlige forskningsprojekter, der kan fremme forskningsinstitutionernes og virksomhedernes udvikling af tværgående kompetencer med henblik på innovation og efterfølgende markedsføring. Der kan som hovedregel søges om støtte på op til 15 mio. kr. til projekter med et samlet budget (dvs. summen af støtte og medfinansiering) på mindst 10 mio. kr. og en varighed på 3-5 år. Der forventes en vis medfinansiering fra projektparterne. Det er ikke alle virkemidler, der anvendes inden for alle de opslåede temaer. Ligeledes kan der forekomme afvigelser i bevillingernes størrelse og løbetid se derfor nærmere i de konkrete opslag. Vurderingen af ansøgninger Behandlingen af ansøgninger forløber som hovedregel i to runder. I ansøgningens fase et er det væsentlige forskningsprojektets idé og relevans. Ansøgningerne i fase et vurderes af Det Strategiske Forskningsråds programkomiteer, der består af anerkendte forskere inden for de faglige områder. Der foretages på baggrund af strategiske kvalitetskriterier en grundig og 30

31 seriøs vurdering af ansøgningerne. Afhængigt af størrelsen af den samlede bevillingsramme inviteres en del ansøgere til at indsende en endelig ansøgning. Ansøgningens fase et sikrer en ubureaukratisk ansøgningsproces, hvor opdelingen i to faser sikrer, at forskere ikke bruger unødig tid på at skrive den endelige ansøgning. I den endelige ansøgningsrunde sendes den overvejende del af de indkomne ansøgninger til international bedømmelse. Hvis der inden for nogle forskningstemaer generelt søges om mindre beløb, kan ansøgningerne dog umiddelbart vurderes i programkomiteerne. De internationale bedømmere vurderer ansøgningerne på baggrund af deres faglige kendskab til forskningsområdet. Ansøgerne får mulighed for at udtale sig om de internationale bedømmelser (partshøring), før ansøgningen behandles i programkomiteerne. Ansøgningerne vurderes af den samlede programkomite. Vurderingen sker på baggrund af ansøgning, international bedømmelse og partshøring og ud fra de vurderingskriterier, der fremgår af de enkelte opslag. Her er vurderingen af den strategiske kvalitet (relevans, effekt og forskningshøjde) et væsentligt element. 31

32 ÅRSKALENDER FOR STRATEGISK FORSKNING 2008 Forskningstema Ramme Opslag Informationsmøde Energi og miljø 78 mio. kr. 10. marts 2008 Vedvarende energi sat i system 13 mio. kr. 10. marts marts 2008 Miljøteknologi 55 mio. kr. 10. marts 2008 Transportforskning 29 mio. kr. 10. marts 2008 Fødevarer 57 mio. kr. 10. marts 2008 Biologisk produktion 26 mio. kr. 10. marts 2008 Individorienteret sundhedsindsats 54 mio. kr. 10. marts marts 2008 Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed, livsstil og medicinresistens 78 mio. kr. 10. marts 2008 Klinisk forskning 39 mio. kr. 10. marts 2008 Tværgående brug af nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi Nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi 78 mio. kr. 10. marts mio. kr. 10. marts 2008 Der afholdes 5 regionale informationsmøder: marts 2008 Informations- og kommunikationsteknologi 36 mio. kr. 10. marts 2008 Kreativitet og innovation, nye produktionsformer og oplevelsesøkonomi 26 mio. kr. 10. marts april 2008 Brugerdreven innovation 43 mio. kr. 10. marts 2008 Uddannelsesforskning 30 mio. kr. 10. marts 2008 Professionsuddannelsernes arbejdsfelt 10 mio. kr. 10. marts marts 2008 Netværksmidler til forberedelse af EU-ansøgninger 10 mio. kr. 10. januar 2008 Samarbejde med små og mellemstore virksomheder En mindre del af bevillingen til de relevante temaer Endnu ikke fastlagt Denne matrix opdateres løbende på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside: hvor der også findes opslag med detaljeret information om ansøgningskrav og -procedurer mv. 32

33 Frist for ansøgninger fase et Frist for endelige ansøgninger fra de parter, der inviteres til at lave en sådan Frist for ansøgninger til temaer uden prækvalifikation 7. maj september maj september maj september maj september april september april september april september april september maj september 2008 Der benyttes ikke prækvalifikation 21. august 2008 Der benyttes ikke prækvalifikation Der benyttes ikke prækvalifikation 28. april og 21. august april og 21. august april september april september april september april september 2008 Der benyttes ikke prækvalifikation Der benyttes ikke prækvalifikation 27. marts 2008 Endnu ikke fastlagt 33

34 OM DET STRATEGISKE FORSKNINGSRÅD Det Strategiske Forskningsråd blev oprettet den 1. januar 2004 som en nyskabelse inden for det danske forskningsrådssystem. Rådet arbejder for, at den strategiske forskning i Danmark indrettes, så den bedst muligt adresserer de udfordringer, det danske samfund står overfor. Hensigten er at bidrage til at sikre Danmarks position som velfærdsmæssig, økonomisk og videnskabelig frontløber i globale sammenhænge også på langt sigt. Herudover arbejder Det Strategiske Forskningsråd for at identificere forskning, der fokuserer på løsningen af væsentlige samfundsmæssige problemer. Rådet bidrager til, at grundlæggende forskning og traditionelt adskilte forskningsfelter flettes sammen med stærke anvendelsesorienterede perspektiver, så samspillet og dialogen mellem forskere og øvrige interessenter styrkes. I den sammenhæng er det et vigtigt perspektiv at fremme alliancer mellem danske forskere og de bedste forskere såvel fra de traditionelt forskningsstærke lande som fra de nye vækstlande. Det er Det Strategiske Forskningsråds opgave at afsøge nye forskningstendenser samt at yde forskningsfaglig rådgivning. Den strategiske forskning gennemføres med henblik på at bidrage til forskeruddannelse og for at sikre en positiv udvikling af de danske forskningsmiljøer og forskningsinstitutioner. Det er Det Strategiske Forskningsråds mål at fremme en forskning, der går på tværs af offentlige og private institutioner og på tværs 34

35 af discipliner og faggrænser. Det er eksempelvis vanskeligt at forestille sig et højteknologisk samfund, der ikke kombinerer tekniske med mere humanistiske og samfundsfaglige perspektiver. Ligeledes er det oplagt, at udviklingen af sundere fødevarer sker igennem et samspil mellem biovidenskabelige, produktionstekniske og sociologiske indsigter. Det Strategiske Forskningsråd består af en bestyrelse og et antal programkomiteer. 35

36 BESTYRELSEN Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse består af en formand og otte medlemmer. Den er sammensat af medlemmer med indsigt i både den offentlige og private forskningsverden. Formand: Group Senior Vice President Peter Elvekjær, Grundfos Management A/S Næstformand: Professor Esther Fihl, Center for Kom parative Studier, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet Dekan Frede Blaabjerg, Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Underdirektør Karin Hamberg, LEO Pharma A/S 36

37 Dekan Mogens Hørder, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Direktør Bjørn Lykke Jensen, Byggedivisionen, Teknologisk Institut Professor Ole Lehrman Madsen, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet og direktør for Alexandra Instituttet Dekan Børge Obel, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown 37

38 DET STRATEGISKE FORSKNINGSRÅD BESTYRELSE Programkomiteen for Uddannelse og Kompetenceudvikling Programkomiteen for Det Kreative og Innovative Samfund Programkomiteen for Strategiske Vækstteknologier Programkomiteen for Individ, Sundhed og Samfund Programkomiteen for Sundhed, Fødevarer og Velfærd Programkomiteen for Transport og Infrastruktur Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø 38

39 PROGRAMKOMITEER Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse nedsætter en række programkomiteer, der varetager udmøntningen af forskningstemaerne. Af nedenstående skema fremgår, hvilke programkomiteer der er ansvarlige for uddeling af midlerne i Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø - Energi og miljø - Vedvarende energi sat i system - Miljøteknologi Programkomiteen for Transport og Infrastruktur - Transportforskning Programkomiteen for Sundhed, Fødevarer og Velfærd - Biologisk produktion - Individorienteret sundhedsindsats - Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed, livsstil og medicinresistens Programkomiteen for Individ, Sundhed og Samfund - Klinisk forskning Programkomiteen for Strategiske Vækstteknologier - Tværgående brug af nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi - Nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi - Informations- og kommunikationsteknologi Programkomiteen for Det Kreative og Innovative Samfund - Kreativitet og innovation, nye produktionsformer og oplevelsesøkonomi - Brugerdreven innovation Programkomiteen for Uddannelse og Kompetenceudvikling - Uddannelsesforskning - Professionsuddannelsernes arbejdsfelt 39

40 40

41 KONTAKT OG YDERLIGERE INFORMATION Det Strategiske Forskningsråd betjenes af et sekretariat i Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Sekretariatet står til rådighed med yderligere information om de enkelte programmer og om strategisk forskning generelt. Kontakt Det Strategiske Forskningsråds sekretariat Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K telefon fax fi@fi.dk Informationer om telefonnumre og adresser på sekretariatets medarbejdere findes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside 41

42 ANDRE STØTTEMULIGHEDER Videnskabsministeriet Det Frie Forskningsråd: Rådet for Teknologi og Innovation: Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland: Eurocenter: Offentlig forskningsfinansiering Danmarks Grundforskningsfond: Højteknologifonden: Elforsk: Energinet.dk: Andre ministerier Energistyrelsen: Erhvervs- og Byggestyrelsen: Kulturministeriet: Miljøstyrelsen: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Velfærdsministeriet: Udenrigsministeriet: Internationale organer Cordis: European Science Foundation: EU s 7. rammeprogram: Nordforsk: Nordisk Energiforskning: 42

43 43

44 Det Strategiske Forskningsråd Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Telefon: fi@fi.dk